DK160888B - Lydisolerende mineraluldslegeme og fremgangsmaade til at fremstille dette - Google Patents

Description

DK 160888 B

Opfindelsen angår et mineraluldslegerne af den art, der er angivet i krav l's indledning samt en fremgangsmåde til at fremstille et sådant legeme, hvilken fremgangsmåde er 5 af den art, der fremgår af krav 5's indledning.

Moderne bygninger, særligt store bygninger, er ofte forsynet med et udstrakt og sofistikeret ventilationssystem. I bygninger, der har sådanne systemer, er det vigtigt, at personer i bygningen ikke generes af lyd fra 10 ventilatorer eller fra luftstrømmen i ventilationskanalerne. Det er også vigtigt, at lyd, f.eks. musik eller konversation, ikke overføres fra det ene rum til det andet over de fælles ventilationskanaler. For at undgå sådanne problemer har det i mange tilfælde været nødvendigt at 15 anbringe en art lydisolation i ventilationssystemet, f.eks ved at anbringe nogle arter af lydabsorberende materiale i ventilationskanalerne. Grundlæggende kan dette foretages på to forskellige måder: - ifølge en fremgangsmåde er ventilationskanalerne eller 20 ventilationscylindrene fremstillet af, eller med et lydabsorberende materiale, f.eks felter eller plader af mineraluld; - ifølge en anden fremgangsmåde er der dannet lydfælder i ventilationskanalerne eller ventilationscylindrene, f.eks 25 ved at anbringe organer i kanalerne, hvis hovedopgave er at mindske eller absorbere de lyde, der overføres ved hjælp af luften inde i kanalerne. Lydfælderne på sin side kan i store træk være af to forskellige arter, nemlig en art, der afbøjer ventilationsluften en eller to gange ved 30 hjælp af afbøjningsplader, eller en lydfælde af den lineære art, hvori luften strømmer i det væsentlige lineært gennem en kanal, der har et i det væsentlige konstant tværsnitsareal, og hvori kanalens vægge er fremstillet af eller dækket med et lydabsorberende 35 materiale.

Særligt i det sidste tilfælde stilles der store krav til

DK 160888B

2 effektiviteten af lydabsorberingen. Ved hjælp af mineraluld er det uden besværligheder muligt at opnå en effektiv absorption af lyd med ret høj frekvens,, f.eks 5 mere end 1000 Hz, men en kendt art af et sådant lydabsorberende materiale har imidlertid indskrænkede muligheder for absorbering af lyd med lav frekvens.

Det er kendt, at mineraluldens absorptionsevner ved lave frekvenser kan forøges ved at give mineralulden et 10 overfladelag af passende materiale, f.eks et tyndt lag af plast. Hvis plastet er tilstrækkeligt tyndt og elastisk, forøges mineraluldens lydabsorberende evne væsentligt, samtidigt med at dets mulighed for at absorbere høje frekvenser ikke reduceres i væsentlig grad.

15 Mineraluldsmateriale af nævnte art, der har en overfladebeklædning, har imidlertid væsentlige ulemper. For det første er den plastfolie, hvormed mineralulden er dækket, brændbar, og for det andet er det teknisk besværligt at tilføre plastfilmen på mineralulden, særligt i små hulrum 20 som f.eks den konkave indre overflade af en rørformet isolation eller tilsvarende organer.

Det har overraskende vist sig, at det er muligt at opnå den samme gode effekt som ved plastfilmbelægningen, på en væsentlig enklere, hurtigere og billigere måde ved at 25 udforme det indledningsvis nævnte mineraluldslegeme som angivet i krav 1 ’ s kendetegnende del. To forhold er af afgørende vigtighed med hensyn til mængden af binderopløsningen og formen for binderopløsningen: - på den ene side må mængden af binderen etc. være 30 tilstrækkelig til at sammenlåse praktisk taget alle fibre på overfladen af mineraluldsproduktet, - på den anden side må mængden af binderen ikke være så stor, at der dannes en integreret ubrudt film af binder på overfladen af mineraluldsproduktet.

3

DK 160888 B

Det er almindeligvis ikke nødvendigt at dække hele overfladen af mineraluldsproduktet, idet de overflader, der ikke direkte danner en indvendig del af ventila-5 tionskanalen, ikke udsættes for lyd og derfor ikke kan absorbere eller formindske lyden i ventilationskanalerne.

Det er derfor helt tilstrækkeligt kun at behandle de overflader af mineraluldslegemet, der direkte begrænser kanalen. Det kan også være formålstjenligt at nogle dele 10 af overfladerne, der begrænser kanalen, er ubehandlede således, at nævnte partier kan forøge materialets mulighed for at absorbere de højeste frekvenser.

Den indledningsvis nævnte fremgangsmåde til fremstilling af et mineraluldslegeme er ifølge opfindelsen ejendomme-15 lig ved de foranstaltninger, der fremgår af krav 5's kendetegnende del.

Ifølge opfindelsen er de omtalte overflader af mineraluldslegemet dækket med vandglas. Et passende vandglasmateriale sælges af EKA under handelsnavnet "Bindizil 20 FK10".

Vandglasset er ifølge opfindelsen for-polymeriseret, ifølge en udførelsesform for opfindelsen i en sådan grad, at der opnås en viskositet på over 300 mPa*s ved 20°C og 50% tørstofindhold. Af tekniske årsager ved påføringen må 25 tørstofindholdet ikke være for stort, og foretrukket er tørstofindholdet holdt mindre end 40%, foretrukket mindre end 38%.

Mængden af den binder, der tilføres mineraluldsoverfladen, er af væsentlig vigtighed. På den ene side skal den mængde 30 der tilføres være tilstrækkelig til at binde alle løse overfladefibre og på den anden side må mængden ikke være så stor, at binderen frembringer en integreret dækning over hele mineraluldslegemet. Praktiske forsøg har vist, at mængden af den binder, der tilføres produktet, skal 4

DK 160888 B

være mellem 75 og 100 g tørstof/m^ af mineraluldsoverfladen, eller foretrukket mellem 95 og 140 g/m^.

Temperaturen under tørringen eller fordampningen af 5 opløsningsmiddel er også af vigtighed, for at bibeholde bøjeligheden i overfladens belægning. Det er ved forsøg fundet, at temperaturen ikke må være højere end 120°C.

Der er forskellige måder for påføring af binderen, f.eks ved rulning eller sprayning af binderen. Når man ruller 10 binderen ind i mineraluldsproduktet er der imidlertid en risiko for, at løse fibre klæber til rullen og med tiden ødelægger behandlingsresultatet. Det er derfor at foretrække, at binderen sprayes på produktet.

Det er af vigtighed, at mineraluldsmaterialets fibre ikke 15 har en hydrofobisk overflade/karakter, således at nævnte fibre gør det besværligt eller umuligt at tilføre binderen eller at opnå en korrekt spredning af binderen over fibrenes overflade. For at eliminere nævnte risiko er binderen foretrukken tilført en lille mængde befugt-20 ningsmateriale, f.eks en vandopløselig tensid.

Claims (10)

1. Mineraluldslegeme indrettet til brug som lydiso lerende legeme, der kan dæmpe eller absorbere lyd med både 5 højfrekvens- og lavfrekvensindhold, kendetegnet ved, at i det mindste den største del af de flader af mineraluldslegemet, som eksponeres for den højfrekvente og den lavfrekvente lyd, er belagt med et bindemiddel af ikke-brændbar type og bestående af vandglas, som er for-polyme- 10 riseret, og som er pålagt i en sådan mængde og på en sådan måde, at praktisk taget alle fibre i overfladen af mineraluldslegemet er bundet til hinanden, samtidigt med at bindemidlet danner en sammenhængende, ubrudt film af bindemiddel.

2. Mineraluldslegeme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vandglasmaterialet er pålagt i en mængde af 75-150 eller fortrinsvis 95-140 g tørsubstans/m2.

3. Mineraluldslegeme ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bindemidlet indeholder en lille andel af et 20 befugtningsmateriale.

4. Mineraluldslegeme ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at legemet er dannet af flader eller rørskåle og er anbragt inden i og dækker hele strømningsarealet i et ventilationskanalanlæg.

5. Fremgangsmåde til fremstilling af et mineralulds legeme, f.eks. en plade eller et halvrør, ifølge et af de foregående krav og indrettet til at kunne dæmpe eller absorbere såvel højfrekvent som lavfrekvent lyd, kendetegnet ved, at mineraluldslegemet påføres en fortyndet opløs- 30 ning af vandglas, som er for-polymeriseret, hvorefter det for-polymeriserede vandglas kan fordampe, og hvorved vandglas påføres i tilstrækkelig mængde til efter fordampningen af opløsningsmidlet at binde praktisk taget alle DK 160888 B e ved overfladen liggende fibre i mineraluldslegemet, uden at danne en sammenhængende, ubrudt film af bindemiddel.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, 5 at blot en del af den for lyd udsatte overflade af mineraluldskroppen overfladebehandles.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at vandglasset påføres mineraluldslegemet ved sprøjtning eller rulning.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at vandglasset før pålægningen på mineraluldslegemet for-polymeriseres til en viskositet over 300 mPa*s ved 20°C og et tørstofindhold på mere end 50%.

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 5-8, kende- 15 tegnet ved, at opløsningen af vandglas har en koncentration på mindre end 40% eller fortrinsvis mindre end 38% tørstofindhold, og at påføringen sker i en mængde omkring 75-150 eller fortrinsvis 95-140 g tørstofindhold/m^.

10. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 5-9, kende- 20 tegnet ved, at opløsningsmidlet fordampes eller tørres ved en relativ lav temperatur, fortrinsvis under 120eC.