DK161012B - Fremgangsmaade til fremstilling af en vandig oploesning af salpetersyre og reduktionsprodukter heraf, til topisk behandling af hud- og slimhinde-forandringer - Google Patents

Description

i

DK 161012 B

I flere århundreder har der været anvendt ætsende præparater, navnlig stærke syrer, til "bortbrænding" af hudfejl, vorter og lignende. Hertil er imidlertid ikke alle stærke syrer lige ønskede, hvilket formodentlig 5 skyldes den temmeligt forskellige natur af deres virkninger på de integumentale proteiner. Navnlig har koncentrerede former af salpetersyre, endvidere salicylsyre og visse halogeneddikesyrer [H.W. Felter, The Eclectic Materia Medica Pharmacology and Therapeutics, John K.

10 Scudder Publisher, Cincinatti (OH, USA) 1922, side 133, A.L. Welsh, The Dermatologist's Handbook, C.C. Thomas Publisher, Springfield (USA) 1957, side 111, C.J. Lunsford u.Mitarb., Arch.Dermat. and Syph.68 (1953), 148] opnået en mere eller mindre specifik plads blandt derma-15 tologernes lægemidler, hvorimod saltsyre sjældent anvendes.

Til fjernelse af vorter er endvidere foreslået mælkesyre og oxalsyre (H.W. Felter, loc.cit.) samt eddikesyre (F.P. Foster, Practical Therapeutics, D.Apple-20 ton and Co., 1897, side 226). Den keratolytiske virkning af disse syrer er imidlertid ringe, og de benyttes derfor næsten altid i kombination med salicylsyre (tysk fremlæggelsesskrift 1.266.448). For eksempel forhandles i USA under navnet Compound W Wart Remover et præparat, 25 der indeholder eddikesyre og salicylsyre (Handbook of Nonprescription Drugs, 5.oplag, American Pharmaceutical Association 1977, side 364 og 368). I nyere tid er i US-patentskrifterne nr. 3.920.835 og nr. 3.988.470 beskrevet et præparat af glycolsyre, citronsyre, æblesyre, 30 tartronsyre, vinsyre, glucuronsyre, pyrodruesyre, methyl-pyruvat, ethylpyruvat, 2-hydroxyisosmørsyre eller 3-hy-droxysmørsyre, hvormed hudsygdomme, der beror på overdreven keratindannelse, f.eks. acne og palmar og plantar hyperkeratose, kan behandles.

35 Som bekendt efterlader imidlertid behandlinger med ætsende præparater ofte mere eller mindre grimme ar (R.

Volk og F. Winter, Lexikon der kosmetischen Praxis, Ver-

DK 161012 B

2 lag von Julius Springer, Wien 1936, side 677, K.O. Møller, Pharmakologie, 2.tyske oplag, Benno Schwabe & Co., Basel 1953, side 167 og 584).

Den terapeutiske anvendelse af ætsende præparater 5 til behandling af hudkræft afvises imidlertid udtrykkeligt (R. Volk og F. Winter, loc.cit., side 308), da faren for en ikke fuldstændig fjernelse af carcinomet er for stor. Det ses ret ofte, at et utilstrækkeligt behandlet carcinom pludseligt begynder at vokse hurtigt.

10 I det 19.århundrede er der til fjernelse af vorter og andre hudfejl foreslået forskellige metalsalte, derunder kobbersalte, såsom acetatet og sulfatet, blysalte i kombination med zinksulfat, kobbersulfat og eddike, endvidere antimon-, arsen-, chrom-, kviksølv- og sølvsal-15 te (C.J. Lunsford, loc.cit.) og cadmiumsalte [S.O.L. Potter, Therapeutic Materia Medica and Pharmacy, P. Blakis-ton's Son and Co., Philadelphia (Pa, USA) 1909, side 185].

Af alle disse salte har kun zinkchlorid i forbindelse med trichloreddikesyre - metode ifølge Mohs - haft en 20 forbigående betydning ved behandling af hudkræft.

Endelig er i opfindercertifikat 229.744 fra USSR (udstedt 1969, A.Z. Karchauli) beskrevet et middel til behandling af godartede tumorer og præcancerøse tilstande i huden, hvilket middel består af en blanding af kob-25 bernitrat og mælkesyre. Fremstillingen foregår ved sammenblanding af kobbernitrat-holdig salpetersyre og mælkesyre i forholdet 1:2 til 3:1. Den eksperimentelle efterbehandling af dette middel har imidlertid vist en ubestandighed, der kan føre til eksplosion af beholderen.

30 Der er nu fundet et hidtil ukendt præparat, med hvilket overfladiske hud- og slimhindeforandringer af godartet, præ-ondartet og ondartet natur kan behandles med godt resultat. Præparatet udøver sin virkning ved lokal anvendelse.

35 Blandt de nævnte forandringer falder først og frem mest forandringer og kraftig vækst af huden og slimhinden, der forringer udseendet, men ikke almindeligvis betragtes som en sygdom, f.eks. vorter, modermærker, pigmentmærker,

DK 161012 B

3 levret tungesvamp og aldersbetonede hårdhudsdannelser, men også godartede hudsygdomme og endelig præcancerøse tilstande og ondartede tumorer.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstilles 5 en til lokalbehandling af overfladiske, godartede, præ-maligne eller maligne hud- og slimhindeforandringer, anvendelig vandig opløsning af salpetersyre og reduktionsprodukter af salpetersyre, hvilken opløsning for så vidt angår koncentrationsområdet for de to hovedkomponenter er 10 bestandig ved opbevaring ved stuetemperatur eller en temperatur herunder.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 7's kendetegnende del anførte.

Da den opløsning, som fremstilles ved fremgangs-15 måden ifølge opfindelsen, er en stærkt sur opløsning, har det været rimeligt at sammenligne den med andre syrer eller stærkt sure præparater for at belyse, hvilken rolle opløsningens væsentligste kendetegn spiller og årsagerne til dens gode virkning.

20 Til dette formål er der specielt udviklet to specifikke biologiske prøver. Som udførligt vist i det følgende, går ved disse prøver den kosmetiske og terapeutiske virkning nøje parallelt, hvad angår de positive resultater .

25 I. In vitro-Prøve.

Ved neddypning af hvidt menneskehår eller dyrehår, f.eks. rottehår, i præparatet sker der en hurtig farveændring af håret til en lysende gul farve, mens opløsningen 30 selv forbliver farveløs. Håret beholder herunder sin strukturelle usårlighed. Denne "fiksering" af håret under samtidig farveændring genspejler åbenbart en kemisk reaktion, som følge af hvilken vævet ikke mere er livsdygtigt, hvorimod dets anatomiske struktur er bibeholdt vidtgående 35 Vævet er altså mumificeret.

I modsætning hertil bevirker saltsyre i en koncentration på fra 20 til 35 vægtprocent ingen farveændring af håret, men derimod dets opløsning i løbet af få timer

DK 161012 B

4 (alt efter anvendt koncentration). Heller ikke 10%'s eddikesyre - et til lokal behandling af vorter anerkendt middel - bevirker nogen gulfarvning af håret.

5 II. In vivo-Prøve.

Som enhver kemiker ved af egen erfaring, bevirker hudens kontakt med koncentreret salpetersyre en gulbrun misfarvning, der først forsvinder efter en uge eller mere. Med 33,4%'s salpetersyre sker der ved en indvirknings-10 tid på mindre end 1 minut ingen eller en knap synlig reaktion fra huden. Hvis syren får lov at indvirke 2 minutter, fås en stikkende følelse af nogle minutters varighed, men ingen anden øjeblikkelig reaktion. Efter flere minutter opstår et erythem, der efter 15-45 minutter når 15 sit maksimum og derefter forsvinder sporløst i løbet af 1-2 timer.

Hvis nu præparatet med en sammensætning som angivet i Tabel I påføres på normal menneskehud og får lov at indvirke i kort tid, fremkommer straks derefter en karak-20 teristisk brunfarvning (engelsk: tan), der vedvarer i nogle dage. Herunder indtræder i en smal randzone en let, forbigående erythem. Hensigtsmæssigt bliver 10 μΐ (0,01 ml) af opløsningen påført på undersiden af underarmen og tørret bort efter en bestemt indvirkningstid, i 25 reglen 1-3 minutter.

Hvis man ved disse to prøver sammenligner det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede præparat og salpetersyreopløsninger af samme og andre koncentrationer, fremstår følgende billede: 30 X ) 5

DK 161012 B

Tabel I (Rottehår)

Salpetersyre, 33,4% gulfarvning efter mindst (6,2 N), alene 30 minutter 5 idem, + 3 mg/ml NaNCL· gulfarvning efter 1-2 Δ minutter (ifølge opfindelsen) idem, + 8,9 mg/ml Cd(N09)9 gulfarvning efter 1-2 . , Δ Δ minutter* (ifølge opfindelsen) idem, + 0,6 mg/ml NaNC>2 gulfarvning efter 2-3 ______________ ________ minutter 10 Salpetersyre 17,8% ingen farveændring i 48 (3,1 N), alene timer idem, + 3 mg/ml NaNO- gulfarvning efter 10-13 ,. „ , Z minutter (ifølge opfindelsen)

Salpetersyre 6,1% ingen farveændring i 48 15 (1,0 N), alene timer idem, + 3 mg/ml NaN02 meget svag gulfarvning, (ifølge opfindelsen) 116-134 min., ingen stig ning i farveintensitet i 48 timer 20 kone. HN03 (65%, 14,3 gulfarvning i 1 til 2 minutter, N), alene hurtig opløsning af håret under dannelse af en klar, gul opløsning

NaN02, 10 mg/ml, alene ingen farveændring i 48 25 timer.

x) Samtlige %-angivelser er vægtprocent.

y) "Tidsrummene" i minutter betyder altid tidspunkt for den sidste negative observation - tidspunktet for den første positive observation.

DK 161012 B

6

Tabel II

(Menneskehud, underside af underarm) A. 3 Minutters indvirkningstid efter minutter; ' efter dage: 5 Salpetersyre, 33,4% rosafarvning ingen spor (erythem) mere idem, + 3 mg/ml brunfarvning lysebrunfeirv-

NalK^ (ifølge op- ning findelsen) 10 B. 2 Minutters indvirkningstid straks efter efter efter - - ~Ί~.— - efter; 1 time: 2^' time: 7 timer:

Salpetersyre 33,4% ingen tydelig rosa ingen reak- rosa plet, spor 15 tion plet knap mere (ery- synlig them) idem, + 8,9 mg/ml brun den brune plet V \

Cd(N02)2 (ifølge op- plet var vedvarende 20 findelsen) x) Også efter 48 timer praktisk talt uforandret.

Af tabellerne fremgår den egenartede, hidtil helt ukendte biologiske virkning af præparatet ifølge opfindelsen og den påfaldende rolle af salpetersyrlingen. Sam-25 menlignet med en sammenlignelig opløsning af ren salpetersyre viser prøverne en tydelig forskel, der nøje genspejles i resultaterne ved den kliniske undersøgelse.

Alt i alt medfører præparatet en - målt ved farveændringen af håret og huden - lige så hurtig kemisk reak-30 tion som koncentreret salpetersyre, men uden den kraftige ætsende, alle væv udifferentieret opløsende virkning af denne og andre stærke syrer. Ved virkningen af præparatet bliver- straks de integumentale proteiner denatureret in

DK 161012B

7 situ, og den anatomiske struktur bliver uden beskadigelse fikseret intravitalt (mumificering).

Den bemærkelsesværdige funktion af metalnitritet eller salpetersyrlingen i præparatet kan også tydeligt 5 dokumenteres ved til opløsningen at sætte urinstof, der som bekendt dekomponerer salpetersyrling. Ved mængdemæssig tilstrækkelig urinstoftilsætning bliver den positive reaktion ved in vitro-prøven helt undertrykt.

Tabel III

10 (Rottehår)

Salpetersyre 33,4% gulfarvning i + 3 mg/ml NaNC^ 1 til 2 minutter (ifølge opfindelsen) samme præparat gulfarvning, 15 +2 mg/ml urinstof 4-5 minutter samme præparat gulfarvning, + 10 mg/ml urinstof 234-264 minutter.

Den negative indvirkning af urinstoffet kan også påvises ved in vivo-prøven. Hvis der nemlig til det i 20 Tabel III nævnte, omhandlede præparat sættes 10 mg urinstof pr.ml opløsning forud for påføringen på menneskehud, indtræder der ingen farvereaktion.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform for fremgangsmåden udviser den vandige opløsning et syreækvivalent på 25 fra ca. 8,0 til ca. 9,5 millimol/ml, og endvidere ligger opløsningens pH-værdi fortrinsvis under ca.0. Opløsningen indeholder i reglen fra ca.300 til ca.600 mg ren salpetersyre pr.ml.

Som metalnitrit egner sig blandt andet natrium- og 30 kaliumnitrit på grund af deres lette tilgængelighed og doserbarhed. Mens den nedre grænse for Komponent (2), beregnet som nitrit (NO2 ), ligger ved ca. 0,01 mg/ml, kan der ikke entydigt fastlægges en øvre grænse. Som vist i

DK 161012 B

8

Tabel IV/ synes en forøgelse af nitritindholdet over 3 mg/ml ikke at være af betydning, da der herved ikke opnås nogen hurtigere farveændring af rottehåret. Der skal for-trinsvis ikke overskrides en højeste mængde på ca. 5 mg/ 5 ml.

Tabel IV (Rottehår)

Tilsætning af natriumnitrit til salpetersyre 33,4%

NaNC>2 i mg/ml 0 0,08 0,5 1,5 3,0 4,0 5,0 10 gulfarvning 202-242 146-206 15-22 2-3 1-2 1-2 1-2 (i minutter)

Af tabellen fremgår den minimale virkning af præparatet ved et nitritindhold inden for området fra 0,1 til 0,5 mg/ml, målt ved reaktionen af et sundt og fast væv 15 (rottehår). Som nedenfor nærmere påvist, foregår imidlertid reaktionen af en hudlæsion eller et patologisk ændret væv hurtigere og stærkere end reaktionen af et normalt integument. Derfor skulle den minimale virkning ved in vitro-prøven svare til en ved den kliniske og kosmetiske 20 anvendelse optimal virkning. Der foretrækkes derfor et præparat med et nitritindhold på ca. 0,1 til 0,5 mg/ml.

Det har overraskende vist sig særligt fordelagtigt, med henblik på sammensætningen og dermed også på virkningen, om præparatet yderligere indeholder en med salpeter-25 syre oxiderbar organisk carboxylsyre. Som sådan egner sig navnlig aliphatiske hydroxysyrer, ketosyrer og umættede carboxylsyrer, såsom mælkesyre, oxalsyre, glycolsyre, glyoxylsyre, æblesyre, vinsyre, pyrodruesyre, maleinsyre, fumarsyre, dimethylmaleinsyre, 2-hydroxysmørsyre, tartron-30 syre, mesoxalsyre, citronsyre, citraconsyre og glucuron-syre.

Med salpetersyren danner sådanne organiske syrer reduktionsprodukter, såsom nitrøse luftarter og salpetersyrling, i tilstrækkelig mængde til i præparatet at sikre 35 den nødvendige mindstekoncentration af nitrit og dermed

DK 161012 B

9 også under alle omstændigheder at opretholde den omhandlede kemiske sammensætning. Oxidationshastigheden for oxiderbare organiske syrer er som bekendt forskellig, afhængig af deres kemiske struktur. For eksempel 5 oxideres pyrodruesyre hurtigt af salpetersyre, mens oxalsyre oxideres langsomt, og mælkesyre indtager en middelstilling. Det er altså fordelagtigt til præparatet at sætte en blanding af organiske syrer, der oxideres med forskellig hastighed, hensigtsmæssigt pyrodruesyre, mæl-10 kesyre og oxalsyre. Herved sikres det ønskede nitritindhold over en længere tidsperiode.

Den særegne rolle for de oxiderbare carboxylsyrer til opretholdelse af sammensætningen inden for de angivne grænseværdier skyldes imidlertid ikke nydannelsen af sal-15 petersyrling ved den nævnte redoxreaktion. Ud fra nævnte syrer, salpetersyren og salpetersyrlingen dannes nemlig, navnlig ved den nedenfor omtalte oxidative fremstillingsmetode, visse kondensationsprodukter, således muligvis estre og anhydrider, f.eks. O-nitryl- og O-nitrosyl-deri-20 vater af mælkesyre og 0-lactylmælkesyre. Disse forbindelser har vist sig relativt ubestandige, dvs. de har en tilbøjelighed til langsom dekomponering, under gendannelse af salpetersyrling, i henhold til ligevægtstilstanden i opløsningen og udøver herved en stabiliserende virkning.

25 I det hele taget kan den vandige opløsning, foruden de oxiderbare carboxylsyrer, indeholde andre organiske syrer, der udviser en keratolytisk virkning. Hertil egner sig blandt andre eddikesyre, halogeneddikesyrer, salicylsyre, osv. En særlig keratolytisk virkning ved præparatet 30 kommer imidlertid for det meste allerede i stand derved, at visse oxiderbare carboxylsyrer, f.eks. pyrodruesyre og mælkesyre, i sig selv har denne virkning.

Præparatet indeholder derfor fortrinsvis mælkesyre, f.eks. i en mængde på ca.4 til 40 mg/ml, oxalsyre, f.eks.

35 i en mængde på 20 til 60 mg/ml, og eddikesyre, f.eks. i en mængde på ca.10 til 50 mg/ml, eventuelt også pyrodruesyre, f.eks. i en mængde på ca. 1 mg/ml.

DK 161012 B

10

Som andre fakultative komponenter kan den vandige opløsning med fordel indeholde et metalsalt, der ved udvendig anvendelse ikke er toxisk, og som er opløseligt i salpetersur opløsning ved et pH under ca.l. Blandt sådan-5 ne metalsalte kommer navnlig salte af kobber, sølv, cadmium, zink, aluminium, calcium, strontium, magnesium, jern - fortrinsvis jern(XII), antimon, bismuth, selen, mangan, zirkonium, cobalt, guld, titan og tin i betragtning. Der foretrækkes nitraterne.

10 Blandt de nævnte metalioner har navnlig kobber-, sølv-, cadmium- og zink-ionerne vist sig egnede. Som kobberioner foretrækkes Cu++ af praktiske grunde. Den vandige opløsning kan indeholde op til ca. 0,1 mg kobberion pr,ml, eller op til ca. 6 mg sølvion pr.ml eller op til 15 ca.3,5 mg cadmiumion pr.ml eller op til ca.6 mg zinkion pr.ml. Der kan også foreligge tilsætninger af mere end én af disse metalioner samtidigt, for eksempel af kobber-og cadmiumioner, af sølv- og zinkioner, af cadmium- og zinkioner, af kobber- og sølvioner eller af kobber-, 20 cadmium- og zinkioner.

Særligt foretrækkes den sammensætning af præparatet, hvor den vandige opløsning - foruden salpetersyren og salpetersyrlingen - indeholder eddikesyre, oxalsyre, mælkesyre samt cadmiumioner og kobberioner, hvorhos dis-25 se komponenter fortrinsvis foreligger i de ovennævnte koncentrationer, og opløsningen udviser den allerede nævnte pH-værdi og det anførte syreækvivalent. Et sådant præparat er beskrevet nærmere i eksemplerne 2 og 7-10.

Fremstillingen af præparatet kan ske på simpel må-30 de ved sammenblandingsmetoden, dvs. ved blot sammenblanding af komponenterne indbyrdes. Ved den ovenfor beskrevne foretrukne sammensætning kan opløsningsprocessen på grund af udgangsprodukternes forskellige opløseligheder kræve længere tid. Til fremme af processen er det derfor 35 en fordel under tilsætningen til stadighed at omrøre.

Hensigtsmæssigt bliver først de organiske syrer og de u-organiske salte, fortrinsvis nitrater, opløst i vand, og til den vandige opløsning sættes derefter langsomt 65%'s 11

DK 161012 B

salpetersyre (vægtfylde ca. 1,41). Herefter bliver opløsningen ved fortynding med vand bragt til den ønskede koncentration, og der tilsættes eventuelt natriumnitrit. Når der efter nogle dage har udskilt sig krystaller fra op-5 løsningen, frafiltreres de.

Der foretrækkes imidlertid fremstilling ved en oxi-dativ fremgangsmåde, ved hvilken nitritet ikke tilsættes, men dannes i opløsningen i rigelig mængde ved oxidation af de organiske carboxylsyrer. Herved opstår 10 ud fra sidstnævnte og de nitrøse luftarter eller salpetersyrling kondensationsprodukter i tilstrækkelig mængde til at sikre den ovenfor nævnte stabiliserende eller selvregenererende virkning. Der er blevet fremstillet to præparater med sammenlignelig sammensætning ved henholds-15' vis blandemetoden og den oxidative metode, hvilke præparater over et tidsrum på 13 til 111 dage (ved stuetemperatur) regelmæssigt er undersøgt ved den biologiske in vitro-prøve (rottehår). Hastigheden for gulfarvningen viste ved det "oxidative" produkt så at sige ingen afta-20 gen, mens aktivitetstabet var tydeligt større ved produktet fra blandemetoden.

Selvregenereringen, navnlig for det oxidativt fremstillede præparat, kunne let følges med in vitro-prøven, således som vist i nedenstående tabel for præparatet i-25 følge Eksempel 7.

Tabel V (Rottehår)

Betingelser for Prøvetidspunkt Gulfarvning opbevaring af rottehåret (i. minutter.) 30 ----- lukket beholder' straks ζ 1 13 dage senere <1 28 dage senere < 1 lukning fjernet straks i 1 23 minutter senere 1-2 2 timer senere 12-18 35 5 1/2 time senere 77-104 beholder igen lukket 25 timer senere 2.6-30. .

x) kun åbnet til hurtig prøveudtagning.

DK 161012 B

12 I øvrigt viste det sig også, at sammensætningen af præparatet, navnlig i henseende til nitritindholdet og oxalatindholdet, med tiden tenderede mod lignende eller sammenlignelige værdier, uanset om fremstillingen var 5 sket ved sammenblanding under tilsætning af et nitrit eller ved den oxidative metode. Vigtigt er her, at beholderne under lagringen ikke er hermetisk lukkede, men er forsynet med en løsere lukning. Denne langsomme konvergens for sammensætningen af præparater fra forskellige 10 fremstillingsmetoder er vist i Eksempel 11. Den bibringer præparatet ifølge opfindelsen en vidtgående ensartethed inden for de anførte grænseværdier.

Ved fremstillingen ved den oxidative metode kan der også medtages andre udgangsprodukter, der ved oxidation 15 kan overføres i de ønskede slutprodukter, såsom metaller, simple estre af de nævnte carboxylsyrer og glucose. Hvis der ved denne metode fremstilles det foretrukne præparat, kan der benyttes følgende fremgangsmåde.

Ud fra salpetersyre, kobbernitrat og cadmiumnitrat, 20 eddikesyre, mælkesyre og oxalsyre fremstilles en blanding. Kobbernitrat eller cadmiumnitrat kan frembringes in situ ved opløsning af metallisk kobber eller cadmium i salpetersyre eller i en salpetersyreholdig blanding. Eddikesyre, mælkesyre og oxalsyre kan også tilsættes i form af 25 deres lavere alkylestre, såsom ethylesteren. Ethylesteren af eddikesyre, mælkesyre eller oxalsyre kan endvidere, i al fald i ringe udstrækning, dannes in situ ved tilsætning af ethanol til blandingen af de frie syrer.

I almindelighed kan den oxidative metode gennemfø-30 res på den måde, at der til en kobberion- og cadmiumion-holdig opløsning i koncentreret salpetersyre i vilkårlig rækkefølge sættes mælkesyre eller mælkesyreethylester, oxalsyre eller oxalsyrediethylester, eddikesyre eller ethylacetat og eventuelt ethanol, hvorefter blandingen 35 får lov at færdigreagere ved let forhøjet til moderat forhøj et temperatur.

En foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden består i, at koncentreret salpetersyre, et vandopløseligt

DK 161012 B

13 kobber(II)-salt, fortrinsvis kobber(II)-nitrat, eller metallisk kobber og et vandopløseligt cadmiumsalt, fortrinsvis cadmiumnitrat, eller metallisk cadmium opløses eller omsættes med hinanden, hvorefter der til den dannede op-5 løsning sættes mælkesyre eller mælkesyreethylester og eventuelt vandig ethanol og henstilles til reaktion, og derefter til den dannede opløsning sættes oxalsyre eller oxalsyrediethylester og herefter eddikesyre eller ethyl-acetat, hvorefter opløsningen får lov at færdigreagere.

10 Under hele fremstillingstiden holdes temperaturen, ved afkøling eller opvarmning, ved stuetemperatur til let forhøjet temperatur, fortrinsvis ved 20° til 40°C.

Endnu en udførelsesform består i, at der ud fra mælkesyre eller mælkesyreethylester, oxalsyre eller oxalsyre-15 diethylester, eddikesyre eller ethylacetat, ethanol, et vandopløseligt cadmiumsalt, fortrinsvis cadmiumnitrat, og et vandopløseligt kobber(II)-salt, fortrinsvis kobber(II)-nitrat, fremstilles en blanding, og efter vidtgående opløsning, eventuelt ved opvarmning til moderat temperatuj*, 20 tilsættes koncentreret salpetersyre ved stuetemperatur, hvorefter blandingen får lov at færdigreagere ved moderat temperatur.

Endnu en udførelsesform består i, at der ud fra mælkesyre eller mælkesyreethylester og vandfri ethanol frem-25 stilles en blanding og successivt tilsættes koncentreret salpetersyre, oxalsyre eller oxalsyrediethylester, eddikesyre eller ethylacetat, et vandopløseligt cadmiumsalt, fortrinsvis cadmiumnitrat, et vandopløseligt kobber(II)-salt, fortrinsvis kobber(II)-nitrat, og vand, hvorefter 30 reaktionen i den dannede opløsning indledes og føres til ende ved vekselvis opvarmning til moderat temperatur og henstand ved stuetemperatur over længere tid.

Ved disse arbejdsmetoder kan varmetilførslen og reaktionstiden vælges eller forøges således, at slutkoncen-35 trationen af mælkesyre sænkes betydeligt, og holdbarheden af præparatet ved stuetemperatur forøges. Om ønsket opnås ensartethed med hensyn til slutsammensætningen eller overensstemmelse med de ifølge opfindelsen stillede krav ved

DK 161012 B

14 yderligere tilsætning af andre komponenter, såsom oxalsyre og salpetersyrling.

I alle tilfælde færdigreageres dér, indtil væsken er klar eller farveløs og udviser en pH-værdi under ca.l, 5 og der praktisk talt ikke længere dannes luftartblærer, hvortil der i almindelighed kræves 2 til 3 måneder. Herefter fraskilles den overliggende væske fra det dannede bundfald, der bortkastes.

For eksempel kan der til 900-1000 ml 65%'s salpé-10 tersyre benyttes 20 ml iseddikesyre, 1 g oxalsyre-dihy-drat, 205 g 90%*s mælkesyre, 20-25 ml vandfri ethanol, 1 g maleinsyre og 15 ml pyrodruesyre.

Den kvantitative analyse af de ved den oxidative metode fremstillede eksempler og en række yderligere eks-15 empier ifølge de nævnte udførelsesformer har for de enkelte værdier og indhold vist det nedenfor anførte område. Herudfra kan for slutopløsningens sammensætning og kendingsdata afledes følgende krævede områder:

Tabel VI

20 Ktw»t område .

fundet omrade_ Vægtfylde 1219-1312 1200-1320 mg/ml

Syreækvivalent 7,38-10,3 6,0-10,0 mmol/ml Tørvægt2^ 632-931 600-950 mg/ml 25 Indhold af Cd2+ 1,34-2,15 1,3-2,3 mg/ml " " Cu2+ 0,007-0,055 0,006-0,060 mg/ml

Oxalatindhold 28-45 25-60 mg/ml

Lactatindhold 0-45 0-50 mg/ml

Nitratindhold 349-519 300-600 mg/ml 30 Nitritindhold 0,0001 til 25,93 0,01-5 mg/ml

Eddikesyreindhold 21-47 20-50 mg/ml

Ethanol 0 0. eller. spor. mg/ml x) Efter neutralisation og lyofilisering.

DK 161012 B

15

Det foretrukne præparat består altså af en vandig opløsning, hvis komponenter svarer til ovennævnte krævende område. I denne sammensætning har det vist sig fremragende ved den kosmetiske og kliniske prøvning.

5 Et sådant præparat har også været underkastet prøv ning ved in vitro- og in vivo-prøven, som vist i følgende tabeller. Ved in vitro-prøven påvises den afgørende rolle for salpetersyrlingen både ved sammenligning med en tilsvarende opløsning af ren salpetersyre og ved tilsætning 10 af urinstof. Lige så overbevisende er den tilsvarende sammenligning ved in vivo-prøven, ved påføring af 0,01 ml af opløsningen på menneskehud.

Tabel VII (Rottehår) 15 Præparat ifølge Eksempel 7 gulfarvning [ifølge opfindelsen, i 1 til 2 minutter oxidativ metode] idem, gulfarvning, + 10 mg/ml urinstof 186-206 minutter 20 Salpetersyre 33,4% gulfarvning, 210-230 minutter

Salpetersyre 33,4% gulfarvning + 3 mg/ml NaNC^2^ i 1 til 2 minutter [ifølge opfindelsen, 25 blandernetode] x) Til sammenligning, allerede anført i Tabel II, A.

DK 161012 B

16

Tabel VIII

(Menneskehud, underside af underarm) 2 Minutters indvirkningstid straks efter efter efter 3 5 efter; 1 time: 2j time; 7timer;

Præparat ifølge brun den brune plet var· vedva- x)

Eksempel 7 [ifølge plet rende opfindelsen, oxi-dativ metode] 10 idem, ingen tydelig tydelig ingen + 10 mg/ml urinstof reaktion rosa plet rosa,men spor (erythem) lysere mere

Salpetersyre, 33,4% ingen tydelig rosa plet, ingen reaktion rosa knapt spor 15 plet synlig mere

Salpetersyre, 33,4% brun den brune plet var vedva- + 8,9 mg/ml Cd(N02)2^ plet rende3^ [ifølge opfindelsen, blandemetode] 20 x) Også efter 48 timer praktisk talt uforandret.

y) Til sammenligning, allerede anført i Tabel II, B.

Det fremstillede præparat er en klar farveløs væske.

Hvis det opbevares i åben beholder ved stuetemperatur, falder de biologiske prøver efter mindre end to uger ne-25 gativt ud, åbenbart som følge af dekomponering af salpetersyrlingen. En praktisk talt ubegrænset holdbarhed kan opnås ved opbevaring mellem 0° og 10°C, f.eks. i køleskab, fortrinsvis ved ca. 4°C og i løst lukket beholder.

Ved den nævnte holdbarhed skal der ikke forstås om-30 trent talmæssig konstans for indholdet af salpetersyre og nitrit og endnu mindre for indholdet af andre komponenter. Udslaggivende for den inden for kosmetikken og den klini-

DK 161012 B

17 ske praksis påviste virkning er primært den omhandlede sammensætning i henseende til salpetersyre og nitrit.

Hvis disse komponenter foreligger inden for de angivne områder, og uanset hvilke ændringer deres indhold i ti-5 dens løb måtte undergå inden for de angivne områder, er virkningen af præparatet sikret.

Det er også uden videre muligt at lade præparatet foreligge i form af to ampuller, hvoraf den første indeholder en natriumnitritopløsning, mens den anden indehol-10 der en opløsning af de andre komponenter, eller hvor den første indeholder salpetersyre, mens den anden indeholder mælkesyre, ethanol og de andre komponenter, og sammenblande indholdet fra de to ampuller forud for anvendelse.

Det fremstillede, hidtil ukendte præparat er ved 15 dyreforsøg (kaninunger) undersøgt for lokal tålsomhed.

Det bevirkede ingen nævneværdig reaktion uden for anvendelsesstedet. På de (forud barberede) behandlede hudsteder voksede hårene igen som hos de ubehandlede kontroldyr. Endvidere kunne der ikke påvises nogen som helst sy-20 stemiske virkninger.

Præparatet skal dels anvendes inden for kosmetikken og dels inden for medicinen. Det kosmetiske indikationsområde strækker sig til alle godartede, kosmetisk generende hudforandringer, såfremt disse er overfladiske og ikke 25 overskrider en vis størrelse. Inden for kosmetikområdet bør kun sådanne fagfolk anvende præparatet, som forud på et særligt skolingskursus er blevet indført i dets anvendelsesmåde og dets virkningsmåde.

Hovedanvendelsesområderne inden for medicinen er eg-30 nede indikationer inden for dermatologien, onkologien, urologien, ophthalmologien og gynækologien. Præparatet må kun anvendes udvendigt og af lægen eller på hans anvisning og under hans kontrol af uddannede medicinalpersoner og under ingen omstændigheder af patienten selv.

35 De for tiden anvendelige metoder til behandling af forskellige hudtumorer, nemlig elektrokauterisation, kryo-kirurgi samt strålebehandling og kemoterapi eller plastisk kirurgi, er ikke altid fuldt tilfredsstillende. Malignaner

DK 161012 B

i i i j 18 ! eller som sådanne mistænkte tumorer udopereres under indgreb langt ind i det sunde væv, for det meste efter forudgående prøveudskæring. En sådan proces og muligvis nødvendige plastisk-kururgiske foranstaltninger er navnlig 5 vanskelige i nærheden af øjnene eller i næseområdet og helt umulige ved multiple læsioner og ved recidiver, f. eks. i forbestrålede områder. Metoden ifølge Mohs, der efter forudgående behandling med trichloreddikesyre og zinkchlorid tillader en successiv fjernelse af det pato-10 logiske væv og eventuel påfølgende histologisk kontrol, er frem for alt på grund af den betydelige smertefuldhed ikke trængt igennem. I modsætning hertil kan det hidtil ukendte præparat også benyttes, når de andre terapeutiske muligheder, navnlig strålebehandling og kirurgiske ind-15 greb, ikke eller ikke længere kan anvendes.

I virkeligheden fører præparatet ved lokal anvendelse til en umiddelbar intravital fiksering af det væv, hvormed det kommer i berøring. Dets virkningsområder er strengt begrænset til det behandlede sted. Den umiddelba-20 re virkning ytrer sig ved en hvid-gullig til grå misfarvning af det behandlede sted. Det således devitaliserede vævstykke tørrer ind og bliver ved tiltagende mumifice-ring farvet mørkebrunt. Den mumificerede skorpe går efter 2-5 uger spontant af. Helingen foregår i almindelighed 25 hurtigt uden komplikationer, nemlig uden sekundær infektion, og uden at efterlade grimme ar eller vævsskader.

Den nævnte intravitale fiksering er undersøgt elektronmikroskopisk i Laboratoire des Recherches sur les Tumeurs de la Peau humaine, Departement de Dermatologie 30 i Fondation Adolphe de Rothschild, Paris, med præparatet fra Eksempel 7. Herved kunne det påvises, at den foregik meget hurtigt og var af høj kvalitet. Strukturen af Stratum corneum og af Stratum malphighii blev bevaret fuldstændigt, inklusive sådanne ømfindtlige organeller som 35 desmosomerne og keratinosomerne. Disse indeholder lytiske enzymer, der, i tilfælde af en forsinket indtrædende fiksering, ville føre til en delvis fordøjelse.

DK 161012 B

19

Præparatet synes at udøve en specifik virkning på hyperplastiske, metaplastiske og neoplastiske væv. En specifik anticancerøs virkning af præparatet eller en særlig ømfindtlighed hos cancercellerne over for præpa-5 ratet har ikke hidtil kunnet påvises. Den tilsyneladende specificitet kan muligvis føres tilbage til en særegenhed hos tumorvævet, der er løsere og mindre tykt og solidt end normalt sundt væv. Den løsere sammenknytning af tumorcellerne kan muliggøre en hurtigere og lettere indtræng-10 ning af opløsningen, end tilfældet er for den fastere cellesammenknytning hos sundt væv. Dette og navnlig det subcutane collagen kan muligvis virke som en barriere, der hindrer en overgriben af præparatet. Således kan det forklares, at de sunde celler i omgivelserne ikke eller 15 kun i ringe grad beskadiges. Den regenerative evne hos det omgivende sunde væv bliver ikke blot bevaret, men fører ved phagocytose og plasmacelle-reaktion i forbindelse med en formering af mesenchym-celler til en hurtig regeneration og til erstatning af den opståede vævsdefekt.

20 Åbenbart spiller metalionerne en vigtig rolle i henseende til indtrængningshastigheden og indtrængningsdybden for præparatet i huden. Over disse parametre, eventuelt også direkte, kan de muligvis påvirke reaktionen af de befugtede steder og af det omliggende væv og dermed i 25 det mindste delvis også mumificeringen eller helingshastigheden .

Anvendelsesområderne for det omhandlede præparat er overfladiske eller udefra tilgængelige, godartede, præ-ondartede og ondartede forandringer i huden og slim-30 hinden, f.eks.: - basaliomer, navnlig ved recidivering i ar-området efter bestrålinger eller kirurgiske indgreb, i øjenområdet og ved næsen eller ørerne og ved multiple angreb, - andre hudtumorer, for så vidt de ikke har en tilbøje-35 lighed til metastaser i andre organer end huden, - godartede cervixlæsioner, f.eks. erosion af portio, - epidermale nævi, fibromer i huden og slimhinden, - senile keratoser, lentigo senilis, lentigo præmaligna, 20

DK 1610-12 B

- seboroiske vorter (Verrucæ seniles) og juvenile vor-ter (Verrucæ planæ), - Verrucæ vulgares og Condylomata acuminata.

Præparatet skal anvendes strengt lokalt, ved lokal 5 påføring eller andre former for lokalbehandling, på eller i de patologisk ændrede vævsdele, hvis fjernelse er ønsket. Fra midten af læsionen og ud til periferien fordeles én til flere små dråber af opløsningen og indarbejdes ved let stikken i læsionen. Denne særlige form for lokal 10 anvendelse spiller en betydelig rolle for behandlingens resultat.

Som applikator har navnlig spidse små træstave, f. eks. tandstikkere, og små, tynde, porøse formstofstave eller filtskriverspidser, bl.a. af polyethylen eller poly-15 propylen, vist sig egnede. Som allerede nævnt, kan præparatet foreligge i form af to ampuller med forskelligt indhold. De nævnte applikatorer muliggør en anden, lige så simpel udførelse af dette princip. De små porøse stave kan nemlig neddyppes i en nitritopløsning og derefter 20 forsigtigt tørres, og kort før anvendelsen dyppes de med nitrit imprægnerede stave i opløsningen med de øvrige komponenter.

På denne måde blev tandstikkere af træ og små tilspidsede formstofstave, f.eks. af polypropylen, enkeltvis 25 og sammenbundtet, neddyppet i en 13 vægt%'s cadmiumnitritopløsning og tørret. Med de imprægnerede stave blev en 33,4 vægt%'s (6,2 normal) salpetersyreopløsning omrørt og derefter underkastet in vitro-prøven med rottehår. Håret farvedes gult på mindre end 1 til 2 minutter, og salpeter-30 syreopløsningen indeholdt således tilstrækkeligt nitrit til at svare til den krævede sammensætning. Samme stave kunne derefter gennemsuges i den nitritholdige opløsning og benyttes som applikator, til påføring af denne frisk fremstillede opløsning, på læsionen.

35 Ved denne udførelsesform går man med fordel frem på følgende måde: En opløsning af et i vandig salpetersyre opløseligt metalnitrit, for eksempel en vandig 10%'s natriumnitritopløsning, anbringes i en beholder, f.eks. en

DK 161012 B

21

Petriskål, hvori dyppedybden kan fastlægges. Applikator-stavene bliver, f.eks. i en dybde på 1 cm og i 15 minut-ter, neddyppet lodret i nitritopløsningen og derefter udtaget og henstillet til tørring i lodret stilling.

5 Med in vitro-prøven med rottehår kunne det påvises, at således imprægnerede applikatorstave - hvad enten af træ, et hårdt, i almindelig forstand ikke porøst formstof eller et stærkt porøst formstof - opfyldte formålet. Hvis stavene nemlig fire dage senere blev neddyppet 15 sekun-10 der i 0,3 ml af en 6,2 normal salpetersyreopløsning, viste denne opløsning derefter det omhandlede nitritindhold (Tabel IX).

Tabel IX (Rottehår) 15 Gulfarvning x)

Applikatormateriale (i minutter) ubehandlet træ 207 - 297

NaNO-^-behandlet træ (kontrol) 119 - 204

NaN02-behandlet træ 4-6 20 ubehandlet ikke-porøst formstof 293 - 383

NaNO^-behandlet ikke-porøst formstof 95 - 170 (kontrol)

NaNC^-behandlet ikke-porøst formstof 4-5 ubehandlet porøst formstof 180 - 270 25 NaN02“behandlet porøst formstof 1-3 x) Tidspunkt for den sidste negative observation - tidspunkt for den første positive observation.

Ved doseringen og anvendelsestiden for præparatet må lokaliseringen, størrelsen og tykkelsen af hudlæsionen 30 og graden af dens forhorning tages i betragtning. For det meste kræves der til behandling 0,05 til 0,1 ml af opløsningen. Hudforandringer på mere end 10 mm i diameter skal

DK 161012 B

22 først behandles, når der er sikkerhed for, at kun overfladiske huddele er ramt. Antallet af samtidigt behandlede læsioner skal ikke overstige 4 til 5, og deres totalareal 2 skal ikke overstige 5 cm . Mere end 0,25 ml skal ikke an-5 vendes pr. behandling. Ved utilfredsstillende mumifice-ring kan der efter 3 til 4 dage følge en anden behandling.

Ved større antal hudlæsioner skal behandlingen gennemføres ad flere gange med mellemrum på ca. 4 uger.

Det er hensigtmæssigt først kun at behandle i nogle 10 minutter, afvente reaktionen i kort tid og derefter fortsætte behandlingen alt efter reaktionens intensitet, indtil den lokale farveændring er helt udpræget, og en let skrumpning af læsionen begynder. Farveændringen af læsionen foregår med forskellig hastighed. Mens basaliomer ud-15 vikler en hurtig gulfarvning, behøver keratoser og fibro-mer en længere behandlingstid. Den hurtige reaktion for basaliomer er så påfaldende, at den benyttes som diffe-rentialdiagnostisk reference og kan tjene som basis for differentialdiagnosen af basaliomer. Efter øjensynlig he-20 ling af et basaliom kan således, ved yderligere profylaktisk anvendelse af præparatet, eventuelle basaliomrester afdækkes og efterbehandles.

Den som følge af behandlingen foregående devitali-sering af de ændrede huddele er i almindelighed smerte-25 fri, men undertiden spores en let brænden af nogle minutters varighed. En let rødmen af omgivelserne for det behandlede hudsted er normal og kræver ingen særlig behandling. Ved stærkere reaktion hos omgivelserne eller kløe kan en steroidcreme eller en anæsteserende salve anvendes 30 lokalt. Patienten kan atter vaske sig, bade eller tage styrtebad dagen efter behandlingen. Præparatet resorberes ikke og har ingen systemiske virkninger. Sensibiliseringer eller allergiske reaktioner er ikke observeret.

Fordelene ved det fremstillede præparat og den på 35 dets anvendelse beroende intravitale fikseringsmetode kan sammenfattes, som nedenfor angivet: 1. Behandlingen er begrænset til de patologisk ændrede vævsdele, der skal fjernes.

DK 161012 B

23 2. Den opstående vævsdefekt kan begrænses til det nødvendige minimum.

3. Det tilbageværende ar er for det meste upåfaldende.

4. Det omgivende væv beskadiges ikke.

5 5. Behandlingen er som regel smertefri.

6. Behandlingen kan gennemføres ambulant, og patienten er efter behandlingen ikke hæmmet i sin aktivitet.

7. Behandlingen er navnlig fordelagtig, når der foreligger multiple læsioner, eller forudgående operationer 10 eller bestrålinger udelukker fornyet kirurgisk behandling eller bestråling.

Opfindelsen beskrives nærmere gennem følgende eksempler, hvori opbevaringen af præparatet, såfremt ikke andet er anført, foregik ved stuetemperatur og under løs 15 lukning.

Eksempel 1 750 mg Natriumnitrit indførtes i en målekolbe til 250 ml og blev overhældt med 100 ml vand. Krystallerne opløstes. Temperaturen af opløsningen var 22,5°C. Deref-20 ter blev der tilsat 128,5 ml 65%'s salpetersyre, og temperaturen steg til ca. 40°C. Opløsningen ændrede farve til lysegul og udviklede nitrøse luftarter. Der blev afkølet med et vandbad til ca. 25°C og fyldt op med vand til 250 ml.

25 Prøver på . 10 ml af det vundne præparat blev fyldt i små formstofflasker på 10 ml, med skruelåg, for efter forskellige tidsrum at bestemme deres nitrat- og nitritindhold. En del af flaskerne blev lukket, og de øvrige blev henstillet åbne ved stuetemperatur.

30 Lukkede prøver

Præparatets alder 70 min. 1 dag 7 dage

Nitratindhold 502 499 458 mg/ml

Nitritindhold 1,03 1,26 0,59 mg/ml Åbne prøver 35 Præparatets alder 165 min. 1 dag 7 dage

Nitratindhold 518 485 493 mg/ml

Nitritindhold 1,10 0,25 0,003 mg/ml.

DK 161012 B

24

Eksempel 2 0,077 g Kobber(II)-nitrat-trihydrat, 8,64 g cadmi-umnitrat-tetrahydrat, 118,5 g oxalsyre-dihydråt, 26,5 ml 90%'s mælkesyre, 0,85 ml pyrodruesyre, 80,1 ml iseddike-5 syre og 500 ml vand på ca. 20°C blev sammeblandet. Ved omrøring gik krystallerne lidt efter lidt i opløsning.

Efter en halv time blev der tilsat 1014 ml 65%’s salpetersyre. Blandingen opvarmede sig til ca. 45°C. Der blev fortyndet med 200 ml vand og omrørt i 18 timer. Herved 10 indtrådte lidt efter lidt en afkøling til 22°C. Derefter blev der ved tilsætning af vand fortyndet til 2000 ml.

Analyse af det 5 måneder gamle præparat viste følgende værdier: Vægtfylde 1250 mg/ml 15 Syreækvivalent 9,15 mmol/ml Tørvægt^ 779 mg/ml

Indhold af Cd^+ 1,62 mg/ml

Indhold af Cu^+ 0,012 mg/ml

Oxalatindhold 33 mg/ml 20 Lactatindhold 6,8 mg/ml

Nitratindhold 464 mg/ml

Nitritindhold 0,15 mg/ml

Eddike syre indhold 4.2......mg/ml 1) efter neutralisation og lyofilisering.

25 6 Måneder efter fremstillingen var syreækvivalentet 8,88 mmol/ml, tørvægten 755 mg/ml.

9 måneder efter fremstillingen: Nitratindhold 442 mg/ml 10 " " " : Nitritindhold 0,015 mg/ml 15 " " " : " 0,018 mg/nl.

30 Eksempel 3 0,086 g Kobber(II)-nitrat-trihydrat, 113,5 g oxal-syre-dihydrat, 41,1 ml 90%'s mælkesyre, 34,4 ml iseddikesyre og 0,85 ml pyrodruesyre blev opløst i 600 ml vand på ca. 20°C. I løbet af 10 minutter blev der tilsat 982 ml 35 65%'s salpetersyre. Blandingen opvarmede sig.til ca. 30-

DK 161012 B

25 35°C. Efter 2 timer blev der fortyndet med så meget vand, at volumenet var 2000 ml.

Analyseresultaterne stammer fra et 3 1/2 måned gammelt præparat. Præparatet blev atter analyseret 13 måne-5 der efter dets fremstilling. I mellemtiden havde det antaget en grøn farve og afgav brune dampe (NC^) ved lågets aftagning.

Fremstillingsdato 13. juli 1978 Dato for bestemmelse 25.10.78 . 2.3.8.79.....

10 Vægtfylde 1246 1237 mg/ml

Syreækvivalent 8,66 10,06 irmol/ml Tørvægt 738 840 mg/ml

Cu2+-indhold 0,015 0,014 mg/ml

Oxalatindhold 34 46 mg/ml 15 Lactatindhold 11 <0,02 mg/ml

Nitratindhold 381 415 mg/ml

Nitritindhold 0,0013 4,15 mg/ml

Eddikesyreindhold 21 22 mg/ml

Eksempel 4 20 124,4 g Oxalsyre-dihydrat, 27,9 ml 90%'s mælkesyre, 0,9 ml pyrodruesyre, 84,1 ml iseddikesyre og ca. 500 ml vand på 20°C blev sammenblandet. Under stadig omrøring blev der i løbet af 10 minutter tilsat 1065 ml 65%'s salpetersyre. Temperaturen steg herved til 30°C. Opløsningen 25 var farveløs og klar. Den blev henstillet natten over ved stuetemperatur. Herved dannedes store krystaller. Blandingen blev opvarmet til 25°C og omrørt. Krystallerne opløstes lidt efter lidt. Derefter blev der tilsat vand til et volumen på 2000 ml. Herved dannedes små farveløse kry-30 staller. Blandingen blev henstillet en uge ved stuetemperatur. Den overliggende opløsning (Opløsning A, se nedenfor) var klar og farveløs. I en målekolbe blev 8,843 g zinknitrat-hexahydrat opløst i vand, og opløsningen blev fortyndet til 100 ml. Af denne zinknitratopløsning blev 35 5 ml blandet med så meget af ovennævnte Opløsning A, at volumenet var 100 ml.

Analysen af præparatet straks efter dets fremstil-

DK 161012B

26 ling gav følgende værdier: Vægtfylde 1255 mg/ml

Syreækvivalent 9,13 mmol/ml Tørvægt 800 mg/ml 5 Indhold af Zn^+ 1,00 mg/ml

Oxalatindhold 34 mg/ml

Lactatindhold 12 mg/ml

Nitratindhold 483 mg/ml

Nitritindhold 0,0009 mg/ml 10 Eddikesyreindhold 26 mg/ml 6 Måneder efter fremstillingen var nitritindholdet kun endnu ca. 0,0001 mg/ml. For at bringe præparatet til mindsteindholdet på 0,01 mg/ml blev 10 mg natriumnitrit opløst i 100 ml af slutopløsningen. Herved udvikledes 15 straks nitrøse luftarter, opløsningen forblev farveløs.

Fra opløsningen blev der udtaget en prøve, der straks blev fortyndet med vand og en halv time senere analysen-ret. Nitritindholdet, omregnet på den fortyndede opløsning, var 0,019 mg/ml (dvs. 30%, beregnet på det tilsatte na-20 triumnitrit).

Eksempel 5

Til en blanding af 4,812 g sølvnitrat, 59,867 g oxalsyre-dihydrat, 40 ml iseddikesyre og 13,23 ml 90%^ mælkesyre blev der sat 300 ml vand. Krystallerne opløstes 25 delvis. I løbet af 5 minutter blev der under stadig omrøring tildryppet 507 ml 65%'s salpetersyre. Herved steg temperaturen til 31°C. 15 Minutter efter tilsætningen af salpetersyren var alle krystaller opløst. Opløsningen var klar og farveløs. Den blev fortyndet med vand, indtil vo-30 lumenet var 1000 ml, og derefter henstillet ved stuetemperatur. I løbet af de næste tre dage dannedes store farveløse krystaller, der blev frafiltreret.

Analysen af præparatet straks efter dets fremstilling (26.januar 1979) gav følgende værdier:

DK 161012 B

27 Vægtfylde 1255 mg/ml

Syreækvivalent 8,31 mmol/ml Tørvægt 707 mg/ml

Indhold af Ag+ 3,17 mg/ml 5 Oxalatindhold 34 mg/ml

Lactatindhold 12 mg/ml

Nitratindhold 420 mg/ml

Nitritindhold 0,0037 mg/ml

Eddikesyreindhold 32 mg/ml 10 I løbet af et halvt år kunne der iagttages en mini mal grønfarvning. 217 Dage efter fremstillingen viste en ny bestemmelse et nitritindhold på 1,32 mg/ml.

Eksempel 6 285,2 g L-Vinsyre og 8,330 g zinknitrat-hexahydrat 15 blev indført i en målekolbe til 2000 ml og overhældt med ca. 600 ml vand. En del af krystallerne opløstes. Derefter blev der i løbet af et kvarter tilsat 1013,2 ml 65%'s salpetersyre. Ved afkøling i et vandbad blev der sørget for, at temperaturen af kolbeindholdet ikke oversteg 25°C.

20 Endelig blev der med vand fyldt op til 2000 ml. Ved hjælp af en magnetomrører blev der omrørt, indtil alle krystaller var opløst. Opløsningen var klar og farveløs. I løbet af et år, opbevaret i lukket målekolbe, blev opløsningen grønfarvet og udviklede ved aftagningen af låget brune 25 dampe (N0^). Endvidere udskiltes der lidt efter lidt små farveløse krystaller.

Fremstillingsdato 22.maj 1978 Dato for bestemmelse 31.5.78 20.6.78 16.8.79 Vægtfylde 1296 - 1238 mg/ml 30 Syreækvivalent 9,47 9,42 7,7 9 itmol/M.

Tørvægt 884 844 667 mg/ml

Zn2+-indhold 1,07 - 0,83 mg/ml

Oxalatindhold - 0 39 mg/ml

Nitratindhold 530 523 369 mg/ml 35 Nitritindhold - - 4,45 mg/ml

DK 161012 B

28

Eksempel 7 I 1000 ml 65%'s salpetersyre blev 1,5 g metallisk cadmium og 22,5 g metallisk kobber opløst. Under kraftig omrøring og moderat afkøling med et vandbad på ca. 20°C 5 blev der i løbet af 30 minutter tildryppet 230 g 80%’s mælkesyre. Derefter blev der i løbet af 20 minutter til-dryppet 50 ml 40%'s ethanol. Under ethanoltilsætningen steg temperaturen af reaktionsblandingen til ca. 35-40°C.

Kort efter tilsætningen af ethanolen fremkom et lyseblåt 10 bundfald. 3 Timer efter ethanoltilsætningen blev der til-sat 1 g oxalsyre-dihydrat, 10 minutter senere 1 g malein-syre og endnu 10 minutter senere 15 ml pyrodruesyre.

Vandbadet blev nu indstillet på 35-40°C. Såsnart også reaktionsblandingen havde nået dette temperaturområde, 15 blev der i løbet af 10 minutter tildryppet 20 ml iseddikesyre. Blandingen holdtes en uge under stadig omrøring ved 35-40°C, hvorefter den blev opbevaret ved stuetemperatur. Herunder skulle den kun være let tillukket, da der endnu dannedes blærer. Under lejlighedsvis omryst-20 ning blev luftartblærernes fjernelse fra væsken lettet, og dermed blev modningsprocessen fremmet. Modningsprocessen blev betragtet som afsluttet, da væsken var blevet klar og farveløs, og der ikke længere dannedes luftartblærer. Derefter blev den overliggende væske dekanteret 25 fra bundfaldet, og kun væsken anvendtes som helbredelsesmiddel .

Eksempel 8

Til 1798 ml 65%'s salpetersyre blev der under omrøring sat 137 ml vand, 171 g kobber(II)-nitrat-trihydrat 30 og 8,23 g cadmiumnitrat-tetrahydrat. Saltene opløstes.

Umiddelbart derefter blev der i løbet af 30 minutter til-dryppet 338 ml 90%'s mælkesyre. I løbet af de næste 30 minutter blev en blanding af 47 ml absolut ethanol og 56 ml vand tildryppet. 15 Minutter efter endt ethanoltilsæt-35 ning indtrådte en luftartudvikling, og opløsningen opvarmede sig. Såsnart opløsningen havde nået en temperatur på

DK 161012 B

29 40°C, blev den afkølet udvendigt med vand og is, hvorved temperaturen lidt efter lidt faldt til ca. 30°C. 3 Timer efter ethanoltilsætningen blev der i løbet af 10 minutter tilsat 2 g oxalsyre-dihydrat, 2 g maleinsyre og 30 ml py-5 rodruesyre, og efter en pause på 10 minutter også 40 ml iseddikesyre. Temperaturen holdtes til stadighed på ca.

30°C. Blandingen blev omrørt yderligere 24 timer. Derefter blev den henstillet ved stuetemperatur og oparbejdet videre som i Eksempel 7.

10 Eksempel 9

Til 18,7 ml vand blev der sat 40,9 g 90%’s mælkesyre, 5 ml absolut ethanol, 3 ml pyrodruesyre, 0,2 g oxalsyre-dihydrat, 0,2 g maleinsyre, 4 ml iseddikesyre, 0,823 g cadmiumnitrat-tetrahydrat og 17,11 g kobber(II)-15 nitrat-trihydrat. Blandingen blev omrørt og opvarmet til 50°C. Krystallerne opløstes under disse betingelser for størstedelens vedkommende. I løbet af en time blev der tildryppet 180 ml 65%'s salpetersyre. Der opstod en klar, mørkeblå opløsning. Den blev afkølet til ca. 20°C og hen-20 stillet i 3 dage. I løbet af dette tidsrum blev der ikke observeret nogen reaktion. På den fjerde dag efter fremstillingens begyndelse blev opløsningen opvarmet til 50°C.

Den begyndte at skumme og udvikle nitrøse luftarter. Temperaturen steg i løbet af 10 minutter til 78°C, og der 25 fremkom et finkornet lyseblåt bundfald. Blandingen blev med koldt vand afkølet til ca. 50°C, holdt yderligere 8 timer under omrøring ved denne temperatur og til slut henstillet ved stuetemperatur og oparbejdet videre som i Eksempel 7.

30 Eksempel 10 20,5 g 90%'s Mælkesyre, 2,5 ml absolut ethanol, 1,5 ml pyrodruesyre og 0,1 g maleinsyre blev sammenblandet. I løbet af 30 minutter blev der ved 20°C tildryppet 90 ml 65%'s salpetersyre. Opløsningen forblev klar og 35 farveløs. Derefter blev der tilsat 0,1 g oxalsyre-dihydrat, 2,0 ml iseddikesyre, 0,412 g cadmiumnitrat-tetra-

DK 161012 B

30 hydrat, 8,55 g kobber(II)-nitrat-trihydrat og 9,4 ml vand. Der fremkom en dybblå opløsning. Den blev omrørt en time ved 55°C, uden at der viste sig en reaktion. Derefter blev opløsningen henstillet 16 timer ved stuetempe-5 ratur. Ved efterfølgende opvarmning til 50°C begyndte udviklingen af nitrøse luftarter og udskillelsen af et finkornet lyseblåt bundfald. Blandingen blev omrørt 4 timer ved 55°C og derefter henstillet ved stuetemperatur og oparbejdet som i Eksempel 7.

10 Analyseresultater

Eksempel Eksanpel Eksanpel Eksanpel 7 8 9...... 10 .

Præparatets alder 385 dage 195 dage 24 dage 20 dage Vægtfylde 1236 1244 1268 1270 mg/ml 15 Syreækvivalent 8,38 8,64 9,21 9,46 mmol/inl Tørvægt 778 740 797 826 mg/ml

Indhold af Cd2+ 1,52 1,50 2,15 1,51 mg/inl " Cu2+ 0,013 0,011 0,055 0,014 mg/inl

Oxalatindhold 40 39 35 33 mg/ml 20 Lactatindhold 4,7 14 20 37 mg/ml

Nitratindhold 381 349 428 460 mg/ml

Nitritindhold 0,099 0,10 0,28 0,68 mg/ml

Eddikesyre indhold 38 41 32 28 mg/ml

Eksempel 11 25 Et som i Eksempel 7 ved den oxidative metode frem stillet præparat viste efter et års henstand under løs tillukning følgende indhold: Vægtfylde 1246 mg/ml

Syreækvivalent 8,62 mmol/ml 30 Tørvægt 787 mg/ml

Cu2+-indhold 0,011 mg/ml

Cd2+-indhold 1,50 mg/ml

Oxalatindhold 42 mg/ml

Lactatindhold 12 mg/ml 35 Nitratindhold 394 mg/ml (fortsættes)

DK 161012 B

31

Nitritindhold 0,179 mg/ml

Eddikesyreindhold 44 mg/ml.

En prøve af dette præparat blev, ca. 15 måneder efter dets fremstilling, indfyldt i en lille formstofflaske 5 med skruedæksel og under hermetisk tillukning (skruedæksel sat tildrejet) henstillet ved stuetemperatur. Efter 3 uger var flaskens indhold blevet grønfarvet og udviklede ved aftagning af skruedækslet rigeligt med luftartblæ rer. De indeholdt NC>2 (brun farve, lugt) . Ved presning af 10 formstofflasken, rystning og blæsning kunne en stor del af den i væsken opløste luftart uddrives. Hvis dækslet igen blev skruet til, og flasken blev rystet, forøgedes trykket i det indre, og ved aftagning af dækslet skummede opløsningen under frigøring af NC^. Nitrit-bestemmelsen 15 af den i flasken indeholdte prøve viste nu, endog efter flere rystninger og udblæsning af luftarten, et indhold på 25,93 mg/ml nitrit, mens den under løs tillukning holdte hovedmængde af præparatet havde et nitritindhold på 0,089 mg/ml. Såvel flaskeindholdet som hovedmængden af 20 præparatet blev underkastet en anden nitritbestemmelse, efter at en lille prøve af begge væsker havde henstået 24 timer i en åben beholder. Flaskeindholdet havde efter 24 timers henstand i åben beholder endnu 0,015 mg/ml nitrit, og hovedmængden havde endnu 0,001 mg/ml nitrit.

25 Den forandring, som flaskeindholdet var undergået ved henstand under hermetisk tillukning, kunne føres tilbage til, at den hermetiske tillukning hindrer de ganske langsomt udviklende luftarter i at undvige og fører til en trykforøgelse i beholderens indre, der efter alt at 30 dømme fremmer den oxidative dekomponering af de oxiderbare bestanddele, indtil der er nået en ligevægt.

Tilsvarende forandringer, ledsaget af farveændring i retning af blågrøn og udvikling af nitrøse luftarter, foregår også ved det ved blandemetoden fremstillede præ-35 parat. Dette blev blandt andet observeret ved præparaterne fra Eksempel 3 og 6 og påvist ved analytiske bestemmelser. Begge præparater var oprindeligt farveløse og ud-

DK 161012 B

32 viklede i de første måneder efter deres fremstilling ingen luftartblærer. Præparatet fra Eksempel 3 havde tre og en halv måned efter dets fremstilling et lactatindhold på 11 mg/ml og et nitritindhold på 0,0013 mg/ml. Ca. 8 5 måneder efter dets fremstilling blev der for første gang observeret en farveændring til grøn. 10 Måneder efter den første bestemmelse blev præparatet, der nu var tydeligt grønfarvet, påny analyseret. Denne gang havde det 4,15 mg/ml nitrit. Lactat kunne, i modsætning til den første 10 bestemmelse, ikke længere påvises. Betydelige, omend mindre ekstreme forskelle blev observeret for syreækvivalent (forøgelse), tørvægt (forøgelse) og oxalatindhold (forøgelse), mens en lille forøgelse af nitratindholdet ikke var en betydelig ændring.

15 Præparatet fra Eksempel 6, fremstillet ud fra vin- syre, zinknitrat og salpetersyre, var oprindeligt ligeledes farveløst og viste ingen tendens til luftartudvikling. Bestemmelsen, der foregik en måned efter dets fremstilling, viste de samme værdier som den ti dage efter frem-20 stillingen gennemførte bestemmelse. Ved undersøgelsen efter en måned blev der ikke påvist nogen oxalsyre. Fem måneder efter fremstillingen fandtes en noget lavere syreækvivalent. På dette tidspunkt var der endnu ingen påfaldende farveændring at se. 15 Måneder efter fremstillingen 25 var præparatet tydeligt grønt. Det indeholdt nu 39 mg/ml oxalat og 4,45 mg/ml nitrit. Betydelige ændringer viste endvidere syreækvivalent (formindskelse), tørvægt (formindskelse) og nitratindhold (formindskelse).

De beskrevne forandringer, der kunne erkendes ved 30 farveændringen til grøn og frigøring af nitrøse luftarter, foregik ikke altid lige hurtigt. Således foregik forandringen ved det i formstofflasker indfyldte præparat (Eksempel 7) i løbet af færre uger og førte til et nitritindhold, der forud for åbningen af den under højt indre 35 tryk foreliggende flaske måtte være betydeligt højere end 25,93 mg/ml. Ved de to andre præparater (Eksempel 3 og 6) var imidlertid farveændringen først synlig efter flere måneder. Forskellene, også de forskelligt høje nitritind-

DK 161012 B

33 hold i de farveændrede opløsninger, kan øjensynligt føres tilbage til, at det ene præparat kun havde meget lidt luftrum i det indre af den hermetisk lukkede beholder, mens de to andre præparater havde et relativt stort luft-5 volumen til rådighed. Endvidere synes hastigheden for forandringen at afhænge af lukningens tæthed. Således blev der ved præparatet fra Eksempel 2 ikke observeret nogen farveændring til grøn og ingen luftartudvikling, selvom det blev opbevaret i en beholder af samme art som 70 præparatet fra Eksempel 3 og 6. Det må antages, at glasproppen over præparatet i Eksempel 2 ikke lukkede hermetisk.

Endelig skal også bemærkes, at oxalatindholdet i samtlige præparater lå på ca. 40 mg/ml. Også det oprinde-15 ligt oxalatfri præparat fra Eksempel 6 viste et oxalat-indhold af denne størrelsesorden. Det svarer formodentligt til mætningskoncentrationen af oxalsyre under de pågældende betingelser med hensyn til temperatur og komponentsammensætning.

20 Nitritindholdet i en prøve afhænger ikke blot af beholderens lukning og dermed af dannelseshastigheden for de nitrøse luftarter, men også af undvigelseshastigheden.

Dette viser sig tydeligt, når på den ene side præparaterne fra Eksempel 3, 6 og 7 (flasker) og på den anden side 25 præparatet fra Eksempel 1 blev sammenlignet. Her fik de nitritrige væsker lov at stå natten over i en flad lille skål, der stod i en exsiccator uden lukning. Dampene kunne uhindret forlade væsken, fylde exsiccatoren og lidt efter lidt forlade denne gennem dens åbning. Ved Eksempel 30 1 var derimod kun dækslet af en flaske afskruet. Bortgangen af luftartmolekylerne fra væsken var her mindre let.

Denne forskel viste sig tydeligt i de nitritindhold, der fandtes efter 24 timers henstand. Ved de tre væsker, der havde stået i flade små skåle, var det faldet til omtrent 35 en tusindedel af dets oprindelige højde (fra 4,15 til 0,005, fra 4,45 til 0,004 og fra 25,93 til 0,015), mens det ved Eksempel 1 (i flaske) kun sank til en fjerdedel og til yderligere fald behøvede en uge.

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en til lokal behandling af overfladiske, godartede, præ-maligne eller maligne hud- eller slimhindeforandringer egnet vandig 5 opløsning af salpetersyre og reduktionsprodukter af salpetersyre, hvilken opløsning med hensyn til koncentrationsområde for de to hovedkomponenter er bestandig ved opbevaring ved stuetemperatur eller ved en temperatur lavere end denne, kendetegnet ved, at 10 a) et i vandholdig salpetersyre opløseligt metalnitrit omsættes i en mængde, som svarer til 0,01-5 mg nitrit (NO2-) pr. ml færdig opløsning, med en salpetersyreopløsning med en koncentration på 6-10 mmol/ml eller med en koncentreret salpetersyreopløsning, idet den 15 opnåede opløsning i det sidstnævnte tilfælde fortyndes med vand, således at indholdet bliver 6-10 mmol salpetersyre pr. ml og pH-værdien under 1, eller b) mindst en med salpetersyre oxiderbar organisk carboxylsyre og en koncentreret salpetersyreopløsning om-20 sættes med hinanden, indtil væsken er blevet klar og farveløs, og pH-værdien er under 1, og til der praktisk taget ikke længere dannes gasbobler, hvorpå su-pernatanten adskilles fra den på bunden dannede udfældning, der bortkastes, idet temperaturen under 25 hele fremstillingen holdes på en værdi, som er mellem stuetemperatur og en temperatur, som er noget højere end denne.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at opløsningen tilsættes et opløseligt kob- 30 ber- eller zinksalt.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e n -detegnet ved, at man som organisk carboxylsyre anvender mælkesyre, oxalsyre og/eller eddikesyre.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 a) til fremstil-35 ling af en vandig opløsning umiddelbart før anvendelsen, kendetegnet ved, at en til påføring tiltænkt porøs tilspidset stav forbehandles eller imprægneres med DK 161012 B et metalnitrit, som er opløseligt i vandholdig salpetersyre, og tørres, og at den imprægnerede stav umiddelbart før påføringen dyppes i en vandholdig salpetersyreopløsning med en koncentration på 6-10 mmol/ml og en pH-værdi 5 under 1.