DK162152B

DK162152B - Maatteformet lagelement

Info

Publication number: DK162152B
Application number: DK334782A
Authority: DK
Inventors: Guenter Horst Tesch
Original assignee: Tesch G H
Priority date: 1981-07-27
Filing date: 1982-07-27
Publication date: 1991-09-23
Also published as: FI822554L; FI822554A0; NO157970B; PT75318A; KR840000371A; DD202516A5; ATE19107T1; MX170382B; OA07165A; IE821775L; EP0071212A3; NZ201075A; EG15827A; YU44355B; EP0071212A2; JPS5832086A; MA19911A1; NO157970C; EP0071212B1; DK334782A

Description

i

DK 162152 B

Opfindelsen angår et måtteformet lagelement som angivet i krav l's indledning samt en fremgangsmåde til fremstilling af samme og anvendelse.

Et sådant måtteformet lagelement kendes f.eks. fra DE-OS 5 2.855.059. Dette kendte laglegeme indeholder et mellem et dæklag og et bundlag beliggende lag af partikler af et aktivt stof, og i det mindste dæklaget er ved nåling gennem parti kel1 åget aktivt sammennål et med bundlaget. Ved dette kendte lagelement kan partiklerne af aktivt stof afgive f.eks. gødningsstoffer eller beskyttende stoffer 10 til plantedyrkning til forbi- eller gennemstrømniende vand. Det kan dog også dreje sig om f.eks. findelte naturlige stoffer, såsom læder, tørv, bark eller lignende.

Disse kendte lagelementer kan anvendes som filter. De kan dog også, dersom de indeholder tørv, anvendes til at opsuge udløbet 15 spildolie.

Et sådan kendt lagelement kan indeholde ionbyttere som aktive tilsætningsstofpartikler, hvorved det med lagelementet, f.eks. ved hydrokulturer, er muligt at eliminere vandets karbonathårdhed, og desuden at frigive gødningssalte.

20 I praksis har dette kendte lagelement imidlertid vist sig at have forskellige ulemper ved anvendelse i forbindelse med hydrokul-turer.

På grund af de anvendte materialer, der fastholdes mellem lagelementets dæklag og bundlag, er dette kendte lagelement meget 25 let. Dette medfører, at det f.eks. i hydrokulturer ikke lægger sig på bunden, men flyder op og derved kommer i berøring med de dele af planterne, der befinder sig i vandet, hvilket er uønsket. Endvidere er det særligt vanskeligt at fordele små mængder af de aktive stof-partikler ensartet i dette lagelement, hvilket især medfører pro-30 bl emer, når man deler et lagelement, der er fremstillet med stort areal, i enkelte delafsnit.

Det kendte lagelements anvendelsesmuligheder er på grund af de i lagelementet indeholdte aktive stofpartikler begrænset til nogle få til disse tilsætningsstofpartiklers egenskaber svarende 35 anvendelser, især fordi de i elementet indeholdte partikler til dels er meget reaktionstilbøjelige, når de kommer i berøring med omgivelsernes luft og navnlig ændrer deres karakter stærkt, når andre medier, især væsker, trænger gennem lagelementet.

Fra DE-A-2.321.362 kendes en såkaldt erosionsbeskyttelses-

DK 162152 B

2 måtte, der i det væsentlige består af to fiberlag, nemlig et øverste meget løst, voluminøst filtret fiberlag, i hvilket der kan indføres og aflejres faststoffer, f.eks. sand eller lignende, og et underste tættere og tyndere filterlag. De to lag er forbundne med hinanden 5 ved nåling. Det underste filterlag forhindrer faststofferne i det første lag i at risle gennem det første lag eller at blive skyllet gennem dette f.eks. af gennemsivende vand. Da faststofferne imidlertid først indfyldes i det øverste lag efter nålingsprocessen, kan faststofferne atter falde ud under transport af måtten. Ved anven-10 delse af måtten under vand, f.eks. som kystværn, kan strømmende vand desuden vaske faststofferne ud af det øverste lag, således at måttens vægt formindskes, hvorefter den eventuelt kan flyde op til overfladen. Denne kendte måttes anvendelse er begrænset til anvendelsen som værn mod erosion af land- eller kystområder.

15 Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe et lag element af den nævnte art, ved hvilket de nævnte ulemper elimineres, og som har flere anvendelsesmuligheder.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at partiklerne består af inaktive stenpartikler, såsom sand, grus eller lignende 20 partikler, og har en tilstrækkelig hårdhed til, at de ikke ødelægges ved nålingsprocessen. Medens den gennemsnitlige korndiameter af partiklerne ved de kendte lagelementer er mindre efter nål ingen end før nål ingen, og diameterforsken ene er forøget ved sønderdelingen af nogle partikler, indeholder lagelementet ifølge opfindelsen 25 nøjagtigt de forud fastsatte kornstørrelser.

De ifølge opfindelsen anvendte kornede partikler, navnlig stenpartiklerne, har, da de ikke kan gennemtrænges eller ødelægges ved·nål ingen, stoflige egenskaber, der taler mod en nåling. Det har imidlertid på overraskende made vist sig, at dæklaget og bundlaget 3(F ved sædvanlig nålingsteknik, f.eks. ved hjælp af nålingsnåle med modhager, som f.eks. filtnings- eller trekantstingnåle, uden væsentlig beskadigelse, d.v.s. slid eller ødelæggelse af nålene, kan nåles gennem laget af kornede partikler. Dette skyldes sandsynligvis, at de kornede partikler inden nål ingen er forskydelige i 35 forhold til hinanden, således at partikler, der under nål i ngen rammes af nåle, kan undvige mod siden, således at det nålede lagelement ifølge opfindelsen kan få et mellemlag af hårde kornede partikler. Det har endvidere overraskende vist sig, at de kornede partikler i det færdige produkt ikke risler gennem det aktivt 3

DK 162152 B

nålingsdygtige fiberlags fibre, hvilket skyldes, at der ved nål i ngen opnås en sådan komprimering af fiberlaget, at partiklerne ikke kan udtræde.

Skønt der alt efter anvendelsesformålet kan anvendes par-5 tikler af forskellig størrelse, har partiklerne ved en særlig udførelsesform en kornstørrelse på 0,02-3 mm. Tilsvarende kan alt efter anvendelsesformålet partiklernes fladevægt ligge mellem 0,5 og 12 2 kg/cm .

På grund af anvendelsen af stenpartikler får lagelementet en 10 så stor vægtfylde, at det f.eks. ikke kan flyde i vand, men lægger sig på bunden af en beholder, en sø eller lignende.

Foruden de inaktive stenpartikler kan lagelementet desuden indeholde andre partikler, der "fortyndes" ved hjælp af de første partikler. Dersom f.eks. begge parti kelgrupperne har samme korns-15 tørrelse, kan disse, inden de fyldes på bundlaget, blandes grundigt, således at de foreligger ensartet fordelt i lagelementet, og der ikke længere kan optræde en afbi ånding.

Dersom kornstørrelsen af de andre partikler imidlertid er væsentlig mindre end kornstørrelsen af stenpartiklerne eller lig-20 nende, kan de andre partikler være f.eks. adhæsivt aflejrede på stenpartiklerne.

Disse andre partikler kan f.eks. være de ved det kendte lagelement anvendte tilsætningsstofpartikler, nemlig f.eks. stofoptagende og/eller -afgivende partikler.

25 Dersom man som partikler, der består af stoffer, der rea gerer i væsker, f.eks. anvender sådanne, som er et bindemiddel, kan der også opnås en afstivning af lagelementerne ifølge opfindelsen.

Som bindemiddel, der egner sig til afstivning, kan der dog også anvendes f.eks. kunstharpikser.

30 Den enkelte fiber- eller filamentmåtte bør have en fladevægt på 50-400 g/m og kan fordelagtigt være fornål et. Navnlig ved anvendelse af særligt små partikler er det hensigtsmæssigt i forvejen at sammennåle dette flor med en folie, fortrinsvis en formstof-folie.

35 Længden af måttens fibre er fortrinsvis ca. 40-150 mm, idet denne længde også afhænger af den ønskede endelige tykkelse af det færdige lagelement, idet i det mindste en del af disse fibre eller filamenter af dæklaget anvendes som holdefibre eller -filamenter til aktiv sammennål ing med bundlaget.

4

DK 162152 B

Bundlaget kan bestå af det samme fibermatereriale som dæklaget og kan eventuelt være anbragt symmetrisk i forhold til parti kel laget. Bundlaget kan dog også bestå af et fiber- eller filamentfrit materiale, der dog skal kunne nåles i det mindste 5 passivt. Hertil kan foruden en bane af vævet vare hensigtsmæssigt anvendes en folie, især en fortrinsvis sej formstoffolie. En sådan folie kan have forformede, f.eks. aflange eller bægeragtige fordybninger, i hvilke partiklerne anbringes. Fordybninger, der ligger ved siden af hinanden, kan om ønsket fyldes med forskellige partikler.

10 Også i tilfælde af at bundlaget består af en fibermåtte svarende til dæklaget, er det muligt at anbringe stenpartiklerne i mønsterform, f.eks. i striber, med mellemliggende stenparti kel frie striber. Disse i mønsterform anbragte stenpartikler kan derefter dækkes eller kompletteres med de andre i mønsterform anbragte 15 partikler.

Et lagelement ifølge opfindelsen kan alt efter beskaffenheden af de deri fastnålede partikler anvendes på forskellige områder.

Et med stenpartikler fyldt lagelement får som nævnt på grund af disse en forholdsvis stor vægtfylde. Lagelementet egner sig 20 således til at tynge genstande ned, på hvilke det lægges, og endvidere kan dets vægt også anvendes til at holde andre partikler, der indeholdes i elementet, f.eks. mod et med væske fyldt kars bund.

Disse kan f.eks. være tynde stoffer, der ved hjælp af de foreliggende stenpartikler foreligger fortyndet og ensartet fordelt, 25 hvorved lagelementet især egner sig til hydrokulturer.

Lagelementet kan på grund af dets vægt og dets fleksibilitet, og navnlig dersom det foreligger i baneform, udlægges på plørede veje, såsom skov- og markveje, og kan straks befærdes. Dersom man som de andre partikler foruden stenpartiklerne anvender 30 bindemiddel, såsom cement eller lignende, indsuger lagelementet væske fra pløret og stivner, såsnart det atter bliver mere tørt. På grund af dette lagelements særlige udformning, ved hvilken i det mindste dæklaget består af et fiber- eller filamentflor, og de kornede partikler fastholdes ved hjælp af holdefibrene, vil denne 35 kørebanebelægning, selv dersom den indvendige stivnede af stenpartikler og cement bestående del brækker under vægten af et køretøj, ikke blive uanvendelig. En sådan kørebanebelægning kan derfor også arbejde ved store temperatursvingninger, uden at den derved ødelægges, får revner etc.

5

DK 162152 B

På grund af lagelementets vægt og muligheden for tilskæring af lagelementet, i det væsentlige uden at partikler herunder kan falde ud, kan lagelementet ifølge opfindelsen, især når det indeholder stenpartikler, anvendes som sikring mod vandgennembrud.

5 Hertil transporteres et f.eks. baneformet lagelement i ruller til et gennembrud eller til et udsat sted af en dæmning og rulles ud på dette sted. Længderne af den bane, der skal udlægges, afhænger af hvor stort det sted, som skal sikres, er, og eventuelt skæres lagelementet i flere baner på anvendelsesstedet. Naturligvis kan der 10 udrulles eller udlægges et ønsket antal baner oven på hinanden alt efter den ønskede tykkelse af afdækningen eller efter dybden af gennembruddet.

Partikler af anorganiske silikatforbindelser, især når det drejer sig om stenpartikler som f.eks. sand, har en stor varmekapa-15 citet, således at lagelementer ifølge opfindelsen også med fordel kan anvendes til udvortes behandling af mennesker eller dyr. Skal kun varmeeffekten udnyttes, er et lagelement, der kun indeholder sandpartikler, tilstrækkeligt. Et sådant lagelement, der først er varmet f.eks. i en ovn, kan i dette tilfælde som varmegiver lægges 20 på de legemsflader, der skal behandles. På grund af dets vægt og en vis elasticitet vil også et plant lagelement tilpasse sig efter et menneskes eller et dyrs krop. Et lagelement ifølge opfindelsen kan dog også som andre partikler indeholde pakninger af mineralsk mudder eller slam, kosmetik og lignende og kan da fordelagtigt anvendes som 25 ansigtsmaske til ansigtspleje. I modsætning til kendte ansigtsmasker kan denne ansigtsmaske ifølge opfindelsen med sit indhold aftages efter ansigtsplejen og genanvendes.

Da de kornede partikler, f.eks. sand, ganske vist fastholdes i lagelementet ved hjælp af holdefibrene, men iøvrigt er frit 30 bevægelige i forhold til hinanden, er et lagelement ifølge opfindelsen især i form af en måtte også særligt velegnet til lyddæmpning. En sådan måtte kan f.eks. være ophængt på et rørstel og eksempelvis anbringes ved siden af stærkt trafikerede gader eller i fabrikshaller ved siden af støjende maskiner.

35 På grund af stenpartiklers f.eks. sands dårlige varmeled- ningsevne kan lagelementer ifølge opfindelsen også anvendes til brand-og varmebeskyttelse. Som de andre partikler anvendes da brandslukkende eller brandhæmmende stoffer. Et sådant lagelement kan f.eks. være udformet som et brandtæppe eller som en 6

DK 162152 B

beskytte!sesbeklædni ng.

Dersom et lagelement ifølge opfindelsen, der er fyldt med sand, f.eks. anvendes som en såkaldt autobeskyttelsesmåtte, kan der på grund af dette lagelements egenskaber tænkes forskellige anven-5 delsesmuligheder. Et sådant lagelement kan på grund af dets stabilitet, f.eks. som underlagsmåtte, lægges under et automobils dæk, dersom hjulene, f.eks. på grund af is eller pløre, mister grebet med kørebanen. Et sådant lagelement kan også anvendes som en let håndterlig ekstravægt, som man simpelt hen anbringer oven over de dri-10 vende hjuls aksel, d.v.s. i de fleste tilfælde simpelt hen anbringer i bagagerummet. Endvidere kan denne beskyttelsesmåtte ved parkeret automobil og ved frostfare om vinteren også anvendes som en tætliggende afdækning af automobilets for- og/eller bagrude. Derudover er det naturligvis også muligt, at der allerede fra fabrikkens side 15 anbringes sådanne beskyttelsesmåtter til lydisolering ved forskellige steder, især i motorrummet.

Af det foranstående fremgår, at lagelementet ifølge opfindelsen kan anvendes til mange formål. Således kan det, især dersom der anvendes et dæklag med et tiltalende udseende, også anvendes som 20 gulv- eller vægbeklædning, og på grund af dets indhold af sten partikler osv., der kan være blandede med hydrauliske bindemidler som de andre partikler, kan det også anvendes til mange formål inden for byggeindustrien.

Lagelementet ifølge opfindelsen fremstilles på enkel måde 25 ved, at de kornede partikler og eventuelt de andre partikler udlægges på et bundlag, og at der på dette parti kellag lægges et dæklag af et aktivt nåledygtigt fiber- eller filamentflor, hvorefter holdefibre ved over hele fladen fordelte steder af lagelementet enkeltvis eller bundtvis ved hjælp af fiberorienterende nåle trækkes 30 fra dæklaget gennem parti kel!åget og ind i bundlaget, der tilbage holder partiklerne, således at bundlaget og dæklaget forbindes med hinanden. Navnlig ved nål i ng gennem et mellemlag, der indeholder stenpartikler, foretrækkes det ikke at dæmpe nålingsmaskinens vibrationer, men at udnytte disse positivt til nål ingen. Det er 35 endvidere hensigtsmæssigt at vælge afstanden mellem nålebrættets nåle større end sædvanligt, og da for at opnå en tilnærmelsesvis lige så stor nålingstæthed at indstille fremskydningen mellem hver nålingsproces mindre end sædvanligt.

Dersom der ønskes et fastere og navnlig et bøjningsstift 7

DK 162152 B

lagelement, kan bundlaget og/eller dæklaget indeholde krympedygtige fibre, der efter nål ingen underkastes en krympebehandling.

Yderligere enkeltheder og fordele ved opfindelsen fremgår af underkravene og den følgende beskrivelse af de på tegningen an-5 skueliggjorte udførelseseksempler.

På tegningen, der i skematisk form og i forstørret målestok viser delområder af lagelementer ifølge opfindelsen, viser: fig. 1 et snit gennem en første udførelsesfonn for et lagelement, hvor både bundlaget og dæklaget 10 består af et fiberflor, og partiklerne er ensar tet fordelt, fig. 2 et snit gennem en anden udførelsesform for lag-elementet, hvor bundlaget er forsynet med bæger-agtige fordybninger, i hvilke partiklerne befinder 15 sig, fig. 3 et snit gennem en tredie udførelsesform for lagelementet, hvor partiklerne er anbragt stribeformet i lagelementet, fig. 4 et snit gennem en fjerde udførelsesform for lag-20 elementet, hvor lagelementet ifølge fig. 3 er nålet fra to sider, fig. 5 en femte udførelsesform for lagelementet, hvor der på et med kornede partikler fyldt lagelement er pånålet et med et andet dæklag overdækket lag 25 med andre partikler, og fig. 6 en plantegning af den i fig. 5 viste udførelsesform.

Et lagelement 1 har her et dæklag 2, der her er aktivt nåli ngsdygtigt, og består af en fibermåtte. Et bundlag 3, der i det 30 mindste kan nåles passivt, fastholdes i forhold til dæklaget 2 ved hjælp af holdefibre 4, der er trukket ud fra dæklaget 2. Mellem dæklaget 2 og bundlaget 3 er anbragt et lag 5 af kornede partikler 6. De to lag 2 og 3 er nålet sammen gennem parti kellaget 5. Nål ingen kan ske ved en i nålefil tteknologien kendt nålingsmetode, som f.eks.

35 er beskrevet af R. Krema i "Handbuch der Textilverbundstoffe", Deutscher Fachverlag, Frankfurt am Main, 1970, side 198-202. Ved denne teknologi anvendes til nål i ngen oftest filtnåle med trekantet nåleskaft og ved siderne udformede, mod spidsen vendende modhager. Endvidere anvendes også andre former, såsom gaffelnåle og ketlenåle.

8

DK 162152 B

Også de i den foran nævnte bog omtalte stingfæstningsnåle kan anvendes til nåling af lagelementet. Filtnålene griber ved indstikningen i fiberlaget 2 enkelte eller bundter af fibre 4, trækker dem ud fra dette fiberlag og sammenfletter dem med bundlaget 3. Hertil 5 skal fiberlaget 2 kunne nåles aktivt, d.v.s. at fibre skal kunne trækkes ud fra dette lag på en sådan måde, at et delstykke af disse fibre 4 forankres i laget 2.

Ved nål ingen opnås ikke blot, at dæklaget 2 og bundlaget 3 forbindes med hinanden, men også at de kornede partikler 6 af laget 10 5 fastholdes mod forskydning mod siden ved hjælp af de talrige holdefibre 4, der fordelt over hele lagelementet l's flade er trukket gennem laget 5. Derved er det muligt at skære lagelementet i ønskede former, uden at partiklerne i væsentlig mængde risler ud fra den skårne kant.

15 Det i baneform fremstillede lagelement 1 kan dog også ved hjælp af skærebrænding opdeles i ønskede størrelser. Dersom der anvendes termoplastiske fibre, kan kanterne af de enkelte stykker stabiliseres ved hjælp af svejsning. Eventuelt kan der i kantområdet U-formet påsvejses en ikke vist strimmel af termoplastisk materiale 20 ved hjælp af tryk- og varmepåvirkning, hvorved lagelementet 1 får et mere tiltalende udseende. Laget 5 af kornede partikler 6 består her af stenpartikler med lille kornstørrelse, f.eks. sand, der har en kornstørrelse på 0,02-2 mm. Der kan dog også anvendes groft sand, og endog grus og småsten kan anvendes, dersom de ikke helt forhindrer 25 gennemstødningen af filtnålene. Fordelagtige fælles karakteristika for disse materialer er deres forholdsvis høje varmekapacitet, deres forholdsvis høje vægt i forhold til en bestemt Tagtykfcelse og. især deres inaktive egenskaber over for andre stoffer.

Som det vil ses af tegningen, kan bundlaget 3 bestå af for-3ff skellige materialer. Dette bundlag 3 skal ikke kunne spaltes ved gennemstikningen med nålene og skal elastisk, f.eks. ved klemning eller sammenfletning, kunne fastholde de gennemstukne holdefibre 4, d.v.s. at bundlaget 3 i det mindste skal kunne nåles passivt.

Egnede hertil er f.eks. formstoffolier af blødt elastisk 35 materiale (se f.eks. figur 2), fiberlag med tilstrækkelig tykkelse, der ved selve nålingsprocessen komprimeres yderligere og filtres, således at de kan holde partiklerne 6 tilbage, samt adhæsivt bundne ikke-vævede varer, florstoffer eller spunbonds. Bundlaget 3 kan også selv være aktivt nåledygtigt, således at lagelementet 1, som vist i 9

DK 162152 B

fig. 4, samtidig kan nåles fra den modsatte side. Det er også muligt neden under en formstoffolie eller lignende som bundlag 3 at anbringe yderligere et aktivt nåledygtigt fiberlag ved ydersiden af lagelementet og at nåle lagelementet 1 fra begge sider.

5 Fiberlaget kan, hvadenten det anvendes som dæklag 2 eller som bundlag 3, være forkomprimeret ved en separat nåling, det kan være nålet på et bærelag, som f.eks. en formstoffolie, en non-woven vare eller lignende for at lette håndteringen ved fremstillingen og/eller at forhindre gennemrisling af fine partikler 6 og især af 10 de andre partikler 13 inden nål ingen af lagelementet 1.

Som fibermateriale til fiberfloret kan anvendes de forskelligste tekstil fibre. Der kan anvendes både anorganiske og organiske fibre. Særligt egnede til fiberfloret er polypropylen- eller polyesterfibre, der termoplastisk kan deformeres, svejses eller deles.

15 Til særlige anvendelsesformål kan der anvendes sugedygtige fibre, såsom uld, bomuld, rayonuld eller viskose. Eventuelt underkastes disse fibre først en egnet behandling. Endvidere kan der anvendes i vand opkvældende eller vandopløselige fibre, såsom polyvinyl al kohol fibre eller lignende for at opnå våddeformerbare lagelementer.

20 Som bundlag 3 kan der, som det er vist i fig. 2, også anvendes en formstoffolie 7 eller en non-woven vare, der er forsynet med fordybninger 8, der f.eks. er tilvejebragt ved dybtrækning i varm plastisk tilstand. Disse fordybninger er bægerformede i fig. 2, men kan også være aflange, hvorved de kommer til at ligge parallelt med 25 hinanden og f.eks. kan være forskudt i forhold til hinanden. Fordybningerne 8 er åbne i retningen mod dæklaget 2, således at partiklerne 6 kan indfyldes i disse fordybninger. Ved den i fig. 2 viste udførelsesform er laget 5 af partikler 6 således ikke sammenhængende men opdelt i et stort antal portioner. Nålingsstingene kan 30 være ensartet tæt fordelt over lagelementet l's fulde flade, således som det er vist ved de tre fordybninger i fig. 2's venstre side, hvor holdefibrene 4 også strækker sig gennem fordybningernes bund.

Dersom holdefibrene 4 ifølge en ikke vist udførelsesform er nålet mindre dybt, ender disse holdefibre i selve de bægerformede fordyb-35 ninger, medens de øvrige holdefibre trænger gennem formstoffolien 7 1 de mellem fordybningerne beliggende områder 9, således at dæklaget 2 forbindes med det som en formstofolie 7 udformede bundlag. Nål ingen af lagelementet kan ske på en sådan måde, at nålespidserne alligevel perforerer bunden af fordybningerne 8, således at fluid

10 DK 162152 B

også kan løbe ind i fordybningerne 8 gennem bundlaget 3. I højre halvdel af fig. 2 er dæklaget 2 kun forbundet med formstoffolien 7 i områderne mellem fordybningerne 9 ved hjælp af holdefibrene 4. Fremstillingen af denne udførelsesform kræver imidlertid særlig 5 omhyggelighed.

Ved den i fig. 3 og 4 viste udførelsesform for lagelementet 1 er der på et aktivt nålingsdygtigt fiberlag 3 udlagt rækker eller striber af kornede partikler 6. Disse danner et afbrudt mellemlag, som gennemnåles. På disse rækker 11 af partikler 6 udlægges yderi i-10 gere et aktivt nålingsdygtigt fiberlag 2 som dæklag, og lagelementet nåles ovenfra.

Den i fig. 4 viste udførelsesform svarer i det væsentlige til udførelsesformen i fig. 3, men her nåles lagelementet 1 også nedefra, d.v.s. at holdefibrene 4 både trækkes ud fra dæklaget 2 og 15 fra bundlaget 4.

Fælles for udførelsesformerne i fig. 3 og 4 er, at de partikelfrie steder 12 danner en art hængsel, en virkning, der er særlig udpræget, dersom striberne eller rækkerne 11 indeholder stenpartikler 6 med andre partikler 13 som bindemiddel i afbundet 20 form.

Ifølge en til udførelsesform i fig. 3 eller 4 svarende ikke vist udførelsesform kan striberne 11 skiftevis indeholde partikler 6, såsom sand eller lignende, og andre partikler 13.

I fig. 5 og 6 er vist et lagelement 1, der er opbygget på 25 lignende måde som udførelseseksemplet i fig. 1. Lagelementet 1 er dog her i den viste stilling nålet nedefra. På det i dette tilfælde kun passivt nålede dæklag 2 er udlagt yderligere et lag 14 af andre partikler 13, f.eks. aktive stoffer eller stofoptagende og/eller stofafgivende bærestofpartikler. Det yderligere lag 14 er nålet på 30 lagelementet ved hjælp af yderligere et eventuelt fornål et fiberlag 15. Som det ses i den i fig. 6 viste plantegning, er laget 14's udstrækning flademæssigt begrænset af hensyn til en tilpasning efter et særligt anvendelsesformål. Ifølge en ikke vist udførelsesform kan sådanne parti kel!ag som laget 14 være pånålede ved siden af hinanden 35 eller oven på hinanden. Stenpartiklerne 6 tjener da, dersom der i laget 5 også findes andre partikler 13, som fortyndingsmiddel for disse. Disse andre partikler 13 kan have tilnærmelsesvis samme kornstørrelse som stenpartiklerne 6, men kan også, og dette gælder især for bindemidler, såsom cement, kalk eller lignende, have en

DK 162152 B

π væsentligt mindre kornstørrelse, som f.eks. vist i fig. 2.

Ved anvendelse af gips som bindemiddel kan der fremstilles forbindinger til fiksering af knoglebrud. Lagelementet 1 gennemvædes med vand umiddelbart inden det anbringes på den tilskadekomne 5 legemsdel og tilpasses efter denne, hvorefter legemsdelen holdes i ro, indtil gipsen er størknet. Ved tilsætning af bindemiddel kan der af lagelementerne også fremstilles forbindinger, der er bøjelige i en enkelt retning. Som eksempel herpå henvises til den i fig. 3 og 4 viste udførelsesform. Den ved hjælp af dette eksempel foran be-10 skrevne anisotropi af lagelementet l's fleksibilitet kan nemligt forstærkes ved, at der til stenpartiklerne 6 tilsættes et bindemiddel, der aktiveres, hvorved rækkerne 11 gøres stive, medens mellemrummene forbliver fleksible. Ved dybtrækning eller ved våddeforme-ring efter nål ingen af et lagelement 1 kan lagelementet også anven-15 des som ansigtsmaske, f.eks. til kosmetisk anvendelse. I dette tilfælde kan en løsere nåling være af fordel. Dette lagelement 1 kan afsti ves ved hjælp af bindemidler 13, der blandes i stenpartiklerne 6 og aktiveres efter formgivningen. Øjen- og næsepartierne frilægges derpå ved udskæring eller udstansning af åbninger. Det er her en 20 væsentlig fordel ved lagelementet ifølge opfindelsen, at de gennem- nålede holdefibre 4 hindrer partiklerne i at risle ud. Hertil er navnlig den i fig. 5 og 6 viste udførelsesform hensigtsmæssig, hvor det yderligere lag 14 indeholder de til ansigtsplejen nødvendige aktive partikler 13.

25 Ved anvendelse af termoplasti ske fibre kan udsnittene f.eks.

også udskæres ved hjælp af et varmt stansejern, hvorunder fibrene langs snitkanterne samtidig sammensvejses med hinanden, således at kanterne ikke kan flosse op.

Anvendelsen af sand, navnlig vasket kvartssand som par-30 tiklerne 6 sammen med steriliserbart fibermateriale, såsom bomuld, polypropylen, frembyder den fordel, at lagelementet kan tilberedes helt hygiejnisk, og at det forholder sig fuldstændig inaktivt over for trediematerialer, som f.eks. væsker til legemsbehandling. Det kan masseres gennem lagelementet, når dette f.eks. anvendes til 35 legemsbehandling, og lagelementet vil herunder ikke miste evnen til at hænge sammen, således som dette er tilfældet ved sædvanlige mudderpakninger eller lignende.

Af den følgende tabel, der er opdelt linievis efter partiklerne 6's korndiameterområder, fremgår foretrukne områder for 12

DK 162152 B

parti kel vægten pr. fladeenhed, fibertykkelsen, hvert fiberlags vægt pr. fladeenhed, nåletykkelsen og stingtætheden.

5 korndia- parti kel vægt fiber vægt af hvert nåletyk- stingmeter pr. fladeen- lag pr. kel se tæthed hed f1 adeenhed (mm) kg/m2 (dtex) (g/m2) (gg) (sting/cm2) 10------- 0,02-0,1 0,5-1 <10 150 36 200-100 0,1 -1,0 1-5 5-20 150 30 120- 60 1 -3 1-10 10-30 250 25 60- 20 3 -(30) 5-12(20) >20 350 17 30- 5 15

Anvendes der som bundlag 3 en formstoffolie 7, således som ved udførelsesformen ifølge fig. 2, er folietykkelsen 30-200 pi, medens der ved en større korndiameter også skal anvendes en tykkere folie.

20

Eksempel på fremstilling af et lagelement 1 ifølge fig. 1: Dæklaget 2 og bundlaget 3 fremstilledes ens af samme materiale på følgende måde. På en bærefolie (ikke vist i fig. 1) af 25 polyethylen med en tykkelse på 0,1 mm udlages en fiberblanding på 2 200 g/m af polyesterfibre med en fiberfinhed på 3.3 og 17 dtex og en stapellængde på 90 mm. Fibrene fornål edes til folien med 45 sting 2 pr. cm ved hjælp af sædvanlige filtningsnåle. Et sådant fornål et fiberlag udlagdes med fiberskægget vendende opad på nålingsmaskinens 30 tilførselsplade og derefter udstrøedes et lag vasket kvartssand med kornstørrelsen 0,5-0,75 mm i en mængde på 7 kg/m på dette fiberlag.

Laget blev derefter dækket med et tilsvarende fornål et fiberlag med fiberskægget vendende nedad. Hele lagelementet nåledes derefter med 2 sædvanlige 25-gauge filtningsnåle og med 30 sting/m . Der opnåedes 2 35 et lagelement med en fladevægt på ca. 7,4 kg/m .

Eksempel på fremstilling af et lagelement 1 ifølge fig. 2:

Som bundlag 3 anvendtes en noppefolie 7 af polyethylen med 13

DK 162152 B

cylindriske fordybninger (nopper) med en diameter på 1 cm og en 2 dybde på 5 mm og med 7.700 nopper pr. m . Nopperne fyldtes til den øverste kant med kvartssand og dækkedes derefter med et lag af 2 polypropylenfibre 17 dtex, stapellængde 90 mm, 200 g/m . Lagel emen- 2 5 tet nåledes med sædvanlige 25-gauge filtningsnåle med 30 sting/ cm .

2

Der opnåedes et lagelement med en fladevægt pa ca. 1,8 kg/m . Nopperne var perforeret ved hjælp af nålestingene. Sandet kunne dog ikke falde ud.

10 15 20 25 30 35

Claims

2. Lagelement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at partiklerne (6) har en kornstørrelse på 0,02-30 mm, fortrinsvis 0,02-3 mm og foreligger i lagelementet (1) med en fladevægt på 0,5-12 kg/m^.
3. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående 20 krav, kendetegnet ved, at de andre partikler (13) har tilnærmelsesvis samme eller en mindre kornstørrelse end stenpartiklerne (6).
4. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de andre partikler (13) er 25 afhæsivt lejrede på stenpartiklerne (6) eller omgiver disse.
5. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de andre partikler (13) er stofoptagende og/eller stofafgi vende bærestofparikler, eller at de indeholder aktive stoffer eller selv er aktive stoffer.
6. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de andre partikler (13) består af stoffer, der reagerer i væsker, eller at de består af bindemidler.
7. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående 35 krav, kendetegnet ved, at den enkelte fiber- eller filamentmåtte (2,3) har en fladevægt på 50-400 g/m og eventuelt er fornålet fortrinsvis med en nålingsstingtæthed på 5-200 sting/cm .
8. Lagelement ifølge krav 7, kendetegnet ved, at måtten (2,3) er for-sammennål et med en folie, fortrinsvis en DK 162152 B formstoffol ie.
9. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at måtten (2,3) indeholder fibre med en længde på 40-150 mm eller filamenter.
10. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de inaktive partikler (6) er fikserede mod forskydning i retninger parallelt med dæklagets (2) plan ved hjælp af enkelte eller bundter af holdefibre (4) eller holdefilamenter, der er tilvejebragt ved nål ingen.
11. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at i det mindste dæklaget (2) er aktivt nålet ved hjælp af fra dæklaget stammende holdefibre (4) eller holdefilamenter.
12. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående 15 krav, kendetegnet ved, at også bundlaget (3) består af en fiber- eller filamentmåtte, og at lagelementet (1) eventuelt er nålet både fra dæklagets (2) og fra bundlagets (3) side.
13. Lagelement ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at stenpartiklerne (6) er anbragt 20. mønsterform, f.eks. stribeformet, med mellemliggende stenpartikel frie områder (12), og at der mellem mønstrene, som indeholder stenpartiklerne (6), eventuelt er anbragt mønstre indeholdende de andre partikler (13).
14. Lagelement ifølge et hvilket som helst af kravene 1-13, 25 kendetegnet ved, at bundlaget (3) består af et måtteformet materiale eller en bane af vævet vare eller af et fiber- eller filamentfrit materiale.
15. Lagelement ifølge krav 14, kendetegnet ved, at bundlaget (3) består af en folie (7), fortrinsvis en sej form- 30 stoffolie.
16. Lagelement ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at bundlaget (3) har fordybninger (8), der f.eks. er bægerformet eller er aflange.
17. Lagelement ifølge krav 16, kendetegnet ved, 35 at partiklerne (6,13) kun er anbragt i fordybningerne (8), og at ved siden af hinanden beliggende fordybninger (8) eventuelt er fyldt med forskellige arter partikler (6,13).
18. Lagelement ifølge krav 16 eller 17, kendeteg net ved, at holdefibre (4) fra dæklaget (2) trænger gennem DK 162152 B bundlaget (3) ved dettes steder (9) uden fordybninger og eventuelt også i fordybningernes områder.
19. Lagelement i føl g krav 17, kendetegnet ved, at holdefibrenes (4) indtrængningsdybde i fordybningerne (8) er mindre 5 end disses højde. 10 15 20 25 30 35