DK163199B - Personsoeger med synlig udlaesning af hukommelsesstatus - Google Patents

Description

i

DK 163199 B

Den foreliggende opfindelse angår en personsøger, især en personsøger med synlig indikering af meddelelser.

En personsøger er et transportabelt apparat, som 5 tillader brugeren på afstand at modtage information fra en central. I sin enkleste form kan en personsøger ganske enkelt alarmere et antal brugere om at deres opmærksomhed kræves. Det forventes da af brugerene, at de via en telefon kalder centralen for at konstatere, hvem der 10 har foretaget opkaldet og hvad budskabet er. Udbygninger af dette princip omfatter selektive opkald som kun alarmerer brugeren af den bestemte personsøger, som kaldes.

Det er også muligt ud over at alarmere brugeren med en eller anden form for et signal at afgive en besked til 15 ham. Ved forøgelse af antallet af brugsmuligheder skal fabrikanten tage visse hensyn, såsom eksempelvis følgende. En bruger skal være i stand til at glemme en personsøger indtil han bliver kaldt. Dette indebærer foretrukket, at personsøgeren er lydløs eller tavs, med mindre 20 brugeren kaldes. Det indebærer også, at personsøgeren skal være så let som muligt, og, da batterier udgør en del af personsøgerens vægt, at strømforbruget gøres lille.

En konflikt i brugen af en personsøger opstår, når. brugeren befinder sig i en gruppe af mennesker. På den 25 ene side er det ønskeligt at personsøgeren giver er utvetydigt signal til brugerens opmærksomhed. Dette betyder ' , typisk anvendelsen af en skingrende alarmtone for at mindske muligheden for at brugeren overhører et opkald.

En sådan alarmtone kan betyde en uvelkommen forstyrrelse.

30 Brugerens eneste mulighed for at undgå noget sådant er ofte at slukke for personsøgeren. Herved løber brugeren risikoen for at gå glip af opkald. Ved at slukke personsøgeren, bryder brugeren det væsentlige princip ved en personsøger, at brugeren kan kaldes, uanset hvor han be-35 finder sig. For den, som kalder brugeren, betyder en afbrudt personsøger, at brugeren- er "blevet væk".

Det er indlysende,. at en ønskelig foranstaltning ved en personsøger er en stilfærdig alarmering af brugeren.

DK 163199B

2

Noget sådant har man i den senere tid opnået ved hjælp af en eller anden form for indikator, som kan fortælle brugeren, at der har været et opkald medens han har haft personsøgeren dæmpet. De nævnte indikatorer har imidlertid ikke 5 været i stand til at fortælle andet og mere end at brugeren skal henvende sig til centralen for at få at vide, hvilken besked der er til ham. Hvis hans personsøger er af den type, som ikke blot alarmerer, men også afleverer en besked, såsom eksempelvis et kaldenummer, er denne besked gået 10 tabt, fordi den sædvanligvis ikke opbevares på centralen.

Personsøgerens manglende anvendelighed som følge af, at brugeren har afbrudt, bliver endnu større, såfremt der under afbrydelsen forekommer flere opkald. Den bruger, som hører flere alarmtoner uden at modtage de tilhørende med-15 deleiser, udnytter ikke personsøgeren som tilsigtet. For at gøre personsøgeren til det nyttige apparat den burde være, samtidig med, at brugeren kan være et acceptabelt og uforstyrrende medlem af en gruppe, har brugeren behov for at meddelelserne på en eller anden måde lagres, således at 20 de senere under uforstyrrende forhold kan genfindes.

Hvis brugeren var stationær, var løsningen på problemet simpel, idet man kunne anvende det sædvanlige telefonsvarersystem til at registrere meddelelser på bånd for senere afspilning. Dette er imidlertid ikke en tilfredstil-25 lende løsning for brugeren af en personsøger på grund af den nødvendige båndoptagers størrelse, vægt og pris. En personsøger med' båndoptager ville koste for meget og være . for stor til bekvemt at blive båret på samme måde som en personsøger.

3° Også andre egenskaber er ønskelige til forøgelse af en personsøgers anvendelighed. En af disse er et prioritetssystem, som gør det muligt at lede opkald fra visse personer igennem til en bruger, selv om brugeren har afbrudt eller dæmpet personsøgeren. Et sådant prioritets-35 system kunne kombineres med tone-, tale- eller datakald. Tonekald alene, uden udlæsning, fortæller kun brugeren, at han er kaldt, men ikke af hvem., Det ville være nyttigt også at kunne informere brugeren om hvem der foretager

DK 163199B

3 tonekaldet. Endvidere ville det være nyttigt for en bruger, som har dæmpet eller afbrudt personsøgeren, senere at kunne konstatere, om der har været talekald uden prioritet i den tavse periode.

5 US patentskrift nr. 3,976,995 beskriver en personsøger som lagrer en række meddelelser og derefter "afspiller" dem til en indikator ved en speciel fremgangsmåde, som bevirker, at de enkelte bogstaver i meddelelsen bevæger sig over indikatoren fra højre mod venstre. Denne kendte personsøger mang-10 ler imidlertid tælling af modtagne meddelelser og indikatorer for dette. Der er heller ingen antydning af, at indikatoren kan blinke for at angive, at en meddelelse tilknyttet denne indikator er blevet modtaget uden at være udlæst.

Formålet med opfindelsen er at anvise en personsøger, ^ som kan dæmpes uden at opkald overses. Personsøgeren skal kunne give en synlig indikering af opkald og af antallet af opkald som er modtaget i en periode. Personsøgeren skal også kunne angive et nummer, som brugeren skal henvende sig til.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste udformning.

En personsøger med synlig indikering omfatter en radiomodtager, kredsløb til at identificere den ønskede modtager af signaler på radiomodtageren, kredsløb til at lag-25 re et signal modtaget på modtageren, kredsløb til udlæsning af antallet af meddelelser, som er modtaget i en given periode, og kredsløb til udlæsning af et antal modtagne meddelelser.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere 30 under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram for en personsøger ifølge opfindelsen, fig. 2 et simplificeret kredsløb til registrering og indikering af hukommelsesstatus, 35 fig. 3 i personsøgeren indgående kredsløb til registre ring og indikering af placering og antal af ulæste meddelelser, fig. 4 et flowdiagram for personsøgerens virke, og 4

DK 163199 B

fig. 5A-5C mere detaljeret et flowdiagram for en i fig. 4 indgående funktionsgenerators virke.

Fig. 1 viser et blokdiagram for en personsøger, hvor en antenne 10 modtager et signal, som kobles til en modta-' 5 ger 12. Modtageren styres af et styrekredsløb 14, som ikke kun tjener til at tænde og slukke for modtageren 12, men også kan bruge denne til at arbejde periodisk med et formål at forlænge levetiden af de i personsøgeren anvendte batterier. Modtageren 12 har udgange forbundet til en 10 adresseafkoder 16 og til en dataafkoder 18. Adresseafkoderen 16 sammenligner modtagne adresseord med et adresseprogram 20 for at undersøge, om den pågældende personsøger kaldes. Hvis adresseafkoderen 16 erkender et opkald til den pågældende personsøger, undersøges derefter ved 15 hjælp af et typeprogram 22 opkaldets art ved at et signal påtrykkes en kildetypeafkoder 24. Hvis der er tale om et datakald, aktiverer kildetypeafkoderen 24 dataafkoderen 18, som styres af et dataprogram 26, til at lede data til et displaylager 28. Displaylageret 28 styres 20 via et kredsløb 30 af styrekredsløbet 14 til at udlæse data på et display 32.

Brugeren af den i fig. 1 viste personsøger vil normalt først blive opmærksom på et opkald , når han hører et alarmsignal. Dette frembringes af en alarmgenerator 25 34, der styres af kredsløbet 14. Alarmgeneratoren driver en forstærker 36, der ligeledes styres af kredsløbet 14 og afgiver alarmsignalet til en højttaler 38. Hvis alarmen efterfølges af et talekald, ledes talesignalerne fra modtageren 12 til et begrænserkredsløb 40, som fastlæg-30 ger lydstyrken i overensstemmelse med indstilling af styrekredsløbet 14. Hvis der er tale om et tone- eller datakald, er alarmsignalet det enestehørbare signal, og anden information til brugeren udlæses på displayet 32. Er der tale om et datakald, udlæses på displayet 32 afkodede data fra dataafkoderen 18 og displaylageret 28, ligesom datakilden udlæses, styret af kredsløbet 14. Er der tale 5

DK 163199 B

om talekald, ledes lydsignalerne fra modtageren 12 og be-grænserkredsløbet 40 til forstærkeren 36 og fra denne til højttaleren 38. Ved tonekald hører brugeren en alarmtone, som er frembragt lokalt af generatoren 34. Brugeren kan 5 endvidere på displayet 32 aflæse ordet "call" samt en angivelse af opkaldets kilde.

Den særlige fordel ved en displaypersonsøger er muligheden for at lagre meddelelser som modtages på tidspunkter, hvor det er ubelejliget for brugeren for senere 10 at gøre disse meddelelser tilgængelige for brugeren. For at kunne udnytte dette, må brugeren være i stand til at se, om personsøgeren indeholder en .meddelelse han ikke er gjort bekendt med. Kredsløbet i fig. 2 er et displaykon-trolkredsløb 30 til indikering af tilstedeværelsen i hukom-15 melsen af sådanne meddelelser. I fig. 2 afgiver adresseafkoderen 16 et udgangssignal når et tone- eller datakald er modtaget. Dette udgangsssignal forsinkes i et forsinkelseselement 50 og påtrykkes hukommelsesceller 52, 54, 56 og 58 som er forbundet i kaskade til dannelse af et 20 register. Udgangene fra hver celle 52-58 er forbundet til en separat meddelelsesindikator i displayet 32. Et enkelt udgangssignal fra afkoderen 16 vil så~ ledes trigge cellen 52 frembringe en indikator af en enkelt meddelelse på displayet 32. Modtagelse af endnu 25 en meddelelse vil trigge cellen 54 som indikation af en anden meddelelse, som findes i hukommelsen og kan genkaldes. Meddelelser genkaldes fra hukommelsen ved hjælp af en udlæseknap 60, som ved manuel nedtrykning aktiverer en tæller 62 og tilbagestiller en udløbstæller 64. Udgangen på tælleren 62 påtrykkes en 1 af 8-afkoder 66, som afgiver nul under normale omstændigheder. Dette sætter en visuel indikator i udgangsposition på displayet som angivelse af, at ingen meddelelser er blevet genkaldt.

Når udlæseknappen 60 nedtrykkes en gang, afgiver tælleren ^ 62 en impuls til afkoderen 66, som kalder den første med delelse frem på displayet. Gentagen påvirkning af knappen 60 får afkoderen 66 til at tælle sig frem gennem de fire

DK 163199B

6 meddelelser, som kan lagres i hukommelsen. Når afkoderen 66 har talt til fem, trigges en OR-porfc 68, som tilbagestiller tælleren 62. Alternativt vil udløbstælleren 64 afgive en impuls til OR-porten 68, som vil tilbagestille 5 tælleren 62, hvis brugeren ikke har søgt at læse fem meddelelser.

Brugeren af personsøgeren har altså et display som fortæller, om der er 0,1,2,3 eller 4 meddelser i hukommelsen. Efterhånden som nye meddelser modtages, placeres de 10 først i hukommelsen og udlæses først således, at tidligere meddelelser, uanset om de er læst eller·ikke, går tabt. Det vil være nyttigt 'for brugeren at kende ikke blot antallet af meddelser i hukommelsen,. men også om han har læst disse meddelelser. Kredsløbet i fig. 3 frembringer 15 en indikation for brugeren af tilstedeværelse i hukommel sen af meddelelser, som ikke er blevet udlæst. I fig. 3 giver adresseafkoderen 16 en indikation ved modtagelse af et opkald. Hvis der er tale om et data- eller tonekald, afgives et signal til en OR-port 70 og en hukommelsescelle 20 72 samt til AND-porte 74,76 og 78. Hukommelsescellen 72 af giver et udgangssignal når den påtrykkes et signal, der angiver et data- eller tonekald. Dette udgangssignal påtrykkes en AND-port 74 og en AND-port 80. AND-porten 80 påtrykkes også signalet fra en blinkoscillator 82. Udgan-25 gen på iSND-porten 80 afgiver da et blinksignal til displayet 32, som ved blinkende udlæsning angiver modtagelse af et opkald. Hvis et andet opkald modtages, vil AND-por-ten 74 trigge en hukommelsescelle 84, som afgiver et signal til AND-portene76 og 86, AND-porten 86 afgiver da et blink-30 signal til displayet 32 som angivelse af, at et andet opkald er modtaget. På lignende måde giver hukommelsesceller 88 og 90 indikationer ved modtagelse af henholdsvis tredje og fjerde opkald. Disse indikationer ledes via AND-porte 92 og 94, som afgiver blinksignaler til displayet.

Når brugeren har udlæst de lagrede meddelelser, er det ønskeligt, at blinkningen ophører. Dette opnås ved nedtrykning af udlæseknappen 60, som både rykker en dis- 35 7

DK 163199 B

playomstiller 96 et trin frem og frembringer et udgangssignal fra en meddelsescelle 98 når en fuldstændig meddelelse er blevet udlæst. Hvis opkaldet var et tonekald, er den fuldstændige meddelelse udlæsning 5 af kilden til meddelelsen. Et datakald kan kræve genkald enten manuelt eller automatisk af op til fire separate linier til udlæsning af tal og deres kilde. En meddelelse anses for læst, hvis hver af meddelelsens linier har været fremvist mindst en gang. Når dette er sket, afgiver 10 hukommelsescellen 98 signaler som tilbagestiller den eller de pågældende celler 72,84,88 og 90.

Kredsløbet i fig. 3 indeholder også organer for en hørbar alarm. Alarmen tilbagestilles ved hjælp af enten udlæseknappen 60 eller en tilbagestillingsknap 100. Hver af disse afgiver en impuls til en OR-port 102, som tilbagestiller en hukommelsescelle 104. Modtagelsen af et opkald fremkalder et udgangssignal fra 0R-porten 70, som ledes til en AND-port 106. Hvis en dæmpeknap 108 nedtrykkes, afgiver en hukommelsescelle 110 et signal, som spærrer AND-por- 20 ten 106. Hvis dette ikke er sket, vil AND-porten 106 trigge hukommelsescellen 104, som aktiverer en alarmgenerator 112 og en højttaler 114. Hvis dæmpeknappen 108 nedtrykkes, tilbagestilles hukommelsescellen 110, og der vil ikke komme lyd fra højttaleren 114. Der vil heller ikke komme signal

2 S

til OR-porten 116, hvilket fremkalder visuel fremvisning af et symbol, en højttaler, som angivelse til brugeren af, at personsøgeren nu arbejder lydløst. Hvis der i den lydløse periode modtages et talekald, vil en AND-port 118 og dermed en multivibrator 120 blive aktiveret. Herved aktive-30 res en anden blinkoscillator 122, som via OR-porten 116 afgiver et blinksignal til displayet, hvori højttalersymbolet bringes til at blinke.

I diagrammet i fig. 4 tændes personsøgeren i blokken 510 ved aktivering af en afbryderknap. Dette fremkalder 35 aktiviteterne i blokken 512, som indstiller lydstyrken på maksimalt niveau, åbner en modtagerkanal, afgiver et alarmsignal, og tænder et display, som brugeren kan afprøve.

8

DK 163199 B

Efter en forudbestemt tidsperiode afbrydes lydsignalet, og displayet bringes til at vise ordet 11 ON1'. Det næste trin i • blokken 514 er aflæsning af et kodestik. Kodestikket indeholder informationer som identificerer et eller flere num-5 re, der er tilegnet den pågældende personsøger, sammen med informationer, som identificerer den funktion, der er til- ‘ ordnet det pågældende nummer. De mulige funktioner som kan være indkodet i kodestikket er tone-, tale- og datakald. Ethvert af disse kan omfatte prioritetskald som gennemfø-10 res selv om brugeren har indstillet personsøgeren på lydløs drift. De særlige funktioner brugeren har valgt, og opkaldsidentifikationsnumrene, der er tilordnet hver af disse funktioner er lagret i kodestikkét. Aflæsningen i blokken 514 overfører den nævnte information fra det per-15 manente lager i kodestikket til et bufferlager med direkte adgang. Når disse funktioner er fuldendt, er personsøgeren i drift og funktionsklar.

Detektering af opkald og etablering af synkronisering mellem et modtaget signal og personsøgerens detekterings-20 funktioner er udførligt omtalt i beskrivelserne til US-pa-tenter nr. 3.801.956 og 3.855.576. Ifølge disse eksempleres et modtaget signal gentagende gange, og de eksemplere-de bits som er detekteret, udsættes for sammenligninger for at detektere tilstedeværelse, af et indledningsord, og

Λ C

hvis dette detekteres, et synkroniseringsord og opkaldsadresse. I personsøgeren ifølge den foreliggende opfindelse eksempleres det modtagne signal med en hastighed på 200 Hz. Denne operation styres af funktioner i blokken 516, som sætter og starter et tidskredsløb, som frembringer af-30 brydelser med en hastighed på 1200 Hz. Blokken 516 omfatter også indstilling af en tæller, som frembringer et aktiveringssignal for en funktionsstyreenhed. Den følgende blok 518 afprøver tilstedeværelse af en åbningsbit for funktionstyreenheden. Hvis der ikke er en sådan bit, ven-35 ter systemet i blokken 520 og går tilbage til blokken 516.

9

DK 163199 B

Hvis der findes en åbningsbit, når systemet fra blokken 518 via blokken 522, hvor åbningsbitten fjernes, til blokken 524.

Blokken 524 er mere detaljeret vist i fig. 5. Efter 5 tilbagestilling af en tæller i blokken 528 undersøges i blokken 530 tilstedeværelse af et detekteringssignal. Detekteringssignalet er nul, hvis et opkald ikke er modtaget og en af værdierne 1 til 9, hvis et opkald er modta get. Er signalet nul, fordi intet opkald er modtaget, går 10 systemet til blokken 532. Er signalet en af værdierne 1 til 9, går systemet til blokken 534, der undersøger forekomsten af et datakald. Dette repræsenterer en undersøgelse af tilstedeværelsen af detektionssignalværdien 9, som angiver, at data følger. Det antages først, at der 15 ikke er tale om et datakald. Fra blokken 534 går systemet til blokken 536» som medfører lagring af det detekterede nummer og rensning af detékti onssignalet for tilbagestilling til et fremtidigt opkald. Derefter går systemet til blokken 538, som undersøger, om der er tale om ettonekald 20 med prioritet. Et prioritetskald tillader uanset kaldets art, at opkaldet kan komme igennem, selv om brugeren af den pågældende personsøger har indstillet personsøgeren til lydløs drift. Hvis det modtagne opkald er et tonekald 25 med prioritet, går systemet til blokken 540, hvor der sættes et prioritetsflag, og derefter til blokken 542, hvor et indgangskoderegister sættes for tonekald. Hvis det modtagne opkald ikke er et tonekald med prioritet, går systemet fra blokken 538 til blokken 544, hvor det 3Q afgøres, om opkaldet er et tonekald. Hvis det er tilfældet, går systemet, uden om blokken 540, til blokken 542.

Hvis der ikke er tale om et tonekald, går systemet fra blokken 544 til blokken 546, hvor det undersøges om der er tale om et talekald med prioritet. Er dette tilfældet, 35 går systemet via blokken 548, hvor der sættes et prioritetsflag, til blokken 550, hvor personsøgeren indstilles for et tonekald. Var der ikke tale om et talekald med

DK 163199B

10 '•^prioritet, går systemet fra "blokken 546 til bl.okken 552, hvor det undersøges, om opkaldet er et talekal'd. Hvis dette er tilfældet, går systemet til bl.okken 550. ' I det følgende skal omtales personsøgerens virke 5 ved tonekald· og ved datakald. I begge tilfælde"'alarmeres brugeren om ankomsten af et opkald, og rhan hører"iritét andet end alarmsignalet. Hvis personsøgeren er stillet til lydløs drift, kan brugeren ved modtagel^e.af opkald uden prioritet, alarmeres ved hjælp af et berøringssignal. Han 10 ser derefter på personsøgeren for en udlæst meddelelse.

Er der tale om et tonekald, vil den eneste meddelelse være ordet "call” og en. angivelse af kilden til opkaldet. Hvis" opkaldet er et datakald, skal dataerne modtages og afkodes inden udlæsningen. Når datakald modtages, vil'dataerne væ-15 re en Golay sekventiel kode, som er valgt for at minimere tab af data som følge af støj og fading. Hvis tilstedeværelse af sådanne data erkendes, går systemet fra’blokken .534 til blokken 554 som leder transpositionen af de numeriske data til blokken 556« Er der tale om et tonekald, 20 vil dette blive behandlet som et afkodet datakald i hvilket meddelelsen er ordet "call" og kildeinformation. Så-.ledes vil enten kombinationen af ordet "call11 og kildeinformationen fra blokken 542 eller data styret af blokken 554 blive tildelt lagerplads styret af en bufferallokator 25 (blokken 556), der også sætter et opkaldsflag efter den sidste datablok. I blokken 558 undersøges tilstedeværelse af et opkaldsflag som angive.r tilstedeværelsen i lageret af et fuldstændiggjort datakald.. Er der intet flag, går systemet til blokken 532. Er .der et opkaldsflag, .som an-30 givelse af .forekomsten .af· et datakald, går systemet til blokken 560,· som undersøger, om der er tale om et datakald med prioritet. Er dette tilfældet, sættes i blokken 562 et prioritetsflag, og systemet går til blokken 564.

Er der ikke tale om prioritet, går systemet frå blokken 35 560til blokken 564, som opstiller en datakaldsindgang.

, i ,;·.·· · · .

DK 163199 B

ίι

Alle udgange fra de hidtil omtalte "blokke i fig. 5 fører til blokken 532 som undersøger om den tæller, som blev sat i den rutine, der svarer til den nuværende tilstand, har nået værdien nul. Er dette ikke tilfældet, 5 nedtælles tælleren af blokken 566 med 1 skridt og blokken 568 undersøger, om tælleren så har nået værdien nul.

Er dette tilfældet, går systemet til blokken 570, der sætter tæller indgangen. Viste det sig i blokken 532., at tælleren havde værdien nul, går systemet til blokken 572. Vi-10 ser ingen af blokkene 532 og 568 tallerværdien nul, går systemet fra blokken 568 til blokken 572. Viste det sig i blokken 568, at tællerværdien blev nul efter nedtællingen, går systemet ligeledes til blokken 572. I denne blok 572 undersøges, om batterispændingen er for lav. Er dette til-15 fældet, undersøges i blokken 574, om persohsøgeren er tændt. Er dette tilfældet, undersøges i blokken 576, om et batteriflag er sat. Hvis ikke, sættes et sådant i blokken 578,.der også foranlediger en alarm til brugeren om den for lave batterispænding. Udgange fra blokkene 572, 574, 20 576 og 578 fører til blokken 580, som styrer blinkende an givelser på personsøgerens display og en alarm via højttaleren. Personsøgeren har alarmer for lav batterispænding, et opfyldt lager, detektering af forkerte data, modtagelse af datakald og modtagelse af talekald. Det er ind-25 lysende at kun batterialarmen behøver at være i drift når der ikke er opkald, da alle de andre alarmer aktiveres ved modtagelse af et opkald. Personsøgeren vil nu have modtaget information om styre- eller kontrolalarmer i forbindelse med opkald fra tidligere omtalte blokke i fig. 5 og/el-30 ler information om lav batterispænding fra den sekvens, der starter ved blokken 572. Disse alarminformationer undersøges i blokken 582 som afgør, om et alarmflag er sat.

Hvis dette er tilfældet som angivelse af en af de nævnte alarmtilstande, frembringer blokken 584 den tilordnede 35 alarm. Fra en af blokkene 582 eller 584 går systemet til blokken 586 som dirigerer afføling af skifteindgange. Blokken 588 dirigerer derefter bestemmelse af næste tilstand.

12

DK 163199 B

Dette vil blive omtalt nærmere senere i forbindelse med en tilstandstabel. Blokken 590 undersøger derefter om den næste tilstand er lig med den øjeblikkelige. Hvis dette er tilfældet, går systemet via en ventesløjfe til blokken 518 5 (fig. 4). Er den følgende tilstand ikke lig med den øjeblikkelige, går systemet fra blokken 590 (fig. 5) til blokken 592, som fremkalder udøvelse af den til næste tilstand svarende aktion. Blokken 594 opdaterer derefter den øjeblikkelige tilstand og returnerer styringen til ventesløjfen i 10 fig. 4.

Visse dele af personsøgerens operation er vist i tilstandstabellen (side 12). I tabellen er opstillet indgangstilstande i prioritetsorden og operationstilstande i personsøgeren.

15

TILSTANDSTABEL

Ind Af Læse Hold Data Tale Ud Aktions eanes brv kald kald løbs -rutine til der tæl- . stande_____ler__ 20 OFST PUPT ----- Afbrudt tilstand PUPT ----- PUPA Tændt tilstand PUPA ----- ONST Tændt audiotilstand ONST OFST INTS - DPST VPST ONST Tændt tilstand INTS OFST INTS FDSP DPST VPST ADVS Spørgetilstand 25 ADVS OFST INTS FDSP DPST VPST ADVS Fremføringstilstand FDSP OFST INTS FDSP DPST VPST ONST Fastlåst displaytilst.

DPST OFST INTS - DPST VPST ONST Datakaldtilstand VPST OFST - - DPST VPST MONS Talekaldtilstand MONS OFST INTS - DPST VPST ONST Monitorlydkanaltilst.

30 I tabellens yderste venstre søjle er opregnet alle de mulige driftstilstande for personsøgeren. Søjlenavnene øverste er indgange som fremkalder forskellige tilstande.

Tre indgange styres manuelt, nemlig ved hjælp af personsø-35 gerens afbryder, udløsningsknappen og holdeknappen. To indgange initieres ved ydre påvirkninger nemlig datakald og talekald. Sidste indgang er udløb, der frembringes internt

DK 163199 B

13 for at gå frem til en anden tilstand, hvis ingen anden indgang foranlediger dette. De vandrette streger i tabellen angiver, at indgangen ignoreres når personsøgeren befinder sig i den pågældende tilstand.

5 Antag nu, at personsøgeren er afbrudt. Som det fremgår af første vandrette linie i tabellen, kan alene personsøgerens afbryderknap ændre denne tilstand. Ved påvirkning af afbryderknappen vil tilstanden ændres til tændt tonetilstand (første søjle anden linie). Intet vil ske før udløbs-10 tælleren ændrer tilstanden til (tredje linie) tændt audio-tilstand. Også denne vil løbe ud, og tændt tilstand nås (fjerde linie). Hvis afbryderknappen igen aktiveres, afbrydes personsøgeren. Hvis ikke, kan de øvrige tilstande fremkaldes ved modtagelse af et opkald eller ved aktivering af 15 udlæsnings- eller holdeknappen. Spørgetilstanden i tilstandstabellen fremkaldes ved hjælp af udlæsningsknappen, som benyttes til at spørge i lageret og fra dette fremkalde et eller andet, som placeres i displayet. Holdeknappen fremkalder en tilstand med fastlåst display. Herved afbrydes 20 den normale drift af displayet for at give tid til eksempelvis nedskrivning af et udlæst nummer.

25 30 35

Claims (3)

1. Personsøger med et antal hukommelsespositioner til lagring af et tilsvarende antal meddelelser med synlig indikering af, at en eller flere meddelelser er modtaget, og omfattende en modtager, organer til afkodning af et mod-5 taget opkald, og organer til styring af personsøgerens funktioner, kendetegnet ved at omfatte kaskadekoblede hukommelsesceller (72,84,88,90), som tæller frem, når en meddelelse er modtaget, for at tælle antallet af meddelelser, som er lagret i hukommelsen, et display 10 (32) med en meddelelsesindikator for hver af de nævnte hukommelsespositioner, organer (82,80,86, 92,94) til at bibringe en meddelelsesindikator blinkende udlæsning, når en meddelelse modsvarende den pågældende indikator er modtaget men ikke udlæst, og organer (60,96,98), der bringer 15 den blinkende udlæsning til ophør, når meddelelsen er udlæst.

2. Personsøger ifølge krav 1, kendetegnet ved yderligere at omfatte organer til frembringelse af en hørbar alarm i afhængighed af et signal fra de adresseaf- 20 kodende organer.

3. Personsøger ifølge krav 2, kendetegnet ved at omfatte organer til afbrydelse af den hørbare alarm og til synlig udlæsning af et opkalds modtagelse, når den hørbare alarm er afbrudt. 25 30 35