DK164183B - Stativ til en transportabel overdaekning - Google Patents

Description

DK 164183B

i STATIV TIL EN TRANSPORTABEL OVERDÆKNING.

Den foreliggende opfindelse angår et stativ til et transportabelt skur, telt eller en lignende overdækning, hvilket 5 stativ omfatter et antal indbyrdes hængselforbundne, langstrakte stænger, som er relativt bevægbare mellem en udspændt tilstand, hvori de udgør et netværk af moduler, som danner et tredimensionalt stativ, og en sammenklappet tilstand, hvori de udgør sammenbundtede stænger, hvor hvert 10 modul er af tredimensional form, når stativet er udspændt, og hvert modul omfatter modstående ender, der hver består af et par af krydsede, hængselforbundne stænger, modstående sider, som hver udgøres af et par af krydsede, hængselforbundne stænger, og nav, som svingbart forbinder tilstødende-------- 15 ender af de nævnte par af stænger.

I US patentskrifterne nr. 3.968.808, 4.026.313, 4.290.244 og 4.437.275 er vist forskellige former for transportable skure, telte eller lignende overdækninger. I US patent-20 skrift nr. 3.968.808 er beskrevet et i hovedsagen halvkugleformet stativ af langstrakte stænger og nav, som er bevægbare mellem en sammenklappet, sammenbundtet tilstand, i hvilken stængerne er tæt sammenbundtede og placeret i det væsentlige parallelt, og en udspændt tilstand, hvor stati-25 vet danner en tredimensional form. Som vist har sådanne konstruktive stativer en evne til at bære sig selv på grund af en selvlåsende virkning, som specielt har forbindelse med konstruktionens moduler. Den selvlåsende virkning i et modul opnås ved hjælp af en asymmetrisk placering af de 30 stænger, som strækker sig indefter fra det krydsede par stænger, der danner modulets omkreds. Ud over denne symmetri for at opnå en selvlåsende virkning er det nødvendigt og tilstrækkeligt for sammenklappeligheden såvel som op-spændeligheden, at summen af afstande fra det første navor-35 gan i et par- tilsvarende- navorganer langs...en stang til et hængselpunkt med en krydsende stang og tilbage langs den

DK 164183 B

2 krydsende stang til det andet navorgan er en konstant værdi for alle par af hinanden krydsende eller saksende stænger, der er forbundet til hvert par indre og ydre navorganer.

5 I henhold til US patentskrift nr. 3.968.808 dannes kupler, cylindre og moduler, og i kuppelkonstruktionen er stativet baseret på en sfærisk icosahedron. Ved at der i stativet findes et område med glidbare forbindelser, kan der som vist i skriftet opnås tre former af maksimal, omend ukom-10 plet, mulig trekantet pakning inden for en icosahedronflade. Den ukomplette trekantede pakning er indlysende i et af de viste tilfælde, medens der i et andet tilfælde enten må udelades det ene par krydsede stænger eller de to krydsede par stænger for at opnå det udspændelige/sammenklappede 15 stativ inden for det nævnte område af glidbare forbindelser mellem de krydsede stænger.

Ifølge US patentskrift nr. 4.026.313 er en fuldstændig trekantet sammenpakning af hver icosahedronflade gjort mulig 20 ved at indføre alternative områder af glidbare og hængslede forbindelser som vist i patentbeskrivelsen.

US patentskrift nr. 4.437.275 er rettet mod moduler som sådan og/eller til et modul eller en samling af moduler i 25 form af en væg. Moduler som disse kan anvendes i henhold til den foreliggende opfindelse omend, som det vil fremgå af det følgende, ethvert modulformat, som er i stand til at udspændes til tredimensional form og klappes sammen til et bundt, er anvendeligt i henhold til opfindelsen.

30

Det skal bemærkes, at i alle kuppel- eller cylinderkonstruktioner omtalt i de anførte patentskrifter, er det ikke muligt at opnå hængselforbindelse mellem alle par af krydsede stænger på grund af nødvendigheden af at tilvejebringe 35 områder med glidbare. forbindelser, selvom det er muligt at opnå fuld triangulering.

DK 164183 B

3 I alle kuppel- eller cylinderstativkonstruktionerne i henhold til den omtalte kendte teknik medfører bevægelsen fra sammenklappet tilstand til udspændt tilstand ekspansion af 5 grundlaget for den sammenpakkede tilstand udefter til den fuldt udspændte tilstand af grundfladen. Omvendt når konstruktionen klappes sammen, indskrænkes grundfladen indefter fra den fuldt udspændte til den sammenbundtede tilstand. Udspændingen eller sammenklapningen udføres ved at 10 skubbe midten af stativet opefter eller at trække midten af konstruktionen nedefter.

Udspænding og sammenklapning af sådanne stativer sker progressivt inden for stativet og nærmere bestemt begynder bå-* 15 de ekspansion og sammenklapning hovedsagelig fra den øverste, indre del af stativet og ekspanderer udefter mod grundfladen af stativet, idet grundfladens dimension i udspændt tilstand repræsenterer den maksimale udstrækning, til hvilken grundfladen ekspanderer eller hvorfra den klap-20 pes sammen.

Hvis man ved en kuppel- eller cylinderkonstruktion af den art, der kendes fra de foran anførte patentskrifter, ønsker at forøge den indre højde må man imidlertid forøge grund-25 fladens dimensioner i tilsvarende grad.

På baggrund af den kendte teknik er det formålet med den foreliggende opfindelse at angive en sådan udformning af et stativ af den indledningsvist angivne art, at der kan til-30 vejebringes et stativ, der kan anvendes til at danne mange forskellige former og størrelser ved anvendelse af forskellige mønstre af udformninger under anvendelse af to grundlæggende modulformer eller basismoduler, hvorved stativet kan forlænges i højde, bredde eller længde på individuel 35 eller kollektiv måde efter ønske, og hvor der kan opnås en tilnærmelsesvis fuldstændig sammenklapning af stativet i

DK 164183 B

4 dettes sammenpakkede tilstand.

Dette formål opnås med et stativ af den indledningsvist angivne art, hvilket stativ ifølge opfindelsen er særegent 5 ved, at et første sæt af modulerne i stativets udspændte tilstand er begrænset af modstående sider og modstående ender, i hvilke de krydsede, hængslede par af stænger, som danner sider og ender, er symmetrisk krydsede og hængslede, og at et andet sæt af modulerne er begrænset af modstående 10 sider og modstående ender, i hvilke de modstående sider af modulerne i det andet sæt er dannet af par af stænger,- som er asymmetrisk krydset og hængslet, og i hvilke de modstående ender af modulerne i det andet sæt er dannet af dele af stænger, som er symmetrisk krydset og hængslet, hvilket 15 første og andet sæt af moduler danner et antal rækker af moduler, som strækker sig nedefter fra en øvre del af stativet, idet hver række af moduler danner et særskilt bueafsnit, der understøtter den øvre del i en løftet stilling. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Den foreliggende opfindelse er baseret på en rhombicuboc- 2 trahedron, der som legeme har atten kvadratiske flader og 3 otte ligesidede trekantede flader, i alt seksogtyve flader.

4

Selvom det komplette legeme kan fremstilles i henhold til 5 opfindelsen, er bundpyramiden, der består af fem kvadrati- 6 ske flader og fire trekantede flader, udeladt i henhold til 7 det foretrukne arrangement ifølge opfindelsen. Af de reste 8 rende flader foretrækkes det, at der anvendes to forskelli 9 ge modulflader, som i denne forbindelse betegnes som plane 10 moduler og overgangsmoduler. Disse to moduler arrangeres i 11 et basismønster til dannelse af fladerne i en rhombicuboc- 12 trahedron. Det øverste midterste område af den grundlæggen 13 de rhombicuboctrahedron danner et vandret placeret plant 14 modul med kvadratisk form, som på alle fire sider grænser 15 op til nedadrette’dé buedannende overgangsmoduler med to si- 16 der af hver- trekant et “flade defineret mellem tilstødende sider af de tilgrænsende overgangsmoduler. 1 omkredsretnin-

DK 164183 B

5 gen dannes de lodret placerede flader alternativt af plane moduler og overgangsmoduler, idet de plane moduler ved enderne forbindes til de nedre ender af tilgrænsende overgangsmoduler og yderligere overgangsmoduler udfylder mel-5 lemrummet mellem sådanne plane moduler, men i rotationelt orienterede stillinger, så enderne forbinder siderne af de i omkredsretningen forløbende plane moduler. Det bemærkes, at tilstødende sider af de tilgrænsende overgangsmoduler danner to sider af hver trekantet flade, og at basis af 10 hver trekantet flade er dannet af et yderligere overgangsmodul. Fra dette grundlæggende arrangement vil en kontrolleret tilføjelse af moduler tillade det grundlæggende rhom-bicuboctrahedron at blive forøget i sine dimensioner i tre indbyrdes retvinklede retninger, - detvil—sige høj de, 15 bredde og længde.

Det skal bemærkes, at ikke alle de moduler, som danner om-kredsfladerae af det grundlæggende rhombicuboctrahedron, nødvendigvis behøver at komme i anvendelse. Der kan således 20 udelades et eller to moduler for at tilvejebringes indgangsåbninger i stativet om ønsket. Ved at variere dimensionerne af det grundlæggende rhombicuboctrahedron, hvorved der frembringes en anden form, tilføjes overgangsmoduler efter behov og ønske.

25

Ved plane moduler skal der forstås et arrangement, ved hvilket sidefladerne og endefladerne er af rektangulær form og i hvilke planer, som passerer gennem sidefladerne, er parallelle, og planer, som passerer gennem endefladerne, er 30 parallelle, idet de to sæt af planer er vinkelret på hinanden. Ved overgangsmoduler forstås der i denne forbindelse et arrangement, i hvilket sidefladerne er af trapezform og endefladerne er af rektangulær form, idet planerne, som passerer gennem sidefladerne, er parallelle, men planerne, 35 soro passerer gennem endefladerne, ikke er parallelle, og fortrinsvis vinkelret på hinanden.

DK 164183 B

6

Det foretrækkes, at alle omskrivende stænger på de plane moduler og overgangsmoduleme har samme længde, 1 hvilke tilfælde de Indre og ydre flader af de plane moduler har 5 samme størrelse og er kvadratiske, medens de Indvendige og udvendige flader af overgangsmodulerne er både rektangulære og af samme bredde, men med den indre flade med mindre dimensioner end den ydre flade.

10 Det foretrækkes, at de omskrivende sider af alle moduler er frembragt ved hinanden krydsende, hængsel forbundne eller sakseforbundne stænger.

Stativet ifølge opfindelsen' kan~være af~en sådan form, at 15 det i udspændt tilstand ved de fire sider af en øvre, midterste, vandret placeret og rektangulær del har fire nedefter forløbende overgangsmoduler. Yderligere overgangsmoduler kan anvendes grænsende til de nedre hjørner af tilstødende overgangsmoduler ved hvert hjørne af den øvre, mid-20 terste del til dannelse af trekantede moduler, hvorved den øvre, midterste del omsluttes fuldstændigt af de nedefter forløbende overgangsmoduler og trekantede moduler, som danner buer nedefter ved hjørnerne af den øverste, midterste del. På denne måde giver den fuldt lukkede, øverste, mid-25 terste del en styrke svarende til en yderst stiv gitterlignende konstruktion. Rækker eller strenge af moduler danner bueafsnittene af stativet, i hvilket hver streng omfatter i det mindste ét plant modul forbundet ved enderne med et tilstødende overgangsmodul. Disse strenge af moduler 30 danner understøttende ben for stativet. Uanset hvilken nøjagtig udformning disse bueafsnit eller antallet af strenge eller rækker, som anvendes, må de enten være adskilt fra hinanden ved grundfladen af stativet opefter mod hjørnerne af den øvre, midterste del eller være i stand til at kunne 35 adskilles fra hinanden.-- - - ------ -..........- ----------

DK 164183 B

7

Bueafsnittene dannet som serier eller rækker af moduler er adskilt eller delt fra hinanden ved grundfladen af stativet til hjørnerne af den øvre, midterste del, og stativet er sædvanligvis vægtmæssigt tilstrækkeligt let til at gøre det 5 muligt at løfte det fra jorden ved, at nogle personer griber i adskilte bueafsnit, og derefter "spadserer" stativet enten til udspændt eller sammenklappet tilstand, eller hvis stativet er meget stort og derfor tungt, kan den samme procedure udføres med mekaniske organer. Uanset om operationen 10 begyndes ud fra den sammenbundtede tilstand eller den udspændte tilstand, bevæges buerne udefter til placeringer, hvor fødderne af bueafsnittene placeres uden for de normale stillinger, hvor de skal bære det udspændte stativ. Hvis stativet ekspanderes-inderr begyndelsen af "operationen, vil 15 det samlede stativ (alle modulerne i dette) begynde at kollapse på en generelt ensartet måde, idet bueafsnittene bevæges udad. Når de passende ydre placeringer nås, vil det være indlysende, at det er tilfældet, fordi det samlede stativ vil begynde at udøve en indefter rettet trækkraft på 20 bueafsnittene og det resterer derefter at bevæge buerne indefter samtidig med, at stativet i det væsentlige på ensartet måde fortsætter med at klappe sammen og yderligere formindske den buelignende natur af stativet. Under denne procedure fortsætter den buelignende natur af det udspændte 25 stativ at formindskes, og det kan så placeres på det plane underlag, hvis det er jævnt og har lav friktion, hvorefter de adskilte bueafsnit trykkes yderligere indefter, indtil den sammenbundtede tilstand opnås. Manipulationen fra sammenbundtet til udspændt tilstand er i det væsentlige den 30 modsatte af den ovennævnte; idet bueafsnittene bevæges udad, ekspanderer stativet i det væsentlige ensartet overalt, eftersom buedannelsen skrider frem. Når de maksimale ydre stillinger nås, er det nødvendigt med en manipulation af stativet for at fremme en yderligere buedannelse i stati-35 vet, idet modulerne bevæger sig indefter, indtilrnaen helt bueformede og udspændte tilstand af stativet er nået.

DK 164183 B

8

Afhængigt af den forekommende udformning af stativet og den nærmere bestemte udformning af de anvendte moduler kan der fordres visse låsefunktioner, når stativet er udspændt, og 5 når et sådant stativ skal klappes sammen, er det selvfølgelig nødvendigt, at der først foretages en udløsning.

Stativet er overdækket med et dertil fastgjort bøjeligt materiale til komplettering af overdækningsfunktionen ifølge 10 opfindelsen, og når stativet er blevet udspændt til dets funktionelt virksomme tilstand, holdes ^et bøjelige materiale stramt ved hjælp af stativet. Overdækningsmaterialet kan virke som et middel til begrænsning af modulernes udvidelse og til at give konstruktionen stabilitet, hvorved det 15 deltager som en del af stativstrukturen som helhed fremfor alene som en overdækning. Generelt skal overdækningsmaterialet være således forbundet til konstruktionen, at det ikke interfererer med udspændings- og sammenklapningsfunktionerne, det vil sige, at det kan være nødvendigt at adskille 20 eller opsplitte materialet, for eksempel med lynlåse eller lignende organer for at muliggøre ekspansionen og sammenklapningen.

For at kunne sammenklappes eller udspændes er stativet 25 ifølge den foreliggende opfindelse forsynet med adskillelser fra grundplanen til den øvre del mellem de bueafsnit, som strækker sig i forskellig retning fra den øvre, centrale del. På denne måde vil "benene" ved sammenklapning af stativet i bueafsnittene bevæges udefter, det vil sige, 30 grundfladen af stativet forøges yderligere for at indlede den i det væsentlige samtidige sammenklapning af alle modulerne, indtil en maksimal ekspansion af grundfladen er forekommet, og "benene" derefter begynder at trække sig radialt tilbage mod hinanden, indtil endelig alle stængerne i 35 samlingen indtager en i det væsentlige parallel, sammenbundtet tilstand i forhold til hinanden. Til udspænding af

DK 164183 B

9 stativet følges den modsatte sekvens. I hvert fald når bevægelsen af benene et maksimum ud over den normale stilling, og ved dette punkt kan strukturen manipuleres, enten således at det udspændes, eller at det sammenklappes. Om-5 kredssekvensen af moduler, som danner den nedre del af benene, er vinkelret på støttefladen under samlingen og er meget stabil.

Til at holde stativet i udspændt tilstand anvendes passende 10 midler. Disse midler kan bestå i at udforme modulerne, så de er selvbærende på den måde, som er vist i et hvilket som helst af de indledningsvist angivne US patentskrifter nr. 3.698.808, 4.026.313, 4.290.244 og 4.437.275.

15 Hvert modul i stativet ifølge opfindelsen er selvtilstrækkeligt med hensyn til at være selvbærende i udspændt og oprejst tilstand i samlingen. Ved selvbærende menes, at hvert modul i udspændt tilstand indtager en "låst" form ved hjælp af modulets asymmetriske geometri. Den nødvendige og til- 20 strækkelige betingelse for selvbærende moduler er, at for hvert par af indre og ydre knudepunkter langs modulets omkreds er summen af afstande fra et indre knudepunkt langs en stang, der udgår derfra, til det hængslede krydsningspunkt med en stang, der forløber fra det tilsvarende ydre 25 knudepunkt, den samme, men de enkelte komponenter i summen er ikke den samme for de stænger, som strækker sig fra de indre og ydre knudepunkter mod modulets centrum (det vil sige den usymmetriske tilstand). Denne ulighed i de enkelte komponenter fører til en tilstand, hvor planet, som passe-30 rer gennem de hængslede krydsningspunkter af de stangpar, som forløber fra midten, ikke ligger i den neutrale eller ikke låsende stilling mellem planerne, som passerer gennem henholdsvis de indre og ydre knudepunkter. Denne form for modul foretrækkes, selvom den tilfører en vis vægt til sta-35 tivet, fordi hvert modul i sig selv er stærkere og mere stift end ellers.

DK 164183 B

10

De uselvstændige krav omhandler udførelsesformer for stativet ifølge opfindelsen, idet hensigtsmæssigheden af disse udførelsesformer vil fremgå af den efterfølgende detaljere- 5 de beskrivelse.

Stativet ifølge opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor: 10 Fig. 1 er en afbildning set fra siden af et stativ til et transportabelt skur, telt elleren lignende overdækning i henhold til en første udførelsesform ifølge opfindelsen, 15 fig. 2 er en plan afbildning af stativet ifølge fig. 1, fig. 3 er et lodret snit gennem planet langs linien III-III på fig. 2, 20 fig. 4 er en skematisk afbildning svarende til fig. 3, men med en simplificeret form for stativet i den tilstand, hvor dets grundplan er størst, fig. 5 er en skematisk afbildning svarende til fig. 4, 25 men visende en sammentrukket stilling af stativet, fig. 6 er en perspektivisk afbildning af nogle moduler, der er anbragt lodret, 30 fig. 7 er en afbildning set fra oven af modulet ifølge fig. 6, fig. 8 er en perspektivisk afbildning af et overgangsmodul, fig. 9 er en afbildning set fra siden af modulet ifølge 35

DK 164183 B

11 fig. 8, fig. 10 er en skematisk sekvens, der viser et grundlæggende rhombicuboctrahedron, og en sekvens visende 5 ændringen af moduler til opnåelse af forskellige former for stativer, og fig. 11 er en skematisk sekvens svarende til fig. 10, men visende andre former for stativer.

10 På fig. 2 vises set fra oven en udformning i henhold til opfindelsen, hvor den øverste, midterste del af stativet ses at være af modulær form omskrevet af hinanden krydsende, hængsel forbundne-par af stænger vist generelt ved 10, 15 12, 14 og 16, ved hvilke enderne af stangparrene er hæng selforbundet ved knudepunktsorganer, som skal beskrives nærmere i det følgende. 1 den foreliggende udførelsesform deles de omskrevne stangpar med tilgrænsende overgangsmoduler 18, 20, 22, 24, som, hvilket bedre fremgår af fig. 1, 20 er forbundet ved enderne til lodret placerede moduler 26, 28, 30, 32. Som vist på fig. 1, danner de krydsede stangpar 14 en side af den øverste, midterste del og er fælles med overgangsmodulet 22, idet de omfatter stængerne 34, 36, som har samme længde og er hængsel forbundet på midten ved hjælp 25 af en hængseltap eller nitte 38. Stangen 34 er ved dens ene ende hængsel forbundet med et knudepunktsorgan 40' og ved den anden ende til et knudepunktsorgan 42. Det ses, at knu-depunktsorganeme foretrækkes at være af den fra US patentskrift nr. 4.280.251 kendte generelle ring- og bladtype, og 30 ved stænger med samme længde forstås, at afstanden mellem ringhullerne i bladene ved modsatte ender af stangen er en fast afstand.

På tilsvarende måde er de to stænger 48, 50, som udgør par-35 ret 10, hængsel forbundet ved deres-midtpunkterved hjælp af en hængseltap 49 og er tilsvarende hængsel forbundet til et

DK 164183 B

12 knudepunktsorgan 44 og et knudepunktsorgan 46', der ligger under et knudepunktsorgan 46 (se fig. 3), henholdsvis til knudepunktsorganerne 46 og 44', som ligger under knudepunktsorganet 44. På lignende måde er stængerne 52 og 54, 5 som danner parret 12, tilsvarende hængselforbundet ved enderne til knudepunktsorganerne 42 og 44'. Endelig er de to stænger 56 og 58, som danner parret 16, hængselforbundet ved midtpunkterne ved hjælp af en hængseltap 57 og tilsvarende forbundet ved enderne til knudepunktsorganerne 40 og 10 46' og til knudepunktsorganerne 40’ og 46.

For at lette identifikationen i det følgende vil alle knu-depunktsorganer, som er placeret på stativets ydre side, blive identificeret ved de respektive henvisningsbetegnel-” 15 ser, medens de tilsvarende indre knudepunktsorganer vil blive identificeret med tilsvarende henvisningsbetegnelser, men med et mærke. Med hensyn til hjørnerne af de forskellige moduler på fig. 1 og 3 betegnes de otte knudepunktsorganer i overgangsmodulet 20 med henvisningsbetegnelseme 42, 20 42', 44, 44', 60, 60', 62 og 62'. De otte knudepunktsorga ner forbundet med hjørnerne af overgangsmodulet 18 er knu-depunktsorganeme 44, 44', 46, 46*, 64, 64', 66 og 66'. Ligeledes er de otte hjørner på overgangsmodulet 22 forbundet med knudepunktsorganeme 40, 40', 42, 42', 68, 68', 70 og 25 70'. Endelig er de otte hjørner på overgangsmodulet 24 for bundet ved hjælp af knudepunktsorganeme 40, 40', 46, 46', 72, 72', 74 og 74'.

Ved udførelsesformen vist på fig. 1-3 danner overgangsmodu-30 lerne en overgang på 90° mellem den horisontalt placerede øvre del af stativet og de tilsvarende lodrette moduler.

Til dette formål er de modstående par af hinanden krydsende, hængselforbundne stænger placeret asymmetrisk med hensyn til hængseltappene eller nitterne, som sørger for 35 hængselforbindelsen. Det fremgår af fig. 1,. livor det—for - ·---- eksempel ses, at i det nærmeste par 80 af krydsende stænger

DK 164183 B

13 er stængerne med samme længde 82 og 84 hængselforbundet ved hjælp af hængseltappen 86, så længden langs den del af stangen 82 fra knudepunktsorganet 42 til hængseltappen 86 er støre end afstanden fra hængseltappen 86 til knude-5 punktsorganet 62'. Som beskrevet i US patentskrift nr. 3.968.808, er den nødvendige og tilstrækkelige betingelse for at muliggøre en sammenklapning af et stativ til et btandt af i hovedsagen parallelle stænger og til at udspænde disse til dets tredimensionale form, at summen af afstande-10 ne langs en stang i et par krydsede, hængselforbundne stæn- . ger fra forbindelsen med et sæt ydre knudepunktsorganer til hængselforbindelsen mellem parret af stænger plus afstanden tilbage langs den anden stang af parret fra hængselforbindelsespunktet til forbindelsen af den. anden, stang. med. det ----- 15 tilsvarende indre knudepunktsorgan for hvert tilsvarende par af indre og ydre knudepunktsorganer er konstant. Dette betyder for eksempel, at summen af afstanden langs stangen 82 fra hængsel forbinde Isen med knudepunktsorganet 42 til hængseltappen 86 plus afstanden fra hængseltappen 86 tilba-20 ge langs stangen 84 til dens hængselforbindelse med knudepunktsorganet 42’ er konstant og lig med summen af afstanden langs stangen 36 fra dens hængselforbindelse med knudepunktsorganet 42 til hængseltappen 38 plus afstanden fra hængseltappen 38 tilbage langs stangen 34 til dens hængsel-25 forbindelse med knudepunktsorganet 42' og så videre. Det er klart, at denne regel kræver, at summen er lig med længden af en enkelt stang i et par af stænger, som omskriver et modul, så alle omskrivende stænger har samme længde. Eftersom modulerne i stativet deler fælles stangdefinerede si-30 der, følger det, at der anvendes en enkelt længde af stænger til alle stænger, som omskriver modulerne, hvad enten modulerne er af den plane type eller af overgangstypen. For de plane moduler er hvert par af omskrivende stænger hængselforbundet ved deres midtpunkter og for overgangsmoduler-35 ne er stangparrene ved modsatte ender af modulet også hængslet ved deres midtpunkter, men langs de modstående af

DK 164183 B

14 overgangsmodulerne er stængerne ikke hængselforbundet ved midtpunkterne.

Længderne er således i den specielle udformning ifølge fig.

5 1-3 den samme på alle stænger, som danner stangpar, der om skriver de forskellige moduler. Således er modulet, der danner det øvre midterområde, af kvadratisk form såvel som alle de lodret orienterede moduler. På den anden side har alle overgangsmoduler sider med trapezform og modsatte en-10 der, som er af rektangulær form, idet planerne, som passerer gennem de krydsede stænger ved de modstående ender af overgangsmodulerne, skærer hinanden under en vinkel på 90°, så den nævnte overgang fra de vandret placerede moduler i den øvre del til de øvre ender af de lodret placerede modu-15 ler effektueres. Planerne, som passerer gennem de modstående sider af overgangsmodulerne, er parallelle, ligesom planerne, der passerer gennem de modstående ender af de lodret orienterede moduler. På lignende måde er planerne, som passerer gennem de modsatte ender af de lodret orienterede mo-20 duler, parallelle med hinanden.

Et enkelt overgangsmodul 20 i henhold til denne udførelsesform er vist perspektivisk på fig. 8 og set fra sidén på fig. 9.

25

Overgangsmodulerne er således karakteriseret ved, at deres indre flader er rektangulære, men af en form, som adskiller sig fra den rektangulære form af deres ydre flader. Ved de lodret placerede moduler er de indre og ydre flader af sam-30 me rektangulære form og er endvidere kvadratiske. Endvidere danner hver streng af moduler, såsom de ved enderne indbyrdes forbundne moduler 32 og 24, et bueafsnit på stativet, og ethvert sådant bueafsnit strækker sig fra den øvre del i nedadgående retning som en bue og i forskellige retninger 35 fra den øvre del. Således er stativet fra.grundplanen, som defineret ved enderne eller knudepunktsorganeme af de lod-

DK 164183 B

15 ret placerede moduler, som er 1 Indgreb med støttefladen, opdelt fra grundfladen til dens øverste eller midterste område. Denne opdeling mellem buerne, som strækker sig i forskellig retning fra den øverste, centrale del, gør det mu-5 ligt for stativet at klappe sammen eller at ekspandere på den måde, som fremgår af fig. 4 og 5 og beskrives i det følgende.

Med henvisning til fig. 1-3 til komplettering af beskrivel-10 sen af den heri viste samling er stængerne 90 og 92 i parret af hinanden krydsende, hængselforbundne stænger, der danner den fjerne side af overgangsmodulet 20, asymmetrisk hængslet ved hjælp af en hængseltap 94 på den tidligere beskrevne måde i forbindelse med de nærmeste stænger 82 og 15 84. Stangen 90 er hængselforbundet med knudepunktsorganer 60 og 44', medens stangen 92 er hængsel forbundet med knudepunktsorganer 44 og 66 ’. Den resterende endeside af overgangsmodulet 20 er dannet af hinanden krydsende, hængselforbundet par af stænger 96 og 98, som er hængselforbundet 20 på midten med hinanden ved hjælp af en hængsel tap 100, på samme måde som de modstående endestænger 52 og 54 er forbundet ved hjælp af en hængseltap 55. således er de modstående ender ved et overgangsmodul, såsom modulet 20, hver defineret ved hjælp af et par hinanden krydsende hængsel-25 forbundne stænger, hvor hængseltappen er placeret på midten af stængerne, og hvor planer, som passerer gennem sådanne ender, skærer hinanden under en ret vinkel, medens de modstående sider, der hver er defineret af et par hinanden krydsende, hængsel forbundne stænger, i hvilket hængseltap-30 pen er placeret asymmetrisk langs stængerne, og hvor planerne, som passerer gennem disse sider, er parallelle. På den anden side er de modstående ender, såvel som de modstående sider af de andre moduler, såsom modulet 28, hver defineret af et par hinanden krydsende, hængselforbundne 35 stænger, hvor hængseltappen er placeret centralt på stangen, og hvor planerne, som passerer gennem de respektive

DK 164183 B

16 sider, såvel som planerne, der passerer gennem de modstående ender, er parallelle. Et sådant modul 28 er vist i større skala på fig. 6 og 7.

5 Som vist på fig. 6, deles de to stænger 96 og 98, der danner den ene ende af overgangsmodulet 20 med modulet 28 såvel som adskillige af knudepunktsorganerne 60, 60', 62 og 62'. En side af modulet 28 begrænses af hinanden krydsende, hængselforbundne stænger 110 og 112, som ligesom stængerne 10 96 og 98 er hængsel forbundet ved deres midte ved hjælp af en hængsel tap 114.-- Stangen 110 er hængsel forbundet ved den ene ende med knudepunktsorganet 62 og ved dets modsatte ende til et knudepunktsorgan 116', medens stangen 112 er hængsel forbundet ved den ene ende til knudepunktsorganet 15 62' og ved dens anden ende til et knudepunktsorgan 116. Ved dets nederste ende begrænses modulet 28 af hinanden krydsende, hængselforbundne stænger 118 og 120, som er hængselforbundet ved deres midte ved hjælp af en hængsel tap 122.

Stangen 118 er ved den ene ende hængselforbundet til knude-20 punktsorganet 116 og ved dens modsatte ende med et knudepunkt sorgan 124'. Endelig er den anden lodrette side af modulet 28 begrænset ved et par hinanden krydsende, hængselforbundne stænger 126 og 128, hvis midte er forbundet ved en hængseltap 130. Stangen 126 er hængsel forbundet ved den 25 ene ende til et knudepunktsorgan 120 og ved dens modsatte ende til knudepunktsorganet 60'. Stangen 126 er hængselforbundet ved den ene ende til knudepunktsorganet 124 og ved dens modsatte ende til knudepunktsorganet 60'. Således er alle sider og ender af modulet 28 ens, og dette holder stik 30 for alle andre moduler i henhold til denne udførelsesform for opfindelsen undtagen for overgangsmoduleme.

Eftersom de omskrivende ender/sider af alle ens moduler er de samme, er der ikke behov for yderligere beskrivelse af 35 siderne og enderne af de øvrige overgangsmoduler-J.8, ,20, _22 _____ og 24 eller de andre moduler 26, 30 og 32 og modulet i den

DK 164183 B

17 øverste, midterste del af de omskrivende ender af overgangsmodulerne . imidlertid skal det bemærkes, at de omskrivende stænger er indvævet i et foretrukket mønster omkring hvert modul. Denne indvævning ses umiddelbart på fig. 6. En 5 måde at angive den foretrukne regel er, at hvis en stang, såsom 112, er placeret udvendigt på dens tilhørende stang 110, skal den næste efterfølgende stang 96 placeres indvendigt i forhold til dens tilhørende stang og så videre.

Det vil sige, at den næste efterfølgende stang 128 i en 10 række af stænger 112, 96, 128 og 118 vil være udvendigt på dens tilhørende stang 126, og stangen 118 vil til sidst være indvendigt på den tilhørende stang 120. Dette sammen-vævningsmønster fordeler bøjningsvirkningen på stængerne ligeligt, samtidig med at det sikrer, at de' indre og ydre 15 knudepunktsorganer er placeret ud for hinanden, når stativet udspændes.

Selvom organerne til fastholdelse af stativet i udspændt tilstand endnu ikke er blevet beskrevet i forbindelse med 20 fig. 1-3, vil det være godt på dette punkt at beskrive, hvorledes delene under manipulationen af stativet mellem sammenklappet og udspændt tilstand samvirker. Til dette formål er der på fig. 4 og 5 vist en simplificeret form for et stativ.

25 >

Af disse figurer fremgår det, at den forenklede form af stativet er identisk med det, som er beskrevet i forbindelse med fig. 1-3, bortset fra at de selvlåsende, centrale stænger i hvert modul (som skal beskrives senere) ikke er 30 anvendt. De plane moduler 14, 28 og 32 ses umiddelbart såvel som overgangsmodulerne 20 og 24. De forskellige knude-punktsorganer og stænger beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 1-3 og de yderligere knudepunktsorganer 125 og 125' såvel som stængerne 126 og 127 af modulet 32 og hæng-35 seltappen 128, som svingbart-forbinder 'dem ved deres midtpunkter, samt stængerne 130 og 132 af modulet 24 og hæng-

DK 164183 B

18 seltappen 134, som svingbart forbinder dem i en i forhold til midtpunktet forskudt position, er også vist. Fig. 4 viser tilnærmelsesvis den maksimale udstrækning af stativet ved overgangen enten til den udspændte tilstand eller den 5 sammenklappede tilstand. Bueafsnittene dannet af modulerne 28 og 20 og af modulerne 24 og 32 er udfladet i forhold til deres stillinger i fig. 1-3. Endvidere er alle moduler i stativet i en særlig sammenklappet tilstand* Følgelig er dybden af hvert modul større end dybden i fuldt udspændt 10 tilstand, således som det vil fremgå umiddelbart ved en sammenligning mellem fig. 3 og 4. Stillingen ifølge fig. 4 opnås ved at befæstige alle bueafsnittene udefter, som beskrevet ovenfor. Med henvisning til fig. 2 vil således bueafsnittet dannet af modulerne 20 og 28 og bueafsnittet dan-15 net af modulet 24 og modulet 32 bevæges bort fra hinanden, medens bueafsnittet dannet af modulet 18 og modulet 26 og bueafsnittet dannet af modulet 22 og modulet 30 bevæges bort fra hinanden. Dette gøres så det er muligt på rimelig ensartet og samtidig måde. Når det gøres manuelt, 20 hvilket er muligt, når vægten af stativet og dets overdækning er sådan, at der ikke vil være vanskeligheder for fire personer at løfte hele samlingen op fra den understøttende overflade, placeres en person ved hvert af de fire bueafsnit, og de respektive fire moduler 26, 28, 30, og 32 fat-25 tes og løftes samtidigt. Derefter bevæger de involverede personer deres respektive moduler som nævnt, indtil stillingen i henhold til fig. 4 nås. På denne tidspunkt er alle modulerne i stativet delvis kollapset, og de vil være tilbøjelige til at sammenklappes yderligere under vægten af 30 stativet, der udøver en indefter virkende kraft, som umiddelbart mærkes af de personer, som holder stativet. Hvis stativet, som beskrevet på dette tidspunkt, bevæges fra udspændt tilstand til sammenklappet tilstand, vil de involverede personer blot reagere på den indadrettede trækkraft 35 og bevæge deres moduler indefter som vist på fig. 5. Endelig trykkes modulerne indefter, indtil de danner et bundt,

DK 164183 B

19 hvorved den sammenklappede tilstand nås.

Udgående fra den sammenklappede tilstand vil de fire involverede personer igen gribe deres respektive moduler 26, 28, 5 30, 32, og efter at de har løftet det samlede stativ, be væger de deres respektive moduler udefter, indtil stillingen ifølge fig. 4 nås. For nu at manipulere stativsamlingen til den udspændte tilstand, er det nødvendigt ikke blot at bevæge de fastholdte moduler indefter, men også samtidig at 10 presse stativsamlingen mod den udspændte tilstand. Dette kan gøres på en hvilken som helst bekvem måde. Formentlig er den letteste måde for de fire personer hver at manipulere det modul, de holder, mod dets udspændte tilstand, samtidig med at dette modul bevæges indefter. En anden og af-15 vigende teknik kan for eksempel være, at en femte person presser opefter på stativet fra dets indre og så videre.

Den specielle teknik, som anvendes, afhænger for en stor del af den type stativ, som er involveret. Hvis for eksem-20 pel stativet er af den type med selvlåsende moduler vist på fig. 1-3, er overgangen mellem den udspændte tilstand fra fig. 4 mere vanskelig, end det er tilfældet for den modificerede form for stativet uden selvlåsende moduler ifølge fig. 4 og 5. Faktisk kræves der ved stativtypen ifølge fig.

25 4 og 5 meget lille kraft for at presse samlingen mod den udspændte tilstand samtidig med, at modulerne bevæges indefter fra stillingen ifølge fig. 4.

Når stativet først er bevæget til udspændt tilstand, vil 30 det låse af sig selv i den udspændte tilstand, hvis modulerne eller nogle af modulerne er af den selvlåsende type. Hvis der ikke anvendes nogle selvlåsende moduler i stativet, er det ønskeligt med en ekstra låsning, imidlertid skal det bemærkes, at det bøjelige overdækningsmateriale, 35 som beskrevet i de ovennævnte US patentskrifter, vil medvirke til at holde stativet i udspændt tilstand. Det vil

DK 164183 B

20 sige, at ved bevægelsen fra tilstanden ifølge fig. 4 til udspændt tilstand, vil overdækningsmaterialet blive stramt, idet modulerne når en maksimal udspænding, og dette vil således begrænse den udspændte tilstand af hvert modul. I 5 visse tilfælde er det tilstrækkeligt at holde stativet i den udspændte tilstand, idet man må erindre, at med modulerne 26, 28, 30 og 32 hvilende i kontakt med den understøttende overflade opnås en betydelig grad af stabilitet, imidlertid skal det også bemærkes, at ydre låseorganer også 10 kan anvendes, hvis det viser sig nødvendigt, og at sådanne ekstra låseorganer kan antage enhver ønsket form som beskrevet i US patentskrift nr. 4.473.986. I realiteten kan enhver ekstra låsning, fastholdelse eller forankring anvendes efter ønske...... _ . — - - —----------- 15

For at opnå maksimal stivhed og styrke anvendes imidlertid i henhold til den foretrukne udformning selvlåsende moduler, og disse implementeres ved at anvende en central stangkonstruktion, der med henvisning til fig. 6 og 7 skal 20 beskrives i det følgende.

Selvom fig. 6 og 7 viser det bestemte plane modul 28, forstås det, at hvert af de plane moduler i stativet kan udformes således. Som vist er der ydre og indre knudepunkts-25 organer 140 og 140'. Bladene ved de indvendige ender af stængerne 142, 144, 146 og 148 er svingbart forbundet med ringen i knudepunktsorganet 140, medens bladene ved de indvendige ender af stængerne 150, 152, 154 og 156 svingbart er forbundet med ringen på knudepunktsorganet 140'. Ligele-30 des er bladene ved de ydre ender af stængerne 142, 144, 146 og 148 svingbart forbundet med ringene på de tilsvarende knudepunktsorganer 60', 124', 116’ og 62'. Sættet af stænger 142, 144, 146 og 148 er af samme længde, men er længere end stængerne i sættet 150, 152, 154 og 156. Det bemærkes, 35 at stangparrene i de to sæt er krydset og hængselforbundet, det vil sige, de udgør sakseforbundne par af stænger. Par-

DK 164183 B

21 rene af stænger 142 og 150 er hængselforbundet ved hjælp af hængselorganet 160, parret af stænger 144 og 152 er hængselforbundet ved hjælp af hængselorganet 162, parret af stænger 146 og 154 er hængsel forbundet ved hjælp af hæng-5 selorganet 164, og parret af stænger 148 og 156 er hængselforbundet ved hjælp af hængselorganet 166. Længden af stængerne i de to sæt vælges således, at to betingelser imødekommes. For det første må den tidligere beskrevne nødvendige og tilstrækkelige betingelse for bevægelse mellem sam-10 menklappet tilstand og udspændt tilstand overholdes. Det vil sige, at for hvert par af indre og ydre knudepunktsorganer, såsom knudepunkterne 62, 62', må afstanden langs stangen 156 fra dens hængselforbindelse med knudepunktsorganet 62 og hængselpunktet 166 plus afstanden langs stangen------- 15 148 fra hængselpunktet ved 166 tilbage til hængselforbin delsen med knudepunktsorganet 62' være den tidligere beskrevne konstant, som er lig med længden af den omskrevne stang mellem dens hængselpunkter ved enderne. Endvidere må den nødvendige og tilstrækkelige betingelse for selvlåsning 20 overholdes. Denne nødvendige og tilstrækkelige betingelse er, at et plan, som passerer gennem hængselorganeme 160, 162, 164 og 166 må være forskudt fra planet, som passerer gennem hængselorganeme 100, 130, 122 og 114. Dette fremgår af fig. 7. Hvis disse to planer falder sammen, det vil sige 25 er et og samme plan, optræder en "neutral" tilstand, og der opnås ingen selvlåsende virkning. På den anden side desto mere planet passerende gennem hængselorganeme 160, 162, 164 og 166 er forskudt fra planet, som passerer gennem hængselorganeme 100, 130, 122 og 114, mod den yderste 30 stilling, i hvilken et sådant plan også passerer gennem sættet af knudepunktsorganer, såsom knudepunktsorganeme 60, 62, 116 og 124, desto stærkere bliver den selvlåsende virkning. På grund af at de selvlåsende kræfter bliver større/ når den yderste stilling nås, foretrækkes det at 35 blødgøre den selvlåsende virkning i en vis grad ved at vælge stanglængdeme af de to sæt, så stængerne 150, 152, 154

DK 164183 B

22 og 156 hver danner en lille vinkel (af størrelsesordenen 3-7°) med planet, som passerer gennem knudepunktsorganerne 60, 62, 124 og 116.

5 Med henvisning til fig. 8 og 9 forekommer de samme generelle principper for selvlåsning som beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 6 og 7. De centrale stænger er i dette tilfælde stangsættene 170, 172, 174 og 176 og stangsættene 180, 182, 184 og 186. De centrale ydre og indre knude-10 punktsorganer er 178 og 178*. De sakseforbundne skæringspunkter er hængselorganerne 190, 192, 194 og 196. Som bemærket tidligere, er længden af hver omskrivende stang, således som stangen 52, af samme længde som alle de andre omskrivende stænger i alle andre moduler^ - det vil sige læng=· 15 den af stangen 52 ifølge fig. 8 og 9 er af samme længde som stangen 98 ifølge fig. 6 og 7. På lignende måde er det tilfældet, at længden af hver stang, såsom stangen 154 på fig.

6 og 7, har samme længde som hver stang, såsom stangen 184 ifølge fig. 8 og 9. På samme måde er længden af hver stang, 20 såsom stangen 146 ifølge fig. 6 og 7, af samme længde som hver af stængerne, såsom stangen 174 ifølge fig. 8 og 9.

Der er så kun behov for tre forskellige stanglængder i hele stativet, hvilket i høj grad forenkler fremstillingen.

25 Fig. 10 og 11 viser, hvorledes forskellige former af moduler kan anvendes til opnåelse af en uendelig variation af stativudformninger uafhængigt af højde, bredde og længde.

På fig. 10 er der vist et grundlæggende rhombicuboctrahe-30 dron ved 200. Fra den perspektiviske synsvinkel i henhold til figuren ses kun syv flader af rhombicuboctrahedronet. Imidlertid er der i realiteten 26 flader på dette legeme.

De viste flader betegnes her som den øverste midterflade 202, de to overgangs flader 204 og 206, omkredsfladerne 208,

35 210 og 212 samt den trekantede (ligesidede) flade 214. I

omkredsretningen af rhombicuboctrahedronet er der fem yder-

DK 164183B

23 ligere flader ud over de tre flader 208, 210 og 212, som er vist; i overgangsområdet er der to yderligere overgangsflader ud over de to overgangs flader 204 og 206, som er vist; og tre yderligere trekantede flader ud over den viste tre-5 kantede flade 214. De fire overgangsflader plus de fire trekantede flader og den øverste, centrale flade udgør den øverste pyramide af legemet. På den underste pyramide, som ikke ses, er der en nederste, central flade svarende til fladen 202 og alle flader, der svarer til den øverste over-10 gangsflade på pyramiden og den øverste pyramides trekantede flade, hvorved den underste pyramide har 26 flader i alt, otte omkredsflader, to midterflader, otte overgangsflader og otte trekantede flader. Fra formen ifølge opfindelsen vist på fig. 1-3 ses det, at det udspændte modul ,30 danner 15 omkredsfladen 200, det udspændte modul 28 danner omkredsfladen 212, det udspændte modul 14 danner den øverste midterflade 202, det udspændte modul 22 danner overgangsfladen 204, og det udspændte modul 20 danner overgangsfladen 206. Endvidere ses det, at det udspændte modul 32 danner om-20 kredsfladen modsat omkredsfladen 212, det udspændte modul 26 danner omkredsfladen modsat omkredsf laden 208, det udspændte modul 24 danner overgangsfladen modsat overgangsfladen 206, og det udspændte modul 18 danner overgangsfladen modsat overgangsfladen 204.

25

Det fremgår også af fig. 1-3, at alle fire omkredsflader svarende til omkredsfladen 210 ifølge fig. 10 er åbne som indgange til overdækningen. På tilsvarende måde er ingen af de fire trekantede overgangsflader svarende til den trekan-30 tede overgangsflade 214 ifølge fig. 10 omgivet af nogle af modulerne ifølge fig. 1-3. Yderligere er hele bundpyramiden ikke anvendt. På dette tidspunkt skal det imidlertid bemærkes, at andre og afvigende udformninger end de på fig. 1-3 viste kan anvendes til det grundlæggende rhombicuboctrahe-35 dron. Inden disse muligheder diskuteres detaljeret, må det understreges, at selvom det grundliggende rhombicuboctrahe-

DK 164183 B

24 dron er et regulært legeme med atten kvadratiske falder, omfatter stativerne ifølge opfindelsen moduler, som kun definerer fire kvadratiske omkredsflader og ingen overgangsflader, som enten er kvadratiske eller af ligesidet form.

5 For at illustrere dette, definerer de fire moduler 26, 28, 30 og 32 alle i udspændt tilstand fire kvadratiske omkredsflader. Hvis stativet imidlertid også omfatter et modul, som for eksempel svarer til omkredsfladen 210 ifølge fig.

10, vil et sådant modul være en overgangsflade, såsom den 10 på fig. 8 og 9 viste (det vil sige et modul, såsom 20), men som er drejet 90“ som forklaret detaljeret i det følgende.

Et sådant overgangsomkredsmodul vil danne en rektangulær omkredsflade, snarere end det vil danne en kvadratisk omkredsflade som vist ved 210 på fig. 10.

15

Anvendelsen af et sådant yderligere omkredsmodul er absolut ønskværdigt, eftersom det ikke blot danner en omkredsf1ade, men danner en vinkel til ethvert plant modul, som støder op til det, og danner en anden omkredsflade, men det samvirker 20 også med andre moduler i stativet til komplettering af de trekantede flader ved det tilsvarende hjørne af den øvre midterflade eller område. Dette fører til større stivhed af stativet, når det udspændes. Faktisk opnås der, når alle fire omkredsflader, såsom 210, anvendes, en yderst stiv .25 konstruktion, fordi den øverste midterdel er omgivet på alle sider af overgangsmoduler, så der i ethvert lodret snit dannes en dyb gitterlignende konstruktion.

En mulighed for at modificere det grundlæggende rhombicu-30 boctrahedron fra den på fig. 1-3 viste form er at udelade for eksempel to omkredsmoduler 26 og 30 og tilføje fire overgangsomkredsmoduler. En sådan udformning vil under henvisning til fig. 1 i dette tilfælde udelade alle de centrale eller selvlåsende stænger 220 såvel som de saksende par 35 af stænger 221, 226 og 228 og knudepunktsorganerne--222 og.......

224, såvel som disses tilsvarende indre knudepunktsorganer

DK 164183 B

25 som vist ifølge fig. 1, men vil bibeholde de to knude-punktsorganer 68, 68', 70, og 70', såvel som de saksende stangpar 219. Et overgangsmodul, såsom modulet vist ifølge fig. 8 og 9, kan tilføjes som følger. De to knudepunktsor-5 ganer 44 og 44' ifølge fig. 8 vil ligge op til placeringen af knudepunktsorganer 68 og 68' ifølge fig. 1 med et par saksestænger 52 og 54 ifølge fig. 8 forløbende lodret og knudepunktsorganeme 42 og 42' ifølge fig. 8 beliggende op til placeringerne af de fjernede knudepunktsorganer 222 og 10 disses tilsvarende indre knudepunktsorganer ifølge fig. 1 med de to stænger 82 og 84 ifølge fig. 8 forløbende til knudepunktsorganeme 116 og 116' (det vil sige, knudepunktsorganerne 62, 62' ifølge fig. 8 bliver knudepunktsorganerne 116, 116' ifølge fig. 1) og knudepunktsorganeme 15 60, 60' ifølge fig. 8 bliver knudepunktsorganeme 62, 62' ifølge fig. 1, og de to stænger 96 og 98 ifølge fig. 8 bliver stængerne 110 og 112 ifølge fig. 1.

Selvfølgelig vil de tre resterende overgangsmoduler, som 20 tilføjes, blive placeret på lignende måde i mønstret af moduler. Det skal bemærkes, at den trekantede overgangsflade dannes ved hvert hjørne af det øvre midtermodul eller området 14 for at tilvejebringe en fuldstændig begrænsning eller omskrivning af det øvre midterområde til opnåelse af 25 den gitterlignende forbindelse, som er beskrevet ovenfor. Selvom det ikke er nødvendigt, vil de tilføjede overgangsmoduler kunne forbindes manuelt til et hjørne af et tilstødende overgangsmodul til forøgelse af stivheden. Det vil sige, med hensyn til det tilføjede overgangsmodul beskrevet 30 ovenfor kan knudepunktsorganeme 44, 44' ifølge fig. 8 manuelt forbindes til knudepunktsorganeme 68, 68' ifølge fig. 1. Eftersom stativet skal være adskilt eller adskil-bart fra stativets nederste del op mod den øverste, midterste del og specielt ved hjørnerne af den øverste midterdel, 35 må en sådan forbindelse fjernes, dersom der anvendes manuel forbindelse af knudepunktsorganerne, inden stativet kan

DK 164183 B

26 klappes sammen.

En sådan forbindelse er navnlig vigtig for at tilføre stivhed til stativet, dersom modulerne ikke er af den selvlå-5 sende type, og de centrale stænger er udeladt, idet der kun anvendes de omskrivende stangpar. Med en sådan udformning med de fire tilføjede overgangsmoduler som ovenfor er den manuelle forbindelse i og for sig tilstrækkelig ikke blot til at låse stativet i udspændt tilstand, men giver også en 10 sådan forøget stivhed til telte, at det ikke kræver yderligere låsning, specielt eftersom overdækningsstoffet i sig selv giver stabilitet til strukturen.

Det fremgår, at yderligere udformninger kan dannes for ek-15 sempel ved udeladelse af blot et af omkredsmoduleme ifølge fig. 1.

Idet der henvises til fig. 10, ses det på den højre side som vist ved pilen, at en uendelig variation af modulmøn-20 strene kan udføres. De syv flader vist på venstre side af fig. 10 er identificeret også på højre side,.og det ses, at tilføjelse af overgangsmoduler kan udføres i enhver eller i en kombination af retvinklede retninger fra den trekantede flade 214. Der kan således tilføjes et eller flere over-25 gangsmoduler 204', 206' eller 210' uafhængigt for at forøge længden, bredden eller højden af teltstrukturen. Det er indlysende, at når et overgangsmodul 206' tilføjes, forøges arealet af det centrale midterområde tilsvarende som antydet ved tilføjelsen 214'. Tilsvarende når overgangsmoduler 30 204' tilføjes, forøges arealet af midterdelen som antydet ved tilføjelsen 214''. Når overgangsmoduler 210 tilføjes som vist ved modulet 210', må der tilføjes tilsvarende omkredsmoduler 208' og 212'. For at forøge skurets eller teltets bredde tilføjes overgangsmoduler 204' med tilsvarende 35 forøgelse af arealet af den øvre del som ved 214''. Endelig for at forøge højden af konstruktionen tilføjes overgangs-

DK 164183B

27 moduler 210 med tilsvarende tilføjelser af omkredsmoduler 208' og 212'. Derfor kan bredden, højden og længden kontrolleres uafhængigt eller samlet. Endvidere kan omkredsmoduler Indbefattende Ikke blot modulerne 208 og 210, men og-5 så modulerne 210 udelades fra mønstret om ønsket. Den øverste midterdel behøver ikke at blive fyldt ud af moduler, eftersom en sådan tilføjelse kun tilføjer minimal yderligere stivhed og principielt blot tjener til at tilføje vægt til konstruktionen; en egenskab, som sædvanligvis ikke er 10 ønsket.

Fig. 11 viser en anden mulighed til styring af formen eller dimensionerne af strukturen. I dette tilfælde er imidlertid den centrale del af figuren, som vist ved den første pil, 15 med til at illustrere samtidige tilføjelser af alle tre overgangsmoduler 204, 206 og 210. De oprindelige flader 208 og 212 bevares ved denne teknik ligesom den oprindelige øvre del 202.

20 Som vist ved den anden pil på fig. 11 er en kombination af de to på fig. 10 anvendte former for teknik og den midterste del af fig. 11 en anden mulighed. Det bemærkes, at den på fig. 10 viste teknik peger mod en kubisk eller rektangulær polyhedral form, medens teknikken med den centrale del 25 af fig. 11 peger mod en octahedral form og endelig teknikken på højre side af fig. 11 peger mod en forøgelse af den rhombicuboctrahedrale form.

Overdækningsmateriale kan fremstilles af et stykke og kan 30 omfatte flige med lynlås eller tilsvarende kantforbindelser til overdækning af åbninger eller lignende. Fortrinsvis er overdækningsmaterialet forbundet til stativet ved støtte-punktsorganeme på en måde, som er vist i ethvert af de ovennævnte patentskrifter, eller med henblik på at muliggø-35 re en adskillelse af bueafsnittene af stativet ved udspænding eller sammenklapning kan overdækningen også være ud-

DK 164183B

28 styret til en sådan adskillelse, omend den kan lynes op til opnåelse af en korrekt overdækningsfunktion, når stativet udspændes.

Claims (9)

1. Stativ til et transportabelt skur, telt eller en lignende overdækning, hvilket stativ omfatter et antal indbyrdes 5 hængsel forbundne, langstrakte stænger (for eksempel 10, 12, 14, 16), som er relativt bevægbare mellem en udspændt tilstand, hvori de udgør et netværk af moduler, som danner et tredimensionalt stativ, og en sammenklappet tilstand, hvori de udgør sammenbundtede stænger, hvor hvert modul er af 10 tredimensional form, når stativet er udspændt, og hvert modul omfatter modstående ender, der hver består af et par af krydsede, hængselforbundne stænger, modstående sider, som hver udgøres af et par af krydsede, hængsel forbundne stænger, og nav (for eksempel 40, 42’), som svingbart forbinder 15 tilstødende ender af de nævnte par af stænger, kendetegnet ved, at et første sæt (26, 28, 30, 32) af modulerne i stativets udspændte tilstand er begrænset af modstående sider og modstående ender, i hvilke de krydsede, hængslede par af stænger, som danner sider og ender, er 20 symmetrisk krydsede og hængslede, og at et andet sæt (18, 20, 22, 24) af modulerne er begrænset af modstående sider og modstående ender, i hvilke de modstående sider af modulerne i det andet sæt er dannet af par (for eksempel 80) af stænger (82, 84), som er asymmetrisk krydset og hængslet 25 (86), og i hvilke de modstående ender af modulerne i det andet sæt er dannet af dele af stænger (for eksempel 96, 98), som er symmetrisk krydset og hængslet (100), hvilket første og andet sæt af moduler danner et antal rækker af moduler, som strækker sig nedefter fra en øvre del (14) af 30 stativet, idet hver række af moduler danner et særskilt bueafsnit, der understøtter den øvre del i en løftet stilling.

2. Stativ ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den 35 øvre del (14) er kvadratisk, og at de tilstødende bueafsnit er adskilt fra hinanden ved hjørnerne af den øvre del (14). DK 164183 B

3. Stativ ifølge krav 1-2, kendetegnet ved, at alle stænger har samme længde.

4. Stativ ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at den øvre del (14) på alle sider har i det mindste et bueafsnit.

5. Stativ ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at 10 stativet indbefatter et bøjeligt materiale forbundet med stativet på en sådan måde, at det overdækkes.

6. Stativ ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at det første sæt af modulerne (for eksempel 28) i udspændt 15 tilstand frembyder indre og ydre flader, som er kvadratiske, og at det andet sæt af modulerne (for eksempel 20) i udspændt tilstand danner indre og ydre flader, som er af et derfra forskelligt, rektangulært areal.

7. Stativ ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at i det mindste et af bueafsnittene er dannet af en første række af moduler, som krummer sig nedefter fra den øvre del (14) ved et hjørne af denne, og en anden række af moduler, som er forbundet langs en lodret forløbende kant af den 25 første række af moduler på linie med et hjørne af den øvre del (14).

8. Stativ ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at et andet af bueafsnittene er dannet af en tredie række af 30 moduler, som krummer sig nedefter fra den øvre del (14) ved et af dens hjørner, samt at der er organer til udløsbar forbindelse af den tredie række af moduler med yderligere rækker placeret ved siden af hinanden. 1

9. Stativ ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at i det mindste et bueafsnit er placeret på en sådan måde, at DK 164183 B det danner bro fra et hjørne af den øvre del (14) til dannelse af et trekantet modul ved et sådant hjørne, hvilket bueafsnit indbefatter organer til udløsbar forbindelse ved en spids af det trekantede modul til et tilstødende modul.