DK164727B - Stol med delt og fremadhaeldende siddeflade - Google Patents

Description

i

DK 164727 B

Opfindelsen angår en stol, især en arbejdsstol.

Det er kendt, at menneskets legeme i siddende stilling udsættes for fysiologiske påvirkninger, som kan forårsage skader.

5 Dette er især tilfældet, når siddestillingen i hovedsagen er uændret over en lang tidsperiode, eller når der udføres arbejdsoperationer i siddende stilling. Der har været gjort forsøg på at eliminere disse ulemper i form af træthed, smerter og andre gener i ryggen, halsen og skuldrene ved at udforme 10 stole, således at de ud fra et fysiologisk synspunkt giver den bedste siddestilling og derved mindst mulig risiko for gener og skader. I en almindelig siddestilling på en stol hviler sædet og den øvre del af lårene på et horisontalt eller let bagudhældende sæde, uden at fødderne bærer nogen væsentlig 15 vægt. Ryggen kan støtte mod en rygstøtte, og de mest vidtgående forsøg på at tilvejebringe en funktionel arbejdsstol har været rettet mod udformningen af denne rygstøtte samt dennes placering og indstilling. Det har imidlertid ikke ad denne vej været muligt at tilvejebringe en stol, som tilfreds-20 stiller alle de stillede krav.

Interessen har derfor samlet sig om en anden type stol, hvor ryggens stilling mere svarer til den stilling man indtager i stående stilling. Denne stols sæde er ikke anbragt vandret 25 eller bagudhældende, men i stedet hælder det forover, således at den øvre del af lårene forløber skråt nedad. Herved bliver rygraden rettet ud sammenlignet med den form, den har ved at sidde i en almindelig type stol, og rygraden vil i hovedsagen indtage samme stilling, som når man står op, hvilket resulte-30 rer i en tilsvarende lavere belastning af bruskskiverne. Hovedet vil herved befinde sig mere direkte på linie med rygsøjlen og lodret over bækkenet, hvilket ikke er tilfældet ved benyttelsen af en almindelig stol. I denne henseende er den sidst omtalte stol mere hensigtsmæssig, og den vil derfor be-35 grænse muligheden for træthed og skader. Der eksisterer imidlertid andre problemer ved denne. Ved et sæde, der hælder fremover, vil der være en tendens til at glide fremad. Denne

DK 164727 B

2 tendens kan elimineres enten ved hjælp af en støtte for fødderne og de nedre dele af benene, hvilket kan forårsage udmattelse, eller der kan benyttes specielle knsstøtter, hvilket kan resultere i gener i form af hævelse og stasis som følge af 5 det tryk, som knæstøtten frembringer, og især som følge af den fastlåsning af benenes stilling, som opstår.

Fra DE-C-1115421 kendes en stol, hvor sædet både har en forreste fremadhældende del og en bageste ikke fremadhældende del, 10 som kan være vandret. Stolen er som det tydeligt fremgår af figurerne en ståstøttestol. Den nedadhældende del af sædet har derfor stort set ingen betydning for aflastningen af muskulaturen på lårenes bagside. Det forudsættes nemlig, at underbenene er placeret i et i hovedsagen lodret plan for at bære 15 vægten af kroppen og de således er parallelle med rygraden.

Formålet med opfindelsen er at anvise en stol, som muliggør en oprejst siddestilling, hvor rygraden danner et svaj, og bortset fra denne afvigelse strækker sig langs en lodret linie 20 gennem overkroppens, inklusive hovedets, tyngdepunkt og ned til sædebenene. I denne stilling belastes rygraden i det væsentlige kun af kropsvægten i nævnte lodrette retning og ikke af bøjningspåvirkninger, som fremkommer ved andre siddestillinger. Det er yderligere formålet at tilvejebringe en sikker 25 siddestilling uden ulemper i form af en tendens til at glide forover, så der fremkommer en stol, som er specielt velegnet som arbejdsstol. Det er endvidere med opfindelsen tilsigtet at anvise en stol, som giver den nævnte siddestilling, uden at kroppens stilling fastlåses, men hvor stolen kan benyttes til 30 forskellige siddestillinger.

Ovennævnte formål er opnået ved en stol af den i krav l's indledning anførte art, som er ejendommelig ved de i krav 1 anførte kendetegnende træk.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor 35

DK 164727 B

3 fig. 1 skematisk viser en stol ifølge opfindelsen set fra siden , fig. 2 i perspektiv en foretrukken udførelsesfor» for stolen 5 og fig. 3 en anden udførelsesform for et sæde til stolen.

Idet der henvises til fig. 1, har den opadvendende siddeflade 10 af stolens sæde 1 en første del, som betegnes den bageste del 2, og en anden del, som betegnes den forreste del 3. Sædet 1 med delene 2 og 3 er i fig. 1 set fra siden, men man kan også betragte denne skematiske figur som et snitbillede. Som det fremgår, forløber delens 2 overflade horisontalt, og stolen er 15 som følge heraf normalt indrettet til at indtage denne hori sontale stilling, når den står på et horisontalt underlag 4. Overfladen af delen 3, den forreste del, danner en vinkel α med overfladen af den bageste del 2. Denne vinkel er fortrinsvis 16-30®, og 18® har vist sig at være en særdeles gunstig 20 vi nkel.

Når det nævnes, at overfladen af den bageste del er anbragt horisontalt, og overfladen af den forreste del 3 hælder 16-30® forover, menes der hermed i forhold til det i fig. 1 viste 25 billede. Dette betyder imidlertid ikke, at overfladerne af delene 2 og 3 behøver at være plane i sideværts retning af stolen eller i forskellige med indbyrdes afstand og parallelt med papiret anbragte snit. Sædet kan nemlig have form som en kurve eller en skål med en ophøjet midterdel og opadbuede ydre 30 sidedele med mellemliggende lavere dele. Ved det nævnte billede af siddefladerne menes der her specielt de lavere dele, som i hovedsagen bærer belastningen fra sædet og lårene af den siddende person.

35 Længden af delenes 2, 3 overflader må være tilpasset efter den person eller de personer, som skal benytte stolen. Normalt er 10-15 cm et passende mål for den effektive længde af den bage-

DK 164727 B

4 ste del 2, dvs. den længde af overfladen, som benyttes som støtte i siddende stilling. Betydningen af, hvor lang nævnte del strækker sig bagud, vil blive omtalt senere. Den forreste del bør normalt have en længde på 23-30 cm. Hermed menes 5 længden fra enden af delen 3 ved delen 2 til den forreste kant 5 af delen 3. Delen 3 behøver ikke at strække sig hen til knæhasen af den person 6, som benytter stolen. Den nævnte længde kan hensigtsmæssigt tilpasses således, at der opnås en understøtning over ca. 2/3 af lårets længde.

10

Fig. 2 viser i perspektiv en udførelsesform for en stol ifølge opfindelsen. Sædet 1 og dettes dele 2 og 3 samt delens 3 forkant fremgår tydeligt af figuren. Delenes 2 og 3 siddeflader er vist let skålformet med et forløb, som giver let ophøjede 15 kanter. Sædet 1 bæres af et stel 7, som her er vist som et rørstel med to stolper 8 og en nedre bue 9, som er indrettet til at hvile på underlaget.

Ved den opnåede siddestilling kan rygstøtten udelades. Imid-20 lertid kan en sådan støtte bidrage til at fastholde den siddende person i den korrekte stilling i forhold til delene 2 og 3, således at stillingen ikke bliver for bagover lænet. Yderligere kan rygstøtten være en fordel, hvis man over en kortere periode ønsker at ændre siddestillingen fra en ret siddestil-25 ling som vist i fig. 1 til en bagoverlænet stilling. Med henblik herpå kan rygstøtten udformes således, at den kan dreje bagover enten under overvindelse af trykket fra en fjeder eller ved udløsning af et spærreorgan. Fig. 2 viser en rygstøtte 10, hvis højde over sædet kan indstilles, og som kan hældes 30 bagover. Denne støtte bæres af en stolpe 11, der strækker sig opad fra stellet 7.

Fig. 3 viser en anden udførelsesform for et sæde 15. Dette sæde har de tidligere omtalte dele 2 og 3, som er anbragt så-35 ledes, at de danner den tidligere omtalte vinkel med hinanden. Sædet er endvidere indrettet til at blive understøttet af et ikke vist stel. Sædet 15 adskiller sig fra sædet 1 ved, at

DK 164727 B

5 dets bageste kant, dvs. kanten af den bageste del 2 afsluttes af en ophøjet del 16. Den bageste del 2 må derfor tilpasses således i længden, at den tidligere omtalte længde beregnes som længden mellem kanten ved fortsættelsen over i den forre-5 ste del og den ophøjede del 16.

Den ophøjede del 16 bevirker, at brugerens sæde bliver placeret korrekt, forudsat at dette placeres op mod den ophøjede del 16. Som følge heraf er det ikke nødvendigt at være afhæn-10 gig af en rygstøtte for at opnå en korrekt siddestilling, og den direkte fra sædet opad forløbende ophøjdede del 16 tilvejebringer herudover en mere nøjagtig placering end en rygstøtte, der er anbragt over sædet. Da der i praksis ikke er behov for en rygstøtte ved den siddestilling, som stolen er 15 beregnet til at give, kan rygstøtten udelades. Alternativt kan der benyttes en rygstøtte, som giver mulighed for en alternativ siddestilling, f.eks. en bagudlænet stilling. Dog vil der ved den tilsigtede siddestilling, som kan opnås ved hjælp af stolen, ikke blive benyttet en rygstøtte som en støtte for 20 kroppen.

Den ophøjede del 16 kan ligeledes være udformet med henblik på at støtte bækkenet og på at forsøge at presse sidstnævnte ind i en fremaddrejet position (mod uret i fig. 1), således at 25 lænden får en konkav krumning, en lordosis, og ikke en konveks krumning, kyphosis. I sig selv har siddestillingen, som opnås ved hjælp af overfladerne på sædets dele 2 og 3, en tendens til at fremkalde en lordosis. Denne tendens kan imidlertid fremmes ved hjælp af den nævnte ophøjede del. Med henblik 30 herpå er det imidlertid nødvendigt, at den ophøjede del har en højde i størrelsesordenen 5-10 cm. Omvendt kan højden af den ophøjede del være mindre, endog mindre end 5 cm, såfremt den kun har til formål at fastlægge placeringen af brugerens sæde.

I sidstnævnte tilfælde kan den ophøjede bageste del blot ud-35 formes som en afslutning af en skålformet form i stedet for en egentlig ophøjet del.

DK 164727 B

6

Som det fremgår i fig. 1, vil den siddende persons 6 lår hælde forover, når lårene hviler mod den forreste del 3. For at opnå den ønskede stilling og den ønskede redukton af belastningen af rygsøjlen, må benenes nedre dele, som det er vist i fig. 1, 5 drejes ind, så de danner en spids vinkel eller i det mindste ikke en udpræget stump vinkel med lårene. Fødderne kan hvile på underlaget 4. Ved den nævnte fremadgående hældning på 16-30° af sædets forreste del og en passende baguddrejning af benenes nedre dele, vil en person med normal statur få en sid-10 dehøjde, som er tilpasset efter den almindelige højde på et arbejdsbord (ca. 75 cm). Stolen kan imidlertid, som det fremgår i fig. 2, forsynes med specielle fodstøtter. I fig. 2 er disse fodstøtter 12 vist som udad forløbende stænger 13. Det er tilsigtet, at disse stænger 13 skal tjene som en støtte for 15 en skohæl eller fodens svang. Såfremt stængerne er anbragt lidt højere end den højde, som er nødvendig for, at fødderne kan hvile på stængerne uden at støtte på underlaget er det muligt at ændre siddestillingen ved at lade fødderne hvile mod stængerne eller mod underlaget. Denne mulighed for at ændre 20 siddestilling er fordelagtig for komforten.

Ved den siddestilling, som er naturlig at indtage ved nævnte placering i stolen, og som fremgår af fig. 1, er pelvis ikke påvirket af belastninger, som forsøger at dreje denne bagud 25 (i urets retning i fig. 1) ved hjælp af musklerne på undersi den af lårene. En aflastning af disse muskler er især tydelig ved den viste placering, hvor de nedre dele af benene er drejet tilbage og ind under sædet. Omvendt opstår der ved at sidde på en horisontal eller bagudhældende overflade, især når 30 underbenene er drejet fremad, en spænding, som forsøger at dreje pelvis i en retning, som gør det vanskeligt at bevare en lordosis på grund af de optrædende muskelspændinger.

Ved den nævnte og i fig. 1 viste stilling, som er naturlig at 35 indtage, er de tilsigtede fordele, hvad angår belastningen, opnået. Som følge heraf er belastningen af bruskskiverne lav og sammenlignelig med belastningen i stående stilling. Dette

DK 164727 B

7 delvis på grund af en mindre bøjningsbelastning af rygsøjlen og i stedet en bøjningsbelastning, som er velegnet til at blive optaget af den indadbuede lænd, og delvis på grund af en tilnærmelsesvis total eliminering af momenter fra legemsdele, 5 der belaster ryggen. Disse belastninger fremkommer som følge af, at legemsdele, som arbejder i afstand fra de bærende elementer, med deres vægt påvirker sidstnævnte. Som det fremgår af fig. 1, er det opnået, at hovedet med atlas vertebra, skulderleddet, den centrale del af hoftebenet og hofteleddet i den 10 nævnte siddestilling i hovedsagen ligger på samme vertikale linie (vist ved hjælp af punkter i fig. 1). Yderligere ligger anklen på samme vertikale linie. Herved bliver momentet minimeret, hvorved der opnås et lavt tryk på bruskskiverne og en lavere muskeltonus. Undersøgelser har vist, at trykket på 15 bruskskiverne i stående stilling er 3-4 gange mindre end ved at sidde oprejst i en almindelig stol. Ved stolen ifølge opfindelsen vil belastningen af bruskskiven svare til belastningen i stående stilling. Der opnås således ved stolen ifølge opfindelsen en væsentlig reduktion af de skadelige belastnin-20 ger af ryggen. Dette har også betydning for muskelspændingerne i ryg-, hals- og skuldermuskulaturen.

Som omtalt kan siddefladerne af delene 2 og 3 udformes på forskellig måde. Generelt bør sædet dog udformes således, at 25 det er relativt hårdt, men let eftergive!igt. Dette kan opnås ved at benytte et fast, men stadigt eftergiveligt materiale f.eks. hårdt celleplast, som fordeler overfladetrykket og i en vis udstrækning tilpasser sig efter forskellige kropsformer. Overfladerne må imidlertid ikke være så bløde, at der opstår 3Ό en sådan deformation, at der afviges fra hovedformen. Overfladernes tekstur må være ret ru og ikke for jævn og glat. Sædets form fremkalder fremadrettede kræfter, hvilket betyder, at en jævn overflade af sædet ikke er hensigtsmæssig. Disse kræfter er imidlertid så små, at de kan modvirkes ved hjælp af en ret 35 ru overflade, som f.eks. kan tilvejebringes ved hjælp af tekstiler eller et ikke rent elastomert materiale.

DK 164727 B

8

Hidtil har beskrivelsen stort set kun været rettet mod den ønskede siddestilling, som er vist i fig. 1, og som ikke kan tilvejebringes ved benyttelsen af en almindelig stol. Selv om denne siddestilling, som det fremgår, er hensigtsmæssig og 5 synes at være den mest hensigtsmæssige stilling, når man skal udføre arbejde, vil der i alle arbejdssituationer, hvor der benyttes en siddende stilling, såsom skrivemaskinskrivning, være pauser, hvor det er . hensigtsmæssigt, at man kan skifte siddestilling. Som nævnt i indledningen er det med stolen 10 ifølge opfindelsen tilsigtet til trods for, at denne giver den nævnte fordelagtige arbejdsposition, også at sikre, at den ikke fastlåser kroppen i nævnte position, men gør det muligt at indtage forskellige siddestillinger. I overensstemmelse hermed er det på grund af den viste hældning af sædet muligt 15 at sidde f.eks. foroverbøjet samt at indtage andre stillinger, som man er vant til at indtage i en almindelig stol, og hvor de nedre dele af benene peger fremad. Som omtalt kan stolen have en normal siddehøjde, og det er som følge heraf muligt at anbringe benene således, at de peger fremad i stedet for at 20 hænge frit ned. Stolens rygstøtte, hvis en sådan forefindes, kan være tilpasset efter forskellige siddestillinger, herunder også en bagudlænet stilling for det tilfælde, at man ønsker midlertidigt at ændre siddestillingen. I denne forbindelse er der blevet nævnt muligheden af at benytte en fastlåst eller 25 eftergivelig rygstøtte, som kan indstilles efter den bagudlæ-nede stilling eller en bagudhældende rygstøtte. Rygstøtten benyttes som nævnt ikke ved den ønskede siddestilling. Yderligere skal nævnes muligheden for midlertidigt at kunne indstille sædet således, at stolen har et i hovedsagen horisontalt for-30 løbende eller bagudhældende sæde.

Som det fremgår af det foregående, vedrører de væsentligste træk ved stolen formen af siddefladen. Denne form kan kombineres med mange forskellige udførelsesformer for andre dele af 35 stolen, såsom dennes stel, dennes støtte på underlaget, fodstøtter, rygstøtter og armstøtter samt udformninger, som muliggør en stabling med videre. En hensigtsmæssig udformning af

DK 164727 B

9 stolen, når den skal benyttes på kontorer, er at anvende et stel med en centralt anbragt stolpe og en bærende del med f.eks. fem arme og hjul samt en fjederbelastet rygstøtte. Stolen kan ligeledes som almindelige kontorstole være forsynet 5 med et højdeindstilleligt sæde og en rygstøtte, som kan anbringes på forskellig måde. Omvendt må det ikke være muligt at indstille sædets hældning ved den beskrevne siddestilling, i det mindste ikke uden for et område på f.eks. i 5°. Hvis det er muligt at indstille sædet således, at den forreste del 3 10 kan føres ned til vandret eller indtage en bagoverhældende stilling, er ideen bag stolen gået tabt.

Et væsentligt træk ved stolen er fastholdelsen af den siddende person, således at lårene som beskrevet hælder fremad og ned-15 ad, medens de i siddende stilling bærende dele af pelvis, ischium er placeret på den horisontale overflade. Som følge heraf vil der til trods for, at lårene er anbragt på en hældende overflade, ikke være nogen eller meget ringe tendens til, at kroppen glider fremad, idet vægten af denne i hoved-20 sagen bæres af den horisontale overflade. For at opnå dette må kroppen være anbragt meget nøjagtigt, idet de bærende dele af pelvis ikke må anbringes på den skrå overflade, ligesom lårene ikke må blive presset mod kanten mellem den skrå og den horisontale overflade. For at opnå denne nøjagtige placering må 25 der enten som beskrevet benyttes en rygstøtte eller en ophøjet bageste del 16. Det er mest hensigtsmæssigt at benytte en ophøjet bageste del, idet dette giver en nøjagtig placering, medens en placering, der fastholdes ved hjælp af en rygstøtte, i nogen grad er mindre nøjagtig. Den ophøjede bageste del kan 30 være afpasselig efter forskellige kropsmål og kan som omtalt tidligere være forsynet med en øvre kant, der presser pelvis fremad (mod uret i fig. 1) og forhindrer rygsøjlen i at indtage en konveks stilling, kyphosis.

35 Grunden til, at stolen skal udvise de nævnte egenskaber, og det ikke ved en indstilling er muligt at afvige fra disse, er, at den nøje beskrevne ønskede siddestilling ønskes tilveje-

Claims (5)

1. Stol med et sæde (1, 15) anbragt på et stel (7), som er indrettet til at hvile på et underlag, og hvor sædets sidde-flade er opdelt i to dele, en bageste del (2), som er indrettet til at danne støtte for halebenspartiet af en person, som 20 skal bruge stolen, og indrettet til at danne et i hovedsagen horisontalt hovedplan og en forreste del (3), som er indrettet til at danne en støtteflade for undersiden af personens lår og indrettet til at danne et andet hovedplan, som hælder fremad og nedad under en vinkel på fortrinsvis 16-30°, kende-25 tegnet ved, at stellet (7) har en sådan afstand mellem siddef1aderne (2, 3) og de af stellets flader, der er beregnet til at støtte mod underlaget, at underbenene i den tilsigtede siddestilling på stolen får støtte i en baguddrejet stilling ved, at fødderne kan hvile mod underlaget, hvilken tilsigtede 30 siddestilling er med lige ryg på grund af sædets hældning, og at siddef laderne (2, 3) i det mindste delvis har en tekstur, som er så grov, at de af den forreste sædedels (3) fremadrettede hældning fremkaldte fremadrettede kræfter på en person, der sidder i stolen i sin helhed modvirkes af siddefladernes 35 (2, 3) friktionskraft, og at den bageste sædedels (2) effek tive del, der bruges som sædestøtte er 10-15 cm lang og den forreste dels (3) vinkel med den bageste i hovedsagen horisontale del (2) er i det væsentlige 18-20°. 11 DK 164727 B

2. Stol ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stellet (7) er forsynet med fodstøtter (13), der er indrettet til at danne støtte for svangen af personens fødder i disses hvilestilling. 5

3. Stol ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den bageste del (2) bagtil ender i en ophøjet del (16), foran hvilken halepartiet skal anbringes og dermed bestemmer den bageste dels effektive flade og danner en støtte, der er indret- 10 tet til at påvirke pelvis til fremaddrejning og til dannelse af lordosis.

4. Stol ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den er forsynet med en rygstøtte (10), 15 som tillader andre siddestillinger end den stilling, som den fremadhældende forreste del (3) af siddefladen søger at bibringe personen, der sidder i stolen, f.eks. en bagudlænet stilling, og som er indrettet til at virke som støtte for ryggen. 20

5. Stol ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at sædet (1, 15) bæres således af stellet (7), at det ud over den nævnte stilling af stellenes (2, 3) siddeflader kan bringes til at indtage andre stillinger, såsom 25 en horisontal eller en bagudhældende stilling af den forreste del (3). 30 35