DK169012B1 - Kredsløb til genkendelse af svingninger - Google Patents

Description

- i - DK 169012 B1

Den foreliggende opfindelse angår et kredsløb ifølge indledningen til krav 1.

Ved elektroniske apparater, som omfatter en mikrofon og en højttaler i umiddelbar nærhed af hinanden, er der hyppigt risiko for aku-5 stiske tilbagekoblingseffekter. Især ved høreapparater, hvis lydtransducer (mikrofon og lydgiver) kun er fjernet ganske lidt fra hinanden, optræder der som følge af dette fænomen toner, som fx. fløjten, som er forstyrrende.

Man anstrengte sig tidligere, specielt ved høreapparater, for at ίο reducere svingningstendensen, hovedsageligt ved indsnævring af høre-kanalen og fremstilling af lydisolerende otoplastikker. Elektriske modforanstaltninger beskærer eller forskyder eventuelt frekvensbåndet, i stedet for at angribe selve svingningssignalet.

I den seneste tid er der blevet udviklet kredsløb (fx. fa. RIM-15 Elektronik, Miinchen, eller kredsløb fra US-patentskrift 4,232,192, der genkender svingninger som sådanne og derpå undertrykker dem. Sådanne kredsløb udtager nyttesignalet mellem indgangstransduceren og en foran udgangstransduceren koblet udgangsforstærker og forstærker det ved hjælp af en yderligere forstærker. Det forstærkede signal sammenlignes 20 i et komparatortrin med en tærskel spænding og ledes ind i en fasereguleringskreds (såkaldt phase-locked-loop eller forkortet PLL). Et indgangssignal bedømmes som en svingning, hvis det overskrider en ved hjælp af en komparator på forhånd fastsat amplitudetærskel. Ved samtlige tærskeloverskridelser indkobles PLL-sløjfen. PLL-sløjfen "søger" 25 derpå frekvensen for overskridelsessignalet og udsender et undertrykkelsessignal til et foran udgangsforstærkeren koblet båndstopfilter, som undertrykker frekvensområdet for overskridelsessignalet eller mindsker forstærkningen. Det er imidlertid kendt, når indgangssignaler falder bort, at PLL-sløjfen bliver ustabil og driver. Resultatet af 30 driften er et periodisk, akustisk støjsignal.

Det er imidlertid ikke blot svingninger, som overskrider den på forhånd fastsatte amplitudetærskel. Et antal nyttesignaler, fx. talesignaler, kan rumme store amplituder. Det er derfor en fordel at bedømme yderligere svingningskarakteristika for at kunne genkende en sving-35 ning som sådan. Fra US-patentskrift 4,232,192 er det ligeledes kendt at - 2 - DK 169012 B1 skelne mellem tilbagekoblingssvingninger og kraftige nyttesignaler. Dette sker i dette skrift ved at undersøge udgangssignalet for store amplituder og regelmæssige nul gennemgange.

Tale- og især sangsignaler kan rumme store amplituder. Et høreap-5 parat af den ovenfor anførte art er ikke egnet til gengivelse af sang, da PLL-sløjfen, som udelukkede reagerer på amplituden af lydsignalet, hurtigt finder den dominerende frekvens i lydsignalet og uden hensyn til dennes værdi eller relevans udsender et undertrykkelsessignal til båndstopfilteret. Med en yderligere integrator, som blot skulle levere ίο en middelværdi af et kraftigt signal, kan der genkendes kraftig tale, under den forudsætning, at svingninger er periodiske - og dermed at talesignaler er aperiodiske, men der opnås ikke en optimal dæmpning af uønskede svingninger og gengivelse af sang.

Et andet udgangspunkt valgtes ved US-patentskrift 4,091,236 og 15 FR-A 23 70 276 (= DE-patentskrift 27 47 821). Her bestemmes en periodekonstant i indgangssignalet, men resultatet anvendes ikke som et genkendelseskriterium. Da imidlertid også mange nyttesignaler rummer konstante perioder, er heller ikke denne løsning tilfredsstillende.

Det er den foreliggende opfindelses opgave at konstruere et sving-20 ningsgenkendelseskredsløb, som kun afgiver et svingningsgenkendelsessignal, når indgangssignalet ved et antal undersøgelser er blevet vurderet som positivt, således at fejlbedømmelser i sving-ningsgenkendelseskredsløbet undgås.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved hjælp af de kendeteg-25 nende ejendommeligheder i krav 1.

Ifølge opfindelsen omfatter svingningsgenkendelseskredsløbet led, som kontrollerer nyttesignalet med henblik på tre svingningskarakteristika. Da svingninger er langvarige vekselspændinger med stor amplitude og relativt høj frekvens, undersøger svingningsgenkendelseskredsløbet 30 amplitudestørrelsen af indgangssignalerne, tidsafstanden mellem de enkelte signaludslag (frekvens) og varigheden af en række på hinanden følgende signaludslag (gruppelængde).

Efter identifikation af en svingning styrer et signal frekvenssøge-kredsløbet ved, at en tæller startes til op- og nedtælling, indtil sty-35 resignalet forsvinder og derved fastlåser tælleren. På denne måde sty- - 3 - DK 169012 B1 res centerfrekvensen i et båndpasfilter ved ind- og udkobling af en række diskrete modstande i et modstandsnetværk. Da båndpasfiteret sidder i tilbagekoblingsvejen og dets udgangssignal subtraheres fra indgangssignalet, virker dette som et sugekredsløb, som fjerner de uønske-5 de svingninger. Med svingningsgenkendelseskredsløbet ifølge opfindelsen sikres det, at der udelukkende identificeres svingninger over en vis nedre grænsefrekvens, således, at tale- og sangsignaler ikke fjernes fra det forstærkede lydsignal.

Yderligere enkeltheder ved opfindelsen fremgår af den følgende be-10 skrivelse af et udførelseseksempel ved hjælp af tegningen og i forbindelse med de øvrige afhængige krav. På tegningen viser: fig. 1 et principdiagram af en lydforarbejdende indretning, især et høreapparat, med et svarende til opfindelsen udis formet kredsløb til genkendelse af svingninger som følge af akustiske tilbagekoblingseffekter, fig. 2 et svingningsgenkendelseskredsløb ifølge opfindelsen, der genkender en på akustiske tilbagekoblingseffekter beroende svingning i nyttesignaler som sådan, 20 fig. 3 et pulsdiagram over de i svingningsgenkendelseskredslø bet forarbejdede signaler, fig. 4 et efter svingningsgenkendelseskredsløbet koblet svingningsf rekvenssøgekredsløb, fig. 5 et af svingningsfrekvenssøgekredsløbet styret påvirk-25 ningskredsløb, som her fx. er udformet som et båndstop filter, fig. 6 et svingningsgenkendelseskredsløb med tilhørende sving-ningsfrekvenssøgekredsløb, hvor genkendelsesimpulser frembringes ved hjælp af en tæller (modifikation af ind-30 retningen på fig. 2 og 4), og fig. 7 et digitalt udformet svingningsgenkendelseskredsløb med tilhørende svingningsfrekvenssøgekredsløb (modifikation af arrangementet på fig. 2 og 4).

35 Fig. 1 viser et kredsløbsarrangement, som omfatter opfindelsen, og som fx. kan indbygges i et høreapparat. Det omfatter en mikrofon 1 som - 4 - DK 169012 B1 en akustisk indgangstransducer, som omdanner akustiske indgangssignaler SE, SR til elektriske signaler SO, en akustisk udgangstransducer 2, (som enten er udformet som en højttaler eller, specielt ved høreapparater, som en såkaldt lydgiver), en foran udgangstransduceren 2 koblet 5 udgangsforstærker 3 og et ifølge opfindelsen udformet svingningsundertrykkelseskredsløb 4.

Svingningsundertrykkelseskredsløbet 4 er udformet som et elektrisk tilbagekoblingskredsløb. Det undertrykker elektriske signaler, som frembringes på grund af akustiske tilbagekoblingseffekter, og som i ίο almindelighed fører til udæmpede svingninger i kredsløbet. Tilbagekoblingseffekten er på fig. 1 antydet med en punkteret pi 11 i nie mellem den akustiske udgangstransducer 2 og mikrofonen 1.

Et akustisk nyttesignal SE sammen med et akustisk tilbagekoblingssignal SR omformes i mikrofonen 1 til et passende elektrisk signal SO.

15 Fra dette signal SO fratrækkes udgangssignalet S5 fra svingningsundertrykkelseskredsløbet 4 i et substraktionsled 5 fra signalet SO. Det resterende signal SI forstærkes i en ikke inverterende udgangsforstærker 3 til et signal S2. Signalet S2 omformes i udgangstransduceren 2 atter til et akustisk signal SA. Samtidig føres signalet S2 som indgangssig-20 nal til svingningsundertrykkelseskredsløbet 4.

Svingningsundertrykkelseskredsløbet 4 består, funktionelt opdelt, af et svingningsgenkendelseskredsløb 6 ifølge den foreliggende opfindelse, et svingningsfrekvenssøgekredsløb 7 og et påvirkningskredsløb 8.

I svingningsundertrykkelseskredsløbet 4 indføres indgangssignalet S2 25 til svingningsgenkendelseskredsløbet 6. Det føres desuden til påvirkningskredsløbet 8. I svingningsgenkendelseskredsløbet 6 kontrolleres det, om signalet S2 indeholder en på akustiske tilbagekoblingseffekter beroende svingning. Såfremt der forelægger en svingning, afgives et svingningsgenkendelsessignal S3. Signalet S3 sætter svingningsfrekvens-30 søgekredsløbet 7 i drift, hvor en følge af signaler S4 afgives fra svingningsfrekvenssøgekredsløbet 7, indtil svingningsgenkendelsessignalet S3 forsvinder fra udgangen af svingningsgenkendelseskredsløbet 6.

Det ved forsvindingen af svingningsgenkendelsessignalet S3 fra udgangen på svingningsfrekvenssøgekredsløbet 7 stående signal S4 fastholdes af 35 søgekredsløbet 7, indtil der forekommer en ny svingning. Signalerne S4 - 5 - DK 169012 B1 styrer påvirkningskredsløbet 8 på en sådan måde, at frekvensområder, som hører til en genkendt svingning, ved hjælp af et filter i vid udstrækning undertrykkes i hele det indfangne frekvensspektrum af signalet SO. Udgangssignalet S5 fra påvirkningskredsløbet 8 er, som tidligere 5 nævnt, udgangssignalet fra svingningsundertrykkelseskredsløbet 4.

Fig. 2 viser et ifølge opfindelsen udformet og med analoge komponenter realiserede svingningsgenkendelseskredsløb 6. Da svingninger er længe vedholdende vekselspændinger med stor amplitude og relativt høj frekvens, kontrollerer svingningsgenkendelseskredsløbet 6 indgangssig-io nalet S2 for disse egenskaber. I et første trin sammenlignes amplituden af indgangssignalet S2 ved hjælp af en første komparator 9 med en første tærskel spænding UT1. Såfremt amplituden af S2 overskrider tærsklen UTl, frembringes et som en firkantspænding med tidsafstandene t0 - tn udformet overskridelsessignal S21. (Signalerne S2 og S21 samt de yderis ligere bedømmel sessignal er S22, S23, S24, som forarbejdes og videregives af svingningsgenkendelseskredsløbet 6, er vist på pulsdiagrammet på fig. 3).

Det derpå følgende trin omfatter som et første sammenligningsled et RC-led med ohmsk modstand 10, diode 10' og kondensator 11 og en an-20 den komparator 12. Kondensatoren 11 oplades hurtigt af signalet S21 over dioden 10' og aflades atter med en på forhånd fastsat tidskonstant over modstanden 10. Dette op- og udladningssignal er på fig. 2 og 3 kendetegnet med S22. Tidskonstanten bestemmer sammen med tærskelværdien UT2 på den anden komparator 12 et første tidsinterval Til, som fastlæg-25 ger den mindstefrekvens, på hvilken svingningsgenkendelseskredsløbet 6 reagerer. Vælges en lille tidskonstant, reagerer svingningsgenkendelseskredsløbet 6 i det væsentlige kun på højfrekvente signaler. Ved lavfrekvente signaler har kondensatoren 11 tilstrækkelig tid, til at aflades til under tærskel spændingen UT2 på den anden komparator 12. Disse 30 lavfrekvente signaler opfanges altså ikke. Derved sikres det, at svingningsgenkendelseskredsløbet 6 altså kun reagerer på sådanne signaler, som hidrører fra akustiske tilbagekoblingseffekter, medens periodiske, med lav frekvens forekommende andele i nyttesignalet (fx. talesignal) forbliver upåvirket.

35 Hvis svingningskriterierne "store amplituder" og "høje frekvenser" - 6 - DK 169012 B1 blev opfyldt i de første to trin, frigøres overskridelsesvarighedssignalerne S23 til et andet sammenligningsled 13 til 16. Overskridelsesvarighedssignalerne S23 er firkantspændinger, som i deres varighed ligner op- og udladningssignalerne S22. Overskridelsesvarighedssignalerne S23 5 afspejler altså, hvor længe et stort, højfrekvent indgangssignal vedvarer (TI). Det andet sammenligningsled omfatter en diode 13, et RC-led 14, 15 og en tredie komparator 16. Med overskridelsesvarighedssignalerne S23 oplades kondensatoren 15 over modstanden 14. Modstanden 14 og kondensatoren 15 er dimensioneret således, at opladningstidskonstanten ίο er stor, fx. 0,5 til 2 sekunder. Falder overskridelsesvarighedssignalerne S23 også blot kortvarigt, aflades kondensatoren 15 straks fuldstændigt over dioden 13. Vedvarer overskridelsesvarighedssignalerne S23 imidlertid længere end et på forhånd fastsat tidsinterval TI2, oplades kondensatoren 15 så meget, at spændingen overskrider tærsklen UT3 for 15 den efterfølgende, tredie komparator 16. I dette tilfælde opfylder indgangssignalet S2 alle svingningsgenkendelseskriterier, og det fra kom-paratoren 16 afgivne signal S3 gælder som et svingningsgenkendelsessignal.

Fig. 4 viser et svingningsfrekvenssøgekredsløb 7. Svingningsfre-20 kvenssøgekredsløbet 7 er anbragt mellem svingningsgenkendelseskredsløbet 6 og påvirkningskredsløbet 8 og styrer påvirkningskredsløbet 8 således, at genkendte svingninger undertrykkes. En første indretning 17 i søgekredsløbet 7 frembringer digitale, frekvensbestemmende signaler S33 og styres af svingningsgenkendelsessignalerne S3. En hovedbestand-25 del af den første indretning 17 er en tælleindretning 18, som omfatter en tæller 19, en tælleretningsomskifter 20 og et nulstillingsled 21, også kaldet "start-nulstilling". Desuden omfatter den første indretning 17 en oscillator 22 og en tilhørende OG-port 23. Tælleren 19 tjener samtidig som fastholdelsesindretning for frekvenserne for den genkendte 30 svingning, således som det nærmere forklares i det følgende.

Ved indkobling af apparatet sørger nul sti 111ngsledet 21 for, at udgangssignalerne S32 på alle fire udgangsledninger fra tælleren 19 er i nul-tiIstanden (også betegnet som "low"-tiIstanden). Denne 0000-værdi tælles digitalt op med et, hver gang en puls S31 ("high"-tilstand") 35 registreres ved indgangen til tælleren 19. Efter at alle fire udgangs- - 7 - DK 169012 B1 ledninger er koblet til "høj", tilvejebringes der ved den næste puls S31 atter den oprindelige nul-tilstand, og optællingsfølgen gentages.

En puls S31 frembringes imidlertid kun, hvis en svingningsgenkendelsesimpuls S3 er til rådighed ved den foran tælleren 19 koblede OG-port 22.

5 Er dette tilfældet, videreledes de ved hjælp af oscillatoren 22 frembragte impulser S311 som optællingsimpulser S31. Oscillatoren 22 bestemmer derfor hastigheden, med hvilken tælleren 19 tælles op.

Tælleren 19 tæller altså udgangsimpulserne S32 op, indtil svingningsgenkendelsessignalet S3 forsvinder. (Signalet S3 forsvinder, når ίο svingningen er blevet undertrykt af påvirkningskredsløbet 8). Ved forsvinding af signalet S3 får tælleren 19 ikke yderligere impulser S31 og bliver stående i den indstillede tilstand, indtil der optræder et nyt svingningsgenkendelsessignal S3. Tælleren 19 lagrer altså den indstillede tilstand og tjener derfor sammen med OG-porten 23 som fastholdel-15 sesindretning til fastholdelse af frekvensen for den genkendte svingning til påvirkningskredsløbet 8. Det er for så vidt fordelagtigt at udforme svingningsfrekvenssøgekredsløbet 7 som en fastholdelsesindretning, da svingningsundertrykkelseskredsløbet 4 ikke kan drive, og en tilbagevenden af den undertrykte svingning undgås.

20 Den første indretning 17 omfatter desuden ved udgangen af tælleren 19 en tælleretningsomskifter 20. Denne bevirker, at der ved de digitale frekvensbestemmende udgangssignaler S33 undgås en springagtig ændring fra 111 til 000, idet hver anden følge nedtælles ved inversion af indgangssignalet S32 tilbage fra 111 til 000. Dette er for så vidt fordel-25 agtigt, eftersom det i påvirkningskredsløbet 8 anbragte filter til undertrykkelse af svingningsfrekvensen ved tælleretningsvending ikke springer fra den ene ende til den anden af frekvensspektret, men i stedet vandrer frem og tilbage i frekvensspektret.

En anden indretning 24 i svingningsfrekvenssøgekredsløbet 7 af-30 taster de frekvensbestemmende signaler S33 fra den første indretning 17 (udgang fra tælleretningsomskifteren 20) og styrer påvirkningskredsløbet 8 via signalerne S4. En dekoder 25 overfører til dette formål de over tre ledninger ankommende otte signalmuligheder til otte forskellige ledninger. Disse otte signaler S4 styrer påvirkningskredsløbet 8 i 35 den forstand, at de bestemmer, hvilket frekvensområde der i det styr- - 8 - DK 169012 B1 bare frekvensspektrum filtreres af påvirkningskredsløbet 8.

Dekoderen 25 styrer påvirkningskredsløbet 8 ved hjalp af en diskret foranderlig modstand 26. Fig. 5 viser modstanden 26 som en del af påvirkningskredsløbet 8. Ved en tilstedeværende svingning ledes signal-5 erne S4 via en eller flere af ledningerne i modstandsbroen 26. Hver ledning omfatter mindst en transistor 27, en ohmsk modstand 28 og en inverter 29, hvorhos modstandene 28 har forskellige modstandsværdier. Ved ikke foreliggende svingning (S33 = 000) er alle transistorerne 27 ledende (ved hjælp af inversion af signalerne S4). Derimod spærrer samt-10 lige transistorer 27 ved en værdi S33 = 111. Modstandsværdierne i modstandene 28 er fortrinsvis valgt således, at påvirkningskredsløbet 8 styrer otte ved siden af hinanden liggende frekvensområder inden for båndet fra 1 kHz til uendeligt. Det er endvidere en fordel, hvis mindst én af transistor-modstands-kombinationerne gør det muligt at indkoble is et frekvensområde oven over den akustiske grænse for den menneskelige hørelse, således at kun dette område filtreres efter indkobling af apparatet, og før en svingning optræder.

Påvirkningskredsløbet 8 omfatter desuden yderligere ohmske modstande 30, kondensatorer 31 og en forstærker 32, som er arrangeret i 20 form af et båndpasfilter. Et sådant filter kendes fx. fra bogen "Halb- leiter-Schaltungstechnik" af Tietze und Schenk (Springer-Verlag Berlin, Heidelberg, 7. oplag (1985), siderne 419-421). Da båndpasfilteret er udformet som en modkobling af endeforstærkeren 3, simulerer kredsløbet 8 et båndstopfilter, som danner en sugekreds ved resonansfrekvensen.

25 Båndbredde samt forstærkning af filteret er uafhængig .af den diskret foranderlige modstand 26. Ved ændring af modstandsværdierne i modstanden 26 kan resonansfrekvensen altså varieres, uden at båndbredden eller forstærkningen påvirkes. Udgangsmodstanden 33 bestemmer vægten af tilbagekoblingen S5 ved subtraktionsledet 5 (se fig. 1).

30 Yderligere varianter af påvirkningskredsløbet 8, som her ikke er beskrevet detaljeret, er mulige. Fx. kunne kredsløbet 8' være udformet som en faseforskyder, faseomskifter eller forstærkningsreduktion.

Også ved kredsløbene 6 og 7 er der modifikationsmuligheder. Fig. 6 viser fx. en ændring 6' af svingningsgenkendelseskredsløbet 6 og en 35 ændring 7' af svingningsfrekvenssøgekredsløbet 7. Her erstattes det an- - 9 - DK 169012 B1 det komparatortrin 13 til 16 i svingningsgenkendelseskredsløbet 6 af en digital indretning, som omfatter en inverter 34, en digital tæller 35 og en OG-port 36.

Indgangssignalet undersøges på samme måde som i udføre!seseksemp-5 let svarende til fig. 2 for svingningskarakteristika "stor amplitude" og "høje frekvenser". Et overskridelsesvarighedssignal S23 videreforar-bejdes imidlertid digitalt for at fastslå, om det store, højfrekvente indgangssignal er langvarigt. Tælleren 35 omfatter to signal indgange: en indgang til overskridelsessignalet S21 og en nulstillings-indgang, ίο som sammen med inverteren 34 konstant tilbagestiller tælleren 35 til nul-tiIstanden, undtagen ved forekomsten af et overskridelsesvarighedssignal S23. Så længe et overskridelsesvarighedssignal S23 er til stede, tæller tælleren 35 overskridelsessignalerne S21. Efter indgang af et vist antal overskridelsessignaler S21 gælder indgangssignalet som en is genkendt svingning. Tælleren 35 frembringer derpå sammen med OG-porten 36 svingningsgenkendelsessignaler S3. Disse svingningsgenkendelsessignaler S3 er optællingsimpulser, og de kan afgives direkte til tælleren 19 i søgekredsløbet 7'. Dermed behøver denne koblingsvariant ingen oscillator 22 i svingningsfrekvenssøgekredsløbet.

20 Fig. 7 viser en yderligere modifikation af kredsløbene på fig. 2 og 4, hvor det første og andet sammenligningsled (10 - 12, 13 - 16) er erstattet af digitale indretninger. Tælleren 37 nulstilles ved hver ankomst af et overskridelsessignal S21 til en OOO-tiIstand. Dette forløb svarer til en hurtig opladning af kondensatoren 11 i analog-varianten 25 på fig. 2. Tælleren 37, hvis udgang Q befinder sig i "lav"-tilstand, begynder at tælle i retning af en anden tællerstand med en af oscillatoren 38 på forhånd fastsat hastighed. Denne tælling svarer til udladning af kondensatoren 11 i analog-varianten. Ved hjælp af inverteren 39 omformes "lav"-tiIstanden på udgang Q fra tælleren 37 til en "høj"-til-30 stand på indgangen til OG-porten 40, hvorved optællingsimpulserne fra oscillatoren 38 videreføres. Såfremt der indtræffer et yderligere overskridelsessignal S21, før tælleren 37 når sin anden tællerstand, forbliver udgangen Q på tælleren 37 på "lav". Når tælleren 37 imidlertid den anden tællerstand, bliver udgangen Q på tælleren 37 skiftet til 35 "høj", og OG-porten 40 spærrer optællingsimpulserne fra oscillatoren y' -10 - DK 169012 B1 38. Opnåelsen af den anden tællerstand svarer til afladningen af kondensatoren 11 indtil tærskelværdien UT2 på fig. 3.

Tælleren 35 måler svarende til det andet sammenligningsled 13 til 16 i analog-varianten varigheden Tj af en række på hinanden følgende 5 overskridelsessignaler S21. Denne tæller 35 bliver til stadighed kun nulstillet til en OOO-tilstand, når der ikke foreligger et overskridelsessignal S21 ved OG-porten 41: Så snart et overskridelsessignal S21 optræder, kobles begge indgange på OG-porten 41 til en "høj"-tiIstand, hvilket ved nulstil!ingsindgangen på tælleren 35 giver en "lav"-til-lo stand. Tælleren 35 tæller ved hjælp af tælleimpulser fra oscillatoren 38, indtil overskridelsessignalerne S21 forsvinder, eller indtil en på forhånd fastsat, meget høj tællerstand opnås. Den meget høje tællerstand kan sammenlignes med den langsomme opladning af kondensatoren 15 indtil en tærskelværdi UT3 i analog-varianten. Svingningsgenkendelses-15 signalerne S3 frembringes af tælleren 35 som i den tidligere beskrevne modifikation (se fig. 6).

20

Claims (13)

1. Kredsløb til genkendelse af svingninger på basis af akustiske tilbagekoblingseffekter med en tærskel værdi komparator (9), som ved overskridelse af amplituden for et indgangssignal (S2) over en på forhånd fastsat amplitudetærskelværdi (UT1) frembringer overskridelsessignaler 5 (S21) af samme varighed som tærskelværdioverskridelsen, kende tegnet ved» en første tærskelværdikomparator (9) til vurdering af amplituden af indgangssignalerne (S2); ίο - et første sammenligningsled bestående af en anden tærskel værdikomparator (12) med en amplitudetærskelværdi (UT2) og en lade og udladningsindretning (10, 10', 11) til bestemmelse af tidsafstandene (t0 - tn) mellem enkelte signaler, og et andet sammenligningsled bestående af en tredie is tærskel værdi komparator (16) med en amplitudetærskelværdi (UT3) og en lade- og udladningsindretning (13, 14, 15) til bestemmelse af varigheden (Τχ) af en signalgruppe, når en række indgangssignaler (S2) følger tæt på hinanden.

2. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved» et det første sammenligningsled (10 - 12; 37 - 40) afgiver et overskridelsesvarighedssignal (S23) sålænge tidsafstandene (t0 - tn) mellem de enkelte signaler underskrider et på forhånd fastsat, første tidsinterval (Til), og at det andet sammenligningsled (13 - 16; 34 - 36; 38, 41) afgiver et 25 svingningsgenkendelsessignal (S3), så længe overskridelsesvarighedssignalet (S23) overskrider et på forhånd fastsat andet tidsinterval (TI2).

3. Kredsløb ifølge ethvert af kravene 1 og 2, kendetegnet ved» et den anden tærskelværdikomparator (12) er anbragt ved udgangen fra den første tærskelværdikomparator (9) i tærskel værdikomparatorind-30 retningen i den anden tærskel værdikomparator (12) som et første sammenligningsled, hvis lade- og afladeindretning (10, 10', 11) kan oplades ved forekomsten af overskridningssignaler (S21) og i tidsafstandene mellem overskridningssignalerne (S21) aflades med en på forhånd fastsat / ..... -____i - 12 - DK 169012 B1 tidskonstant, og de frembragte opladnings- og afladningssignaler (S22) kan sammenlignes med ampi i tudetærskel værdien (UT2) i den anden tærskel -værdikomparator (12) ved hjælp af sammenligningsleddet, hvor det frembringer et overskridelsesvarighedssignal (S23) i den tid, hvor amplitu-5 detærskel værdi en (UT2) i den anden tærskel værdi komparator (12) overskrides.

4. kredsløb ifølge ethvert af kravene 1 - 3, kendetegnet ved* at den tredie tærskel værdikomparator (16) er anbragt ved udgangen fra den anden tærskel værdi komparator (12) som et led til vurdering af ίο en række på hinanden følgende overskridelser, hvis lade- og afladeind-retning (13 - 15) i den tid, hvor et overskridelsesvarighedssignal (S23) forekommer, kan oplades med en på forhånd fastsat tidskonstant og kan aflades ved afslutningen af hvert overskridelsesvarighedssignal, og at den tredie tærskel værdikomparator (16) frembringer svingningsgenken-15 delsessignalet (S3), når oplade- og afladesignalet (S24) i lade- og af-ladeindretningen (13 - 15) overskrider amplitudetærskelværdien (UT3) i den tredie tærskel værdikomparator (16).

5. Kredsløb ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, tt det pågældende tidsinterval (Til; TI2) på forhånd er fastsat ved hjælp af en 20 tidskonstant i forbindelse med en tærskelværdi (UT2, UT3).

6. Kredsløb ifølge kravene 1-5, kendetegnet ved, tt det første tidsinterval (Til) på forhånd er fastsat ved hjælp af tidskonstanterne i en udladningsindretning (10, 11; 37, 38) til overskridelsessignalerne (S21) efter en forudgående opladning i en opladeindret- 25 ning (10‘, 11; 37), og at tærskelværdien (UT2) er en tærskel værdi komparator (12; 37, 40) til op- og afladningssignalerne (S22).

7. Kredsløb ifølge kravene 1-5, kendetegnet ved, tt det andet tidsinterval på forhånd er fastsat af tidskonstanterne for en opladeindretning (14, 15; 35, 38) til overskridelsesvarighedssignalerne 30 (S23), og tærskelværdien (UT3) er en tærskel værdi komparator (16; 35, 41. til opladningssignalerne (S24) til overskridelsesvarighedssignalerne.

8. Kredsløb ifølge et af kravene 6 eller 7, kendetegnet ved, at opladnings- eller udladningsindretningen (10 - 11, 13 - 15) om- 35 fatter en kondensator (11, 15), som sammen med en op- eller udladnings- DK 169012 B1 - 13 - modstand (10, 14) bestemmer tidskonstanten.

9. Kredsløb ifølge krav 8, kendetegnet ved» et tærskelværdien er et analogsignal, med hvilket opladnings- og udladningssignalet for kondensatoren (11, 15) kan sammenlignes, s

10. Kredsløb ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, et opladnings- eller udladningsindretningen (35, 37, 38) omfatter en tæller (35, 37), hvis tællehastighed er bestemt af tidskonstanten.

11. Kredsløb ifølge krav 10, kendetegnet ved, et tærskelværdien på forhånd fastsættes af en tællerstand. ίο

12. Kredsløb ifølge ethvert af kravene 6, 10 eller li, kende tegnet ved, et der ved udgangen fra en tærskel værdikomparator (9), som frembringer overskridelsessignalerne (S21), er anbragt en første tæller (37) som et led til bedømmelse af tidsafstandene (t0 - tn) mellem overskridelsessignalerne, der med forekomsten af hvert overskridelis sessignal (S21) sættes til en første tællerstand og i afhængighed af tælleimpulserne fra en tælleimpulsgenerator (38) tæller i retning af en anden tællerstand og frembringer overskridelsesvarighedssignalet (S23), indtil den anden tællerstand er nået.

13. Kredsløb ifølge krav 12, kendetegnet ved, et der ved 20 udgangen fra den første tæller (37) er anbragt en anden tæller (35) som et led til bedømmelse af en række på hinanden følgende overskridelsessignaler (S21), der før forekomsten af et overskridelsesvarighedssignal (S23) holdes på en første tællerstand og efter forekomsten af et overskridelsesvarighedssignal tælles op i afhængighed af tælleimpulserne 25 fra en tælleimpulsgenerator (38) i retning af en anden, tællerstand og frembringer svingningsgenkendelsessignalet (S3), når den anden tæller (35) når den anden tællerstand, og bliver der, indtil den anden tæller nul sti lies til den første tællerstand. 30