DK169231B1 - Calciumkosttilskudspræparat til opløsning i vand, fremgangsmåde til fremstilling af et sådant, fremgangsmåde til fremstilling af en drikkelig væske baseret derpå, og drikkelig væske, der er egnet som kosttilskud af calcium - Google Patents

Description

i DK 169231 B1

Den foreliggende opfindelse angår et calciumkosttilskudspræparat til opløsning i vand omfattende en tilnærmelsesvis tør blanding af en eller flere calciumforbindelser og en citratforbindelse, en fremgangsmåde til fremstilling 5 af et sådant præparat til opløsning i et vandigt opløsningsmiddel til dannelse af en drikkelig væske, en fremgangsmåde til fremstilling af en sådan drikkelig væske, og en drikkelig væske, der er egnet til kosttilskud af calcium uden væsentlig øget risiko for dannelse af calci-10 umnyresten.

Mineralet calcium er en vigtig human kostkomponent, som kræves for at opnå tilstrækkelig dannelse og opretholdelse af ben såvel som til diverse metaboliske funktio-15 ner. Disse metaboliske funktioner af calcium er ufuldstændigt forstået, men de involverer sandsynligvis i det mindste delvist forandringen og den funktionelle kontrol af proteiner såsom enzymer.

20 En sikkerhed for et tilstrækkeligt indtag af calcium igennem kosten er således vigtig for normal udvikling, metabolisme og opretholdelse. Kostindtag af calcium alene er imidlertid utilstrækkeligt til at sikre, at tilstrækkelige calciumniveauer er tilrådighed for krævende leg-25 mesfunktioner. Calcium i kosten skal absorberes fra fordøjelsessystemet før det kan blive benyttet. Urinudskillelsen af absorberet calcium må endvidere tages i betragtning, navnlig hos personer, som kan være disponeret for dannelse af calciumholdige nyresten.

30

Den intestinale absorption af calcium fremmes af vitamin D og kan ligeledes blive påvirket af den særlige kemiske form af det indtagne calcium.

35 Blandt de særlige relevante sygdomstilstande som kræver tilskud af calcium er osteoporosis. Osteoporosis er en tilstand, som er karakteriseret ved formindskelse af ben- DK 169231 B1 2 massen, og som giver mere skrøbelige og brudfølsomme ben.

Den tiltagende ældre population accentuerer yderligere betydningen af denne sygdom, idet osteoporosis sædvanligvis er et aldersrelateret fænomen. Postmenopausale kvin-5 der anses alment for at være mest disponerede for osteoporosis. Som demonstreret af Heaney et al., J. Lab. Clin.

Med. (1978) Vol. 92 No. 6 pp. 953-963, krævede postmenopausale kvinder, med mindre de bliver behandlet med østrogener, et indtag af calcium for at opretholde en neu-10 tral calciumbalance. Dette forøgede indtag af calcium blev henholdt til en formindskelse i produktionen af en aktiv vitamin-D-forbindelse og calciumabsorption, hvoraf begge måske er relateret til fravær af østrogener. Recker et al.. Annals Int. Med. (1977) Vol. 87 No. 6 pp.

15 649-655 demonstrerede, at yderligere bentab hos osteopo- rosis-disponerede postmenopausale kvinder kunne blive forebygget ved østrogenbehandling eller i en mindre udstrækning ved kosttilskud af calciumcarbonat.

20 1 et andet studium vedrørende osteoporosis af postmeno pausale kvinder fandt Nordin et al., Brit. Med. J. (1980)

Vol. 280 pp. 451-454 tre behandlinger, hvorved det lykkedes at nedsætte eller ophæve yderligere bennedbrydning. Disse tre behandlinger var: kosttilskud af calcium, øs-25 trogenhormonbehandling, og behandling ved østrogenhormon plus l-alpha-hydroxy-vitamin-Dg.

Behandlingen af personer med østrogenhormoner kan have uønskede effekter såsom stimulation af østrogenafhængige 30 tumorer. Behandling af personer med vitamin-D-derivater kan være utilrådeligt på grund af en potentiel toxisk effekt, når overskud af vitamin-D indgives. Et effektivt kosttilskud af calcium forekommer at være en tilrådelig behandling af osteoporosis.

For visse personer kan kosttilskud af calcium imidlertid forøge calciumindholdet i urinen og fører til dannelse af 35 DK 169231 B1 3 calciumholdige nyresten (nephrolithiasis).

Nyrestensdannelse kan være resultatet af en række betingelser, hvoraf en er tilstedeværelsen af overdrevne mæng-5 der af calcium i urinen. Pak et al., N. Eng. J. Med. (1974) Vol. 290 pp. 175-180 har vist, at calciumniveauer i urinen og dannelse af renale calciumsten er formindsket, når patienter med en historie af tilbagevendende calcium-nephrolithiasis gives en kost med lavt calcium-10 indhold og behandles oralt med cellulosephosphat. Pak, Urolithiasis Research (1976) ed. by. H. Fleisch et al., Plenum Pub. Co., N.Y., pp. 213-224, demonstrerede, at når patienter med absorptiv hypercalcuria gives calciumgluco-nat, udviser de et forøget calciumindhold i urinen, hvil-15 ket fører til et forøget aktivitet-produktforhold, som er et mål for graden af calciumoxalatmætning i urinen. Calciumtilskud gør dem således mere disponerede for dannelse af nyresten, idet deres urin bliver mere overmættet med hensyn til et fælles stensalt (calciumoxalate).

20

Belizan et al., J. Am. Med. Ass'n. (1983) Vol. 249 No. 9 pp 1161 - 1165, viste, at unge voksne udviste reduktion i blodtrykket, når deres kost blev suppleret med 1 g calcium som grundstof pr. dag i form af calciumcarbonat og 25 calciumlactat-gluconat. En lignede observation blev lavet hos gravide kvinder, Belizan et al., Am. J. Obstet. Gynecol (1983) Vol. 146 No. 2 pp. 175 - 180. For tiden eksisterer den mulighed, at et tilstrækkeligt indtag af calcium kan være en vigtig faktor i kontrol af blodtryk.

30 Ydermere har det været foreslået, at cancer i colon kan blive nedsat ved forøgelse af calciumindtaget i kosten.

Kronisk diarre-syndrom, hvor bentab kan forekomme, involverer også sommetider calcium-nephrolitiasis. Dette syn-35 drom kan være resultatet af kirurgisk resektion eller inflammation af fordøjelseskanalen. Bensygdomme kan forekomme fordi patienter med denne sygdomstilstand dårligt DK 169231 Bl 4 absorberer calcium fra tarmen. Nyresten kan blive udviklet af forskellige årsager, der omfatter koncentreret urin, unødvendig surhed af urinen og lavt citratindhold i urinen. Medens disse patienter kræver calciumtilskud til 5 forebyggelse af bentab, må de imødese faren for dannelse af flere nyresten, når de indtager mere calcium.

Kosttilskud, der indeholder calcium forekommer at være et vigtigt skridt til kontrol af uønskede sygdomstilstande, 10 der omfatter osteoporosis, bentab ved kronisk diarresyndrom og muligvis også i det mindste visse typer af hypertension og colon cancer. Sådan et calciumtilskud kan imidlertid forårsage uønskede virkninger fortrinsvis nephrolithiasis .

15

Kosttilskud af calcium bliver generelt anset for at være mest effektivt, når calcium absorberes effektivt fra fordøjelseskanalen. En fremgangsmåde til at tilvejebringe effektivt absorberbart calcium, mens den samtidigt for-20 hindrer calcium-nephrolithiasis, er derfor ønskelig.

Det følgende er en mere detaljeret klinisk beskrivelse af nogle af de ovennævnte sygdomstilstande såvel som en beskrivelse af andre tilstande, i hvilke calciumcitrat for-25 trinsvis forekommende på væskeform som i denne opfindelse kan være nyttigt.

Hypoparathyreosis 30 Hypoparathyreosis, enten parathyroid hormondeficient eller -resistent, er klinisk set karakteriseret ved hypocalcemia (lavt indhold af calcium i blodet fra svækket skeletmobilisering og tarmabsorption af calcium) og hyperphosphatemia (højt indhold af phosphat i blodet fra 35 defekt renal phosphat-clearance), Breslau and Pak, Metabolism, Vol. 28, pp. 1261-1276, 1979. Det har været sædvane at give calciumtilskud og exogene vitamin-D-sub- DK 169231 B1 5 stanser for at korrigere disse forstyrrelser.

Medens der har været betragteligt fremskridt i den terapeutiske administration med indførelsen af aktivt vita-5 min-D-metabolit, l^S-COH^vitamin-D, på markedet, fortsætter tre områder med at bringe nogen bekymring. For det første kan nogle patienter vise variabelt respons på l,25-(OH)2Vitamin-D og kan nogle gange udvikle hypercal-cemia/hypocalcemia. For det andet kan væsentlig hypercal-10 curia (højt calciumindhold i urinen) følge efter, når normale calciumkoncentrationer i serum er genetableret ved behandlingen. Nogle patienter kan udvikle nyresten.

For det tredie kan phosphorindholdet i serum forblive højt, især når vitamin-D-substanser er givet. Behovet for 15 calciumtilskud, som tilvejebringer tilgængeligt calcium, såvel som binder phosphat, synes at være klart.

Postmenopausal Osteoporosis 20 Der er fornylig blevet vist en betragtelig interesse med hensyn til den potentielle therapeutiske rolle af calciumtilskud i forbyggelse af postmenopausal osteoporosis. Begrundelsen for at benytte calciumkosttilskud ved postmenopausal osteoporosis er opdagelsen af, at calciumab-25 sorptionen antagelig på grund af den defekte renale syn-these af 1,25-(OH)2vitamin-D ofte undertrykkes. Et højere indtag af calcium er derfor nødvendigt for postmenopausa-le kvinder for at forebygge en negativ calciumbalance. Heaney et al., J. Lab. Clin. Med., Vol. 92, p. 953, 1978, 30 viste, at mængden af calcium, der kræves indtaget for at opnå en neutral calciumbalance, er forøget med omkring 500 mg/dag til næsten 1500 mg/dag ved begyndelsen af menopausen. Deres studium tilvejebragte en eksperimentel basis for anbefalingen fra den nyligt afholdte konference 35 "Consensus Development Conference on Osteoporosis", af et indtag af calcium på 1000-1500 mg/dag for "at reducere forekomst af osteoporosis hos postmenopausale kvinder".

DK 169231 B1 6

Da det gennemsnitlige kostindtag af calcium hos postme-nopausale amerikanske kvinder kun er omkring 500 mg/dag synes behovet for calciumkosttilskud at være klart.

5 Slut-stadiet af renale sygdomme

De pathogene mekanismer, der er ansvarlige for udviklingen af renal osteodystrophia er baseret på flere faktorer. De omfatter renal tilbageholdelse af phosphat, in-10 testinal malabsorption af calcium, renal tilbageholdelse af aluminium og acidose. Der er visse tegn på, at disse forstyrrelser kan blive forstærket ved calciumcitrattera-pi.

15 Betydningsfulde beviser støtter synspunktet, at phosphat-tilbageholdelse ved renale fejl spiller en hovedrolle i udviklingen af sekundær hyperparathyreosis. Phosphattil-bageholdelse, der er resultatet af en reduktion i den glomerulære filtrationshastighed, kan forårsage en tran-20 sientiel nedgang i calciumkoncentrationen i serum for milde til moderate renale sygdomme. I et forsøg på at normalisere calciumindholdet i serum og phosphorniveauer-ne er parathyroidhormon-sekretionen forøget, hvilket fører til sekundær hyperparathyreosis. Når den glomerulære 25 filtrationshastighed formindskes til mindre end 25% af det normale kan en betydelig hyperphosphatemia indtræde på grund af utilstrækkelig kompensation af parathyroid-stimulationen. Sekundær hyperparathyreosis er ansvarlig for udviklingen af ostitis fibrose (bendestruktion), hvor 30 hyperphosphatemia bidrager til forkalkning af blødt væv.

Den intestinale calciumabsorption er typisk reduceret i slut-stadiet af renale sygdomme, stort set på grund af den defekte renale synthese af l,25-(0H)2Vitamin-D. Den 35 reducerede intestinale calciumabsorption bidrager til udviklingen af sekundær hyperparathyreosis. Exogent 1,25-(OH)2vitamin-D kan genoprette normal intestinal calcium- DK 169231 B1 7 absorption, men denne kan være blevet kompliceret af hyppig udvikling af hypercalcemia (højt calciumindhold i blodet).

5 Skønt aluminium-metabolismen hos normale personer er dårligt forstået, har tidligere studier demonstreret, at intestinal absorption og renal exkretion normalt spiller en nøglerolle i aluminium-metabolismen. Aluminium-toxicitet er sjælden hos personer med normal renalfunktion på grund 10 af effektiv renal elimination. Med tabet af renalfunktion akkumuleres aluminium imidlertid i legemet, især i ben. Benbiopsier fra dialysepatienter viste en stærk korrelation mellem tilstedeværelsen af osteomalacia (svækket mi-neralisering af ben) og forhøjede niveauer af aluminium i 15 ben, Hodsman et al., Ann. Xnt. Med., Vol. 94, pp. 629-637, 1981. Der er væsentlige eksperimentelle beviser, der støtter synspunktet, at aluminium-akkumuleringen i ben forårsager osteomalacia.

20 Tidlige rapporter om aluminium-forgiftning, der resulterer i osteomalacia, var fra dialysepatienter, hvor dialy-satet blev fremstillet af drikkevand, der indeholder høje niveauer af aluminium. Etableringen af standarder for tilladelige niveuaer af aluminium i dialysater (mindre 25 end 10 ug pr liter) resulterede i en formindskelse af disse sygdomme i forhold til det tidligere epidemiske omfang og man mente, at aluminium-toxitet ikke længere ville plage patienter i kronisk hemodialyse. Ulykkeligvis har dette ikke været tilfældet. Phosphatbindende geler, 30 fortrinsvis aluminiumhydroxid, er blevet benyttet til at forhindre hyperphosphathemia i kronisk renalfej1 og således at forhindre sekundær hyperparathyreosis. Ulykkeligvis antyder beviser nu, at aluminiumbelastningen, der er overført til patienter med kronisk renalfej1 fra phos-35 phatbindere, der indeholder aluminium, resulterer i aluminium-akkumulering i legemet på grund af en vitamin-D-resistent osteomalacia.

DK 169231 B1 8

Metabolisk acidose komplicerer hyppigt årsagen til kroniske renale sygdomme på grund af defekt i renalelimina-tion af syre. Tab af benmasse kan følge efter, muligvis på grund af behovet for en stødpude mod syrebelastningen 5 af benmineraler.

Det er blevet almindeligt at give opløselige alkalistoffer for at korrigere acidose. De typisk benyttede alkalistoffer såsom citrat- eller bicarbonatsalte af natrium og 10 kalium påfører en mængde af disse kationer, som muligvis ikke er fordelagtige eller sikre hos patienter med slutstadiet af renale sygdomme.

Essentiel hypertension 15

Der er beviser på, at et calciumkosttilskud kan være fordelagtigt ved essentiel hypertension. Kostforløb har vist et lavere indtag af calcium blandt patienter med essentiel hypertension. Ioniseret calcium i serum er blevet 20 rapporteret lavt i den lavmolekylære reninsubtype. Calciumtilskud til reduktion af blodtryk er blevet rapporteret i indledende forsøg hos kontrolpersoner, gravide kvinder, og patienter med essentiel hypertension.

25 Der er nogle beviser på varierende virkninger af vasode-pressorer af forskellige typer af monovalente kationer og anioner. Forbindelsen mellem natrium i kosten og hypertension har længe være kendt. Muligvis kan .kalium have haft en beskyttende rolle på blodtrykket, Timura et al., 30 Clin. Sci., Vol. 61, pp. 77-80, 1981. Fornyligt er en hy-pertensiv rolle af chloridionen blevet antydet. Imodsæt-ning hertil har bicarbonationer, når de er indgivet som natriumsalt, vist sig at være beskyttende mod udviklingen af hypertension. Varierende virkninger af anioner kan 35 forklares ved forsinkelse af calciumindstrømningen af alkalistoffer.

DK 169231 B1 9

Tysk offentliggørelsesskrift nr. 19 15 509 beskriver modificerende syrekrystaller, hvis overflade helt eller delvist består af dehydreret vandopløseligt salt. Specifikt nævnes citronsyrekrystaller, der er modificeret med 5 calciumhydroxid. Det hverken vises eller antydes, at sådanne modificerede syrekrystaller på fast form som sådan eller i opløst form som en drikkelig væske, er egnede som kosttilskud af calcium.

10 EP patentskrift nr. 0 052 677 beskriver en sammensætning af calciumcarbonat og citronsyre til fremstilling af en carbondioxidudløsende sammensætning. Det nævnes, at sådanne carbondioxidudløsende sammensætninger kan omfatte et lægemiddel, men det hverken vises eller antydes, at en 15 sådan sammensætning på fast form som sådan eller i opløst form som en drikkelig væske, er egnet som kosttilskud af calcium.

WO offentliggørelsesskrift nr. 86/04815 beskriver faste 20 såvel som væskeformige kosttilskudspræparater af calcium, der er i stand til at tilvejebringe mave-tarm-absorberba-re calciumioner samtidig med, at dannelse af calciumhol-dige nyresten forhindres. Den kemiske form af calcium kan vælges blandt en lang række calciumforbindelser, og der 25 indgår tillige et citrat, der kan vælges blandt en række citratforbindelser.

Når kosttilskudspræparatet er på fast form, er molforholdet mellem calcium- og citratforbindelserne fra ca. 0,5 30 til ca. 2,0.

Når kosttilskudspræparatet er på væskeform er molforholdet fra ca. 0,14 til ca. 1,0.

35 Den foretrukne calciumforbindelse og citratforbindelse er tricalciumdicitrat. Ved illustration af kosttilskudspræparaterne benyttes en fast form af calciumcarbonat og DK 169231 B1 10 calciumcitrat (eksempel 1 og 3), en ikke specifik angivet saltform af calcium med citrat og tricalciumdicitrat (eksempel 2 og 4), og et fast præparat af en ikke specifik angivet saltform af calcium med citrat med et molforhold 5 mellem calcium og citrat på 0,33, som opløses i en læskedrik med varemærket Sprite (eksempel 5).

Oer peges således ikke direkte på et calciumkosttilskudspræparat til opløsning i vand omfattende en tilnærmelses-10 vis tør blanding af en eller flere calciumforbindelser, hvori calciumforbindelsen er valgt blandt calciumhydroxid, calciumcarbonat og calciumoxid, og citratforbindelsen er citronsyre, ligesom der heller ikke gives eksempler på sådanne, fremgangsmåder til deres fremstil-15 ling, eller fremgangsmåder til fremstilling af drikkelige væsker baseret på sådanne calciumkosttilskudspræparater, eller drikkelige væsker omfattende sådanne præparater og vand.

20 Dertil kommer, at der ifølge den foreliggende opfindelsen ved valget af calciumforbindelser og citratforbindelse opnås en række overraskende fordele i forhold til kosttilskudspræparaterne ifølge den kendte teknik, der er baseret på tricalciumdicitrat, hvilke fordele er illustre-25 ret i eksemplerne og sammenfattet i tabel 6.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et calciumkosttilskudspræparat, der er meget mere opløseligt, og som tilvejebringer en større biotil-30 gængelighed af calcium end hidtil kendte præparater.

Det er endvidere formålet at tilvejebringe et sådan præparat, der tilvejebringer en mere effektiv binding af phosphat i det intertinale system og som giver en større 35 alkalimængde og et større citrat-urinrespons.

DK 169231 B1 11

Disse formål opnås ifølge opfindelsen ved at tilvejebringe et calciumkosttilskudspræparat til opløsning i vand af den art, der er angivet i indledningen til krav 1, og som er ejendommelig ved det, der er angivet i den kendeteg-5 nende del af krav 1.

Ifølge opfindelsen omfatter calciumkosttilskudspræparatet et materiale, der fortrinsvis består af citronsyre og en eller flere calciumforbindelser, der er valgt blandt cal-10 ciumhydroxid, calciumcarbonat og calciumoxid. Materialesammensætningen er fortrinsvis en i det væsentlige tør blanding, som f.eks. kan blive benyttet som et pulver til på stedet at lave en drik af drikkelig væske. Molforholdet af calciumforbindelsen og citronsyren i calciumkost-15 tilskudspræparatet er mellem ca. 0,6 og ca. 1,5, især ca. 1,25. I en foretrukken udførelsesform består materialesammensætningen i den foreliggende opfindelse i det væsentlige af en blanding af calciumhydroxid og citronsyre, der har et calciumforbindelse/citronsyre-molforhold på 20 ca. 1,25.

Calciumkosttilskudspræparatet ifølge opfindelsen kan opløses i vand under dannelse af et væskeformige calciumkosttilskud, som omfatter opløseligt calciumcitrat, for-25 trinsvis beriget med citronsyre. Calciumkosttilskudspræ paratet kan omfatte et eller flere smagsstoffer, smøremidler, sødestoffer eller farvestoffer, der er anvendelige til at bevare en pulversammensætning eller er anvendelige til at forøge smagen og udseendet af en drikkevare, 30 der er fremstillet deraf.

Den foreliggende opfindelse angår også en fremgangsmåde til fremstilling af et calciumkosttilskudspræparat til opløsning i et vandigt opløsningsmiddel til dannelse af 35 en drikkelig væske, der i det væsentlige består af calciumcitrat og citronsyre. Fremgangsmåden omfatter et blandingstrin, hvori en calciumforbindelse fortrinsvis cal- DK 169231 B1 12 ciumhydroxid og citronsyre blandes i et molforhold for calciumforbindelsen/citronsyren på mellem ca. 0,6 til ca.

1,5, især ca. 1,25.

5 Den foreliggende opfindelse angår ligeledes den drikkelige væske, der i det væsentlige består af calciumcitrat og citronsyre, og kan være fremstillet ved at opløse en mængde af ovennævnte calciumkosttilskudspræparat i en mængde vandigt opløsningsmiddel såsom drikkevand fra ha-10 nen. Sådan en drikkelig væske er egnet som calciumkosttilskud uden væsentlig risiko for at fremme dannelse eller forøgelse af calciumholdige nyresten. Den drikkelige væske omfatter i det væsentlige citronsyre, vand og en calciumforbindelse, der er valgt blandt calciumhydroxid, 15 calciumoxid og calciumcarbonat, og som har et molforhold mellem calciumforbindelsen og citronsyre på mellem ca.

0,6 og ca. 1,5 især ca. 1,25. Den drikkelige væske har fortrinsvis et pH mellem ca. 2 og ca. 7, fortrinsvis mellem ca. 3 og ca. 5. Den drikkelige væske omfatter for-20 trinsvis calcium i en koncentration mellem ca. 500 mg/L og ca. 2000 mg/L og indeholder calciumhydroxid som calciumforbindelsen .

Som et væsentligt aspekt er phosphatindholdet i calcium-25 kosttilskudspræparatet eller væsken ifølge den foreliggende opfindelse fortrinsvis reguleret således, at der opretholdes et vægtforhold mellem phosphat og citrat på mindre end ca. 1,5.

30 I den detaljerede beskrivelse gives beviser på, at blandinger af citronsyre og en calciumforbindelse såsom calciumhydroxid i form af et væskeformigt calciumkosttilskud er mere optimal end tricalciumdicitrat, der gives på tabletform. Skønt calciumhydroxid er en foretrukken calcium-35 forbindelse må det forstås, at calciumoxid og calciumcarbonat kan være lige så nyttige i den praktiske udførelse af den foreliggende opfindelse.

DK 169231 B1 13 I den oprindelige US-patentansøgning, nr. 703 196, blev det vist, at calciumcitrat i form af tricalciumdicitrat, der indgives oralt på fast form, tilvejebringer en større calcium-biotilgængelighed (større evne til at blive ab-5 sorberet) og citrat-urin-respons (stigning i citratindholdet i urinen) end calciumcarbonat. Mere calcium var således i stand til at blive absorberet fra calciumcitrat end fra en sammenlignelig mængde af calciumcarbonat, Nicar and Pak., J. Clin. Endo. Metab. Vol. 61, pp. 391-10 393, 1985. Citratindholdet i urinen steg betydeligt under calciumcitratbehandlingen, men ikke under calciumcarbo-natterapien, Harvey, Zobitz and Pak, J. Clin. Endo, Metab. Vol. 61, pp. 1223-1225, 1985. Da citrat er en inhibitor for dannelse af calciumsten (nyresten), antyder 15 resultaterne, at calciumcitratbehandlingen vil være mindre sandsynlig til at forårsage sådanne sten end cal-ciumcarbonatbehandlingen.

Efterfølgende relaterede US-patentansøgninger (807 530, 20 840 884 og 896 651) angår forbedrede formuleringer af calciumcitrat, som besidder en endnu større biotilgængelighed og citrat-urin-effekt end det originale produkt, i form af et fast præparat af tricalciumdicitrat. Da den faste form af calciumcitrat skal opløses i det intesti-25 nåle system før det kan blive absorberet eller det kan forøge citratindeholdet i urinen, er midler til at forøge opløseligheden af tricalciumdicitrat blevet eftersøgt. To succesfulde fremgangsmåder blev diskuteret i disse tidlige patentansøgninger.

30 Først blev det fundet, at faste præparater af calciumcitrat med et molforhold mellem calcium og citrat på mindre end 1,5, hvori en værdi på 1,5 repræsenterer molforholdet for tricalciumdicitrat, havde en større vandig opløselig-35 hed. I en syntetisk opløsning, som efterligner mavesaften, pH 3 og 37 °C, blev citratberiget calciumcitrat på fast form, der havde et molforhold mellem calcium og ci- DK 169231 B1 14 trat på 0,67, således 8,85 gange mere opløseligt end tri-calciumdicitrat. Dette citratberigede calciumcitrat blev også fundet at være mere absorberbart fra det intestinale system. Hos tre normale personer var stigningen i cal-5 ciumindholdet i urinen efter indtagning af denne modificerede faste form af calciumcitrat 24 % større end efter indtagelse af en ækvivalent mængde af tricalciumdicitrat.

For det andet kunne en mere opløselig form af calciumcitrat fremstilles ved at forblande fastsatte mængder af 10 calciumhydroxid og citronsyre, der var tilstrækkelige til at opnå et ønskeligt molforhold mellem calcium og citrat.

Når vand blev tilsat opløste blandingen sig let, idet der blev frembragt opløseligt calcium og citrat uden udvikling af carbondioxid. Denne forblanding af calciumhy-15 droxid og citronsyre var meget mere velegnet til frem stilling af væskeformige calciumpræparater end foruddannet og citratberiget calciumcitrat, som benyttede længere tid til at blive opløst.

Der er givet yderligere data vedrørende underbygningen af 20 nytten af at forblande en calciumforbindelse og citronsyre ved fremstilling af væskeformige calciumkosttilskudspræparater. Et letopløseligt, pulverformigt præparat af citronsyre og en calciumforbindelse såsom calciumhydroxid, der indeholder en ønsket mængde calcium, kan oplø-25 ses i et vandigt opløsningsmiddel såsom vand, frugtjuice eller læskedrik før indtagelse. Forskellige blandinger med varierende relative mængder af calciumforbindelse og citronsyre blev testet for at bestemme den optimale opløselighed, calciumbiotilgængelighed og citrat-urin-virk-30 ning. Sådan et kosttilskudspræparat skulle især være nyttigt ved korrektion af hypocalcemia hos patienter med hy-poparathyreosis til forebyggelse af bentab hos postmeno-pausale kvinder, regulering af phosphattilbageholdelse hos patienter med slutstadiet af renale fejl og til be-35 handling af essentiel hypertension.

DK 169231 B1 15

Et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat, der er nyttigt til forebyggelse eller behandling af hypoparathyreo-sis, postmenopausal osteporosis, phosphattilbageholdelse af kroniske renalfejl og essentiel hypertension opnås ved 5 en letopløselig forblanding af citronsyre og en calciumforbindelse, fortrinsvis calciumhydroxid.

Fra de førnævnte virkninger af det væskeformige calciumkosttilskudspræparat, der fremstilles ud fra letopløseli-10 ge forblandinger af calciumforbindelser og citronsyre, skulle det være klart, at disse letopløselige blandinger vil være mere effektive end fast tricalciumdicitrat, eller i hvert fald end calciumcarbonat, ved administration ved de forskellige kliniske forstyrrelser, der er beskre-15 vet tidligere.

Calciumcarbonat er det mest benyttede calciumkosttilskud.

Der er et teoretisk grundlag for at bekræfte, at calciumcitrat kan være optimal for behandlingen af hypopa-20 rathyreosis.

For det første er calcium mere absorberbart fra calciumcitrat end fra calciumcarbonat. Mens calciumcarbonat generelt kræver tilstrækkelig mavesyresekretion for at kun-25 ne blive opløst og absorberet, er calciumcitratabsorptio- nen mindre afhængig af syresekretionen, især i dens modificerede letopløselige forblanding. Forskellen i calcium-absorberbarhed mellem de to salte kan være mere udpræget ved hypoparathyreosis fordi mavesyresekretionen kan være 30 svækket på grund af hypocalcemia. Den forbedrede calcium- biotilgængelighed af calciumcitrat kan reducere kravet til vitamin-D-substanser.

For det andet skulle calciumcitratterapi forøge citrat-35 exkretionen, især når det gives på den citratrige form.

Der skulle være en reduceret tilbøjelighed til udkrystallisationen af stendannende calciumsalte i urinen på grund DK 169231 B1 16 af citratets inhibitoriske aktivitet. Denne virkning skulle hjælpe med at reducere risikoen for stendannelse, som af og til kan komplicere denne tilstand.

5 For det tredie er calciumcitrat i stand til at binde phosphat fra kosten i den intestinale lumen. Denne bindingskapacitet skulle være større for blandinger af calciumhydroxid og citronsyre end for calciumcarbonat eller fast calciumdicitrat på grund af den større eller hurti-10 gere opløselighed af forblandinger og tilgængelighed af calcium. Der skulle derfor således være mulighed for en bedre kontrol af hyperphosphatemia.

I nylige rapporter er det blevet vist, at calciumcarbonat 15 er ineffektiv til forhindring af vertebral bentab hos postmenopausale kvinder, Christiansen et al., J. Bone Min. Res. 166A, 1986. Tidligere studier af denne opfindelses opfindere viste, at tricalciumdicitrat kan være potentielt set mere effektiv end calciumcarbonat i for-20 hindring af bentab. Den tidligere US-patentansøgning 807 530 præsenterede preliminere data, der viser, at calciumcitrat kan afbøde yderligere bentab. Denne konklusion blev afledt på basis af opdagelser af, at calciumcitrat 25 (a) tilvejebringer en beskeden, men endelig alkalibelast ning, som kan udvise en beskyttende effekt mod bentab, (b) tilvejebringerr større calciumbiotilgængelighed, og 30 (c) kan være forbundet med en reduceret risiko for udkrystallisation af stendannende calciumsalte på grund af citrat-urin-responset.

35 Et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat i form af blandinger af calciumhydroxid og citronsyre skulle være mere effektivt end tricalciumdicitrat på grund af dets DK 169231 B1 17 større opløselighed, biotilgængelighed, tilvejebringelse af en alkalibelastning og citrat-urin-virkning.

Der er en god teoretisk basis for at bekræfte, at trical-5 ciumdicitratterapi skulle forstærke komplikationer ved kroniske renale fejl.

For det første skulle calciumcitrat forhindre phosphat-tilbageholdelse ved at binde phosphat i det intestinale 10 system. Høje doser af andre calciumsalte, calciumcarbonat med 3-20 g calcium/dag, har vist sig at forhindre absorptionen af indtaget phosphat, Clarkson et al., Clin. Sci.,

Sol. 30, pp. 524-438, 1966. Calciumcitrat kan være endnu mere effektivt end calciumcarbonat til at binde phosphat 15 i det intestinale system og til at forhindre phosphattil-bageholdelse. Før calcium kan binde phosphat i tarmen skal calcium først dissocieres fra dets dermed forbundne anion. Calciumcitrat har en større vandig opløselighed end calciumcarbonat. Dette faktum redegører til dels for 20 den højere calciumabsorberbarhed og biotilgængelighed af calciumcitrat. Mere frit calcium skulle således være tilgængeligt fra calciumcitrat end fra calciumcarbonat til at danne komplekser med phosphatet i tarmen. Denne konklusion er støttet på studier af McDonald et al., Clin.

25 Sci., Vol. 26, pp. 27-39, 1964, som fandt, at en beskeden dosis af calciumcitrat på 2 g calcium/dag var effektiv til at genoprette den normale phosphatkoncentration i serum hos patienter med renale fejl. Vore egne primære data har vist, at en tilfredsstillende kontrol af hyperphos-30 phatemia kunne blive opnået hos størstedelen af patienterne med tricalciumdicitrat ved en dosis på 1,5-2,75 g calcium/dag. Aluminiumkoncentrationen i serum faldt yderligere fra 127 ng/ml før behandlingen til 79 ng/ml efter 8 ugers behandling (p<0,05).

For det andet kan calciumcitratkosttilskud tilvejebringe tilstrækkeligt calcium til absorption for derved at afbø- 35 DK 169231 Bl 18 de malabsorption af calcium hos patienter med renale sygdomme i slutstadiet. Calciumcitrat kan være mere effektivt i denne hensigt end calciumcarbonat, som er det mest benyttede calciumsalt.

5

For det tredie kan calciumcitratkosttilskud forebygge behovet for benyttelse af aluminiumholdige antacider til binding af phosphat, og således reducere aluminiumbelastningen. Faldet i aluminiumkoncentrationen i serum er tid-10 ligere blevet belyst.

Endelig kan calciumcitrat forbedre metabolisk acidose, idet det tilvejebringer en alkalisk belastning.

15 De ovenfor nævnte forventninger til tricalciumdicitrat skulle være endnu mere anvendelige for det væskeformige calciumkosttilskudspræparat ifølge opfindelsen omfattende blandinger af calciumhydroxid og citronsyre. På grund af dets hurtige opløselighed skulle sådanne forblandinger 20 være mere effektive til binding af phosphat og reguleringen af hyperphosphatemia. De skulle være endnu mere effektive til afhjælpning af sekundær hyperparathyreosis på grund af dets calciumabsorption. Der skulle være en bedre regulering af metabolisk acidose, idet der bliver tilve-25 jebragt en større alkalimængde (citrat).

Den foreliggende opfindelse bygger delvist på observationer, der vedrører virkningerne af calciumcarbonat, tricalciumdicitrat (fast) og placebo i essentiel hyperten-30 sion. Hverken calciumcarbonat eller tricalciumdicitrat (800 mg/dag) var effektive i sænkning af blodtrykket. Det forventes, at et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat i form af blandinger af calciumhydroxid og citronsyre vil vise en hypertensiv virkning på grund af dets større cal-35 ciumabsorpberbarhed og alkalimængde.

DK 169231 B1 19 I det følgende er gengivet resumé af studier med forblandinger af calciumhydroxid og citronsyre, der viser en overlegenhed i opløselighed og absorptionsevne.

5 Adskillige blandinger af calciumforbindelser og citronsyre blev testet. Deres molforhold mellem calcium og citrat løb fra 1,5 til 0,67. Opløseligheden, der var defineret som mængden af totalt calcium i opløsning, blev testet for disse blandinger, der indeholdt 500 mg calcium 10 i 3 ml vand. Opløseligheden var afhængig af pH, inkubationstid og det molære forhold mellem calcium og citrat.

Alle blandinger blev let opløst i vand. Alle blandinger opløstes hurtigt og forblev i opløsning i det mindste 1 time ved et bredt pH-område (2-7). Ved en længere varig-15 hed af inkubationen såvel som ved højere pH-værdier forekom calciumudfældning af calciumcitrat, hvilket efterlod et mindre calciumindhold i opløsningen. Efter 24 timers inkubation nærmede den endelige opløselighed sig den, der blev fundet, når en tilsvarende fast form af calciumci-20 trat og citronsyre blev benyttet til at formulere de samme calcium/citrat-blandinger. Perioden, der krævedes for udfældning af calciumcitrat efter den oprindelige opløsning, var længere for citratrige blandinger med et lavere calcium/citrat-forhold. Den endelige opløselighed var 25 højere for blandinger med et lavere calcium/citrat-for-hold.

Absorption af calcium fra det intestinale system, som blev testet hos normale personer, var større for væske-30 formige calciumformuleringer, der var forberedt fra blandinger af calciumforbindelser og citronsyre, end fra et fast præparat af præformuleret tricalciumdicitrat. Absorptionen af calcium fra blandingen med et molforhold mellem calcium og citrat på 1,5 var 27-63 % større end 35 det fra det præformulerede faste præparat med samme molforhold (tricalciumdicitrat). Den højeste biotilgængelighed blandt de forskellige testede præparater blev opnået DK 169231 B1 20 med forblandingen af calciumforbindelser og citronsyre med et molforhold mellem calcium og citrat på 1,25.

Indtagelse af opløste blandinger af calciumhydroxid og 5 citronsyre, især de der indeholder et overskud af citronsyre, forårsagede en mere udpræget stigning i citratindholdet i urinen (inhibitor for stendannelsen) end indtagelsen af sammenlignelige mængder med hensyn til calcium af fast tricalciumdicitrat.

10

Blandinger af citronsyre og calciumforbindelser såsom calciumhydroxid repræsenterede således effektive midler til at tilvejebringe et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat. De kunne blive opløst hurtigt i en vandig væske 15 eller i en læskedrik før indtagelsen. Forblandingspræparatet med et molforhold mellem calcium og citrat på 1,25 var særligt egnet på grund af et ønsket citratindhold på 60 meq/dag, under antagelse af et calciumindtag på 1 g/-dag, en tilstrækkelig opløselighed og en optimal calcium-20 biotilgængelighed. Andre blandinger med forskellige molforhold kan være nyttige under særlige omstændigheder. På grund af disse egenskaber kan et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat, der er tilvejebragt ved blandinger af en calciumforbindelse såsom calciumhydroxid og citron-25 syre, være mere nyttig til at øge calciumkoncentrationen i serum ved hypoparathyreosis, til at forhindre bentab hos tidligt postmenopausale kvinder, til at regulere hyperphosphatemia ved renal osteodystrofi og til at sænke blodtrykket ved calciumfølsom essentiel hypertension end 30 et tabletpræparat af tricalciumdicitrat. Det forventes ydermere, at et sådan væskeformigt calciumkosttilskud vil være ledsaget af en yderligere reduktion i risikoen for stendannelsen på grund af en mere udpræget citrat-urin-virkning.

Der er tilvejebragt beviser på, at blandinger af citronsyre og en calciumforbindelse såsom calciumhydroxid i et 35 DK 169231 B1 21 væskeformigt calciumkosttilskudspræparat ifølge opfindelsen er mere optimale end tricalciumdicitrat, der er fremstillet f.eks. i form af tabletpræparater. Skønt calciumhydroxid er en foretrukken calciumforbindelse må det for-5 stås, at calciumoxid og calciumcarbonat ligeledes kan benyttes i den praktiske udførelse af opfindelsen. En mere detaljeret beskrivelse følger.

For det første blev det fundet, at blandinger af calcium-10 hydroxid og citronsyre er meget mere opløselige end tricalciumdicitrat. Opløseligheden blev bestemt for 500 mg calcium, der er en typisk foreskreven dosis i 300 ml vand svarende til mavesaftvolumet ved indgift af vand med calciumkosttilskudspræparatet ved pH 2 til 7. Blandinger af 15 calciumhydroxid og citronsyre med et molforhold mellem calcium og citrat fra 0,67 til 1,5 blev hurtigt og fuldstændigt opløst i vand ved alle pH-værdier. Efterfølgende blev calciumcitrat udfældet af opløsningen. Tiden til påbegyndelse af udfældningen afhænger af citratindholdet og 20 af pH. Udfældningen fandt således sted inden for en time i tilfældet af en blanding med et molforhold mellem calcium og citrat på 1,5, hvilket repræsenterer molforholdet for tricalciumdicitrat. For citratberigede blandinger med et molforhold mellem calcium og citrat på 0,67 krævedes 25 imidlertid mere end 2 timer før, at calciumcitratudfæld-ningen påbegyndtes. For alle blandinger forekom udfældningen endvidere ved høje pH-værdier, men ikke ved lave pH-værdier. Den totale mængde af udfældet calciumcitrat var større for blandinger med højeste calcium/citrat-for-30 hold (1,5) og mindst for den citratberigede blanding med et molforhold mellem calcium og citrat på 0,67. Ved fuldstændig udfældning approximerede opløseligheden af calciumcitrat sig til den tilsvarende opløselighed af calciumcitrat med samme calcium/citrat-forhold.

I modsætning til dette undergik det fremstillede faste præparat af tricalciumdicitrat kun en gradvis opløsning 35 DK 169231 B1 22 især ved højere pH-værdier. Det fremstillede faste præparat af calciumcitrat med et overskud af citrat således, at molforholdet mellem calcium og citrat var mindre end 1,5, havde en forøget opløselighed. For disse faste præ-5 parater var opløsningshastigheden imidlertid for langsom til at være nyttig til fremstillingen af et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat.

Slutopløseligheden af calciumcitrat var den samme for det 10 udfældede materiale som for den foruddannede forbindelse. Blandinger af calciumhydroxid og citronsyre blev imidlertid opløst hurtigt og tillod gradvist udfældning af calciumcitrat. Over for dette blev foruddannede faste præparater af calciumcitrat opløst gradvist, idet der dannedes 15 opløst calcium og citrat. Forblandingerne af calciumhydroxid og citronsyre tjente således som bekvemme midler til hurtigt at fremstille calcium og citrat på en væskeform. Ved at tilføre et overskud af citronsyre kunne udfældningen af calciumcitrat blive forsinket og præparatet 20 kunne holdes længere i en opløst form.

For det andet var calciumbiotilgængeligheden og absorber-barheden fra tarmene efter oral indtagelse, større fra væskeformuleringer, der var forberedt fra blandinger af 25 calciumhydroxid og citronsyre end fra fast tricalciumdi-citrat. 10 normale personer undergik indirekte målinger af calciumabsorptionen i tarmene over 4 timer efter oralt at have modtaget 500 mg calcium som tricalciumdicitrat på fast form og som forblandinger af calciumhydroxid og ci-30 tronsyre på væskeform med et molforhold mellem calcium og citrat på 1,5, 1,25 og 0,67. Forblandingerne gav større absorberbarhed af calcium end tricalciumdicitrat. Forøgelsen af calcium i urinen under de to sidste timer efter indtagningen af væskeformigt calciumkosttilskudspræ-35 parat var 18-74% større end den følgende indtagelse af fast tricalciumdicitrat med den højeste værdi opnået for en forblanding med et calcium/citrat-molforhold på 1,25.

DK 169231 B1 23

Calciumabsorptionen blev også målt mere direkte ved gen-indvindelse af radioaktivt calcium efter indtagning af mærkede calciumpræparater hos 6 normale personer. Den in-testinale calciumabsorption var større fra væskeformige 5 præparater, der var lavet ud fra blandinger af calciumhydroxid og citronsyre end fra faste præparater af trical-ciumdicitrat med den højeste værdi opnået for forblandinger med et calcium/citrat-molforhold på 1,25 (70 % højere).

10

For det tredie skulle det væskeformige calciumkosttilskudspræparat i form af forblandet calciumhydroxid og citronsyre være mere effektivt end et fast tabletpræpa-rat/tricalciumdicitrat til at binde phosphat i det intes-15 tinale system. Bindingen af phosphat hidrørende fra kosten forekommer lettere med calcium på opløst form end på fast eller udfældet form. Som tidligere beskrevet kan calcium og citrat holdes på opløst form på en metastabil måde, der strækker opløseligheden udover den teoretisk 20 aktuelle slutopløselighed, ved at benytte letopløselige blandinger af calciumcitrat og citronsyre.

For det fjerde giver et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat i form af blandinger af calciumhydroxid og ci-25 tronsyre en større alkalimængde og et større citrat-urin-respons end det faste præparat af tricalciumdicitrat. Da disse blandinger giver større mængder citrat på opløselig form, skulle mere citrat kunne blive absorberet, hvorved der tilvejebringes en større alkalimængde og et øget ci-30 tratindholdet i urinen. Citratindholdet i urinen steg således fra 107 mg/4 timer uden calciumkosttilskud til 337 mg/4 timer efter indtagning af 500 mg calcium som en forblanding af calciumhydroxid og citronsyre med et calcium/citrat-molforhold på 1,25, og til 174 mg/4 timer ef-35 ter indtagning af en forblanding med et calcium/citrat-molforhold på 1,5. Citrat-urinresponset skulle kunne reducere risikoen for udkrystallisation af stendannede cal- DK 169231 B1 24 ciumsalte, Harvey, Zobitz and Pak, J. Clin. Endo. Metab.

Vol. 62, pp. 1223-1225, 1985, skønt det ikke kan totalt eliminere risikoen i visse tilfælde. Alkalimængden, der tilvejebringes, kan også være fordelagtig for ben. Hos 16 5 kvinder med nephrolithiasis på grund af andre årsager end absorptiv hypercalciuria forårsagede alkalimængder med kaliumcitrat en stabilitet af bendensiteten i den fjerne trediedel af radiussen. Den fraktionelle ændring i bendensiteten var -0,007 ved år 1, -0,005 ved år 2, -0,002 10 ved år 3 og +0,008 ved år 4, hvorved den truende calciumabsorption undgås.

For det femte er forholdet af citrat til phosphat (primært som phosphat) over ca. 0,5, fortrinsvis over ca.

15 5,6.

De følgende eksempler beskriver foretrukne udførelsesformer og anvendelser af den foreliggende opfindelse.

20

Eksempel 1

Formulering af forblandinger af calciumhydroxid og citronsyre 25

To formuleringer af forblandinger med et calcium/citrat-molforhold på 1,25 blev fremstillet for at tilvejebringe præparater med appelsin og citron-limesmag.

30 Præparaterne med appelsinsmag på hver 234,2 g indeholdt 153,6 g citronsyre, 74,0 g CaiOH^, 2,4 g appelsinsmag-stof, 4,0 g aspartam, 150 mg vitamin B2 og 22 mg Red nr. 40-89 %. 2,927 g af dette materiale, som kunne blive placeret i en lille pose eller øse, indeholdt 500 mg cal-35 cium.

DK 169231 B1 25

Præparaterne med citron-limesmag på hver 232,3 g indeholdt 153,6 g citronsyre, 74,0 g calciumdihydroxid, 1,7 g citron-limesmagstof, 2,85 g aspartam, og 115 mg vitamin 2,903 g af dette materiale tilvejebragte 500 mg cal-5 cium.

Når mængderne af ovennævnte materialer indeholdende 500 mg calcium blev suspenderet i 300 ml vand blev de meget hurtigt opløst og fremstillede en acceptabel drik med 10 tilfredsstillende smag.

For at forhindre sammenklumpning af pulverblandinger blev Carbosil (rygende silica NF) tilført.

15 Eksempel 2

Opløselighed af blandinger af calciumhydroxid og citron syre med et calcium/citrat-molforhold på 1,25 20 Den vandige opløselighed af en blanding af calciumhy droxid og citronsyre med et calcium/citrat-molforhold på 1,25 blev bestemt som følger. En tilstrækkelig mængde af blandingen, der indeholdt 500 mg calcium, blev suspenderet i 300 ml vand og holdt ved 37 °C ved forskellige pH-25 værdier (2-7), mens pH-værdien blev opretholdt ved det forudbestemte niveau. Efter 1, 2 og 24 timers inkubation blev filtratet analyseret for calcium. Den udvundne calciummængde i filtratet repræsenterede opløseligheden, idet 100%-udbytte indikerede fuldstændig opløselighed.

30

Forblandingen blev meget hurtigt opløst i vand inden for 2 minutter. Den forblev i opløsning efter 1 times inkubation (tabel 1). Efter 2 timers inkubation forekom udkrystallisation af calciumcitrat ved pH større end 4,5, 35 hvilket blev indikeret ved tilstedeværelsen af et synligt bundfald og et fald i calciumudbyttet. Under pH 4,5 var forblandingen fuldstændig opløselig. Efter 24 timers in- DK 169231 B1 26 kubation var bundfaldet til at se for pH større end 3,5. Calciumkoncentrationen i filtratet blev meget lavere end en tidligere inkubationsperiode på 2 timer. Kurven, der repræsenterer opløseligheden af udfældet calciumcitrat 5 fra den opløste forblanding, kunne ikke skelnes fra kurven for foruddannet fast calciumcitrat med identisk calcium/ citrat-forhold. Resultaterne antyder, at ved ligevægtsbetingelserne efter 24 timers inkubation var det endelig krystalmateriale (og dets opløselighed) det samme, 10 hvad enten det blev opnået fra en opløsning af det foruddannede calciumcitrat, eller det blev opnået fra udfældningen af det opløste forblandede calciumhydroxid og citronsyre. Fordelen ved forblandingen er, at den tillader en meget hurtigere fremstilling af en væskeformulering af 15 calciumcitrat og en højere calciumkoncentration, end det ville være muligt ud fra foruddannet fast calciumcitrat.

Tabel 1 20 Opløselighed af forblandinger af calciumhydroxid og citronsyre med calcium/citrat-molforholdet på 1,25

Procent calciumudbytte i filtratet 25 pH 1 hr 2 hr 24 hr 2.0 99,3 99,6 99,0 2.5 99,3 99,0 97,8 30 3,0 98,1 98,6 94,6 3.5 97,8 98,4 95,9 4.0 97,8 97,4 35,6 4.5 87,5 95,4 17,2 5.0 91,2 73,9 15,0 35 6,0 95,7 63,8 19,1 7.0 95,4 58,4 22,0 DK 169231 B1 27

Eksempel 3

Relativ opløselighed af forskellige forblandinger af calciumhydroxid og citronsyre 5

Opløseligheden af forskellige forblandinger med calcium/-citrat-molforhold på 1,5, 1,25 og 0,67 blev bestemt som beskrevet i eksempel 2 og sammenlignet med opløseligheden af tricalciumdicitrat, ligeledes 500 mg calcium pr. 300 10 ml. Efter 2 timers inkubation viste tricalciumdicitrat den forventede opløselighed med en stor opløsning ved lave pH-værdier og reduceret/begrænset opløsning ved høje pH-værdier (tabel 2). Forblandinger af calciumhydroxid og citronsyre med et identisk calcium/citrat-molforhold på 15 1,5 har en meget højere opløselighed. Begge præparater blev fuldstændigt eller stort set opløst ved pH 2,0 og 2,5. Ved højere pH-værdier gav forblandingen et meget større calciumudbytte i denne tidlige periode af inkubationen.

20

Forblandingerne med overskud af citronsyre med calcium/-ci trat-molforhold på 1,25 og 0,67 havde en endnu større opløselighed. Præparatet med den højeste opløselighed var forblandingen med et calcium/citrat-molforhold på 0,67.

25 Det blev fuldstændigt opløst selv ved høje pH-værdier.

Forblandinger med et overskud af citronsyre, f.eks. calcium/citrat-molforhold på 1,25 og 0,67, tillader således mere calcium at forblive i opløsning selv ved neutralt pH 30 af den intestinale saft, hvor calciumabsorptionen foregår, end forblandingen med et calcium/citrat-forhold svarende til tricalciumdicitrat, dvs. 1,5.

35 DK 169231 B1 28

Tabel 2

Opløselighed af forskellige forblandinger efter 2 timers inkubation 5

Procent calciumudbytte i filtratet

Forblandinger Tricalcium- pH (1,5) (1,25) (0,67) dicitrat 10 2.0 99,6 99,6 98,6 95,1 2.1 99,5 99,0 99,7 95,0 3.0 100,0 98,6 99,2 83,6 3.5 99,5 98,4 99,4 61,3 15 4,0 99,1 97,4 99,2 39,9 4.5 — 95,4 91,7 25,3 5.0 98,7 73,9 52,1 16,9 6.0 99,2 63,8 37,6 14,9 7.0 96,3 58,7 38,8 14,3 20

Tallene under forblandingerne i parentes indikerer calci-um/citrat-molforholdet i denne og i de efterfølgende tabeller.

25 Eksempel 4

Absorption af calcium fra forskellige forblandinger fastsat ved en indirekte fremgangsmåde af oral calciumindgift 30 Calciumabsorptionen blev målt indirekte hos 10 normale personer fra stigningen af deres calciumindhold i urinen efter indgivelse af 500 mg calcium som en væskeformig formulering af forskellige forblandinger eller som et fast præparat af tricalciumdicitrat. Forøgelsen i cal-35 ciumindholdet i urinen under de sidste to timer efter indgift af en oral calciummængde var i det væsentlige højere efter indtagning af opløste forblandinger end efter DK 169231 B1 29 indtagning af fast tricalciumdicitrat (tabel 3). Denne indirekte måling af calciumabsorptionen var større for forblandingerne med et calcium/citrat-molforhold på 1,25 end for andre forblandinger.

5

Calcium var således mere biotilgængeligt fra væskepræparater af forblandingerne end fra fast tricalciumdicitrat.

Tabel 3 10

Indirekte måling af calciumabsorptionen fra forblandinger

Calcium- Forøgelse i calciumindholdet præparat urinen (mg calcium/100 ml 15 glomerulært filtrat)

Tricalciumdicitrat (1.5) 0,087+0,087 20 Forblandinger (1.5) 0,142+0,061** (1,25) 0,151+0,061** (0,67) 0,103+0,059 25 Værdierne er præsenteret som middelværdier + SD. Signifi kant forskel fra tricalciumdicitrat er vist ved ** for p < 0,01.

Eksempel 5 30

Calciumabsorption fra forblandinger ved brug af en mere direkte fremgangsmåde På 6 normale personer blev intestinal calciumabsorption 35 direkte målt fra det fekale udbytte af radioaktivt calcium efter oral indgift af væskepræparater af forskellige forblandinger eller tricalciumdicitrat som faste præpara- DK 169231 B1 30 ter, der er forudmærket med radioaktivt calcium. Calciumabsorptionen fra forblandinger var højere end fra calci-umdicitrat (tabel 4). Den højeste absorption blev opnået med blandingen af calciumhydroxid og citronsyre med et 5 calcium/citrat-molforhold på 1,25.

Tabel 4

Radioaktivt calcium fra forblandinger 10

Calciumpræparater Calciumabsorption (%)

Tricalciumdicitrat (1,5) 19,1+6,9 15 Forblandinger (1,5) 24,3 + 10,2 (1,25) 32,5 + 5,3* (0,67) 23,9 + 13,5 20 Værdierne er præsenteret som gennemsnit τ SD. Signifikant forskel fra tricalciumdicitrat er vist ved * for p<0,05.

Eksempel 6 25 Effekt af administration af forblandinger på citratindholdet i urinen

Efter oral administration af 500 mg calcium, som forskellige forblandinger på væskeform eller som fast trical-30 ciumdicitrat, blev citratindholdet i urinen målt over 4 timer hos 10 normalpersoner (tabel 5). Ved sammenligning med kontrolværdierne, der blev opnået uden indtag af calcium, var citratindholdet i urinen større efter modtagelse af et væskeformigt calciumkosttilskudspræparat fra 35 forblandinger med calcium/citrat-molforhold på 1,25 og 0,67 (citratrige præparater).

DK 169231 B1 31

Tabel 5

Citratindholdet i urinen efter oraladministration af forbiåndinger 5

Calciumpræparat Citratindholdet i urinen (mg/4 timer)

Tricalcium dicitrat (1,5) 120 + 33 10

Forblandinger (1,5) 118 + 33 (1,25) 137 + 50 (0,67) 174 + 35+ 15 Kontrol 120 τ 30 Værdierne er præsenteret som gennemsnit tSD. Signifikant forskel fra kontrollen uden calciumsupplering er vist ved + for p < 0,001.

20

Eksempel 7

Resumé af egenskaberne af forskellige calciumpræparater 25 Blandingen af calciumhydroxid og citronsyre med et cal-cium/citrat-molforhold på 0,67 (citratrig) var mest opløselig og havde det største citratindhold og citronsyrevirkning (tabel 6). Det havde imidlertid den laveste cal-cium-biotilgængelighed blandt forblandingerne. Forblan-30 dingen med et calcium/citrat-molforhold på 1,25 havde den højeste biotilgængelighed og havde tilstrækkelig opløselighed, citratindhold og citronsyrevirkning. Ved at antage en anbefalet calciumindtagning på 1 g/dag var mængden af citrat, der var indeholdt i denne forblanding, 60 35 meq/dag, hvilket er et sikkert niveau.

DK 169231 B1 32

Disse forskellige egenskaber kan blive udnyttet med særlige fordele under forskellige kliniske tilstande samt ved særlige behov for disse tilstande.

5 Tabel 6

Effektivitetsorden af forskellige calciumpræparater

Forblandinger Tricalcium- 10 (1,5) (1,25) (0,67) dicitrat

Opløselighed 321 4

Calcium-bioti1- gængelighed 213 4 15

Citrat-urin- virkning 321 3

Citratindhold 321 3 20

Eksempel 8

Opløselighed af calciumdihydroKid og calciumcarbonat i orangejuice 25

Da orangejuice er rig på citronsyre resulterer tilsætning af calciumhydroxid eller calciumcarbonat i dannelsen af calciumcitrat. De følgende generelle støkiometriske reaktionsligninger indikerer tilnærmelsesvise reaktioner.

30 3Ca(OH)2 + 2HgCitrat -> Ca,g Citrat2 + 61^0 3CaC0g + 2H2Citrat -> Ca^ Citrat2 + SI^CO^ 3H20 + 3C02 35 Opløseligheden af calciumhydroxid blev bestemt i "Minute Maid orange juice" med koncentratet fortyndet 1:3 med destilleret vand og nedkølet til 6 eC. Denne fortyndede DK 169231 B1 33 juice, herefter kaldt "orangejuice", indeholdt 45 mmol totalt citrat/1 med pH 3,91. Stigende mængder af calciumhydroxid blev tilført til 180 ml (6 oz) orange juice og omrørt i 30 minutter. Filtratet af den omrørte blanding 5 blev målt for pH og calciumindhold (tabel 7).

Tabel 7

Opløselighed af calciumhydroxid i orangejuice 10 Mængde af calcium

Prøve tilført som CafOH^ Slut- Ca-filtrat (mg Ca) pH (mg/180 ml) 15 1 100 4,15 106 2 200 4,44 204 3 300 4,83 305 4 400 7,44 401 5 500 9,16 418 20

Calciumhydroxid blev let opløst indenfor 5 minutter i prøverne 1 og 2. Det blev opløst mere langsomt inden for 20 minutter i prøve 3. Prøverne 1-3 opretholdt den oprindelige farve af orangejuicen. Slut-pH var mindre end 4,9 25 og det endelige calciumfiltrat approximerede tæt til den tilførte mængde. I prøverne 4 og 5 var slut-pH imidlertid meget højere, og der var en grå misfarvning. Ufuldstændig opløsning af calciumhydroxid blev bekræftet ved den lave endelige filtratkoncentration af calcium sammenlignet med 30 den tilførte mængde i prøve 5.

Resultaterne antyder, at der er tilstrækkelige mængder fri citronsyre i orangejuice til at konvertere op til 300 mg calcium som calciumhydroxid/180 ml til opløseligt cal-35 ciumcitrat.

Lignende resultater blev opnået, når calciumcarbonat blev DK 169231 B1 34 tilført til orangejuice. For eksempel opløstes calcium-carbonat meget hurtigt indenfor 5 minutter, når 300 mg calcium som calciumcarbonat blev tilført til 180 ml "Minute Maid orange juice" (nedkølet). Der blev imidler-5 tid udviklet skum pga. udviklingen af carbondioxid. En blanding calciumcarbonat og calciumhydroxid, 100 mg Ca som calciumcarbonat og 200 mg calcium som calciumhydroxid, blev tilført til 180 ml orangejuice. Hurtig opløsning indenfor 5 minutter forekom igen. Der var mindre 10 skum.

Tilførslen af calciumcarbonat, enten alene eller med calciumhydroxid, gav således et meget hurtig opløsning i orangejuice. Uheldigvis kan udviklingen af skum begrænse 15 nytten af calciumcarbonat. Opløsning af calciumcarbonat og citronsyre i vandig opløsninger eller i juicesafter forskellige fra de, der er tilbøjelige til at danne skum som orangejuice, er sandsynligvis i stand til at danne en ønsket calciumforbindelse-citronsyreblanding, der er li-20 geså nyttig som calciumhydroxid/citronsyrekombinationen, der tidligere er beskrevet.

Eksempel 9 25 Virkninger af phosphat og citrat på calciumabsorptionen

Et vigtigt aspekt af den foreliggende opfindelse er illustreret ved virkningerne af phosphat med eller uden citrat på nettocalciumabsorptionen hos personer, der har 30 indtaget en blanding, der indeholder calcium. Kommercielt tilgængeligt carbonerede læskedrikke med forskellige niveauer af phosphat blev tilvejebragt. Calciumhydroxid eller calciumhydroxid/phosphat som phosphorsyre og citronsyre blev opløst i læskedrikke (pH 2-5), i præparationer-35 ne A-D, der er vist i tabel 8. Phosphatindholdet blev målt ved en standardphosphatmålemetode og indholdet af phosphor blev beregnet. Hvert mg phosphor var lig med DK 169231 B1 35 omkring 3 mg phosphat (PO^).

Tabel 8 5 Calcium-, citrat- og phosphorindhold af væskeformige præparater

Præparat

A B C D

10 Volumen, ml 354 354 354 354

Ca, mg 100 100 100 100 P, mg 114 114 51 0

Citrat, mg 0 64 284 403

Ca/citrat, molforhold 0 7,14 1,67 1,18 15 mg citrat/mg phosphor 0 0,56 5,57 1,18

Alle fire præparater indeholdt den samme mængde calcium, 100 mg/354 ml. Præparat A indeholdt phosphat, men var unddraget citrat, hvorimod præparatet D indeholdt en til-20 strækkelig mængde citrat, men intet phosphat. Præparaterne B og C var mellemprodukter. Ca/citrat-molforholdet af opløsning D approximerede forholdet af den mest foretrukne udførelsesform af den foreliggende opfindelse. Præparaterne B og C repræsenterede opløsninger, der var lave i 25 citratindhold, men som havde et højt Ca/citrat-molfor- hold.

Hos 6 normale personer blev den intestinale calciumabsorption bestemt fra de ovennævnte præparater ud fra det 30 fekale udbytte af radioaktivitet efter oral administration af præparaterne, der var mærket med calcium-47. Fremgangsmåden er vist i eksempel 5.

Præparaterne A-D blev administreret oralt og efterfølgen-35 de blev der fekale indhold af calcium målt som beskrevet i eksempel 5. Udtrykt ved brøkdelen af det absorberede calcium, der blev administreret, er resultaterne vist i 36 DK 169231 B1 tabel 9.

Tabel 9 5 Calciumpræparater og calciumabsorption

Præparat Brøkdel Ca-absorption

A 0,309 + 0,081 SD

B 0,340 + 0,125 10 C 0,369 + 0,146 D 0,405 + 0,053

Calciumabsorption var højest for præparatet D, der indeholdt et overskud af citrat uden phosphat og var lavest 15 for præparat A, der havde phosphat, men intet citrat.

Som data i tabel 9 antyder forøger citrat og ikke phosphat absorptionen af calcium. Blandingen eller væsken ifølge den foreliggende opfindelse har fortrinsvis et mg-20 P/mg-ci trat forhold på mindre end ca. 1,5 for at forbedre calciumabsorptionen.

25 30 35

Claims (9)

1. Calciumkosttilskudspræparat til opløsning i vand om-5 fattende en tilnærmelsesvis tør blanding af en eller flere calciumforbindelser og en citratforbindelse, k e n -detegnet ved, at calciumforbindelserne er valgt blandt calciumhydroxid, calciumcarbonat og calciumoxid, at citratforbindelsen er citronsyre, og at calciumforbin- 10 delsen og citronsyren er i et molforhold mellem ca. 0,6 og ca. 1,5, især ca. 1,25.

2. Præparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter én eller flere smagsstoffer, smø- 15 remidler, sødestoffer eller farvestoffer.

3. Præparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at calciumforbindelsen er calciumhydroxid.

4. Præparat ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at det, når der er phosphor til stede har et phosphor/ci-trat-vægtforhold på mindre end ca. 1,5. 1 2 Fremgangsmåde til fremstilling af et calciumkosttil-25 skudspræparat til opløsning i et vandigt opløsningsmiddel til dannelse af en drikkelig væske, der hovedsageligt består af calciumcitrat og citronsyre, kendetegnet ved, at calciumhydroxid og citronsyre blandes i et molforhold på mellem ca. 0,6 og ca. 1,5, især ca. 1,25. 30 2 Fremgangsmåde til fremstilling af en drikkelig væske, der hovedsageligt består af calciumcitrat og citronsyre, kendetegnet ved, der tilvejebringes et calciumkosttilskudspræparat omfattende calciumhydroxid og ci- 35 tronsyre i et molforhold på mellem ca. 0,6 og ca. 1,5, især ca. 1,25, og at en mængde af blandingen opløses i en mængde af et vandigt opløsningsmiddel. DK 169231 B1

7. Drikkelig væske, der er egnet som kosttilskud af calcium uden væsentlig øget risiko for dannelse af calciumnyresten, kendetegnet ved, at væsken hovedsageligt omfatter en calciumforbindelse valgt blandt cal- 5 ciumhydroxid, calciumoxid og calciumcarbonat; citronsyre og vand, og at calciumforbindelsen og citronsyren er i et molforhold mellem ca. 0,6 og ca. 1,5, især ca. 1,25.

8. Drikkelig væske ifølge krav 7, kendetegnet 10 ved, at den har et pH på mellem ca. 2 og ca. 7, fortrinsvis mellem ca. 3 og ca. 5.

9. Drikkelig væske ifølge krav 7-8, kendetegnet ved, at den omfatter calcium i en koncentration mellem 15 ca. 500 mg/L og ca. 2000 mg/L.

10. Drikkelig væske ifølge krav 7-9, kendetegnet ved, at calciumforbindelsen er calciumhydroxid.

11. Drikkelig væske ifølge krav 7-10, kendeteg net ved, at den, når der er phosphor til stede, har et phosphor/citrat-vægtforhold på mindre end ca. 1,5. 25 30 35