DK170182B1 - Søm med forskellige fastholdelsesegenskaber langs dets skaft - Google Patents

Description

i DK 170182 B1

Opfindelsen angår et søm af den i krav l's indledning angivne type.

Midlertidige fastsømninger foregår inden for byggeindustrien, transportindustrien og inden for andre industrier. Typisk 5 bliver til sådanne formål en trækonstruktion samlet ved hjælp af søm, som senere trækkes ud igen, når den pågældende konstruktion skal adskilles.

Inden for byggeindustrien er det således almindeligt at samle træforme, hvori der skal hældes beton til et byggefundament, 10 ved hjælp af søm, der senere skal udtrækkes, når formene ønskes adskilt igen. Inden for transportindustrien er det almindeligt at samle trætransportkasser med søm, som senere udtrækkes, når kasserne ønskes adskilt.

Søm med såkaldte dobbelthoveder er almindeligt kendt til så-15 danne formål. Et søm med et dobbelthoved har en ringformet flange tildannet på dets skaft i en aksial afstand fra et første eller ydre hoved på sømmet. Denne ringformede flange, som tjener som et andet eller indre hoved, går i indgreb med det pågældende træstykke, når sømmet drives næsten, men ikke 20 fuldstændigt ind i eller igennem det pågældende træstykke, så at sømmet forhindres i at blive drevet fuldstændigt ind i eller igennem træstykket. Det første eller ydre hoved og en del af skaftet imellem den ringformede flange og det ydre hoved forbliver synlig. Sømmet kan herved let udtrækkes, såsom 25 ved hjælp af et brækjern eller en klo på et hammerhoved. Brækjernet eller kloen på hammerhovedet kan let indføres imellem den ringformede flange og det første eller ydre hoved.

På grund af deres dobbelthoveder passer sømmene ikke til søm-fødningsmekanismerne i mange pneumatisk drevne eller brænd-30 stofaktiverede sømværktøjer, som anvendes til at drive konventionelle søm med enkelthoveder, med mindre der foretages væsentlige modifikationer ved sådanne mekanismer.

DK 170182 B1 2

Der kendes søm med forholdsvis ru dele i form af keglestubfor-mede ringe (GB 8 73 960, DE 37 35 570 Al) . Disse søm drives ind til hovedet, og den ru del strækker sig langt ind i det bræt, hvorpå det andet bræt skal fastsømmes for at øge udtræk- * 5 ningsstyrken. Til fastsvejsningen af en skinnestol af jern på en træsvelle er det også kendt (US 26 50 032) at tilvejebringe * et konisk rillet afsnit på skaftet i afstand fra sømhovedet, og disse ændrer form ved inddrivningen i skinnestolens boring.

Længden af det rillede afsnit er større end tykkelsen af skin-10 nestolen, så at borehul s tolerancer kan udlignes. Sømmets hoved rager uden for, så at et løsgørelsesværktøj kan føres i indgreb .

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et søm, som passer til nævnte værktøjers sømfødemekanismer, uden at der skal 15 foretages væsentlige modifikationer af sådanne mekanismer.

Dette opnås ved, at det indledningsvis nævnte søm ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

Sømmet ifølge opfindelsen har således kun et enkelt hoved og 20 passer til de kendte sømf ødemekanismer. Sømmet ifølge opfindelsen har langs dets skaft forskellige fastholdelsesevner, så at det første bræt fastholdes på det andet bræt, når sømhovedet rager udenfor. Længden af det udragende stykke er således dimensioneret, at der med henblik på løsgørelsen af 25 sømmet kan føres et værktøj, såsom et brækjern eller en klo på et hammerhoved, i indgreb.

Den relative ru del skal strække sig igennem i det mindste en væsentlig del af tykkelsen af det første bræt. Den relative ru * del bør imidlertid ikke trænge ind til nogen væsentlig dybde i 30 det andet bræt. *

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor DK 170182 B1 3 fig. 1 viser en perspektivisk afbildning af et brudstykke af en trækonstruktion, hvori indgår to brædder, som er sømmet sammen ved hjælp af en foretrukken udførelsesform for et søm ifølge opfindelsen, set i snit, 5 fig. 2 en afbildning magen til fig. 1, men i lidt mindre målestoksforhold, og som viser en trækonstruktion, hvori indgår to brædder, der er sømmet sammen ved hjælp af et søm, som har et dobbethoved i overensstemmelse med den kendte teknik, fig. 3 det i fig. 1 viste søm, set fra siden i lidt større 10 målforhold, og fig. 4 en anden udførelsesform for et søm ifølge opfindelsen, set fra siden.

Før der gives en beskrivelse af et søm, der udgør en foretrukken udførelsesform for opfindelsen (fig. 1 og 3) og et søm, 15 der udgør en anden udførelsesform for opfindelsen (fig. 4), vil der blive beskrevet et søm, som har et dobbelthoved og udgør et eksempel på den kendte teknik.

Det i fig. 2 viste eksempel på et kendt søm 10 er anvendt til at sømme et første bræt 12 sammen med et andet bræt 14. De to 20 brædder 12, 14, som er træbrædder, udgør f.eks. en del af en træfom, hvori der senere skal hældes beton (ikke vist) eller dele af en trætransportkasse. Sømmet 10 har et dobbelthoved 16, således som beskrevet nedenfor.

Sømmet 10 har et skaft 20, der definerer en akse og har en 25 tilspidset ende 22. Et første eller ydre hoved 24, som er cirkulært er tildannet på den modsatte ende af skaftet 20. En ringformet flange 26, som danner et andet eller indre hoved, er tildannet på skaftet 20 i aksial afstand fra hovedet 24. En mindre del 28 af skaftet 20 strækker sig imellem hovedet 24 og 30 flangen 26.

4 DK 170182 B1 Sømmet 10 er konstrueret til at blive drevet igennem det første bræt 12 og ind i det andet bræt 14, medens det første bræt 12 er i indgreb med det andet bræt 14. Når sømmet således er blevet drevet tilstrækkeligt langt ind, går flangen 26 i ind- * 5 greb med det første bræt 12 og hindrer sømmet 10 i at blive drevet yderligere ind. Da hovedet 24 og skaftdelen 28 forbli- * ver synlig kan sømmet 10 senere trækkes ud ved hjælp af et passende værktøj (ikke vist), som indsættes imellem hovedet 24 og flangen 26.

10 På grund af deres dobbelthoveder passer de søm, der svarer til sømmet 10 ikke til sømfødningsmekanismerne (ikke vist) i mange pneumatisk aktiverede eller brændstofaktiverede sømværktøjer, som anvendes til at inddrive konventionelle søm (ikke vist) med enkelthoveder, medmindre der foretages væsentlige modifi-15 kationer ved sådanne mekanismer.

Som vist i fig. 2 og 3 anvendes et søm 30, som udgør en fore-trukken udførelsesform for opfindelsen til at sømme et første bræt 32 fast til et andet bræt 34. Brædderne 32, 34 er magen til brædderne 12, 14. Det første bræt 32 har en given tykkelse .

20 på f.eks. 19 mm, hvortil visse dimensioner af sømmet 30 passer som forklaret nedenfor.

Sømmet 30 har et enkelt hoved 36, som er D-formet. Sådanne D-formede hoveder, som også kan beskrives som klippede hoveder, er almindelige på søm, der er blevet samlet, så at de passer 25 til mange pneumatisk drevne eller brændstofdrevne sømmeværktøjer.

Sømmet 30 har et skaft 40, der definerer en akse og har en * tilspidset ende 42. Hovedet 36 er tildannet ved den modsatte ende af skaftet 40. 1 i

Skaftet 40 har tre forskellige dele, nemlig en relativ glat del 44, en relativ ru del 46 og en relativ glat del 48. Den relative glatte del 44, og den relative ru del 46 bibringer DK 170182 B1 5 sømmet forskellige fastholdelseskapaciteter pr. længdeenhed langs skaftet 40, når sømmet 30 drives ind i træbrædder, såsom brædderne 32, 34. Den relative ru del 46 har større fastholdelsesevne pr. længdeenhed i forhold til den relative glatte 5 del 44, når sømmet 30 er drevet ind i træbrædder.

Den relative glatte del 44, som strækker sig i aksial retning væk fra den spidse ende 42 ender således, at den aksiale afstand herfra og op til hovedet 36 er større end tykkelsen af det første bræt 32. Den relative ru del 46 strækker sig i ak-10 sial retning væk fra den relative glatte del 44 og frem til den relative glatte del 48 over en strækning, der er omtrent lig med tykkelsen af det første bræt 32. Den relative glatte del 48 strækker sig i aksial retning væk fra den relative ru del 46 og hovedet 36 med en længde, der er tilstrækkelig stor 15 til, at et udtrækningsværktøj, såsom et brækjern (ikke vist) eller en klo (ikke vist) på et hammerhoved, kan passe ind imellem den relative ru del 46 og hovedet 36.

I et eksempel har sømmet 30 omfattende hovedet 36, skaftet 40 og den spidse ende 42 en samlet aksial længde på ca. 85,7 mm 20 og en skaftdiameter på ca. 3,28 mm. I samme eksempel har den relative ru del 46 en aksial længde på ca. 19,05 mm, hvilket er omtrent lig med det første bræts 32 tykkelse, og den relative glatte del 48 har en aksial længde på ca. 9,53 mm.

Som vist drives sømmet 10 igennem det første bræt 32 og ind i 25 det andet bræt 34, medens det første bræt 32 er i indgreb med det andet bræt 34, således at den relative ru del 44 strækker sig igennem i det mindste en væsentlig del af den givne tykkelse af det første bræt 32, men ikke trænger ind i det andet bræt 34 til nogen væsentlig dybde. Brædderne 32, 34 forenes 30 således med hinanden ved hjælp af sømmet 10 med det første bræt 32 værende i indgreb med det andet bræt 34. Den relative ru del 46 har tendens til at forhindre det første bræt 32 i at blive adskilt fra det andet bræt, selv om hovedet 36 er adskilt fra det andet bræt, selv om hovedet 36 befinder sig i DK 170182 B1 6 afstand fra det første bræt 32. Sømmet 10 kan let trækkes ud af brædderne 32, 34 ved hjælp af et passende værktøj, såsom et brækjern (ikke vist) eller en klo (ikke vist) på et hammerhoved, når brædderne 32, 34 ønskes adskilt igen. Et sådant ; 5 værktøj kan let indføres imellem det første bræt 32 og hovedet 36. Skaftets 40 relative ru del 46 er tildannet med et antal f ringformede ringe 50, som afgrænser et antal ringformede riller 52. Hver ring 50 er som vist keglestubformet, således at den har en ende med en større diameter og en ende med mindre 10 diameter. Hver ring 50 betragtes som pegende aksialt fra enden med den større diameter imod enden med den mindre diameter.

Den tilspidsede ende 42 og ringene 50 peger som vist i modsatte aksiale retninger.

Det i fig. 4 viste søm 30' udgør en anden udførelsesform for 15 opfindelsen. Det er magen til sømmet 30 med hensyn til, at det har et enkelt hoved 367 , som er D-formet, og et skaft 40', som definerer en akse og har en tilspidset ende 42'. Skaftet 40' har en relativ glat del 44', en relativ ru del 46' og en relativ glat del 48'. Skaftets 40' relative ru del 46' er tildan-20 net med et antal ringformede ringe 50, som afgrænser et antal ringformede riller 52'. Hver ring 50' er som vist keglestub-formet, således at de hver har en ende med en større diameter og en ende med en mindre diameter. Hver ring 50' betragtes som pegende aksialt fra dens ende med større diameter imod dens 25 ende med mindre diameter. Den tilspidsede ende 427 og ringene 50' peger som vist i samme aksiale retning.

Bortset fra at den tilspidsede ende 427 og ringene 507 peger i samme aksiale retning, er sømmet 307 magen til sømmet 30 og fungerer på samme måde. 1

Skaftet på begge de to ovenfor nævnte udførelsesformer for søm kan være belagt efter ønske, såsom med belægningsmaterialer, j der anvendes på konventionelle søm for at øge fastholdelses-egenskaberne.

Claims (4)

1. 2. Søm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den 20 relative ru del (48, 48') omfatter flere ringe (50, 50'), og at der imellem ved siden af hinanden liggende ringe overalt ligger en rille (52, 52').
2. 3. Søm ifølge krav 2, kendetegnet ved, at ringene (50, 50') er keglestubformede. 25 4. Søm ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den spidse ende (42) og de keglestubformede ringe (50) peger i modsatte retninger.
3. 5. Søm ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den spidse ende (42') og de keglestubformede ringe (50') peger i 30 samme aksiale retning. DK 170182 B1 8
4. 6. Søm ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at den relative glatte del (44, 44'), som støder op til den tilspidsede ende (42, 42') har en aksial længde, der er større end længden af den relative ru del (46, 5 46') plus den relative glatte del (48, 48'), som strækker sig imellem den relative ru del og hovedet. * r