DK170561B1 - Krystallinsk propylencopolymerblanding og laminat indeholdende en sådan blanding - Google Patents

Description

i DK 170561 B1 o

Den foreliggende opfindelse angår en krystallinsk propylencopolymerblanding, som kan give et polypropylen--komposit-laminat, som har forbedrede varmeforseglings-egenskaber, ved laminering deraf til overfladen af et 5 krystallinsk polypropylen-underlag og et således dannet lamineret kompositmateriale.

Krystallinske polypropylenfilm har fundet udstrakt anvendelse på emballeringsområdet, især levnedsmiddelemballe-ring, på grund af deres overlegenhed i mekaniske egenskaber, 10 såsom trækstyrke, stivhed, overfladehårdhed og slagstyrke, optiske egenskaber, såsom glans og gennemsigtighed, og levnedsmiddelhygiejne, såsom frihed for toksicitet og lugt. De har imidlertid den mangel, at temperaturerne, ved hvilke et enkelt lag af polypropylenfilm kan varmeforsegles, er høje 15 og et passende område af disse temperaturer er snævert.

I et forsøg på at forbedre varmeforseglingsegenskaber-ne af polypropylenfilm er der allerede blevet foreslået nogle metoder, ved hvilke en lavtsmeltende harpiks lamineres til den ene eller begge overflader af en krystallinsk 20 polypropylenfilm.

F.eks. beskriver japansk offentliggjort patentansøgning nr. 65552/1980 en fremgangsmåde, ved hvilken et materiale af statistisk propylencopolymer, som er sammensat af en statistisk ethylen/propylen-copolymer omfattende propylen 25 som en hovedkomponent og en statistisk propylen/a-olefin- -copolymer omfattende propylen som en hovedkomponent, lamineres til en krystallinsk polypropylenfilm.

Japansk offentliggjort patentansøgning nr. 91665/1980 beskriver en fremgangsmåde, ved hvilken en statistisk pro-30 pylencopolymer, som er sammensat af en statistisk ethylen/- propylen-copolymer omfattende propylen som en hovedkomponent og en statistisk 1-buten/ethylen-copolymer omfattende 1-bu-ten som en hovedkomponent lamineres til en krystallinsk polypropylenfilm.

35 Japansk offentliggjort patentansøgning nr. 106585/1979 beskriver en fremgangsmåde, ved hvilken et materiale af statistisk propylencopolymer, som er sammensat af en statis- 0 2 DK 170561 B1 tisk ethylen/propylencopolymer omfattende propylen som en hovedkomponent, en copolymer af 1-buten og en ethylenisk umættet monomer omfattende 1-buten som en hovedkomponent og en termoplastisk harpiks med lav molekylvægt, lamineres 5 til en krystallinsk polypropylenfilm.

US Patentskrift nr. 4.230.767, som påberåber prioritet fra de ovennævnte japanske offentliggjorte patentansøgninger nr. 91665/1980 (japansk patentansøgning nr. 165137/1978) og nr. 106585/1979 (japansk patentansøgning nr. 13932/1978), 10 beskriver et materiale af statistisk propylencopolymer, som kan omfatte et materiale sammensat af en statistisk ethylen/-propylen-copolymer omfattende propylen som en hovedkomponent og en 1-buten-propylen-copolymer indeholdende 1-buten som en hovedkomponent, og omfatter en udførelsesform, ved hvilken 15 en sådan statistisk propylencopolymer lamineres til en krystallinsk polypropylenfilm.

Det har nu vist sig, at et polypropylen-kompositlami-nat fremstillet ved laminering af en blanding af statistisk krystallinsk copolymer, som er sammensat af en krystallinsk 20 statistisk propylencopolymer omfattende propylen som en hovedkomponent og en statistisk 1-buten-copolymer omfattende 1--buten som en hovedkomponent og en mindre mængde af en polymerkomponent med lav molekylvægt, og som har specifikke karakteristika over for mindst én overflade af et krystal-25 linsk propylen-underlagslag, kan varmeforsegles ved relativt lave temperaturer inden for et bredt område og har fremragende varmeforseglingsstyrke, og at graden af forøgelse af temperaturerne, ved hvilke polypropylen-kompositlaminatet kan varmeforsegles ved lavtemperatur-varmebehandling til 30 opnåelse af antistatiske egenskaber, er lille.

Det er derfor et formål med den foreliggende opfindel- * se at tilvejebringe en krystallinsk propylencopolymerblan-ding, som, når den lamineres til mindst én overflade af et krystallinsk polypropylenunderlagslag, kan give et polypro-35 pylen-kompositlaminat, som har fremragende lavtemperatur- -varmeforseglingsevne og varmeforseglingsstyrke, og et således dannet kompositlaminat.

0 3 DK 170561 B1 I overensstemmelse med opfindelsen tilvejebringes en krystallinsk propylencopolymerblanding omfattende (i) en krystallinsk statistisk propylencopolymer med 99-85 mol-% propylen og 1-15 mol-% af en α-olefin, som 5 er forskellig fra propylen, og (ii) en statistisk 1-buten--copolymer af ethylen og 1-buten, idet vægtforholdet mellem copolymeren (i) og copolymeren (ii) er i området fra 5:95 til 90:10, og idet den statistiske 1-buten-copolymer (ii) opfylder de følgende betingelser: 10 (A) den består af 1-50 mol-% af ethylenkomponenten og 50-99 mol-% af 1-buten-komponenten, (B) den har et grænseviskositetstal [n ] , målt i deca-lin ved 135°C, fra 0,5 til 6 dl/g, (C) den har et smeltepunkt [Tm], målt med et differen-15 tial-scanning-kalorimeter, fra 30 til 130°C, (D) den har en krystallinitet, målt ved røntgenstråle-diffraktometri, fra 1 til 60%, (E) mængden [W^ i vægt-%] af den del deraf, som er opløselig i kogende methylacetat, er ikke mere end 2%, og 20 (F) mængden [W2 i vægt-%] af den del deraf, som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan i volumenfor-holdet 1:1 ved 10°C, er mindre end 5 x [η] ' .

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse tilvejebringes også et polypropylen-kompositlaminat frem-25 stillet ved laminering af et lag af den ovennævnte krystallinske statistiske propylencopolymer til mindst én overflade af et underlagslag af krystallinsk polypropylen.

Den krystallinske statistiske propylencopolymer (i), som udgør det her omhandlede materiale af krystallinsk sta-30 tistisk propylencopolymer er en krystallinsk statistisk copolymer sammensat af propylen som en hovedkomponent og en α-olefin, som er forskellig fra propylen. Indholdet af propylen i den krystallinske statistiske propylencopolymer er på 99-85 mol-%, fortrinsvis 98-90 mol-%. Indholdet af pro-35 pylen og de andre a-olefiner kan f.eks. måles ved 13C-NMR. Indholdet af α-olefinen, som er forskellig fra propylen, er på 4 DK 170561 B1 0 1-15 mol-%, fortrinsvis 2-10 mol-%. α-Olefinen, som er forskellig fra propylen, er fortrinsvis ethylen og α-olefiner med 4-20 carbonatomer, især 1-buten, 1-penten, 1-hexen og 4-methyl-l-pen-ten. Den kan være en blanding af mindst to af disse a-olefiner.

* 5 Den krystallinske statistiske propylencopolymer (i) har et grænseviskositetstal [n]/ målt i decalin ved 135°C, på sædvanligvis 1,4-4, fortrinsvis 1,7-3,5 dl/g, et smeltepunkt [Tm], målt med et differential-scanning-kalorimeter, på sædvanligvis 120-155°C, fortrinsvis 120-145°C, og en kry-10 stallinitet, målt ved røntgenstråle-diffraktometri, på sædvanligvis 35-50%, fortrinsvis 35-50%.

Den statistiske 1-buten-copolymer (ii) som den anden komponent af det her omhandlede materiale af krystallinsk statistisk copolymer er en statistisk 1-buten-copolymer 15 indeholdende 1-buten som en hovedkomponent.

Den statistiske 1-buten-copolymer har en indhold af 1--buten på 50-99 mol-%, fortrinsvis 60-99 mol-%, og et ethylen-indhold på 1-50 mol-%, fortrinsvis 1-40 mol-% (betingelse (A)). Indholdet af 1-buten eller ethylen kan måles ved 13 20 C-NMR. Efter behov, kan den statistiske 1-buten-copolymer indeholde en lille mængde af en anden α-olefin, såsom propylen. Hvis den statistiske 1-buten-copolymer indeholder mindre end 50 mol-% af 1-butenet, undergår et polypropylen-kom-positlaminat fremstillet ved laminering af den krystallinske 25 statistiske propylencopolymer blokering eller har formindsket riftbestandighed. Endvidere stiger temperaturerne, ved hvilke den kan varmeforsegles, meget. Hvis indholdet af 1-buten-komponenten er højere end 99 mol-%, bliver varmeforseglings-temperaturen for polypropylenkompositlaminatet endvidere 30 høj, og dets varmeforseglingsstyrke formindskes. *

Grænseviskositetstallet [o] for den statistiske 1-buten-copolymer målt i decalin ved 135°C er 0,5-6 dl/g, fortrinsvis 1-5 dl/g. Hvis grænseviskositetstallet af 1-buten-copo-lymeren er større end 6 dl/g, er det vanskeligt at formind-35 ske tykkelsen af varmeforseglingslaget af polypropylenkompositlaminatet dannet ved laminering af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer. Hvis det er mindre end 0 5 DK 170561 B1 0,5 dl/g, formindskes kcmpositlaminatets varmeforseglings-styrke, og temperaturerne, ved hvilke det kan varmeforsegles ved varmebehandling, stiger meget.

Smeltepunktet [Tm] af den statistiske 1-buten-copoly- 5 mer målt med et differential-scanning-kalorimeter er 30-130°C, fortrinsvis 40-120°C. Hvis smeltepunktet af 1- -buten-copolymeren er højere end 130°C, bliver varmeforseg- lingstemperaturen af et polypropylenkompositlaminat dannet ved laminering af materialet af krystallinsk statistisk pro- 10 pylencopolymer høj, og dets varmeforseglingsstyrke formind- o skes. Hvis det er lavere end 30 C, undergår polypropylen-kompositlaminatet blokering og har formindsket riftbestandig-hed. Endvidere stiger temperaturerne, ved hvilke det kan varmeforsegles ved varmebehandling, meget.

15 Smeltepunktet målt med et differential-scanning-kalo rimeter (DSC-smeltepunkt) måles som følger. Et 0,1 mm tykt presseark taget 20 timer efter dets formning underkastes differential-scanning-kalorimetri ved en temperaturstignings-hastighed på 10°C/min. i et område fra 0 til 200°C, og den 2o maksimale endotermiske top bestemmes og defineres som Tm.

Krystalliniteten (D) af den statistiske 1-buten-copo-lymer målt ved røntgenstråle-diffraktometri er i området fra 1 til 60%, fortrinsvis fra 1 til 55%. Hvis krystalliniteten af den statistiske 1-buten-copolymer er højere end 60%, bliver 25 varmeforseglingstemperaturen for et polypropylenkompositlaminat fremstillet ved laminering af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer høj, og dets varmeforseglingsstyrke formindskes. Hvis den er mindre end 1%, undergår poly-propylenkompositlaminatet blokering og har formindsket rift-30 bestandighed. Endvidere stiger temperaturerne, ved hvilke det kan varmeforsegles ved varmebehandling, meget. Krystalliniteten bestemmes ved røntgenstråle-diffraktometri ved anvendelse af et 1,5 mm tykt presseark taget 20 timer efter dets formning.

35 Mængden [W·^ i vægt-%] ‘(E) af den del af den statistis ke 1-buten-copolymer, som er opløselig i kogende methylace-tat, er ikke mere end 2 vægt-%, f.eks. 0,01-2 vægt-%, for 0 6 DK 170561 B1 trinsvis 0,02-1 vægt-%, særlig foretrukket 0,03-0,5 vægt-%. Mængden [W^] er fortrinsvis inden for området repræsenteret ved de følgende formler 5 0,Ol-W^-O,03a +0,5 mere foretrukket 0,02-W-^-0,02a + 0,45 særlig foretrukket 0,0 3-W^-0,015a + 0.-4 I de ovennævnte formler betyder a indholdet i mol-% 10 af ethylenkomponenten i 1-buten-copolymeren.

Hvis [W^] er større end 2 vægt-%, undergår et poly-propylenkompositlaminat fremstillet ved laminering af den krystallinske statistiske propylencopolymer blokering og har formindsket riftbestandighed. Endvidere stiger tempera-15 turerne, ved hvilke det kan varmeforsegles ved varmebehandling, meget. [W^3 Måles ved den følgende metode.

En polymerprøve, som har en størrelse på ca. 1 mm x 1 mm x 1 mm, anbringes i et cylindrisk glasfilter og ekstrahe-res i 7 timer med et Soxhlet-ekstraktionsapparat ved en 20 tilbagesvalingshyppighed på ca. 1 pr. 5 minutter. Ekstraktionsremanensen tørres i et vakuumtørreapparat (et vakuum mindre end 10 mm Hg) og dets vægt måles. Vægten af den del, som opløses i kogende methylacetat, bestemmes ud fra vægtforskellen fra den oprindelige prøve. [W^] Er vægtprocen-25 ten af den del, som er opløselig i kogende methylacetat, baseret på vægten af den oprindelige prøve.

Mængden [W2 i vægt-%) (F) af den del af 1-buten-copolymeren, som opløses ved 10°C i en blanding af acetone og -1 2 n-decan, er mindre end 5 x £03 ' vægt-%, f.eks.

30 0,1 x [/7] til 5 x [Π ] vægt-%, fortrinsvis 0,2 x til 4,5 x [η]-1'2 vægt-%, særlig foretrukket 0,3 x [η]-1,2 -1 2 til 4 x [n ] ' vægt-%, baseret på vægten af copolymeren.

[>}] Anvendt i den foreliggende beskrivelse betyder grænseviskositetstallet af copolymeren. Hvis [W9] er større end -12 Δ 35 5 x [/] ] ' , undergår et po lyp ropy lenk ompos i tlaminat frem stillet ved laminering af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer blokering og har formindsket riftbe- 0 7 DK 170561 B1 standighed. Endvidere stiger temperaturerne, ved hvilke det kan varmeforsegles ved varmebehandling. [T^] -Værdien bestemmes som følger.

1 g Af en copolymerprøve, 0,05 g 2,6-di-tert.butyl-5 -4-methylphenol og 50 ml n-decan anbringes i en 150 ml-kolbe udstyret med røreblade og opløses på et oliebad ved 120°C. Efter opløsning får opløsningen lov til at afkøle spontant ved stuetemperatur i 30 minutter. Derpå tilsættes 50 ml acetone i løbet af 30 sekunder, og opløsningen afkøles 10 på et vandbad ved 10°C i 60 minutter. Den udfældede copolymer isoleres fra opløsningen indeholdende en polymerkomponent med en lav molekylvægt ved filtrering gennem et glasfilter. Opløsningen tørres ved 150°C og 10 mm Hg, indtil dens vægt bliver konstant. Vægten af det tørrede produkt 15 måles. Mængden af copolymeren, som opløses i det blandede opløsningsmiddel, beregnes som procent af vægten af den oprindelige prøvecopolymer. Ved den ovennævnte metode udføres omrøringen uafbrudt fra opløsningstidspunktet indtil straks før filtreringen.

20 Den statistiske 1-buten-copolymer tilfredsstiller en kombination af parametre repræsenteret ved de karakteristiske værdier (A) til (F), og tilfredsstiller fortrinsvis også de følgende parametre (G) til (L).

Flydespændingen (G) af den statistiske 1-buten-copo- 2 25 lymer, målt ved metoden JIS K-7113, er 1-200 kg/cm , for- 2 trinsvis 2-180 kg/cm . Brudspændingen H af den statistiske 1-buten-copolymer, målt ved metoden JIS K-7113, er 3-1000 kg/cm , fortrinsvis 5-800 kg/cm . Brudforlængelsen af den statistiske 1-buten-copolymer, målt ved metoden JIS K-7113, 30 er mindst 300%, fortrinsvis 350-1000%. Flydespændingen (G), brudspændingen (H) og brudforlængelsen (I) måles ved forsøgsmetoden JIS K-7113. Specifikt formes et 1 mm tykt presseark ved metoden JIS K-6758, og 19 timer efter formning udstanses en forsøgsprøve (nr. 2 i overensstemmelse med JIS 35 K-7113) af pressearket. De ovennævnte egenskaber af forsøgs prøven måles ved en strækkehastighed på 50 mm/min. i et atmosfære holdt ved 25°C 20 timer efter formningen af presse- 0 8 DK 170561 B1 arket. Når der ikke forekommer noget klart flydepunkt, tages en spænding ved 20% strækning som flydespænding.

Torsionsstivheden (J) af den statistiske 1-buten-co- polymer, målt ved metoden JIS K-6745, er f.eks. 5-3000 kg/-2 2 5 cm , fortrinsvis 10-2000 kg/cm . Torsionsstivheden måles % som følger. Et 1 mm tykt presseark formes i overensstemmelse med JIS K6758, og 9 dage efter formning udstanses en rektangulær forsøgsprøve, som er 64 mm lang og 635 mm bred, af pressearket. 10 Dage efter formningen af pressearket på-10 føres forsøgsprøven en belastning i en atmosfære holdt ved 25°C ved en torsionsvinkel på 50-60°, og 5 sekunder senere måles stivheden af prøven.

Young's modulus (K) af den statistiske 1-buten-copo- lymer, målt i overensstemmelse med metoden JIS K-7113, er 2 2 15 10-5000 kg/cm , fortrinsvis 20-4000 kg/cm . Fortrinsvis ud trykkes Young's modulus (K) af den statistiske 1-buten-copo-lymer ved den følgende formel i relation til ethylenindholdet (b mol-%) af copolymeren.

20 __b __b 5000 x 10 25>K>2000 x 10 15

Young's modulus måles ved det samme trækforsøg som ved testningen (G) , (H) og (I) .

25 Standardafvigelsen C (L) af 1-buten-indholdet af den statistiske 1-buten-copolymer er sædvanligvis ikke mere end 0,6a mol-%, fortrinsvis ikke mere end 0,4a mol-% (a betyder ethylenindholdet i mol-% af den statistiske 1-buten-copolymer) . Standardafvigelsen 6 er et mål for tilfældigheden af 30 den statistiske 1-buten-copolymer. En her omhandlet copolymer, som tilfredsstiller den karakteristiske værdi (L) samt de karakteristiske værdier (A) til (K) viser bedre egenskaber.

Standardafvigelsesværdien ό af den her omhandlede, 35 statistiske 1-buten-copolymer bestemmes ved den følgende ligning baseret på copolymerens materialefordeling. Copo-lymerens materialefordeling måles ved en ekstraktionssøjle- 0 9 DK 170561 B1 -fraktioneringsmetode, ved hvilken p-xylen anvendes som et opløsningsmiddel, og ekstraktionstemperaturen ændres trinvis fra 0 til 130°C med 5°C-intervaller. Ekstraktion ved en given temperatur gennemføres i 4 timer ved anvendelse 5 af 2 liter p-xylen pr. 10 g copolymerprøve.

r r100 2 <5 = (x - x) r (x) dx 2 ' ^ 0 / 10 hvori x betyder gennemsnitsindholdet i mol-% af 1-buten i copolymeren, x betyder 1-buten-indholdet (mol-%), og f(x) betyder differential-vægtfraktionen af en komponent, som har 1-buten-indholdet x (mol-%).

15 Den statistiske 1-buten-copolymer (ii) kan f.eks.

fremstilles ved copolymerisering af 1-buten og ethylen ved en temperatur på ca. 20 til ca. 200°C i nærværelse af en katalysator og et molekylvægtregulerende middel, såsom hydrogen, idet katalysatoren dannes ud fra 20 (a) en højaktiv titankatalysatorkomponent indeholdende magnesium, titan, halogen og en diesterkomponent som væsentlige bestanddele og fremstillet ved omsætning af en magnesiumforbindelse, en titanforbindelse og en diester og valgfrit en halogenforbindelse (ikke altid nødvendigt, når magnesium-25 eller titanforbindelsen indeholder et halogenatom), (b) an organoaluminiumforbindelse og (c) en katalysåtorkomponent af en organisk siliciumforbindelse, som har en Si-O-C-binding.

Ved fremstillingen af den statistiske 1-buten-copoly-30 mer kan katalysatoren og polymerisationsbetingelserne vælges ved forberedende forsøg, således at den tilfredsstiller karakteristikaene (A) til (F).

Titankatalysatorkomponenten (a) fremstilles fortrinsvis ved at kontakte en magnesiumforbindelse (eller magnesi-35 ummetal), en titanforbindelse og en diester eller en diester-dannende forbindelse med eller uden andre reagenser. Fremstillingen kan foretages på samme måde som fremstillingen af 10 DK 170561 B1 o kendte højaktive titankatalysatorkomponenter indeholdende magnesium, titan, halogen og en elektrondonor som væsentlige bestanddele. F.eks. kan den fremstilles i overensstemmelse * med metoderne beskrevet i de britiske patentskrifter nr.

5 1.492.618, 1.554.340 og 1.554.248, US patentskrifterne nr.

4.157.435, 4.076.924, 4.085.276, 4.250.285, 4.232.139, 4.143.223, 4.315.874, 4.330.649, 4.401.589 og 4.335.015 oq europæisk patentskrift nr. 22675.

Adskillige udførelsesformer til fremstilling af titan-10 katalysatorkomponenten (a) vil blive illustreret i det følgende.

(1) En magnesiumforbindelse eller et kompleks af en magnesiumforbindelse og en elektrondonor forbehandles eller forbehandles ikke med en elektrondonor og/eller et reaktions- 15 hjælpemiddel, såsom en organoaluminiumforbindelse eller en halogenholdig siliciumforbindelse, i nærværelse af fraværelse af en elektrondonor eller et pulveriseringshjælpemiddel med eller uden pulverisering. Det fremkomne faste stof omsættes med en titanforbindelse, som er i flydende tilstand 20 under reaktionsbetingelserne. Ved den ovennævnte procedure anvendes elektrondonoren mindst én gang som elektrondonor.

(2) En magnesiumforbindelse i flydende tilstand, som ikke har nogen reduktionsevne, omsættes med en titanforbindelse i flydende tilstand i nærværelse af en elektrondonor 25 til udfældning af et fast titankompleks.

(3) Produktet fremstillet i (2) ovenfor omsættes yderligere med en titanforbindelse.

(4) Produktet fremstillet i (1) eller (1) omsættes yderligere med en titanforbindelse og en elektrondonor.

30 (5) En magnesiumforbindelse eller et kompleks af en magnesiumforbindelse og en elektrondonor pulveriseres i nærværelse af en titanforbindelse og i nærværelse eller fraværelse af en elektrondonor og et pulveriseringshjælpemiddel og med eller uden forbehandling med en elektrondonor 35 og/eller et reaktionshjælpemiddel, såsom en organoaluminiumforbindelse eller en halogenholdig siliciumforbindelse, behandlet med et halogen, en halogenforbindelse eller et aro- 0 11 DK 170561 B1 matisk carbonhydrid. Ved den ovennævnte procedure anvendes elektrondonoren mindst én gang.

Foretrukne blandt disse metoder er dem, ved hvilke der anvendes et flydende titanhalogenid, eller et halogeneret 5 carbonhydrid anvendes efter eller under anvendelsen af titanforbindelsen .

Elektrondonoren anvendt ved de ovennævnte fremstillingsmetoder er ikke nødvendigvis begrænset til diesteren eller den diester-dannende forbindelse. Der kan anvendes 10 andre elektrondonorer, såsom alkoholer, phenoler, aldehyder, ketoner, ethere, carboxylsyrer, carboxylsyreanhydrider, carboxylsyreestere, monoestere og aminer.

Foretrukne eksempler på diesteren som en væsentlig komponent af den højaktive faste titankatalysatorkomponent 15 (a) anvendt ved opfindelsen omfatter diestere af dicarboxyl- syrer, i hvilke to carboxylgrupper er knyttet til ét carbon-atom, og dicarboxylsyrer, i hvilke én carboxylgruppe er knyttet til hver af to tilstødende carbonatomer. Eksempler på dicarboxylsyrerne i sådanne dicarboxylsyreestere er ma-20 lonsyre, substitueret malonsyre, ravsyre, substitueret ravsyre, maleinsyre, substitueret maleinsyre, fumarsyre, substitueret fumarsyre, alicycliske dicarboxylsyrer, i hvilke to carboxylgrupper er knyttet til ét carbonatom, som danner den aliphatiske ring, alicycliske dicarboxylsyrer, i hvilke 25 én carboxylgruppe er bundet til hvert af de to tilstødende carbonatomer, som danner den aliphatiske ring, aromatiske dicarboxylsyrer, som har carboxylgrupper i ortho-stilling, og heterocycliske dicarboxylsyrer, som har én carboxylgruppe knyttet til hvert af de to tilstødende carbonatomer, som 30 danner den heterocycliske ring.

Specifikke eksempler på dicarboxylsyrerne eksemplificeret ovenfor omfatter malonsyre, substituerede malonsyrer, såsom methylmalonsyre, ethylmalonsyre, isopropylmalonsyre, allylmalonsyre og phenylmalonsyre, ravsyre, substituerede 35 ravsyrer, såsom methylravsyre, dimethylravsyre, ethylrav-syre, methylethylravsyre og itaconsyre, maleinsyre, substituerede maleinsyrer, såsom citraconsyre og dimethylmaleinsyre, 0 12 DK 170561 B1 alicycliske dicarboxylsyrer, såsom cyclopentan-1,1-dicar-boxylsyre, cyclopentan-1,2-dicarboxylsyre, cyclohexan-1,2--dicarboxylsyre, cyclohexen-1,2-dicarboxylsyre, cyclohexen--2,3-dicarboxylsyre, cyclohexen-3,4-dicarboxylsyre, cyclo-5 -hexen-4,5-dicarboxylsyre, "Nadic Acid", "Methylnadic Acid" og l-allylcyclohexan-3,4-dicarboxylsyre, aromatiske dicarb-oxylsyrer, såsom phthaisyre, naphthalen-1,2-dicarboxylsyre og naphthalen-2,3-dicarboxylsyre, og heterocycliske dicarb-oxylsyrer, såsom furan-3,4-dicarboxylsyre, 4,5-dihydrofuran-10 -2,3-dicarboxylsyre, benzopyran-3,4-dicarboxylsyre, pyrrol- -2,3-dicarboxylsyre, pyridin-2,3-dicarboxylsyre, thiophen--3,4-dicarboxylsyre og indol-2,3-dicarboxylsyre.

Fortrinsvis har mindst én af alkoholkomponenterne af dicarboxylsyrediestrene eksemplificeret ovenfor mindst 2 15 carbonatomer, især mindst 3 carbonatomer. Fremfor alt foretrækkes det, at begge alkoholkomponenterne har mindst 2 carbonatomer, især mindst 3 carbonatomer. Eksempler omfatter diethylestrene, diisopropylestrene, di-n-propylestrene, di--n-butylestrene, diisobutylestrene, di-tert.butylestrene, 20 diisoamylestrene, di-n-hexylestrene, di-2-ethylhexylestrene, di-n-octylestrene, diisodecylestrene og ethyl-n-butylestrene af de ovenfor eksemplificerede dicarboxylsyrer.

Både en magnesiumforbindelse, som har reduktionsevne, og en magnesiumforbindelse, som ikke har nogen reduktions-25 evne, kan anvendes ved fremstillingen af den faste højaktive titankatalysatorkomponent (a).

Den førstnævnte omfatter f.eks. magnesiumforbindelser, som har en magnesium-carbon-binding eller en magnesium-hydro-gen-binding, f.eks. dimethylmagnesium, diethylmagnesium, di-30 propylmagnesium, dibutylmagnesium, ethylbutylmagnesium, di-amylmagnesium, dihexylmagnesium, didecylmagnesium, ethyl-magnesiumchlorid, propylmagnesiumchlorid, butylmagnesium-chlorid, hexylmagnesiumchlorid, amylmagnesiumchlorid, ethylbutylmagnesium og butylmagnesiumhydrid. Disse magnesiumfor-35 bindeiser kan f.eks. anvendes i form af et kompleks med en organoaluminiumforbindelse eller kan være i form af en væske eller et fast stof.

0 13 DK 170561 B1

Den sidstnævnte omfatter f.eks. magnesiumhalogenider, såsom magnesiumchlorid, magnesiumbromid, magnesiumiodid og magnesiumfluorid, alkoxymagnesiumhalogenider, såsom methoxy-magnesiumchlorid, ethoxymagnesiumchlorid, isopropoxymagne-5 siumchlorid, butoxymagnesiumchlorid og octoxymagnesiumchlo-rid, aryloxymagnesiumhalogenider, såsom phenoxymagnesium-chlorid og methylphenoxymagnesiumchlorid, alkoxymagnesium-forbindelser, såsom ethoxymagnesium, isopropoxymagnesium, butoxymagnesium, n-octoxymagnesium og 2-ethylhexoxymagnesi-10 um, aryloxymagnesiumforbindelser, såsom phenoxymagnesium og dimethylphenoxymagnesium, og carboxylsyresalte af magnesium, såsom magnesiumlaurat og magnesiumstearat. Disse magnesiumforbindelser, som ikke har nogen reduceringsevne, kan afledes af de ovennævnte magnesiumforbindelser, som har reducerings-15 evne, eller dem, der er afledt under fremstillingen af katalysatorkomponenten. De ovennævnte magnesiumforbindelser kan være et kompleks med andre metaller eller blandinger af andre metalforbindelser, eller de kan være en blanding af to eller flere af disse forbindelser.

20 Foretrukne er magnesiumforbindelserne, som ikke har nogen reduceringsevne, og halogenholdige magnesiumforbindelser, især magnesiumchlorid, alkoxymagnesiumchlorider og aryl-oxymagnesiumchlorider foretrækkes.

Egnede titanforbindelser anvendt til fremstillingen 25 af titankatalysatorkomponenten (a) er tetravalente titanforbindelser repræsenteret ved Ti(OR) X. , hvori R er et carbon- g 4—g hydridgruppe, X er halogen, og g er 0-4.

Specifikke eksempler på sådanne titanforbindelser omfatter titantetrahalogenider, såsom TiCl^, TiBr^ og Til^, 30 alkoxytitantrihalogenider, såsom Ti(OCH^)Cl^/ Ti(0C2Hj-)Cl^,

Ti(O n-C^HgjClj/ Ti (0C2H,-) Br3 og Ti(0 iso-C4Hg)Br^, alkoxy-titandihalogenider, såsom Ti (0CH3)2C12, Ti(OC2H5)2C12,

Ti(0 n-C4H9)2Cl2 og Ti(OC2H5)2Br2, trialkoxytitanmonohalo-genider, såsom Ti(0CH3)3C1, Ti (0C2H,-) 3C1, Ti(0 n-C4H9)3C1 35 og Ti(OC^H^)3Br, og tetraalkoxytitanforbindelser, såsom

Ti(OCH3)4, Ti(OC2H5)3 og Ti(0 n-C4H9)4· Blandt disse foretrækkes de halogenholdige titanforbindelser, fortrinsvis titantetrahalogenider, især titantetrachlorid. Disse titan- 0 14 DK 170561 B1 forbindelser kan anvendes enkeltvis eller som en blanding, eller de kan anvendes som fortyndet i carbonhydrider eller halogenerede carbonhydrider.

Ved fremstillingen af titankatalysatorkomponenten 5 (a) varierer mængderne af titanforbindelsen, magnesiumfor- bindelsen, elektrondonoren, som skal understøttes, og de andre elektrondonorer, såsom alkoholer, phenoler, monocar-boxylsyreestere, siliciumforbindelsen og aluminiumforbindelsen, som kan anvendes efter behov, afhængigt af fremstil-10 lingsmetoden og kan ikke defineres på en almen måde. F.eks. kan der anvendes fra ca. 0,1 til ca. 10 mol af elektrondonoren, som skal understøttes, og fra ca. 0,05 til ca. 1000 mol af titanforbindelsen pr. mol af magnesiumforbindelsen.

Ved den foreliggende opfindelse anvendes en katalysa-15 tor sammensat af den faste højaktive titankatalysatorkompo-nent (a) beskrevet ovenfor, (b) en organoaluminiumforbindelse og (c) en organisk siliciumforbindelse, som har en Si-O-C--binding.

Eksempler på organoaluminiumforbindelsen (a) omfatter 20 (1) organoaluminiumforbindelser, som mindst har én Al- -carbon-binding i molekylet, f.eks. organoaluminiumforbindelser med den almene formel R1 AKOR2) Η X m n p q 25 1 2 hvori hvert R og R , som kan være ens eller forskellige, betyder et carbonhydrid, f.eks. en C^-C-^-carbonhydridgruppe, fortrinsvis C^-C^-carbonhydridgruppe, X betyder et halogenatom, såsom 0-m-3, 0έη±3, 0-p£3, 0-q-3, forudsat at 30 m+n+p+q=3, og (2) kompleksalkylerede produkter af aluminium og et metal fra gruppe I i det periodiske system med den følgende almene formel 35 M1A1R14 hvori er Li, Na eller K, og R^ har den ovennævnte betydning.

0 15 DK 170561 B1

Eksempler på organoaluminiumforbindelserne (a) er sådanne med den almene formel R1 Al(OR2)o m m 3-m 5 1 2 hvori R , R og X har den ovennævnte betydning, og m fortrinsvis er et tal repræsenteret ved 0<m<3.

io rVaih, m m 3-m hvori R^ har den ovennævnte betydning, og m fortrinsvis er et tal repræsenteret ved 2£m<3, 15 1 2 hvori R , R og X har den ovennævnte betydning, 0<m£3, 0in<3, 0iq<3, m+n+q=3.

Eksempler på organoaluminiumforbindelserne (a) omfat-20 ter trialkylaluminiumforbindelser, såsom triethylaluminium og tributylaluminium, trialkenylaluminiumforbindelser, såsom triisoprenylaluminium, dialkylaluminiumalkoxider, såsom di-ethylaluminiumethoxid og dibutylaluminiumbutoxid, delvis alkoxylerede alkylaluminiumforbindelser, såsom alkylalumini-25 umsesquialkoxider (f.eks. ethylaluminiumsesquiethoxid og butylaluminiumsesquibutoxid) og delvis alkoxylerede alkylaluminiumforbindelser, som har gennemsnitssammensætningen 1 2 repræsenteret ved R 2 5AMOR )q dialkylaluminiumhalogeni-der, såsom diethylaluminiumchlorid, dibutylaluminiumchlorid 30 og diethylaluminiumbromid, alkylaluminiumsesquihalogenider, såsom ethylaluminiumsesquichlorid, butylaluminiumsesquichlo-rid og ethylaluminiumsesquibromid, delvis halogenerede alkylaluminiumforbindelser, f.eks. alkylaluminiumdihalogenider, såsom ethylaluminiumdichlorid, propylaluminiumdichlorid og 35 butylaluminiumdibromid, andre delvis halogenerede alkylaluminiumforbindelser, f.eks. alkylaluminiumdihydrider, såsom ethylaluminiumdihydrid og propylaluminiumdihydrid, og delvis 0 16 DK 170561 B1 alkoxylerede og halogenerede alkylaluminiumforbindelser, såsom ethylaluminiumethoxychlorid, ethylaluminiumbutoxychlo-rid og ethylaluminiumethoxybromid.

LiAl(C2H,-)4 og LiAl(CyH^^)^ kan nævnes som eksempler 5 på forbindelserne (b).

Der kan også anvendes organiske aluminiumforbindelser, i hvilke to eller flere aluminiumatomer er bundet gennem et oxygen- eller nitrogenatom, og som ligner forbindelserne (1). Eksempler er (C2H5) 2A10A1 (C2H5) 2, (C4Hg)2A10A1(C4H9)2 10 og (C2H5)AlNal(C2H5) .

=2H5

Af disse foretrækkes trialkylaluminium- og alkylalumi-niumforbindelserne, i hvilke to eller flere aluminiumatomer er bundet sammen.

15 Eksempler på den organiske siliciumforbindelse (c), som har en Si-O-C-binding, er alkoxysilaner og aryloxysi-laner. F.eks. kan nævnes organiske siliciumforbindelser med den følgende almene formel 20 RhSKOR1)^ hvori R betyder en carbonhydridgruppe, såsom en alkyl-, cy- cloalkyl-, aryl-, alkenyl-, halogenalkyl- eller aminoalkyl- gruppe, eller halogen, R"^ betyder en carbonhydridgruppe, 25 såsom en alkyl-, cycloalkyl-, aryl-, alkenyl- eller alkoxy- alkylgruppe, og n er et tal repræsenteret ved 0fn53, og n R-grupper eller (4-n)0R -grupper kan være ens eller forskellige.

Andre eksempler på katalysatorkomponenten (c) omfatter 30 siloxaner med gruppen OR1 og silylestere af carboxylsyre.

Forbindelser, i hvilke to eller flere siliciumatomer er bundet til hinanden gennem et oxygen- eller nitrogenatom, kan nævnes som endnu et eksempel. Der kan også anvendes reaktionsproduktet af en forbindelse, som ikke har nogen Si-O-C-35 -binding, med en forbindelse, som har en O-C-binding, enten dannet i forvejen eller in situ. Der kan nævnes den kombinerede anvendelse af en halogenholdig silanforbindelse, som 0 17 DK 170561 B1 ikke indeholder nogen Si-O-C-binding, eller siliciumhydrid med en alkoxygruppeholdig aluminiumforbindelse, en alkoxy-gruppeholdig magnesiumforbindelse, et metalalkoholat, en alkohol, en myresyreester, ethylenoxid etc. De organiske 5 siliciumforbindelser kan også omfatte andre metaller, såsom aluminium eller tin.

Specifikke eksempler på foretrukne organiske siliciumforbindelser som komponent (c) omfatter trimethylmethoxysi-lan, trimethylethoxysilan, dimethyldimethoxysilan, dimethyl-10 diethoxysilan, diphenyldimethoxysilan, methylphenyldimethoxy-silan, diphenyldiethoxysilan, ethyltrimethoxysilan, methyl-trimethoxysilan, vinyltrimethoxysilan, phenyltrimethoxysi-lan, gamma-chlorpropyltrimethoxysilan, methyltriethoxysilan, ethyltriethoxysilan, vinyltriethoxysilan, butyltriethoxy-15 silan, phenyltriethoxysilan, gamma-aminopropyltriethoxysilan, chlortriethoxysilan, ethyltriisopropoxysilan, vinyltribu-toxysilan, ethylsilicat, butylsilicat, trimethylphenoxysi-lan, methyltriallyloxysilan, vinyltris(beta-methoxyethoxy)-silan, vinyltriacetoxysilan, dimethyltetraethoxydisiloxan 20 og phenyldiethoxydiethylaminosilan. Af disse foretrækkes især methyltrimethoxysilan, phenyltrimethoxysilan, methyltriethoxysilan, ethyltriethoxysilan, vinyltriethoxysilan, phenyltriethoxysilan, vinyltributoxysilan, ethylsilicat, diphenyldimethoxysilan, diphenyldiethoxysilan og methylphenyl-25 methoxysilan (forbindelserne med formlen Rn(0R^")4_n anført ovenfor, hvori n fortrinsvis er 0 (eller 1).

Vægtforholdet mellem den krystallinske statistiske propylencopolymer (i) og den statistiske 1-buten-copolymer (ii) i det her omhandlede materiale af krystallinsk statis-30 tisk propylencopolymer er fra 5:95 til 90:10, fortrinsvis fra 10:90 til 85:15.

Det her omhandlede materiale af krystallinsk statistisk propylencopolymer er sammensat af den krystallinske statistiske propylencopolymer (i) og den statistiske 1-buten-35 -copolymer (ii), eller det kan indeholde en anden polymer foruden de to polymere (i) og (ii). Det her omhandlede co-polymermateriale kan yderligere omfatte sædvanlige tilsæt- 0 18 DK 170561 B1 ningsstoffer, såsom et varmestabiliseringsmiddel, et vejrstabiliseringsmiddel, et kernedannelsesmiddel, et smøremiddel, et glidemiddel, et antistatisk middel, et antibloke-ringsmiddel, et uklarhedshindrende middel, et pigment og et 5 farvestof. De egnede mængder af disse tilsætningsstoffer er dem, som ikke svækker lav-temperatur-varmeforseglings-evnen og varmeforseglingsstyrken af et polypropylenkomposit-laminat fremstillet ved anvendelse af materialet ifølge den foreliggende opfindelse.

-10 Det her omhandlede copolymermateriale kan fremstilles ved ensartet blanding af ae ovennævnte komponenter i en tumbler, en V-type blender, en Henschel-blandemaskine osv.

Om ønsket, kan den fremkomne blanding yderligere æltes i en ekstruder, en Banbury-blandemaskine, en æltemaskine, en 15 valse osv.

Et polypropylenkompositlaminat fremstilles ved laminering af det her omhandlede materiale af krystallinsk statistisk propylencopolymer til den ene eller begge overflader af et underlag sammensat af krystallinsk polypropylen. Det 20 krystallinske polypropylen som underlaget er f.eks. krystallinsk propylenhomopolymer eller en krystallinsk statistisk propylen/a-olefin-copolymer omfattende propylen som en hovedkomponent, såsom en statistisk propylen/ethylen-copolymer med et ethylenindhold på 0,1-5 mol-%, en statistisk propylen/-25 ethylen/l-buten-copolymer med et ethylenindhold på 0,1-4 mol-% og et 1-buten-indhold på 0,1-5 mol-% eller en statistisk propylen/l-buten-copolymer med et 1-buten-indhold på 0,1-5 mol-%. Det krystallinske polypropylen har et grænseviskositetstal [/j], målt i decalin ved 135°C, på sædvanligvis 3Q 1,5-4 dl/g, fortrinsvis 1,7-3,5 dl/g, og en krystallinitet, målt ved røntgenstråle-diffraktometri, på sædvanligvis 50-70%, fortrinsvis 55-70%. Underlagslaget sammensat af det krystallinske polypropylen kan være ustrakt eller i den monoaksialt eller biaksialt strakte tilstand.

35 De følgende metoder kan nævnes til eksemplificering af fremstillingen af polypropylenkompositlaminatet.

(1) En metode, som omfatter co-ekstrudering af et un- 0 19 DK 170561 B1 derlag sammensat af krystallinsk polypropylen og materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer, og, efter behov, strækning af det fremkomne laminat særskilt eller samtidigt i maskinretningen og/eller den tværgående retning.

5 (2) En metode, som omfatter ekstrudering af materia let af krystallinsk statistisk propylencopolymer i den smeltede tilstand på overfladen af et ustrakt, monoaksialt eller biaksialt strakt underlag, og, når underlaget er u-strakt, eventuelt strækning af det fremkomne laminat mono-10 aksialt eller biaksialt. Når underlaget er monoaksialt strakt, kan det fremkomne laminat, hvis det kræves, strækkes yderligere i den samme retning som strækningen af underlaget eller i en retning, som krydser denne retning.

(3) En metode, som omfatter laminering af en film af 15 materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer til overfladen af et underlag af krystallinsk polypropylen ved anvendelse af et klæbemiddel. Eksempler på det anvendte klæbemiddel er emulsioner af polyvinylidenchlorid, poly-acrylsyreestere og chloreret polypropylen. Efter påføring af 2o klæbemidlet på underlaget lamineres filmen af materialet.

Det således fremstillede polypropylenkompositlaminat kan være i enhver form, f.eks. en lamineret film, et lamineret ark, en lamineret emballeringspose, en lamineret beholder eller en anden formet genstand, som har varmeforseg-25 lingsevne.

Som det er klart af de ovenfor eksemplificerede lamineringsmetoder, kan underlagslaget af krystallinsk polypropylen, som udgør propylenkompositlaminatet, være i den u-strakte tilstand eller i den monoaksialt eller biaksialt 30 strakte tilstand. Laget af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer kan ligeledes være ustrakt eller monoaksialt eller biaksialt strakt. Underlagslagene i de ovennævnte tilstande og copolymermaterialelagene i de ovennævnte tilstande kan anvendes i alle ønskede kombinationer.

35 Tykkelsen af underlagslaget af krystallinsk polypro pylen er ikke særligt begrænset. Men det varmeforseglede lag af materialet af krystallinsk statistisk propylencopo- 20 DK 170561 B1 o lymer har en tykkelse på sædvanligvis 0,1-50 μη, fortrinsvis 0,5-30 μη. Når polypropylenkompositlaminatet er en komposit-lamineret film eller et komposit-lamineret ark, er tykkelsen af underlagslaget af krystallinsk polypropylen 5-200 pm, 5 fortrinsvis 10-70 pm, og det varme fors eglede lag sammensat af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer er sædvanligvis 0,1-50 μι, fortrinsvis 0,5-30 pm.

Polypropylenkompositlaminatet dannet ved laminering af et lag af det her omhandlede materiale af krystallinsk 10 statistisk propylencopolymer til den ene eller begge overflader af et underlag af krystallinsk polypropylen har fremragende lav-temperatur-varmeforseglingsevne og varmeforseg-lingsstyrke med et udvidet temperaturområde, ved hvilket det kan varmeforsegles. Endvidere har det fremragende riftbe-15 standighed og antiblokeringsegenskaber. Når der drages fordel af disse egenskaber, finder laminatet egnede anvendelser inden for emballering af dagligvarer og diverse artikler, såsom fødevareemballering og beklædningsemballering.

De følgende eksempler illustrerer den foreliggende 20 opfindelse specifikt. I disse eksempler testes de forskellige punkter vist nedenfor ved de følgende metoder.

(1) Varmeforseglingsstyrke

Den overflade af en kompositpolypropylenfilm, på hvilken materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer 25 lamineres, kontaktes med sig selv, og den kontaktende del varmeforsegles ved hjælp af en forseglingsstang, som har en bredde på 5 mm, i 1 sekund under et tryk på 2 kg/cm ved en given temperatur, hvorpå den får lov til at afkøle spontant. En forsøgsprøve med en bredde på 15 mm skæres af 30 det varmeforseglede produkt, og den styrke, ved hvilken den varmeforseglede del adskilles ved en krydshovedhastighed på 200 mm/min., bestemmes og defineres som varmeforseglings-styrken.

Særskilt henstilles den ovennævnte kompositpolypropy-35 lenfilm i 1 uge i en luftatmosfære ved 50°C, hvorpå styrken af den varmeforseglede del måles ved den samme metode som ovenfor og defineres som varmeforseglingsstyrken efter var- 0 21 DK 170561 B1 mebehandling.

(2) Riftbestandighed

Den overflade af en kompositpolypropylenfilm, på hvilken den krystallinske statistiske propylencopolymer lamine-5 res, kontaktes med sig selv, og de kontaktende overfladedele gnides med hinanden 15 gange ved anvendelse af en jernblok, som vejer 5 kg, som en belastning. Derpå måles prøvens uklarhedsgrad ved metoden (4) beskrevet nedenfor, og forskellen mellem den målte uklarhedsgrad og prøvens uklarheds-10 grad før gnidning bestemmes.

(3) Antiblokeringsegenskab

Bestemmes i overensstemmelse med ASTM D1893. En prøve, som er 10 cm bred og 15 cm lang, skæres af en komposit-polypropylenfilm. Den overflade af prøven, på hvilken mate-15 rialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer lamineres, kontaktes med sig selv. Den kontaktende del holdes af to glasplader. En belastning på 10 kg anbringes oven på den, og prøven henstilles i en luftovn ved 50°C. Prøven tages ud 1 dag og 7 dage senere, og dens afskalningsstyrke måles med 20 et universal-prøveapparat. Afskalningsstyrken pr. cm defineres som en blokeringsværdi.

(4) Uklarhedsgrad (ASTM D1003)

En dannet film ældes i en luftovn ved 50°C. Filmens uklarhedsgrad måles før ældning og 1 dag og 7 dage efter 25 ældningen.

(5) Glidningsegenskab (ASTM D1894)

En fremstillet film ældes i en luftovn ved 50°C. Den statiske og dynamiske friktionskoefficient af filmen måles før ældningen og 1 dag og 7 dage efter ældningen.

30 Fremstillingen af de statistiske 1-buten-copolymere anvendt i de følgende eksempler og sammenligningseksempler er vist i referenceeksempel 1-9, og egenskaberne af de fremkomne copolymere er sammenfattet i tabel I.

Tabel II sammenfatter egenskaberne af krystallinsk 35 polypropylen anvendt som et underlagslag og den krystallinske statistiske propylencopolymer (i) inkorporeret i materialet af krystallinsk statistisk copolymer. Disse propylenpo- 0 22 DK 170561 B1 lymere anvendes i de følgende eksempler og sammenlignings-eksempler .

Referenceeksempel 1 5 Fremstilling af en titankatalysatorkomponent (a) 4,76 g (50 mmol) vandfrit magnesiumchlorid, 25 ml decan og 23,4 ml (150 mmol) 2-ethylhexylalkohol omsættes ved 130°C i 2 timer til dannelse af en ensartet opløsning.

1,11 g (7,5 mmol) phthalsyreanhydrid sættes til opløsningen, 10 og blandingen omrøres i 1 time ved 130°C til ensartet opløsning af phthalsyreanhydridet i opløsningen. Den fremkomne ensartede opløsning afkøles til stuetemperatur, og 200 ml (1,8 mol) titantetrachlorid holdt ved -20°C tilsættes dråbevis i løbet af 1 time. Efter tilsætningen hæves 15 blandingens temperatur til 110°C i løbet af 4 timer. Når dens temperatur når 110°C, tilsættes 2,68 ml (12,5 mmol) diisobutylphthalat, og blandingen holdes ved denne temperatur i 2 timer med omrøring. Efter de 2 timers omsætning opsamles den faste andel ved varm filtrering og suspenderes i 20 200 ml TiCl^. Igen omsættes suspensionen ved 110°C i 2 timer. Efter omsætningen opsamles den faste andel ved varm filtrering og vaskes grundigt med decan og hexan ved 110°C, indtil ingen fri titanforbindelse påvises i vaskevæskerne.

Den således fremstillede titankatalysatorkomponent (a) op-25 lagres som en hexanopslæmning. En del deraf tørres til undersøgelse af sammensætningen af ktalysatorkomponenten.

Den fremkomne titankatalysatorkomponent (a) indeholder 3,1 vægt-% titan, 56,0 vægt-% chlor, 17,0 vægt-% magnesium og 20,9 vægt-% diisobutylphthalat.

30

Polymerisation

En 200 liters SUS-reaktionsbeholder chargeres kontinuerligt pr. time med 50 kg 1-buten, 0,18 kg ethylen, 100 mmol triethylaluminium, 10 mmol vinyltriethoxysilan og 0,5 mmol, ’ 35 som titanatom, af titankatalysatorkomponenten (a). Hydrogen- 2 partialtrykket i dampfasen holdes ved 1,5 kg/cm , og polymerisationstemperaturen ved 70°C.

0 23 DK 170561 B1

Polymeropløsningen fjernes kontinuerligt, således at mængden af opløsningen i reaktionsbeholderen bliver 100 liter. En lille mængde methanol tilsættes for at stoppe polymerisationen, og de uomsatte monomere fjernes. En buten-5 -1/ethylen-copolymer fås i en mængde på 9,6 kg pr. time. Resultaterne er vist i tabel I.

Referenceeksempel 2-7

Referenceeksempel 1 gentages, bortset fra, at den 10 chargerede mængde ethylen og hydrogenpartialtrykket ændres som vist i tabel I.

Referenceeksempel 8

En 200 liters reaktionsbeholder chargeres kontinuer- 15 ligt pr. time med 50 kg 1-buten, 0,3 kg ethylen, 200 mmol diethylaluminiumchlorid og 100 mmol titantrichlorid ("TAC-131", et produkt fra Toho Titanium Co., Ltd,). Hydrogenpartial- 2 trykket i dampfasen holdes ved 2,7 kg/cm , og polymerisationstemperaturen ved 70°C. Polymerisationsopløsningen fjer-20 nes kontinuerligt fra reaktionsbeholderen, således at mængden af opløsningen i beholderen bliver 100 liter. Methanol tilsættes i en mængde på 10 liter pr. time. Polymeropløsningen vaskes derpå med vand til fjernelse af de uomsatte monomere. En buten-l/ethylen-copolymer fås i en mængde på 25 7,3 kg pr. time. Resultaterne er vist i tabel I.

Referenceeksempel 9

Referenceeksempel 8 gentages, bortset fra, at den chargerede mængde ethylen og hydrogenpartialtrykket ændres 30 som vist i tabel I. Resultaterne er vist i tabel I.

35 0 24 DK 170561 B1

CN

r-l i ιηοονοσιΐ'-ΐ'*ΝΗΓθ P·^ ^tetetet^tetetete

C CNi—ti—Ir-li—liHCNCNCN

3» X

S m 5 o'fi

i, ©t^r~o>a»in©vo.H

to iHOOOOOCSCVjm Π3 c»P COr-iniSCOeSH'i'i-l m in i, mr^aooi-iinmvooo O ^ «k«kte te ·* ·» te «» te ^ ^ to OOOi—ti—(OCNOO r—I ____^, a *ι jn «—i1 i vooor-tincoæoævo 10 +J Nrt'f'i'fHNNffl ΓΠ fe* «»·>·.«»·»*

ffi OOOOOOl—ICNCM

i—1 4-1

Id CL) W-iCOtfl»lCMlD(*) 4-1 4J ·» ·· ·*··* ^ ·· ·. ·.

t-H <#> corsinmcsmooiH ^ - 'irntNiHHin roes

15 ——---I

λ a g ti „ _ B* mg su ιηιοΝΓ'Ν'ί'ί^ιη 9 I 3 p O ΗΟΟΟΙΛΝΝΟΛ £·

Si! I

0) “I---f X! in i Λ <d _

20 ^ Φ Φ r-ι 00mVOCN»5,,O,©iHi^ S

CO 4-* C V i. «. k. i. w «· h. *. k Tn d -H ·— H HiNNMNMNNH Zi {8 ® ’-j V Π S * 3 “ ------------ — - I .... ........-—I-..- . 44 i ~ 3 8ST “ HOHtniHOCNr^mCNCOiN m >iX3Q ***,**.**·** π* 25 ^asrs’s | ”' ——— ———————— g C ι-' -js

<D -C eo in o * R

iH \ ^H’Wr'iH'S'OOfO© υ ^ Æ M ΟΟΟιΗ<ΗΟ·«ΓΟ© 5j &i ji3 i g ~ $

30 44 Φ S - <H

(d£44iio**t*Ot** Trt B 2 3 % ^ ^ d S Φ 5> 44 a i I Λ S__*, H H H 4 lu ih es n f m η (N η ^ s *

i i i i i i i i i R

aaaaaaaaa I

©nacQømcQcQffi g 35 --1-r--1--^ H to irj O) x h n n <» m ό t"-»σι s

Ifl 1 Η -1 S 8 &_ sr 0 25 DK 170561 B1 5

I <D

Ό ra ^ ( I ^ S m <U ΛΐηνιηΰΗΝΗΐη Ό Di iH v ·- *- * «- ·> > * ·

S'^§ ©rHCMCI^rommiO

4J 14-1 *-» W (ti _______

03 w cT

- 3 S ooooooooo

WihO OOtnfOOOHrHOi

e 3 V, O N Φ Ί1 N O »tf H

g | tf CM (H CM

T) «3 .

H c Ό cm 3 0 Φ E ooooooinoo 03 -HJtiO (Μ Φ OD m σι o oo σ> 15£ S3 U ^ n H 2 ° g ti S _

H i, I

, OH _

H ifi (l) —.OOOOOOOOO

(D tit?# (s^iMBNoninw 3 3—' ifl(etf(C>C|,)03^lf) g S 5

20 B

tf •S "e ιό 0 ooooooinoo oC s n e »f m η h o h g S tf in m cm μ m m h »h m w ~ _ tn —

3 CM

25 Qooinooomcor' •fj c \ rr co vo m 'T γ-~ η h

* I s H

fn W ^ _ φ φ Φ Φ H ^ a y y e

CQCQCQCQCQCQCQCQfQ

30 Γ I

8 S

M 03 ω,ώ iHCMmxj'inmr'OOCs

m φ H

S ϋ & 35 0 26 DK 170561 B1 5 i

•H

pH

pH

$ ,, m ·» cm σ\ vovøvo m O' 10 é 5 w £ c i Φ

P

i—I

Φ -N m in m i' o

SjjU voioio m m

I ^ O i—I f—I i—t i-1 iH

15 Q

pH I (G

tn +j Η τ! «3 - h g 75 —< σ> cm m m min t n +3 c \ ^ ** * h c ·>) “ ι-i m cm m cm cm O ffl g Ό « ϋ ^ 20 H ---- TJ op tt Hin O i—t O O O fcfc».

CO vo m cm

w OS

Φ C w e _h___ o c o c c c 25 g tu tu tu O dl rH H Jj U 04 III S S3

S JC jC XI

H -P 4J I

tu tu r-t

IH |H

iH CN m I i tit υ cq

on fti Λ Οι Μ H

3U fti CU 04 fti Λ » 35 0 27 DK 170561 B1

Eksempel 1-8 og sammenligningseksempel 1-8 Pellets af den krystallinske statistiske propylen-copolymer og pellets af den statistiske 1-buten-copolymer (ii) vist i tabel III i de angivne andele blandes i en 5 Henschel-blandemaskine i 1 minut. Blandingen æltes i den smeltede tilstand i et smelte-ekstruder til dannelse af en smelte af af materiale af krystallinsk statistisk pro-pylencopolymer. Materialet fødes til en dyse for en tolagsfilm, medens harpiksens temperatur holdes ved 240°C. Sær-10 skilt smeltes det krystallinske polypropylen som et underlagslag vist i tabel III i en anden ekstruder og fødes til den ovennævnte tolagsfilm-dyse, medens harpiksens temperatur holdes ved 240°C. Materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer og det krystallinske polypropylen 15 coekstruderes fra dysen til dannelse af en kompositfilm sammensat af et underlagslag (40 ;um) af det krystallinske polypropylen og et lag (10 pm) af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer. Egenskaberne af kom-positpolypropylenfilmen bedømmes, og resultaterne er vist 20 i tabel III.

Eksempel 9-11 og sammenligningseksempel 9 Hvert af de krystallinske polypropylenunderlag vist i tabel II og III smeltes i en ekstruder, ekstruderet fra 25 en T-dyse ved en harpikstemperatur på 270°C, og afkøles og størknes i en arkform. Ekstrudatet føres derpå gennem varme valser til strækning af det i maskinretningen ved et strække-forhold på 5 og således dannelse af et monoaksialt strakt ark af krystallinsk polypropylen.

30 Hvert af materialerne af krystallinsk statistisk propylencopolymer vist i tabel III smelte-æltes i en anden ekstruder og ekstruderes fra en anden T-dyse ved en harpiks-temperatur på 250°C på den ene overflade af det fremkomne monoaksialt strakte ark af krystallinsk polypropylen. Det 35 fremkomne kompositark føres kontinuerligt gennem en opvarmet strækramme til strækning af det i tværretningen ved et strækkeforhold på 10. Som et resultat fås en kompositpoly- 0 28 DK 170561 B1 propylenfilm, som er sammensat af et biaksialt strakt underlagslag (30 um) af krystallinsk polypropylen og et mono-aksialt strakt lag (5 .um) af materialet af krystallinsk statistisk propylencopolymer. Egenskaberne af den fremkomne 5 kompositpolypropylenfilm bedømmes, og resultaterne er vist i tabel III.

10 15 20 25 30 35 0 29 DK 170561 B1 5 10 έ § & 'f ?.

^ j g ssesesBBg o >> ω 3 s , n -H o o o O o h x ^ o r—t ld r- lo s Sfi ^¾¾1 1 £ >iw’HOtn f>in 15 rH -* r-i__ .§ & ^ i ^ ή o c .y o :d H S § 3 $ h u 7 v 7 ? T I ? H 1% ^gii'åaaåéåcå -π 3 8* & m .H * mcQfflCQincQ ca cd S ff +j i 7^

XI X α M W H S

20 £ 10 M----- £* O) Dl _ Η ·Η Λί ._ι

(0 -P W C

•H 03 β S-l ·Η ·Η L u ϋ S η ί S I Η ΓΗ 7 7 (Tj 4J (C CO r\ i ΓΪΒ S · Qj e Π i'i %

& π I

k w a 8 25 ------------- »—s 1 1¾ ^ § 'jjj ^ g, ^ •HCNm^invor-coo» hl; é é é é ø é ø ø ø Ξ CU tH Qj 30 __ 35 0 30 DK 170561 B1 5 5 § gi ,η <r>.

io j? Jj a a.......s * 6 & .8__

T3 *H

rH Ή O O O O O O O

i O w m i"· in Γ' Λ Ij £ \ \ r \ \ t E c \ \ \ \ £ u ft ft ~ tf tf tf 2929 jr S $0'Hinr>m n m m m CO X & _^

4 c 4J CO i“H

15 £ C c X ~ η -π α cn 1 -π £ h o c λ; o -h 4-1 >Η U -Η κ ϋ ^ SI 5 J L ΐ V ΐ ? T Π ti g, s, s .s ! f a a a ϊ s a b = H f § gfljleooocQoa: h *y Gi S ω h a o 10 » --—-- 20 -5 a> w —

£ H -H .¾ -H

E-* (C -u ω w

•HK é X

^ ·Η ·Η K I U

£ § 3 H g g ΐ ΐ V 7 * * I 3 il 8.....8ΊΊ £ 1 Hi 8 ___ 25 "7 i L· g s I Λ Ή § ”κ ^ O f-t

φ K tP W rHCNn^i'lOCOr'OOO'iHrH

I u .g sd ...........

i i! 6 saasasasaas «in 30 ♦ 35 0 31 DK 170561 B1 1¾ cor-tr'inroinooiocNro /i] * JR rg ^ w

C ϋ 3 W

o2 tn ________

A OJ

S ni S1 inrH«iina3o<T>Hvotn o i c _ £J Ό (Nn^m^'inoS'ttS'f ro M S E H t- _ i—I 01 \ 5 §1 -2 aJm -Hu-imr-osoomcn.i-iin in rir π πΗ kikkt»·.*.··*· ·> 10 d-R £ cNCNntNromcNrocNro cn

•P rt| U M rH

jn--- g mro^rmmroroxrmn ro •g | 0 ooooooooooo 3 \ 2 ^ S' -—- jj ri cc-B'O r^cocotNiniDOOioo^; io ri § fo fø Cg m tn ^ υυ m ooooooooooo 15 Li R ilj ri “^βββ““β^—*" η Η π E C ooin^ioinoJioromo ri a c m ω rororororororororororo ~ § III o o*" o o o" o* o** o*“ o" o** o* au "En tn ρ σι ...... .............. — ti g g rrj foroææiCTiæinoinrj· ro

Li ri ri-H-nri fomromrororOTtnro n Π Λ ΐ ΐ w ooooooooooo H R ,§ q q.. —- η π ri i! ih loincor'Ot^^'ONvoO'i -¾ H .3 ^ mrororororororororom E-ι ^ Ocnw ooooooooooo to ri ri -k -——-

<J rig rT OOCJlCNOnrHr'MaiCN O

fo π ΰ w o <· on jg di rg1 ooooooooooo in ~~~ ÅT" c Mt? R .Sri ονοΓ'Γ'Ρ'ωΓ'ΐΗΐηιη -S uj fcfcfcfcfc.fc.Wfcfc.fc·.

Λ _ Ht^· ΝΝΝΟΙΝΝΙΝΠΝΙΝ (Μ 25 0\o _ w u EF" ri, Sri m-HrvioonjtNinoæ σι s C fcfcfcfcfc·.·.·.·.·.·.

g £j ,_) CNCNCNCNCNCNCNCNCNrl .H

$ t, ιΗΟοοΓ^οοη'Ρ-'ίοιοιηιη s fcfcfcfcfcfc^fcfcfcfc

__ £ fSiHrHiHHrHi—li—(ΗιΗ ι—I

30 ™ ^ i i rit? R ω ιΗίΝΠ'Τίηιοη'ΟοσίιΗιΗ w ri .η « dssssssddsd 35 H QJ H a 0 32 DK 170561 B1 m ,_|<ΛΙΛΟΟ«-Ι©ν©©νθ 5 nj K tø csp^Nvo'fincsmm

U-ι "S

t %__

S oT

j, I j| “1°. 11 *» T °I T

li? £ °"aaa5""2 O di O ω ^ r—t i—( i—i i—i .n H <D < ------— 10 o tQ 011

Tj 21 w m S1 vococninMooeo© 5 Q fj ^ or^or^r-æcNCNin __Η Ή μ co co vo ^ Λ m es * m * * * <N m *

Jj j3 i V I v i i i ·. ». i « S < - flj°° 00 “ J ^ ΐ Si $- 15 u r3 -Η -Η i! *, Ί Vi ^ V Ί i £ 3 .s .2 “ ^ => e o = 3 δ m m--

nL Vim inr'NininninHO

h SjjfiO CMr«'ror^r*ooMmr* h §, III || o ° ° °° ° ° ° °

o 3 ti 3 å “ H R S S S 8 8 S3 S S

20 g & -S d U--

O -S ‘P *P OCnvOOOCNCMOLnO

·“ A ^ ^ « H 3 -9 P ooooooooo . O -p S S —-

Sj jx 2 fO©F-4<jip^Ofncftin J5 rn c, ηιη^'ΐη^ιηηΜ'ί

Jg ^ ooooooooo ^

to - — —' ---'--- ------- -H

25 § P & 2

g? ^Jvor^oroinoovoco S

* Sr- r-i-cinvor-oiMMin μ — o 'S P ^ tn p xlrS iiiinoiortrtHffi £

7-! ."P Ό -H

^ j£q r_| HN^flinWNNM r-j S--* 30 10 L, CStOrHCO'^fOOeOr' i? kV*.V«.k>-k‘ s.

9· ΗΗ«ίΝΝΝ(ΜΗΗ P

φ —4—---§ i 11 „ 5 i i j l d g g, $ ^fsro^invor*æoi η

Er aasaasaas s JSSi BgSCCuuou s

H Q) rH o, jO

0 33 DK 170561 B1 S' M ooooooooooo H o οοιηΓ'-ιηίΛΜίΛοοίΛ·«* jd o vovovovovovovovomintn

Ό ^ hhhHHHHH

B ___^_______ Ί5 u ooooooooooo c w ci oooveoinovominin S R rOHr-lfHi—(ίΗ·—(“I <—f g —__—-

,, O OOOOOOOOOOO

« O (sr'inmNOOtN««^ o ιηιηνοιηοοιηοίΛΐηΐΛ

ίΐ OJ ιΗΗΉΗ»—IiHiHH

CL) 1-1_________________________

Si CJ OOOOOOOOOOO

-¾ B · O (vjfovomofoooooinvgin o «ιτιηιΛίΛΐΛΐηΐΓΐηΐίΐιη 10 ^i—I i—I iHi—li—IHi—ΙΉΉΗ to ^ ^ cn ,2? - — S I ou §SS5o°°§2S« 1¾ g

•Η Φ H

^ E -------- 5 r! u ooooooooooo (0 d .0 o nmoinr4i-ioncsnro t/3 S ^ o N^wicr'OJinwminin 4-1 _S « O' 15 U S fi-----

*-< ,5 U OOOOOOOOOOO

Ή p!> Ο νοοΟΓΟιΛνΟΟΟΠΟΟίΛ

6 o HNNfl'iHrtN'iN

K 00 H -----"

)-1 C (J OOOOOOOOOOO

h Cj CT mrooinooomvor'tn -t-j q i.pmvOOVOWDP'OlOinin

H ‘Jn rnrHrHHf-lHrHiHrH

(D Q Ή

on tø ?T £ CJ OOOOOOOOOOO

^υΕ-ι δ ® o ooriorofOin(Ncor>Ln M q voovoovoveocominm i^ p] rs pHiHH<HiHH*hh (0 N. __ jj, " - — " b! ' ’ u ooooooooooo Φ O ocNomincNOfOfomp^ S Φ o musintninvoinvoinmin

5 T] ιΗ I—II—CiHrHHHfHi—I

1 & _i!_____

S> to O OOOOOOOOOOO

oc σ1 fo o’^nincNuiooorocomino ^ H ty o rtininininioinmifliflin

_H o I—II—Il-Hi—li—Ip-CiHi—I

in *-*

S' rj OOOOOOOOOOO

to η æooooinooinro'iHro λ o )οΗΐΛΜΐηιθΗΐ/ιιήΐπι/ι

^ CTl iH r-C i—I (H rH <H i—I

H CJ ooooooooooo

d O OODOfOiNLniHtNrHr'CN

,£0 o cNinr'incoooorr'i'^r 30 > co '-f_

CJ OOOOOOOOOOO

o ooocNO\r>iHOcot^mco

O rlrtHNlONNMMN

r* _ I i É ^ I Is 7

oc H fu W X O »H

00 φ tø jj g

w -¾ & ή SSSiSSiSSSSSS

£ φ 3 & _ 0 34 DK 170561 B1 u ooooooooo c O ocoroincNiniHcoro

S O

i -T H ι-t fH ιΗ ιΗ r-t H

m r-t

E U OOOOOOOOO

c o ocNootnotncNroo>-i 5 (3 ΟιΗΓΟΟι-ΙΟιΗσίίΗΐΛ S ΓΟ r-t r—1 r—I r—t i—I I—I « r-t U I .

O oooooooo C o io\cNcno\incor-io

m O

CN —I

(l) i-I

ti -o· -

>. g U OOOOOOOO

jj 1 o i i-tcNtnvoromotn ,n to m o or-tinro^cNtncN

'u (C Ή Ή Ή

0' \ <H

C tf - ... i ... -...........

+J u o oooooo

rn (71 o I O I O CN P- OV O CN

43 QJ O CO (O (S N r-t r-t _ (0 to o £ f Η -ϋ__ <ϋ E iw m (3m U oooooo η r-t £&>0 1 r-t t o σι vo I r- co

!_, CwcO VO «Η iH

15 n 3 æ -3 cn 15 0 h > r-t--

—- ξι u OOO

o O I O I CO I VO I I » m S o ro Η I--Ξ--- au ooooooooo O or-coaomcNinrotn +j ororovo^vovoi-tcNtn X -H r0 1—I r-t r-l i—t r-t 1—t r-t (3 O ________________ 20^ & g u ooooooooo 0 o »innnnofli^in v ,η o roov^vovecootn r-1 CN r-t iH r-t r-t t—t

4-t \ iH

(3 Cl i. ,. — .

i_l U OOOOOOOO

m η; O icocoovootnrovoin is ϋ o Γοηηιηι/)ΐΛ>ιη

(3 Ti 1—I iH r-t H iH

X >i «"« ω +j _ - ------- — ... .. .........

,Γ § to U oooooooo *=> &> cf. o læoocNininoiHro ω £ o ro ei 1/1 κι n in •3 O r-t r-t r-t r-t <-t tr -...... ...... —i —

rn U O OOOOOO

ΰ o i r- I r-t <n r- æ æ r-t δ o ro vo co tn h ki 4_l O'! i—t r-t

g U O OOO O O

fri o I co i cn <N m I vo ro 2q > o σι cn ro σι ro U o O o o o O 1 m 1 cn cn tn l 1 >h o vo ih ro r-l r-

i I I

H E ® ^ 35 φ (j §1 S iHCNro'Ttnvor^ooo p li

Si BBOBOuDOu

Claims (21)

1. Krystallinsk propylencopolymerblanding, kendetegnet ved, at den omfatter (i) en krystallinsk statistisk propylencopolymer med 99-85 mol-% 5 propylen og 1-15 mol-% af en α-olefin, som er forskellig fra propylen, og (ii) en statistisk 1-buten-copolymer af ethylen og 1-buten, idet vægtforholdet mellem copolymeren (i) og copolymeren (ii) er i området fra 5:95 til 90:10, og idet den statistiske 1-buten-copolymer (ii) opfylder de føl-10 gende betingelser: (A) den består af 1-50 mol-% af ethylenkomponenten og 50-99 mol-% af 1-buten-komponenten, (B) den har et grænseviskositetstal [η], målt i deca-lin ved 135°C, på 0,5-6 dl/g, 15 (C) den har et smeltepunkt (Tm), målt med et differential- -scanning-kalorimeter, på 30-130°C (D) den har en krystallinitet, målt ved røntgenstråle-diffraktometri, på 1-60%, (E) mængden [W^ i vægt-%] af den del deraf, som er op-20 løselig i kogende methylacetat, er ikke mere end 2%, og (F) mængden [W2 i vægt-%] af den del deraf, som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan i volumenforholdet 1:1 ved 10°C, er mindre end 5 x [rj] ^2.

2. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at 1-buten-copolymeren yderligere har en flydespænding (G), målt i overensstemmelse med JIS K-7113, på 10-200 kg/cm2.

3. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 1-buten-copolymeren yderligere har en brudspænding (H), 30 målt i overensstemmelse med JIS K-7113, på 3-1000 kg/cm .

4. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 1-buten-copolymeren yderligere har en brudforlængelse (I) , målt i overensstemmelse med JIS K-7113, på mindst 300%.

5. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet 35 ved, at 1-buten-copolymeren yderligere har en torsionsstivhed (J) , målt i overensstemmelse med JIS K-6745, på 5-3000 kg/cm2.

6. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, 36 DK 170561 B1 at 1-buten-copolymeren har en Young’s modulus (K) , målt i 2 overensstemmelse med JIS-7113, på 10-5000 kg/cm .

7. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at standardafvigelsen (L) af 1-buten-indholdet af 1-buten- 5 -copolymeren ikke er mere end 0,4a mol-%, hvor a betyder ethy- * lenindholdet i copolymeren.

8. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 1-buten-copolymeren er sammensat af 60-99 mol-% af 1--buten-komponenten og 1-40 mol-% af α-olefin-komponenten.

9. Blanding ifølge krav 8, kendetegnet ved, at α-olefinen er valgt blandt ethylen, 1-buten, 1-penten, 1-hexen, 4-methyl-l-penten, 3-methyl-l-penten, 1-octen, 1--decen, 1-dodecen, 1-tetradecen, 1-hexadecen, 1-octadecen og 1-eicosen.

10. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vægtforholdet mellem den krystallinske statistiske pro-pylencopolymer (i) og den statistiske 1-buten-copolymer (ii) er i området fra 10:90 til 85:15.

11. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, 20 at mængden W2 af den del af 1-buten-copolymeren (ii), som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan ved 10°C ifølge betingelse (F) , er 0,1 x [/7] ^,2 til 5 x [η] ^'2 vægt-%.

12. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mængden af den del af 1-buten-copolymeren (ii), som er 25 opløselig i en blanding af acetone og n-decan ved 10°C ifølge betingelse (F), er 0,2 x [η] 1,2 til 4,5 x [n]~1,2 vægt-%.

13. Blanding ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mængden W2 af den del af 1-buten-copolymeren (ii), som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan ved 10°C iføl-30 ge betingelse (F), er 0,3 x [rj]-1'2 til 4 x [η]”1'2 vægt-%.

14. Polypropylenkompositlaminat, kendetegnet ved, at det består af et lag af blandingen af krystallinsk Λ. statistisk propylencopolymer ifølge krav 1 og et underlagslag af krystallinsk polypropylen lamineret til mindst én 35 overflade af det nævnte lag. DK 170561 B1 37

15. Laminat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at underlagslaget af krystallinsk polypropylen er i den u-strakte tilstand eller i den monoaksialt eller biaksialt strakte tilstand.

16. Laminat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at laget af den krystallinske statistiske propylencopolymer er i den ustrakte tilstand eller i den monoaksialt eller biaksialt strakte tilstand.

17. Laminat ifølge krav 14, kendetegnet ved, 10 at laget af blandingen af krystallinsk statistisk propylencopolymer har en tykkelse på 0,1-50 pm.

18. Laminat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at det krystallinske polypropylen, som udgør underlagslaget, er valgt blandt krystallinsk homopolymer af propylen og 15 krystallinske statistiske propylen/a-olefin-copolymere.

19. Laminat ifølge krav 14,kendetegnet ved, at mængden VI ^ af den del af 1-buten-copolymeren (ii), som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan ved 10°C ifølge betingelse (F) , er 0,1 x [η ] til 5 x [/7] vægt-%.

20. Laminat ifølge krav 14,kendetegnet ved, at mængden af den del af 1-buten-copolymeren (ii), som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan ved 10°C ifølge betingelse (F) , er 0,2 x [0] til 4,5 x [rj] vægt-%.

21. Laminat ifølge krav 14, kendetegnet ved, 25 at mængden af den del af 1-buten-copolymeren (ii), som er opløselig i en blanding af acetone og n-decan ved 10°C ifølge -12 -12 betingelse (F), er 0,3 x [η] ' til 4 x [η] ' vægt-%. 30 35