DK171393B1 - Præparater til langvarig frigørelse af aktiv substans, samt forbindelse til brug heri - Google Patents

Description

i DK 171393 B1

Den foreliggende opfindelse angår præparater til langvarig frigørelse af aktiv substans samt en forbindelse til brug heri med den i krav 23 angivne formel.

En mangel ved medicinsk behandling med orale doseringsformer 5 er patientsvigt, d.v.s. at patienten ikke holder sig korrekt til hele det ordinerede orale administrationsprogram. Dette svigt forværres ved langvarig ordination og ved behandlinger, der snarere er profylaktiske end terapeutiske. For at overvinde denne mangel er det blevet forsøgt at administrere materialer med biologisk aktivitet, f.eks.

10 medikamenter, som et subkutant implantat, f.eks. i bugvæggen eller som et injicerbart præparat. Sidstnævnte har den fordel, at det kan administreres af paramedicinsk personale.

Det er også ønskværdigt, at injicerbare præparater har lang virkningsvarighed. Fortyndingsmidler for sådanne præparater bør 15 være neutrale og stabile, og de bør især ikke reagere med materialerne med biologisk aktivitet og danne toksiske produkter. Desuden bør de ikke være for tyktflydende til let at passere gennem en hypodermisk nål. Endvidere bør de være inerte og ikke-irriterende over for vævet på injektionsstedet, være i det væsentlige fri for antigeniske 20 egenskaber og let blive absorberet fra injektionsstedet hurtigt, efter at behandlingsperioden er afsluttet og uden at efterlade nogen rest.

Mineralolier er blevet anvendt som fortyndingsmiddel ved intra-muskulær injektion, f.eks. af steroidhormoner, men de kan lejlighedsvis give anledning til smertefulde lokale reaktioner indbefattende 25 anafylaktisk irritation. Desuden er den toksikologiske afprøvning, der kræves for mineraloliepræparater, både omfattende og bekostelig. Silikonefluider er blevet anvendt som fortyndingsmidler, men det viser sig, at præparater, der omfatter disse, mister deres effektivitet forholdsvis hurtigt, f.eks. på ca. 3 uger.

30 Fra EP 291 Al og GB 1572598 kendes præparater til langvarig fri gørelse af aktiv substans, som ud over aktiv substans omfatter polymerforbindelser, der er hårde og sprøde, og som ved brug til injektion må dispergeres i et farmaceutisk acceptabelt bærermateriale egnet til subkutan eller intramuskulær administrering.

35 Det har ifølge opfindelsen vist sig muligt at omsætte de i krav 1 omhandlede komponenter (a) og (b) til monomere flydende forbindelser, der er injicerbare fortyndingsmidler. Herved opnås ved blanding med en aktiv substans et præparat til langvarig frigørelse af aktiv substans.

DK 171393 Bl 2

Den foreliggende opfindelse søger at tilvejebringe et fortyndingspræparat, der overvinder eller reducerer i det mindste nogle af de ovenfor nævnte ulemper.

Ifølge et første aspekt af opfindelsen tilvejebringes der derfor 5 et præparat til langvarig frigørelse af aktiv substans, hvilket er ejendommeligt ved, at det omfatter (i) en aktiv substans og (ii) en monomer flydende forbindelse, der er et injicerbart fortyndingsmiddel og kan opnås ved, om nødvendigt i nærvær af en Brønsted- eller Lewissyre, at omsætte: 10 (a) mindst en sur, neutral eller amfoter organisk forbindelse, som indeholder en, to eller flere aktivt hydrogenatomholdige grupper og som også på anden måde kan være substitueret og er mættet eller umættet, med den eller mindst en af de olefiniske bindinger i: 15 (b) mindst en olefinisk umættet cyklisk ether med formlen: 20 hvori

Rj, ^2 °9 ^4’ som ^an være ens e^er forskellige, hver repræsenterer et hydrogenatom eller en hydrocarbyl- eller hydrocarbyloxygruppe, der eventuelt er substitueret med halogen, R.j repræsenterer en methylen-, ethylen- eller 1,3-propylengruppe, 25 Rg repræsenterer en monovalent gruppe, der er reaktiv med den orga niske forbindelse (a) eller et hydrogenatom eller en Cj til C4 al kyl -gruppe, og X repræsenterer: (°\ 30 —(CHjJ.Oel c) eYe— hvori: Y repræsenterer et oxygenatom eller en -NRg-gruppe, hvori Rg repræsenterer en hvilken som helst af de værdier, Rj kan antage, 35 a er 0 eller 1, b er 0 eller 1, c er 1 eller 2, d er 0 eller 1, 3 DK 171393 B1 under forudsætning af, at mindst en af b og d er 1.

Med "umættet cyklisk ether" menes her en forbindelse med mindst én >C=C-0-gruppe, hvori det ene eller hvert oxygenatom og den ene eller hver dobbeltbinding, som er konjugeret dermed, er indeholdt i heterorin-5 gen.

Ud over den aktivt hydrogenatomholdige funktionelle gruppe kan den organiske forbindelse (a) f.eks. være substitueret med et eller flere halogenatomer, såsom chlor eller brom. Det er ønskeligt, at substituent-en ikke er basisk, og det er i almindelighed bekvemt at anvende usubsti-10 tuerede, organiske forbindelser (a).

Den organiske forbindelse (a) kan være al i fati sk, al i cykl i sk eller aromatisk, og den kan omfatte olefinisk umættethed. Det er i almindelighed bekvemt at anvende alifatiske, fortrinsvis mættede alifatiske organiske forbindelser (a) f.eks. mono-, di- eller poly-carboxy-, -hydroxy-, 15 -amido- eller -mercaptogruppeholdige organiske forbindelser, fortrinsvis mono- eller di-carboxy- eller -hydroxygruppeholdige organiske for-bindelser.

Den organiske forbindelse (a) kan være monomer. Når derivatet ifølge opfindelsen kan dannes ud fra en monomer organisk forbindelse 20 (a), er denne organiske forbindelse fortrinsvis en mono- (eller di -)- carboxy eller -hydroxy Cj (eller C2 ) til C1Q al i fati sk hydrocarbyl(en), fortrinsvis en C2 til al kan(di)ol.

Den organiske forbindelse (a) kan være polymer. Når derivatet ifølge opfindelsen kan dannes ud fra en polymer organisk forbindelse 25 (a), er denne organiske forbindelse fortrinsvis et mono-, di- eller poly-hydroxy homo- eller co-poly (C3 - Cg alkylenoxid).

Der kan anvendes en blanding af flere monomere organiske forbindelser (a) eller flere polymere organiske forbindelser (a) eller mindst en monomer og mindst en polymer organisk forbindelse (a).

30 Blandt eksempler på mono-carboxy eller -hydroxyhydrocarbyler (a) er monocarboxylsyrer, phenol er og alkoholer, ønskværdigt sådanne som har mindre end 18, fortrinsvis mindre end 10 carbonatomer, f.eks. myresyre, eddikesyre, propionsyre, smørsyre og valerianesyre, benzoesyre og phenyl eddikesyre, phenol og cresoler, methanol, ethanol, propanol, 35 butanol og n-octanol. Alkoholer er mest egnede, navnlig Cj til Cg, og fortrinsvis C2 til C4 alkoholerne.

Der kan anvendes blandinger af monocarboxylsyrer, phenol er og alkoholer. Monocarboxylsyrerne, phenol erne og alkoholerne er 4 DK 171393 B1 fortrinsvis lineære.

Blandt eksempler på di-carboxy eller -hydroxyhydrocarbylener (a) er dicarboxylsyrer, dihydroxyphenoler, hydroxysyrer og glyco-ler, ønskværdigt sådanne som har mindre end 18, og fortrinsvis min-5 dre end 10 carbonatomer, 1,2-cyclohexandicarboxylsyre, 1,3-cyclo-hexandicarboxyl syre og 1,4-cyclohexandicarboxyl syre, phthalsyre, isophthalsyre og terephthalsyre, 4,4'-dihydroxyphenyl-2,2-propan, resorcinol, quinol og orsinol, mælkesyre, 2-hydroxyisobutyrsyre, 10-hydroxydecansyre, 12-hydroxyoctadecensyre, 12-hydroxy-cis-9- octa-10 decensyre, 2-hydroxycyclohexancarboxylsyre, 2-hydroxy-2-phenyl-(D)-pro-pionsyre, di phenylhydroxyeddikesyre, 2-hydroxybenzoesyre, 3-hydroxyben-zoesyre og 4-hydroxybenzoesyre, glycol, propandioler og butandioler. Glycoler er mest egnede, navnlig Cg til Cg, fortrinsvis Cg til C^ gly-colerne. Der kan anvendes blandinger af dicarboxylsyrer, dihydroxyphe-15 noler, hydroxysyrer og glycoler. Di carboxyl syrerne, dihydroxyphenolerne, hydroxysyrerne og glycolerne er fortrinsvis lineære.

Blandt eksempler på organiske forbindelser (a), der er substitueret med mere end 2 carboxy- eller hydroxygrupper, er poly-carboxylsyrer, polyhydroxyphenoler, hydroxysyrer og polyhydroxyal-20 koholer, ønskværdigt sådanne som har mindre end 18 og fortrinsvis mindre end 10 carbonatomer, f.eks. alifatiske polyoler, såsom glycerol, erythritol, pentaerythritol, sorbitol, dulcitol, inositol, 2-ethyl- 2-hydroxymethylpropan-l,3-diol og 1,2,6-hexantriol, aromatiske polyoler såsom 1,2,3-trihydroxybenzen, 1,2,4-trihydroxybenzen, 1,3,5-25 -trihydroxybenzen, aralifatiske polyoler, hydroxyalifatiske, -alicyk-liske og -aromatiske carboxylsyrer, herunder Krebs cyklussyrer, såsom citronsyre, æblesyre, vinsyre, 2-hydroxy-3-methyl-(D)-rav-syre, ascorbinsyre, 2,3-dihydroxybenzoesyre, 2,4-dihydroxybenzoe-syre, 2,5-dihydroxybenzoesyre, 2,6-dihydroxybenzoesyre, 2,3,4-tri-30 hydroxybenzoesyre, 2,4,5-trihydroxybenzoesyre, 2,4,6-trihydroxy-benzoesyre og 3,4,5-trihydroxybenzoesyre. Der kan anvendes blandinger af polycarboxylsyrer, polyhydroxyphenoler, hydroxysyrer og polyhydroxyalkoholer. Polycarboxylsyrerne, polyhydroxyphenolerne, hydroxysyrerne og polyhydroxyalkohol erne er fortrinsvis lineære.

35 Blandinger af mono-, di- og poly-substituerede organiske for bindelser (a) kan anvendes for at opnå de ønskede rheologiske egenskaber og frigørelsesegenskaber i fortyndingspræparatet.

Den mono-, di- eller poly-umættede cykliske ether (b) har som nævnt 5 DK 171393 B1 formi en: **Χ%* - «5 5 R1 °'r4 hvori

Rp Rg og R^, som kan være ens eller forskellige, hver repræsenterer et hydrogenatom eller en hydrocarbyl- eller hydrocarbyloxygruppe, 10 der eventuelt er substitueret med halogen, R^ repræsenterer en methylen-, ethylen- eller 1,3-propylengruppe,

Rg repræsenterer en monovalent gruppe, der er reaktionsdygtig med den organiske forbindelse (a) eller et hydrogenatom eller en Cj til alkylgruppe, 15 X repræsenterer: (?) —(CH^O, \ C / eYe— hvori: 20 Y repræsenterer et oxygenatom eller en -NRg-gruppe, hvori

Rg repræsenterer en hvilken som helst af de værdier, Rj kan antage, a er 0 eller 1, b er 0 eller 1, c er 1 eller 2, 25 d er 0 eller 1, under forudsætning af, at mindst den ene af b og d er 1.

X kan, som vist, repræsentere en hvilken som helst hydrolyserbar carboxyl syreester-, carbonatester- eller oxalatesterfunktion eller en amidanalog. Fortrinsvis repræsenterer X imidlertid -C00- eller -CHgOCO-.

30 Særligt foretrukne polymeriserbare cykliske umættede ethere har formlen 'YVCOOB* eller 35 0 r4 B1 ° pa hvori Rj, R2 og R^, som kan være ens eller forskellige, og Rg har den 6 DK 171393 B1 ovenfor definerede betydning. kan passende repræsentere en hvilken som helst gruppe, som er reaktionsdygtig med den organiske forbindelse (a). Vinyl(thio)ether- og epoxygrupper er foretrukne eksempler.

Det foretrækkes især, at Rg repræsenterer en gruppe afledt af en 5 cyklisk umættet vinyl(thio)ether, specielt med formlen:

% ^o A

10 hvori:

Rj'j *V °9 R4,j som ^3η være ens e^er forskellige, repræsenterer vilkårlige af de værdier, som Rj, Rg, Rj og R^ kan antage, M repræsenterer gruppen -ZX'-, 15 X' repræsenterer en hvilken som helst af de værdier, X kan antage og Z repræsenterer en enkelt binding eller en carbonbundet mono-, oligo- eller homo- eller copoly (substitueret eller usubstitueret hy-drocarbylen- eller hydrocarbylenoxy)rest, såsom en substitueret eller 20 usubstitueret arylen-, alkylen- eller alkylenoxidrest.

Særligt foretrukne cykliske, umættede ethere er de omsætningsprodukter, der dannes, når et dihydropyranaldehyd eller en blanding deraf underkastes disproportionering ved Tischenko-reaktionen. De har formlen:

Xk- -ϊ&Ζ R1 ^COOCH2^ 1 hvori 30 Rj', ^2 °g , som kan V5re ens eller forskellige, repræsenterer vilkårlige af de værdier, som henholdsvis Rj, Rg og R^ kan antage. En foretrukken sådan forbindelse er acroleintetramer (hvori R'erne alle repræsenterer hydrogenatomer).

Cykliske, umættede ethere, hvori X omfatter en -COO- eller -CH^OCO-35 gruppe kan hensigtsmæssigt fremstilles ud fra den tetramere af det tilsvarende umættede aldehyd, der er fremstillet ved Tischenko-reaktionen, nemlig: 7 DK 171393 B1 \θ /XCHzOCO/ ^ 1 5 Cykliske ethere, hvori X omfatter en -COO-gruppe, kan således fremstilles ved omsætning af den tetramere med en alkohol R^OH under anvendelse af en transesterificeringskatalysator og reaktionsbetingelser: 10 *2 (j £3 *3 -fA -Rz *»[j-£3 «.i Jfr 'U 1+β5·°Η-*Il + «Λ >**- 15 Cykliske ethere, hvori X omfatter en -CH20C0gruppe, kan fremstilles ved omsætning af den tetramere med en lavere al kyl carboxyl syreester RgCOORy, hvori R7 repræsenterer en lavere al kyl gruppe under anvendelse af en transesterificeringskatalysator og reaktionsbetingelser: 20 RI R1 -O '^^C^ocoCj.1 o Cook7 25

De respektive biprodukter kan også transesterificeres med RgCOORy eller R^OH og give henholdsvis: 30 K* --k\. --(?3 *,/ >*+ , e,,er q s' C '-t^OCOR^ 1 Q '' LoORc, 1

De tilsvarende amider kan fremstilles analogt.

Cykliske ethere, hvori X omfatter en -COO-gruppe kan også fås ved mild oxidation af den dimere af det tilsvarende umættede aldehyd efter- 8 DK 171393 B1 fulgt af esterificering af saltet, for eksempel sølvsaltet.

Metacarbonater og oxalater kan respektivt fås ved esterificering: 5 κβοΜ+α**-.

*, ^^μ,ΟΗ ' CH^OCOORs (Chloroformestere, såsom ethylchlorformiat, kan også anvendes.) 10 ° CH=°H ’ «'^o^CKoco^, .

15

Det må imidlertid fremhæves, at acroleintetramer let fremstilles ud fra acrolein, som er et kommercielt tilgængeligt materiale, let kan renses og har vist sig at være tilfredsstillende ved udøvelse af opfindel-20 sen.

Specielt foretrukne derivater ifølge opfindelsen er sådanne, som har formlen: 25 H*CO° O 0< hvori :

Rg og R'8, som kan være ens eller forskellige, hver især repræsenterer en Cj til Cg alkylgruppe, en C2 til Cg hydroxyalkyl gruppe eller 30 både Rg og Rg, er en octadecylgruppe.

Den mono-, di- eller poly-umættede cykliske ether (b) kan også omfatte aldolkondensationsproduktet af mindst én dimer af det tilsvarende umættede aldehyd: 35 η--

Oc nemlig: 9 DK 171393 B1 -^3 ^5 - k'\0^\vhoh 7^ y><

5 ° OHC

eller ^//—R? /* —^, o i v—ch—><

" « O <pH0H

R'f-\ i I

^V0X;CH_ 15 ° t

Den mono-, di- eller poly-umættede cykliske ether (b) kan yderligere omfatte Diels-Alder-reaktionsproduktet fremkommet ved omsætning af mindst ét umættet aldehyd med en polyvinylether af en polyhydroxyforbin-20 del se: (ίΟΐ)-«.

hvori:

Rg repræsenterer en n-valent carbonhydrid- eller poly(oxycarbon-hydrid)rest af en n-hydroxyforbindelse.

30 Den polymeriserbare cykliske ether (b) kan yderligere omfatte ( *>/—\ \ 35 Λβ

\ V

10 DK 171393 B1 hvori:

Rj0 repræsenterer en n-valent ikke-hydrolyserbar brobyggende rest.

De fire sidst viste forbindelser frembringer præparater ifølge opfindelsen, som hydrolyseres mindre let. Deres anvendelse giver en før-5 ste metode til tilvejebringelse af et præparat til kontrolleret frigørelse ifølge opfindelsen med ønsket hydrolysehastighed.

Den grad af hydrolytisk stabilitet, der tilvejebringes, kan også skræddersys nøjagtigt ved hjælp af flere andre forskellige mekanismer. Således udøver homologe af acroleintetramer, for eksempel methacrolein-10 tetramer eller den blandede acrolein/methacroleintetramer, sterisk hindring, som øges, når størrelsen af R4 øges, på den hydrolyserbare ester-eller amidfunktion X og øger derved derivatets stabilitet. Mono-, di- og polycarboxy og phenol i sk hydroxysubstituerede carbonhydrider danner derivater, som er tilbøjelige til at hydrolyseres og som derefter giver 15 katalytiske sure grupper; derivater, hvori X og X', som kan være ens eller forskellige, hver især repræsenterer en -COO- eller -Ct^OCO-gruppe og Z repræsenterer en substitueret eller usubstitueret hydrocar-bylengruppe, letter også hydrolyse. Blandt eksempler herpå er: 20 t . 0 CKOCOliH^CooCHj-' 0.

ΓΊ Π 25 CVi2OCo(cHa)j2°oCHr-I^o/ og n g o CH^OCO' ^COOCH*----

Ydermere indeholder derivater, som indeholder en eller flere 35 carboxy- eller hydroxygrupper, et relativt højt vandniveau, som i sig selv letter hydrolyse.

Grupperne Rj, R2 og R^ kan hver især repræsentere en halogensubstitueret eller usubstitueret hydrocarbyl- eller hydrocarbyloxygruppe; DK 171393 B1 n blandt eksempler herpå er usubstitueret eller halogensubstitueret Cj-C^ alkyl, såsom methyl eller ethyl, usubstitueret Cg-CjQ aryl eller aralkyl, såsom phenyl eller benzyl og oxyanaloger deraf. Hvad R^ angår øger forøgelse af gruppens størrelse den steriske hindring på en hvilken 5 som helst hydrolyserbar ester- eller amidfunktion og øger derved hydro-gelens stabilitet. Det foretrækkes imidlertid, hvad fremstillingslethed og tilgængelighed angår, at mindst én af Rj, R2 og R^ og fortrinsvis alle repræsenterer et hydrogenatom. Gruppen R3 repræsenterer fortrinsvis en ethylengruppe.

10 Foretrukne sådanne forbindelser (i) er ethere, især dihydropyraner.

En del polyethylenglycol med formlen Rjj-(0CH2CH2)n-0H, hvori Rjj repræsenterer et hydrogenatom eller en alkylgruppe, og n er et sådant tal, at antalsmiddelmolekylvægten, Mn, er mindre end 1000, kan også inkorporeres for at lette hydrolyse.

15 De ved omsætning af acroleintetramer og Cj til C12 monohydro-xyalkoholer dannede derivater er olier med forholdsvis højt kogepunkt og lavt damptryk ved omgivelsestemperatur. De har en forholdsvis lav viskositet (typisk 100 - 300 cP ved 20 - 25eC), hvilket gør det muligt at administrere dem ved injektion, og de danner ved køling til under - 20 20eC farveløse glasser. Deres densiteter ved 20*C er tæt på vands densitet med en progressiv formindskelse, efterhånden som al kyl kædelængden øges. De er uopløselige i vand og legemsfluider.

Det foretrækkes ifølge opfindelsen, at derivatet (ii) er en væske ved en temperatur fra 35 - 40*C og ved standardtryk.

25 Derivaterne kan strækkes med farmaceutisk acceptable olier, såsom olivenolie og også med andre derivater med lavere molekylvægt for at øge deres plasticitet eller formindske deres viskositet og for at ændre frigørelsesegenskaberne for et præparat til langvarig frigørelse, der er dannet deraf.

30 I overensstemmelse med et foretrukket træk ved opfindelsen tilvejebringes der et derivat (ii), som er en monomer additionsforbindelse, og i hvilket molforholdet (a) til (b) ikke er større end n:l, hvori n er antallet af ringdobbeltbindinger i (b). Derivatet dannes fortrinsvis ved omsætning af (a) med (b) i nærværelsen af en Brønsted- el- 35 ler Lewissyre.

I overensstemmelsé med et yderligere aspekt af opfindelsen tilvejebringes der et præparat, der omfatter et derivat, som heri beskrevet og en aktiv substans, specielt en biologisk aktiv substans. Det fore DK 171393 Bl 12 trækkes, at den aktive substans er blandet intimt med derivatet som en suspension, dispersion eller opløsning.

Sådanne præparater kan f.eks. efter injektion give en afpasset frigørelse (typisk 1 til 7 dage) af aktiv substans fra et depot. Det fore-5 trækkes imidlertid, at sådanne præparater giver en langvarig frigørelse af aktiv substans i 1 til 3 måneder eller endog længere. Disse forskellige frigørelsesrater kan udvirkes ved skræddersyning af derivatet som omtalt tidligere eller ved dannelse af et pro-medikament som beskrevet senere.

10 Den foreliggende opfindelse er af bred anvendelighed med hensyn til aktive substanser, især, men ikke udelukkende, biologisk aktive substanser, der kan frigøres over lang tid. Blandt eksempler på typer af aktive substanser, der kan inkorporeres i præparaterne til retarderet frigørelse ifølge opfindelsen, er aromastoffer, lægemidler, bakteriostatiske 15 midler, viruscider, pesticider, såsom insekticider, nematodicider, mol-luscicider og larvicider, herbicider, fungicider, algaecider, topiske eller dermatologiske midler, antibegroningsmidler til forebyggelse af marin vækst, proteiner, f.eks. enzymer, peptider, mikrobiologiske og piantehydrokultursal te og næringsstoffer og præserveringsmidler, veteri-20 nære spormetal formuleri nger og andre vækstfremmende faktorer, der anvendes i husdyrbrug, f.eks. antianaemiapræparater og anaboliske steroider.

Af særlig interesse er præparater ifølge opfindelsen, der som biologisk aktiv substans omfatter mindst ét lægemiddel.

Præparaterne ifølge opfindelsen finder således udbredt anvendelse i 25 medicinske og kirurgiske, herunder veterinære, sammenhænge og inden for horticultur og landbrug samt uden for disse områder.

Blandt specifikke typer af medikamenter, der kan anvendes i et præparat til langvarig frigørelse ifølge opfindelsen er abortfremkaldende midler, såsom prostaglandiner, hypnotika, sedativa, psychosedativa, an-30 tipyretika, antiinflammatoriske midler, præparater til behandling af allergi, f.eks. antihistaminer, hostemidler, krampemidler, muskelrelaksan-tia, antitumormidler, f.eks. midler til behandling af malign neoplasi, lokalanæstetika, anti-Parkinson midler, topiske eller dermatologiske midler, diuretika, f.eks. midler indeholdende kalium, såsom kaliumiodid, 35 præparater til behandling af mentale lidelser, f.eks. præparater indeholdende lithium til brug ved behandling af manio-depressivitet eller indeholdende prostaglandiner til behandling af schizofreni, anti-spasmo-dika, anti-ulcermidler, præparater indeholdende forskellige stoffer til 13 DK 171393 B1 behandling af infektion med pathogener, herunder anti-fungale midler, f.eks. metronidazol, anti-parasitiske midler og andre anti-mikrobielle midler, anti-mal ari amidler, cardiovaskulære midler, præparater indeholdende hormoner, f.eks. androgene, østrogene og progestogene hormoner, 5 især steroider, såsom østradiol, sympathomimetiske midler, hypoglycaemi-ske midler, anti-konceptionelle midler, ernæringsmidler, præparater indeholdende enzymer med forskellige typer af aktivitet, f.eks. chymotryp-sin, præparater indeholdende analgetika, f.eks. aspirin, og midler med mange andre typer af virkning, herunder nematodicider og andre midler 10 med veterinær anvendelse. Blandinger af aktive substanser kan inkorporeres i præparatet til kontrolleret frigørelse.

Præparaterne til langvarig frigørelse ifølge opfindelsen kan anvendes som et antikonceptionelt præparat, der som aktiv substans passende indeholder mindst ét naturligt eller syntetisk steroidkønshormon, 15 f.eks. et østrogen eller progestogen. Blandt passende progestogener er det naturlige progesteron og dets syntetiske analoger, herunder 11-de-hydroprogesteron, del al ut i n, 21-fluor-17-acetoxy-6-a-methylprogesteron, medroxyprogesteronacetat, megestrolacetat, chlormadinonacetat, ethiste-ron, dimethisteron, A-norprogesteron, 19-norprogesteron, 21-norprogeste-20 ron, normethandron, norethynodrel, norethindron og dets acetat, DL- og D-norgestrel, norgestrenon, ethynodioldiacetat, lynstrenol, ethynylstra-diol, retroprogesteron, dydrogesteron, norvinodrel, quingestranolacetat, norethisteron og dets acetat og oenanthat, anagesteronacetat, medroge-ston, clomageston, allylestrenol og cingestol, fortrinsvis progesteron.

25 Blandt passende østrogener er det naturlige Ø-østradiol og dets syntetiske analoger, hovedsagelig ethinyløstradiol eller mestranol, fortrinsvis /3-østradiol.

Præparaterne til langvarig frigørelse ifølge opfindelsen er også værdifulde ved behandling af diabetes og perniciøs anæmi, hvor f.eks.

30 den kontrollerede frigørelse af henholdsvis insulin og cobalamin kan udnyttes.

Præparaterne til langvarig frigørelse ifølge opfindelsen er også specielt egnet til behandling, såvel profylaktisk som terapeutisk, af tropiske sygdomme, f.eks. malaria, spedalskhed, schistosomiase og 35 clonorchiase. Blandt eksempler på medikamenter, der kan anvendes som biologisk aktive substanser i præparaterne med langvarig frigørelse ifølge opfindelsen til behandling af disse og andre tropiske sygdomme er quinin, sulphonamider, rifamcin, clofazimin, thiambutosin, chlorphenyl- 14 DK 171393 B1 derivater, chlorguamid, cycloguanil, pyrimethamin, sulphadiazin, trimethoprim, quinolinderivater, såsom pamaquin, chlorquin, pentaquin, pri-maquin og amodiquin, pararosanilin, sulphamethizol, quinacrin, dapson, natriumsulphoxon, sulphetron, natriumhydnocarpat og natriumchaulmoograt.

5 Cycloguanil, pyrimethamin og sulphadiazin er medikamenter af særlig effektivitet.

Antibiotika, såsom tetracyklin (både som fri base og som hydrochlo-rid eller en blanding deraf) har også vist sig at være virkningsfulde ved behandling af tropiske sygdomme i præparater ifølge opfindelsen.

10 Præparaterne til kontrolleret frigørelse ifølge opfindelsen er også meget velegnede til veterinære anvendelser. Blandt eksempler herpå er flydende depotpræparater af antibiotika til generel antibakteriel aktivitet og også til behandling af anaplasmose hos kvæg, præparater til tilvejebringelse af et bredt aktivitetsspektrum over for både ektopara-15 sitter, f.eks. termitter, og endoparasitter, herunder arthropoder, hæmmede larvestadier af nematoder, lungeorm og almindelige palisadeorm, disse kan omfatte avermectiner, præparater til tilvejebringelse af aktivitet over for tremotode-, cestode- og rundormeinfektioner, disse kan omfatte amoscanat og praziquantel, præparater til tilvejebringelse af 20 aktivitet over for theileria hos kvæg, disse kan omfatte biologisk aktive naphthoquinoner, såsom menocton, præparater til tilvejebringelse af aktivitet over for babesiose hos kvæg, heste og hunde, disse kan omfatte berenil, amidocarb og diampron, præparater til tilvejebringelse af aktivitet over for leverikter hos får og kvæg og over for Haemonchus arter, 25 disse kan omfatte closantel.

I overensstemmelse med et særligt foretrukket træk ved opfindelsen omfatter i det mindste en del af den organiske forbindelse (a) en mono-, di- eller poly-carboxy, -hydroxy- eller -mercaptosubstitueret biologisk aktiv forbindelse.

30 Blandt eksempler på sådanne biologisk aktive forbindelser er hy- droxylerede steroider, såsom norethisteron eller laevo-norgestrel, pro-staglandiner, såsom PGEj, PGFjO, PGE2, PGFgO, PGE^, PGF3a, 15-methyl-PGF2, 16,16-dimethyl-PGE2, 16-phenoxy-17,18,19,20-tetramer-PGE2> 16,16-dimethyl- trans -Δ^-PGE og 16-(3-trifluormethyl-phenoxy)-17,18,19,20-35 tetranor-PGF2a og acetylsalicylsyre. Visse af de tidligere nævnte substituerede carbonhydrider er selv biologisk aktive, f.eks. alkylpheno-ler.

Når hele den organiske forbindelse (a) er en biologisk aktiv for- 15 DK 171393 B1 bindel se, kan (a) være et fast stof. Når noget, fortrinsvis mindst en ækvimolær mængde af den organiske forbindelse (a) er et mono-, di- eller poly-carboxy-, -hydroxy- eller -mercaptosubstitueret carbonhydrid, som tidligere omtalt, f.eks. en trihydroxy-, dihydroxy- eller monohydroxy 5 alkohol, og fortrinsvis når de førnævnte molforhold gør sig gældende, kan (a) være en hydrofob eller en hydrofil væske. På denne måde er det ikke blot muligt at konvertere en fast biologisk aktiv forbindelse til et flydende præparat, men dens lyophilisitet kan også skræddersys efter de farmaceutiske behov.

10 Ifølge et yderligere aspekt af opfindelsen tilvejebringes der et præparat til langvarig frigørelse som beskrevet heri til anvendelse ved profylaktiske, terapeutiske eller anti-konceptionelle metoder til behandling af et dyr eller et menneske.

Omsætningen mellem (a) og (b) kan gennemføres ved en temperatur fra 15 -70 til 120eC, men den gennemføres med fordel ved forhøjet temperatur, såsom fra 50 til 110eC, passende fra 60 til 100'C, især fra 70 til 90*C.

Der kan anvendes omgivelsestryk eller autogent tryk.

Blandt passende Brønsted- og Lewissyrer er stærke mineral syrer, der ikke er redoxreagenser under reaktionsbetingelserne, såsom saltsyre og 20 svovlsyre, tosyl syre, brosyl syre og additionsforbindelsen af methanol og bortri fluorid. Blandt passende Lewissyrer er bortrifluorid og dets etherat, bortrichlorid, bortribomid, aluminiumtetrachlorid, aluminium-tribromid, gal 1iumtrichlorid, germaniumtetrachlorid, tintetrabromid, zinkchlorid og ferrichlorid, hvoraf ferrichlorid foretrækkes. Der kan 25 passende anvendes fra 0,01 til 2%, især fra 0,04 til 1% baseret på reaktionsblandingens samlede vægt.

Når den ene eller hver organisk forbindelse (a), f.eks. et mono-, di-eller poly-carboxy-,-hydroxy-, eller -mercaptocarbonhydrid er uopløseligt, således som det ofte er tilfældet med polycarboxylsyrer, i den 30 cykliske umættede ether eller blanding deraf, er det nødvendigt at anvende et opløsningsreaktionsmedium frem for et massereaktionsmedium.

Når der anvendes flere organiske forbindelser (a), f.eks. mono-, di- eller poly-carboxy-,-hydroxy- eller -mercaptocarbonhydrid, er stoi-chiometri og tilsætningsrækkefølge vigtig. F.eks. foretrækkes det ved 35 fremstilling af den blandede ethyl propyl- eller propyl butyl acetal af acroleintetramer at omsætte acroleintetrameren med en ækvimolær mængde af en af alkoholerne (f.eks. henholdsvis ethanolen eller propanolen), og derefter omsætte dette produkt med en ækvimolær mængde af den anden al- DK 171393 Bl 16 kohol.

På lignende måde reagerer tre mol acroleintetramer med et mol glycerol til frembringelse af: 5 O (1 ^ J— COOCH^—OCH^ „ Q-CQOCHrl,,}-«'' C OOC 0 J- o C Ha 15 der så kan omsættes med tre mol af en alkohol til frembringelse af en ol ie.

Når den aktive substans omfatter en fri aminogruppe og er opløselig i reaktionsblandingen, kan dette hindre reaktionen. Når derfor en sådan aktiv substans inkorporeres i sammensætningen, før fremgangsmåden er af- 20 sluttet, må den enten gøres uopløselig eller omdannes til et opløseligt kvaternært ammoniumsalt; begge dele kan udføres in si tu.

Det kan være ønsket at inkorporere den aktive substans, før fremgangsmåden er afsluttet, når det er hensigten, at den aktive substans som den organiske forbindelse (a) inkorporeres i derivatet som et pro- 25 medikament som tidligere omtalt, eller når viskositeten af den endelige sammensætning ville være for høj til at tillade tilfredsstillende dispergering af den aktive substans deri. I sidstnævnte tilfælde tilsættes der en tilstrækkelig -basemængde til at neutralisere den tilbageværende syre eller sure katalysator, den aktive substans sammenblandes 30 dermed, og processen fortsættes med en frisk mængde katalysator.

De efterfølgende eksempler 1-25 illustrerer fremstillingen af den monomere flydende forbindelse (ii).

De forbindelser, der er fremstillet ifølge eksemplerne 13-25, er visuelt blevet konstateret flydende ved stuetemperatur.

35 Acroleintetramer destilleredes omhyggeligt tre gange under reduce ret tryk med en strøm af tør nitrogen. Mellemfraktionen, der destillerede mellem 78 og 80°C opsamledes og forsegledes under en inert atmosfære i små glasampuller klar til brug i eksemplerne.

17 DK 171393 B1

Alle flydende reaktanter, der kunne destilleres uden risiko for de-komponering, omdestilieredes, opsamledes og forsegledes under en inert atmosfære forud for brug. Glycol ler tørredes ved opbevaring i 4 timer ved omgivelsestemperatur under reduceret tryk og med en strøm tør nitro-5 gen og forsegledes under en inert atmosfære.

Vandfrit ferrichlorid sublimeredes i en kondensator af typen kold finger for at fjerne eventuelle spor af vand.

Eksempel 1 7,86 g acroleintetramer sattes til 2,24 g tørret methanol indehold-10 ende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 70*C i 1,5 time.

Der opnåedes en klar olie, som kvalitativt var mere tyktflydende end den som udgangsmateriale anvendte acroleintetramer. Olien gav ingen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm’^, hvilket indicerer, at 15 acroleintetramerdobbeltbindingerne havde reageret komplet.

Eksempel 2 38,35 g acroleintetramer sattes til 11,10 g tørret methanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 75*C i 2,5 time.

20 Der opnåedes en klar, orange olie, som ikke gav nogen karakteris tisk >C=C< IR absorption ved 1645cm"*.

Eksempel 3 140,99 g acroleintetramer sattes til 58,02 g tørret ethanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så 25 i en forseglet beholder ved 80eC i 2,5 time.

_3

Der opnåedes en klar, svagt brun olie med massefylde på l,075gcm og en viskositet på 130cP ved 2Γ0. Olien gav ingen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm'^*

Eksempel 4 30 1,47 g acroleintetramer sattes til 3,00 g tørret ethanol indehol dende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 80*C i 7 timer.

Der opnåedes en klar, svagt brun olie, der ikke gav nogen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm"*.

35 Eksempel 5 30,50 g acroleintetramer sattes til 14,60 g tørret ethanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 75*C i 2,5 time.

18 DK 171393 B1

Der opnåedes en klar, svagt brun olie, der ikke gav nogen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm_1.

Eksempel 6 0,415 g vandfrit ferrichlorid opløstes ved stuetemperatur i 41,50 g 5 tørret ethanol til dannelse af en 0,1 vægt/vægt% opløsning. Så tilsattes 100 g acroleintetramer gradvist til den ethanoliske opløsning under omrøring. Den således dannede klare gule væske opvarmedes først i 0,5 time til 50 til 60*C og opvarmedes så i 3 timer til 80eC. Der opnåedes en klar, tyktflydende gul olie, som ikke gav nogen karakteristisk >C=C< IR 10 absorption ved 1645cm’1.

Denne olie rensedes så ved først at neutralisere den sure katalysator ved passage gennem en basisk aluminiumoxidsøjle efterfulgt af destillation under vakuum i en "Kugalruhr" destillationsenhed til frembringelse af en klar tyktflydende farveløs olie (kgp 170 til 175*0 ved 15 0,1 mmHg). Produktet menes at have formlen:

O O

h3c ch2o 0 ycoocu2 och2ch3 der er i overensstemmelse med analysen: 20 beregnet (%) fundet (%) gravimetrisk: C 60,73 60,76 H 8,91 9,00 IR: 10,75, 1061 og 1031cm’1: tetrahydropyranbånd

Ingen bånd i hydroxyl absorptionsområdet.

25 Ingen bånd i absorptionsområdet for elefinisk umættet- hed.

^-NMR: δ 1,1 - 1,3 -CH3 & 1,5 - 1,9 -CH2 (ring) S 3,3 - 4,2 -CH2 (ester og ethyl) 30 δ 4,4 - 4,6 ) -CH< δ 4,8 - 5,0 )

Eksempel 7 45,39 g acroleintetramer sattes til 30,00 g tørret n-butanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes 35 så ved 80°C i 70 minutter under kontinuert omrøring.

Der opnåedes en klar, svagt brun olie med en massefylde på _3 l,02gcm og en viskositet på 125 cP ved 21*C. Olien gav ingen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm’1' 19 DK 171393 B1

Eksempel 8 43,39 g acroleintetramer sattes til 30,00 g tørret butan-2-ol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så under kontinuert omrøring i en forseglet beholder ved 80*C i 4 timer.

5 Den resulterende olie gav ingen karakteristisk >OC< IR absorption ved 1645cm'1.

Eksempel 9 23,10 g acroleintetramer sattes til 26,90 g tørret n-octanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes 10 så i en forseglet beholder ved 80eC i 2,5 time.

_3

Der opnåedes en klar, svagt brun olie med en densitet på 0,96gcm og en viskositet på 170 cP ved 22 * C. Olien gav ingen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm'1.

15 Eksempel 10 1,72 g acroleintetramer sattes til 2,00 g tørret n-octanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfri p-toluensulfonsyre. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 80eC i 6 timer.

Der opnåedes en klar, svagt stråfarvet olie, som ikke gav nogen ka-20 rakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm-1.

Eksempel 11 16,455 g acroleintetramer sattes til 27,334 g smeltet n-dodecanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 80°C i 4 timer.

25 Der opnåedes en klar, svagt brun olie med en massefylde på „3 0,944gcm og en viskositet på 180cP ved 22eC (smp. -7eC). Olien gav ingen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm’1.

Eksempel 12 4,587 g acroleintetramer sattes til 11,002 g smeltet n-octadecanol 30 indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så i en forseglet beholder ved 100eC i 0,5 time under kontinuert omrøring.

Det faste produkt (smp. 39‘C) gav ingen karakteristisk >C=C< IR absorption ved 1645cm"1.

35 Eksempel 13 1,252 g acroleintetramer sattes til 1,111 g tørret cyclohexanol indeholdende 0,1 vægt/vægt% vandfrit ferrichlorid. Blandingen opbevaredes så ved 80eC i 1 time, hvorefter der var indtruffet nssten fuldstsn- 20 DK 171393 B1 dig omdannelse; efter yderligere 4 timer ved 80eC var der imidlertid nogen IR absorption ved 1645cm’1 tilbage.

Eksempel 14 15,3204 g 1,4-butand i ol blandedes med 0,0534 g vandfrit ferri-5 chlorid og henstilledes i en ovn i 2 til 4 timer ved 80eC under lejlighedsvis omrøring til dannelse af 0,1 vægt/vægt% opløsning. Så tilsattes 38,1225g acroleintetramer dråbevis under opvarmning og omrøring, til opløsningen ved 80°C, og reaktionsblandingen blev homogen i løbet af kort tid. Den resulterende klare brune tyktflydende væske opbevaredes så ved 10 80°C i 3 til 4 timer, til der ikke forekom nogen karakteristisk IR >C = C< absorption ved 1645cm’1.

Eksempler 15 til 17

Ved i det væsentlige at gå frem på samme måde som beskrevet i eksempel 14 omsattes 1,4-butand i ol og acroleintetramer i de i tabel 1 viste 15 ikke-stoichiometriske forhold.

TABEL 1 mol forhold 1,4-butandiol: vægt af vægt af - vægt af 20 acroleintetra- acroleinte- 1,4-butan- vandfrit ferri-

Eks. mer tramer (g) diol (g) chlorid (g) 15 1:1,25 38,1225 19,108 0,0572 16 1:1,50 35,8800 21,6288 0,0575 25 17 1:1,20 29,1525 23,4312 0,0526

Eksempler 18 til 20

Ved i det væsentlige at gå frem på samme måde som beskrevet i eksempel 14 omsattes 1,4-butandiol, ethanol og acroleintetramer i de i ta-30 bel 2 viste stoichiometriske forhold.

TABEL 2 mol forhold acrolein- vægt af vægt af - vægt af 35 tetramer:l,4- acrolein- 1,4-butan- vægt af vandfrit butandiol: tetramer diol ethanol ferrichlo-

Eks. ethanol (g) (g) (g) chlorid (g) DK 171393 Bl 21 18 3:2:2 40,365 10,814 5,528 0,0579 19 2:1:2 40,365 8,111 8,294 0,0568 20 3:1:4 40,365 5.407 11,057 0,0568 5 Eksempel 21 38,250g polypropylenglycol 425 opvarmedes til 80*C og blandedes med 0,0584g vandfrit ferrichlorid til dannelse af en 0,1 vægt/vægt% opløsning. Så tilsattes 20,183g acroleintetramer gradvis og dråbevis i løbet af 0,5 time under opvarmning og omrøring. Den resulterende lysegule 10 tyktflydende væske opbevaredes så ved 80*C, indtil der ikke forefandtes nogen karakteristisk >C = C< IR absorption ved 1645cm’1.

Eksempler 22 til 24

Ved i det væsentlige at gå frem på samme måde som beskrevet i eksempel 21 opvarmedes polypropylenglycol 425 og acroleintetramer sammen i 15 de i tabel 3 viste ikke-stoichiometriske forhold.

TABEL 3 molforhold acroleintetra- vægt af vægt af - vægt af 20 mer: polypro- acroleinte- polypropy- vandfrit ferri-

Eks. pylenglycol tramer lenglycol 425 chlorid _425_(flj_ω_CaJ_ 22 1:1,25 17,940 42,500 0,0604 23 1:1,50 15,968 44,625 0,0603 25 24 1:2,00 11,225 42,500 0,0537

Eksempel 25

Ved i det væsentlige at gå frem på samme måde som beskrevet i eksempel 21 opvarmedes pluronik 72 (Mn 2750) og acroleintetramer 30 sammen i stoichiometriske forhold.

Antalsmiddelmolekylvægtene (Mn) og glasovergangstemperaturerne (Tg) for produkterne ifølge eksempler 14 til 25 er vist i tabel 4.

22 DK 171393 B1 TABEL 4 a

Eksempel Mp Tg°C^ 5 14 881 -4 15 819 -10 16 734 -17 17 443 -31 18 1090 -10 10 19 670 -22 20 776 -35 21 2597 -29 22 2210 -36 23 1625 -42 15 24 994 -47 25 5980 -58 a Bestemt ved dampfaseosmometri.

b Bestemt med differential scanningkalorimeter af typen "DuPont 990". 1 2 3 4 5 6 7 8 9 I de efterfølgende forsøg vurderedes adskillige derivatolier ifølge 2 opfindelsen, fremstillet som omtalt tidligere, og sammenlignedes med 3 hensyn til egnethed som matrixer for aktive substanser ved fremstilling 4 af injicerbare anti-mal ari adepotsystemer.

5 Følgende oversigt viser sammenhængen mellem derivatbetegnelsen og 6 fremstillingseksemplerne: 51 Eksempel 2 S9 24 S 17 25 7 52 Eksempel 5 S10 14 53 Eksempel 9 Sil 15 54 Eksempel 11 S12 16 8 30 S5 Eksempel 7 S13 17 56 Eksempel 8 S14 18 57 Eksempel 22 S15 19 58 Eksempel 23 S16 20

Depotpræparater fremstilledes ved, ved manuel blanding, at tilsætte 35 pulveriseret aktiv substans til den respektive olie til 30 vægt/vægt%. Forsøg 1 9 grupper af mus, 5 mus pr. gruppe, valgtes tilfældigt fra en pulje af hvide mus af hankøn af typen "Tuck TFW" med en omtrentlig legems- 23 DK 171393 B1 vægt på 20 g. Musene fik fri adgang til føde og vand. Der blev draget omsorg for, at diæten indeholdt passende mængder p-aminobenzoesyre, og at museforrådet var fri for infektion med Epervthrozoon coccoides.

På dag 0 behandledes grupperne af mus, som følger: 5 Gruppe (bur) nr. 2, 9, 16 & 23 - alle mus fik subkatant (sc)

50mg SI

1, 8, 15 & 22 - alle mus fik 50 mg SI + pyrimethamin (sc) 4, 11, 18 & 25 - alle mus fik 50mg S2 (sc) 10 - 3, 10, 17 & 24 - alle mus fik 50mg S2 + pyrimethamin (sc) 6, 13, 20 & 27 - alle mus fik 50 mg S3 (sc) 5, 12, 19 & 26 - alle mus fik 50mg S3 + pyrimethamin (sc) 15 - 7, 14, 21 & 28 - alle mus anvendtes som ube handlet kontrolgruppe

Subkutane injektioner administreredes i rygmidten over skulderbladet. Bure undersøgtes daglig, og alle dødsfald registreredes. Mus undersøgtes for forekomst af lokal irritation på injektionsstedet.

20 På dag 7 inficeredes grupperne (burene) 1 til 7 inklusive med Plas modium berahei (N stamme). 0,2 ml af et inokulum indeholdende 1 x 10® inficerede museerythrociter injiceredes i halevenen på hver recipientmus. Tilstedeværelsen eller fraværet af åbenbar malariainfektion bestemtes ved blodfilmundersøgelse 3 dage efter infektionen og med mellem-25 rum derefter. Ved undersøgelsen af Gi emsa-farvede blodfilm og ved bestemmelse af parasitaemia niveauerne anvendtes standardprocedurer. På dag 21, 32 og 45 inficeredes yderligere grupper af mus som vist i tabel 5 nedenfor. Infektionsmetoden og teknikkerne til fastslåelse af parasitaemia var som tidligere beskrevet. Nogle grupper, hvori parasitaemia 30 udvikledes efter den indledende inokulering med P. berahei. reinficere-des derefter på den i tabel 5 viste dag.

24 DK 171393 B1 TABEL 5

Tidspunktet (i dage) efter injektion af derivatolie, på hvilket mus inokuleredes med P. berghei (N stamme).

Tid (dage)_Grupper (bure inokuleret med P. berohei) 57 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 21 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 32 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21 45 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28 48 24, 25 10 49 15, 17 63 22, 24

En tilsyneladende anomali i tabel 5 er reinfektionen af grupperne 24 og 25 kun 3 dage efter den indledende infektion med P. berohei. Disse 15 dyr reinficeredes, fordi der på dag 3 efter infektionen ikke iagttoges nogen malariaparasit i blodet fra nogen mus i gruppe 24, som havde modtaget S2 + pyrimethamin eller gruppe 25, som havde modtaget S2 alene.

Gruppe 28, den ubehandlede kontrolgruppe, der ininficeredes på dag 45, havde en middel parasitaemia på 7,9% på denne dag, og det antoges, at 20 forsøgsfejl var ansvarlig for den svigtende infektion af gruppe 25 og/eller 24. Gruppe 17, 18 og 21 kan sammenlignes med 24, 25 og 28. Det må bemærkes, at gruppe 18 tre dage efter den indledende infektion havde en middel parasitaemia på 11,6%, og at parasitaemia i den ubehandlede kontrolgruppe, gruppe 21, på denne dag var 12%.

25 De i dette forsøg opnåede resultater er vist i tabel 6. 7 dage efter injektion af olierne + pyrimethamin var alle tre grupper af mus, nemlig grupperne 1, 3 og 5, beskyttet mod P. berohei trussel, mens de grupper, der fik olie alene, grupperne 2,4 og 6, og gruppe 7 bukkede under for infektionen.

30 Ved dag 21 efter injektion var dyr, der havde fået S3 + pyrimetha- min ikke beskyttet over for malariaudfordring, men både SI + pyrimethamin og S2 + pyrimethamin var stadig effektiv.

DK 171393 B1 c 25 o -t->

CD

•o c *r“

O

to ί α; -t-> a> ε s ε r- O Irt o» r—i ·ι- oo o Ίϋ ε

CD

"O

C

s_ * * * * * * * OJ O O O O O O Ti- o o •Γ- ·—> O 00 O CO O 00 O 00 O OO 1^» CO 03 s- CO ·Π3

> CL

Ό -τ-

Φ 5« C

ε ^ o 4- > CO -u l~~ oo lo o s- ε o) ό tu «4- i- ra c o +->·- 0- CD -ΓΌΕ «Λ S- 3 0) ro O) «Ο I— S- +j </) co ιβ M-

_l 3 Cl. CD

ui ε q> oo··— cn CMCVl CVJ oocvj X (Λ r- (ϋ σι — — r — — οο μ- ο ο ό - τ—ι ο ιο «3- σι οο cm jz — ro ο σι ο —· ο ·—ι ο<—loevj·—c^hcvjo^-o s- •I- 0) <υ ·— -C c— σ cd s- ω 0) C L0 .— .o a> t— tv lo αι σ

• I— > CO

Cl <D ε ··— Ό Ό Φ σ Ό C ·— Ό

0) -Γ- i— C C

ε 0) O

CL · ε 4-> ·γ-

C O C C -M

O CD I— O) JcC

<D -L> CO E CD

4-> σ LO > co L(_ i— jc S- j*: c φ O CD Φ-Γ--Ι—

Lc_ L|_ +J +J -Cl

C -r- C CD σ rHrHrHrH-C--IMCMMCVJ

•γ- -<-·—i E O r-- c--, c- f~~. i— c- tvicMCvir'jcvjcvjcviroroco

C

5- CD -t-> o -·- s- U- c— o O 4_

S- C

CD -c- CO

> O —- S- i. CD Ό

C >> CD

cd cl s_ ε Ό --- CD S- S- S- S- S- S- S- S- <D LO !_>>,>,>, >,>,>, >,>, -CEO CD Q. CL Q- O.O.O. Q.Q.

σ -c- Ό S- -·- ε cd+ + + + + + + +

— co CD LO

<d -c +-> o >—· .—· c\j co ro ro ·—· i—· cvj cm ro ro i-hcvi σ> -*-> ~o Q OO OO CO OO OO CO I OO OO OO OO OO OO i oo oo oo

CO CD C

+j ε <d Ό -c- > o s- c Σ >1 C 0)

CL Q

Q

Ό 3

CD i- OHNMfl-lrttOC

ε cd i—iojro*a-Ltoioc- oo σ ·—· —i ·—i i —·.—< 26 DK 171393 B1 o o o o o o *3" -I— O 00 00 CO 00 ro M- vo cm cm oo o lo io in ri cm σι o o o tnror^-cocMino·—'vooooo o <a- m in in

•P

u o «4- *° OO Ό ,ioc\jcMOco-riLO <u ΓΤ! i i i i CVj i 00 ~ ~ CTO IT) r~1 M" & " «—i ·—i CM CM - O I—I O - 1 1 o

S I—1>—Ir—Ir—l CM r—IOO>—li—l pi CD O VOOCO CD

" Έ O) >

<D

r— m

s- τα) E > <D

*—* Λ ^ o Π3 c c c c 4-> O O O O 4-> -f- 4-> 4-> +-> +> O) <ϋ 0)0) O) O) c ro <4- <4- ^4- <4- o; Q.

c c c c •r- ·<— *f— v— c Ό CO CO (DO) 0)0)1 LU o «a- i- s- i- i- _c ir. ro +->

CM CM CM UO U"> LCO LT) U0 U0 U0 CTlCTl ro CO -i- QJ

ro ro ro Μ- M- *cr ^ m- m* io ic EOi n) 0)

P E

cd co cn Ό «J o C Si O (O it > o. ·>-

O E

I— σ> « S- -r- c CD oo ro

Si Si S- Si Si Si Si Si >00

>0 >»>»>» >> >1 >» >> O ft} +J

CL O.O.CL Q. Q. Q. CL EC

C OO ro

+ + 4- + ++ + + CD C

σ> ® s- cm ro ro i—i ·—i cm cm ro ro <—i cm .—i cm c -V ro CO OO OO i LO OO OO CO OO OO i 0000 OOOOl-1-ΟΟΕ

O O II II

Si Si +-> 4-> c c cocno—icMro^j-uocor-ioo uo r-- o cm «o- o o r—l »—i CM CM CM CM CM CM CM CM CM rHrtJC(MNJC-i* 27 DK 171393 B1

Ved dag 45 var kun den gruppe af dyr, som var blevet injiceret med pyrimethamin i S2 (gruppe 24) ensartet beskyttet mod udfordringen. I gruppe 22 forblev 2 ud af 4 mus negative ved blodfilmundersøgelse ved dag 45, og af de to overlevende mus fra gruppe 15, som reinficeredes på 5 dag 49, udviklede kun en af de to en parasitaemia. 4 mus fra gruppe 24 (S2 + pyrimethamin) reinficeredes på dag 63. 2 af disse mus havde åbenbare parasitaemias på dag 3 efter reinfektion, men var negative på dag 4 og forblev negative gennem undersøgelsesperioden (11 dage).

Mus fra grupperne 23, 25 og 27 aflivedes og obduceredes 54 dage ef-10 ter injektionen af henholdsvis 50 mg SI, S2 og S3. Der var intet synligt tegn på forekomst af negativ vækstreaktion over for olierne på injektionsstedet. De relative mængder af injiceret olie, der var tilbage i individuelle mus, viste, at der på 54 dage var indtruffet ringe, om overhovedet nogen nedbrydning eller dispergering af olien S3. Ingen tegn 15 på den injicerede olie iagttoges i 2 af 4 mus, som modtog SI, og små adskilte kugler af opakt brunt "fluidum" iagttoges i de resterende 2 mus.

Der iagttoges ingen klar vævsreaktion på det sted, hvor det resterende injicerede materiale var. Rester af det injicerede materiale fandtes i hver af de 5 mus, som havde fået S2. Fluidet forekom godt tolereret uden 20 nogen tilsyneladende værtsreaktion.

Det må bemærkes, at der ikke er nogen direkte korrelation med virkningsvarigheden af pyrimethamin/olieblåndinger og levetiden af selve olien. S3 viser sig ud fra de ovenfor foretagne præliminære iagttagelser at bestå in vivo i et signifikant længere tidsrum end SI eller S2, men 25 den periomed anti-malariabeskyttelse, som S3 olien + pyrimethamin gav, var meget kortere end nogen af de andre. SI synes at bestå i eller have en levesandsynlighed på ca. 8 uger, og skønt det var effektivt med pyrimethamin ved 3 uger, blev der kun iagttaget et mellemniveau ved 6 til 7 uger.

30 S2 ser ud til at være særdeles lovende. Det ser ud til at være sta bilt i overraskende lang tid in vivo og forblev på injektionsstedet som adskilte kugler, Det gav også sammen med pyrimethamin beskyttelse af mus en minimumsperiode på 9 uger.

Forsøg 2 35 Dette forsøg udformedes med henblik på at udvide de iagttagelser, der er anført ovenfor under forsøg 1. Alle grundlæggende forsøgsprocedurer, herunder fremstillingen af 30 vægt/vægt% dispersioner af pyre-methamin base i SI, S2 og S3 udførtes som beskrevet ovenfor. Det primære 28 DK 171393 B1 formål var at få bekræftet de ovenfor opnåede resultater, men over en udvidet iagttagelseperiode. Da der ikke iagttoges nogen negative værtsreaktioner over for olierne (uden pyrimethamin), og da de også mangler enhver anti-malariaaktivitet, simplificeredes forsøgsudformningen ved, 5 at kun S2 inkluderedes som olie uden anti-malariaforbindelse. 27 grupper af mus med 5 mus i hver udvalgtes igen tilfældigt fra en pulje af hvide mus af hankøn (Tuck TFW) med en legemsvægt på 20 g. Individuelle grupper modtog 50mg injektioner sc af SI + pyrimethamin, S2 + pyrimethamin, S3 + pyrimethamin eller S2 ovenfor. Fordelingen af grupperne er vist neden-10 for:

Inokulum Grupper 51 + pyrimethamin I, 6, 11, 16, 20, 24 15 S2 + pyrimethamnin 2, 7, 12, 17, 21, 25 S3 + pyrimethamin 3, 8, 13 52 - 4, 9, 14, 18, 22, 26

Kontrol, ubehandlet 5, 10, 15, 19, 23, 27 20 Med mellemrum på 14 dage inficeredes en gruppe mus fra hver af de forskellige klasser af inokula ved intravenøs injektion af 1 x 10® museerythrocyter, der var parasitiseret med P. berqhei (N stamme).

Detaljer er anført i tabel 7. 1 2 3 4 TABEL 7 2

Tidspunktet (i dage) efter injektion af derivatolie og pyrimetha-minblandinger, på hvilket mus inficeredes med Plasmodium berqhei (N stamme).

3 30 Tid (dage) Grupper (bure) af mus inficeret med P. berahei 14 1, 2, 3, 4, 5 4 6, 7, 8, 9, 10 42 11, 12, 13, 14, 15 35 56 16, 17, 18, 19 70 20, 21, 22, 23 84 24, 25, 26, 27 29 DK 171393 B1

Undersøgelsen af mus for P. berohei infektion udførtes som beskrevet ovenfor under forsøg 1. Resultaterne er anført i tabel 8. Disse resultater viser, at 50mg af olien S2, indeholdende en 30 vægt/vægt% dispersion af pyrimethaminbase, gav anti-mal ari abeskyttel se i ikke mindre 5 end 12 uger ved injektion sc i mus.

SI + pyrimethamin beskyttede mus mellem 6 og 8 uger, men der opnåedes høje dødelighedsrater i nogle grupper, som modtog denne blanding. S3 + pyrimethamin beskyttede mus i mindre end 2 uger.

Dette forsøg anses for tilstrækkeligt til at bekræfte S2's effek-10 tivitet som matrix for pyrimethamin ved fremstilling af injicerbare anti -mal ariesystemer til langvarig frigørelse.

TABEL 8

Modtageligheden over for infektion med P. berghei hos mus ud-fordret på varierende tidspunkter efter injection sc med pyrimethamin 15 (pyr) i derivatolie eller med olie alene. De anvendte doser er anført 1 teksten.

Parasitaemia på

Udfordrings- (dage efter infektion)

Gruppe Doseret med dag_ 3/4_7/8 10 20 1 SI + pyr 14 000 2 S2 + pyr 14 0 00 3 S3 + pyr 14 50a 71a 4 S2 14 41 80a 5 - 14 32 82 25 6 SI + pyr 28 0 00 7 S2 + pyr 28 0 00 8 S3 + pyr 28 -b -b -b 9 S2 28 26 50 30 10 - 28 28 66 1 2 3 4 5 6 7 SI + pyr 42 000 2 S2 + pyr 42 000 3 S3 + pyr 42 -b -b -b 4 35 14 S2 42 3,7 32 5 - 42 2,3 23 63 6 SI + pyr 56 0,2 23 62 7 S2 + pyr 56 000 30 DK 171393 B1 TABEL 8 (fortsat)

Parasitaemia på

Udfordrings- (dage efter infektion)

Gruppe Doseret med dag 3/4 7/8 10 5 18 S2 56 26 70 78 19 - 56 24 62 76 20 SI + pyr 70 -b -b -b 21 S2 + pyr 70 0 00 10 22 S2 70 23 74 80a 23 - 70 19 68 80 24 SI + pyr 84 4,5 33 25 S2 + pyr 84 0 0,o2c0 26 S2 84 29,6 70 80 15 27 - 84 31 68 80 a = kun en overlevende mus i denne gruppe b = alle mus døde før udfordring c én mus af 5 tydelig (parasitaemia 0,1% dag 8).

20 Forsøg 3

Dette forsøg udformedes med henblik på at udvide de ovenfor anførte iagttagelser både med hensyn til andre derivater og andre aktive substanser. Alle grundlæggende forsøgsprocedurer var som beskrevet ovenfor, bortset fra at P. berqhei udfordringen skete 7, 14, 28, 42, 56 og 84 da-25 ge efter administrering af aktivt substans.

Resultaterne er vist tabel 9.

TABEL 9

Derivat- Minimal varighed af beskyttelse (dage) med: 30 olie pyrimethamin (fri base) sulphadiazin sulphadoxin 51 42 14 < 28 <14 52 84 70 < 84 < 28 53 < 7a 56 < 70 < 14 35 S4 < 28a <14 <28 55 28 < 56a 42 < 28 56 28 < 56a 42 < 28 a Akut toksicitet forbundet med administrering af denne blanding.

31 DK 171393 B1

Disse resultater viser, at der ikke opnåedes nogen signifikant forlænget varighed af sulphadoxins virkning med nogen af de undersøgte olier. Sulphadiazin gav udvidet beskyttelse ved blanding med hver af olierne, med undtagelse af S4.

5 Pyrimethamin gav udvidet beskyttelse med alle olier med undtagelse af S3 og S4. Den største beskyttelsesvarighed opnåedes med S2. Injektion af pyrimethamin blandet i olierne S3, S4, S5 og S6 var forbundet med udtryk for alvorlig akut toksicitet som af og til var fatal. Dette aspekt diskuteres nærmere nedenfor.

10 Derivatoliernes toksicitet og vævsirritabilitet

Der er ikke blevet foretaget nogen omfattende toksikologisk undersøgelse af olierne, hverken alene eller i kombination med anti-malaria-midler. De her rapporterede iagttagelser er baseret på mus' opførsel og tilstand efter injektion af testsubstanserne og på udviklingen af even-15 tuel indlysende patologi, der kan iagttages med det blotte øje efter medikamentindgivelsen. Alle dyr i forsøgsgrupper undersøgtes med mellemrum for tegn på ulceration eller andre vævsreaktioner på injektionsstedet, og mus dræbtes med mellemrum og undersøgtes for restolieaflejringer og tegn på negative vævsreaktioner på sådanne aflejringer.

20 Ikke en eneste af de undersøgte olier fremkaldte administreret uden medikament nogen synlig akut eller kronisk reaktion i mus. Umiddelbart efter injektion, selv ved lOOmg/mus, var dyrenes opførsel normal, og der bemærkedes ingen negativ reaktion. Olierne tolereredes særdeles godt af vævene, idet der ikke iagttoges tegn på negativ reaktion over for nogen 25 af olierne.

Dyr, der fik olierne sammen med enten sulphadiazin eller sul-phadoxin udviklede heller ikke nogen negativ reaktion på blandingerne, hverken umiddelbart efter injektion eller ved langtidsiagttagelse.

Der iagttoges ingen negativ reaktion på 50mg blandinger af pyri-30 methamin med SI eller S2, men når der anvendtes 100 mg af hver enkelt af blandingerne, døde 1/5 af musene inden for 24 timer, selv om der ikke iagttoges nogen symptomer på akut toksicitet 6 timer efter medikament-indgivelse. En alvorlig toksikose udvikledes inden for et kort tidsrum fra administreringen af 50 mg 30% pyrimethamin sammen med hver af olier-35 ne (S3, S4, S5 og S6). Denne toksikose var først klart synlig 4 timer efter medikamentindgivelse; musene virkede foruroligede og hyperaktive med uregelmæssige bevægelser. Senere kollapsede mus under krampetrækninger af lemmerne. Der indtraf blødning fra munden som følge af, at musen 32 DK 171393 B1 bed sig i tungen, der stak frem. En mus fra hver af grupperne doseret med S3, S4 og S5 + pyrimethamin var død efter 24 timer, men alle overlevende mus var normale og viste ikke nogen konsekvent medikamentvirkning.

100 mg doser af S3, S4, S5 og S6 + pyrimethamin viste sig stærkt toksi- 5 ske over for mus, og alle mus, der fik disse blandinger, døde inden for 24 timer (2 mus fra hver af grupperne med S4, S5 og S6 + pyrimethamin eutaniseredes 6 timer efter medikamentindgivelse, da de led meget). De opførselsmæssige tegn på medikamenttoksicitet var endnu mere udtalte i disse grupper end i de grupper, der havde modtaget 50 mg doser af blan-10 di ngerne.

De ovenfor beskrevne virkninger iagttoges ikke i mus, der modtog pyrimethaminbase i en vandig suspension ved doser på enten 15 eller 30 mg/mus (750 og 1500 mg/kg). En af 5 mus, der modtog pyrimethaminbase i en dosis på 1500 mg/kg, døde inden for 24 timer. Det antages, at basen 15 frigøres med større hastighed fra nogle olier end fra depoter af pulve riseret medikament i vand. Denne virkning kan afspejle pyrimethaminbasens opløselighedsgrad i olierne, en konklusion der underbygges af undersøgelser med pyrimethaminisethionat. Administreredes sc i doser ækvivalent med 750 mg/kg og 1500 mg/kg base, fremkaldte isethionatet 1 i del -20 ser i dyr inden for minutter, og alle mus døde inden for 1 time fra doseringen.

Mus, der modtog 50 mg pyrimethaminbase i S3, S4, S5 og S6 og overlevede 24 timer, forekom normale og viste ingen yderligere tegn på reaktion over for olie + medikament.

25 Ingen af olierne, der undersøgtes, alene eller med pyrimethamin base, sulphadiazin eller sulphadoxin giver anledning til synlige tegn på kronisk vævsirritation. Der var ingen hårtab, opsvulmning eller tegn på inflammatorisk reaktion i huden på injektionsstedet, og musene var normale at håndtere uden noget tegn på ømhed på dette sted. Vidnesbyrd om, 30 at olierne tolereredes godt, opnåedes også ved autopsy. 54 dage efter administrering af olier dræbtes mus, skinnet fra rygfladen og brystet fjernedes, og bindevævet undersøgtes.

Af de undersøgte olier var SI præparatet det mindst holdbare in vivo. Efter 8 uger fandtes der ingen synlige rester i nogen mus, og i den 35 resterende del repræsenterede små mørkebrune aflejringer på injekstions-stedet resten. Varigheden af den beskyttelse, mus ydedes med pyrimethamin SI blandinger, korrelerer med matrixens levetid, idet ingen mus med dette præparat var beskyttet efter 8 uger.

33 DK 171393 B1

Noget større, omend små mængder, af S2 var synlige i mus efter 54 dage. Olien forekom glasklar og lysebrun, og der var ingen udtalt fibrose eller vaskularisering af oliedepotstedet.

Med hver af S3, S4, S5 og S6 præparaterne opnåedes der større rest-5 masser efter 54 dage end med S2 præparatet. Olierne forekom uændrede og havde ikke fremkaldt nogen kendelig værtsvævsreaktion. S3 + pyrimethamin beskyttede mus i mindre end 7 dage, og dette sammen med den akute toksi-kose, der blev iagttaget efter injektion af olie/medikamentblandingen, stemmer overens med en yderst hurtig frigørelse af medikament fra olien 10 in vivo. De middelperioder med antimalariabeskyttelse, der opnås med pyrimethamin i S4, S5 og S6 indicerer, at frigørelsen af pyrimethamin i disse olier er langsommere end fra S3, men der er formodentlig stadig et yderst hurtigt medikamenttab efter dosering.

Kombinerede pyrimethamin oa sulphadiazinDræparater 15 De opmuntrende resultater, der opnåedes med både pyrimethamin og sulphadiazin i olie S2, indicerer, at disse systemer kunne udnyttes til undersøgelser af frigørelsen af medikamentblanding fra et enkelt oliedepot. Som et præliminært trin vurderedes 10% pyrimethaminbase-S2 blandinger, og det vistes, at 50mg 10% pyrimethamin i S2 injiceret sc gav 20 mindst tre måneders beskyttelse i mus.

Forsøg 4

Dette forsøg udformedes med henblik på at fastslå, om præparatet til langvarig frigørelse ifølge opfindelsen kunne udnyttes til frigørelse af en blanding af aktive substanser fra et enkelt depot. Præparater 25 af 30% sulphadiazin + 10% pyrimethaminbase i S2 (en ny portion fremstillet som i eksempel 6) blandedes og injiceredes sc i 50 mg portioner i mus oven over skulderbladet. Yderligere grupper af mus fik S2 alene og intet medikament. Tre grupper af mus med S2 + medikamenter og en gruppe med S2 alene forberedtes for udfordring på hver af dagene 28, 42, 56 og 30 70. Ved hvert tidsinterval udfordredes en gruppe af hver af S2 + medika-

C

mentmusene ved inokulering iv af 1 x 10 museerythrosyter inficeret med henholdsvis den medikamentfølsomme N-stamme af P berqhei. den pyri-methamin-resistente PYR-stamme, og den sulfonamidresistente ORA-stamme.

Den gruppe mus med S2 alene udfordredes med N-stammeparasitter. Yderii-35 gere grupper af kontrolmus uden olie doseredes med pyrimethamin (60mg/kg) og orisulf (1000 mg/kg) umiddelbart efter infektion.

De resultater, der opnåedes i dette forsøg, er summeret i tabel 10 nedenfor.

34 DK 171393 B1

Resultaterne af dette forsøg viste, at 4 uger efter injektionen af S2 indeholdende en blanding af pyrimethamin og sulphadiazin var alle udfordrede mus beskyttet mod medikamentfølsomme, pyrimethamin- og sulfon-amidresistente parasitter. Efter 6 uger udviklede en mus i hver af grup-5 perne, der var udfordret med henholdsvis N, PYR og ORA-stammer, en para-sitaemia, men efter 8 uger var 4 af 5, 4 af 5 og 2 af 4 mus udfordret med henholdsvis N, PYR og ORA-stammer modtagelige for smitte. Den resterende medikamentvirkning efter 8 uger vistes imidlertid af den langsomhed, hvormed parasitaemia udvikledes i bur 8 mus, hvor der efter N-stam-10 me udfordring iagttoges en parasitaemia (0,5%) i kun en enkelt mus på dag 3. Dag 3 N-stamme parasitaemia i kontrolburene 4, 5 og 11 var henholdsvis 15,3, 25,8 og 9,0 med 15/15 mus åbenlyst angrebet.

35 i DK 171393 B1 T3 r-"

-r— H

E

rO

C

r6 c o d_ «3· m *3- r- \ \ \

3 ^-OOO —i <—i N

Μ II »—i

Ό CJ1 C

0 ω x> o> o

E -C

Ε α» ^3- to to -σ ο \ \ \

+> C i—I r—1 LO

tO -r- t a; <x o >- to cn a. to σι •— οι to -σ c *r~ >1 ·ι- 4_i ,— i— «-s_ lOMtj-iiiintt'iniO'ttfin

CO C « Ό ^'X'X.'xX.^.'X.'X.'X'X'X

CD 4-> tU-1-S-l— OOOlOtVJ.—lO^-^-lOLOcOtMlO

4-> to XI E o «Λ > ’to 0) <4- •I- -.- to X3 to 1_ T3 4-> 3 CD CD CD -r- L- Ό E to S.

1 CO CD

C tt_ </) 1_ -t-> LOlOTl-tOlOlOlOlOtO"ti-lO

03 3 re H- \ x \ \ \ \ \ \ \ X x E s a. cd co oooioioooototo·—icoctiio to i.

-£z a> +-> +* a) o E Cl Q 0) S S- Ό >>

. CL a> CD

ri _ S I

g cd +> to £ E 3 4-> ε -so to re .O I to 4-J 3 S- Cn

«Ο to O C

i t*_ .- a: c a < q; < a: <c z cn -σ s- >- a: >- on >- on >- on •— Ε Z3-0 ΖΟ-ΟΖΖΖα-ΟΟ-ΟΖα-ΟΖ

E O

o to —- .—.

to — -—. -—~ .—. CVJ CVJ

I— T3 CD +> +> 4-> ^- ««*- d CD i CO CD <U 0) t*- Ε T3 CD i— i- L S- D1 σι 4-> ·Γ- ε CD Ό Ό Ό re re

C to -t-> > L L L Ό "D

CD 3 COi-'t- OOOtotO

EE σι cd σι t4-t4_i+_o>CT> ro c -·-> *σ ·σ ·σ -σ ® ® -X 4-> -t- <+- C 3 3 3 to to -I- CD· J- CD -I— CCCS-t-

XJOC "O-t-i CD CD CD Ο O

cd >» ··- i-cDc σ> ο σι c*- ΜΕ ε ο σι cd «— ·—- ·—- ·—--

*ι— to 4- re E

T3CDJC "Ο Ό re OOOOCOOO<M(M<VJCslOOli3tOVOlO

OJC-t-> Z2 — .x MNCMCMe'tte-ti toioioto Ε σ cd

S- E

CD CD -I- to -O i- r— >, — cd · a. cn

4-> Q- .X

·*-» &S

>1 — 0 s- i- s- — ois-s-s- -X 0> .-t >1 >1 >1 cn E >1 >, >, tO E 0.0.0. -X O a. a. Q- ω E cn x. o xi ro o + + + σι o + + + +-> E <—· tf- to C ... OX··« to i -.- 4J x: x: x: to r-t x: .e x: <C NI C 0.0.0. --0.0.0.

Ό o; re CD i— r— τ— X I— I— I— CD O ‘i- E 333 <4-3 3 3 JC. —- TD to to to to I—t i— CO CO to cn re .X ·— 3 -1-4-4-0 -r- + + + tO + + + s- c a. -σ s- -i-

ro CD I— CD CM M CM CM M >i 1- CM CM CM CM

> 4-> 3 Σ CO CO CO CO CO Q- O CO CO CO CO

to to to S« S- CD O 3 S- O ·—t J-co QO c <—ictioo«3-m<—icvicoior— oocn·—t ·—t 36 DK 171393 B1

Dernæst indledtes underforsøg for at bestemme varigheden af virkningen af sulphadiazin (30%) og pyrimethamin (10%) i S2. Resultaterne af disse undersøgelser og sammenligning med de med kombinationen af medikamenterne opnåede resultater vises i tabel 11 nedenfor.

5 TABEL 11

Varigheden af virkningen af pyrimethamin, sulphadiazin og en kombination af de to medikamenter i S2 ved administrering sc til mus som 50 mg eller 100 mg olie/medikamentblånding. Mus udfordredes med N-stamme L_ 10 berqhei og undersøgtes for parasitaemia i 14-17 dage efter udfordringen.

Medikament og sammen- Dosis af olie/ Antal mus der udvik- sætning i % medikament- lede parasitaemia blanding (mg) efter udfordring på 15 dag:_ 14 28 42 56 pyrimethamin (10%) + sulphadiazin (30%) 50 0/5 0/5 1/4 5/5 20 pyrimethamin (10%) 50 0/5 0/5 4/5 sulphadiazin (30%) 50 0/5 0/5 4/5 sulphadiazin (30%) 100 0/4 0/4 4/5

Som nævnt ovenfor viste hastigheden for udvikling af parasitaemia i 25 mus med medikamentkombinationen i S2, at der på dag 56 var en restmedi-kamentvirkning til stede, men tabel 11 viser, at der var en meget klar forskel i beskyttelsesgraden i mus med pyrimethamin og sulphadiazin og i mus med medikamentkombinationen. 50mg og lOOmg S2 indeholdende 30% sulphadiazin beskyttede mus fuldstændigt mod N-stammeudfordring ved dag 30 14 og 28. Et beskyttelsessvigt indtraf imidlertid ved dag 42 med 4/5 mus åbenlyse ved dag 3 efter infektion ved begge kure. 10% pyrimethamin i 50 mg S2 beskyttede ligeledes mus mod N-stammeudfordring på dag 14 og 28, men ved dag 42 var 4 af 5 mus åbenlyse på dag 3 efter infektionen. Hvis tidligere resultater opnået med den første portion S2 udelukkes fra den-35 ne undersøgelse, så er resultaterne af dette forsøg med medikamentkombinationen opmuntrende, da det viser sig, at pyrimethamin + sulphadiazin tilsammen udøver en større og længere varende antimalariavirkning end hvert af medikamenterne enkeltvis.

37 DK 171393 B1

Forsag 5

Dette forsøg (der er ufuldstændigt) udformedes med henblik på at fastslå egnetheden af derivaterne (ii) til administrering af antibiotika. Alle grundlæggende eksperimentelle procedurer var som beskrevet 5 ovenfor, bortset fra at musene fik 100 mg af de 30%ige blandinger af aktiv substans (tetracyclin som fri base eller tetracyclin som hydrochlo-rid).

Resultaterne er summeret i tabel 12.

TABEL 12 10 Varighed af beskyttelse mod P. berqhei infektion ydet mus med 30%ige blandinger af tetracyclin fri base eller hydrochlorid i derivatolier. Hver mus fik 100 mg blanding subkutant.

Olie Tetracyclin Varighed af beskyttelse (dage) 15 SI fri base 7 < 17 HC1 <7 53 fri base < 7 HC1 < 7 S2 fri base 7 <17 20 HC1 < 7 54 fri base < 17 HC1 < 7 55 fri base < 7 HC1 < 7 25 S6 fri base 7 < 17 HC1 < 7

Et iøjnefaldende træk ved disse resultater er den større varighed af beskyttelse, der ydes mus med tetracyclin i fri baseform i sammenligning med hydrochloridet i olierne SI, S2, S3 og S6. Den største virk-30 ningsvarighed opnåedes med olie S2 og tetracyclinbase.

Ved alle præparater indtraf der vævsnekrose med ulceration af der-malvævet på injektionsstedet. Disse læsioner var mere udtalte hos dyr, der fik hydrochloridet.

Forsøg 6 35 Dette forsøg (der er ufuldstændigt) udformedes med henblik på at fastslå egnetheden af produkterne ifølge opfindelsen til formulering af præparater til langvarig frigørelse. Alle grundlæggende eksperimentelle procedurer var som beskrevet ovenfor med undtagelse af, at musene fik 38 DK 171393 B1 100 mg af den 30%ige blanding af aktiv substans (pyrimethamin).

Resultaterne er summeret i tabel 13.

TABEL 13

Varighed af be- 5 skyttel se mod P. berqhei-

Iagttagelse af udfordring

Præparat akut toksicitet (dage) 10 pyrimethamin + S7 16/25 mus døde efter 3 dage > < 35 pyrimethamin + S8 16/25 mus døde efter 3 dage > < 35 pyrimethamin + S9 16/25 mus døde efter 3 dage > < 35 pyrimethamin + S10 1/10 mus døde efter 6 dage > 21 pyrimethamin + Sil 0/10 mus døde efter 12 dage > 21 15 pyrimethamin + S12 3/10 mus døde efter 3 dage > 21 pyrimethamin + S13 5/10 mus døde efter < 1 dag > 21 pyrimethamin + S14 0/10 mus døde efter 12 dage > 21 pyrimethamin + S15 0/10 mus døde efter 12 dage > 21 pyrimethamin + S16 0/10 mus døde efter 12 dage > 21 20 pyrimethamin + S17 4/10 mus døde efter 3 dage + N 21

Sil, S 14, S 15 og S16 virker alle lovende.

Hvad selve derivaterne angår, tolereredes hver af de undersøgte produkter godt af musene. I intet tilfælde fandtes der tegn på akut eller kronisk toksicitet i mus, der modtog 100 mg olie ved sc injektion.

25 Ingen akut vævsreaktion iagttoges med nogen olie, og autopsi undersøgel se efter 7 dage afslørede intet tegn på signifikant inflammatorisk reaktion på stedet, hvor oliedepotet var placeret.

Hver af olierne S7, S8 og S9 (de eneste for hvilke der er foretaget observationer af længere varighed) bestod som rene forbindelser i mindst 30 56 dage; efter 56 dage var oliedepotet indkapslet i en tyndvægget fibrøs "sæk". Virkningen af blanding af pyrimethamin med olierne reducerer tilsyneladende deres bestandighed, da der ikke var nogen olierest synlig i medikamentet efter 41 dage.

Claims (23)

1. Præparat til langvarig frigørelse af aktiv substans, KENDETEGNET ved, at det omfatter (i) en aktiv substans og (ii) en monomer fly-5 dende forbindelse, der er et injicerbart fortyndingsmiddel og kan opnås ved, om nødvendigt i nærvær af en Brønsted- eller Lewissyre, at omsætte: (a) mindst en sur, neutral eller amfoter organisk forbindelse, som indeholder en, to eller flere aktivt hydrogenatomholdige grupper og som også på anden måde kan være substitueret og er mæt- 10 tet eller umættet, med den eller mindst en af de olefiniske bindinger i: (b) mindst en olefinisk umættet cyklisk ether med formlen: hvori Rj, og R^, som kan være ens eller forskellige, hver repræsenterer et hydrogenatom eller en hydrocarbyl- eller hydrocarbyloxygruppe, 20 der eventuelt er substitueret med halogen, R3 repræsenterer en methylen-, ethylen- eller 1,3-propylengruppe, R5 repræsenterer en monovalent gruppe, der er reaktiv med den organiske forbindelse (a) eller et hydrogenatom eller en Cj til al kyl-gruppe, og 25. repræsenterer: (?) —(CHji.O* \ C / eY„— 1 2 3 4 5 6 hvori: 2 Y repræsenterer et oxygenatom eller en -NRg-gruppe, hvori Rg repræ 3 senterer en hvilken som helst af de værdier, Rj kan antage, 4 a er 0 eller 1, 5 b er 0 eller 1, 6 c er 1 eller 2, d er 0 eller 1, under forudsætning af, at mindst en af b og d er 1. DK 171393 B1

2. Præparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at (a) - udover de aktivt hydrogenatomholdige grupper - er usubstitueret.

3. Præparat ifølge krav 1 eller 2, KENDETEGNET ved, at (a) er 5 mættet.

4. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at (a) er en organisk forbindelse indeholdende en, to eller flere carboxy-, hydroxy-, amido- eller mercaptogrupper. 10

5. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at (a) er en monocarboxy- eller -hydroxy-ali fat i sk hy-drocarbyl med mindre end 18 carbonatomer eller en dicarboxy- eller -hydroxy-al i fati sk hydrocarbylen med mindre end 18 carbonatomer eller n- 15 octadecanol.

6. Præparat ifølge krav 5, KENDETEGNET ved, at (a) er en Cg til C4 alkanol eller alkandiol.

7. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at mindst en af Rj, Rg og R^ repræsenterer et hydrogenatom.

8. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav,

25 KENDETEGNET ved, at R3 repræsenterer en ethylengruppe.

9. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at X repræsenterer -C00- eller -CHgOCO-.

10. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at (b) har formlen: cooR5 eHer 35 r>*o^r4 1 R4 hvori DK 171393 B1 Rp Rg, R^ og Rg har de i krav 1 eller 7 anførte betydninger.

11. Præparat ifølge krav 10, KENDETEGNET ved, at (b) har formlen: 5 r?x> R^o-^COOCHj^>-o>s.ni hvori Rj', Rg' og R^', der kan være ens eller forskellige, repræsenterer 10 en hvilken som helst af de værdier, som henholdsvis Rj, Rg og R^ kan antage.

12. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at (b) er acroleintetramer. 15

13. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at (ii) har formlen:

14. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at (ii) er en væske ved en temperatur fra 35° til 40° og ved standardtryk. 30

15. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at den aktive substans (i) er intimt sammenblandet med forbindelsen (ii).

16. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, KENDETEGNET ved, at det er en suspension, dispersion eller opløsning.

17. Præparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, DK 171393 B1 KENDETEGNET ved, at den aktive substans (i) omfatter en biologisk aktiv substans.

18. Præparat ifølge krav 17, KENDETEGNET ved, at den biologisk ak-5 ti ve substans omfatter et naturligt eller syntetisk steroidhormon.

19. Præparat ifølge krav 17, KENDETEGNET ved, at den biologisk aktive substans er virksom mod en tropesygdom.

20. Præparat ifølge krav 19, KENDETEGNET ved, at den biologisk ak tive substans omfatter pyrimethamin.

20. OOCH^^^^^ORg hvori Rg og Rg', der kan være ens eller forskellige, hver især repræsenterer en Cj til Cg alkylgruppe eller en Cg til Cg 25 hydroxyalkylgruppe, eller både Rg og Rg' er en octadecylgruppe.

21. Præparat ifølge krav 17, KENDETEGNET ved, at den biologisk aktive substans omfatter en naturlig eller syntetisk prostaglandin. 15

22. Præparat ifølge et hvilket som helst af kravene 19 til 21, KENDETEGNET ved, at mindst en del af den organiske forbindelse (a) omfatter en mono-, di- eller polycarboxy-, -hydroxy- eller -mercapto-substitueret biologisk aktiv forbindelse (i). 20

23. Forbindelse med formlen: 25 8 hvori Rg og Rg', der kan være ens eller forskellige, hver repræsenterer en Cj til Cg alkylgruppe eller en C2 til Cg hydroxyalkyl gruppe, eller både Rg og Rg' er en octadecylgruppe. 30 35