DK172001B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af flexotrykforme - Google Patents

Description

i DK 172001 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af ved fotopolymerisation tværbundne flexotrykforme, hvorved der til udvaskning af de ikke-tværbundne dele af lagene anvendes bestemte fremkalderopløsningsmidler.

5

Fremstillingen af flexotrykforme ved, at fotopolymeriser-bare eller fototværbindelige reliefdannende lag belyses billedmæssigt med aktinisk lys under tværbinding af de belyste lagdele og efterfølgende udvaskning af de ikke-10 tværbundne dele af lagene i fremkalderopløsningsmidler er kendt. Sædvanligvis anvendes derved som fremkalderopløsningsmiddel chlorerede carbonhydrider såsom trichlorethy-len, tetrachlorethylen, aromatiske carbonhydrider såsom benzol, toluol, mættede cycliske og acycliske carbonhy-15 drider såsom hexan, cyclohexan, umættede cycliske carbonhydrider såsom terpenoide forbindelser, limoner, piner, lavere alifatiske ketoner såsom acetone, methylenethylke-ton, i givet fald tilsat i blanding med en alkohol, f.eks. butanol i en andel på ca. 20 volumen-%.

20

De på markedet ofte tilsatte udvaskningsopløsninger til flexotrykplader, der består af ca. 80 volumendele tetra-chlorethylen og 20 volumendele n-butanol henholdsvis tri-chlorethan forårsager på grund af deres toxicitet proble-25 mer ved drift af vaskeapparater. For derfor at opnå en behørig drift er en udsugning nødvendig, og den afgivne luft må før frigivelsen befries for chlorerede carbonhydrider. Bortskaffelsen af den brugte udvaskningsopløsning er ligeledes problematisk. Andre problemer ytrer sig 30 gennem den store opsvulmning, som de belyste lag undergår under udvaskningen. Den store opsvulmning af lag forårsager skader på den fotopolymeriserede struktur, dvs. brud, frigørelse af små elementer, etc., såvel som en ringe modstand over for overvaskning.

Brugen af alternative udvaskningsmidler såsom aromatiske og alifatiske carbonhydrider giver problemer med brænd- 35 DK 172001 B1 2 barhed. Disse opløsningsmidler udviser flammepunkter under 21 ‘C og skal som følge heraf tages i brug i eksplosionsbeskyttede anlæg. Dette gælder ligeledes for de lavmolekylære opløsningsmidler fra gruppen af ketoner.

5

Terpenoide carbonhydrider såsom f.eks. limoner besidder ganske vist et tilstrækkelig højt flammepunkt, men deres brug som udvaskningsopløsning begrænses ved deres intensive ofte irriterende lugt.

10

Anvendelsen af forskellige oliefraktioner, som indeholder få aromater, og som fås i handelen, til fremkaldelse af fotokemisk tværbundne fotoresister er kendt fra US patentskrift nr. 3 887 373. Disse fotoresister anvendes 15 imidlertid til fremstilling af halvlederprodukter, dvs. mikrochips.

US patentskrift nr. 3 887 373 angår således et teknisk område, der ligger langt fra området for den foreliggende 20 opfindelse, og det giver ikke fagmanden nogen anvisning på, hvorledes han ved fotopolymerisation kan fremstille og anvende flexotrykforme.

Den foreliggende opfindelse har derfor til opgave at fin-25 de et udvaskningsmiddel, hvis flammepunkt ligger betydeligt over stuetemperaturen, og som kun behøver en ringe udvaskningstid for flexotrykplader, kun forårsager en ubetydelig opsvulmning af flexotrykformen, og kun udviser en ringe toxicitet såvel som en ringe behagelig lugt.

30

Det har overraskende vist sig, at disse egenskaber kan opfyldes for udvaskningsmidler, der som carbonhydridopløsningsmiddel indeholder bestemte hydrerede oliefraktioner.

Genstanden for den foreliggende opfindelse er en fremgangsmåde til fremstilling af ved fotopolymerisation 35 3 DK 172001 B1 tværbundne flexotrykforme af den art, der er nævnt i indledningen til krav 1, og som er ejendommelig ved det, der er nævnt i den kendetegnende del af krav 1.

5 Hydrerede oliefraktioner har alment et aromat-indhold ifølge DIN 51 378, der er mindre end 1 %. Det foretrækkes, at sådanne hydrerede oliefraktioner udviser en naph-thenisk andel, der ligeledes er bestemt efter DIN 51 378, på mellem 0,5 og 50 %.

10

Udvaskningsmidler ifølge opfindelsen kan ligeledes indeholde tilsætninger af lugtforbedrende og/eller overfladeaktive stoffer.

15 Aromat-holdige carbonhydridopløsningsmidler med en aro-mat-andel større end 10 % egner sig ganske vist ligeledes som udvaskningsmiddel for trykplader henholdsvis resist-er, men de har en betydelig lavere OEL-værdi og en ubehagelig lugt.

20

Rene paraffiniske opløsningsmidler, såsom f.eks. syntetiske isoparaffiner, egner sig derimod næppe til udvaskning af trykplader og resister. Det samme gælder for høj tkogende n-paraffinblandinger.

25

Dearomatiserede carbonhydridopløsningsmidler med et kogepunkts interval over 230 eC er på grund af for lange udvaskningstider ligeledes ikke egnede som udvaskningsmiddel for trykplader henholdsvis resister.

30

De ifølge opfindelsen foretrukne hydrerede oliefraktioner er især sådanne, som udover et aromat-indhold på mindre end 1 % og et flammepunkt større end 45 eC udviser et kogepunktsinterval fra 170 til 220 °C, især 180-210 °C, og 35 en andel naphtheniske carbonhydrider fra 0,5 til 50 %, især fra 10 til 40 % (ifølge DIN 51 378).

4 DK 172001 B1

Eksempler på egnede hydrerede oliefraktioner er ShellsolØD 60 fra firmaet Shell og Exxsol®D 60 fra firmaet Esso, som udviser et kogepunktsinterval fra ca. 180 til 210 eC, et flammepunkt på ca. 60 eC, et aromat-ind-5 hold fra ca. 0,5 %, såvel som et indhold af naphtheniske carbonhydrider fra 30 %. Disse produkter er yderligere stort set fuldstændig lugtfrie og udviser høje OEL-vær-dier (OEL = "occupationel exposure limit").

10 Da flexotrykpiader alment besidder en flerlagsopbygning (på ca. 3000 am tykke relief lag befinder sig hyppigt et tyndt ca. 5 am tykt dæklag af polyamid), kan det være en fordel at tilføre den ifølge opfindelsen benyttede hydrerede oliefraktion en a1koholkomponent.

15

Som egnet alkoholkomponent viser sig alkoholer med et antal carbonatomer fra 4 til 8 såsom n-butanol, n-pentanol, iso-butanol, hexanol og andre. For at opnå en tilstrækkelig opløselighed af polyamid-dæklaget skal andelen af al-20 koholkomponenten mindst udgøre 5 volumen-%, fortrinsvis 20 volumen-%. Ved tilstedeværelse af alkohol sænkes flammepunktet af det rene carbonhydridopløsningsmiddel fra 10 til 20 eC. Flammepunktet for de formulerede udvaskningsopløsninger ligger derfor ved ca. 40 “C. Udvaskningsop-25 løsningerne kan som følge heraf blive forarbejdet i apparater uden eksplosionsbeskyttelse.

Som allerede nævnt ovenfor kan udvaskningsopløsningerne endvidere indeholde overfladeaktive midler, som accelere-30 rer opløsningen af ikke-belyste materialer, og som indeholder andele af lugtforbedrende substanser.

På tale som overfladeaktive substanser kommer eksempelvis alkylsulfonater og deres salte, alkylammoniumsalte eller 35 ethoxylerede fedtalkoholer, fedtalkoholethersulfater og deres salte såvel som fedtalkoholphosphorsyreestere og deres salte. De overfladeaktive komponenter kan på sæd- 5 DK 172001 B1 vanlig måde tilsættes udvaskningsopløsningen i en mængde fra 0-2 vægt-%.

På tale som lugtforbedrende tilsætningsstoffer kommer ek-5 sempelvis de i naturen forekommende terpenoide forbindelser, limoner, piner, citronellol, etc. Disse kan alt efter den ønskede intensitet af den aromatiske lugt tilsættes udvaskningsopløsningen i en andel fra 0 til maximalt 10 vægt-%.

10

Fremkaldelsen og udvaskningen af de billedmæssigt belyste fotopolymere lag udtørres på sædvanlig måde i de kendte sprinkler-, børste- og gnidningsvaskere ved temperaturer fra 20 til 50 *C. Derved har det vist sig, at den til en 15 bestemt udvaskningsdybde nødvendige udvaskningstid i tilfælde af udvaskningsopløsninger ifølge opfindelsen kun er uvæsentlig længere end i tilfældet af gængse udvaskningsmidler, men at optagelsen af opløsningsmiddel i de belyste dele af relieflaget i tilfælde af udvaskningsop-20 løsningen ifølge opfindelsen formindskes drastisk. Derved forbedres modstanden over for overvaskning af de ved bil-ledmæssig belysning fremstillede strukturer ganske betydeligt, dvs. også, når de til en bestemt reliefhøjde nødvendige udvaskningstider bliver overskredet, kan fejlfrie 25 strukturer opnås. Dette er først og fremmest af betydning for tynde lag med tykkelser mindre end 0,7 mm, som i stigende grad bliver brugt i højkvalitetsrasterflexotryk.

Ligeledes bliver udbrudsstabiliteten af de ved billedmæs-30 sig belysning fremstillede strukturer gennem anvendelse af de ifølge opfindelsen ovenfor beskrevne hydrerede oliefraktioner betydeligt forbedret. Dette har især betydning ved tykke blødelastiske trykplader med høje reliefstrukturer (ca. 3 mm), som f.eks. bruges ved karton-35 og bølgepapirstryk.

6 DK 172001 B1

En yderligere overraskende fordel ved den ifølge opfindelsen benyttede udvaskningsopløsning angår overfladegod-heden af de billedmæssigt belyste og udvaskede lag. Især ved udvaskning af flexotrykplader med de gængse flexoop-5 løsningsmidler forekommer det ofte en uønskelig overfladestruktur i form af rynker (den såkaldte appelsinhud), som ved udvaskning med opløsningsmidler ifølge opfindelsen ikke ses, sådan at de ifølge opfindelsen fremstillede reliefforme udviser en ensartet glat overflade.

10

En yderligere overraskende fordel ved at anvende udvaskningsopløsninger ifølge opfindelsen er den kendsgerning, at på trods af de høje kogepunktsintervaller for de på tale kommende hydrerede oliefraktioner i sammenligning 15 med udvaskningsopløsninger med tetrachlorethylen, er det ikke nødvendigt at anvende forlænget tørringstid efter udvaskningen.

Det er endvidere fordelagtigt, at udvaskningsmidlet iføl-20 ge den foreliggende opfindelse kan bruges i ikke-eksplo-sionsbeskyttede udvaskningsapparater. På grund af den ringe egenlugt af den ifølge opfindelsen benyttede hydrerede oliefraktion kan udsugningen af udvaskningsapparater reduceres kraftigt. Efter færdigfremstillingen er flexo-25 trykformene lugtfrie.

Det er endvidere en fordel, at udvaskningsopløsningerne ifølge opfindelsen med succes kan anvendes til talrige kendte ved fotopolymerisation tværbundne lag.

30 Således opnås f.eks. korte udvaskningstider ved fotopoly-meriserbare lag, der som bindemiddel indeholder blokblandingspolymer isater af vinylaromat/alkadien såsom styrol-isopren-styrol, styrol-butadien-styrol, styrol-isopren-35 styrol/butadien, etc., såvel som ved lag, der som bindemiddel indeholder copolymerisater af alkadien/acrylnitril såsom butadien-acrylnitril, fluorgummier såsom vinyliden- DK 172001 B1 7 chlorid-hexafluorpropylencopolymerisater, naturgummi, si-liconepolymerisater og polysulfidgummier. Korte udvaskningstider opnås endvidere for optegnelsesmaterialer, der indeholder ethylen-propylen-dien-terpolymere som binde-5 middel.

Fordelene ved udvaskningsmidlet ifølge opfindelsen til flexotrykplader belyses i de følgende eksempler og sammenligningseksempler .

10

De anvendte rålag havde følgende sammensætning (andel i vægt-%) 1. Pladetype 1 (etlagsplade) 15 3-blokgummi af styrol/isopren/styrol-butadien 87,592 % ifølge EP-A-27 612. Eksempel 2

Paraffinolie 5 %:

Hexandioldiacrylat 5 % 20 Benzildimethylketal 1,2 % 2.6- di-tert.-butyl-p-kresol 1,2 %

Farvestof "Solvent Black" (C.I. 26 150) 0,008 %

Lagtykkelser af 2700 am blev belagt på en 125 am tyk po-25 lyethylenterephthalatfolie, der var belagt med en poly-urethanklæbelak.

2. Pladetype 2 (flerlagsplade) 30 3-blokgummi som for pladetype A 93,596 %

Hexandioldiacrylat 5 %

Benzildimethylketal 0,4 % 2.6- di-tert.-butyl-p-kresol 1,0 %

Farvestof "Solvent Black" (C.I. 26 150) 0,004 %

Lagtykkelser på 700 am blev belagt på en 125 am tyk poly-ethylenterephthalatfolie, der var belagt med en polyure- 35 8 DK 172001 B1 thanklæbelak. Som bærelag blev benyttet et fototværbinde-ligt lag ligeledes på basis af et elastomerbindemiddel (tykkelse 2000 am).

5 3. Pladetype 3

Terpolymer af ethylen/propylen/ethyliden- 78 % norbornen (andele: 50 % ethylen; 8 dobbeltbindinger pr. 100 C-atomer) 10 Dioctyladipat 10 %

Dihydrocyclopentadienacrylat 6 %

Isobornylacrylat 4 %

Benzildimethylketal 2 % 15 Lagtykkelser på 2700 um blev belagt på en 125 um tyk po-lyethylenterephthalatfolie, der var belagt med en poly-urethanklæbelak.

EKSEMPEL 1 20

Der blev fremstillet en flexoplade (pladetype 1) på sædvanlig måde.

Flexotrykpladen blev dernæst i løbet af 65 sekunder for-25 belyst fra bagsiden over sin fulde flade i en lysstofrør-belyser, hvorefter den ved en negativpålægning blev trinvist billedmæssigt belyst (belysningstider pr. brug af negativet fra 6-20 min) og ved stuetemperatur i en ikke-eksplosionsbeskyttet børstevasker med lav luftudsugning 3 30 (ca. 10 m /h) blev udvasket. Vaskeren indeholdt en udvaskningsopløsning med 80 volumendele hydreret oliefraktion (naphthen-indhold 35 %, kogepunktsinterval fra 180 til 217 eC) og 20 volumendele n-butanol.

35 For at opnå en ønsket reliefhøjde på 700 um androg den optimale udvaskningstid 6 minutter.

DK 172001 B1 9

Allerede ved 6 minutters belysningstid var alle afprøvningselementer af den opnåede flexotrykform fuldstændigt og korrekt færdigdannede.

5 Flexotrykformen blev tørret i 2 timer ved 65 eC, henstil let i 15 timer ved stuetemperatur, trukket igennem en sædvanlig efterbehandling med en vandig bromopløsning, og tørret påny.

10 Flexotrykformen udviste efter færdigfremstilling en ensartet glat overflade. Der kunne ikke iagttages appelsinhud. Trykformen var efter fremstillingen lugtfri.

Den efterbehandlede flexotrykform blev opspændt på en 15 trykcylinder i et flexotrykværk og leverede udmærkede trykresultater, der på ingen måde udviste informationstab i forhold til originalen for negativet.

EKSEMPEL 2 20

Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 1, blot blev n-pentanol (andel 20 volumendele) tilsat udvaskningsopløsningen som alkoholkomponenenter i stedet for n-butanol. Udvaskningsforsøget blev igen gennemført i 25 en ikke-eksplosionsbeskyttet børstevasker med lav udsug- 3 ning (ca. 10 m /time).

Den optimale udvaskningstid androg 6 min. Alle afprøvningselementer var allerede ved en belysningstid på 6 min 30 fuldstændigt og korrekt færdigdannede. Efter efterbehandlingen udviste flexotrykformen igen en ensartet glat overflade, gode trykegenskaber, og den var lugtfri.

Sammenligningseksempel 1

Der blev anvendt en fremgangsmåde som i eksempel 1, blot blev en blanding af 80 volumendele tetrachlorethylen og 35 10 DK 172001 B1 20 volumendele η-butanol anvendt som udvaskningsopløsning.

Udvaskningsforsøgene blev gennemført i en ikke-eksplo-5 sionsbeskyttet men med kraftig luftudsugning (ca. 100 3 m /h) forsynet børstevasker.

Den optimale udvaskningstid androg 5 min. Afprøvningselementerne var først færdigdannede uden fejl efter en be-10 lysningstid på mere end 12 min. Ved kortere belysningstider blev der ved afprøvningselementerne, især i gitter-og rasterfelterne, konstateret udbrud.

Efter tørring og efterbehandling udviste trykformene en 15 uensartet struktureret overflade (appelsinhud).

Sammenligningseksempel 2

Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 1, 20 blot blev en blanding af 80 volumendele afprøvningsbenzin (aromat-indhold 25 %, kogepunktsinterval fra 187 til 216 °C) og 20 volumendele n-butanol brugt som udvaskningsopløsning. Udvaskningsforsøgene blev gennemført i en ikke-eksplosionsbeskyttet vasker med kraftig udsugning (ca.

25 100 m3/h).

Den optimale udvaskningstid androg 5 min. Flexotrykfor-mene besad efter deres færdigfremstilling en ubehagelig lugt.

30

Sammenligningseksempel 3

Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 1, blot blev en blanding af 80 volumendele testbenzin (aro-35 mat-indhold 25 %, kogepunktsinterval fra 155-185 °C) og 20 volumendele n-butanol brugt som udvaskningsopløsning. Forsøgene blev gennemført i en eksplosionssikret vasker 3 11 DK 172001 B1 med kraftig udsugning (ca. 100 m /h).

Den optimale udvaskningstid for et 700 um relief androg 6 min. Trykformene besad efter deres færdigfremstilling en 5 ubehagelig lugt.

Sammenligningseksempel 4

Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 1, 10 blot blev en blanding af 80 volumendele hydreret mineralfolie (kogepunktsinterval fra 220 til 255 *C, naphthenisk andel på ca. 30 %) og 20 volumendele n-butanol brugt som udvaskningsmiddel. Forsøgene blev gennemført i en ikke-eksplosionssikret børstevasker med lav udsugning (ca. 10 15 m3/h).

Udvaskningstiden for et 700 wm tykt relief androg 17 min. EKSEMPEL 3 20

Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 2, blot blev en flerlagspladetype 2 med en fastlagt reliefhøjde på 700 μΐη brugt i stedet for en pladetype 1. Forsøgene blev gennemført i en ikke-eksplosionsbeskyttet vas- 3 25 ker med lav udsugning (ca. 10 m /h).

Den optimale udvaskningstid androg 6 min. Ved en 100 % overvaskning, dvs. ved en total udvaskningstid på 12 min, kunne der ikke iagttages skader på reliefstrukturen eller 30 konstateres prøveelementer med fejl. Flexotrykformene var lugtfrie.

Sammenligningseksempel 5 35 Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 3, blot blev kun én udvaskningsopløsning af 80 volumendele tetrachlorethylen og 20 volumendele n-butanol anvendt.

Forsøgene blev gennemført 1 en ikke-eksplosionsbeskyttet 3 12 DK 172001 B1 vasker med kraftig afsugning (ca. 100 m /h).

Den optimale udvaskningstid androg 5 min. En 100 % over-5 vaskning gjorde sig nu bemærket ved fejl i kritiske afprøvningselementer (fritstående punkter og linier) og i udbrud i rasterfelter og gitre.

EKSEMPEL 4 10

For en som i eksempel 1 fremstillet flexo tryk fortn af pladetype 1 blev tørringsforløbet målt i et ventileret tørreskab ved 65 eC som funktion af tiden.

15 Direkte efter udvaskningen androg vægtopsvulmningen 2 %.

Efter en tørretid på 2 timer ved 65 “C var vægtopsvulmningen gået tilbage til -0,1 % af udgangsvægten. Efter en tørretid på 24 timer androg den undersøgte ekstraherede andel 0,3 % af udgangsvægten.

20

Sammenligningseksempel 6

Der blev benyttet samme fremgangsmåde som i eksempel 4, blot blev en blanding af 80 volumendele tetrachlorethy-25 len og 20 volumendele n-butanol brugt som udvaskningsopløsningsmiddel .

Direkte efter udvaskning androg vægtopsvulmningen 8 %.

Efter en tørretid på 2 timer var vægtopsvulmningen dog 30 ligeledes faldet tilbage til -0,1 %, men den ekstraherede andel androg imidlertid 1,7 % af udgangsvægten.

EKSEMPEL 5 35 Som flexotrykplade blev brugt pladetype 3. Efter forbe lysning fra bagsiden blev flexotrykpladen gennem et test negativ billedmæssigt belyst fra forsiden (belysningstid 13 DK 172001 B1 20 min) og efterfølgende fremkaldt i en bøirstevasker til flexotrykforme. Som udvaskningsopløsning blev brugt en blanding af 80 volumendele hydreret oliefraktion (naph-then-indhold 35 %, paraffin-indhold 65 %, kogepunktsin-5 terval fra 186 til 217 °C, aromat-indhold mindre end 1 % ifølge DIN 51 378) og 20 volumendele n-butanol.

Den for en reliefhøjde på 700 um optimale udvaskningstid androg 12 min. Samtlige testelementer var korrekt færdig-10 dannede og der kunne ikke rejses indvendinger mod nogen af dem. Efter en efterbehandling blev opnået flexotrykforme, som udviste en ensartet glat overflade.

Sammenligningseksempel 7 15

Der blev anvendt en fremgangsmåde som i eksempel 5, blot blev en blanding af 80 volumendele tetrachlorethylen og 20 volumendele n-butanol brugt som udvaskningsmiddel.

20 for en reliefhøjde på 700 μπι optimal udvaskningstid androg igen 12 min. Ved kanten og i rasterfelterne blev konstateret udbrud. Efter efterbehandling blev opnået flexotrykforme, som udviste en uensartet ødelagt overfla de.

25 EKSEMPEL 6

Der blev anvendt samme fremgangsmåde som i eksempel 1, blot blev en blanding af 75 volumendele hydreret olie-30 fraktion (kogepunktsinterval fra 160 til 195 eC, naph-then-indhold 35 %), 20 volumendele n-butanol og 5 volumendele limoner brugt som udvaskningsopløsning.

Udvaskningsforsøgene blev gennemført i en ikke-eksplo- 3 35 sionssikret børstevasker med lav udsugning (ca. 10 m /h).

Den optimale udvaskningstid for et ca. 700 um tykt relief androg 5 min. Flexotrykformene udviste en behagelig appelsinagtig lugt.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af ved fotopolymerisa-5 tion tværbundne flexotrykforme ved, at ved fotopolymerisation tværbindelige lag belyses billedmæsigt med akti-nisk lys under tværbinding af de belyste lagdele og udvaskning af de ikke-tværbundne dele af lagene med carbon-hydridopløsningsmiddel eller med blandinger af carbonhy- 10 dridopløsningsmiddel og alkoholer, kendetegnet ved, at de tværbindelige lag som bindemiddel indeholder blokblandingspolymerisatér af vinylaromat/alkadien, copo-lymerisater af alkadien/acrylnitril og/eller ethylen-po-lypropylen-dien-terpolymere, og at der til udvaskningen 15 som carbonhydridopløsningsmiddel anvendes hydrerede olie fraktioner, der udviser et flammepunkt større end 45 “C og et kogepunktsinterval mellem 160 og 220 “C.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at den hydrerede oliefraktion udviser et aromat-ind- hold mindre end 1 % efter DIN 51 378.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den hydrerede oliefraktion udviser en 25 naphthenisk andel mellem 0,5 og 50 % efter DIN 51 378.

4. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den hydrerede oliefraktion indeholder en tilsætning af et lugtforbedrende 30 stof.

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af de foregående krav, kendetegnet ved, at den hydrerede oliefraktion indeholder en tilsætning af et overfladeaktivt 35 stof. DK 172001 B1 Det erklæres hermed, at nærværende beskrivelse og krav modsvarer den oprindelige beskrivelse med krav til PCT/EP89/00478 med erstatningssider 1, la, 2, 4, 6, 7, 8, 9, 10 og 11, idet dog krav 1 er afgrænset til tværbinde-5 lige lag, der som bindemiddel indeholder blokblandingspo-lymerisater af vinyl-aromat/alkadien, copolymerisater af alkadien/acrylnitril og/eller ethylen-propylen-dien-ter-polymere, der har basis i den oprindelige beskrivelse side 5, linie 5-13. 10 20 25 30 35