DK174152B1 - Glucoseelektrode og fremgangsmåde til glucosebestemmelse - Google Patents

Description

DK 174152 B1

Opfindelsen angår en forbedret enzymelektrode, der omfatter en lamineret membran til bestemmelse af glucose i opløsning og en fremgangsmåde til glucoseopløsningsbestemmelse med høj hastighed, fortrinsvis til benyttelse i prøver af ikke-fortyndet helblod eller serum.

5

Baggrund for opfindelsen

Det er tidligere blevet foreslået at anvende enzymelektroder, der har laminerede membraner, til bestemmelse af glucose som beskrevet f.eks. hos Clark, 10 U.S.-patent 3 539 455; Newman, LJ.S.-patenter 3 979 274 og 4 073 713; Johnson, U.S.-patenter 4 220 503, 4 356 074 og 4 404 066; og Japansk patentansøgning 60-185153. Sådanne enzymelektrodebestemmelser af glucose involverer måling af den enzymcatalyserede oxidation af glucose i overensstemmelse med den følgende reaktion; 15 glucose glucose + O2 ----> glucoronsyre + H2O2 oxidase 20 Enzymet, glucoseoxidase, er placeret og immobiliseret mellem to membraner, hvoraf den første eller ydre kommer i kontakt med prøven, der skal undersøges og tillader adgang af glucose og oxygen til enzymet fra prøven, medens det forhindrer passagen af proteiner, røde blodlegemer, og andre makromolekyler, og hvoraf den anden membran, som er i tæt forbindelse 25 med forsiden af sensorelektroden, tillader adgang af hydrogenperoxid til elektroden, medens den på samme tid udelukker passage af interfererende substanser, med en molekylevægt større end omkring 250, f.eks. ascorbinsyre, urinsyre, og salicylsyre. I praksis er prøven, der skal undersøges, og som indeholder både glucose og oxygen, bragt i kontakt med den ydre overflade 30 af den første eller ydre membran. Diffussion af prøven gennem membranen ind til kontakt med det immobiliserede enzym fører til den ovennævnte reaktion, og diffusionen af det resulterende hydrogenperoxid gennem den anden eller indre membran til kontakt med sensorelektroden genererer en elektrisk 2 DK 174152 B1 strøm, som dernæst kan blive målt ved konventionelle midler, og således tillade bestemmelse af glucose ved beregninger, der er baseret på lignende målinger gjort på standardopløsninger, der indeholder kendte koncentrationer af glucose. Den membrandækkede elektrodeoverflade kan blive bragt i kon-5 takt med prøveopløsningen enten ved at dyppe den i et prøvebad eller ved at tilvejebringe en strømningscelle eller -kammer, igennem hvilket prøven er passeret henover den ydre overflade af den første eller ydre membran.

Glucosebestemmelse, der er udført med den kendte teknik, har imidlertid 10 savnet nøjagtighed i tilfældet af opløsninger, der har høje glucosekoncentra-tioner, som f.eks. ofte er fundet i ufortyndet helblod eller serum. Det har som konsekvens heraf været praksis at fortynde sådanne højkoncentrationsprøver med en passende buffermængde før målingen. Fortyndingstrinnet er tidsrøvende og er selv en yderligere kilde til mulige fejl.

15

Det er nu blevet fundet, at tykkelsen og porestørrelsen af den første eller ydre membran, som er i kontakt med prøven, er kritisk for at opnå konsistente og nøjagtige målinger, fortrinsvis når prøverne der skal undersøges har en høj glucosekoncentration. Membranerne i den kendte teknik har generelt væ-20 ret så gennemtrængelige for passagen af glucose, at mængden af glucose, der kommer i kontakt med det immobiliserede enzym, overskrider mængden af tilgængeligt oxygen, fortrinsvis i tilfældet af prøver der har høje glucose-koncentrationer. Som følge heraf er oxygenkoncentrationen det hastighedsbegrænsende led i reaktionen i stedet for glucosekoncentrationen, således at 25 nøjagtigheden af glucoseundersøgelsen er ødelagt. Lige så kritisk er tykkelsen og porestørrelsen af den anden eller den indre membran, som må være tilstrækkelig permeabel for at tillade passage af hydrogenperoxid til elektrodeoverfladen ligeså hurtigt som det er dannet, men som ikke må tillade let passage af potentielt interfererende substanser. Tilbageholdelsen af hydro-30 genperoxid af denne membran, det vil sige mangel i at tillade hurtig passage af hydrogenperoxid fra det immobiliserede enzym til elektrodoverfladen, kan forstyrre reaktionsligevægten og føre til fejlagtige resultater; den kan også helt igennem sænke prøveresultaterne og forøge reagensforbruget.

DK 174152 B1 3

Elektrodesamlingen ifølge opfindelsen til benyttelse i en polargrafisk celle til bestemmelse af glucose i opløsning som angivet i indledningen til krav 1 er ejendommelig ved det, som er angivet i den kendetegnende del af krav 1.

5

Elektrodesamlingen ifølge den foreliggende opfindelse har en første eller ydre membran, der har en tykkelse på 1 til 20 pm, fortrinsvis 5 til 7 pm, og en porestørrelse på 1 til 12,5 nm (10 til 125 Å), som begrænser diffusionen af glucosemolekyler gennem membranen, og sikrer tilstedeværelsen af til-10 strækkeligt oxygen i kontakt med det immobiliserede enzym. Ved ydermere at tilvejebringe en anden eller indre membran, der har en tykkelse på 2 til 4 pm, mere fortrinsvis 2 til 3 pm, tilvejebringer den foreliggende opfindelse tilstrækkelig permeabilitet til at sikre hurtig fjernelse af hydrogenperoxid fra enzymet til kontakt med sensorelektroden og sikre hurtig opnåelse af en lige-15 vægttilstand.

Ved benyttelse af elektroden i den foreliggende opfindelse til bestemmelse af glucose kan elektroden blive holdt i kontakt med prøven ind til reaktionen opnår ligevægt, hvorefter en amperometrisk måling er udført og sammenlig-20 net med den amperometriske måling af en standardopløsning under de samme betingelser; en procedure som kræver af størrelsesorden 1,0 til 30 sekunder. Yderligere tid er krævet for at vaske prøverester fra den ydre overflade af den første membran og tillade sensorelektrode-strømmen at vende tilbage til dens grundlinieværdi, således at i tilfældet af en elektrode, der be-25 nyttes til gentagne bestemmelse af forskellige prøver, er den totale tid for hver prøve af størrelsesorden 60 til 80 sekunder afhængigt af glucosekon-centrationen.

Opfindelsen angår endvidere fremgangsmåder til bestemmelse af glucose i 30 opløsning, hvilke fremgangsmåder er ejendommelige ved det i den kendetegnende del af krav 5 henholdsvis krav 6 angivne.

* 4 DK 174152 B1

Ved benyttelse af elektroden ifølge den foreliggende opfindelse i konventionelle procedurer med afventning af ligevægt før måling af elektrodestrømmen er den krævede tid til bestemmelse af en følge af forskellige prøver noget mindre end tiden, der er krævet ved benyttelse af kendte elektroder. Elektro-5 den ifølge den foreliggende opfindelse er imidlertid blevet fundet at gøre det muligt at anvende en forskellig og meget hurtigere procedure, der fortrinsvis er fordelagtig i tilfældet af prøver, med høje glucosekoncentrationer. Det er blevet fundet, at nøjagtige reproducerbare prøver kan blive opnået med elektroden ifølge den foreliggende opfindelse ved at udføre den amperometriske 10 måling før reaktionsligevægten er opnået. I stedet for at afvente ligevægten er målingen udført ved en tilfældig standardtid, medens reaktionen i cellen stadig nærmer sig ligevægt. Måletiden er mindst 5 sekunder, efter at prøven først er bragt i kontakt med den første eller ydre membran. For at opnå de reproducerbare resultater skal måletiden mere fortrinsvis være valgt således, 15 at strømmen har opnået mindst 90 % af den stationære værdi. Kontakt af prøven med membranen behøver derefter ikke at blive fortsat og det er foretrukket, at prøven er byttet så hurtigt som muligt med vand eller en bufferopløsning for at returnere elektrodestømmen til dens grundlinieværdi. Dette tillader et højt analyseantal, der især er en fordel, når analysatoren, der inde-20 holder sensoren, har andre sensorer. Det at udføre aflæsningerne på sådan et tidligt tidspunkt har fordelen af en begrænsning af effekterne fra interfererende substanser, som generelt tager længere tid at fjerne gennem den indre membran end H2O2; en god H202-aflæsning er således opnået med begrænset interferens fra substanserne, som først skal gennem membranen.

25

Elektroden og dens laminerede membran kan alternativt være kombineret med et gennemstrømningsprøvekammer eller celle af begrænset størrelse for at bringe prøven til overfladen af den første membran; volumen eller prøvestørrelse og strømningshastighed kan blive valgt således, at en kort stan-30 dardopholdstid af prøven, der er i kontakt med den ydre membran, bliver tilvejebragt. I denne udførelsesform er prøven foretrukket med et fikseret standardvolumen eller størrelse og er tvunget gennem kammeret hen over overfladen af membranen ved hjælp af en peristaltisk pumpe. Som konsekvens DK 174152 B1 5 heraf forbliver kun en minimal mængde af prøven i form af en tynd overfladefilm tilbage i kammeret efter passagen af prøven. Denne resulterende prøve-film er hurtigt forbrugt og kan fernes hurtigt ved strømning gennem kammeret af en lille buffermængde, der således hensætter elektrodestrømmen til 5 grundlinieværdien og gør sensoren klar til bestemmelse af en ny prøve.

I tegningerne er fig. 1 et delvist brudt tværsnit, der viser en udførelsesform af den foreliggen-10 de opfindelse, der omfatter et strømningskammer i en forstørret skala; fig. 2 viser amperometiske responskurver fra den foreliggende opfindelse for prøver med variererende glucosekoncentrationer, når reaktionen bliver tilladt at forløbe til ligevægt; og 15 fig. 3 viser de opnåede responskurver, når strømningsprøver af begrænset størrelse passerer elektroden ifølge den foreliggende opfindelse.

Som vist i fig. 1 af tegningen omfatter elektroden ifølge den foreliggende op-20 findelse et elektrisk isoleret bærestykke 12, som kan være af en forlænget cylindrisk form med en platinsensorelektrode ved dets endestykke eller anode 14, der har en aktiv eller eksponeret overflade 16 og en leder 18. Den nedre ende af bærestykket 12 bærer en sølv/sølvchloridreferenceelektrode 20, der har en eksponeret overflade 22 og en leder 24. Lederne 18 og 24 25 fører til et amperometer (ikke vist). På tværs af den eksponerede overflade af elektroderne er placeret en lamineret membran, der omfatter en første eller ydre membran 26 og en anden eller indre membran 28, der er sammenklæbet sikkert sammen ved et mellemlag 30, der omfatter enzymglucoseoxidase, fortrinsvis en blanding af enzymet og et krydsbindings- eller bindingsreagens 30 såsom glutaraldehyd. Den laminerede membran er forsejlet væsketæt i forhold til den nedre overflade af bærestykke 12 ved 0-ringen 32 eller andre passende måder.

6 DK 174152 B1

Membranen 26 er fortrinsvis polycarbonat, men kan omfatte hvilke som helst egnede faste porøse eller permeable materialer, der har en tykkelse på 1-20 pm, fortrinsvis 5-7 pm, og en porestørrelse på 1 til 12,5 nm (10 til 125 A), fortrinsvis 1 till 1 nm (10 til 110 Å).

5

Membran 28 kan være af siliconegummi, methylmethacrylat eller andre egnede porøse og permeable materialer, f.eks. celluloseacetatbutyrat og fortrinsvis omfatte celluloseacetat. Den har en tykkelse på 2-4 pm, mere fore-trukken 2-3 pm.

10 I den viste udførelsesform er en strømningscelle 34 montereret på en væsketæt måde mod den nedre overflade af den ydre membran 26, idet den er forseglet dertil ved en silicone pakskive eller ved en 0-ring 32. Cellen 34 kan være konstrueret af polystyren, polymethacrylat, eller hvilke som helst andre 15 egnede stive materialer, der er uigennemtrængelige for væsker og omfatter et kammer 36, der er eksponeret til overfladen af membranen 26 såvel som et indtag 38 og en udledning 40.1 en foretrukken udførelsesform er kammervolumen 36 sammen med indtag 38 og udledning 40 cirka 5 til 10 pi.

20 Under drift, når den ydre membran 26 er i kontakt med prøveopløsningen, passerer glucosemolekyler og oxygenmolekyler, der er til stede i prøven, gennem membranen til kontakt med enzymet i laget 30; enzymet katalyserer oxidationen af glucose til glucoronsyre. Den under oxidationen fremstillede hydrogenperoxid passerer gennem membranen 28 til kontakt med overfladen 25 16 af sensorelektroden 14, som er forskudt -700 mV i relation til reference elektroden 20.

Celluloseacetatmembranen 28 har en tykkelse på 4 pm eller mindre, mere foretrukket mellem 2 og 3 pm. Hvis membranen 28 er tykkere end 4 pm, er 30 passagen af H202 gennem laget forhindret eller gjort langsommere. Hvis membranen er tyndere end 2 pm, vil den ikke være stærk nok. Samtidig med at membranen 28 tillader en hurtig passage af hydrogenperoxid, er den en barriere til passagen af andre lavmolekylære substanser, f.eks. ascorbinsyre, DK 174152 B1 7 urinsyre, salicylsyre, som kan interferere med målingerne, der udføres ved anoden 14; substanser således som ascorbinsyre og urinsyre er ofte til stede i prøver, der skal analyseres og kan let passere gennem polycarbonat-membranen 26.

5

Membranen 26 er en ligeporet polycarbonatfilm med 10 nm (100Å) porestørrelse, og en tykkelse på 1 til 20 pm, mere foretrukkent 5 til 7 pm, samt med 6 x 108 porer/cm2. Sådanne film er tilgængelige fra Nuclepore Filtration Products of Pleasanton, California. Den mindre porestørrelse tillader ikke højmo-10 lekylære interfererende og kontaminerende substanser, som kan være til stede i en prøve, at passere til enzymlaget. 10 nm (100 A) -porestørrelsen er lille nok til at begrænse diffusionen af glucosemolekyler til enzymlaget 30.

Hvis glucosemolekyldiffusionen ikke er begrænset således, kan tilstrækkelig oxygen ikke nå enzymlaget 30 for at oxidere alle glucosemolekyler, der er 15 diffunderet gennem laget 26, hvilket fører til unøjagtige glucosemålinger. En diffusionsbegrænsende porestørrelse er især vigtig, når prøven er ufortyndet blod eller serum, som hyppigt har en relativ høj glucosekoncentration. En porestørrelse på 15 nm (150 Å) begrænser ikke diffusionen af glucosemolekyler tilstrækkeligt til at tillade glucosemålinger at blive udført på ikke-20 fortyndet serum, plasma, helblod eller urin. Den nedre grænse af porestørrelsen, som kan blive benyttet, er den størrelse, som ikke tillader et væsentligt antal glucosemolekyler at diffundere igennem (omkring 1 nm (10 Å) i diameter).

25 Diffusion af glucose gennem en membran kan blive kvantificeret ved mo-larflux. En membran vil begrænse diffusionen af glucose tilstrækkeligt, hvis membranen har en porestørrelse (diameter), der begrænser molarfluxen af glucosemolekyler til mindre end 60 % af molarfluxen af glucose gennem en membran, der har den samme poredensitet og tykkelse, men som har en 30 porestørrelse på 15 nm (150 A); sådan en begrænsning er opnået, hvis porestørrelsen ikke er større end 12,5 nm (125 A). Molarfluxen af glucose er mere foretrukkent mindre end 40 % af molarfluxen 8 DK 174152 B1 af glucose i en membran, der har den samme poredensitet og tykkelse, men som har en 15 nm (150 A) porestørrelse; sådan en begrænsning er opnået, hvis porestørrelsen ikke er større end 11 nm (110 Å).

5 Glucoseoxidaselaget 30 er mest foretrukkent en blanding af enzymet og et tværbindingsreagens således som glutaraldehyd.

Fremgangsmåden til fremstilling af den laminerede membran er beskrevet hos Newman, US patent nr. 4 073 713.

10 I fremstilling af den laminerede membran er cellulose-acetat opløst i 23:1 cyclohexanon:isopropanol og opløsningen er tilsat til vand. En celluloseace-tatfilm bliver dannet og er samlet op ved hjælp af et polyethylenbærefolie. En enzym-glutaraldehydvæske er placeret på celluloseacetatlaget og en poly-15 carbonatfilm er bragt i kontakt med enzympræparatet på celluloseacetatlaget for at danne et laminat, som er presset med en rulle for at sikre sammenløb og minimal tykkelse. Tværbinding af glutaraldehyden danner et immobiliseret enzymlag. Laminatet er tørret ved at hensætte det i luften ved stuetemperatur i 1/2 time eller mere. Bærefoliet er fjernet for at give et laminat, der er klar 20 til installation i en elektrodesamling af en polarografisk celle.

I en typisk prøve er en prøveopløsning strømmet gennem indtaget 38 og fylder gennemstrømningskammeret 36. Diffusionen af glucose og oxygen og den resulterende peroxiddannelse er tidligere blevet beskrevet. Når hydro-25 genperoxidopløsningen kommer i kontakt med overfladen 16 af anoden 14 i den viste udførelsesform, er det også i kontakt med overfladen 22 af referenceelektroden 20, og danner en elektrisk ledende vej mellem det to elektroder.

En elektrisk strøm mellem de to elektroder bliver genereret og vokser i størrelse til en konstant stationær værdi, der er relateret til ligevægtskoncentrati-30 onen af hydrogenperoxid.

Typiske responskurver er vist i fig. 2. På denne figur er elektrodestrømmen (udtrykt ved potentialdifferencen) plottet mod tiden i sekunder fra begyndel- DK 174152 B1 9 sen af prøvecyklus, d.v.s. den tid, hvor prøven er i kontakt med den ydre membran 26, i den venstre del af plottet for prøverne A-F, der har glucose-koncentrationer på henholdsvis 50, 100, 200, 300, 400 og 500 mg/dl. Som det er vist, stiger strømoutputtet skarpt kort tid efter starten af prøvecyklusen.

5 Denne stigning svarer til det forøgede antal glucosemolekyler, som diffunde-rer og reagerer i enzymlaget. Glucoseforsyningen kommer temmelig hurtigt i ligevægt, hvilket resulterer i en stationær forsyning og forbrug af glucosemolekyler, og reaktionen skrider frem og når ligevægt, ved hvilken strømmen bliver konstant, efter omkring 8,12 og 20 sekunder i tilfældet af prøverne A, B 10 og C. I den stationære tilstand er strømmen direkte proportional til glucose-koncentrationen i prøven som vist ved kalibreringsplottet 1 i den højre side af fig. 2. I tilfældet af prøverne D, E og F, der har glucosekoncentrationer på henholdsvis 300, 400 og 500 mg/dl, er ligevægt kun nået midlertidigt, hvis overhovedet, selv når elektrodesamlingen ifølge den foreliggende opfindelse 15 er anvendt, fordi diffusionshastigheden af glucose ind i glucoseoxodaselaget 30 er for høj for den tilgængelige oxygenforsyning. Som et resultat bliver kalibreringsplottet 1, det vil sige den standard, som ukendte prøver er sammenlignet med, når de bliver undersøgt med denne fremgangsmåde, en smule ikke-lineær ved høje glucosekoncentrationer, således som de kan blive mødt 20 i ufortyndet helblod eller serum, og bliver derfor af en noget formindskat nøjagtighed.

Ved at udføre målingerne af strømforskellene for hver prøve ved den samme fikserede tid på 7,5 sekunder efter den første kontakt af prøven med den yd-25 re overflade af membranen 26, der også er vist i fig. 2, er kalibreringsplot 2 opnået. Dette kalibreringsplot er fuldstændigt lineært til koncentrationer over 500 mg/dl, hvilket sikrer høj nøjagtighed til trods for det faktum, at hver måling er udført, før ligevægt er opnået.

30 Den ovenfor beskrevne procedure kan udføres enten ved simpel neddypning af den eksponerede overflade af den ydre membran 26 i en prøveopløsning eller ved at forsegle strømningscellen 34 til overfladen af membranen og strømme en prøve gennem kammeret 36, så længe det er nødvendigt. I be- 10 DK 174152 B1 nyttelse af strømningscellen med måling inden for 5 til 10 sekunder efter den første kontakt af prøveopløsning med membranen 26, kan afvaskning af prøveresten fra kammeret 36 med passende buffer blive påbegyndt umiddelbart efter for at forberede elektrodesamlingen til den næste prøve. Totaltiden for 5 hver prøvemåling under sådanne betingelser er mindre end 45 sekunder.

En alternativ fremgangsmåde, når strømningscelle 34 er monteret, er at tilvejebringe en prøve af prøvevæsken med et begrænset volumen, f.eks. 2 til 10 gange det totale volumen af kammeret 36, og pumpe prøven gennem cellen 10 og forbi elektroden. Den resulterende film på membranen 36 producerer en strømtop, der er proportional til glucosekoncentrationen; strømtoppen er lavere end strømmen, som ville være opnået, hvis stationær tilstand var blevet nået. I praksis kan opholdstiden af prøven i kammmeret 36 være af størrelsesorden fra 3 til 10 sekunder. Plot af responskurver af de samme standard-15 opløsninger, der er lavet under disse betingelser med en prøveopholdstid på 5 sekunder i hvert tilfælde {kammervolumen 10 pi), er vist i fig. 3. Som det kan ses, er potentialet en skarp top i hvert tilfælde 6-8 sekunder efter den første kontakt og før ligevægt blev opnået, og toppene var, som vist ved kalibreringsplottet, præcist proportionale til glucosekoncetrationen. Som følge af 20 dette frembringer denne fremgangsmåde til måling af maksimal strøm en liniær kalibreringskurve og meget nøjagtige resultater selv ved koncentrationer højere end 500 mg/dl. Da prøven med det samme er efterfulgt af luft, og da meget lidt ureageret prøve bliver til overs, er kun lidt udvaskning med buffer påkrævet for at forberede elektrodesamlingen til bestemmelse af den næ-25 ste prøve og totaltiden for måling af hver prøve er af størrelsesorden 30 sekunder eller mindre.

Kalibreringsplot, der er lavet som beskrevet ovenfor for hver elektrodesam-ling, er dernæst benyttet som standard for sammenligning af bestemmelse af 30 ukendte prøver, der er udført eller den samme protokol på den sædvanlige måde.

Claims (6)

1. Elektrodesamling til benyttelse i en polarografisk celle til bestemmelse af glucose i opløsning, hvilken samling omfatter en referenceelektrode (20) og 5 en sensorelektrode (14), der har en lamineret membran, der dækker sensor-elektrodekontaktfladen til opløsningen, kendetegnet ved, at den laminerede membran omfatter en ydre membran (26), der har kontakt til opløsningen og har en tykkelse fra 10 1 til 20 pm med en porestørrelse på 1 -12,5 nm (10 til 125 Å), en indre membran (28) tæt til overfladen af sensorelektroden med tykkelse 2 til 4 pm, og 15 et klæbrigt glucoseoxidaselag (30) mellem membranerne (26,28), der holder dem sammen, idet den indre membran (28) har en permeabilitet, der er tilstrækkelig stor til at sikre passage af hydrogenperoxid fra glucoseoxidasela-get til overfladen af sensorelektroden.

2. Elektrodesamling ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den ydre mem bran (26) omfatter polycarbonat.

3. Elektrodesamling ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den indre membran (28) omfatter celluloseacetat. 25

4. Elektrodesamling ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter en strømningscelle (34) til at lede en prøveopløsning forbi den ydre elektrodes (26) eksponerede overflade, idet cellen er forseglet til overfladen og har et kammer (36), der er eksponeret til overfla- 30 den og har et indtag (38) til og en udledning (40) fra kammeret (36), som sammen med indtaget (38) og udledning (40) har et fikseret volumen. 12 DK 174152 B1

5. Fremgangsmåde til bestemmelse af glucose i opløsning, kendeteg-n e t ved, at en prøveopløsning bringes i kontakt med den ydre membran (26) af elektrodesamlingen ifølge et vilkårligt af kravene 1 til 3, idet 5 strømmen mellem elektroderne (14,20) måles på et tidspunkt, der mindst er 5 sekunder efter den første kontakt og er væsentlig kortere, end tiden der er nødvendig for at strømmen kan blive konstant, og idet den målte strøm sammenlignes med den målte strøm af en standardopløs-10 ning, der indeholder en kendt koncentration af glucose, og som er målt under identiske betingelser.

6. Fremgangsmåde til bestemmelse af glucose i opløsning, kendeteg-n e t ved, at en prøveopløsning bringes til at strømme gennem strømnings- 15 cellen (34) med en elektrodesamling ifølge krav 4, idet maksimalstrømmen måles mellem elektroderne (14,20) på et tidspunkt i det mindste 5 sekunder efter den første kontakt og væsentligt før det tidspunkt, på hvilket potentialet bliver konstant, og 20 den målte maksimalstrøm sammenlignes med den målte maksimalstrøm af en standardopløsning, der indeholder en kendt koncentration af glucose, og som er målt under identiske betingelser, og idet 25 prøven har et fikseret volumen, der er større end volumenet af kammeret (36) og indtaget (38), og strømningshastigheden er således, at hele prøven på nær residualvæskefilmen er passeret gennem kammeret (36), før den målte strøm er blevet konstant.