DK176203B1

DK176203B1 - Naturligt tarmfunktionelt foderadditiv

Info

Publication number: DK176203B1
Application number: DK200101962A
Authority: DK
Inventors: Troels Elgaard; Anette Bjoernhauge Rasmussen
Original assignee: Nor Feed As
Priority date: 2001-12-28
Filing date: 2001-12-28
Publication date: 2007-02-05
Also published as: DK200101962A; EP1323354B1; ES2249551T3; EP1323354A2; DE60206009D1; ATE303725T1; DE60206009T2; EP1323354A3

Description

DK 176203 B1

Teknisk område

Den foreliggende opfindelse angår et tarmfunktionelt foderadditiv indeholdende naturlige eller naturidentiske aktive stoffer og en foderblanding, der indeholder additivet.

5

Teknisk baggrund

Det er velkendt at anvende antibiotiske eller kemoterapeutiske stoffer som såkaldte vækstfremmere ved husdyrproduktion. I de senere år har opmærksomheden været rettet 10 mod, at den udbredte anvendelse af antibiotika eller kemoterapeutika som vækstfremmere medfører problemer. Flere og flere patogene mikroorganismer udvikler resistens mod de pågældende antibiotika, der derved bliver mindre virkningsfulde. Idet der opbygges resistens over for de anvendte typer antibiotika blandt mikroorganismerne i husdyrene vil de resistente mikroorganismer efterfølgende kunne overføres med slagte-15 kød til mennesker. Da forskellige arter af mikroorganismer kan udveksle de resistente egenskaber ved overføring af små cykliske DNA-plasmider, vil de resistente egenskaber således kunne overføres til mikroorganismer, der er sygdomsvoldere for mennesker. Også ved håndtering af foder kan stadig indtagelse af små mængder antibiotiske vækstfremmere, f, eks som støv, være en alvorlig sundhedsrisiko.

20

Fortsat anvendelse af antibiotika som vækstfremmere ville øge risikoen for, at der opstår en epidemi blandt dyr og/eller mennesker, som ikke kan bekæmpes med antibiotika. En af de hidtil anvendte vækstfremmere har også vist sig at være kræftfremkaldende.

25 På grund af de ovennævnte problemer søges der nu efter alternative metoder til at sikre husdyrene en sygdomsfri opvækst uden brug af antibiotika. Desuden er anvendelsen af de klassiske vækstfremmere ved svineproduktion allerede ophørt i visse lande, f.eks. i Danmark og Sverige.

30 2 DK 176203 B1

Ved produktion af smågrise i vægtintervallet 6 - 35 kg har dette ophør af brug af traditionelle vækstfremmere skønsmæssigt medført problemer hos op til 80% af alle besætninger. Typiske symptomer er mere behandlingskrævende diarré og utrivelighed hos smågrise og hyppigere forekomst af infektioner, især forårsaget af E. coli eller Lawso-5 nia, samt dysenteri og dysenterilignende sygdomme.

For at sikre økonomien ved husdyrhold er der således et behov for alternative midler, der kan forhindre eller reducere disse infektioner og sygdomme hos husdyr, men som ikke har de klassiske vækstfremmeres risiko for at skabe resistens hos mikroorganis- 10 mer. Sådanne midler kan med fordel være baseret på naturlige eller naturidentiske aktive stoffer. De bør også have den samme eller fortrinsvis en bedre effekt på dyrenes tilvækst og foderudnyttelse som de klassiske vækstfremmere for at sikre accept hos landmanden og indenfor foderstofindustrien.

15 Det er kendt at mange planter indeholder forskellige funktionelle og/eller antibakteriel-le stoffer, herunder saponiner, flavonoider, tanniner, hydroxycymener og terpener, og det er også kendt at udnytte sådanne aktive stoffer fra plantematerialer i lægemidler.

Det er også foreslået at anvende sådanne naturstoffer som daglige tilskud til både dyr og mennesker. I mange tilfælde er de påståede virkninger af sådanne aktive plantekom- 20 ponenter dog ikke tilstrækkeligt veldokumenterede og mange af komponenterne forekommer kun i mindre mængder i de pågældende planter og kan være for kostbare og/eller for vanskeligt tilgængelige til en forebyggende daglig anvendelse som fodertilskud, 25 Anvendelse af tanninhold i ge naturlige foderadditiver er eksempelvis beskrevet i EP-A-481 396, baseret på ægte kastanie (Castanea saliva), i GB 1 073 085, baseret på ægte kastanie, myrobalan, quebachotræ, mimose, valoner (dvs. agemskåle) og eg og i US 6 068 862 baseret på tebuskens blade.

30 Fra EP-A-1 129 627 kendes et foderadditiv sammensat af et oligosaccharid, en sapo-ninholdig komponent, der er udvundet fra et plantemateriale fra Yucca, Quillaja, Aia- 3 DK 176203 B1 dirachta og/eller Trigonella, og en antibakteriel komponent, som er udvundet fra citrusfrugter, byben, vindruer, grøn peber og/eller planter af læbeblomstfamilien (Lamia-ceaé).

5 Fra EP-A-1 132 009 kendes et foderadditiv som omfatter en aktiv komponent udvundet fra planter af C/irus-slægten sorberet på et porøst, mineralsk bæremateriale baseret på hydratiserede magnesium- og/eller aluminium-silicater, hvor mindst 55 vægt% har en partikelstørrelse på mellem 50 μιη og 700 μτη.

10 De ovennævnte foderadditiver har ved fodringsforsøg med grise under fravænning vist lovende resultater som erstatning for de klassiske vækstfremmere. Imidlertid indgår der forholdsvis kostbare og/eller vanskeligt tilgængelige komponenter i disse additiver, hvilket gør dem mindre egnede til daglig anvendelse i foderet under de herskende konkurrencemæssige betingelser.

15

Litteraturen er rig på forslag til forbedring af sundhed, tilvækst og foderudnyttelse i forbindelse med husdyrproduktion, men ingen af disse forslag har vist sig at være tilstrækkeligt effektive til, at de ville kunne erstatte de klassiske vækstfremmere, såsom tylosinphosphat og virginiamycin.

20

Det har nu overraskende vist sig at man med en kombination af et tanninholdigt plantemateriale og et plantemateriale, der er udvundet fra et biprodukt fra fremstilling af vin eller citrusjuice, kan fremstille et foderadditiv, der i effektivitet kan måle sig med de klassiske vækstfremmere.

25

Kort beskrivelse af opfindelsen

Den foreliggende opfindelse angår et naturligt foderadditiv indeholdende naturlige og/eller naturidentiske aktive stoffer omfattende a) en første aktiv komponent, der in-30 deholder tannin og er udvundet fra et plantemateriale, der hidrører fra en eller flere planter valgt fra slægterne Aesculus, Castanea, Quercus, Juglans, Ceratonia, Quillaja 4 DK 176203 B1 og/eller Camellia, eller er et materiale indeholdende tilsvarende naturidentiske tanniner og b) en anden aktiv komponent, som indeholder flavonoider og som er udvundet fra et plantemateriale, der hidrører fra en eller flere planter valgt blandt citrusfrugter og vindruer, eller er et materiale indeholdende tilsvarende naturidentiske flavonoider, samt 5 eventuelle konventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer.

Opfindelsen angår endvidere en foderblanding til husdyr omfattende bestanddelene i foder-additivet ifølge opfindelsen sammen med et konventionelt foder.

10 Med foderadditivet ifølge opfindelsen opnås en forbedret tilvækst og forbedret foderudnyttelse ved opdræt af sunde, men også af mindre sunde, husdyr, og en forbedret trivelighed hos mindre sunde husdyr.

Omfanget af opfindelsens anvendelighed vil fremgå af den efterfølgende detaljerede 15 beskrivelse. Det skal imidlertid forstås, at den detaljerede beskrivelse og de specifikke eksempler, idet de angiver foretrukne udførelsesformer for opfindelsen, blot gives til illustration, idet forskellige forandringer og modifikationer vil blive åbenbar for fagfolk på basis af den detaljerede beskrivelse.

20 Detaljeret beskrivelse af opfindelsen

Foderadditivet ifølge opfindelsen er baseret på naturlige og/eller naturidentiske stoffer i en kombination, der sikrer trivsel og sundhed hos husdyr på en mere naturlig måde end den, der opnås med de klassiske vækstffemmere. Det er således blevet muligt at opnå 25 den samme tilvækst, som den der blev opnået med de klassiske vækstffemmere, samtidigt med at problemerne med resistens, der var forbundet med disse vækstffemmere, kan undgås.

Additivet indeholder forskellige aktive stoffer, som i kombination menes at påvirke 30 sammensætningen af mikroorganismer i tarmkanalen hos enmavede dyr. Additivet kan 5 DK 176203 B1 således anvendes i små mængder som et alternativ til traditionelle antibiotiske vækstfremmere i foderet til grise, kalve og ljerkræ.

Ved anvendelsen af foderadditivet ifølge opfindelsen opnås der forbedret velfærd for 5 husdyrene i form af reducerede problemer med sygdomme og forøget trivsel, idet smittepresset mindskes betydeligt. De opnåede forbedringer svarer fuldt ud til virkningen af de traditionelle antibiotiske vækstfremmere.

Især hos unge dyr som smågrise og kyllinger har infektioner i mave og tarmkanal en 10 stor negativ indflydelse på produktionsresultatet. Derfor er anvendelsen af antibiotiske vækstfremmere stadig udbredt i mange lande, hvorimod anvendelsen i Sverige og Danmark er ophørt. Ved anvendelse af foderadditivet ifølge opfindelsen i stedet for de kendte vækstfremmere opnås forbedret arbejdsmiljø på foderstofvirksomheder og i produktionsstalde. Desuden undgår man opformering af antibiotikaresistente bakterier.

15

Med foderadditivet stabiliseres mikrofloraen i fordøjelseskanalen, hvilket vil sige at mikroorganismer med en positiv indflydelse på dyrenes velfærd får forbedrede konkurrencebetingelser overfor patogene bakterier og andre uønskede bakterier. Med denne stabilisering opnås en reduceret frekvens af diarré, en reduktion af ammoniakfordamp-20 ningen, forbedret foderudnyttelse og forøget daglig tilvækst.

Dyrene kan ikke nedbryde og fordøje omkring 80 til 90 vægt% af tanninindholdet, som således har en effektivitet gennem hele tarmsystemet. Tanninerne har en bredspektret antibakteriel eller bakteriostatisk effekt og nedsætter således forekomst af tarminfektio-25 ner forårsaget af f. eks. Escherichia coli, Salmonella ssp. eller Lawsonia intracellu- laris.

Plantematerialer fra citrusfrugter og vindruer har blandt andet et højt indhold af ikke-nedbrydelige polysaccarider, såsom pektin. I tarmsystemet omsættes disse polysaccari-30 der af bakterier. Denne specifikke fodring af bakterier bevirker, at de bliver forsynet med energi til syntese af protein ud fra ammoniak. Det dannede protein indbygges i 6 DK 176203 B1 bakterierne og udskilles med fæces. Med denne proteinsyntese opnås en reduktion af den miljøbelastende ammoniakfordampning.

I de anvendte koncentrationer har foderadditivet ifølge opfindelsen en generel antibak-5 teriel effekt. Den naturbaserede virkningsmekanisme indebærer, at additivet ikke vil medvirke til bevarelse eller opformering af resi stensgener overfor kendte antibiotika hos patogene bakterier. Den antibakterielle effekt er således baseret på en uspecifik beskadigelse af bakteriernes celleoverflade og DNA. Resistens overfor denne virkningsmekanisme vil være af en anden karakter end de forskellige resistensmekanismer over 10 for kendte antibiotika, der er rettet mod en specifik nedbrydning af det pågældende antibiotikum. Det må anses for overordentlig usandsynligt, at der skulle dannes resistens overfor de naturlige antibakterielle stoffer fra plantematerialer, idet disse stoffer har været indeholdt i planterne i adskillige årtusinder uden at de har bevirket en opformering af resistens.

15

Additivet ifølge opfindelsen reducerer patogene mikroorganismers mulighed for at hæfte sig til epitelceller i tarmen og efterfølgende opformere sig med en infektion til følge. Der opnås en vækstfremmende effekt med forøget tilvækst og foderudnyttelse og opnås samtidigt et nedsat behov for antibiotikakrævende behandlinger, ligesom pro-20 duktionstab som følge af diarré begrænses. Dertil kommer den miljømæssige forbed ring ved nedsættelse af ammoniakudslip.

Da ingredienserne i additivet ved anvendelse af de valgte plantematerialer kan fremskaffes til en pris, der ligger på linie med prisen for de kendte antibiotiske vækstffem-25 mere, og da også effekten har vist sig at ligge på linie med disses effekt, kan additivet ifølge opfindelsen betragtes som et lovende alternativ til de problematiske kendte antibiotiske og kemoterapeutiske vækstfremmere.

Tanniner eller garvesyrer omfatter såkaldte kondenserede tanniner, der er derivater af 30 flavanoler, og hydrolyserbare tanniner, der er estere af et sukkerstof, sædvanligvis glukose, med en eller flere trihydroxybenzen carboxyl syrer (gallussyre). Tanniner findes 7 DK 176203 B1 især i barken og frugterne fra mange planter og har oprindeligt været udvundet fra galle (galæbler), som planterne danner som reaktion på parasitangreb. Galle kan således indeholde 50 - 70% tannin.

5 Den første aktive komponent, der indgår i foderadditivet ifølge opfindelsen, omfatter tanninholdige materialer udvundet fra et plantemateriale, der hidrører fra en eller flere planter valgt fra slægterne Åesculus, Castanea, Quercus, Juglans, Ceratonia og/eller Camellia, eller er et materiale, der indeholder tilsvarende naturidentiske aktive stoffer. Sådanne plantematerialer kan ifølge litteraturen indeholde større eller mindre mængder 10 af andre stoffer, der muligvis bidrager til aktiviteten. Særligt foretrukne plantematerialer er fra planterne ægte kastanie (Castanea saliva), især fra barken, hestekastanie (Åesculus hippocastanum),især fra barken, eg (Quercus spp.), især fra barken, grøn te {Camellia sinensis), især fra bladene, valnød {Juglans regia), især fra bladene og/eller johannesbrødtræ {Ceratonia siliqua), især fra kernerne. Desuden kan nævnes quillaje-15 bark, der især kendes for dens indhold af saponin, men som også har et betydeligt indhold af tanniner, Quillajabark, der udvindes afbark og smågrene af Quillaja saponaria, forventes også at kunne anvendes til den første aktive komponent.

Med den første aktive komponent forstås i nærværende beskrivelse og i kravene et tan-20 ninholdigt materiale, som enten er et materiale opnået fra en eller flere af de ovennævnte planter eller tilsvarende tanninholdige planter, eller er et tilsvarende naturidentisk materiale, der kan være opnået ved modificering af andre naturstoffer eller på anden måde. Når den første aktive komponent er opnået fra planter, kan den være udvundet ved tørring og formaling af de plantedele, der indeholder de aktive stoffer, eller ved 25 anden udvindelse af de aktive stoffer, f. eks. ved ekstraktion eller presning og efterfølgende isolering og/eller tørring. Da der er tale om naturlige materialer, kan indholdet af de aktive stoffer variere. Fagmanden vil imidlertid kunne fastslå hvor stor en mængde af et konkret tanninholdigt materiale, der er tilstrækkelig til opnåelse af den ønskede effekt på husdyrenes sundhed og trivsel, ved gennemførelse af rutinemæssige fodrings-30 forsøg.

8 DK 176203 B1

Det tanninholdige plantemateriale, der kan anvendes som den første aktive komponent, kan være hele den pågældende plante eller sædvanligvis de dele af planten, der har et særligt højt indhold af tanniner. Der kan således være tale om plantens frugter (f.eks. johannesbrødkemer) eller blade (f. eks. valnød) eller bark (f. eks. eg, ægte kastanie og 5 hestekastanie). Hvor det er barken, der udnyttes fra en plante kan man med fordel også anvende plantens, typisk træets, tynde grene, således at det tanninholdige plantemateriale indhøstes ved at beskære de mindste grene. På denne måde kan man undgå det mere traumatiske indgreb i træet ved afskrælning afbark.

10 Plantematerialet til anvendelse i foderadditivet ifølge opfindelsen kan bearbejdes på en passende måde, f.eks. ved at plantedelene tørres og formales til et pulver. Alternativt kan de aktive stoffer ekstraheres med et opløsningsmiddel, såsom et vandigt opløsningsmiddel, og tørres til et pulver, under skånsomme betingelser.

15 Den første aktive komponent vil i pulverform sædvanligvis indgå i foderadditivet ifølge opfindelsen i en mængde svarende til 50 - 5000 g pr. ton foder, fortrinsvis 100 - 500 g pr. ton foder.

Med den anden aktive komponent forstås i nærværende beskrivelse og i kravene et ma- 20 teriale, som enten er et materiale opnået fra en eller flere af frugterne af planterne Citrus eller Vi tis, især Vitis vinifera (vin), eller som er et tilsvarende naturidentisk materiale. Når den anden aktive komponent er opnået fra planter, kan den være udvundet ved tørring og formaling af de plantedele, her frugten, der indeholder de aktive stoffer, eller ved anden udvindelse af de aktive stoffer, f. eks. ved ekstraktion eller presning og 25 efterfølgende isolering og/eller tørring. Da der er tale om naturlige materialer, kan indholdet af de aktive stoffer variere. Fagmanden vil imidlertid kunne fastslå hvor stor en mængde af et konkret Citrus- eller K/ris-materiale, der er tilstrækkelig til opnåelse af den ønskede effekt på husdyrenes sundhed og trivsel, ved gennemførelse af rutinemæssige fodringsforsøg.

30 9 DK 176203 B1

Den anden aktive komponent kan med fordel fremstilles ud fra plantematerialer, der forekommer i store mængder og til en billig pris, nemlig ud fra restmaterialer fra produktion af citrusjuice eller vin.

5 Således kan man til fremstilling af den anden aktive komponent anvende det affaldsmateriale, der opnås som en faststofholdig rest ved fremstilling af citrusjuice. Ved juicefremstilling anvendes citrusfrugter hvorfra den farvede skal, der bl.a. indeholder æteriske olier, er ijemet. Ud fra dette materiale fremstilles juice ved udpresning, hvorved der bliver en presserest tilbage. Denne presserest fra juiceproduktion er velegnet som 10 udgangsmateriale til den aktive komponent i foderadditivet ifølge opfindelsen.

Den anden aktive komponent, eller en del deraf, kan med fordel være i form af en koncentreret ekstrakt af ovennævnte restmateriale fra juiceproduktion, og denne ekstrakt anvendes fortrinsvis i en mængde på 50 - 5000 gram pr. 1000 kg foder.

15

Ved vinfremstilling fremkommer der også en presserest, der har et højt indhold af anti-bakterielt aktive stoffer, og som således er velegnet som udgangsmateriale til den anden aktive komponent. Sædvanligvis anvendes presseresten fra vinfremstilling i tørret form typisk i en mængde på 50 - 1000 gram pr. 1000 kg foder.

20

Den første og den anden aktive komponent udgøres i de fleste tilfælde af de pågældende plantedele i tørret og findelt pulverform. Nogle af de aktive komponenter kan imidlertid alternativt anvendes i væskeform med de aktive stoffer i opløst eller dispergeret form i et i foder acceptabelt opløsnings- eller dispergeringsmiddel, såsom vand eller en 25 lavere alkohol.

De aktive plantematerialer i foderadditivet ifølge opfindelsen kan med fordel være op-blandet med et til foder acceptabelt bæremateriale. Sådanne bærematerialer er fortrinsvis mineralske porøse materialer, der kan være baseret på hydratiserede magnesi-30 um- og/eller aluminium-silicater. Som eksempler kan nævnes sepiolit og andre lermineraler af sepiolit-palygorskit-familien samt zeolitter som f. eks. klinoptilolit. Sådanne 10 DK 176203 B1 bærematerialer kan adsorbere og absorbere de aktive stoffer og frigive dem med en passende hastighed i dyrenes tarm. Endvidere fungerer bærematerialeme på den måde, at de absorberer en række toksiner i dyrets mave-tarmkanal, hvilket igen er medvirkende til den gunstige virkning af foderadditivet ifølge den foreliggende opfindelse.

5 Bærematerialets partikelstørrelse er ikke afgørende, men der foretrækkes en partikelstørrelse, hvor mindst 50 vægt% af partiklerne er mindre end 1,18 mm, fortrinsvis mindst 90 vægt% af partiklerne er mindre end 1,18 mm.

10 Foderadditivet ifølge opfindelsen kan eventuelt indeholde konventionelle hjælpe- og/-eller tilsætningsstoffer, f.eks. støvdæmpende midler og konserveringsmidler.

Opfindelsen belyses nærmere i det følgende ved hjælp af nogle eksempler.

15 Eksempel 1

Til fremstilling af 1 kg foderadditiv sammenblandes følgende materialer i tør tilstand:

Nor-Spice® AB Pulver1 125 g 20 Tanninholdigt kastaniepulver2 125 g

Sepiolit 1003 680 g

Propylenglycol 70 g

Nor-Spice® AB Pulver er et flavonoidholdigt materiale, der er et opkoncentreret og 25 tørret biprodukt fra produktionen af citrusjuice; leveres af Nor-Natur ApS, Hvidovre, Danmark.

2

Det tanninholdige kastaniepulver er udvundet fra bark og grene af ægte kastanie {Castanea sativa).

3

Sepiolit 100 er et finkornet sepiolitprodukt hvor mindst 90 vægt% har en partikel-30 størrelse mindre end 125 μνη; leveres af Nor-Feed ApS, Hvidovre, Danmark.

11 DK 176203 B1

Ved sammenblandingen af de tørre pulverformede materialer opnås 1000 g additiv. Additivet kan anvendes i foderet til grise, fjerkræ og kalve. Sædvanligvis anvendes 0,4 til 4 kg additiv til 1000 kg foder, især 1 - 2 kg pr. 1000 kg.

5 Eksempel 2

Vitis vinifera pulver* 150 g 10 · Tanninholdigt pulver fra Quercus ** 140 g

Sepiolit 60/100*** 670 g

Propylenglycol 70 g * Vitis vinifera pulver er en tørret presserest fra vinfremstilling.

15 **Det tanninholdige pulver er udvundet fra egebark ***Sepiolit 60/100 er et sepiolitprodukt, hvor mindst 57 vægt% har en partikelstørrelse mellem 100 og 300 jum; leveres afNor-Feed ApS, Hvidovre, Danmark.

Ved sammenblandingen af de tørre pulverformede materialer opnås 1000 g additiv.

20 Additivet kan anvendes i foderet til grise, fjerkræ og kalve. Sædvanligvis anvendes 0,4 til 4 kg additiv til 1000 kg foder, især 1 - 2 kg pr. 1000 kg.

25

Eksempel 3-10 1 kg foderadditiv til anvendelse i foderet til grise, fjerkræ og kalve i en mængde på 0,4 30 til 4 kg additiv til 1000 kg foder, især 1 - 2 kg pr. 1000 kg, fremstilles ved sammenblanding af de nedenfor i eksemplerne 3-10 angivne materialer: 12 DK 176203 B1

Eksempel 3

Druekememel 175 g

Johannesbrødkememel 350 g 5 Sepiolit 405 g

Sojaolie 70 g

Eksempel 4 Rødvinspresserest 190 g 10 Kastaniepulver* 500 g

Sepiolit 240 g

Solsikkeolie 70 g * pulver udvundet fra bark og grene af ægte kastanie (Castanea sativa).

15 Eksempel 5

Citruspresserest 250 g

Tanninholdigt pulver 125 g

Zeolit 555 g

Propylenglycol 70 g 20

Eksempel 6

Nor-Spice® AB Pulver 500 g

Pulver fra valnød* 125 g

Bentonit 405 g 25 Rapsolie** 70 g * formalede blade af valnød (Juglans regia).

** Dansk rapsolie uden GMO (genetisk modificerede organismer)

Eksempel 7 30 Nor-Spice® AB Pulver 150 g

Kastaniepulver 300 g 13 DK 176203 B1

Klinoptilolit 480 g

Propylenglycol 70 g

Eksempel 8 5 Hvidvinspresserest 200 g

Egepulver* 430 g

Sepiolit 300 g

Rapsolie** 70 g * pulver udvundet fra bark og grene af eg (Quercus spp.).

10 ** Dansk, GMO-ffi

Eksempel 9 Tørrede formalede citrusskaller 250 g Hestekastaniepulver* 470 g 15 Zeolit 210 g

Soyaolie 70 g * pulver udvundet fra bark og grene af hestekastanie {Aesculus hippocastanum).

Eksempel 10 20 Nor-Spice® AB Pulver 125 g

Camellia sinensis* 275 g

Sepiolit 530 g

Rapsolie** 70 g * formalede blade 25 ** Dansk, GMO-fri

Fodringsforsøg

Til afprøvning af foderadditivet ifølge opfindelsen, er der foretaget en række fodrings-30 forsøg. Disse fodringsforsøg er dels udført på sunde og raske grise og dels på mindre sunde grise. Det er en udbredt opfattelse inden for landbruget, at additiver, som med- 14 DK 176203 B1 virker til forøget vækst hos sunde dyr, også virker på mindre sunde eller endog syge dyr.

Fodringsforsøg 1 5

Der er foretaget fodringsforsøg på grise med foderadditivet i følge eksempel 1. Fodringsforsøget varede 21 dage.

En kontrolgruppe på 30 grise blev fodret med en blanding uden vækstfremmer sam-10 mensat af byg, hvede, askefattigt fiskemel, svinefedt og Danstart® 250 (vitamin- og mineralblanding fra Dansk Vilomix A/S, Hornslet, Danmark) og med 1,24 foderenheder (FEs) pr. kg. Forsøgsholdet på 30 grise blev fodret med det samme foder iblandet foderadditivet fra eksempel 1 i en mængde på 2 kg pr. 1000 kg foder. Begge grisehold var ved forsøgets begyndelse og afslutning sunde og raske.

15

Resultaterne af fodringsforsøgene fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Difference % 15 DK 176203 B1

Antal grise 30 30 0 gennemsnitsvægt start (kg) 8,16 7,96 -2,5 gennemsnitsvægt slut (kg) 11,86 12,03 +1,4

Tilvækst pr. gris (kg) 3,70 +9,9

Tilvækst pr. dag pr. gris (g) 176 194 +9,9

Foderindtag pr. gris pr. dag 0,38 0,38 .0 FEs

Foder pr. kg tilvækst FEs 2,14 1,96 -8,4

Fodringsforsøg 2 5

Der er foretaget fodringsforsøg på grise med foderadditivet i følge eksempel 1. Fodringsforsøget varede 21 dage. En kontrolgruppe på 23 grise blev fodret med en blanding af 37% byg, 37 % hvede og 26 % tilskudsfoder af mærket “Soya Super” fra "Østjysk Andel”. 1 kg af dette foder svarer til 1,05 FEs. Forsøgsholdet på 23 grise blev fod-10 ret med dette foder iblandet foderadditivet fra eksempel 1 i en mængde på 2 kg pr.

1000 kg foder. Allerede efter 3-4 dage kunne der visuelt observeres en forskel mellem de to hold grise. Således var forsøgsholdets grise pænere og mere trivelige, hvilket holdt ved i hele forsøgsperioden.

15 Resultaterne af fodringsforsøgene fremgår af tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Difference % 16 DK 176203 B1

Antal grise 23 23 0 gennemsnitsvægt start (kg) 30,2 ’ 30,1 -0,3 gennemsnitsvægt slut (kg) 43,8 44,7 +2,1

Tilvækst pr. gris (kg) 13,60 14,60 +7,4

Tilvækst pr. dag pr. gris (g) 648 695 +7,4

Foderindtag pr. gris pr. dag 1,38 1,44 +4,3 FEs

Foder pr. kg tilvækst FEs 2,13 2,07 -2,8

Fodringsforsøg 3 5

Der er foretaget fodringsforsøg i 21 dage ved fodring af grise efter ffavænning med en ff avænningsbl ånding af hvede, byg, fedtholdigt biprodukt, fiskemel, rapsfrø og fedt med 1,24 FEs pr. kg til kontrolgruppen og samme foder med 2 kg foderadditiv ifølge eksempel 1 pr. ton foder til forsøgsgruppen. Resultaterne ses i tabel 3.

Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Difference %

Tabel 3 17 DK 176203 B1

Antal grise 28 28 0 gennemsnitsvægt start (kg) 8,50 8,36 -1,6 gennemsnitsvægt slut (kg) 11,81 12,64 +7,0

Tilvækst pr. gris (kg) 3,31 4,28 +29,3

Tilvækst pr. dag pr. gris (g) 140 204 +45,7

Foderindtag pr. gris pr. dag FEs 0,41 0,41 0

Foder pr. kg tilvækst FEs 2,93 2,01 -31,4

Fodringsforsøg 4 5 Der er foretaget et sammenligningsforsøg i 21 dage ved fodring af tidligt fravænnede, mindre sunde grise med et hjemmeblandet foder med 1,288 FEs pr. kg med følgende tilsætninger. Gruppe A 2 kg foderadditiv ifølge eksempel 1 pr. ton foder, Gruppe B 250 g/ton tanninpulver og Gruppe C 250 g/ton citrusprodukt. Resultaterne ses i tabel 4.

Tabel 4 18 DK 176203 B1

Gruppe A Gruppe B Gruppe C

ifølge opfin- tannin citrus delsen

Antal grise 70 70 70 gennemsnitsvægt start (kg) 5,61 5,80 5,69 gennemsnitsvægt slut (kg) 8,34 8,00 7,64

Tilvækst pr. gris (kg) 2,73 2,20 1,95

Tilvækst pr. dag pr. gris (g) 129,7 104,8 96,7

Foderindtag pr. gris pr. dag FEs 0,41 0,40 0,42

Foder pr. kg tilvækst FEs 3,17 3,84 4,32

Besætningen havde nogle alvorlige sundhedsproblemer, som gav et ringe niveau for alle produktionsresulteteme. Resultaterne var trods disse problemer væsentligt forbedre-5 de hos Gruppe A, idet Grupperne B og C havde henholdsvis 81% og 75% af tilvæksten pr. dag pr. gris i Gruppe A samt et større foderforbrug pr. kg. tilvækst på henholdsvis 1,21% og 1,36%.

Fodringsforsøg 5 10

Der er foretaget fodringsforsøg i 7 dage ved fodring af grise, der ved forsøgets start havde en alder på 5 uger. Der anvendtes en foderblanding af byg, hvede, fiskemel, fedt og DANSTART® med 1,24 FEs pr. kg til kontrolgruppen og samme foder med 2 kg foderadditiv ifølge eksempel 1 pr. ton foder til forsøgsgruppen. Resultaterne ses i tabel 15 5.

Tabel 5

Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Difference % 19 DK 176203 B1

Antal grise 27 27 0 gennemsnitsvægt start (kg) 10,07 9,67 -4,0 gennemsnitsvægt slut (kg) 11,59 11,44 +1,3

Tilvækst pr. gris (kg) 1,52 1,77 +17,1

Tilvækst pr. dag pr. gris (g) 217 254 +17,1

Foderindtag pr. gris pr. dagFEs 0,61 0,62 +2,3

Foder pr. kg tilvækst FEs 2,80 2,44 -14,5

Fodringsforsøg 6 5

Der er foretaget et sammenligningsforsøg i 28 dage ved fodring af tidligt ffavænnede, sunde grise. Grisene fik samme basisfoder med de nævnte tilsætninger. I forsøget indgik 140 grise, ligeligt fordelt på følgende 4 hold: 10 (1) Et negativt kontrolhold, (2) Et forsøgshold, der pr. ton foder fik tildelt 550 gram spraytørret kastanjepulver, op-blandet på 1450 gram lermineral af typen Sepiolit 100, 15 (3) Et forsøgshold, der pr. ton foder fik tildelt 550 gram af det citrus-baserede biprodukt

Nor-Spice® AB Pulver, opblandetpå 1450 gram Sepiolit 100, (4) Et forsøgshold, der pr. ton foder fik 250 gram spraytørret kastanjepulver plus 250 gram Nor-Spice® AB Pulver, opblandet på 1500 gram Sepiolit 100.

DK 176203 B1

Resultaterne fremgår af tabel 6 20

Tabel 6

Kontrol Kastanje Citrus Kastanie + hold 1 hold 2 hold 3 citrus hold 4

Antal grise ved start 35 35 35 35

Antal grise ved slut 35 35 35 35

Startvægt, kg, gennemsnit 5,34 5,23 5,34 5,20

Slutvægt, kg, gennemsnit 9,86 10,14 10,20 10,14

Tilvækst, gris/dag, g 161,2 175,5 173,5 176,5

Tilvækst, gris/dag, index 100,0 108,9 107,6 109,5

Foderindtag, gris/dag, g 291 311 311 301

Foderindtag, gris/dag, index 100,0 106,9 106,9 103,4

Kg foder/kg tilvækst 1,81 1,77 1,79 1,71

Kg foder/kg tilvækst, index 100,0 97,8 98,9 94,5 5

Forsøgsresultaterne i tabel 6 bekræfter - at kombinationen af kastaniepulver og citrusbiprodukt på et klart overbevisende niveau 10 øger grisenes daglige tilvækst, og forbedrer deres foderudnyttelse, og - at selv tilsætning af en lavere mængde af et produkt, der indeholder lige dele af henholdsvis kastanjepulver og citrusbiprodukt, vil have en større effekt på grisenes daglige tilvækst og foderudnyttelse end en større mængde af ét af de indgående aktive komponen- 15 ter alene.

21 DK 176203 B1

Videre bemærkes, at forsøget indikerer, at tilsætning til foder af den i forsøget anvendte mængde citrus-biprodukt alene ganske vist har en positiv virkning på dyrenes daglige tilvækst, men ingen effekt på deres foderudnyttelse, om end effekten på den daglige tilvækst ikke er så tydelig som virkningen af kombinationsproduktet.

5

Ligeledes indikerer forsøget, at iblanding af den i forsøget anvendte mængde kastanjepulver i foder til produktionsdyr i sig selv ikke kan forventes at have en nævneværdigt positiv virkning på dyrenes foderudnyttelse.

10 Fodringsforsøg 7

Der er foretaget et sammenligningsforsøg i 10 dage ved fodring af fravænnede grise. Grisene fik samme basisfoder med de nævnte tilsætninger. I forsøget indgik 177 grise, ligeligt fordelt på følgende 4 hold: 15 (1) Et negativt kontrolhold, (2) Et forsøgshold, der pr. ton foder fik tildelt 550 gram spraytørret kastanjepulver, op-blandet på 1450 gram lermineral af typen Sepiolit 100, 20 (3) Et forsøgshold, der pr. ton foder fik tildelt 550 gram presserest fra vinproduktion, op-blandet på 1450 gram Sepiolit 100, (4) Et forsøgshold, der pr. ton foder fik 250 gram spraytørret kastanjepulver plus 250 vin-25 presserest, opblandet på 1500 gram Sepiolit 100.

Resultaterne fremgår af tabel 7 30 22 DK 176203 B1

Tabel 7

Kontrol Kastanje Vinpresserest Kastanie + hold 1 hold 2 hold 3 vinpresserest hold 4

Antal grise ved start 44 44 45 44

Antal grise ved slut 43 44 44 43

Startvægt, kg, gennemsnit 7,86 7,73 7,33 7,39

Slutvægt, kg, gennemsnit 11,05 10,68 10,64 10,95

Tilvækst, gris/dag, g 313,2 295,5 326,6 351,9

Tilvækst, gris/dag, index 100,0 94,3 104,3 112,4

Foderindtag, gris/dag, g 473 465 435 438

Foderindtag, gris/dag, index 100,0 98,3 92,0 92,6

Kg foder/kg tilvækst 1,51 1,57 1,33 1,24

Kg foder/kg tilvækst, index 100,0 104,0 88,1 82,1

Resultaterne i tabel 7 bekræfter 5 - at kombinationsproduktet kastaniepulver plus vinpresserest øger grisenes daglige til vækst, og forbedrer deres foderudnyttelse, og - at selv tilsætning af en lavere mængde af et produkt, der indeholder lige dele af de to aktive komponenter henholdsvis spraytørret kastanjepulver og vinpresserest, vil have 10 en større effekt på grisenes daglige tilvækst og foderudnyttelse end en større mængde af et af de indgående aktive komponenter alene.

Desuden bemærkes, at forsøget bekræfter, at tilsætning til foder af vinpresserest alene har en positiv virkning på dyrenes daglige tilvækst og foderudnyttelse, om end den ikke 15 er så tydelig som virkningen af kombinationsproduktet.

Ligeledes viser forsøget, at iblanding af en mængde kastanjepulver i foder til énmavede dyr i sig selv ikke kan forventes at have en positiv virkning på dyrenes daglige tilvækst 23 DK 176203 B1 og foderudnyttelse.

Idet opfindelsen nu er blevet beskrevet, vil det være åbenbart, at denne vil kunne varieres på mange måder.

5

Claims

2. Foderadditiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den første aktive kompo nent er udvundet fra et plantemateriale, der hidrører fra ægte kastanie (Castanea saliva), hestekastanie (Aesculus hippocastanum), egebark (Quercus spp.), grøn te (Camellia sinensis), quillajabark {Quillaja saponaria),valnødblade {Juglans regia) og/eller jo-hannesbrødtræ {Ceratonia siliqua) 20
3. Foderadditiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den anden aktive komponent er udvundet fra et plantemateriale, der er fremkommet som et biprodukt ved fremstillingen af citrusjuice.
4. Foderadditiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den anden aktive kompo nent er udvundet fra et plantemateriale, der er fremkommet som et biprodukt ved fremstillingen af vin.
5. Foderadditiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet 30 ved, at det i en mængde foderadditiv beregnet til 1000 kg foder omfatter 50 - 5000 g af den første aktive komponent og DK 176203 B1 50 - 5000 g af den anden aktive komponent.
6. Foderadditiv ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det i en mængde foderadditiv beregnet til 1000 kg foder omfatter 5 100 - 500 g af den første aktive komponent og 100 - 500 g af den anden aktive komponent.
7. Foderadditiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det omfatter et til foder acceptabelt bæremateriale. 10
8. Foderadditiv ifølge krav 7, kendetegnet ved, at bærestoffet er et lermineral, fortrinsvis af typen sepiolit, eller zeolit, fortrinsvis af typen klinoptilolit.
9. Foderblanding til husdyr omfattende bestanddelene i foderadditivet ifølge et hvil-15 ket som helst af kravene 1 - 8 sammen med et konventionelt foder.
10. Foderblanding ifølge krav 9 indeholdende 0,4 - 4 kg af et foderadditiv pr. 1000 kg foderblanding. 20