DK177104B1 - Glasbaseret vægbeklædning - Google Patents

Abstract

Den foreliggendà opfindelse angår en glasbaseret vægbeklædning, navnlig i form af fliser, indrettet til at beklæde sidevæggene af en bolig, såsom væggene, gulvene eller lofterne, omfattende et glasunderlaget, der på den flade der skal påføres er beklædt med et laklag som har en lav gennemtrængelighed over for vand, således at beklædningen kan påføres sidevæggene ved hjælp af traditionelle mørtellimer eller cementlimer.

Description

i DK 177104 B1

Den foreliggende opfindelse angår en glasbaseret vægbeklædning, navnlig i form af fliser, indrettet til beklædning af sidevæggene af en bolig, såsom væggene, gulvene eller lofterne.

5 Opfindelsen angår mere specifikt en beklædning, som kan fastgøres til sidevæggene ved hjælp af teknikker, der er sædvanlige for anbringelse af traditionelle keramikfliser.

Glasbaserede vægbeklædninger, i form af paneler 10 eller fliser, er særligt værdsatte for deres æstetiske kvaliteter og deres lette vedligeholdelse. Det totale fravær af porøsitet hos glasset giver en meget enkel rengøring, medens transmis s i onsegens kåberne og lysreflektionsevnen hos glasset giver meget værdsatte 15 optiske virkninger, f.eks. en dybdevirkning, når dekorationer er placeret på panelernes bagside.

Imidlertid er den kommercielle udvikling bremset op, og dette siden et antal år, på grund af den kendsgerning, at glasbeklædningerne ikke kan fastgøres 20 på sidevæggene ved hjælp af traditionelle limer, der bruges af specialisterne til fastgørelse af keramikfliser, såsom cementlimer, som også kaldes "mørtellimer". Sidstnævnte er blandinger af cement og sand, til hvilke man tilsætter vand, nemlig såkaldt blanding for 25 at danne en dej, som påføres sidevæggene, som skal beklædes, og som hærder på grund af cementens hydrata-tionsreaktioner. Cementen er således inkompatibel med forhåndenværende glastyper såsom glas af silico-natrium-kalciumsammensætning, da deres basiske natur 30 fremkalder korrosionsreaktioner hos glasset, hvilket forhindrer enhver vedhæftning af glasset til cementen, hvilket kraftigt nedbryder æstetikken af glaspanelet.

Forskellige alternative fastgørelsesmidler for 2 DK 177104 B1 beklædningerne af glas anvendes således. De kan være mekaniske, men nødvendiggør udførelsen af omkostningskrævende metalstykker (skruer, nitter, bolte) . Mekaniske samlinger i flere dele udgør ligeledes en 5 ulempe ved, at de interne spændingskoncentrationer og en ulige fordeling af stivheden hindrer en god mekanisk modstandsdygtighed for enheden. Derudover er de synlige, hvilket kan være generende ud fra et æstetisk synspunkt.

10 Beklædningerne af glas kan ligeledes fastgøres ved hjælp af klæbemidler, f.eks. på basis af syntetisk harpiks. På grund af den høje pris for de anvendte klæbemidler anvendes disse sjældent over hele overfladen, der skal limes, hvilket medfører en dårlig 15 fordeling af forskydningskræfterne og således en limning af dårligere kvalitet. Man kan forvente en hurtig ældningsreaktion, hvilket nedsætter deres klæbeegenskaber.

Løsninger, som tillader anvendelse af cementli-20 mer, er for nylig blevet foreslået, men de er ikke uden ulemper.

US patentskrift nr. 6 015 622 anviser således anvendelse af en særlig anbringelsesmetode, som navnlig omfatter blanding af mørtel i en vandig 25 opløsning i et derivat af polyacrylsyre. DE patentskrift nr. 100 34 981 angår en glasflise, der er beklædt med en cement af særlig sammensætning, som er tilvejebragt ved hjælp af en vandig opløsning af en harpiks af typen styren-butadien. EP patentansøgning 30 nr. 722 027 anviser ligeledes anvendelse af en specifik mørtel omfattende 50% af et hjælpestof bestående af en vandig opløsning, der er fortyndet med en syntetisk harpiks. I disse tre tilfælde er anven 3 DK 177104 B1 delsen af en mørtel af særlig sammensætning uundgåelig, og anvendelsen af i dag anvendte mørtler til opsætning af keramikfliser er ikke tilfredsstillende.

Glassets glatte overflade er åbenbart også en 5 hindring for en god fastgørelse af glasflisen til murvæggene. FR patent nr. 599 239 anviste i 1925 beklædning af fliser ved et dejlag eller laklag, der er deriveret fra syntetiske harpikser, på hvilke er fastgjort glasfragmenter eller fragmenter af metal, 10 sand, af grus, marmor eller et ethvert andet inert materiale. Denne metode nødvendiggør anvendelse af brudte fragmenter, som er frembragt ved en omkostningskrævende proces.

Der kendes ligeledes i den kendte teknik vægbe-15 klædninger af glas, på hvilke et laklag med dekorativ funktion er påført kontaktfladen med væggen, der skal beklædes. Denne type lak er imidlertid ligeledes inkompatibel med cementlimerne, og sådanne produkter bør påføres væggene ved andre midler, f.eks. ved hjælp 20 af klæbende harpikstyper.

DE 19813711 Al beskriver en glasbaseret vægbeklædning, der omfatter et glasunderlag, som på sin bagside er beklædt med et laklag, hvor laklaget omfatter et bindemiddel af syntetisk harpiks. DE 25 19813711 Al beskriver imidlertid ikke lakkens gennem-trængelighed over for vand.

Den foreliggende opfindelse har til hensigt at afhjælpe ovennævnte ulemper ved at foreslå en glasbaseret vægbeklædning, navnlig i form af fliser, 30 indrettet til beklædning af sidevæggene af en bolig, og som er i stand til at påføres sidevæggene ved traditionelle teknikker, der anvendes til placering af keramikfliser, navnlig ved anvendelse af traditionelle 4 DK 177104 B1 mørtellimer.

Opfinderne har således opdaget, at den væsentligste fysisk-kemiske egenskab i blandingen er lakken permeabilitet over for vand. Når denne størrelse ikke 5 er tilpasset (i tilfælde af et for stort indhold af den anvendte mørtellim), gør vandet i blandingen, som er gjort basisk af hydratationsreaktionen hos cementen, det funderer på tværs af laklaget og reagerer kemisk med glasoverfladen, hvilket således gør enhver 10 vedhæftning (navnlig vedhæftningen glas-lak) umulig og gør udseendet hos glasbeklædningen dårligere.

Beklædningen ifølge opfindelsen omfatter således i sin bredeste forstand et glasunderlag, der på sin påføringsside er beklædt med et laklag, kendetegnet 15 ved, at nævnte lak har en sådan vandgennemtrængelig-hed, at beklædningen kan påføres sidevæggene ved hjælp af traditionelle mørtellimer eller cementlimer, hvor lakken har en vandgennemtrængelighed ved 25° på mindre end 10“6, navnlig mindre end 10“8, eller endda mindre 2 0 end 10"13 cm3. cm. cm"2. s"1. Pa"1.

Den maksimale værdi for lakkens gennemtrængelig-hed kan for at tilvejebringe en varig limning være afhængig af den anvendte type af mørtellim. Beklædningslakken ifølge opfindelsen har en vandgennemtræn-25 gelighed ved 25°, udtrykt i cm3. cm. cm'2. s’1. Pa"1 fortrinsvis mindre end 10"6 navnlig mindre end 5-10"7 og især mindre end 10“7. For at sikre en perfekt vedhæftning og en mekanisk holdbarhed, navnlig mod forskydningskræfter over lang tid, foretrækkes det, at 30 lakken har en vandgennemtrængelighed ved 25° på mindre end 10“8, navnlig 10“9, og endda 10'10 cm3. cm. cm"2. s"1. Pa" 1. Beklædningerne ifølge opfindelsen, der i særlige tilfælde er indrettet til at placeres på steder, hvor 5 DK 177104 B1 omgivelserne er fugtige (f.eks. i badeværelser), er det særligt foretrukket, hvis vandgennemtrængeligheden hos lakken, der dækker beklædningsf1aden ifølge opfindelsen, er mindre end 10'11, navnlig 10“12, 5 og endda 10"13 cm3. cm. cm"2. s"1. Pa"1.

Vandgennemtrængeligheden er defineret som produktet mellem mængden af vanddamp, der diffunderer på tværs af materialet (i cm3), og tykkelsen hos materialet (i cm) i forhold til den eksponerede overflade af 10 produktet (i cm2) og eksponeringstiden (i sekunder) og forskellen i tryk (i Pascal) mellem de to materialeflader. Den kan måles, f.eks. ved måling af massen af en lakfilm efter eksponering for et klimarum, hvor fugtighedsmængden er kontrolleret.

15 Denne størrelse, i tilfælde af en polymer, af hænger i første omgang af den kemiske natur af polymeren, herefter af morfologien, som f.eks. afhænger af tværbindingsgraden (f.eks. ved graden af tværbindingsmiddel og/eller tværbindingstemperaturen) 20 krystalliseringsgraden, og af en eventuel orientering af molekylerne. Denne størrelse er endvidere i det foreliggende tilfælde afhængig af naturen og mængden af mineralfyldstoffer.

Lakken hos beklædningen ifølge opfindelsen om-25 fatter således fortrinsvis et bindemiddel af syntetisk harpiks, fortrinsvis på flydende form før påføring og indrettet til tørring i ovn. Det er observeret, at lakkerne omfattende bindemidler, der er tørre ved høje temperaturer (over 50°C, navnlig over 100°C) generelt 30 udviser en lavere gennemtrængelighed over for tørre bindemidler under omgivende lufttemperatur, sandsynligvis på grund af tværbindingsreaktioner, f.eks. ved polykondensering, som er mere færdige og giver anled- 6 DK 177104 B1 ning til tredimensionelle net med højere densitet.

Bindemidlet er fortrinsvis polyurethanharpiks, tilvejebragt ved tværbinding, af en isocyanat eller en polyisocyanat, af hydroxylsubstituerede harpikser, 5 navnlig polyesterharpiks eller polyetherharpiks eller fortrinsvis acrylharpiks (eller polyacrylater), som har en forhøjet modstandsdygtighed over for ultravio-lette stråler. I dette tilfælde er den hydroxylsubstituerede acrylharpiks fortrinsvis resultatet af en 10 polymerisation af en acrylstyren, medens isocyanaten (eller polyisocyanaten) ikke indeholder nogen aromatisk gruppe. Denne særlig kombination gør det navnlig muligt at opnå lavere gennemtrænge1 igheder, gode mekaniske egenskaber (f.eks. modstandsdygtighed over 15 for stråling) og en forøget modstandsdygtighed over for ultraviolet stråling.

Bindemidlet i beklædningens lak ifølge opfindelsen kan ligeledes indeholde eller være baseret på alkydharpiks, der er tilvejebragt ved kemisk reaktion 20 mellem mindst en polyol, mindst en polyacid og mindst en fedtsyre eller olie. Disse alkyder har fortrinsvis et lavt olieindhold, dvs. en vægtmængde olie eller fedtsyre i harpiksen, som fortrinsvis er lavere end eller lig med 40%. Polyolerne kan f.eks. være sammen-25 sat af glycerol eller pentaerithritol. Polyaciderne kan være på basis af ftalatanhydrider. Olierne kan være tørrende (såsom linolie, træolie eller kinaolie), halvtørrende (sådan som soyaolie, rodolie, saflorolie eller dehydreret ricinusolie), eller ikke tørrende 30 (som kokosolie eller ricinusolie) . For at forbedre deres egenskaber med hensyn til modstandsdygtighed over for vand kan a1kydb indemidlerne ligeledes modificeres ved monomerer såsom styren, vinyltoluen 7 DK 177104 B1 eller acrylater eller ved fenolharpiks eller epoxyharpiks. Aminoplastalkydharpikser, som tværbinder under virkning af varme, er bindemidler, der er særlig fordelagtige for lakken til beklædningen ifølge 5 opfindelsen. Den tværbindende aminoplast er fortrinsvis en ureaformolharpiks eller melamin-formolharpiks, hvilket giver en god modstandsdygtighed over for vand, navnlig når det anvendes i et forhold på 20 til 30 vægtprocent i forhold til det tørre alkydbindemiddel.

10 Lakken kan også omfatte et bindemiddel på basis af en varmehærdende acrylharpiks, eksempelvis frembragt ved tværbinding af en acrylharpiks carboxyl-substitueret med en epoxyharpiks, form-phenol eller melaminformol, af en acrylharpiks med carboxamidfunk-15 tion med et epoxy- eller alkydbindemiddel, eller acrylharpiks med epoxyfunktion ved syrer eller polyaminer.

Beklædningen ifølge opfindelsen er fortrinsvis forsynet med et adhæsions- eller vedhæftningsfremmende 20 lag (her kaldt "adhæsionsprimer") placeret mellem glasset og lakken og hvis opgave det er at forbedre vedhæftningen mellem glasset og lakken. Dette lag er fortrinsvis silanbaseret, hvilket gør det muligt at undgå risiko for at limen slipper på grund af fugt.

25 Adhæsionsfremmende midler med glasset, som silaner, kan ligeledes opløses i lakken.

Lakken omfatter fortrinsvis pigmenter, mineralske og/eller organiske, fortrinsvis mineralske, for at tilvejebringe de ønskede æstetiske egenskaber.

30 Pigmenterne er fortrinsvis af den art, der er modstandsdygtige over for ultraviolet stråling og fugt.

Blandt de anvendte pigmenter inden for rammen for opfindelsen, findes f.eks. titanoxider eller zirconiu- 8 DK 177104 B1 moxider, eventuelt dopet med overgangselementioner, eller af blandede zirconoxider (ZrSi04) . Pigmenterne er fortrinsvis fri for tungmetaller, såsom kadmium og bly.

5 Lakken kan fortrinsvis indeholde mineralske fyldstoffer indrettet til at optimere dens fysiskkemiske parametre, f.eks. dens viskositet. Det samlede indhold af mineralske stoffer (pigmenter og fyldstoffer) i lakken er fortrinsvis, udtrykt i vægtprocenter, 10 mellem 40 og 70%, navnlig mellem 50 og 60%.

Beklædningslakken ifølge opfindelsen kan påføres med enhver af fagmanden kendt proces, såsom slørpåføring, luftforstøvning, serigrafi eller "roll-coating". Serigrafimetoden har den fordel, at blot et parti af 15 underlaget kan beklædes. Roll-coatingmetoden består at man lader substratet, som skal beklædes, passere mellem to valser, hvoraf den ene (som regel den øvre valse) er belagt med lak. Af omkostningsmæssige årsager er den anvendte metode fortrinsvis slørpåfø-20 ringen, hvor der dannes en lakstrøm langs en linie i det væsentlige vinkelret på fremføringsretningen for glasunderlaget, hvilket gør det muligt at beklæde hele overfladen af underlagene. Strømningsraten for lakken og fremføringshastigheden for underlaget styres for at 25 opnå den ønskede aflejringstykkelse, fortrinsvis 100-200 mikrometer i fugtig tilstand. Underlaget beklædt med lak undergår efterfølgende en varmebehandling, hvilket tillader lakken at hærde, dvs. mere nøjagtigt lades opløsningsmidlet fordampe og polymerisationsre-30 aktionerne og/eller hærdningsreaktionerne for harpikserne der anvendes som bindemiddel, lades ske. Den anvendte temperatur er fortrinsvis på mellem 50 og 250°C, navnlig på mellem 100 og 200°C for at give 9 DK 177104 B1 lakken en tværbindingsgrad, der er indrettet til at reducere dens vandgennemtrængelighed. Tykkelsen af laklaget efter hærdning er fortrinsvis på mellem 20 og 100 mikrometer, navnlig mellem 40 og 70 mikrometer for 5 at opnå den ønskede opake tilstand.

Det anvendte glasunderlag kan være af enhver type plant glas (eventuelt krummet ved de af fagmanden kendte krumningsprocesser, når det drejer sig om beklædning af krumme flader). Der kan være tale om 10 monolitglas, dvs. opbygget af et enkelt glaslag, det kan være fremstillet ved "float"-metoden, hvilket gør det muligt at tilvejebringe et lag, som er fuldstændigt plant og glat, eller ved trækning eller laminering. I sidstnævnte tilfælde, og når lamineringsval-15 serne har fremspringende former, kan glaslaget præges og have motiver (f.eks. som anvist i EP patentskrift nr. 493 202) på i det mindste den ene af dets flader, fortrinsvis underlagsfladen for lakken (eller bagsiden) .

20 Glasset kan være klart eller have forskellige farver, såsom blå, bronze, grøn, grå eller endda lyserød. Glassets lystransmissionsevne kan vælges mellem 10 og 92% for en tykkelse på 4 mm. En særligt foretrukken udførelses form for det tilfælde hvor 25 lakken er hvid eller elfenbensfarvet består i at der som glasunderlag anvendes et ekstraklart glaslag, dvs. hvis indhold af jernoxider er mindre end 250 ppm, fortrinsvis mindre end eller lig med 200 ppm, navnlig 150 ppm, og hvis lystransmissionsevne under illuminant 30 D65 er større end 89%, navnlig 90% for en tykkelse påø 4 mm. Det har vist sig, at de optiske egenskaber hos et sådant glas gør det muligt at opnå udmærkede forhold for den hvide eller elfenbensfarvede farve i 10 DK 177104 B1 lakken, medens den grønne restfarve i eksisterende klare glas, hvis jernoxidindhold er i størrelsesordenen 1000 ppm, er særligt tydelig.

Tykkelsen af glasunderlaget er fortrinsvis på 5 mellem 2 og 19 mm, fortrinsvis mellem 4 og 10 mm, navnlig mellem 5 og 9 mm.

Dette glaslag kan være matteret på i det mindste den ene af dets sider (fortrinsvis forsiden) ved hjælp af forskellige matteringsprocesser, f.eks. mattering 10 ved hydrogenfluorid eller ved sandblæsning. Denne mattering kan være udført over hele fladen eller i særlige zoner, hvilket således danner let nedsænkede motiver. Denne sidstnævnte udførelsesform kan være udført ved beskyttelse af de zoner, som ikke skal 15 graveres, med en beklædning der er modstandsdygtig over for syrer, som efterfølgende fjernes. Det matterede udseende kan ligeledes opnås ved påføring af en organisk eller mineralsk emalje.

Et reflekterende lag, fortrinsvis et sølvlag 20 tilvejebragt ved traditionelle forsølvningsmetoder, der er kendte for fagmanden, kan ligeledes være indskudt mellem glasunderlaget (eventuelt forsynet med vedhæftningsfremmende midler af silantype) og lakken, hvilket sidstnævnte således udfylder funktionen af 25 fernis som beskytter sølvlaget mod korrosion.

En dekoration i en eller flere farver tilvejebragt ved serigrafi eller blækstråle er fortrinsvis indskudt mellem glasunderlaget (eventuelt forsynet med vedhæftningsfremmende midler af silantype) og lakken 30 og/eller forsiden. Man kan f.eks. kombinere anvendelsen af dekorationer på forsiden og bagsiden.

En særligt interessant udførelsesform angår en vægbeklædning ifølge opfindelsen, som således er 11 DK 177104 B1 beklædt med en lak på bagsiden, idet bagsiden efterfølgende er udformet med indsnit ved hjælp af mekaniske midler (navnlig ved fræsning ved hjælp af mere eller mindre komplekse fræseprofiler) for at f.eks.

5 danne linier med en bredde på 1-30 mm og en dybde på 0,5-3 mm., hvor al lakken således er fjernet. Et dekorationslag, fortrinsvis et sølvlag tilvejebragt ved tradionelle forsølvningsmetoder, kan efterfølgende påføres bagsiden. I det tilfælde hvor indsnittene er 10 udført langs lige og jævnt fordelte linier og i rette vinkler på hinanden, er det også muligt at opnå et unikt glaspanel som giver væggen et visuelt indtryk af en flerhed af fliser adskilt af fuger, medens fordelene med en glat forside bibeholdes, hvilket gør at 15 problemet med tilsmudsning af fugerne undgås og rengøringen lettes betydeligt. Denne udførelsesform for opfindelsen gør det derudover muligt at reducere opsætningstiden for glasfliserne ved at reducere antallet fugningstrin.

20 Glasunderlaget kan ligeledes være beklædt med funktionelle lag, såsom opstabling af antireflekteren-de lag, funktionelle selvrensende lag (f.eks. indeholdende titanoxid, fortrinsvis krystalliseret i anasta-se- og/eller rutilform, hvilket også giver egenskaber 25 for antitilsmudsning, antibakterielle, antidug og antikondensering), eller endda hydrofobe lag. Lagene der giver antiskrabeegenskaber, navnlig i form af en emalje, er særligt værdsatte i tilfælde af gulvbeklædninger. Antiabrasive eller antiridsningslag kan 30 ligeledes beklæde underlaget ifølge opfindelsen.

Af sikkerhedshensyn eller for at give særlige funktionaliteter kan glasunderlaget fortrinsivs være et lagdelt glas bestående af en sammensætning af flere 12 DK 177104 B1 glas, navnlig to lag glas adskilt af et plastlag såsom polyvinylbutyral (PVB) . Elektrisk ledende lag og således modstandsopvarmende lag kan være integreret i et af lagfladerne, hvilket f.eks. gør det muligt at 5 opnå opvarmede gulve og/eller vægge. Plastlaget kan ligeledes omfatte flydende krystaller der er i stand til at orientere sig under virkning af et elektrisk felt, hvilket tillader passage i en gennemsigtig eller opak tilstand til en transparent tilstand, hvilket 10 f.eks. kan afsløre en særlig dekoration på bagsiden.

Glaslaget kan ligeledes være en oplyst rude, f.eks. en dobbeltrude fyldt med en gas, navnlig en inert gas som xenon eller neon, der er i stand til, under virkning af et elektrisk felt, at give lumi-15 niscerende udladninger, som det f.eks. er beskrevet i WO 2004/015739, som med denne henvisning udgør en del af nærværende beskrivelse, eller en lagdelt eller flerlagsrude indeholdende elektroluminiscerende dioder som forsynes elektrisk af tynde ledende film eller ved 20 serigrafiske bånd eller tråde, f.eks. på sølvpasta-base.

Når glasbeklædningen er i form af fliser, er fliserne fortrinsvis rektangulære, hvis sidelængder er multipler af 15 cm under hensyntagen til en given 25 fugestørrelse (f.eks. 3 mm) . Man kan således forme fliser med 15x15 cm2, 15x30 cm2, 15x45 cm2, 30x45 cm2, 3 0x3 0 cm2, 45x45 cm2 etc. Den kendsgerning, at der tages hensyn til en given fugestørrelse for enhver af disse dimensioner gør det muligt at kombinere, på en 30 og samme væg, fliser med forskellig størrelse under bibeholdelse af opretning af fugerne, hvilket er særligt værdsat ud fra et æstetisk synspunkt.

En fordel med glasfliser i forhold til traditio- 13 DK 177104 B1 nelle fliser af keramik består i modulariteten af de mulige størrelser og muligheden for let at opnå paneler med stor størrelse. Tilvejebringelsen af den endelige størrelse opnås på enkel vis ved at skære 5 store glaslag, hvis overflade kan overstige 10 m2, idet dimensionerne af keramikfliserne ikke kan ændres ved andet end udførelse af støbeforme af forskellig størrelse. Det er derudover særdeles vanskeligt at tilvejebringe store keramikstykker, f.eks. med en 10 overflade overstigende 1 m2.

Formen af kanterne hos fliserne ifølge opfindelsen er blevet specielt optimeret for at forbedre påføringen af fuger og for at undgå synlige fugedefekter. Opfinderne har observeret at nogle former af 15 kanter, navnlig af typen "afrundet fuge", vanskeliggjorde påføring af fuger som dækker hele flisekanten, idet glassets gennemsigtighed blandt andet gjorde eventuelle defekter ved fugningen synlige gennem kanten. Fliserne ifølge opfindelsen har således 20 fortrinsvis affasede kanter, eventuelt slebne og/eller polerede, og er ejendommelige ved at den affasede bredde er større på forsiden. Bagsiden er fortrinsvis meget mindre påvirket af formningen, således at laklaget dækker nærmest hele flisens overflade.

25 Navnlig er bredden som er påvirket af formningen fortrinsvis mindre end eller lig med 0,5 mm, især mindre end eller lig med 0,3 mm. Generelt er den lakerede overflade over forsiden efter formningen.

Tilskæringen af glasfliserne ifølge opfindelsen 30 er særligt enkel, og kræver ikke specialværktøj andet end det værktøj, som bruges ved tilskæring af keramikfliser, navnlig glaserede stenfliser, eller ved tilskæring af marmor eller granit. Ligeledes kan 14 DK 177104 B1 formningen af kanterne efter tilskæring udføres ved hjælp af en slibesten, i henhold til de metoder, som er velkendte for fagmænd for lægning af keramikfliser.

Idet der opremses nogle yderligere tekniske for-5 dele i forhold til keramikfliser: - præcisionen ved tilskæringen er generelt forhøjet, hvorved der opnås en bedre tilpasning til snævre tolerancer, - muligheden for at påføre lakken på plader med 10 store dimensioner inden tilskæringen af fli serne muliggør en forbedret reproducibilitet af dekorationerne, navnlig af farven, - bedre planhed, hvilket også gør det muligt at reducere overkonsumtionen af mørtellim, der er 15 nødvendig for at kompensere for eventuelle overskydende mellemrum mellem beklædningen og væggen.

Den foreliggende opfindelse vil forstås bedre ved læsningen af den efterfølgende detaljerede 20 beskrivelse af eksempler på ikke-begrænsende udførelsesformer der er vist i de ledsagende figurer:

Fig. 1 og 4 viser perspektivbilleder af forskellige udførelsesformer for beklædninger ifølge opfindelsen, 25 Fig. 2, 3 og 5 viser sidebilleder af forskellige udførelsesformer for beklædninger ifølge opfindelsen,

Fig. 6-10 viser forskellige typer af motiver som kan udføres ved syreætsning på forsiden af beklædningen ifølge opfindelsen.

30 Fig. 1 viser et perspektivbillede af en flise med kvadratisk tværsnit. Flisen omfatter et klart, monolitisk glaslag 1 med en tykkelse på 6 mm, hvis bagside er beklædt med et laklag 2 med en tykkelse på 15 DK 177104 B1 50 mikrometer og påført ved slørpåføringsmetoden. Forsiden har motiver 3, der er syreætset i form af jævnt fordelte parallelepipediske rektangler i de to vinkelrette retninger af flisen.

5 Lakken 2 omfatter efter tørring følgende be standdele : - et bindemiddel i form af polyurethanharpiks tilvejebragt ved tværbinding af en ikke-aromatisk isocyanat, af hydroxylsubstituerede 10 acrylharpikser resulterende fra polymerisation af en acrylstyren, - mineralske stoffer (pigmenter og fyldstoffer) i størrelsesordenen 55 vægtprocent.

Denne lak er tilvejebragt ved slørpåføring, ef-15 terfulgt af en tørring med en varighed på 5 minutter. Tørretemperaturen er en vigtig parameter for at opnå en vandgennemtrængelighed (vandpermeabilitet) der er tilstrækkeligt lav. Under disse særlige forhold og for en tørretemperatur på under 180°C, er permeabiliteten 20 for høj, og efter limning på en væg ved hjælp af mørtellim vil defekter fremtræde efter en tidsperiode på nogle dage, under tørringen af mørtlen. I dette tilfælde passerer vandet i blandingen af mørtellim gennem laklaget, hvilket giver en dobbelt virkning, 25 nemlig at limen slipper mellem glaslaget og laklaget og angriber glassets overflade kemisk. Til gengæld vil der for en tørretemperatur på over 180°C, ske det, at en kraftigere tværbinding af bindemidlet i lakken giver en lavere gennemtrængelighed over for vand, 30 hvilket ikke giver nogen defekt efter limning med mørtellim.

Fig. 2 viser et sidebillede af en flise. Kanter- 16 DK 177104 B1 ne af det monolitiske glaslag 1 er formet således, at de udviser affasede kanter 4 ved skråtskæring af kanterne 5 og 6, idet dette trin udføres således at den lakerede overflade 2 ligger lavere end overfladen 5 af forsiden.

Fig. 3 viser ligeledes et sidebillede af en flise. I denne udførelses form er beklædningens bagside dækket af et sølvlag 7 ved en forsølvningsproces. Laklaget 2 er placeret således at det dækker dette 10 sølvlag 7.

Fig. 4 viser et perspektivbillede af en flise der er udformet af en lagdelt rude bestående af to glaslag med en tykkelse på 4 mm forbundet med et lag 13 af polyvinylbutyral med en tykkelse på 0,76 mm.

15 Forsiden er syreætset og har motiver 10 i form af små bølger. Et af glaslagene er skåret væk på tegningen for at kunne vise tilstedeværelsen af elektrolumi-niscerende dioder 11 (LED) på overfladen af polyvinyl-butyralen 13.

20 Fig. 5 viser et sidebillede af en vægbeklædning ifølge opfindelsen, som udviser et indsnit 12 med en tykkelse på 3 mm og en dybde på 0,5 mm udført ved fræsning efter lakering. Et sølvlag 7 er påført og dækker laklaget 2 og det indsnittede parti 12. Et 25 andet laklag 2 (af en anden sammensætning) er efterfølgende påført hele den forsølvede overflade. Fra forsiden er det forsølvede lag 7 kun synligt på indsnittet 12.

Fig. 6-10 viser forskellige motiver som kan ud-30 føres teknisk ved syreætsningsbehandlinger af forsiden af vægbeklædningerne ifølge opfindelsen. De mørke partier repræsenterer de ætsede zoner, som således fremstår hule eller nedsunkne i forhold til de klare 17 DK 177104 B1 partier, som fremstår i relief.

Den foreliggende opfindelse er i det ovenstående blevet beskrevet i form af et eksempel. Det forstår sig, at fagmanden er i stand til at tilvejebringe 5 forskellige varianter af opfindelsen, uden derved at afvige fra rammen for patentet som defineret ved kravene.

Claims (19)

1. Glasbaseret vægbeklædning, navnlig i form af fliser, indrettet til beklædning af sidevæggene af en bolig, såsom væggene, gulvene eller lofterne, omfat- 5 tende et glasunderlag (1) der på sin påføringsside er beklædt med et laklag (2) , hvor nævnte lak (2) har en sådan vandgennemtrængelighed, at nævnte beklædning kan | påføres sidevæggene ved hjælp af traditionelle j mørtellimer eller cementlimer hvor lakken (2) udviser 10 en vandgennemtrænge lighed ved 25°C på mindre end 10'6, navnlig mindre end 10~8, eller endda mindre end 10"13 cm3 . cm. cm'2. s'1. Pa'1.

2. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at lakken (2) som 15 bindemiddel omfatter en syntetisk harpiks.

3. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at bindemidlet er polyurethanharpiks-baseret, navnlig frembragt ved tværbinding af en acrylharpiks hydroxylsubstitueret 20 med en isocyanat eller en polyisocyanat.

4. Vægbeklædning ifølge krav 2, kendetegnet ved, at bindemidlet er alkydharpiksbase-ret.

5. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående 25 krav, kendetegnet ved, at der er et vedhæftningsfremmende middel i form af et lag indskudt mellem laklaget (2) og glasunderlaget (1), eller dispergeret i lakken (2).

6. Vægbeklædning ifølge krav 5, kende-30 tegnet ved, at det vedhæftningsfremmende middel er silanbaseret.

7. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at et reflekterende 19 DK 177104 B1 lag, navnlig af spejlbelægning til spejle, og/eller en dekoration tilvejebragt ved serigrafi eller blækstråle er indskudt mellem laklaget (2) og glasunderlaget (1) , eventuelt beklædt med et lag der fremmer vedhæftnin-5 gen.

8. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at laklaget (2) omfatter pigmenter, der er modstandsdygtige over for ultraviolet stråling. 10

9. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at laklaget (2) omfatter et mineralfyld med et indhold, udtrykt i vægtprocent, på mellem 40 og 70%.

10. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregåen-15 de krav, kendetegnet ved, at glasunderlaget (1) er et lag af monolitisk glas.

11. Vægbeklædning ifølge ethvert af kravene 1-9, kendetegnet ved, at glasunderlaget (1) er en flerlagsrude omfattende en flerhed af glaslag. 20

12. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregåen de krav, kendetegnet ved, at glasunderlaget (1) på mindst den ene af sine flader har motiver (3; 10. i relief tilvejebragt ved laminering og/eller mattering ved syre og/eller sandblæsning og/eller 25 ætsning.

13. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at hele forsiden af glasunderlaget (1) er matteret ved hydrogenfluorid eller ved sandblæsning. i 30

14. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregåen- ! de krav, kendetegnet ved, at glasunderlaget (1) på mindst den ene af sine flader, fortrinsvis forsiden, har mindst et funktionelt lag som giver DK 177104 B1 j 20 j optiske egenskaber (opstabling af antireflekterende lag) og/eller skridsikre egenskaber og/eller overfladeegenskaber {navnlig antitilgronings-, antibakteriel-le, selvrensende, hydrofobe, antidug-, antiridse-, 5 antiskrabe-egenskaber).

15. Vægbeklædning ifølge krav li, kendetegnet ved, at glasunderlaget (1) er en dobbelt-rude fyldt med en gas som under et elektrisk felt giver selvlysende udladninger. 10

16. Vægbeklædning ifølge krav 11, kende tegnet ved, at glasunderlaget (1) er en lagdelt eller flerlagsrude indeholdende elektroluminiscente dioder (il). !

17. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregåen- 15 de krav, kendetegnet ved, at den lakerede overflade ligger over forsiden efter bearbejdning.

18. Vægbeklædning ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at en del af bagsiden er udformet med indsnit (12) med mekaniske 20 midler og efterfølgende beklædt med en dekorationslag, fortrinsvis et sølvlag (7) tilvejebragt ved traditionelle forsølvningsmetoder.

19. Vægbeklædning ifølge krav 18, kendetegnet ved, at indsnittene (12) er udført i form 25 af linier med en bredde på 1-30 mm og en dybde på 0,5-3 mm, med jævne mellemrum og i to på hinanden vinkelrette retninger.