NO312363B1 - Fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat - Google Patents

Fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat Download PDF

Info

Publication number
NO312363B1
NO312363B1 NO19986124A NO986124A NO312363B1 NO 312363 B1 NO312363 B1 NO 312363B1 NO 19986124 A NO19986124 A NO 19986124A NO 986124 A NO986124 A NO 986124A NO 312363 B1 NO312363 B1 NO 312363B1
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
radical
carbon atoms
methyl
formula
phenyl
Prior art date
Application number
NO19986124A
Other languages
English (en)
Other versions
NO986124D0 (no
NO986124L (no
Inventor
Francois Mathey
Frederic Robin
Francois Mercier
Michel Spagnol
Original Assignee
Rhodia Chimie Sa
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Rhodia Chimie Sa filed Critical Rhodia Chimie Sa
Publication of NO986124D0 publication Critical patent/NO986124D0/no
Publication of NO986124L publication Critical patent/NO986124L/no
Publication of NO312363B1 publication Critical patent/NO312363B1/no

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07CACYCLIC OR CARBOCYCLIC COMPOUNDS
    • C07C67/00Preparation of carboxylic acid esters
    • C07C67/30Preparation of carboxylic acid esters by modifying the acid moiety of the ester, such modification not being an introduction of an ester group
    • C07C67/31Preparation of carboxylic acid esters by modifying the acid moiety of the ester, such modification not being an introduction of an ester group by introduction of functional groups containing oxygen only in singly bound form
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07BGENERAL METHODS OF ORGANIC CHEMISTRY; APPARATUS THEREFOR
    • C07B53/00Asymmetric syntheses
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07CACYCLIC OR CARBOCYCLIC COMPOUNDS
    • C07C29/00Preparation of compounds having hydroxy or O-metal groups bound to a carbon atom not belonging to a six-membered aromatic ring
    • C07C29/132Preparation of compounds having hydroxy or O-metal groups bound to a carbon atom not belonging to a six-membered aromatic ring by reduction of an oxygen containing functional group
    • C07C29/136Preparation of compounds having hydroxy or O-metal groups bound to a carbon atom not belonging to a six-membered aromatic ring by reduction of an oxygen containing functional group of >C=O containing groups, e.g. —COOH
    • C07C29/143Preparation of compounds having hydroxy or O-metal groups bound to a carbon atom not belonging to a six-membered aromatic ring by reduction of an oxygen containing functional group of >C=O containing groups, e.g. —COOH of ketones
    • C07C29/145Preparation of compounds having hydroxy or O-metal groups bound to a carbon atom not belonging to a six-membered aromatic ring by reduction of an oxygen containing functional group of >C=O containing groups, e.g. —COOH of ketones with hydrogen or hydrogen-containing gases
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07BGENERAL METHODS OF ORGANIC CHEMISTRY; APPARATUS THEREFOR
    • C07B2200/00Indexing scheme relating to specific properties of organic compounds
    • C07B2200/07Optical isomers

Landscapes

  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Organic Low-Molecular-Weight Compounds And Preparation Thereof (AREA)
  • Catalysts (AREA)
  • Low-Molecular Organic Synthesis Reactions Using Catalysts (AREA)

Description

Foreliggende oppfinnelse vedrører en fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat.
Optisk aktive metallkomplekser anvendes som katalysatorer for den asymmetriske hydrogenering av nevnte ketonforbindelse og derivat.
Fransk patentsøknad nr. 94/15757 og PCT/ER9.5/01716 beskriver nye optisk aktive difosfiner av bis [l-fosfa-2,3-difenyl-4,5-dimetylnorbornadien] med følgende formler:
De nye fosfiner oppnås ved en fremgangsmåte for oppløsning av den racemiske blanding av bis[l-fosfa-2,3-difenyl-4,5-di-metylnorbornadien], som omfatter reaksjon derav med et palladium- eller platinakompleks som en chiral hjelpesubstans, i et organisk løsningsmiddel, til å danne diastereoisomere komplekser, og deretter oppløse de nevnte optisk rene komplekser .
Blandingen av de to utgangsdiastereoisomerer (på den ene side et mesokompleks og på den annen side et racemisk kompleks)
kan oppnås i henhold til læren som beskrevet av F. Mathey et al. i Bull. Soc. Chim. Fr. 129, side 1 til 8 (1992).
I fremgangsmåten i henhold til den oppfinnelse som er beskrevet i FR nr. 94/15757 oppløses den racemiske blanding av bis-[1-fosfa-2 , 3-difenyl-4,5-dimetylnorbornadien] ved at den rea-geres med et palladium- eller platinakompleks som en chiral hjelper.
Det er mulig å anvende et palladiumkompleks. Denne type av chiral hjelper er omfattende beskrevet i litteraturen, særlig av Sei Otsuka et al. i Journal of the American Chemical Society 93, side 4301 (1971).
Det er også mulig å anvende et platinakompleks og det vises mere spesielt til arbeidet av A.C. Cope [Journal of the American Chemical Society 90, side 909 (1968)] .
Mere spesielt har det anvendte chirale kompleks den generelle formel (VII):
hvor
- M er palladium og/eller platina,
- R1# R2, R3 og R4 er et hydrogenatom, et alkylradikal med fra 1 til 10 karbonatomer eller et cykloalkylradikal med fra 3 til 10 karbonatomer, - R3 og R4 er forskjellige og minst en av dem er et hydrogenatom,
- R er som definert for Rl7 R2, R3 og R4,
- X er et halogenatom, og
- n er et tall fra 0 til 4, og
- dersom n er større enn 1, kan to radikaler R og de 2 atomer i nabostilling på benzenringen sammen danne en ring med fra 5 til 7 karbonatomer.
Mere foretrukket har det anvendte kompleks den ovennevnte formel hvor Rx, R2, R3 og R4 er et hydrogenatom eller et metylradikal, X er et kloratom og n er lik 0. Dersom n er lik 2, danner to radikaler R en benzenring.
Det etterfølgende skal nevnes som et mere spesifikt eksempel på et palladiumkompleks som er egnet for den foreliggende oppfinnelse, oppnådd vilkårlig fra (R)-(+)- eller (S)-(-)-N,N-dimetylfenyletylamin:
Mengden av kompleks av de ovennevnte metaller, uttrykt med hensyn til metall, er generelt fra 0,5 til 1 metallatom pr. fosforatom.
Et organisk løsningsmiddel som solubiliserer alle reaktantene anvendes. Det må være inert overfor difosfinet.
Det etterfølgende skal nevnes som eksempler på løsningsmidler som er egnet i fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen: - alifatiske hydrokarboner og mere spesielt paraffiner som særlig pentan, heksan, heptan, oktan, isooktan, nonan, dekan, undekan, tetradekan, petroleumseter og cykloheksan, og aromatiske hydrokarboner som særlig benzen, toluen, xylener, etylbenzen, dietylbenzener, trimetylbenzener, kumen, pseudo-kumen og petroleumsfraksjoner omfattende en blanding av alkylbenzener, særlig fraksjoner av Solvesso typen, og - alifatiske eller aromatiske halogenerte hydrokarboner, f.eks. perklorerte hydrokarboner som særlig triklormetan og tetrakloretylen, og delvis klorerte hydrokarboner som diklormetan, dikloretan, tetrakloretan, trikloretylen, 1-klorbutan, 1,2-diklorbutan, monoklorbenzen, 1,2-diklorbenzen, 1,3-diklorbenzen, 1,4-diklorbenzen eller blandinger av forskjellige klorbenzener.
Blant alle disse løsningsmidler er benzen og toluen foretrukne .
Konsentrasjonen av difosfinet i reaksjonsløsningsmiddelet er foretrukket mellom 0,05 og 1 mol/l og særlig foretrukket mellom 0,05 og 0,2 mol/l.
Separasjonen gjennomføres fordelaktig ved romtemperatur, generelt mellom 15°C og 25°C. Den finner foretrukket sted under en styrt atmosfære av inert gass. Det er mulig å etab-lere en atmosfære av edelgasser, foretrukket argon, men det er mere økonomisk å anvende nitrogen. Dette gir en blanding av komplekser av palladium eller platina og difosfin svarende til hver enantiomer. Mere spesielt har de nevnte komplekser følgende formler: hvor M er palladium eller platina, X ér et halogenatom, foretrukket klor og A symboliserer en chiral metallkompleksrest med formel (VII) eller foretrukket (VII<1>). De to rene enantiomerer utvinnes i et etterfølgende trinn. Løsningsmiddelet konsentreres ved avdamping og separasjonen gjennomføres på kjent måte [A. Bertheillier - Dunod Paris (1972)] ved væske-kromatografi på en kolonne, foretrukket med en silikabærer. Kolonnen elueres med en blanding av passende løsningsmidler, foretrukket en toluen/etylacetatblanding, foretrukket omfattende 8 0 volum% toluen og 2 0 volum% etylacetat. De to rene enantiomerer som isoleres utvinnes i form av to diastereoisomere komplekser med følgende egenskaper:
De to rene enantiomerer av difosfinet utvinnes ved hjelp av de-kompleksdannelse. Dette gjennomføres særlig ved anvendelse av et blåsyresalt, særlig et alkalimetallsalt og særlig foretrukket natriumsaltet, idet det nevnte salt er oppløst i den minste nødvendige mengde vann.
Kompleksene solubiliseres i et organisk løsningsmiddel, som for eksempel diklormetan, og blåsyresaltet, som generelt anvendes i et overskudd på 2 til 5 mol pr. metallatom, innføres deretter med omrøring. Operasjonen gjennomføres igjen under en styrt atmosfære og ved romtemperatur. Enantiomeren utvinnes fra den organiske fase som avsepareres, vaskes med vann og tørkes over for eksempel natriumsulfat. Dette gir to enantiomerer av bis[l-fosfa-2,3-difenyl-4,5-dimetylnorborna-dien] , isolert i ren form med ovennevnte formler [(Ia)-(S,S)-(+)] og [(Ib)-(R,R)-(-)], som har følgende egenskaper : <31>P NMR: 6(CDC13) =13,2 ppm - [o]D = +231° (C = 1, C6D6)
<31>P NMR: 6(CDC13) =13,2 ppm - [o]D = -198° (C = 1, C6D6)
([a]D bestemmes fra en konsentrasjon på 10 mg/ml og ved romtemperatur) .
Ved fortsatt undersøkelser har man funnet at de nye optiske aktive difosfiner som nevnt i det foregående, i form av metallkomplekser, vil kunne anvendes som katalysatorer for den asymmetriske hydrogenering av ketonforbindelser og derivater. De optiske aktive difosfiner med formel (Ia) eller (Ib) virker som ligander i dannelsen av komplekser med over-gangsmetaller.
Foreliggende oppfinnelse vedrører således en fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat med den generelle formel (V) :
hvor
- Rx er forskjellig fra R2j
- Rx og R2 er et hydrokarbonradikal med fra 1 til 3 0 karbonatomer og eventuelt omfattende en eller flere funksjonelle grupper, eller - Rx og R2 kan danne en eventuelt substituert ring som eventuelt omfatter et annet heteroatom, og - Z er eller omfatter et oksygen- eller nitrogenheteroatom eller en funksjonell gruppe omfattende minst ett av disse heteroatomer, som er kjennetegnet ved at den asymmetriske hydrogeneringen av den nevnte forbindelse gjennomføres i nærvær av en effektiv mengde av et metallkompleks omfattende, som liganden, et optisk aktivt difosfin med en av de følgende formler:
og et overgangsmetall valgt fra rhodium, ruthenium, rhenium, iridium, kobolt, nikkel, platina og palladium.
Blant de ovennevnte metaller er rhodium, ruthenium og iridium foretrukne.
Spesifikke eksempler på de nevnte komplekser er gitt i det etterfølgende. I de nevnte formler representerer (P*P) difosfinet med formel (Ia) eller (Ib).
Rhodium- og iridiumkompleksene kan representeres ved følgende formler:
hvor
-(P*P) i formel (Ila) er difosfinet med formel (Ia) og (P*p) i formel (Ilb) er difosfinet formel (Ib),
- M er rhodium eller iridium,
- Y er en anionisk koordineringsligand, og
- L er en nøytral ligand.
De foretrukne rhodium- eller iridiumkomplekser har formler (Ila) eller (Ilb) hvori: - L er et olefin med fra 2 til 12 karbonatomer og to ligander L kan være bundet sammen til å danne en poly-umettet, rettkjedet eller cyklisk hydrokarbonkjede, idet L foretrukket er 1,5-cyklooktadien, norbornadien eller etylen, og - Y er anionet PF6", PC16", BF4", BC14", SbF6", SbCl6", BPh4~, C104~,. CN" eller CF3S03", halogen, foretrukket Cl" eller Br", et 1,3-diketonat-, alkylkarboksylat- eller halogenalkylkarb-oksylatanion med et lavere alkylradikal, eller et fenylkar-boksylat- eller fenolatanion hvis benzenring kan være substituert med lavere alkylradikaler og/eller halogenatomer.
Med lavere alkylradikaler forstås generelt rettkjedede eller forgrenede alkylradikaler med fra 1 til 4 karbonatomer.
Andre iridiumkomplekser kan være representert ved formlene:
hvor (P<*>P), L og Y er som definert for formel (Ila) og (Ilb).
Med hensyn til rutheniumkompleksene, har de foretrukket følg-ende formler:
hvor
-(P*P) i formel (IVa) er difosfinet med formel (Ia) og (P<*>P)i formel (IVb) er difosfinet med formel (Ib), og - Yx og Y2 som er like eller forskjellige er foretrukket anionet PF6", PC16", BF4", BC14", SbF6", SbCl6", BPh4", C104", eller CF3S03", et halogenatom, mere spesielt klor eller brom, eller et karboksylatanion, foretrukket acetat eller trifluoracetat.
Andre rutheniumkomplekser som kan anvendes ved fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen har de etterfølgende formler:
hvor
-(P*P) i formel (IVc) er difosfinet med formel (Ia) og (P*P) i formel (IVd) er difosfinet med formel (Ib), - Ar er benzen, p-metylisopropylbenzen eller heksametylben-zen,
- Y1 er et halogenatom, foretrukket klor eller brom, og
- Y2 er et anion, foretrukket anionet PF6", PC16", BF4", BC14", SbF6", SbCl6", BPh4", C104", eller CF3<S>03".
Komplekser basert på palladium og platina anvendes også ved fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen. Mere spesifikke eksempler på de nevnte komplekser som skal nevnes er blant annet PdCl2(P<*>P) og PtCl2(P<*>P) hvor (P<*>P) er difosfinet med formel (Ia) eller (Ib).
Kompleksene som omfatter det ovennevnte difosfin og over-gangsmetallet kan fremstilles ved kjente prosesser beskrevet i litteraturen. For fremstilling av rutheniumkompleksene, skal man vise spesielt til publikasjonen etter J.-P. Genet [Acros Organics Acta 1, nr. 1, side 1 til 8 (1994)], og for de andre komplekser skal man særlig nevne artikkelen etter Schrock R. og Osborn J.A. [Journal of the American Chemical Society 93, side 2397 (1971)].
De kan fremstilles ved spesielt å reagere difosfinet med formel (Ia) eller (Ib) med overgangsmetallforbindelsen i et passende organisk løsningsmiddel. Reaksjonen gjennomføres ved en temperatur mellom omgivelsestemperatur (fra 15 til 25°C) og tilbakeløpstemperaturen for reaksjonens løsnings-middel .
Eksempler på organiske løsningsmidler som kan nevnes er blant annet halogenerte eller ikke-halogenerte alifatiske hydrokarboner, mere spesielt heksan, heptan, isooktan, dekan, benzen, toluen, metylenklorid og kloroform, løsningsmidler av eter-eller ketontypen, særlig dietyleter, tetrahydrofuran, aceton og metyleterketon, og løsningsmidler av alkoholtypen, foretrukket metanol eller etanol.
Metallkompleksene som utvunnet ved konvensjonelle teknikker (filtrering eller krystallisering), anvendes i reaksjoner for den asymmetriske hydrogenering av substrater som spesifisert i det etterfølgende.
I ovennevnte formel (V) er Rx og R2 et substituert eller usubstituert, monovalent hydrokarbonradikal som kan være et rettkjedet eller forgrenet, mettet eller umettet, acyklisk alifatisk radikal eller et monocyklisk eller polycyklisk, mettet, umettet eller aromatisk karbocyklisk eller heterocyklisk radikal.
R± og R2 kan ha en rekke betydninger og forskjellige eksempler er gitt i det etterfølgende.
I forbindelsene med formel (V) er Rx og R2 et rettkjedet eller forgrenet, mettet eller umettet, acyklisk alifatisk radikal.
Mere spesielt er Rx og R2 et rettkjedet eller forgrenet, acyklisk alifatisk radikal som foretrukket har fra 1 til 12 karbonatomer, som er mettet eller omfatter en eller flere enheter av umettethet i kjeden, generelt fra 1 til 3 enheter av umettethet, som kan være enkle eller konjugerte dobbeltbind-inger, eller trippelbindinger.
Hydrokarbonkjeden kan eventuelt:
- være avbrutt med en av de følgende grupper W:
-0-; -C0-; -C00-; -NT-; -CO-NT-; -S-; -S02-; -NT-CO-; hvor T er et hydrogenatom eller en rettkjedet eller forgrenet alkylgruppe med fra 1 til 6 karbonatomer, foretrukket et metyl- eller etylradikal,
- og/eller bære en av de følgende substituenter:
-0H; -COOH; -COOX; -CO-N(T)(T); -COOT; -CHO; -COT; -N02; -X; -CF3;
hvor radikalene T er like eller forskjellige og X er et halogenatom.
Rx og R2 kan også være et rettkjedet eller forgrenet, mettet eller umettet, acyklisk alifatisk radikal som eventuelt bærer en cyklisk substituent. Med ring forstås en mettet, umettet eller aromatisk karbocyklisk eller heterocyklisk ring.
Det acykliske alifatiske radikal kan være festet til ringen ved hjelp av en valensbinding eller ved hjelp av en av grup-pene W som nevnt i det foregående.
Eksempler på cykliske substituenter er cykloalifatiske, aromatiske eller heterocykliske substituenter, særlig cykloalifatiske substituenter omfattende 6 karbonatomer i ringen, eller benzensubstituenter, idet disse cykliske substituenter selv eventuelt bærer en eller flere substituenter.
Benzylradikalet kan blant annet nevnes som et eksempel på slike radikaler.
I den generelle formel (V), kan Rx og R2 også være et monocyklisk karbocyklisk radikal som er mettet eller omfatter 1 eller 2 enheter av umettethet i ringen og som generelt har fra 3 til 7 karbonatomer, foretrukket 5 eller 6 karbonatomer i ringen.
Cyklopentyl- eller cyklopentenyl- og cykloheksyl- eller cyklo-heksenylradikaler kan også nevnes som foretrukne eksempler på radikaler R.
I det tilfellet hvor R1 og R2 er et mettet eller umettet, monocyklisk karbocyklisk radikal, kan ett eller flere av ringkarbonatomene erstattes med et heteroatom, foretrukket oksygen, nitrogen eller svovel, eller med en funksjonell gruppe, foretrukket karbonyl eller ester, til å gi en monocyklisk heterocyklisk forbindelse. Antallet atomer i ringen kan variere fra 3 til 8, men er foretrukket lik 5 eller 6 atomer.
Radikalene Rx og R2 kan også være polycykliske, foretrukket bicykliske karbocykliske radikaler, noe som betyr at minst to ringer deler to karbonatomer. I tilfellet av polycykliske radikaler, varierer antallet karbonatomer i hver ring mellom 3 og 6, idet det totale antall karbonatomer foretrukket er lik 7.
Eksempler på vanlig anvendte bicykliske strukturer er gitt i det etterfølgende:
Radikalene Rx og R2 kan også være polycykliske, foretrukket bicykliske heterocykliske radikaler, noe som betyr at minst to ringer deler to atomer. I dette tilfellet varierer antallet karbonatomer i hver ring mellom 3 og 6 og er mere foretrukket lik 5 eller 6.
Radikalene Rx og R2 kan foretrukket være aromatiske karbocykliske radikaler, særlig benzenradikaler med den generelle formel
hvor
- n er et helt tall fra 0 til 5, foretrukket fra 0 til 3, og - Q er R eller en av de følgende grupper eller funksjonelle grupper: et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer, som
metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl,
et rettkjedet eller forgrenet alkenylradikal med fra 2
til 6 karbonatomer, foretrukket fra 2 til 4 karbonatomer, som vinyl eller allyl, eller
et radikal med formel:
-R3-OH
-R3-0-R4
-R3-CO-R4
-R3-COOR4
-R3-CHO
-R3-N02
-R3-CN
-R3-<N>(R4)2
-R3-CO-N(R4)2
-R3-PO- (0R4) 2
-R3-SH
-R3-X
-R3-CF3
hvor R3 er en valensbinding eller et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, radikalene R4 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X representerer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom- eller fluoratom, eller
- Q er R" eller en av de følgende mere komplekse radikaler:
hvor
m er et helt tall fra 0 til 5, foretrukket fra 0 til 3,
R0 er som definert i det foregående for R, og
R'3 er en valensbinding, en mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbongruppe med fra 1 til 6 karbonatomer som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen eller isopropyliden, eller en av de følgende grupper: -0-; -C0-; -C00-; -NR4-; -CO-NR4-; -S-; -S02-; -NR4-CO-;
hvor R4 er som definert i det foregående.
Mere spesielle eksempler som skal nevnes for radikaler ^ og R2 er fenyl, tolyl, xylyl, 1-metoksyfenyl og 2-nitrofenylradikaler og bifenyl, 1,1<1->metylenbifenyl, 1,1'-isopropylidenbifenyl, 1,1'-karboksybifenyl, 1,1'-oksybifenyl og 1,11-iminobifenylradikaler, idet de nevnte radikaler kan være substituert med ett eller flere radikaler R som definert i det foregående.
Rx og R2 kan også være et polycyklisk aromatisk hydrokarbonradikal idet det ,er mulig at ringene sammen kan danne orto-kondensert eller orto- og peri-kondenserte systemer. En naftalenrest kan særlig nevnes.
I den generelle formel (V) kan Rx og R2 også være et mettet, umettet eller aromatisk heterocyklisk radikal inneholdende særlig 5 eller 6 atomer i ringen, omfattende 1 eller 2 heteroatomer som nitrogen, svovel og oksygenatomer.
Rx og R2 kan også være et polycyklisk aromatisk heterocyklisk radikal som definert til enten å være et radikal omfattende minst 2 aromatiske eller ikke-aromatiske heterosykluser inneholdende minst ett heteroatom i hver ring og som sammen danner orto-kondenserte eller orto- og peri-kondenserte systemer, eller et radikal omfattende minst en aromatisk eller ikke-aromatisk hydrokarbonring og minst en aromatisk eller ikke-aromatisk heterosyklus som sammen danner orto-kondenserte eller orto- og peri-kondenserte systemer.
Det skal bemerkes at dersom radikalene R1 og R2 omfatter en hvilken som helst ringtype, kan denne ring bære en substi-tuent. Substituenten er av valgfri natur med den betingelse at den ikke interfererer med det ønskede produkt. R viser typer av vanlig gjeldende substituenter. Substituentene som oftest bæres av ringen er ett eller flere alkyl- eller alkok-syradikaler som foretrukket har fra 1 til 4 karbonatomer, eller et halogenatom.
De foretrukne forbindelser med formel (V) har et fenylradikal som radikalet Rx eller R2.
I formel (V) kan Rx og R2 sammen med karbonatomet som bærer den funksjonelle gruppe danne et monocyklisk eller polycyklisk ringsystem.
Således kan forbindelsen med formel (V) være:
- en mettet eller umettet, monocyklisk karbocyklisk forbindelse , - en polycyklisk forbindelse omfattende minst to mettede og/eller umettede karbosykluser, - en forbindelse omfattende minst to mettede og/eller umettede ringer, idet ett eller flere av karbonatomene kan erstattes med et heteroatom, eller - en polycyklisk forbindelse omfattende minst to karbosykluser, hvorav en er aromatisk.
I tilfellet med en monocyklisk forbindelse kan antallet karbonatomer i ringen variere fra 3 til 2 0 karbonatomer, men er foretrukket 5 eller 6 karbonatomer.
Karbosyklusen kan være mettet eller omfatte l eller 2 enheter av umettethet i ringen, foretrukket 1 eller 2 dobbeltbinding-er som oftest er i cc-stillingen til den funksjonelle gruppen.
Forbindelsen kan også være polycyklisk, foretrukket bicyklisk, noe som betyr at minst to ringer deler to karbonatomer. I tilfellet av polycykliske forbindelser er antallet karboner i hver ring mindre, generelt fra 3 til 8, men foretrukket lik 5 eller 6 karbonatomer. Den polycykliske forbindelse kan omfatte minst to mettede og/eller umettede ringer, idet det er mulig at ett eller flere (foretrukket to) av karbonatomene kan være erstattet med et heteroatom, foretrukket et oksygen-eller nitrogenatom.
Den polycykliske forbindelse kan omfatte minst to karbosykluser, hvorav en er aromatisk, idet den aromatiske ring foretrukket er en benzenring.
Ringen eller ringene kan bære en eller flere substituenter. Antallet substituenter som er til stede på ringen avhenger av antallet karboner i ringen og av tilstedeværelsen eller fra-været av enheter av umettethet i ringen. Det maksimale antall substituenter som en ring er i stand til å bære kan lett bestemmes av fagkyndige på området.
Når det gjelder naturen av substituentene, er eksempler på substituenter gitt i det foregående for R, men denne liste skal ikke virke begrensende....
Mere spesielt, dersom forbindelsen med formel (V) er en mettet, monocyklisk karbocyklisk forbindelse, kan antallet karbonatomer i ringen variere fra 3 til 20 karbonatomer, men er foretrukket 5 eller 6 karbonatomer. En eller to funksjonelle grupper (C=Z) kan være til stede på ringen. Den funksjonelle gruppe bæres foretrukket av en mettet karbosyklus med 5 eller 6 karbonatomer.
Den mettede karbosyklus kan bære substituenter. Antallet substituenter på hver ring kan variere fra 1 til 5. Det er generelt 1 eller 2.
Karbosyklusen kan være umettet og omfatte l eller 2 enheter
av umettethet i ringen, foretrukket l eller 2 dobbeltbinding-er som oftest er i a-stillingen til den funksjonelle gruppen. Den omfatter fra 4 til 2 0 karbonatomer. En eller to funksjonelle grupper kan være til stede på ringen. Den funksjonelle gruppe bæres foretrukket av en umettet karbosyklus med 5
eller 6 karbonatomer.
Den umettede karbosyklus kan bære substituenter. Antallet substituenter på hver ring kan variere fra 1 til 5. Det er generelt 1 eller 2.
Forbindelsen kan også være polycyklisk, foretrukket bicyklisk. Den polycykliske forbindelse kan omfatte minst to mettede og/eller umettede ringer, idet det er mulig at ett eller to (foretrukket to) av karbonatomene erstattes med et heteroatom, foretrukket et oksygen- eller nitrogenatom.
Den polycykliske, foretrukket bicykliske, karbocykliske forbindelse kan omfatte to mettede karbosykluser, som hver foretrukket har fra 4 til 8 karbonatomer. En funksjonell gruppe kan være til stede på en av eller begge ringer. Der kan også være to funksjonelle grupper på den samme ring. Den funksjonelle gruppe bæres foretrukket av en eller to mettede karbosykluser med 5 eller 6 karbonatomer. I disse polycykliske forbindelser kan ett eller to karbonatomer (foretrukket to) erstattes med et heteroatom, foretrukket et nitrogen- eller oksygenatom.
Ringen eller ringene i disse polycykliske forbindelser kan bære substituenter. Antallet substituenter på hver ring er generelt 1 til 4, foretrukket 1 eller 2.
Den cykliske forbindelse kan være en bicyklisk karbocyklisk forbindelse omfattende to karbosykluser, som hver foretrukket har fra 4 til 7 karbonatomer og hvor den ene er mettet og den andre er umettet, generelt med kun en dobbeltbinding. Den funksjonelle gruppe kan være til stede enten på den mettede ring eller på den umettede ring eller på begge. Den funksjonelle gruppe bæres foretrukket av en mettet eller umettet karbosyklus med 5 eller 6 karbonatomer.
Ringen eller ringene i disse polycykliske forbindelser kan bære substituenter. Antallet substituenter på hver ring er generelt fra 1 til 3, foretrukket 1 eller 2.
Den polycykliske, foretrukket bicykliske karbocykliske forbindelse kan omfatte to umettede karbosykluser, som hver foretrukket har 5 eller 6 karbonatomer. En funksjonell gruppe kan være til stede på en av de to ringene. I disse polycykliske forbindelser kan ett eller flere karbonatomer (foretrukket to) erstattes med et heteroatom, foretrukket et nitrogen- eller oksygenatom.
Ringen eller ringene i disse polycykliske forbindelser kan bære substituenter. Antallet substituenter på hver ring er generelt 1 til 4, foretrukket 1 eller 2.
Den polycykliske karbocykliske forbindelse kan omfatte minst en aromatisk karbosyklus, foretrukket en benzenring og en karbosyklus som foretrukket har fra 4 til 7 karbonatomer og omfatter en eller to funksjonelle grupper.
Den polycykliske forbindelse er foretrukket en bicyklisk forbindelse omfattende en benzenring og en karbosyklus med 5 eller 6 karbonatomer, omfattende, en eller to funksjonelle grupper. De to ringene i dette bicykliske radikal kan bære substituenter. Antallet substituenter på hver ring er generelt fra 1 til 4, foretrukket 1 eller 2.
Mere spesielt svarer forbindelsen med formel (V) til en ketonforbindelse med formel (Va) •.
hvor
- Rx er forskjellig fra R2, og radikalene Rx og R2 er et hydrokarbonradikal med fra 1 til 3 0 karbonatomer og omfatter eventuelt en annen ketongruppe og/eller en syre-, ester-, tiosyre- og tioestergruppe, eller - R± og R2 kan danne en substituert eller usubstituert karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
En første klasse av substrater som fremgangsmåten i henhold til oppfinnelsen mere spesielt er anvendbar for omfatter eventuelt funksjonaliserte ketoner. Den sistnevnte betegn-else skal forstås til å bety tilstedeværelsen av en hvilken som helst funksjonell gruppe ia-, p-, y- eller 6-posisjon, med unntak av enhver gruppe som omfatter en karbonylgruppe.
De nevnte ketoner kan være symbolisert ved følgende kjemiske formel:
hvor
- Rx og R2 er
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer, som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et alkenylradikal med fra 2 til 12 karbonatomer, foretrukket et allylradikal, •et eventuelt substituert fenyl-, naftyl- eller benzylradikal,
•et trifenylmetylradikal, eller
• et radikal med formelen
-R3-OH
-R3-0-R4
-R3-CO-R4
-R3-COOR4
-R3-CHO
-R3-N02
-R3-CN
-R3-N(<R>4)2
-R3-CO-N(R4)2
-R3-PO-(OR4)2
-R3-SH
-R3-X
-R3-CF3
hvor R3 er en valensbinding eller et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, radikalene R4 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X symboliserer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom- eller
fluoratom, eller
- R1 og R2 kan danne en substituert eller usubstituert, karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
Dersom radikalet eller radikalene Rx og R2 har en hydrokarbonkjede, kan denne eventuelt være avbrutt med et heteroatom
(for eksempel oksygen eller nitrogen) eller med en funksjonell gruppe, og/eller kan eventuelt bære en substituent (for eksempel et halogen, en trifluormetylgruppe eller en estergruppe).
I det tilfelle hvor radikalet eller radikalene R1 og R2 har en ring som en benzenring eller lignende, kan der være substituenter på denne ring. Substituentene som er til stede kan være av en hvilken som helst type og det kan vises til betyd-ningene av R. Den er oftest et lavere alkylradikal, et lavere alkoksyradikal, en hydroksylgruppe og/eller et halogenatom, særlig et fluor- eller kloratom.
Som eksempler på ketoner med formel ( Va-^) skal følgende blant annet nevnes:
- metylfenylketon,
- isopropylfenylketon,
- cyklopropylfenylketon,
- allylfenylketon,
p-metylfenylmetylketon,
- benzylfenylketon,
- fenyltrifenylmetylketon,
- o-bromacetofenon,
- a-bromaceton,
- a-dibromaceton,
- a-kloraceton,
- a-dikloraceton,
- a-trikloraceton,
- l-klor-3,3-dikloraceton,
- l-klor-2-oksobutan,
- l-fluor-2-oksobutan,
- l-klor-3-metyl-2-butanon,
- a-kloracetofenon,
- l-klor-3-fenylaceton,
- a-metylaminoaceton,
- a-dimetylaminoaceton,
- l-butylamino-2-oksopropan,
- l-dibutylamino-2-oksopropan,
- l-metylamino-2-oksobutan,
- i-dimetylamino-2-oksobutan, - l-dimetylamino-3-metyl-2-oksobutan, - l-dimetylamino-2-oksopentan,
- a-dimetylaminoacetofenon,
- cc-hydroksyaceton,
- l-hydroksy-3-metyl-2-butanon, - l-hydroksy-2-oksobutan, - l-hydroksy-2-oksopentan, - l-hydroksy-2-oksoheksan, - l-hydroksy-2-okso-3-metylbutan,
- oc-hydroksyacetofenon,
- l-hydroksy-3-fenylaceton,
- a-metoksyaceton,
- a-metoksyacetofenon,
- a-etoksyaceton,
- a-butoksyacetofenon,
- cc-klor-p-metoksyacetofenon,
- a-naftenon,
- l-etoksy-2-oksobutan,
- l-butoksy-2-oksobutan, - a-dimetoksyfosforylaceton,
- 3-oksotetrahydrotiofen.
Oppfinnelsen er også anvendbar for hydrogeneringen av diketonforbindelser som har en karbonylgruppe ia-, p-, y- eller 6-stillingen i forhold til en første karbonylgruppe.
Mere spesielt har diketonforbindelsene formel (Va2) :
hvor
- m er lik 0, 1, 2 eller 3 og er foretrukket lik 0 eller 1,
- radikalene Rx og R2 som er forskjellige er:
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, eventuelt substituert med et halogenatom, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et alkenylradikal med fra 2 til 12 karbonatomer, foretrukket et allylradikal, •et eventuelt substituert fenyl-, naftyl- eller benzylradikal, eller
•et radikal med formelen
-R5-OH
-R5-0-R6
-R5-CO-R6
-R5-COOR6
-R5-N(<R>6)2
-R5-CO-N(R6) 2
-R5-PO-(OR6)2
-R5-SH
-R5-X
-R5-CF3
hvor R5 er en valensbinding eller et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, radikalene R6 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X symboliserer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom- eller
fluoratom, eller
- ett av radikalene Rz og R2 kan være et hydrogenatom, og
- radikalene R3 og R4 som er like eller forskjellige er:
•et hydrogenatom,
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som
metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl,
•et halogenatom, eller
•en gruppe av typen -R5-COOR6 hvor R5 og R6 er som definert, i det foregående, eller - R-l eller R2 og R3 eller R4 kan danne en substituert eller usubstituert karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
Dersom radikalet eller radikalene Rx og R2 har en hydrokarbonkjede, kan denne eventuelt være avbrutt av et heteroatom (for eksempel oksygen eller nitrogen) eller av en funksjonell gruppe, og/eller den kan eventuelt bære en substituent (for eksempel et halogen, en trifluormetylgruppe eller en estergruppe).
I det tilfellet hvor radikalet eller radikalene Rx og R2 har en ring, kan de være substituert som beskrevet for formelen (Vax) .
Det følgende skal spesielt nevnes som eksempler på diketonforbindelser med formel (Va2) :
- oc-formylaceton,
- diacetyl,
- 3,4-dioksoheksan,
- 4,5-dioksooktan,
- l-fenyl-l,2-dioksopropan,
- 1-fenyl-2,3-dioksobutan,
- dibenzoyl,
- p-metoksydibenzoyl,
- 1,2-cyklopentandion,,
- 1,2-cykloheksandion,
- acetylaceton,
- 3,5-heptandion,
- 4,6-nonandion,
- 5,7-undekandion,
- 2,4-heksandion,
- 2,4-heptandion,
- 2,4-oktandion,
- 2,4-nonandion,
- 3,5-nonandion,
- 3,5-dekandion,
- 2,4-dodekandion,
- l-fenyl-l,3-butandion,
- l-fenyl-l,3-pentandion,
- l-fenyl-l,3-heksandion,
- l-fenyl-l,3-heptandion,
- 3-metyl-2,4-pentandion,
- 1, 3-difenyl-l,3-propandion,
- 1, 5-difenyl-2,4-pentandion,
- 1, 3-di(trifluormetyl)1,3-propandion,
- 3-klor-2,4-pentandion
- 1,5-diklor-2,4-pentandion,
- 1,5-dihydroksy-2,4-pentandion,
- 1, 5-dibenzyloksy-2,4-pentandion,
- 1, 5-diatnino-2 , 4-pentandion,
- 1, 5-di(metylamino)-2,4-pentandion,
- 1, 5-di(dimetylamino)-2,4-pentandion,
- metyl-3,5-dioksoheksanoat,
- 3-karbometoksy-2,4-pentandion,
- 3-karboetoksy-2,4-pentandion,
- 1,3-cyklopentandion,
- 1,3-cykloheksandion,
- l,3-cykloheptandion,
- 5-karboetoksy-l,3-cyklopentandion,
- 2-acetyl-l-cyklopentanon,
- 2-acetyl-1-cykloheksanon.
Oppfinnelsen er også anvendbar for hydrogeneringen av keto-syrer eller derivater og ketotiosyrer eller derivater med en funksjonell gruppe (syre, ester, tiosyre eller tioester) i a-' P-» Y" eller 6-stillingen i forhold til karbonylgruppen. Oppfinnelsen er egnet for hydrogenering av forbindelsene med formel (Va3) eller (Va4):
hvor
- m er lik 0, 1, 2 eller 3 og er foretrukket lik 0 eller 1,
- radikalet Rx er:
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et alkenylradikal med fra 2 til 12 karbonatomer, foretrukket et allylradikal, •et eventuelt substituert fenyl-, naftyl- eller benzylradikal, eller
•et radikal med formelen
-R5-OH
-R5-0-R6
-R5-CO-R6
-R5-COOR6
-R5-N(R6)2
-R5-CO-N(R6)2
-R5-PO-(0R6)2
-R5-SH
-R5-X
-R5-CF3
hvor R5 er en valensbinding eller et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, radikalene R6 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X symboliserer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom- eller
fluoratom,
- radikalet R2 er
•et hydrogenatom,
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl,
•et benzylradikal, eller
•et fenylradikal, og
- radikalene R3 og R4 som er like eller forskjellige er:
•et hydrogenatom,
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som
metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl,
•et halogenatom,
•en gruppe av typen -R5-COOR6 hvor R5 og R6 er som definert i det foregående, eller •en gruppe av typen -R5-CO-N (R6) 2 hvor R5 og R6 er som definert i det foregående, eller - Rx og R2 eller Rx og R3 eller Rx og R4 eller R2 og R4 kan danne en substituert eller usubstituert karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
Dersom radikalet eller radikalene R-l og R2 har en hydrokarbonkjede, kan denne eventuelt være avbrutt med et heteroatom (for eksempel oksygen eller nitrogen) eller med en funksjonell gruppe, og/eller den kan eventuelt bære en substituent (for eksempel et halogen, en trifluormetylgruppe eller en estergruppe).
I det tilfellet hvor radikalet eller radikalene Rx og R2 har en ring, kan de være substituert som beskrevet for formel (Va^ .
Det følgende skal spesielt nevnes som eksempler på forbindelser med formel (Va3) eller (Va4):
- 2-acetylbenzosyre,
- druesyre,
- 2-oksobutansyre,
- 3-metyl-2-oksobutansyre,
- fenylglyoksylsyre,
- fenyldruesyre,
- p-metoksyfenyldruesyre,
- 3,4-dimetoksyfenyldruesyre,
i - metylacetoacetat,
- etylacetoacetat,
- n-propylacetoacetat,
- isopropylacetoacetat,
- n-butylacetoacetat,
- t-butylacetoacetat,
- n-pentylacetoacetat,
- n-heksylacetoacetat,
- n-heptylacetoacetat,
- n-oktylacetoacetat,
- metyl-3-oksopentanoat,
- metyl-3-oksoheksanoat,
- metyl-3-oksoheptanoat,
- etyl-3-oksooktanoat,
- etyl-3-oksononanoat,
- etyl-3-oksodekanoat,
- etyl-3-oksoundekanoat,
- etyl-3-okso-3-fenylpropionat,
- etyl-4-fenyl-3-oksobutanoat,
- metyl-5-fenyl-3-oksopentanoat,
- etyl-3-okso-3-p-metoksyfenylpropionat,
- metyl-4-kloracetoacetat,
- etyl-4-kloracetoacetat,
- metyl-4-fluoracetoacetat,
- etyl- 3 -trifluormetyl-3-oksopropionat,
- etyl-4-hydroksy-3-oksobutanoat,
- metyl-4-metoksyacetoacetat,
- metyl-4-tertbutoksyacetoacetat,
- metyl-4-benzyloksy-3-oksobutanoat,
- etyl-4-benzyloksy-3-oksobutanoat,
- metyl-4-amino-3-oksobutanoat,
- etyl-3-metylamino-3-oksobutanoat,
- metyl-4-dimetylamino-3-oksobutanoat, - etyl-4-dimetylamino-3-oksobutanoat,
- metyl-2-metylacetoacetat,
- etyl-2-metylacetoacetat,
- etyl-2-kloracetoacetat,
- dietyl-2-acetylsuccinat,
- dietyl-2-acetylglutarat,
- dimetylacetylmalonat,
- tiometylacetoacetat,
- tioetylacetoacetat,
- tiofenylacetoacetat,
- metylpyruvat,
- etyl-3-metyl-2-oksobutanoat,
- etylfenylglyoksylat,
- metylfenylpyruvat,
- etylfenylpyruvat,
- 3-oksobutansyredimetylamid,
- 3-oksobutansyrebenzylamid,
- 2-karboetoksycyklopentanon,
- 2-karboetoksycykloheksanon,
- ketopentalakton,
- 4-oksopentansyre,
- 4 -oksoheksansyre,
- 4-oksoheptansyre,
- 4-oksodekansyre,
- 4-oksododekansyre,
- 4-fenyl-4-oksosmørsyre,
- 4-p-metoksyfenyl-4-oksosmørsyre,
- 4-(3,4-dimetoksyfenyl)-4-oksosmørsyre,
- 4-(3,4,5-trimetoksyfenyl)-4-oksosmørsyre,
- 4-p-klorfenyl-4-oksosmørsyre,
- 4-fenyl-4-oksosmørsyre.
Det skal bemerkes at dersom den asymmetriske hydrogenering gjennomføres på en y-ketosyre eller derivat, er det oppnådde produkt generelt et Y-butyr°laktonderivat eller i tilfellet av en 6-ketosyre, et valerolaktonderivat.
Andre eksempler på ketoner som kan nevnes er blant annet de etterfølgende mettede eller umettede, monocykliske eller polycykliske ketonforbindelser:
Det er også mulig å anvende ketoner av steroidtypen (for eksempel 3-cholestanon, 5-cholesten-3-on):
En annen substratklasse som fremgangsmåten i henhold til oppfinnelsen kan anvendes for omfatter forbindelsene med formel (V) hvor Z symboliserer et nitrogenatom eller en funksjonell gruppe omfattende et nitrogenatom, og med formel (Vb):
hvor:
- R-l og R2 som er forskjellige er som definert i det foregående, og
- R7 er:
•et hydrogenatom,
• en hydroksylgruppe,
• en gruppe 0R8,
• et hydrokarbonradikal R8 ,
•en gruppe med formelen:
•eller en gruppe med formelen
hvor R8, R9, <R>10 og <R>X1 er et hydrogenatom eller en hydrokarbongruppe med fra 1 til 3 0 karbonatomer.
Det skal bemerkes at fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen også kan omfatte substrater som inneholder en rekke funksjonelle grupper som definert i det foregående og som kan være derivater av diketonforbindelser, idet de funksjonelle grupper er i a-, p-, v eller 6-stilling.
Mere spesielt har forbindelsene som anvendes i fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen følgende formler:
hvor:
- radikalene R1# R2 og R8 til R11l er:
•et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer,
•et cykloalkylradikal med fra 5 til 12 karbonatomer,
•et arylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer,
•et aralkylradikal med fra 7 til 12 karbonatomer,
•et arylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer, som bærer substituenter som et alkyl- eller alkoksyradikal med fra 1 til 4 karbonatomer, en aminogruppe, (C1-C4)-alkylamino-eller di (C^-C^) -alkylaminogruppe, en nitrogruppe, et halogenatom eller en (C^-C^)-alkoksykarbonylgruppe,
•et arylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer,
•et mettet eller umettet heterocyklisk radikal,
•et alkanoylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer,
•et arylkarbonylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer, eller •et arylalkanoylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer,
eller
- Ri og R2, Rx og R8, R2 og R8, Rx og R9, R2 og R10, ^ og RX1 eller R2 og R1X kan danne en substituert eller usubstituert, monocyklisk eller polycyklisk karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer i hver ring.
I formler ( Vb^ til (Vb4) er radikalene R1# R2 og R8 til RX1 som er like eller forskjellige foretrukket: •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 4 karbonatomer,
•et cyklopentyl- eller cykloheksylradikal
• et fenylradikal,
•et benzyl- eller fenyletylradikal,
•et fenylradikal som bærer substituenter som et alkyl-eller alkoksyradikal med fra 1 til 4 karbonatomer, en aminogruppe, (C^-C^) -alkylamino- eller di (C^-C^) -alkylaminogruppe, en nitrogruppe, et halogenatom eller en (C1-C4)-alkoksykarbonylgruppe,
•et naftylradikal,
•et mettet eller umettet, oksygenholdig eller nitrogenholdig heterocyklisk radikal med 5 eller 6 atomer,
•et acetylradikal eller et benzoylradikal, eller
•et arylalkanoylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer.
Forbindelsene med formel (Vb-J er av oksimtypen. Et eksempel som skal nevnes er blant annet acetofenonoksim:
Forbindelsene med formel (Vb2) er iminer. De følgende skal nevnes som mere spesifikke eksempler:
•som N-alkylketoiminer
- N-isobutyl-2-iminopropan,
- N-isobutyl-1-metoksy-2 -iminopropan,
•som N-arylalkylketoiminer
- N-benzyl-l-imino-l-(fenyl)etan,
- N-benzyl-l-imino-1-(4-metoksyfenyl)etan,
- N-benzyl-l-imino-1-(2-metoksyfenyl)etan,
•som N-arylketoiminer
- N-fenyl-2-iminopentan,
- N-(2,6-dimetylfenyl)-2-iminopentan,
- N-(2,4,6-trimetylfenyl)-2-iminopentan,
- N-fenyl-l-imino-l-fenyletan,
- N-fenyl-1-metoksy-2-iminopropan,
- N-(2,6-dimetylfenyl)-l-metoksy-2-iminopropan,
- N-(2-metyl-6-etylfenyl)-l-metoksy-2-iminopropan.
Med hensyn til forbindelsene med formel (Vb3) er disse forbindelser av hydrazontypen som eventuelt er N-acylert eller N-benzoylert og følgende skal spesielt nevnes-.
- l-cykloheksyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan,
- l-fenyl-l-(2-benzoylhydrazon)etan,
- l-p-metoksyfenyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan,
- l-p-etoksyfenyl-1- (2-benzoylhydrazon)etan,
- l-p-nitrofenyl-1- (2-benzoylhydrazon)etan,
- 1-p-bromfenyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan,
- 1-p-karboetoksyf enyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan,
- 1, 2-difenyl-l-(2-benzoylhydrazon)etan,
- 3-metyl-2-(2-p-dimetylaminobenzoylhydrazon)butan,
- l-fenyl-l-(2-p-metoksybenzoylhydrazon)etan,
- l-fenyl-l-(2-p-dimetylaminobenzoylhydrazon)etan,
- etyl-2- (2-benzoylhydrazon)propionat,
- metyl-2-(2-benzoylhydrazon)butyrat,
- metyl-2-(2-benzoylhydrazon)valerat,
- metyl-2-fenyl-2- (2-benzoylhydrazon)acetat.
Utgangssubstrater som også skal nevnes er cykliske ketoiminer med en endocyklisk eller eksocyklisk binding, mere spesielt:
I fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen blir den selektive asymmetriske hydrogenering gjennomført ved anvendelse av, som katalysatorer, metallkompleksene som inneholder de optiske aktive difosfiner med generell formel (Ia) eller (Ib) som ligander.
Når oppfinnelsen mere spesielt anvendes for ketonforbin-delsene med formel (Va), er det foretrukne valg å anvende difosfin/rutheniumkomplekser. I det tilfellet hvor substratet er av den nitrogenholdige type (Vb), særlig et imin, anvendes difosfin/rhodium- eller iridiumkomplekser og mere foretrukket fosfin/iridiumkomplekser.
Ved å velge en av de optiske isomerer av difosfinet med (+) eller (-) optisk rotasjon og ved anvendelse av et difosfin/- overgangsmetallkompleks omfattende den valgte isomer, hydrogeneres ketonforbindelsen og derivat til å gi en forbindelse med den ønskede absolutte konfigurasjon.
Hydrogeneringen gjennomføres generelt ved en temperatur mellom 2 0 og 100°C.
Hydrogentrykket kan være mellom 0,1 og 2 00 bar og mere foretrukket mellom 1 og 150 bar.
Difosfin/overgangsmetallkomplekset anvendes på en slik måte at forholdet mellom antallet metallatomer til stede i komplekset og antallet mol av forbindelsen som skal hydrogeneres er mellom 0,1 og 0,0001.
Hydrogeneringsprosedyren gjennomføres foretrukket i et organisk løsningsmiddel. Ethvert løsningsmiddel kan anvendes med den betingelse at det er stabilt under reaksjonsbetingelsene.
; Det er foretrukket å anvende et polart organisk løsnings-middel og mere spesielt følgende løsningsmidler: - alifatiske, cykloalifatiske eller aromatiske etere og mere spesielt dietyleter, dipropyleter, diisopropyleter, dibutyl-eter, metyl-tert-butyleter, di-tert-butyleter, etylenglykol-
dimetyleter, dietylenglykoldimetyleter, difenyleter, diben-zyleter, anisol, fenetol, 1,4-dimetoksybenzen, veratrol, 1,4-dioksan og tetrahydrofuran (THF), - enverdige eller flerverdige alkoholer og mere spesielt alifatiske monoalkoholer som metanol, etanol, propanol, butanol, sec-butanol, tert-butanol, pentanol og heksanol, alifatiske dialkoholer som etylenglykol, dietylenglykol og propylenglykol, og cykloalifatiske alkoholer som cyklo-pentanol og cykloheksanol, - alifatiske ketoner som aceton, metyletylketon og dietyl-keton, og - alifatiske estere som særlig metylacetat, etylacetat og propylacetat.
Konsentrasjonen av substratet i det organiske løsningsmiddel varierer fordelaktig mellom 0,01 og 1 mol/l.
En basisk forbindelse kan eventuelt tilsettes etter dannelsen av hydrogeneringskomplekset.
Denne basiske forbindelse kan være en alkalimetallbase som natrium- eller kaliumhydroksyd, eller et primært, sekundert eller tertiært amin og mere spesielt pyridin, piperidin eller trietylamin, foretrukket trietylamin.
Mengden av base som tilsettes er slik at forholdet mellom antall mol base og antall mol metallatomer til stede i difosfin/overgangsmetallkomplekset er mellom 0 og 25, foretrukket mellom 0 og 12. . I det tilfellet hvor det anvendes et enkelt keton kan det være ønskelig å øke reaktiviteten derav ved å tilsette et chiralt amin, foretrukket et primært diamin, og en base som nevnt i det foregående, mere spesielt kaliumhydroksyd. Mere spesifikke eksempler på diaminer som kan nevnes er 1,1-difenyl-1,2-diaminoetan, 1,1-bis(4-metoksyfenyl)-2-metyl-1,2 - diaminoetan, 1,1-bis(4-metoksyfenyl)-2-isopropyl-1,2-diamino-etan og 1,1-bis(4-metoksyfenyl)-2-isobutyl-1,2-diaminoetan. Det skal vises til en artikkel av Ryoji Noyori et al. [J. Am. Chem. Soc. 117, side 2675 (1995)].
Mengden av base representerer generelt 0,5 mol% av substratet og mengden av diamin representerer generelt fra 0,2 til 0,5 mol%.
En foretrukket utførelsesform av fremgangsmåten ifølge oppfinnelsen er gitt i det etterfølgende... Den nevnte fremgangsmåte gjennomføres i en autoklav som spyles med en inert gass, foretrukket nitrogen. Det er foretrukket å innføre substratet i oppløsning i det organiske løsningsmiddel, etterfulgt av katalysatoren, også i oppløsning i det organiske løsnings-middel. Nitrogenet erstattes med hydrogen. Hydrogeneringen er ferdig når hydrogentrykket blir stabilt. Hydrogenerings-prosessen i henhold til den foreliggende oppfinnelse gir til-gang til de ulike enantiomerer av en rekke derivater. Således, avhengig av substratet, oppnås forskjellige produkter, som alkoholer fra forbindelsene med formel (Va) og hydrok-sylaminer, aminer, hydraziner eller semikarbaziner fra forbindelsene med formler (Vb^ , (Vb2) , (Vb3) og (Vb4) .
De etterfølgende eksempler skal illustrere den foreliggende oppfinnelse.
EKSEMPLER
Liganden som anvendes i metallkompleksene fremstilles ved følgende prosedyre:
Fosfolyllitium:
11,3 g (0,06 mol) l-fenyl-3,4-dimetylfosfol, 0,8 g litium-metall og 10 0 ml destillert tetrahydrofuran innføres i en 250 ml rundbunnet kolbe. Blandingen omrøres under argon i 2 timer i et kaldt vannbad. Oppløsningen blir brun. Tilstedeværelsen av f osf olyllitiumet måles ved <31>P NMR. <31>P NMR: 6(THF) = 55,8 ppm. 2,7 g aluminiumklorid tilsettes ved 0°C for å fange fenyllitiumet. Reaksjonen får fortsette i 30 minutter ved 0°C.
1. 1'- bisfosfol:
6 g (0,025 mol) dijod i oppløsning i 25 ml tetrahydrofuran tilsettes dråpevis til den ovennevnte blanding ved romtemperatur. Når 90% av denne oppløsning er blitt innført under-søkes forsvinningen av f osf olyllitium ved 31P NMR. 31P NMR: 6(THF) = -22,4 ppm. 1,1'-bisfosfol ekstraheres fra mediet under nitrogen ved anvendelse av heksan.
Bis n- fosfa- 2. 3- difenyl- 4, 5- dimetylnorbornadienl : (Im) og (Ir) Den ovennevnte oppløsning avdampes til tørrhet i fravær av luft og oppvarmes til 140°C. 8 g difenylacetylen innføres deretter og reaksjonen får fortsette i 15 til 20 minutter. Forsvinningen av 1,1'-bisfosfol følges igjen ved hjelp av <31>P NMR. Spektrumet utgjøres av to singletter svarende til de to diastereoisomerer. Produktet ekstrahere med eter og vaskes med vann. De organiske faser kombineres og avdampes deretter til tørrhet. Resten renses deretter ved kromatografi på en silikakolonne (eluering med heksan for å fjerne overskuddet av difenylacetylen og deretter med en heksan/diklormetan-blanding: 80/2 0 uttrykt i volum). Det totale utbytte er 30%.
Palladium( II) komplekser med ( Im) og ( Ir), betegnet (Vim) og
(Vir)
5 g (8,25 mmol) av (Im) og (Ir) innføres i en 500 ml rundbunnet kolbe og oppløses i 2 00 ml diklormetan. 3 g (8,25 mmol) PdCl2(PhCN)2 i 100 ml diklormetan innføres deretter dråpevis. Reaksjonen som gjennomføres under argon er øye-blikkelig. Oppløsningen avdampes til tørrhet og resten kromatograferes på silika for å separere de to diastereoisomerer. Eluering gjennomføres med diklormetan for å fjerne forurensningene, deretter med en diklormetan/etylacetat-blanding: 95/5 uttrykt i volum for å separere racematet, og endelig med en diklormetan/etylacetatblanding: 80/20 uttrykt i volum, for å separere mesoproduktet.
<31>P NMR: 6(CH2C12) = 81,9 ppm - minoritetsisomer svarende til racematet.
<31>P NMR: 8(CH2C12) = 88,1 ppm - rnajoritetsisomer svarende til mesoproduktet.
Dekompleksdannelse av ( Vir)
1,5 g (0,002 mol) racemisk (Vir) og 20 ml diklormetan inn-føres i en 100 ml rundbunnet kolbe. 0,5 g natriumcyanid og noen få milliliter vann (3 ml) tilsettes deretter. Blandingen omrøres kraftig under argon i 10 til 15 minutter. Bis[l-fosfa-2,3-difenyl-4,5-dimetylnorbornadien] (Ir) ekstraheres deretter med diklormetan. Den organiske fase vaskes med vann og tørkes over natriumsulfat. Ren (Ir) utvinnes således. Det totale utbyttet av. separasjonen av diastereo-isomerene er 90%. Den racemiske blanding (Ir) er kjennetegnet som følger:
<31>P NMR: 6(CDC13) = -13,2 ppm.
<1>H NMR: 6(CDC13) = 1,31 (s, 6H, CH3) ; 1,69 (s, 6H, CH3) ; 2,02-2,20 (m, 4H, CH2 bro); 6,86-7,29 (m, 20H, fenyler).
Binukleært palladium( II) kompleks:
290 mg (0,5 mmol) racemisk (Ir) og 300 mg (0,5 mmol) (+)-di-/x-klorbis [ (S) -N,N-dimetyl-a-fenyletylamin-2C,N] dipalladium-(II) innføres i 12 ml benzen under nitrogen. Kompleksdann-elsen er hurtig og etterfølges av <31>P NMR. Den brune opp-løsningen avdampes til tørrhet og resten kromatograferes for å separere de to diastereoisomerer (eluering med toluen/etylacetat: 80/20 uttrykt i volum). De to enantiomerer utvinnes således, idet de renisoleres i form av to diastereoisomere komplekser med formler
Disse enantiomerer renutvinnes ved dekompleksdannelse som for (Vr). Difosfinene med formel (Ia) og (Ib) identifiseres hen-holdsvis som følger: <31>P NMR: 6(CDC13) = -13,2 ppm - [o]D = +231° (c = 1, C6D6) <31>P NMR: 6(CDC13) = -13,2 ppm - [a]D = -198° (c = 1, C6D6)
([oc]D bestemmes for en konsentrasjon på 10 mg/ml og ved romtemperatur) . Difosfinene anvendes som ligander i de etter-følgende eksempler.
Eksempel 1
Dette eksempel beskriver fremstillingen av et kompleks med formel [RuBr2(P<*>P) ] .
7,5 mg av fosfinet med formel (Ia) (0,013 mmol) og 4 mg av det kommersielt tilgjengelige kompleks [Ru(COD)(me-allyl)2]
(0,013 mmol) oppløses i 2 ml aceton i et 10 ml Schlenk rør under argon og ved romtemperatur. 0,11 ml av en 0,2 9 M opp-løsning av hydrobromsyre i metanol (0,026 mmol) tilsettes deretter dråpevis. Blandingen omrøres i 3 0 minutter. Den opprinnelige fargeløse oppløsningen blir brun. Forbindelsen som oppnås etter avdamping av løsningsmiddelet anvendes uten rensing.
<31>P NMR (aceton): 6A = 97,0 ppm 6B = 87,0 ppm
<3J>AB = 21,0 Hz.
Eksempel 2
I dette eksempel blir følgende forbindelse:
underkastet asymmetrisk hydrogenering ved hjelp av katalysatoren i eksempel 1. 0,1 ml av den nevnte forbindelse opp-løses i 3 ml metanol i et Schlenk rør. Komplekset i eksempel 1 fremstilles deretter som foreslått i det foregående. Ace-tonet avdampes og resten oppløses i 2 ml metanol. De to oppløsningene innføres deretter i en autoklav som først er blitt spylt og holdt under en nitrogenatmosfære. Hydrogen innføres deretter opp til et trykk på 4 atmosfærer. Blandingen omrøres ved 2 0°C i 48 timer. Hydrogenoverskuddet evakueres og reaksjonsoppløsningen utvinnes. Løsningsmidde-let avdampes og resten analyseres ved hjelp av <X>H NMR for å undersøke reaksjonens utvikling. Metyl-3-hydroksybutanoat oppnås. Reaksjonen er kvantitativ. Det enantiomere over-
skudd bestemmes ved chiral gasskromatografi. Med difosfinet (Ia): ee = 80%.
Eksempel 3
Dette eksempel beskriver fremstillingen av et kompleks med formel [RuBr2(p*P) ] hvor (P<*>P) representerer difosfinet med formel (Ib). Det nevnte kompleks fremstilles ved hjelp av prosedyren i eksempel 1.
Eksempel 4
I dette eksempel blir følgende forbindelse:
underkastet asymmetrisk hydrogenering ved hjelp av katalysatoren i eksempel 3. Prosedyren er den samme som i eksempel 2. Med difosfinet (Ib): ee = 81%.
Eksempel 5
I dette eksempel underkastes følgende forbindelse:
for asymmetrisk hydrogenering ved hjelp av katalysatoren i eksempel 1. 780 mg (6,5 mmol) keton oppløses i 7 ml isopropanol i 10 ml metanol i et Schlenk rør under argon.
2,75 mg av det kommersielt tilgjengelige chirale diaminet (S, S)-l,2-difenyl-l,2-etandiamin og 1,45 mg kaliumhydroksyd tilsettes. Oppløsningen omrøres inngående inntil blandingen er homogen. Likeledes oppløses katalysatoren i eksempel 1 i 2 ml isopropanol. De to oppløsningene innføres i autoklaven ved hjelp av en sprøyte. Hydrogen tilsettes opp til et trykk på 5 atmosfærer. Blandingen omrøres i 15 timer ved 25°C. Overskuddet av hydrogen evakueres og reaksjonsoppløsningen utvinnes. Etter avdamping av løsningsmiddelet måles reaksjonsutviklingen ved hjelp av <1>H NMR av det urene produkt. Omdanne1sesgrad = 45%. Alkoholen renses deretter ved vakuum-destillasjon i et kulerørapparat (Kugelrohr) . Konfigurasjo-nen av alkoholen bestemmes ved tegnet på optisk rotasjon [a]D
>0 (C =1, eter). Det enantiomere overskudd bestemmes ved chiral HPLC på en Daicel Chiracel OD kolonne (n-heksan/etanol
- 95/5, 0 , 5 ml/min) :
- tR(S)-1-fenyletanol = 14,6 min (tR = retensjonstid)
- tR(R)-1-fenyletanol = 17,0 min
- ee = 57% (R) .
Eksempel 6
I dette eksempel underkastes følgende forbindelse:
for asymmetrisk hydrogenering ved hjelp av katalysatoren i eksempel 1. 1,098 g av den nevnte forbindelse oppløses i 7 ml isopropanol i et Schlenk rør. Den etterfølgende prosedyre er som i eksempel 5. Hydrogenering gjennomføres i 10 timer. Utbyttet som beregnet ved <1>H NMR er 60%. Det enantiomere overskudd bestemmes ved <1>H NMR av esteren dannet med den kommersielt tilgjengelige (R) - ( + ) -cc-metoksytrifluor-metylfenyleddiksyren (MTPA). I fravær av luft, blir 70 mg MTPA, 0,3 ml av en kommersielt tilgjengelig 1 M oppløsning av 1,3-dicykloheksylkarbodiimid (DCC) i diklormetan og 50 mg p-dimetylaminopyridin tilsatt til 50 mg av alkoholen oppløst i 4 ml diklormetan. Denne blanding omrøres over natten ved romtemperatur. Etter avdamping av løsningsmiddelet ekstraheres esteren med eter. ee = 81% (R) .
Eksempel 7
Dette eksempel beskriver fremstillingen av et kompleks med formelen [Ir(COD) (P<*>P)]<+>X~ hvor COD er 1,5-cyklooktadien, P<*>P representerer difosfinet Ib og X" er anionet BPh4".
4,35 mg av den kommersielt tilgjengelige forløper [Ir(COD)-Cl] 2 oppløses i 1 ml av en benzen/MeOH blanding (1:1 uttrykt i volum) i et 10 ml Schlenk rør under argon. En oppløsning av 7,5 mg av difosfinet Ib i 1 ml av denne samme løsnings-
middelblanding tilsettes deretter dråpevis. Etter omrøring i 15 minutter oppnås det forventede kompleks. Løsningsmiddelet avdampes. Det røde pulver som ble oppnådd vaskes to ganger med isopropanol og oppløses igjen i 1 ml diklormetan. 1,5 ekvivalenter av kommersielt tilgjengelig NaBPh4 (7,2 mg)
tilsettes deretter. Oppløsningen konsentreres på en vakuum-
pumpe (0,2 mm kvikksølv) og komplekset presipiterer. <31>P NMR: 6 (CD2C12) = 64,5 ppm.
Eksempel 8
I dette eksempel underkastes følgende forbindelse:
for asymmetrisk hydrogenering ved hjelp av katalysatoren i eksempel 7. 506 mg av den nevnte forbindelse oppløses i 3 ml av en toluen/metanolblanding (1:1 uttrykt i volum) i et Schlenk rør under argon. En oppløsning av 3 ml av katalysa-
toren i eksempel 7 i den samme løsningsmiddelblanding fremstilles i et annet Schlenk rør. Den kommersielt tilgjenge-
lige kokatalysator Bu4N<+>I~ (10 mg) tilsettes deretter. De to oppløsninger innføres fortløpende ved hjelp av en sprøyte i en autoklav som først er blitt spylt og holdt under en nitro-gena tmos f ære . Hydrogen innføres deretter to ganger opp til et trykk på 3 atmosfærer for å spyle autoklaven. Trykket økes til slutt til 20 atmosfærer. Blandingen omrøres i 48
timer ved 2 5°C. Etter avdamping av løsningsmiddelet måles 50% reaksjonsutviklingen ved -"-H NMR av råproduktet. Det sistnevnte renses ved destillasjon og det enantiomere over-
skudd evalueres ved å måle den optiske rotasjon: ee = 20%
(S) .

Claims (28)

  1. l. Fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat med den generelle formel (V):
    hvor - Rx er forskjellig fra R2(- R1 og R2 er et hydrokarbonradikal med fra 1 til 3 0 karbonatomer og eventuelt omfattende en eller flere funksjonelle grupper, eller - Rx og R2 kan danne en eventuelt substituert ring som eventuelt omfatter et annet heteroatom, og - Z er eller omfatter et oksygen- eller nitrogenheteroatom eller en funksjonell gruppe omfattende minst ett av disse heteroatomer,
    karakterisert ved at den asymmetriske hydrogeneringen av den nevnte forbindelse gjennomføres i nærvær av en effektiv mengde av et metallkompleks omfattende, som liganden, et optisk aktivt difosfin med en av de følgende formler:
    og et overgangsmetall valgt fra rhodium, ruthenium, rhenium, iridium, kobolt, nikkel, platina og palladium.
  2. 2. Fremgangsmåte som angitt i krav 1,
    karakterisert ved at metallkomplekset har en av de følgende formler:
    hvor -(P*P) i formel (Ila) er difosfinet med formel (Ia) og hvor (P<*>P) i formel (Ilb) er difosfinet med formel (Ib), - M er rhodium eller iridium, - Y er en anionisk koordineringsligand, og - L er en nøytral ligand.
  3. 3 . Fremgangsmåte som angitt i krav 2,
    karakterisert ved at komplekset har formel (Ila) eller (Ilb) hvor: - L er et olefin med fra 2 til 12 karbonatomer og to ligander L kan være bundet sammen til å danne en poly-umettet, rettkjedet eller cyklisk hydrokarbonkjede, idet L foretrukket er 1,5-cyklooktadien, norbornadien eller etylen, og - Y er anionet PF6", PC16", BF4", BC14", SbF6", SbCl6", BPh4", C104", CN" eller CF3S03", halogen, foretrukket Cl" eller Br", et 1,3-diketonat-, alkylkarboksylat- eller halogenalkylkarb-oksylatanion med et lavere alkylradikal, eller et fenyl-karboksylat- eller fenolatanion hvis benzenring kan være substituert med lavere alkylradikaler og/eller halogenatomer.
  4. 4. Fremgangsmåte som angitt i krav 1,
    karakterisert ved at metallkomplekset har en av de følgende formler:
    hvor (P<*>P), L og Y er som definert for formel (Ila) og (Ilb) i krav 2 og 3.
  5. 5. Fremgangsmåte som angitt i krav 1,
    karakterisert ved at metallkomplekset har en av de følgende formler:
    hvor -(P*P) i formel (IVa) er difosfinet med formel (Ia) og hvor (P*P) i formel (IVb) er difosfinet med formel (Ib), og - Y-l og Y2 som er like eller forskjellige er foretrukket anionet PF6~, PC16~, BF4\ BC14\ SbF6", SbCl6\ BPh4", C104",
    eller CF3S03", et halogenatom, mere spesielt klor eller brom, eller et karboksylatanion, foretrukket acetat eller trifluoracetat.
  6. 6. Fremgangsmåte som angitt i krav 1,
    karakterisert ved at metallkomplekset har en av de følgende formler:
    hvor: -(P*P) i formel (IVc) er difosfinet med formel (Ia) og hvor (P*P) i formel (IVd) er difosfinet med formel (Ib), - Ar er benzen, p-metylisopropylbenzen eller heksametyl-benzen, - Yx er et halogenatom, foretrukket klor eller brom, og - Y2 er et anion, foretrukket PF6~, PC16~, BF4", BC14", SbF6", SbCl6", BPh4", C104~, eller CF3<S>03_.
  7. 7. Fremgangsmåte som angitt i krav 1,
    karakterisert ved at ketonforbindelsen og derivatet har den generelle formel (V) hvor radikalene Rx og R2 er et substituert eller usubstituert monovalent hydrokarbonradikal som kan være et rettkjedet eller forgrenet, mettet eller umettet acyklisk alifatisk radikal eller et monocyklisk eller polycyklisk, mettet, umettet eller aromatisk karbocyklisk eller heterocyklisk radikal.
  8. 8. Fremgangsmåte som angitt i krav 1 eller 7, karakterisert ved at ketonforbindelsen og derivatet har formel (Va):
    hvor: - Rx er forskjellig fra R2, og radikalene Rx og R2 er et hydrokarbonradikal med fra 1 til 3 0 karbonatomer og omfatter eventuelt en annen ketongruppe og/eller en syre-, ester-, tiosyre- eller tioestergruppe, eller - Rx og R2 kan danne en substituert eller usubstituert karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
  9. 9. Fremgangsmåte som angitt i krav 8,
    karakterisert ved at ketonforbindelsen er et enkelt keton.
  10. 10. Fremgangsmåte som angitt i krav 8 eller 9, karakterisert ved at ketonforbindelsen har formel ( Vax) :
    hvor: - Rx og R2 er •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer, som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et alkenylradikal med fra 2 til 12 karbonatomer, foretrukket et allylradikal, •et eventuelt substituert fenyl-, naftyl- eller benzylradikal , •et trifenylmetylradikal, eller •et radikal med formelen -R3-OH -R3-0-R4-R3-CO-R4-R3-COOR4-R3-CHO -R3-N02-R3-CN -R3-<N>(R4)2-R3-CO-N(R4)2-R3-PO- (0R4) 2 -R3-SH -R3-X -R3-CF3
    hvor R3 er en valensbinding eller er et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, radikalene R4 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X symboliserer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom- eller fluoratom, eller - Rx og R2 kan danne en substituert eller usubstituert, karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
  11. 11. Fremgangsmåte som angitt i krav 10, karakterisert ved at ketonforbindelsen med formel ( Va±) er valgt fra: - metylfenylketon, - isopropylfenylketon, - cyklopropylfenylketon, - allylfenylketon, - p-metylfenylmetylketon, - benzylfenylketon, - f enyl trif enylmetylketon, - o-bromacetofenon, - cc-bromaceton, - cc-dibromaceton, - cc-kloraceton, - a-dikloraceton, - a-trikloraceton, - l-klor-3,3-dikloraceton, - l-klor-2-oksobutan, - 1-fluor-2-oksobutan, - l-klor-3-metyl-2-butanon, - a-kloracetofenon, - l-klor-3-fenylaceton, - a-metylaminoaceton, - a-dimetylaminoaceton, - l-butylamino-2-oksopropan, - 1-dibutylamino-2-oksopropan, - l-metylamino-2-oksobutan, - 1-dimetylamino-2-oksobutan, - 1-dimetylamino-3-metyl-2-oksobutan, - l-dimetylamino-2-oksopentan, - a-dimetylaminoacetofenon, - a-hydroksyaceton, - l-hydroksy-3-metyl-2-butanon, - l-hydroksy-2-oksobutan, - l-hydroksy-2-oksopentan, - l-hydroksy-2-oksoheksan, - l-hydroksy-2-okso-3-metylbutan, - a-hydroksyacetofenon, - l-hydroksy-3-fenylaceton, - a-metoksyaceton, - a-metoksyacetofenon, - cc-etoksyaceton, - cc-butoksyacetofenon, - a-klor-p-metoksyacetofenon, - cc-naftenon, - l-etoksy-2-oksobutan, - l-butoksy-2-oksobutan, - a-dimetoksyfosforylaceton, - 3-oksotetrahydrotiofen.
  12. 12. Fremgangsmåte som angitt i krav 8, karakterisert ved at ketonforbindelsen er et diketon.
  13. 13. Fremgangsmåte som angitt i krav 8 eller 12, karakterisert ved at ketonforbindelsen har formel (Va2) :
    hvor: - m er lik 0, 1, 2 eller 3 og er foretrukket lik 0 eller 1, - radikalene Rx og R2 som er forskjellige er: •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et alkenylradikal med fra 2 til 12 karbonatomer, foretrukket et allylradikal, •et eventuelt substituert fenyl-, naftyl- eller benzylradikal, eller •et radikal med formelen -R5-OH -R5-0-R6-R5-CO-R6-R5-COOR6-R5-N(R6)2-R5-CO-N(R6)2-R5-PO- (OR6) 2 -R5-SH -R5-X -R5-CF3
    hvor R5 er en valensbinding eller et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, idet radikalene R6 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X symboliserer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom-eller fluoratom, eller - ett av radikalene Rx og R2 kan være et hydrogenatom, og - radikalene R3 og R4 som er like eller forskjellige er: •et hydrogenatom, •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et halogenatom, eller •en gruppe av typen -R5-COOR6 hvor R5 og R6 er som definert i det foregående, eller - Rx eller R2 og R3 eller R4 kan danne en substituert eller usubstituert karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
  14. 14 . Fremgangsmåte som angitt i krav 13, karakterisert ved at ketonforbindelsen med formel (Va2) er valgt fra: - a-formylaceton, - diacetyl, - 3,4-dioksoheksan, - 4,5-dioksoheksan, - l-fenyl-l,2-dioksopropan, - l-fenyl-2,3-dioksobutan, - dibenzoyl, - p-metoksydibenzoyl, - 1,2-cyklopentandion,, - 1, 2-cykloheksandion, - acetylaceton, - 3, 5-heptandion, - 4,6-nonandion, - 5,7-undekandion, - 2,4-heksandion, - 2,4-heptandion, - 2,4-oktandion, - 2,4-nonandion, - 3,5-nonandion, - 3,5-dekandion, - 2,4-dodekandion, - l-fenyl-l,3-butandion, - 1-fenyl-1,3-pentandion, - l-fenyl-l,3-heksandion, - l-fenyl-l,3-heptandion, - 3-metyl-2,4-pentandion, - 1,3-difenyl-1,3-propandion, - 1, 5-difenyl-2,4-pentandion, - 1, 3-di(trifluormetyl)1,3-propandion, - 3-klor-2,4-pentandion - 1,5-diklor-2,4-pentandion, - l,5-dihydroksy-2,4-pentandion, - 1,5-dibenzyloksy-2,4-pentandion, - 1,5-diamino-2,4-pentandion, - 1,5-di(metylamino)-2,4-pentandion, - 1,5-di(dimetylamino)-2 , 4-pentandion, - metyl-3,5-dioksoheksanoat, - 3-karbometoksy-2,4-pentandion, - 3-karboetoksy-2,4-pentandion, - 1,3-cyklopentandion, - 1,3-cykloheksandion, - 1,3-cykloheptandion, - 5-karboetoksy-l,3-cyklopentandion, - 2-acetyl-1-cyklopentanon, - 2-acetyl-1-cykloheksanon.
  15. 15. Fremgangsmåte som angitt i krav 8, karakterisert ved at ketonforbindelsen er en ketosyre, ketotiosyre eller derivat.
  16. 16. Fremgangsmåte som angitt i krav 8 eller 15, karakterisert ved at ketonforbindelsen har formel (Va3) eller (Va4) :
    hvor: - m er lik 0, 1, 2 eller 3 og er foretrukket lik 0 eller 1, - radikalet Rx er: •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et alkenylradikal med fra 2 til 12 karbonatomer, foretrukket et allylradikal, •et eventuelt substituert fenyl-, naftyl- eller benzylradikal, eller •et radikal med formelen -R5-OH -R5-0-R6-R5-CO-R6-R5-COOR6-R5-N(R6)2-R5-CO-N(R6) 2 -R5-PO- (0R6) 2 -R5-SH -R5-X -R5-CF3
    hvor R5 er en valensbinding eller er et mettet eller umettet, rettkjedet eller forgrenet divalent hydrokarbonradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, som for eksempel metylen, etylen, propylen, isopropylen, eller isopropyliden, radikalene R6 som er like eller forskjellige er et hydrogenatom, et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, et benzylradikal eller et fenylradikal, og X symboliserer et halogenatom, foretrukket et klor-, brom- eller fluoratom, - radikalet R2 er: •et hydrogenatom, •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 6 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et benzylradikal, eller •et fenylradikal, og - radikalene R3 og R4 som er like eller forskjellige er: • et hydrogenatom, •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, foretrukket fra 1 til 4 karbonatomer som metyl, etyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, sec-butyl eller tert-butyl, •et halogenatom, •en gruppe av typen -R5-COOR6 hvor R5 og R6 er som definert i det foregående, eller •en gruppe av typen -R5-CO-N (R6) 2 hvor R5 og R6 er som definert i det foregående, eller - Rx og R2 eller Rx og R3 eller Rx og R4 eller R2 og R4 kan danne en substituert eller usubstituert karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer.
  17. 17. Fremgangsmåte som angitt i krav 16, karakterisert ved at ketonforbindelsen med formel (Va3) eller (Va4) er valgt fra: - 2-acetylbenzosyre, - druesyre, - 2-oksobutansyre, - 3-metyl-2-oksobutansyre, - fenylglyoksylsyre, - fenyldruesyre, - p-metoksyfenyldruesyre, - 3,4-dimetoksyfenyldruesyre, - metylacetoacetat, - etylacetoacetat, - n-propylacetoacetat, - isopropylacetoacetat, - n-butylacetoacetat, - t-butylacetoacetat, - n-pentylacetoacetat, - n-heksylacetoacetat, - n-heptylacetoacetat, - n-oktylacetoacetat, - metyl-3-oksopentanoat, - metyl-3-oksoheksanoat, - metyl-3-oksoheptanoat, - etyl-3-oksooktanoat, - etyl-3-oksononanoat, - etyl-3-oksodekanoat, - etyl-3-oksoundekanoat, - etyl-3-okso-3-fenylpropionat, - etyl-4-fenyl-3-oksobutanoat, - metyl-5-fenyl-3-oksopentanoat, - etyl-3-okso-3-p-metoksyfenylpropionat, - metyl-4-kloracetoacetat, - etyl-4-kloracetoacetat, - metyl-4-fluoracetoacetat, - etyl-3-trifluormetyl-3-oksopropionat, - etyl-4-hydroksy-3-oksobutanoat, - metyl-4-metoksyacetoacetat, - metyl-4-tertbutoksyacetoacetat, - metyl-4-benzyloksy-3-oksobutanoat, - etyl-4-benzyloksy-3-oksobutanoat, - metyl-4-amino-3-oksobutanoat, - etyl-3-metylamino-3-oksobutanoat, - metyl-4-dimetylamino-3-oksobutanoat, - etyl-4-dimetylamino-3-oksobutanoat, - metyl-2-metylacetoacetat, - etyl-2-metylacetoacetat, - etyl-2-kloracetoacetat, - dietyl-2-acetylsuccinat, - dietyl-2-acetylglutarat, - dimetylacetylmalonat, - tiometylacetoacetat, - tioetylacetoacetat, - tiofenylacetoacetat, - metylpyruvat, - etyl-3-metyl-2-oksobutanoat, - etylfenylglyoksylat, - metylfenylpyruvat, - etylfenylpyruvat, - 3-oksobutansyredimetylamid, - 3-oksobutansyrebenzylamid, - 2-karboetoksycyklopentanon, - 2-karboetoksycykloheksanon, - ketopentalakton, - 4 -oksopentansyre, - 4 -oksoheksansyre, - 4 -oksoheptansyre, - 4 -oksodekansyre, - 4-oksododekansyre, - 4-fenyl-4-oksosmørsyre, - 4-p-metoksyfenyl-4-oksosmørsyre, - 4-(3,4-dimetoksyfenyl)-4-oksosmørsyre, - 4-(3 , 4 , 5-trimetoksyfenyl)-4-oksosmørsyre, - 4-p-klorfenyl-4-oksosmørsyre, - 4 - fenyl-4-oksosmørsyre.
  18. 18. Fremgangsmåte som angitt i krav 8, karakterisert ved at ketonforbindelsen har formel (Va) hvor radikalene Rx og R2 danner med karbonatomet som bærer karbonylgruppen en eller flere mettede og/eller umettede eller eventuelt aromatiske ringer, foretrukket to ringer, omfattende 5 eller 6 karbonatomer i hver ring og som eventuelt bærer en annen karbonylgruppe og/eller en substituent.
  19. 19. Fremgangsmåte som angitt i krav 1 eller 7, karakterisert ved at ketonderivatet har formel (Vb) hvor: - R± og R2 som er forskjellige er som definert i det foregående , og - R7 er: •et hydrogenatom, • en hydroksylgruppe, • en gruppe 0R8, • et hydrokarbonradikal R8, •en gruppe med formelen: •eller en gruppe med formelen
    hvor R8, R9, R10 og RX1 er et hydrogenatom eller en hydrokarbongruppe med fra 1 til 3 0 karbonatomer.
  20. 20. Fremgangsmåte som angitt i krav 19, karakterisert ved at ketonderivatet har en av de,:følgende formler:
    hvor: - radikalene Rlf R2 og R8 til R1X er: •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 12 karbonatomer, •et cykloalkylradikal med fra 5 til 12 karbonatomer, •et arylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer, •et aralkylradikal med fra 7 til 12 karbonatomer, •et arylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer som bærer substituenter som et alkyl- eller alkoksyradikal med fra 1 til 4 karbonatomer, en aminogruppe, { C^- C^)-alkylamino-eller di (C-l-C^) -alkylaminogruppe, en nitrogruppe, et halogenatom eller en (C1-C4)-alkoksykarbonylgruppe, •et arylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer, •et mettet eller umettet heterocyklisk radikal, •et alkanoylradikal med fra l til 12 karbonatomer, •et arylkarbonylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer, eller •et arylalkanoylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer, eller - Rr og R2, Ri og R8, R2 og R8, Rx og R9, R2 og R10, Rx og R1X eller R2 og R1X kan danne en substituert eller usubstituert, monocyklisk eller polycyklisk karbocyklisk eller heterocyklisk ring med 5 eller 6 atomer i hver ring.
  21. 21. Fremgangsmåte som angitt i krav 19 eller 20, karakterisert ved at keton derivatet har en av formlene (Vt^) til (Vb4) hvor radikalene R1( R2 og R8 til RX1 som er like eller forskjellige er: •et rettkjedet eller forgrenet alkylradikal med fra 1 til 4 karbonatomer, •et cyklopentyl- eller cykloheksylradikal •et fenylradikal, •et benzyl- eller fenyletylradikal, •et fenylradikal som bærer substituenter som et alkyl-eller alkoksyradikal med fra l til 4 karbonatomer, en aminogruppe, ( C1- C4)-alkylamino- eller di(C1-C4)-alkylaminogruppe, en nitrogruppe, et halogenatom eller en (C1-C4)-alkoksykarbonylgruppe, •et naftylradikal, •et mettet eller umettet, oksygenholdig eller nitrogenholdig heterocyklisk radikal med 5 eller 6 atomer, •et acetylradikal eller et benzoylradikal, eller •et arylalkanoylradikal med fra 6 til 12 karbonatomer.
  22. 22 . Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene 19 til 21,
    karakterisert ved at ketonderivatet er valgt fra: - acetofenonoksim - N-isobutyl-2-iminopropan, - N-isobutyl-1-metoksy-2 -iminopropan, - N-benzyl-l-imino-1-(fenyl)etan, - N-benzyl-l-imino-1-(4-metoksyfenyl)etan, - N-benzyl-l-imino-1-(2-metoksyfenyl)etan, - N-fenyl-2-iminopentan, - N-(2,6-dimetylfenyl)-2-iminopentan, - N-(2,4,6-trimetylfenyl)-2-iminopentan, - N-fenyl-l-imino-l-fenyletan, - N-fenyl-1-metoksy-2-iminopropan, - N-(2,6-dimetylfenyl)-1-metoksy-2-iminopropan, - N-(2-metyl-6-etylfenyl)-l-metoksy-2-iminopropan, - l-cykloheksyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan, - l-fenyl-l-(2-benzoylhydrazon)etan, - l-p-metoksyfenyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan, - 1-p-etoksyfenyl-1- (2-benzoylhydrazon)etan, - l-p-nitrofenyl-l-(2-benzoylhydrazon)etan, - l-p-bromfenyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan, - l-p-karboetoksyfenyl-1-(2-benzoylhydrazon)etan, - 1, 2-difenyl-l-(2-benzoylhydrazon)etan, - 3-metyl-2-(2-p-dimetylaminobenzoylhydrazon)butan, - l-fenyl-l-(2-p-metoksybenzoylhydrazon)etan, - l-fenyl-l-(2-p-dimetylaminobenzoylhydrazon)etan, - etyl-2-(2-benzoylhydrazon)propionat, - metyl-2- (2-benzoylhydrazon) butyrat, - metyl-2 - (2-benzoylhydrazon) valerat, - metyl-2-fenyl-2-(2-benzoylhydrazon)acetat, - følgende cykliske ketoiminer med en endocyklisk eller eksocyklisk binding-.
  23. 23. Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene 1 til 22,
    karakterisert ved at hydrogeneringen generelt gjennomføres ved en temperatur mellom 20 og 100°C.
  24. 24 . Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene 1 til 23,
    karakterisert ved at hydrogentrykket kan være mellom 0,1 og 200 bar og mere foretrukket mellom 1 og 150 bar.
  25. 25. Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene 1 til 24,
    karakterisert ved at minst ett kompleks i henhold til ett av kravene 1 til 6 anvendes.
  26. 26. Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene l til 25,
    karakterisert ved at forholdet mellom antallet metallatomer til stede i komplekset og antallet mol av forbindelsen som skal hydrogeneres er mellom 0,1 og 0,0001.
  27. 27. Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene 1 til 26,
    karakterisert ved at en basisk forbindelse, foretrukket kaliumhydroksyd, tilsettes etter dannelsen av hydrogeneringskomplekset.
  28. 28. Fremgangsmåte som angitt i ett eller flere av kravene 1 til 27,
    karakterisert ved at et primært diamin, foretrukket 1,1-difenyl-1,2-diaminoetan, l, 1-bis(4-metoksyfenyl)-2-metyl-l,2-diaminoetan, 1,1-bis(4-metoksyf enyl)-2-isopropyl-l,2-diaminoetan eller 1,1-bis(4-metoksyfenyl)-2-isobutyl-l,2-diaminoetan tilsettes.
NO19986124A 1996-06-28 1998-12-23 Fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat NO312363B1 (no)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
FR9608060A FR2750423B1 (fr) 1996-06-28 1996-06-28 Procede d'hydrogenation asymetrique d'un compose cetonique
PCT/FR1997/001154 WO1998000375A1 (fr) 1996-06-28 1997-06-27 Procede d'hydrogenation asymetrique d'un compose cetonique et derive

Publications (3)

Publication Number Publication Date
NO986124D0 NO986124D0 (no) 1998-12-23
NO986124L NO986124L (no) 1999-03-01
NO312363B1 true NO312363B1 (no) 2002-04-29

Family

ID=9493517

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO19986124A NO312363B1 (no) 1996-06-28 1998-12-23 Fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat

Country Status (9)

Country Link
US (1) US6166257A (no)
EP (1) EP0912467B1 (no)
JP (1) JP2000513370A (no)
AT (1) ATE216690T1 (no)
DE (1) DE69712204T2 (no)
ES (1) ES2173460T3 (no)
FR (1) FR2750423B1 (no)
NO (1) NO312363B1 (no)
WO (1) WO1998000375A1 (no)

Families Citing this family (10)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US6743921B2 (en) * 2002-01-24 2004-06-01 Dsm Catalytica Pharmaceuticals, Inc. Process for the preparation of nonracemic syn-1-(4-hydroxy-phenyl)-2-(4-hydroxy-4-phenyl-piperidin-1-yl)-1-propanol compounds
US20040030199A1 (en) * 2002-01-29 2004-02-12 Maughon Robert R. Process for reducing alpha-haloketones to secondary alpha-haloalcohols
ZA200702591B (en) 2004-09-09 2009-03-25 Teva Pharma Process for preparation of mixtures of polypeptides using purified hydrobromic acid
EP2009776A1 (en) * 2007-06-26 2008-12-31 Austriamicrosystems AG Buck-boost switching regulator and method thereof
CN102006930B (zh) * 2008-04-17 2013-09-25 联合磷业有限公司 亚胺的氢化
ES2469832T3 (es) 2008-09-19 2014-06-20 Uti Limited Partnership Síntesis rápida de giberelina A5 y ésteres de la misma
PL2519100T3 (pl) 2009-12-29 2017-09-29 Mapi Pharma Limited Związki pośrednie i sposoby wytwarzania tapentadolu i pokrewnych związków
US9614443B2 (en) * 2014-07-24 2017-04-04 Qorvo Us, Inc. Smooth transitioning buck-boost DC-DC converter
WO2018017589A1 (en) * 2016-07-19 2018-01-25 The General Hospital Corporation Compounds for targeting cancer stem cells
CA3107020A1 (en) 2018-05-01 2019-11-07 Dow Global Technologies Llc Emulsifiable concentrates

Family Cites Families (10)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
BE758107A (nl) * 1969-11-05 1971-04-28 Shell Int Research Werkwijze ter bereiding van 9-carboxymethyl- 9- fosfabicyclononanen en alkalimetaalzouten daarvan
US4996361A (en) * 1987-07-30 1991-02-26 The University Of British Columbia Process for the preparation of optically active secondary arylamines
DE4001019A1 (de) * 1990-01-16 1991-07-18 Degussa Verfahren zur asymmetrischen hydrierung von (alpha)-ketocarbonylverbindungen zu optisch aktiven (alpha)-hydroxycarbonylverbindungen
US5250731A (en) * 1992-03-17 1993-10-05 E. I. Du Pont De Nemours And Company Preparation of optically active hydrazines and amines
FR2693190B1 (fr) * 1992-07-02 1994-09-23 Elf Aquitaine Procédé d'hydrogénation énantiosélectif de la double liaison C=O OXO.
DK0647648T3 (da) * 1993-10-08 1999-09-27 Hoffmann La Roche Optisk aktive phosphorforbindelser
JP3833699B2 (ja) * 1994-02-02 2006-10-18 シンジェンタ パーティシペーションズ アクチェンゲゼルシャフト イミンの水素化法
ES2158147T3 (es) * 1994-12-28 2001-09-01 Rhodia Chimie Sa Difosfinas opticamente activas, y su preparacion por desdoblamiento de mezclas racemicas.
DE19620023C2 (de) * 1996-05-17 2001-03-08 Celanese Chem Europe Gmbh Verfahren zur Herstellung von Phosphinat- oder Phosphonatgruppen enthaltenden tertiären Phosphanen und neue Phosphinatgruppen enthaltende tertiäre Phosphane
US5874600A (en) * 1995-11-22 1999-02-23 Firmenich Sa Ruthenium catalysts and their use in the asymmetric hydrogenation of cyclopentenones

Also Published As

Publication number Publication date
EP0912467A1 (fr) 1999-05-06
FR2750423B1 (fr) 1998-08-14
ES2173460T3 (es) 2002-10-16
EP0912467B1 (fr) 2002-04-24
FR2750423A1 (fr) 1998-01-02
DE69712204D1 (de) 2002-05-29
WO1998000375A1 (fr) 1998-01-08
JP2000513370A (ja) 2000-10-10
NO986124D0 (no) 1998-12-23
US6166257A (en) 2000-12-26
ATE216690T1 (de) 2002-05-15
NO986124L (no) 1999-03-01
DE69712204T2 (de) 2002-11-21

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US5066815A (en) Process for preparing optically active alcohol
JPH0641171A (ja) 均質触媒の配位子としてのフェロセニルジホスフィン
US6683208B2 (en) Optically active diphosphines, preparation thereof according to a process for the resolution of the racemic mixture and use thereof
EP0297752B1 (en) Process of preparing optically active alcohol
NO312363B1 (no) Fremgangsmåte for asymmetrisk hydrogenering av en ketonforbindelse og derivat
CA2507908A1 (en) Catalytic hydrogeneration of carbon-heteroatom double bonds
JP4633047B2 (ja) 均一系水素化触媒のための配位子としての置換フェロセニルジホスフィン
FR2830254A1 (fr) Nouvelles diphosphines, leurs complexes avec des metaux de transition et leur utilisation en synthese asymetrique
WO2005007662A2 (en) Biphosphine ruthenium complexes with chiral diamine ligande as catalysts
EP1153031A1 (fr) Procede de preparation de diphosphines chirales
JP2008540377A (ja) フェロセニル配位子、製造およびその使用
Barrett et al. Formal [2+ 2] and [4+ 2] cycloaddition reactions of iron (II) acetylide complexes. X-ray crystallographic structure determinations of [1, 2-bis (diphenylphosphino) ethane](. eta. 5-cyclopentadienyl)(4, 4-diphenyl-2-methyl-3-oxo-1-cyclobutenyl) iron (II) and [1, 2-bis (diphenylphosphino) ethane](2-cyano-4-methylene-1-cyclobutenyl)(. eta. 5-cyclopentadienyl) iron (II)
Albert et al. Cyclopalladation of Schiff bases from phenylalanine and 2-phenylglicine
JP2005523939A (ja) フェロセニル配位子及び前記配位子の製造方法
US6521795B2 (en) 6,6′-bis-(1-phosphanorbornadiene) diphosphines, their preparation and their uses
JP3905162B2 (ja) ベンズヒドロール誘導体の製造方法
DE102004022900A1 (de) Chirale Diphosphorverbindungen und deren Übergangsmetallkomplexe
JP3517591B2 (ja) 光学活性アミンの製造法
Noucti Nickel-catalyzed cycloadditions of ene-allenes
Mulligan Enantioselective conjugate addition reactions to α, β-unsaturated-α, γ-substituted-2, 5-cyclohexadienones
FR2734823A1 (fr) Nouveaux complexes metalliques optiquement actifs et leur utilisation en catalyse asymetrique
Calderon Preparation and reactions of alpha-siloxy (alkyl and benzyl) iron complexes. Thermodecomposition of the siloxy complexes and calculations of iron-carbon bond dissociation energies
FR2728903A1 (fr) Diphosphines optiquement actives et procede de dedoublement du melange racemique