DK144838B - Fremgangsmaade til fremstilling af trykkeforme eller matalliske aetsebilleder - Google Patents

Description

(19) DANMARK (¾)

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT on 144838 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2378/74 (51) IntCI.® β 03 0 13/26 (22) Indleveringsdag 1 · ®aj 1 974 (24) Løbedag 1 . maj 1974 (41) Aim. tilgængelig 3· nov. 1974 (44) Fremlagt 14. Jun. 1982 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 2. maj 1973* 2322046, DE

(71) Ansøger HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT* 6230 Frankfurt am Main, DE.

(72) Opfinder Erwin Lind, DE: Franz Freimuth, DE.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Bout ard.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af trykkeforme eller metalliske ætse= tilleder.

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af trykkeforme eller metalliske ætsebilleder ad elektrofotografisk eller elektro-grafisk vej, hvilken fremgangsmåde er af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Fremgangsmåder til fremstilling af trykkeforme ad elektrofotogra-0 fisk vej er kendt. Således foreslås i tysk patent nr. 974.162 en ® sådan fremgangsmåde til fremstilling af litografiske trykkeplader O af overtrukket papir, ved hvilken man overtrækker overfladen af en ^ elektrisk ledende, fugtighedsresistent papirfolie med et lag, der ~ er dannet af en fotoleder, der er suspenderet i et dielektrisk, t n 2 U4 838 filmdannende bærerstof, ved hvilken man belyser billedmæssigt og fremkalder med et pulver, der antager fedtfarve. De steder af den fremkaldte trykketorm,. der ikke skal trykkes, bliver derpå gjort hydrofile. Dette foretages ved, at man fixerer pulveret ved opvarmning på det fotoledende lag sådan, at pulveret så vidt muligt smelter fast helt igennem det fotoledende lag, eller ved, at man presser pulveret ind i det fotoledende lag, eller ved, at man forsyner pulverbilledet med et tyndt overtræk af et materiale, der tjener som opløsningsmiddel for det fotoledende lag, for at man kan sikre tilstrækkelig adhæsion. Opløsningsmidlet bliver derpå afdampet ved varmetilførsel. De ikke billedførende steder bliver derpå ved en imprægneringsproces omdannet til et hydrofilt materiale, ved hvilken omdannelse det fixerede pulverbillede skal forblive upåvirket.

Ved tilstedeværelse af et under fotolederlaget påført, hydrofilt lag og i tilfælde af, at det fotoledende lag består af et stof, der let lader sig fjerne, kan det fotoledende overtræk også fjernes ved de ikke billedførende steder.

En sådan fremgangsmåde er kun velegnet til papirtrykkeplader, der er kendt i forbindelse med lave trykkeoplag og mangelfuld litografisk kvalitet. Det er nødvendigt at fastgøre pulveret ved varmefix-ering, at anvende pressetryk eller at anvende opløsende væsker og eventuelt yderligere varme, hvilket yderligere gør fremgangsmåden iifordelagtig på grund af tidsforbruget og det forøgede apparative opbud.

Desuden kender man også fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1,117,391 med henblik på fremstilling af trykkeforme anvendelsen af fotoledende, organiske forbindelser i lagene af elektrofotografiske kopieringsmaterialer. Disse har en bærer, der er velegnet til trykkeformål. Det fotoledende lag består af en monomolekylær fotoleder og højmolekylære, alkaliopløselige stoffer. Den oplades på sædvanlig måde, belyses og fremkaldes med indfarvet harpikspulver. Harpiks-pulveret fixeres ved opvarmning til 100 til 250°C, derpå behandles laget med en alkalisk opløsning, hvorved de ikke billedførende lag fjernes ved opløsning» og der opstår en f 1 adt rykkef orm. Selvom denne fremgangsmåde er foreslået til folier af metaller, papir eller formstoffer, er en så billedtro gengivelse som muligt dog ikke sikret, fordi en termisk fixering af pulverbilledet ikke helt kan ude- 3 144838 lukke en dimensionsændring. Desuden er det apparative opbud til gennemførelse af den termiske fixering stadig en stor hindring for automatiseringen af en fremgangsmåde til fremstilling af trykkeplader.

Det er derfor opfindelsens formål at angive en fremgangsmåde til fremstilling af trykkeforme eller metalliske ætsebilleder af den i indledningen til krav 1 angivne art, hvilken fremgangsmåde kan gennemføres hurtigere og under anvendelse af simplere apparatur, som giver anledning til en mere billedtro gengivelse, som åbner vejen for automatisering, og som kan gennemføres ved en så lav temperatur som muligt, fortrinsvis ved stuetemperatur, uden det yderligere skridt, der omfatter fixeringen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er af den i indledningen til krav 1 angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Det har overraskende vist sig, at man kan gennemføre fremgangsmåden ifølge opfindelsen hurtigere og under anvendelse af simplere apparatur, at man kan gennemføre den ved lave temperaturer uden at gennemføre nogen fixering, og at der i henhold til fremgangsmåden ifølge opfindelsen frembringes en mere billedtro gengivelse.

Den ved de billedførende steder indtrædende hydrofobering opnås ved, at man som fremkalder anvender et stof, der på grund af sin kemiske konstitution har hydrofobe egenskaber og udviser en tilstrækkelig, god adhæsion til kopieringslaget og som i forhold til det lagfjernende middel er tungtopløseligt. Som fremkalder anvender man derfor en sådan, der som toner indeholder de i den kendetegnende del af krav 1 angivne, højmolekylære produkter af bituminøs, voksagtig eller harpiksagtig karakter.

I overensstemmelse dermed retter det i den kendetegnende del af krav 1 angivne fremkaldermateriale sig også efter sammensætningen af de lagfjernelsesopløsninger, der anvendes til fjernelse af kopieringslaget ved de ikke billedførende steder.

144838 4

Under anvendelse af opfindelsen opnår man, at det yderligere skridt, som omfatter fixering, f.eks. ved opvarmning eller .indbrænding ved et regulerbart temperaturområde, der er så konstant som muligt, e-limineres fuldstændigt, hvorved der nu foreligger en fremgangsmåde til fremstilling af trykkeforme, der på simpel og omkostningsbe-sparende måde kan gennemføres i forbindelse med ethvert egnet bæremateriale.

Hvis man f.eks. anvender formstoffolier, opnår man efter lagfjernelsen og bortætsningen af metallaget ved de billedfrie steder transparente billeder, ved hvilke billeds tedeme udmærker sig ved en høj optisk tæthed. De på underlaget opståede billeder foreligger derudover i den korrekte målestok. Ved hjælp af opfindelsen fremkommer der ialt en betydelig tidsmæssig og apparativ fordel, hvilket med henblik på automatiseringen af den totale metode er af udslaggivende betydning.

Man kender ganske vist fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1. 622.958 en metode til fremstilling af en toner til en flydende, elektro-fotografisk fremkalder, ved hvilken de enkelte tonerbestanddele indgår en kemisk reaktion ved forhøjet temperatur. Ved denne kendte teknik kan man opnå en fordelagtig fremstilling af kopier i henhold til den elektrofotografiske metode. Dette betyder, at toneren udøver en slutfunktion i den forstand, at den elektrofotografiske metode er afsluttet, når billedet er dannet og fixeret. Imidlertid begynder den tekniske vanskelighed først på dette stadium ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, idet det nemlig nu drejer sig om at få toneren til at adhærere så godt til det elektrofotografiske lag, at en fjernelse ved opløsning af den del af laget, der ikke er forsynet med toner, muliggøres. Dette problem har man ved fremstilling af trykkeforme hidtil løst ved, at man ved opvarmning til 100 til 250°C frembragte en fast forankring af harpikspulver, eller - som det fremgår af dansk patentansøgning nr. 2216/67 - ved, at man ved hjælp af det fordampede dispersionsmiddel frembringer en begyndende opløsningsvirkning. Den sidst angivne metode forudsætter dog på grund af tilstedeværelsen af 144838 5 endnu ikke fordampet opløsningsmiddel en længere opbevaringstid, indtil opløsningsmidlet er fordampet. Denne kendte metode er derfor også ufordelagtig i den forstand, at man enten må gennemføre et yderligere opvarmningstrin eller at den totale proces skal forlænges på en i teknisk henseende ufordelagtig måde. I modsætning dertil bringer man ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen blot ved stuetemperatur det latente, elektrostatiske billede i berøring med en fremkalder, der virker hydrofoberende på de billedførende positioner, som indeholder et nærmere specificeret, højmolekylært produkt, og samtidigt sørger for fremkaldelse og resistens over for lagfjernelsesmiddel.

Man kender ganske vist også fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.052.201 en fremgangsmåde til fremstilling af en litografisk plade, men toneren, der i henhold til denne kendte teknik nødvendigvis og i modsætning til, hvad der er tilfældet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, må bestå af tre komponenter, nemlig farvningsmateriale, asfalt og syntetisk harpiks, har udelukkende til opgave at frembringe en hydrofoberende effekt. En selektiv lagfjernelse i forbindelse med de ikke billed-førende positioner skal i modsætning til, hvad der er tilfældet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, ikke gennemføres i forbindelse med den kendte fremgangsmåde. Netop til dette fremgangsmådetrin stiller man dog vidtgående fordringer til en selvfixerende toner hvad angår opløsningsmiddelresistens og modstandsdygtighed mod mekanisk påvirkning, hvilket slet ikke er nødvendigt i forbindelse med den her omhandlede, kendte teknik.

I henhold til fremgangsmåden ifølge opfindelsen er fremstillingen af flad-, dyb-, høj- og silketrykkeforme samt af trykte kredsløb mulig både ad elektrofotografisk og ad elektrografisk vej.

De trykkeforme eller metalliske ætsebilleder, der ifølge opfindelsen fremstilles ad elektrofotografisk eller elektrografisk vej, er i princippet kendt. Anvendelsen af fotoledende, 144838 6 organiske stoffer i de elektrofotografiske lag og anvendelsen deraf i trykkeforme er kendt. Derved kan man som fotoledere især anvende sådanne, som udviser en eller flere dialkylaminogrupper.

Her skal især anføres heterocykliske forbindelser som oxdiazol-derivater, der fremgår af tysk patent nr. 1,058,836, i særdeleshed 2,5-bis-(4'-diethylamino-phenyl)-oxdiazol-l,3,4. Som yderligere velegnede fotoledere kan f.eks. anføres triphenylamin-derivater, højere kondenserede, aromatiske forbindelser såsom anthracen, benzokondenserede heterocycler, pyrazolin- eller imi-dazol-derivater. Hertil hører også triazol- samt oxazol-derivater, som beskrevet i de tyske patentskrifter 1,060,260 og 1,120,875. Yderligere er vinylaromatiske polymere, såsom polyvinylanthracen, polyacenaphthylen, polyvinylcarbazol samt blandingspolymerisater af disse forbindelser velegnet, hvis de er velgenet til en opløse-lighedsdifferentiering, eventuelt i forbindelse med et harpiksbin-demiddel. Til denne gruppe hører også polykondensater af aromatiske aminer og aldehyder, som kendt fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1,197,325.

Ved siden af disse anførte forbindelser, der i overvejende grad har p-ledende karakter, kan man også anvende n-ledende forbindelser. Disse såkaldte elektronacceptorer er f.eks. kendt fra tysk patent nr. 1,127,218.

Som harpiksbindemidler er hvad angår filmegenskaberne og adhæsionsstyrken natur- eller kunstharpiks velegnet. Ved valget deraf spiller foruden de filmdannende og elektriske egenskaber samt egenskaberne i forbindelse med adhæsionsstyrken på bæreunderlaget fremfor alt opløselighedsegenskaberne en særlig rolle.

Til praktiske formål er sådanne harpiksbindemidler særligt velegnet, der er opløselige i vandige eller alkoholiske opløsningsmiddelsystemer, eventuelt under syre- eller alkalitilsætning. Af fysiologiske og sikkerhedsmæssige årsager er aromatiske eller alifatiske, let brændbare opløsningsmidler ikke velegnet. Harpiksbindemidler, 144838 7 der fortrinsvis anvendes, er herefter sådanne højmolekylære stoffer, som bærer grupper, der frembringer alkaliopløselighed. Sådanne grupper er f.eks. syreanhydrid-, carboxyl-, phenol-, sulfonsyre-, sulfonamid- eller sulfonimidgrupper. Fortrinsvis anvendes harpiks-bindemiddelsy s terner« Blandingspolymerisater med anhydr idgrupper kan anvendes med ganske særligt godt resultat, fordi ledningsevnen af det elektrofotografiske lag i mørke er ringe på trods af god alkaliopløselighed.

Ganske særligt velegnet er blandingspolymerisater af styren og male-insyreanhydrid, såsom f.eks. de, der er kendt under navnet "Lutron"^. Også phenolharpikser, såsom, f .eks. de, der sælges under navnet "Alnovol" ^ , har vist sig velegnet.

Kopieringslaget i den som udgangsmateriale tjenende, elektrofotografiske trykkeform kan desuden på kendt måde indeholde sensibili-satorer. Disse bliver tilsat til kopieringslaget i små mængder, ca.

0.001 til ca. 1 %, beregnet i forhold til fotolederandelen. Velegnede sensibilisatorer, der i det væsentlige udgøres af farvestoffer, er f.eks. beskrevet i belgisk patent nr. 558,078.

Til laget med høj Ohm-værdi kan man bruge de i sammenhæng med de elektrofotografiske lag beskrevne harpiksbindemidler. Kravene til disse lag hvad angår egenskaberne er de samme som ved fotolederlagene, hvorved fotoledertilsætningen falder bort.

Som lagbærer for den som udgangsmateriale tjenende elektrofotografiske eller elektrografiske trykkeplade kan man anvende samtlige de materialer, der er kendt til dette formål, f.eks. aluminium-, zink-, magnesium-, chrom- eller kobberplader, hvis overflader kan være forbehandlet; men også celluloseprodukter, såsom cellulosehydrat-, celluloseacetat- eller cellulosebutyratfolier er velegnet. Endvidere kan man anvende papir eller formstoffolier, der er gjort overfladisk hydrofile og elektrisk ledende, samt laminerede materialer af papir eller folie og metal; også flermetalfolier kommer i betragtning.

U4838 8

Til fremstilling af metalliske etsebilleder anvender man metalliserede formstofbærere i form af folier eller plader, hvorved metallaget kan påføres ved pådampning, pålaminering eller ved kemisk eller galvanisk udskillelse.

Tonerne i de fremkaldere, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge oprindelsen, jævnfør de i den kendetegnende del af krav 1 opregnede materialer, er hydrofobe eller på grund af lagfjernelsesopløsningen vanskeligt befugtelige stoffer, de adskiller sig hvad angår opløselighedsegenskaberne i høj grad fra kopieringslaget, de er vanskeligt opløselige i lagfjernelsesopløsningerne, der opløser kopieringslaget ved de ikke billedførende positioner, og de besidder desuden en god adhæsion over for kopieringslaget og derudover en god afdækkende virkning over for billedpositionerne. Det har vist sig, at særligt velegnede stoffer inden for de i den kendetegnende del af krav 1 opregnede materialer er syntetisk estervoks med forsæbningstal mellem 130 og 150 og dråbepunkter mellem ca. 75 og 90°C, hårdparaffin med et blødgøringsområde mellem ca.

50 og 70°C, carnaubavoks og højvakuumbitumen med et blødgøringsområde mellem ca. 130 og ca. 150°C.

Fremkaldelsen med de angivne stoffer kan foretages ad tør vej eller i form af dispersionsfremkaldere som flydende fremkaldelse. Fortrinsvis anvendes flydende fremkaldelse, idet man gør brug af en fremkalder, der består af en flydende fase med høj Ohm-værdi og en deri dispergeret, fast fase. Den flydende fremkaldelse har vist sig at være særligt godt anvendelig på grund af den rene, støvfrie arbejdsmåde og den gode, fotografiske opløsning.

Fremkalderen består af et dispergeringsmiddel, af fremkaldersubstansen og af hjælpemidler til dispergering og til styring af opladningen af fremkaldersubstansen. Fremstillingen og anvendelsen af velegnede hjælpemidler er kendt fra tysk fremlæggelsesskrift nr.

1.047.616.

Som dispersionsmidler anvendes væsker, der ved stuetemperatur ikke opløser de faste faser, f.eks. en isoparaffin med et kogepunktsin 144838 9 terval mellem 185 og 210°C. Arten af ladningen af den dispergerede fase afhænger af egenskaberne af det dispergerede stof selv og af det ønskede dispergeringsmiddel.

Som en fordelagtig fremgangsmåde til fremstilling af fremkalderdispersioner på voksbasis kan anføres opløsningen af fremkaldersubstansen i dispergeringsmidlet i varmen og den påfølgende bratkøling til stuetemperatur, hvilket fører til en findelt voksdispersion, hvis velegnethed er fremragende.

Påføringen af fremkalderen kan foretages på kendt måde, f.eks. ved neddypning eller valsepåføring, hvilket foretrækkes til en automatisering, i tilfælde af den flydende fremkalder.

Efter fremkaldelsen af det latente, elektrostatiske billede adhæ-rerer fremkaldersubstansen billedmæssigt til kopieringslaget. Derpå følger påføringen af lagfjernelsesmidlet.

Opløsningerne af lagfjernelsesmidlet påstryges over laget, f.eks. med en vattot. Pladerne kan også neddykkes direkte i det flydende lagfjernelsesmiddel. En foretrukken udførelsesform er påsprøjtning med flydende lagfjernelsesmiddel. Også på tilsvarende måde konstruerede apparater, f.eks. sådanne med valser til væskepåføring, er velegnet. Man opnår herved den til offset-trykket ønskede differentiering i hydrofile og oleofile områder, hvorved billedstederne repræsenterer de oleofile områder.

Sammensætningen af velegnede opløsninger af lagf jemelsesmiddel er i og for sig kendt fra tysk patent nr. 1,117,391. Som opløsninger af lagfjernelsesmiddel, der er særligt godt egnet til den foreliggende opfindelse, anvender man alkoholblandinger, hvortil der er tilsat alkali i form af natriummetasilicat eller ethanolamin. En 5% vandig phosphorsyreopløsning er f.eks. velegnet som sur lag-fjernelsesmiddelopløsning.

I tilslutning til behandlingen med opløsningen af lagfjernelsesmiddel skyller man med fordel trykkeformen efter med vand og kan even- 10 U4838 tuelt yderligere forbedre de hydrofobe egenskaber ved overgnidning med fortyndet phosphor syreopløsning. Efter indfarvning med fed farve kan derpå kendt måde trykkes i fladtrykkemaskiner (offset-metode).

Det er dog også muligt at fremstille trykkeforme til højtryk og eventuelt også til dybtryk ved efterfølgende eliminerende opløsning af det fritlagte bsremateriale.

Den eliminerende opløsning kan foretages i ætsemaskiner, der arbejder med et eller flere trin, og som er kendt til dette formål. Ved anvendelse af flermetalbæremateriale ætses der i henhold til de i kemigrafien sædvanlige metoder. Trykkeforme, der er fremstillet i henhold til fremgangsmåden ifølge opfindelsen, giver anledning til fremkomsten af meget store trykkeoplag.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med de følgende eksempler.

Eksempel 1 På en overfladisk rugjort, ca. 100 yu tyk aluminiumfolie påføres en opløsning af 10 g 2-vinyl-4-(2'-chlorphenyl)-5-(4"-diethylamino-phenyl)-oxazol, 10 g af et blandingspolymerisat af styren og male- insyreanhydrid med et blødgøringspunkt på 210 °C og 20 mg Rhodamin FB i 235. ml glycolmonomethylether og 65 ml butylacetat. Efter afdampningen af opløsningsmidlet oplades det opståede fotolederlag negativt til 400 Volt ved hjælp af en corona og belyses i et tilbageforstørrelsesapparat gennem et dianegativ.

Belysningstiden andrager ved anvendelse af en 100 W glødelampe og en blænderindstilling på 8 tredive sekunder ved en forstørrelse på 1:5. Det latente billede fremkaldes med en væskeformig toner, som fremkommer, når man foretager en findispergering af 1 g af en syntetisk estervoks med et forsæbningstal på 130 - 150 og et dråbepunkt på 81 til 86° ("Esterwachs KP")i en opløsning af 2 g af en pentaerythritharpiksester som hjælpemiddel til dispergering (f.eks. "Pentalyn" ® H) i 20 ml af en isoparaffin og fortynder med 144838 11 1000 ml af en Isoparaffin med et kogeinterval fra 185°-210°C. Til fremkalderen tilsætter man 0,5 g sojalecithin som styremiddel.

Den fremkaldte plade omdannes til en trykkeform, idet den i et minut neddykkes i en opløsning af 35 g natriumsilicat i 140 ml glycerol, 550 ml e.thylenglycol og 140 ml ethanol og derpå af skylles med en vandstråle under let børstning. Ud fra den negative mikrofilmoptagelse fremkommer der en positiv trykkeform.

Eksempel 2

Man går frem som beskrevet i eks. 1, blot anvender man i stedet for den syntetiske estervoks som fremkaldersubstans en phenolharpiks.

Man fremstiller fremkalderen, idet man fremstiller en fin dispersion af 1 g af en phenolformaldehydharpiks med et smeltepunkt på 75 - 83°C i en kuglemølle i en opløsning af 1,5 g af en pentaery-thritharpiksester i 70 ml af en isoparaffin, fortynder med 1000 ml af en isoparaffin med et kogepunktsområde mellem 185 og 210°C og tilsætter 0,2 g sojalecithin som styremiddel.

Eksempel 5

En opløsning af 15 g af et kondensationsprodukt af N-ethylanilin og formaldehyd, 0,41 g dibromravsyre og 0,15 g Rhodamin FB i 40 ml toluen, 20 ml trichlorethylen og 25 ml methanol påføres på en ad mekanisk vej rugjort aluminiumfolie. Efter fordampningen af opløsningsmidlet opnår man et fotolederlag, der ved hjælp af en corona oplades i mørke til 350 Volt negativ spænding. Den opladede folie belyses derpå i et reprokamera ca. 2 minutter og fremkaldes derpå med en flydende toner, der hydrofoberer de billedførende positioner og afdækker mod påvirkningen af lagf jemelsesmiddel. Den flydende toner fremkommer ved, at man frembringer en fin dispersion af 1 g af et hårdparaffin med et blødgøringsområde mellem 50 og 62°C i en opløsning af 2 g af en pentaerythritester i 20 ml af en isoparaffin, og at man fortynder med 1000 ml af en isoparaffin med 12 146838 et kogepunkt mellem 185 og 210°C. Den fremkaldte plade bades derpå 15% vandig phosphorsyre i ca. 2 minutter. Den på de billedfrie steder opløste fotoleder afskylles med vand.

Eksempel 4 På en aluminiumpådampet polyesterfolie med en tykkelse på ca. 100^u påfører man en opløsning af 10 g 2,5-bis-(4’-diethylaminophenyl)- 1,3,4-oxdiazol, 10 g af et blandingspolymerisat af styren og male-insyreanhydrid med et blødgøringspunkt på 210 °C og 20 mg Rhodamin FB i 300 ml glycolmonomethylether. Den med et lag forsynede folie oplades ved hjælp af en corona til ca. 400 Volt negativ spænding og belyses i kontakt med et filmforlag med en 100 ¥ glødelampe i en afstand af 65 cm i 3 sekunder. Der fremkaldes med en flydende fremkalder, som fremkommer ved, at man opløser eller dispergerer 1,5 g af et højvakuumbitumen ("Bitumen D 130-140 HVB") med et blødgøringspunkt på 130 til 140°C og 6,5 g af en pentaery-thritharpiksester i 1000 ml af en isoparaffin med et kogeområde mellem 185° og 210°C. Fotolederlaget fjernes på de steder, der ikke er dækket af bitumen, med en opløsning af natriummetasilicat, som beskrevet i eks. 1. Til fjernelse af det ca. lyU tykke aluminiumlag ved de billedfrie steder bades folien i 2 n natronlud. Der fremkommer et .godt af dækkende diapositiv af forlaget.

Eksempel 5 .

Med lige så godt resultat kan man i stedet for en aluminiumpådampet folie anvende en ad kemisk vej forniklet polyesterfolie. Til fjernelse af nikkellaget efter billedfrembringelsen anvender man et kommercielt nikkelætsemiddel.

Eksempel 6

Man anvender en med et fotolederlag forsynet aluminiumfolie, hvis fremstilling er beskrevet i eks. 1. Folien oplades i mørke ved hjælp af en corona til 400 Volt negativ spænding og belyses i et reprokamera i ca. 20 sekunder.

144838 13

Folien, der bærer et latent ladningsbillede, fremkaldes derpå i en dispersion af 1 g kollophonium i en opløsning af 2 g af en penta-erythritharpiksester i 1 000 ml af en isoparaffin med et kogeområde mellem 185 og 210°C, hvortil der som styremiddel tilsættes 0*2 g zirconyllinoleat.

Omdannelsen af den fremkaldte plade til en trykkeform foregår som beskrevet i eks. 1.

Eksempel 7

Man oplader den i eks. 1 beskrevne aluminiumfolie, der er forsynet med et lag af fotoleder, til 400 Volt negativ spænding ved hjælp af en corona og belyser i kontakt med et diapositiv (filmforlag). Belysningstiden andrager 3 sekunder under anvendelse af en 100 W glødelampe i en afstand af 65 cm. Man fremkalder det opståede, latente ladningsbillede med en flydende fremkalder, som fremstilles ved, at man foretager en fin dispergering af 0,3 g af en hvidble-get, voksfri pulverschellack med et smeltepunkt på63°C i en opløsning af 0,4 g af en pentaerythritharpiksester i 1000 ml af en isoparaffin med et kogeområde 185 - 210°C. Til fremkalderen tilsætter man 3 ml af en 6 % opløsning af zirconyllinoleat som styremiddel.

Den fremkomne plade omdannes til en trykkeform på den i eks. 1 beskrevne måde ved eliminerende opløsning af de billedfrie positioner ved hjælp af en natriummetasilicatopløsning.

Eksempel 8

Man går frem som angivet i eks. 7. I stedet for at foretage «η f lydende fremkaldelse fremkalder man det latente ladningsbillede med en tør toner. Til dette formål blander man 6 g af et hvidbleget, voksfrit pulverschellack med et smeltepunkt på 63°C med 100 g Jernpulver med en partikelstørrelse mellem 75 og 150yum. Denne blanding påfører man på pladen ved hjælp af en magnetbørste på den måde, der sædvanligvis anvendes i elektrofotografien. Efter frem

Claims (2)

144838 14 kaldelsen af det latente ladningsbillede neddykkes pladen i en opløsning, der indeholder et lagfjernelsesmiddel, i henhold til den i eks. 1 angivne beskrivelse, og omdannes derved til en trykkeform. Eksempel 9 På en overfladisk rugjort 100yu tyk aluminiumfolie påføres der ad maskinel vej en opløsning af 6 g af et blandingspolymerisat af styren og maleinsyreanhydrid med et blødgøringspunkt på 210°C i 74 ml glycolmonomethylether og 20 ml butylacetat. Efter afdampning af opløsningsmidlet oplades den med et lag forsynede folie under en i billedmæssig henseende udstanset aluminiumfolie som skabelon ved hjælp af en corona, således at de billedførende positioner udviser et overfladepotential på 300 Volt negativ ladning. Ladningsbilledet fremkaldes derpå med en flydende toner, som man fremstiller, når man dispergerer 0,5 g carøaubavoks i en opløsning af 1 g af en pen-taerythrithårpiksester i 10 ml af en isoparaffin og derpå fortynder dispersionen med en opløsning af 0,3 g zirconyl-2-ethylhexoat i 1000 ml af en isoparaffin med et kogeområde mellem 185 og 210°C. Den med toner behandlede folie omdannes derpå som beskrevet i eks. 1 til en trykkeform. Patentkrav :

1. Fremgangsmåde til fremstilling af trykkeforme eller metalliske ætsefailleder ad elektrofotografisk eller elek-trografisk vej, hvorved man udsætter et optegningsmateriale bestående af en lagbærer og et derpå foreliggende fotoledende eller højohmisk lag for opladning, billedmæssig belysning eller billedmæssig opladning, fremkalder med en fremkalder til et tonerbillede og fjerner laget med et lagfjernende middel ved de tonerbilledfrie positioner, og eventuelt ætser den blotlagte bæreoverflade, kendetegnet ved, at man anvender en fremkalder, der som toner indeholder højvakuumbitumina, naturlige eller syntetiske estervokser, hårdparaffiner, phenolformaldehydharpikser, kolophonium eller pulvershellak, alene eller i blanding.