DK147035B - Hudplade - Google Patents

Description

147035

Den foreliggende opfindelse angår en hudplade (skin barrier) af den i krav l's indledning angivne art, bestående af et lag klæbemateriale, på den ene side af dette en ikke-klæbende vandtæt film og på den anden side eventuelt et aftageligt beskyttelsesdække.

Hudpladen ifølge opfindelsen er anvendelig til bl.a. bandageringsformål, specielt på bevægelige legemspartier såsom led eller på legemspartier med former stærkt afvigende fra den plane, hvor den slutter sig til legemsoverfladens krumning; endvidere til beskyttelse af hudpartier og til tætning omkring legemsåbninger, specielt omkring udstående legemspar- 2 147035 tier såsom colostomier, ileostomier og urostomier.

Der kendes forskellige hudplader og lignende materialer til disse og lignende formål, og faalles for dem alle er at de er klæbende til huden. Derimod er de ikke alle forsynet med vandtæt film. De lider alle af forskellige ulemper. Således kendes fra USA-patentskrift nr. 3.339.546 en hudplade, i skriftet benævnt bandage, der er beregnet til at kunne hæfte til fugtige overflader; der sigtes især til mundhulen. Denne kendte bandage består af en vanduigennemtrængelig film til hvis ene side der er fastgjort et klaabrigt, gummiagtigt binderpræparat bestående af en blanding af et vandopløseligt eller kvældbart hydrokolloid, fx polyvinylalkohol, pulveriseret pektin, gelatine eller karboxymetylcellulose, og en vanduopløse-lig, viskos, gummiagtig elastisk binder, fx naturgummi, sili-kongummi, polyuretangummi eller især polyisobutylen. Bandagen ifølge USA-patentskrift nr. 3.339.546 er uelastisk, men i nogen grad plastisk, og binderpræparatet har nærmest karakter af en højviskos væske, mens filmen beskrives som polyætylen, der er uelastisk. Materialet er hårdt og behøver væsentlig kraft for at blive deformeret, det har meget lav brudforlængelse og vender ikke tilbage til den oprindelige form efter deformering. Da det er højviskost, følger det kun delvis legemsbevægelser når det er anbragt på bevægelige steder, og bruges det til tætning omkring ostomier, er der risiko for lækning. Ved anvendelse af en bandage som denne til stærkt krumme legemsdele, fx en hæl, anbefales det at skære et antal hak i kanten af en rund bandage, så den kan følge legemsdelens runding; uden hakkene vil bandagen slå rynker eller gå itu; hvis den søges deformeret. Hydrokolloidet i den netop beskrevne bandage sikrer at den kan hænge fast i og bevare kontakt med fugtige, fx svedige overflader Til at forbedre vedhængning og give en ønsket konsistens kan der eventuelt indgå en mineralsk olie eller vaseline; den viskose gum-miagtige binder giver tørvedhængning og kohærens.

Fra USA-patent nr. 3.908.658 kendes et lukke- og tætningsmiddel til stomier, også egnet til at klæbe stomi-ud-tømningsposer til huden, som er vanduopløseligt og i det væsentlige sammensat af et trykfølsomt adhæsions-gellegeme med 3 147035 ensartet overflade og indre vedhængningsegenskaber, kohæsionsstyrke der giver elasticitet, flexibilitet, og sammentrykkelighed og manuel æltelighed, hvilken gel i hovedsagen består af en blanding af mineralolie, styren-isobutylen copolymer og ætylen-vinylacetat copolymer. Præparatet indeholder ikke typisk hydrokolloider, men der kan indgå hydrofile stoffer som prægelatineret stivelse. Dette præparat har lignende u-lemper som klæbematerialet i bandagen ifølge USA-patentskrift nr. 3.339.546, men har dog højere brudforlængelse.

For at afhjælpe disse ulemper er der i dansk patentansøgning nr. 2275/78, svarende til USA-patentskrift nr.

4.231.369,foreslået et lukkemateriale til ostomisystemer, som yder lav modstand mod hurtig deformering og har hurtig tilbagevenden til den oprindelige form efter deformering, og som består af en formet, gelagtig blanding af et hydrokolloid dispergeret i en kontinuerlig fase bestående af en fysisk tværbundet elastomer, nemlig en styren-olefin-styren blokco-polymer (eller eventuelt en ætylen-propylen blokcopolymer) og et kulbrintegel-klæbriggørelsesmiddel samt eventuelt tillige et olie-strækkemiddel og en antioxidant.

Dette lukkemateriale, der eventuelt også kan bruges som hudplade til andre formål, er udmærket elastisk og flexi-belt (hvormed her menes bøjeligt ud af planet) , det klæber godt til huden og følger godt dens bevægelser såvel som ledbevægelser, blot ikke bevægelserne er for store. På grund af hydrokolloidet absorberer materialet sekreter. Ved store bevægelser, fx når materialet bruges som eller i bandager ved led, kan der dog ske adhæsionsbrist. Særlig kan sådanne adhæsionsbrist opstå hvor materialet bruges som hudplade forsynet med en vandtæt film på den bort fra huden vendte side, idet normale film til formålet er flexible, men uelastiske. Specielt kan adhæsionsbrist indtræde hvis materialet opsuger megen fugt, især hvis opsugningen sker uregelmæssigt. En uregelmæssig fugtoptagelse kan fx ske ved anvendelse som hudplade over væskende sår, hvor selve såret vil afgive megen væske, de umiddelbare omgivelser mindre, nemlig kun sved. Uregelmæssig fugtoptagelse kan fx også ske ved anvendelse af materialet som tætningsskive omkring stomier, hvor partierne 4 147035 nærmest stomien optager væske fra tarmudtømningerne og de lidt fjernere partier kun optager sved.

Ved væskeoptagelse i det kendte materiale medfører den at materialet udvider sig i hovedsagen ensartet i alle tre dimensioner (længde- og tværretning, tykkelse), og det medfører at der vil være tendens til at materialet rynker og slipper klæbeforbindelsen med huden i de områder hvor fugtoptagelsen er størst. Ved anvendelse omkring stomier vil der således komme rynker i klæbe- eller lukkematerialet lige omkring selve stomiåbningen, hvilket kan give anledning til alvorlige hudgener fordi de ofte meget aggressive (enzymholdige) tarmvæsker herved kommer i berøring med huden. Også ved ‘jævn fugttilførsel har det netop beskrevne kendte lukkemateriale tendens til at slippe huden delvis og danne rynker og folder, især ved anvendelse som bandage på led på grund af den tredimensional udvidelse, kombineret med dækfilmens normale uelastiske egenskaber. Vedhæftningen til huden er svagere end de kræfter, der bevirker den tredimensionale udvidelse.

Det har nu overraskende vist sig at den særlige ulempe med den tredimensionale udvidelse og deraf følgende rynken kan afhjælpes ved den kombinerede forholdsregel at man på den ene side nedsætter elasticiteten af det klæbemateriale, der er angivet i dansk patentansøgning nr. 2275/78 (US patentskrift nr. 4.231.369) og på den anden side binder dette klæbemateriale til en elastisk film. Det har_også overraskende vist sig at denne nedsættelse af elasticiteten af klæbematerialet kan opnås ved hjælp af et blødgøringsmiddel for den styren-olefin-styren blockcopolymer, der udgør klæbematerialets elastomere komponent, eller i det mindste er blødgøringsmiddel for elastomerens hårde styrenblokke; fortrinsvis anvendes der et stof som er blødgøringsmiddel for begge slags blokke. Når et således blødgjort materiale absorberer fugt, vil det være i stand til at "flyde" internt, hvilket vil sige at de kræfter, der bevirker den tredimensionale ekspansion, bliver svagere fordi den indre flydning kan omforme den tredimensionale ekspansion til en ekspansion der i hovedsagen kun sker i én dimension, forudsat omstændighederne begunstiger dette; og netop denne 5 147035 virkning begunstiges af at klæbematerialet er bundet til den elastiske film.

Det skal i denne sammenhæng nævnes at der i US patentskrift nr. 2.703.573 er angivet en selvklæbende bandage der er forholdsvis ikke-klæbende til menneskehud og som har en strimmel af vævet materiale belagt med en emulsion af styren-latex og et klæbriggørende middel (tackifier), hvilket klæbrig-gørende middel i det væsentlige består af en emulsion af polystyren eller en copolymer af styren og et opløsningsmiddel-blødgøringsmiddel eller fx polyætylenglykol—di-2-ætylhexoat; emulsionen kan eventuelt også være en emulsion af styrenlatexen og et emulgeret opløsningsmiddel-blødgøringsmiddel, fx dioktyl-adipat. Det er bemærkelsesværdigt at dette kendte produkt er forholdsvis ikke-vedhæftende til menneskehud, i modsætning til det foreliggende produkt, der nødvendigvis skal være vedhængende på hud. Da det kendte materiale er forholdsvis ikke-vedhængende, foreligger der ikke noget problem med at miste klæbekontakt med huden lokalt. Skulle det eksistere for det kendte materiale, kunne det ikke løses med de i skriftet anviste forholdsregler; grunden hertil er at det stof, der blød-gøres ifølge skriftet, er en styrenlatex, dvs. et homogent materiale bortset fra mulige variationer i molekylvægten (polymerisationsgraden) , navnlig i tørret tilstand når det ikke længere er en latex. Blødgøringsmiddel-emulsionen ifølge patentskriftet virker som klæbriggørende middel (tackifier) og har det udtrykkelige formål at bevare materialets selv-kohæsion ved tørring, dvs. at gøre det muligt for de emulgerede partikler eller smådråber af styrenlatexen at forene sig, ved fjernelse af latexens vandfase, til dannelse af en kohærent masse som er forholdsvis ikke-vedhængende og fri for klæbrighed.

I klæbematerialet ifølge den foreliggende opfindelse er det derimod blødgøringsmidlets formål at blødgøre et heterogent materiale, styren-olefin-styren blockpolymeren, hvis blokke er gensidigt inkompatible, så klæbematerialet kan "flyde" internt.

Såfremt der bruges en styrencopolymer i det i US patentskrift nr. 2.703.573 omhandlede materiale, er den en del af blødgøringsmiddelemulsionen (klæbriggørelsesmidlet) og ikke en del af den komponent der blødgøres. Bortset fra det, fremgår det ikke af skriftet hvad styren kan være copolymeriseret med til dannelse af styrencopolymeren.

147035 6 I overensstemmelse med det anførte er hudpladen ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den ikke-klæbende vandtætte film er en elastisk film og ved at der i den kontinuerlige fase (I) af klæbematerialet tillige indgår en polær blødgører for elastomeren, der er kompatibel med mindst dennes styrenblok-ke og sænker glasovergangstemperaturen for styrenblokkene i elastomeren.

Den elastiske film yder sammen med det vedhæftede klæbe-materialelag uden beskyttelsesdække lav modstand mod hurtig deformering og har efter deformering hurtig tilbagevenden til i hovedsagen den oprindelige form.

Klæbelaget er deformerbart under indflydelse af svage og hurtigt virkende kræfter, har altså lav elasticitetsmodul og stor forlængelse. Det har meget ringe flydning. Med betegnelsen at elastomeren skal være fysisk tværbundet menes at tværbindingerne i den polymer, hvoraf den består, ikke er af kemisk (kovalent) natur, men af fysisk natur, hvilket betyder at der er områder eller domæner inde i elastomeren som har høj krystallinitet, dvs. områder med høj glasovergangstemperatur. Netop den egenskab hos elastomeren bevirker hos det fra USA-patentskrift nr. 4.231.369 kendte materiale, at det ved fug-tighedsoptagelse udvider sig stort set ensartet i alle tre dimensioner. Det har overraskende vist sig at en begrænset plasti-ficering af de fysiske tværbindinger i elastomeren med den polære blødgører (plastificeringsmiddel), der skal være kompatibelt med elastomerens styrendomæner, medfører at opsugning af fugt i klæbematerialet i brug overvejende giver sig udtiyk i dimensionsøgning i tykkelsesretningen og kun meget ringe udvidelse i de to andre dimensioner. Derved undgås den rynken af klæbematerialet, som er omtalt foran, selv ved høj væskeoptagelse, og altså også at vedhæftningen glipper for dele af klæbematerialet. Specielt opnås det at tætningsproblemer ved anvendelse af materialet til stomi-klæbe- og-tætningsskiver undgås. Den af blødgøringsmidlet bevirkede mindre elasticitet og højere plasticitet af materialet, der kan give det tendens til nogen grad af permanent formforandring eller "set" efter deformering, modvirkes af at den vandtætte film er elastisk, således at kombinationen klæbelag-film har de ønskede egenskaber med hensyn til lavt elasticitetsmodul og ringe eller ingen permanent formfor- 7 147035 andring eller "set" efter deformering.

Som følge heraf er hudpladen ifølge opfindelsen ikke blot egnet til tætte- og hæfteskive for ostomiposer og andre ostomilukker, men også til bandageringsformål hvor hud, slimhinder eller sår skal beskyttes mod de umiddelbare omgivelser såsom tarm-, sår- eller kirtelsekreter eller mod bakterieangreb, luftens indvirkning, fordampning, lys, stød og tryk.

Hvis hudpladen skal bruges i forbindelse med fx tekstilbandager kan skift af disse ske uden forstyrrelse af hudens eller sårets overflade, idet hudpladen efterlades på huden ved skiftet, og iøvrigt vil den i sig selv begrænse bandageskift til et minimum. Materialet er hud- og sårvenligt, og på grund af de elastiske egenskaber kan det i mange tilfælde bevirke sammentrækning af sårrande og overflødiggøre anvendelse af klemmer, hvilket kan bevirke en mindre synlig sårheling end ellers. Ved anvendelse omkring bevægelige legemsdele, fx led, eller på bløde legemspartier, der fx er udsat for at danne folder, bevares bevægeligheden, og hudpladen følger bevægelserne. Hudpladen tætter godt omkring udstående legemsdele, fx stomier.

Som elastomer bruges som nævnt styren-olefin-styren. blokcopolymerer. Det er A-B-A blokcopolymerer med polystyren-endeblokke som er termodynamisk uforenelige med polyolefingum-mi-midterblokkene. Der er følgelig faseadskillelse i fast tilstand. Polystyrenet udgør ca. en tredjedel af molekylet, og hårde polystyrendomæner er derfor en slags diskontinuerlig fase fordelt i en gummimatrix. De hårde områder udgør de fysiske tværbindinger som binder enderne af molekylerne sammen til et netværk der minder om det der dannes af en konventionel vulkaniseret gummi (kautsjuk). Som følge af at blokcopolyme-rens høje kohæsionsstyrke stammer fra de fysiske tværbindinger {i stedet for fra kemiske tværbindinger som i vulkaniserede materialer), er den let at bearbejde. I sammenligning med-konventionelle gummier har styren-olefin-styren blokcopolymererne lave molekylvægte, for A-blokkene omkring 2000-100.000 og for B-blokkene omkring 25000-200.000. Indholdet af styrenenheder er normalt under 40%. Disse blokcopolymerer har to glasovergangstemperaturer, den ene under, den anden væsentligt over stuetemperatur.

8

U703B

De alifatiske blokke kan være baseret på Ex isopren, bu-tadien, andre kortkædede alkadiener eller alkener såsom blandinger af ætylen og butylen, eller polyisobutylen. Det har vist sig at elastomeren særlig hensigtsmæssigt er en styren-isoprenstyren blokcopolymer. Meget velegnet erdet materiale der går i handelen under varemærket "Cariflex" 'S'Tr-lKn, der indeholder ca. 28 vægt% styrenenheder.

Som plastificeringsmiddel for helst begge elastomerens typer blokke, men især for de hårde styrenblokke, skal der være en polær blødgører til stede. Dette plastificeringsmiddel skal . specielt sænke den højeste af glasovergangstemperaturerne. Der kan i princippet bruges en række stoffer med i væsentlig grad polær natur, således fx nafteniske olier, der dog bør undgås, fordi de kan være cancerogene og/eller allergogene dvs. allergifremkaldende. Som blødgører, der er kompatibel med elastomerens styren- og olefindomæner bruges ifølge opfindelsen dels særligt hensigtsmæssigt en ester af en poly-ætylenglykol eller polypropylenglykol, eller en ester af en dieller polybasisk karboxylsyre med en fortrinsvis alifatisk alkohol. Velegnede er især estere af sådanne syrer, der er fuldt forestret med alifatiske monovalente alkoholer, navnlig sådanne med 6-12 kulstofatomer. Specielt velegnede er dioktyladipat og dioktylftalat, og af disse foretrækkes ifølge opfindelsen dioktyladipat, dels fordi det har vist sig at give de bedste resultater med hensyn til moderat nedsættelse af elastomerens elasticitet, dels som følge af en generel tendens til at foretrække alifatiske frem for aromatiske forbindelser til materialer til brug på menneskelegemet.

Af samme grund undgås estere af de nævnte syrer med fenoler.

Klæbeharpiksen er nødvendig for at give den fornødne vedhængning til huden og indgår som integreret bestanddel af den kontinuerlige fase.

Antioxidanten er nødvendig for at bevare elastomerens egenskaber; nogle i handelen gående elastomerer af den angivne type indeholder iøvrigt antioxidant fra fabrikantens side. Typen af antioxidant er ikke kritisk, og almindelige referenceværker vil give eksempler. Velegnede antioxidanter er butylere-de hydroxytoluener såsom metylen-bis-(4-metyl-6-t-butylfenol) eller l-hydroxy-2,6-di-t-butyl-4-metylbenzen.

Der kan eventuelt udover det foran beskrevne plastificeringsmiddel være et olie-strækkemiddel til stede. Det er i 9 1Λ7035 hovedsagen inkompatibelt med elastomerens styrendomæner, men foreneligt med den bløde olefindel. Som olie-strækkemiddel kan især bruges paraffinske olier eller vaselin. Eventuelt kan der bruges vegetabilske olier, men da de er af noget polær natur kan de også virke på s ty rendomænerne og dermed øge virkningen af plastificeringsmidlet i ikke fuldt overskuelig grad; de undgås derfor helst.

Den diskontinuerlige fase består af hydrokolloidet.

Dets formål er først og fremmest at sikre hudpladens vedhæftning til hud og slimhinder også når de er fugtige. Det er velkendt at konventionelle plastre mister- grebet og vedhængningen til huden når de udsættes for fugt.

Hydrokolloidet skal være i stand til at kvælde hurtigt under indvirkning af vand, og at transportere vand hurtigt. Det skal fortrinsvis også være opløseligt i vand. Velegnede hydrokolloider er karboxymetylcelluloser og karboxyme-tylstivelser og alkalimetalderivater deraf, polyvinylalkohol, gelatine, pulveriseret pektin, plantegummier såsom guargummi, gummi arabicum, johannesbrødgummi, karaya, højmolekylære polyætylen- eller propylenglykoler, polyoxymetylen og lignende polymerer. Navnlig foretrækkes natriumkarboxymetyl-cellulose, også en blanding af natriumkarboxymetylcellulose og guargummi i vægtforholdet ca. 36:16 er velegnet.

I den kontinuerlige fase eller som en yderligere dispers fase kan der indgå additiver med forskellige hudvenlige og/eller terapeutiske formål. Sådanne additiver kan fx være pH-kontrolleringssystemer såsom natrium-, kalium- eller magniumcitrater, eller bakteriocider, bakteriostater, fungicider og fungistater samt specielle proteinstoffer som måtte kunne medvirke til hurtig sårheling, fx kollagen.

Som anført er det vigtigt at den vandtætte film er elastisk. Forholdsvis få plastfilmmaterialer er elastiske, men velegnede film til formålet består af polyuretan, styren-isopren-copolymerer, styren-butadien blokcopolymerer, butadien-gummier, isoprengummier, neoprengummier, silikongummier, butylgummier, kloroprengummier eller blandinger deraf. Ifølge opfindelsen foretrækkes i særlig grad at den vandtætte elastiske film er en polyuretanfilm.

Mængdeforholdene mellem de forskellige komponenter kan variere inden for ret vide grænser. Mængden af elastomeren er dog normalt noget højere end i det fra USA-patent nr.

10 147035 4.231.369 kendte materiale og andrager 10-40% af klæbelagets vægt, fortrinsvis 20-40%. Ifølge opfindelsen kan mængden af kontinuerlig fase i klæbematerialet være 45-90, fortrinsvis ca. 70%, og mængden af blødgører for begge elastomerens domæner være 2-12, fortrinsvis ca. 9% af hele klæbemate-rialevægten. Særlig hensigtsmæssigt kan sammensætningen af kæbematerialelaget udtrykt i vægt% være: elastomer 10-40%, fortrinsvis 20-40%; klæbeharpiks 15-45, fortrinsvis 30-40%; blødgører for elastomerens begge domæner som defineret 2-12, fortrinsvis 8-12%; antioxidant 0,5- 2,5%; olie-strækkemiddel 0-25% og hydrokolloid 10-55, fortrinsvis 20-40%.

En særlig foretrukken sammensætning er ca. 25% styren-isoprenblokcopolymer (specielt en sådan indeholdende ca. 28% styren-enheder, "Cariflex" ®TR 1107), ca. 35% klæbeharpiks, ca. 9% dioktyladipat, ca. 1% antioxidant og ca. 30% natrium-karboxymetylcellulose.

Til særlige formål kan klæbelaget i hudpladen have stor tykkelse, fx op til 6 mm eller mere, men ifølge opfindelsen er tykkelsen normalt 0,25-3 mm, fortrinsvis ca. 1,1 mm, og tykkelsen af den elastiske vandtætte film normalt ifølge opfindelsen 10-150μ, fortrinsvis ca. 30y.

Hudpladen fremstilles i praksis ved at klæbematerialet udhældes i smeltet tilstand på filmen, hvorefter der udvalses til ønsket tykkelse af klæbelaget. Eventuelt kan klæbematerialet udvalses i ikke-smeltet, men af varme blødgjort tilstand på filmen. Filmen må under påføringen fra klæbelaget være understøttet på et passende materiale, idet filmen vil optage blødgøringsmiddel fra klæbematerialet og kvælde; kvældningen sker på grund af fysiske kræfter (fx van der Waal'ske kræfter) kun i tykkelsesretningen når filmen sidder fast på underlaget, men kan ellers ske i alle retninger og medføre rynkning. Når klæbelaget er koldt vil forbindelsen mellem dette og filmen forblive glat, også selv om filmen er kvældet. Nogle film leveres fra fabrikanten understøttet på passende materiale, og et særlig egnet materiale er papir der på den mod klæbematerialet vendte side er belagt med polyætylen og på den anden side med en silikonvoks.

Dette støttemateriale kan forblive på hudpladen som et ekstra (ikke i patentkravene nævnt) beskyttelsesdække, der først aftages når den skal tages i brug.

11 147035

Eksempel

En hudplade med en på tegningen skematisk viste opbygning blev fremstillet på følgende måde:

En bane papir 10, der på undersiden 12 var forsynet med silikonvoks og på oversiden belagt med en tynd hinde 14 af polyætylen, og derover en elastisk film 16 af polyuretan med en tykkelse på ca. 28y, blev belagt med en smelte af klæbemateriale med følgende sammensætning: 25,1% "Cariflex" ^ TR 1107 (en styren-isopren-styren-blokcopolymer indeholdende ca. 28% styrenenheder), 35,1% "Arkon" ®P 90 (et hydrogeneret polycyklopen-tadien klæbemiddel fra Arakawa Forest Chemical Industries Ltd.), 8,8% dioktyladipat, 30% natrium-karboxymetylcellulose og 1,0% antioxidant, nemlig metylen-bis-(4-metyl-6-t-butylfenol).

Efter delvis størkning blev smelten udvalset til en tykkelse på 1,1 mm, så klæbematerialet udgjorde et lag 18. Efter afkøling blev det hele opviklet til en rulle. Papiret med polyætylenlag og silikonvokslag er ekstra et beskyttelsesdække der aftages når hudpladen, der altså består af lagene 16 og 18, tages i brug.

Oven på klæbelaget kan der lægges et beskyttelsesdække bestående af en papirbane 20, der på den mod klæbelaget vendte side er belagt med et lag silikonvoks 22.

Når hudpladen tages i brug, udskæres stykker af ønsket form og størrelse.

Claims (5)

147035

1. Hudplade bestående af et lag klæbemateriale, på den ene side af dette en ikke-klæbende vandtæt film og på den anden side eventuelt et aftageligt beskyttelsesdække, hvilket klæbemateriale består af (I) en kontinuerlig fase indeholdende (a) en fysisk tværbundet elastomer i form af en eller flere styren-olefin-styren blokcopolymerer, (b) en kulbrinte-klæbeharpiks i form af en polymer eller copolymer af cyklopentadien, dicyklopentadien, a-pinen og/eller β-pinen, (c) en antioxidant og (d) eventuelt et olie-strækkemiddel bestående af en eller flere mineralske olier, samt (II) en i den kontinuerlige fase dispergeret fase bestående af et eller flere i vand kvældbare hydrokolloider, kendetegnet ved at den ikke-klæbende vandtætte film er en elastisk film °9 ved at der i den kontinuerlige fase (I) af klæbematerialet tillige indgår en polær blødgører for elastomeren, der er kompatibel med mindst dennes styrenblokke og sænker glasovergangstemperaturen for styrenblokkene i elastomeren.

2. Hudplade ifølge krav 1, kendetegnet ved at den vandtætte elastiske film er en polyuretanfilm.

3. Hudplade ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved at den med både styren- og olefindomænerne i elastomeren kompatible blødgører er en ester af en polyætylenglykol eller polypropylenglykol, eller en ester af en di- eller polybasisk karboxylsyre med en fortrinsvis alifatisk alkohol.

4. Hudplade ifølge krav 3, kendetegnet ved at den med både styren- og olefindomænerne kompatible blødgører er dioktyladipat.

5. Hudplade ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved at mængden af kontinuerlig fase i klæbematerialet er 45-90 vægt%, fortrinsvis ca 70%, og mængden af blødgører for begge elastomerens domæner 2-12%, fortrinsvis ca 9%, af hele klæbematerialevægten.