DK147569B - Fremgangsmaade til fremme af et dyrs vaekst og/eller aeglaegning samt middel til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

1Λ7569

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremme af et dyrs vækst og/eller æglægning, hvorved man i et foder eller i drikkevand giver dyret et vækst- og/eller æglægningsfremmende middel i form af en suspension, emulsion, opløsning, et befugteligt pulver, støv eller en tablet.

I The Journal of Antibiotics, bind XXIII, nr. 5, sider 231-37 (1970) er der af H. Yonehara m.fl. beskrevet et antibiotikum, som fås fra myceliet af Streptomyces SP 8446-CCI ved ekstraktion med methanol og rensning ved silicagelchromatografi, og som danner gule, nåleformede krystaller, smelter over 300°C og har ingen eller ubetydelig optisk aktivitet. Ved grundstofanalyse og molekylvægtbestemmelse fandtes bruttoformlen C^H^O^N^Sg, og man fandt endvidere, at det besad inhiberende aktivitet overfor gram-positive bakterier men ingen aktivitet overfor gram-negative bakterier, mi krobakterier og svampe. Antibiotikummet blev benævnt multhiomycin.

Fra dansk fremlæggelsesskrift nr. 129.375 kendes et dyrefoder 2 147569 eller dyrefoderadditiv med indhold af et antibiotisk aktivt stof benævnt thiopeptin med vækstfremmende virkning.

Det har med den foreliggende opfindelsen nu vist sig, at ovennævnte antibiotikum, multhiomycin, har en overraksende bedre vækstfremmende virkning pi dyr, fjerkræ, fisk og skaldyr end det som vækstfremmende middel kendte antibiotikum, thiopeptin, jvf. efterfølgende sammenlignende afprøvning i eksemplerne 8-10.

Fremgangsmåden i den i indledningen til krav 1 angivne art er derfor ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at det indgivne middel indeholder multhiomycin, og at det indgives i en mængde på 0,1 -500 ppm multhiomycin i foderet eller drikkevandet.

Opfindelsen angår også et middel til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket middel er ejendommelig ved, at det indeholder multhiomycin med en partikelstørrelse på 1-100 pm i en mændge på 0,00005-10 vægtprocent.

På tegningen er fig. 1 en afbildning, som viser multhiomycins UV-absorp-tionskurve i alkalisk methanol (A) og i neutral eller sur methanol (B), og fig. 2 en IR-absorptionskurve for multhiomycin målt i form af en kaliumbromidtablet.

Multhiomycin har følgende fysisk-kemiske egenskaber:

Grundstofanalyse af multhiomycin viser følgende bestanddele: C 49,74; H 4,17; O 16,74; N 15,13; og S 15,03, og molekylvægt bestemt ved damptrykmetoden giver 1064. Ud fra disse oplysninger når man frem til, at multhiomycin har den kemiske molekylformel C44H45°T1NT1S5· SmeltePunkt (dekomponeringspunkt) af dette antibiotikum er over 300°C.

Multhiomycin‘s UV-absorptionskurve er vist på den grafiske afbildning på fig. 1. Som det ses af denne, er den maksimale absorption ved 328 mø (£^^220) og 420 mp (E^^O) i neutral eller sur methanol (B), medens den i alkalisk methanol (A) udviser maksimal absorption ved 292 mp (£^^255) og 406 mp (^^132).

Fig. 2 viser IR-absorptionskurven af multhiomycin (i en kaliumbromidtablet), hvoraf det ses, at høj absorption forekommer ved 3380 cm-1, 1660 cm"1, 1520 cm-1, 1470 cm'1, 1200 cm"1, 1110 cm"1, 1015 cm 1, 910 cm 1 og 750 cm 1.

Multhiomycin er opløseligt i dimethylformamid, dimethylsulfoxid og pyridin, men er kun svagt opløseligt i ethylacetat, methanol, 3 147569 ethanol og dioxan, og er uopløseligt i vand, eddikesyre, n-hexan, ether, chloroform og mange andre organiske opløsningsmidler.

Hvad angår multhiomycin's farvereaktioner udvikler det forskellige farver med ferrichloridreagens, Follin's reagens og Lemieuxrea-gens, men udvikler ingen farve med ninhydrinreagens, Fehlings's reagens og Ponceau-3R-reagens eller ved bu rette-reaktionerne.

Multhiomycin forbliver stabilt, når det opvarmes i en vandig opløsning til 100°C ved en pH-værdi på 2-5 i 5 min. Det er svagt surt, og krystallinsk har det form af gule nåleformede krystaller.

Der iagttages ingen optisk aktivitet i en 1% opløsning.

Som vækstfremmende middel, hvortil multhiomycinet anvendes ifølge opfindelsen, kan den ved dyrkning af Streptomyces SP 8446-CCI eller anden multhiomycin-producerende svamp tilvejebragte svamp indeholdende multhiomycinet, råt multhiomycin eller renset multhiomycin indgives dyrene, fiskene eller skaldyrene direkte i form af en opløsning, emulsion eller suspension, et befugteligt pulver, støv eller en tablet, der tilsættes dyrenes, fiskenes eller skaldyrenes foder eller drikkevand. Multhiomycin kan således anvendes som vækststimulator for en lang række dyr, fisk og skaldyr, heriblandt fjerkræ, såsom læggehøns, slagtekyllinger, kalkuner og ænder, husdyr, såsom kvæg, heste, svin, får, geder og mink, kæledyr, såsom hunde, katte og duer, eller laboratoriedyr, såsom mus, rotter og kaniner, eller fisk og skaldyr, såsom karpe, ørred, ål, guldfisk, sødfisk, brasen, gulhale, østers og kammusling, etc.

Ved indgivelsen af multhiomycinet til disse dyr, fisk eller skaldyr kan det blandes direkte i foder eller drikkevand. Bedre tilvejebringes først en opløsning elle.r emulsion eller et befugteligt pulver eller suspension af multihomycin, som derefter tilsættes til det foder eller drikkevand, som gives til dyrene, fiskene eller skaldyrene. Når multhiomycin anvendes i form af tørstof, såsom et befugteligt pulver eller suspension, opnås især gode resultater, når partikelstørrelsen af multihomycinet er mellem 1 og 100 øm, fortrinsvis mindre end 5 øm. Dette skyldes, at multhiomycin ikke absorberes i legemet af det dyr eller den fisk eller det skaldyr, som det indgi ves.

Med hensyn til den optimale dosering af multhiomycin gives det i en mængde på 0,1-500 ppm, fortrinsvis 0,5-100 ppm i foderet eller drikkevandet, idet mængden varierer noget med vægten af det pågældende dyr, skaldyr eller den pågældende fisk. Dette koncentrations 4 147569 niveau er langt lavere end den dosering, der er nødvendig ved forskellige typer lidelser hos dyr eller fisk og skaldyr.

Såfremt multhiomycin anvendes i blanding med foder, knuses multhiomycin, eller en blanding heraf med et strækmiddel eller et fortyndingsmiddel, såsom stivelse, dextrose, dextrin, calciumkarbonat, kaolin eller lign., med en knusemaskine, såsom en strålepulveri-sator, hvorved der fremstilles et støv, et befugteligt pulver eller en suspension, hvorefter dette fortyndes med en passende mængde vand og adsorberes eller fordeles i foderet, såsom soyabønnemel eller fiskemel, under dannelse af et foder indeholdende fra 0,5 til 10% multhiomycin, og derefter blandes dette yderligere med foder, således at multhiomycinet har den'foreskrevne koncentration deri. Når multhiomycin foreligger i en form af en opløsning eller emulsion, adsorberes det eller fordeles det direkte eller efter fortynding med vand i et foder, således at der fremkommer et foder indeholdende fra 0,5 til 10% multhiomycin, og derefter blandes dette med foder i en sådan mængde, at der opnås den på forhånd fastlagte koncentration.

Multhiomycin kan tilsættes til en hvilken som helst type foder, som er almindeligt anvendt til dyr, fisk og skaldyr, såsom majs, durra, soyabønnemel, lucernemel, fiskemel, risklid, hvedemel, hvede-klid, fedt, bomuldsfrømel, etc. Det er også muligt at iblande andre tilsætningsstoffer, f.eks. et overfladeaktivt stof eller hjælpestof, såsom natriumasparaginat, sorbitanmonostearat, sorbitanmonolaurat,

Tween, calciumkarbonat, natriumchlorid, cholinchlorid, vitaminer, calciumpantothenat, ni kotin syreamid, folinsyre, jernsulfat, magnesiumsulfat, zinksulfat, koboltsulfat, aminosyrer, etc,, eller andre fodertilsætningsstoffer, såsom sulfapræparater, forskellige typer coccidiosta-ter og andre antibiotika og antiparasitika.

Multhiomycin fremmer ikke blot væksten af dyr, fisk og skaldyr, men forbedrer også foderudnyttelse, æglægning og befrugtningstal og hindrer blegt udseende hos fjerkræ.

Virkningerne af anvendelse af multhiomycin fremgår af nedenstående resultater af undersøgelser over vækstforøgelsen hos dyr, fisk og skaldyr i eksemplerne 1-10.

Eksempel 1, 500 Hubbard-kyllinger (250 haner og 250 høner) opdeltes dagen efter udklækningen i 5 grupper, som hver bestod af 100 kyllinger (med samme antal haner og høner), og disse kyllingegrupper fodre 5 147569 des med foder indeholdende henholdsvis 0,5, 1, 2 og 4 ppm multhio-mycin, medens kontrolgruppen fodredes med foder uden multhiomycin, og denne fodring fortsattes i 8 uger på et boksopdelt gulv.

Resultaterne af undersøgelserne er angivet i nedenstående tabel I, hvoraf det ses, at middel legemesvægten af de 8 uger gamle kyllinger i grupper, til hvis foder, der er tilsat multhiomycin, er 6,4 til 9,0% højere end modstykkerne i kontrolgruppen, medens foderudnyttelsen er forbedret i et omfang på fra 0,13 til 0,24 i forhold til kontrolgruppen.

Tabel I

Forøgelse af gennemsnitlig legemsvægt og foderudnyttelse.

Gruppe 0 uger 2 uger 4 uger 6 uger 8 uger foderbehov kontrol 43 245 685 1330 1825 2,44 0,5 ppm 43 245 706 1412 1942 2,31 1.0 ppm 43 247 719 1419 1951 2,30 2.0 ppm 43 250 723 1423 1962 2,25 4.0 ppm 43 247 726 1431 1989 2,20 BEMÆRK! 1) Hver talværdi i tabellen er et middeltal (g).

2) Foderbehov = totalmængde foder indtaget under hele undersøgelsesperioden: legemsvægtforøgelsen i løbet af hele undersøgelsesperioden.

Sammensætning af basisfoder: 1) Begyndelsesfoder (anvendt i 0 - 4 ugers perioden)

Majs 49,5%

Sojabønnemel 24,5%

Durra 12,2%

Lucernemel 4,0%

Fiskemel 6,5%

Natriumchlorid 0,3%

Calciumkarbonat 1,5%

Calciumphosphat 1,0%

Premix (*) 0,5% 125 ppm Amprolium (**) (varemærke) tilsattes som coccidiosefo- 6 147569 rebyggende middel.

2) Slutfoder (anvendt Ϊ 5 - S ugers perioden)

Majs 52,0%

Soyabønnemel 10,0%

Durra 14,5%

Fiskemel 9,8%

Fedt 7,0%

Lucernemel 3,5%

Natriumchlorid 0,2%

Calciumkarbonat 1,5%

Calciumphosphat 1,0%

Premix (*) 0,5% 125 ppm Amprolium (**) (varemærke) tilsattes som et coccidiose-forebyggende middel.

(*) Premix indeholder vitamin A, vitamin Dg, vitamin E, vitamin B^, vitamin B2 vitamin Bg, vitamin B^, pantothensyre, nikotinsyre, cholinchlorid, folinsyre, jernsulfat, kobbersulfat, kobolt og zink.

(**) Blanding af 1-(4-amino-2-propyl-5-pyrimidinylmethyl)-2-p?colium-hydrochlorid og methyl-4-acetamido-2-ethocybenzoat (1000:64).

Eksempel 2.

400 slagtekyllinger (200 haner og 200 høner) deltes ligeligt i 4 grupper (siledes at hver gruppe bestod af 100 kyllinger), og der tilsattes 2 ppm muithiomycin med foreskreven partikelstørrelse til det foder, der skulle gives til de respektive grupper, med undtaglese af foderet til kontrolgruppen, hvortil der blev givet sædvanligt, kommercielt foder (fremstillet af Zenno), og fodringsundersøgelsen gennemførtes ved at anvende dette foder i 8 uger pi et boksopdelt gulv.

Multhiomycin-blandet foder fremstilledes pi følgende mide:

Et befugteligt pulver bestående af 20% muithiomycin med forskellige partikelstørrelser, 40% calciumkarbonat, 30% dextrose, 15% kaolin og 5% sorbitanmonostearat fortyndedes i vand og fordeltes derefter i soyabønnemel, således at der fremkom et fodermateriaie indeholdende 2% muithiomycin, og derefter blandedes dette yderligere med foder, således at multhiomycin-indholdet i foderet blev 2 ppm.

Det viste sig, at jo mindre partikelstørrelsen af det tilsatte muithiomycin er, jo større er forbedringen.

7 147569

Tabel II

Forøgelse af den gennemsnitlige legemsvægt og foderudnyttelse.

Gruppe Partikel- 0 uger 2 uger 4 uger 6 uger 8 uger Foderstørrelse behov af multhio-mycin (pm)

Kontrol - 42 236 689 1323 1812 2,44

Tilsat multhio- mycin 52-44 42 227 695 1380 1891 2,34 -"- 43-37 42 242 705 1389 1902 2,32 -"- 3- 5 42 252 733 1438 1975 2,21 BEMÆRK! 1) Hver talværdi i tabellen er et middeltal (g).

2) Foderbehov = total' mængde foder indtaget i løbet af hele undersøgelses periden: legemsvægtforøgelse i løbet af hele undersøgelsesperioden.

Sammensætning af grundfoder:

Anvendt i 0-4-ugers Anvendt i 5-8-ugers Fodermaterialer perioden_ perioden_

Majs 49,5% 52,0%

Soyabønnemel 24,5% 10,0%

Durra 12,2% 14,5%

Fedt - 7,0%

Lucernemel 4,0% 3,5%

Fiskemel 6,5% 9,8%

Natriumchlorid 0,3% 0,2%

Calciumkarbonat 1,5% 1,5%

Calciumphosphat 1,0% 1,0%

Premix (*) 0,5% 0,5% 8 147569

Cocciciumforebyggende middel (Amprolium) 125 ppm (*) Premix indeholder vitamin A, vitamin Dg, vitamin E, vitamin B^, vitamin Bg, vitamin Bg, vitamin B^ pantothensyre, nikotinsyre, cholinchlorid, folinsyre, jernsulfat, kobbersulfat, kobolt og zink.

Eksempel 3.

600 (180 dage gamle) æglæggende høns (hvide italienere) deltes 1 3 grupper hver bestående af 200 høns, og der tilsattes multhiomy-cin i en mængde på henholdsvis 2 ppm og 10 ppm til det foder, som skulle gives til de respektive grupper, med undtagelse af foderet til kontrolgruppen, som fik sædvanligt kommercielt foder til læggehøns, og undersøgelsen gennemførtes ved at give dette foder til de respektive grupper kontinuerligt i seks måneder. Undersøgelsesresultaterne er vist i nedenstående tabel lll. Som det fremgår af tabellen, opnåedes en eminent forbedring af æglægningen i de grupper, som havde fået multhiomycin-blandet foder.

Tabel lll Ændring i gennemsnitligt æglægningstal (%).

Gruppe 1.måned ef- 2.måned 3.måned 4.måned 5.måned 6.måned ter undersøgelsens begyndelse

Kontrol 74,2 80,5 81,2 82,1 82,0 82,5 2 ppm 75,0 82,3 83,5 84,5 85,0 86,4 10 ppm 74,8 82,9 85,4 85,6 85,7 87,1

Eksempel 4.

40 netop fravænnede smågrise (21 dage gamle) deltes i 4 grupper, og i handelen værende smågrisefoder, hvortil der blev sat henholdsvis 0, 5, 10 og 20 ppm multhiomycin, blev givet til de respektive grupper kontinuerligt i 4 uger, og virkningerne pi legemsvægt og foderudnyttelse undersøgtes. Som det ses af tabel IV, der viser undersøgelsesresultaterne, opnåede de smågrise, som fodredes med 9 147569 multhiomycin-holdigt foder, en 12,3-15,7% større legemsvægt end smågrisene i kontrolgruppen, og foderudnyttelsen var også forbedret med fra 0,32 til 0,37 i forhold til kontrolgruppen.

Tabel IV

Forøgelse af gennemsnitlig legemsvægt og foderudnyttelse.

Gruppe Ved under- 1 uge 2 uger 3 uger 4 uger Foder- søgelsens senere senere senere senere behov begyndelse

Kontrol 4,43 6,44 8,55 11,21 13,45 2,02 5 ppm 4,21 6,90 9,20 12,00 15,10 1,70 10 ppm 4,50 6,52 9,44 12,44 15,35 1,68 20 ppm 4,35 6,75 9,44 12,31 15,56 1,65 BEMÆRK! Hver talværdi i tabellen er en middelværdi (kg).

Eksempel 5.

80 (10 uger gamle) førstekrydsnings-svin (landrace X Hampshi-re) deltes i 4 grupper hver bestående af 20 svin (med samme antal hanner og hunner), og multhiomycin tilsattes i en mængde på henholdsvis 5, 50 og 100 ppm til de nedenfor angivne foderstoffer, og dette foder blev givet til de respektive grupper, med undtagelse af kontrolgruppen, og foderet blev givet svinene i de respektive grupper kontinuerligt i 10 uger. Til kontrolgruppen blev givet foder af sædvanlig art. Resultaterne er vist i nedenstående tabel V. Det bekræftedes, at den gennemsnitlige legemsvægt af de svin, som havde fået det multhiomycin-tiiblandede foder, ved undersøgelsens afslutning var 11,4-16,1% højere end den gennemsnitlige legemsvægt af svinene i kontrolgruppen, medens foderudnyttelsen også var forbedret i forhold til kontrolgruppen med 0,25-0,45.

φ 147569 ίο "

Tabel V

Forøgelse af gennemsnitlig legemsvægt og foderudnyttelse.

Gruppe Ved under- 2 uger 4 uger 6 uger 8 uger 10 uger Foder- søgelsens senere senere senere senere senere behov begyndelse

Kontrol . 21,3 26,0 35,2 43,2 50,3 60,4 3,66 5 ppm 20,1 27,0 37,5 45,5 54,5 67,3 3,41 50 ppm 20,9 27,5 38,0 47,8 56,2 69,4 3,38 100 ppm 21,0 26,9 37,9 45,9 57,8 70,1 3,21 BEMÆRK! Hver talværdi i tabellen er et middeltal (kg).

Sammensætning af grundfoder:

Majs 48,9%

Soyabønnemel 13,0%

Durra 10,0%

Affedtet risklid 5,0%

Byg 8,0%

Fiskemel 8,0%

Lucernemel 4,0%

Calciumkarbonat 1,4%

Calciumphosphat 0,7%

Natriumchlorid ' 0,5%

Premix (*) 0,5% (*) Premix var den sammen som den i eksempel 1 anvendte.

BEMÆRK! Multhiomycin tilsattes til foderet i eksemplerne 6, 8, 9 og 10 ved at sprøjte en multhiomycin-opløsning i acetone pi foderet og derefter fjerne acetonen fra dette.

Eksempel 6.

I et fisken opdrættedes 100 Hamachis (japansk navn for ung gulhale, Soriola quinqueradiata) i 21 dage under anvendelse af foder indeholdende 5 ppm multhiomycin, hvortil som grundfodermateriale anvendtes "Feed Stuff for Fingerlings" fremstillet af Japan Haigoshiryo Co., Ltd.

Efter undersøgelsen miltes forskellige faktorer, såsom legems- r 11 147569 vægtforøgelsen, og antallet af overlevende fisk bestemtes.

De fremkomne resultater er angivet i tabel VI.

Tabel VI

Foder indeholdende Kontrol multhiomycin_ (kun basisfoder)

Antal Hamachi udsat fra starten 100 100

Middel legemsvægt ved starten (g) 10,6 10,5

Totalvægt af udsatte fisk (g) 1.060,0 1050,0

Antal døde fisk · 2 13

Antal levende fisk 98 87

Sluttotal vægt af levende fisk (g) 3.812,0 3.158,0 SI utmiddel legemsvægt af levende fisk (g) 38,9 36,3

Forøgelse af totalvægten af levende fisk (g) 2.752,0 2.108,0

Totalmængde foder tilført (g) 18.438,0 17.920,0

Foder/kødudbytte-faktor 6,7 8,5

Som vist i tabel VI opnåedes en forøgelse på 7% af middellegemsvægten og pi 31% af den totale legemsvægt for de fisk, som fik et foder indeholdende multhiomycin sammenlignet med fiskene i kontrolgruppen, som fik foder, der ikke indeholdt multhiomycin, og der opnåedes således en betydelig forbedring af det endeligt opnåede udbytte som følge af det større overlevelsestal og det større vægtforøgelsestal.

Eksempel 7.

I et fiskeri opdrættedes 200 små ål ( Anguilla Japonica ) i 70 dage under anvendelse af et foder indeholdende 10 ppm multhiomycin, hvortil der som basisfodermateriale anvendtes "Feed Stuff for Eel Fingerlings" fremstillet af Japan Haigoshiryo Co., Ltd.

Efter undersøgelsen måltes forskellige faktorer, såsom legemsvægtforøgelsen, og antallet af overlevende ål taltes. De fremkomne 12 147569 resultater er angivet i tabel VII.

Tabel VII

Foder indeholdende Kontrol multhiomycin_ (kun basisfoder)

Antal udsatte ål ved starten 200 200

Gennemsnitlig legemsvægt ved starten (g) 1,30 1,31

Totalvægt af udsatte ål (g) 260,0 262,0

Antal døde ål 0 14

Antal levende ål 200 186

Sluttotalvægt af levende ål 1.530,0 1.207,0

Slutgennemsnitslegems- vægt af levende ål (g) 7,65 6,49

Forøgelse i totalvægten af levende ål (g) 1.270,0 945,0

Totalmængde foder tilført (g) 1.549,0 1.531,0

Foder/kødudbytte-faktor 1,22 1,62

Som vist '/ tabel VII opnåedes en forøgelse på 18% af den gennemsnitlige legemsvægt og på 34% af den totale legemsvægt for de ål, som havde fået et foder indeholdende multhiomycin sammenlignet med kontrolgruppen, som havde fået foder uden mulhtiomycin, og der opnåedes en betydelig forbedring af det endeligt opnåede udbytte som følge af den større overlevelsesgrad og den større legemsvægt-forøgelse.

Eksempel 8.

Sammenlignende afprøvning af multhiomydns og thiopeptins vækstfremmende virkning på kyllinger.

Til belysning af multhiomydns vækstfremmende virkning på kyllinger i forhold til thiopeptins vækstfremmende virkning på kyllin- 13 147569 ger blev 2.500 én-dag gamle kyllinger (af Herbert-racen) efter udklækningen opdelt i fem grupper, hver bestående af 500 kylinger, hvoraf den ene var en kontrolgruppe, til hvilken der kun blev givet basal-foder, medens to grupper blev fodret med foder indeholdende 0,5 ppm henholdsvis 1,0 ppm multhiomycin, og de to resterende grupper var sammenligningsgrupper, som blev fodret med foder indeholdende 1,0 ppm henholdsvis 2,0 ppm thiopeptin. I hver gruppe blev forsøget udført med 100 kyllinger ad gangen og gentaget 5 gange. Det benyttede basal-foder havde den i tabel A viste sammensætning. Kyllingerne blev under forsøget holdt i et horisontalt, vinduefrit avlshus.

I hver gruppe blev forsøget fortsat, indtil den gennemsnitlige kropsvægt var 2 kg, og den tid (dage), som var nødvendig for at øge den gennemsnitlige kropsvægt til 2 kg, mængden af konsumeret foder i denne periode, foderudnyttelsen og mængden af konsumeret antibiotikum blev bestemt. På grundlag af de målte resultater blev de to antibiotika sammenlignet med hensyn til nyttevirkning. De opnåede resultater er vist i tabel VIII.

Tabel A

Foderbestanddele Sammensætning af det i Sammensætning af det i alderen 0-4 uger benyttede alderen 5 til sidste uge basal-foder_ benyttede basal-foder

Majs 49,5% 52,0%

Sojabønnemel 24,5% 10,0%

Durra 12,2% 14,5%

Fedt 7,0% Lucernemel 4,0% 3,5%

Fiskemel 6,5% 9,8%

Natriumchlorid 0,3% 0,2%

Calciumkarbonat * 1,5% 1,5%

Calciumphosphat 1,0% 1,0%

Premix (*) 0,5% 0,5%

Coccidioseforebyggende middel (Amprolium) 125 ppm 125 ppm (*) Premixet indeholdt vitamin A, vitamin D^, vitamin E, vitamin B^, vitamin B£, vitamin Bg, vitamin B^/ pantotensyre, nicotinsyre, cholinchlorid, folinsyre, jernsulfat, kobbersulfat, kobalt og zink.

147569 14 a

tJV

P Μ H)

Μ «Ρ M

Jj o > CM m C^ CO o S -Η -P CO (O LO 00 3Λ Hl V- CM CO Lf)

tø r- CM CM

S -P & Ω S J. Λ Λ ^ S _ „ Ρ 3 σι γ- ο * * «. - * ιη ο co cn οο σι ο σ> σι σι w τ- Ρ > φ Ο CM σι CM ιη Γ- οΟ rj to cm "tf co τι· O φ - · - *· *·

fq ,5 CM CM CM CM CN

, 1 il ^ h

S <H ϋ S

tf-Hr-j g +J φ +> P CM ·— σι CM o φ 'O Oi Tt· t" Tf *- P ΟΐΌ H r- t— τ- s s οί p a S g h

co B Λ -P

O I ^ ^ —· o to p *- σν o co·· d φ θ' - - - -o Ο'ΟΑί ti· cm r- m o X O ^ σι σι σι σι τ- Η 43^«^ ~ ~ ~ ~ Μ S +j ·ο Γ* ιΰ φ θ' μ· ιη r- τι· νο ϊ> 4Jmgvo οο ιη οι ο Ο fl] | CM CM CO CM τΓ

rM tlSSCM- CM CM CM CM

Φ Λ m ^ ώ „ „ ^

a CM CM O CM O

O —* *- - »· - - p tyi o o o o o £ ^ o o o o o j3 IO CO Tf IO Ti· O S c~- r~ r- γ- Ε-ι ί> σι σι σι σι σι Ρ Æ i d Β σ' Οι φ Λ! «§CM ^ ^ ^ „ Φ Ο>°10 ·Μ· CO (Ο 00 ^ a φ. φ -Ρ I I I ΙΟ β θ' I ^ ^ ___

Οι W

φφώσίΓ-οοοο •owo ιη ιη νο ιοΌ ej ® & S1 51 S Β4^}] I å å SI I å å S II || fi li o -P r-irn ho -Ho -P o d

^ ^ o S ^ ·- ^ cm \A

15 147569

Af de i tabel 8 viste resultater kan nedenstående konklusion uddrages.

(1) Den tid, der er nødvendig for opnåelse af en gennemsnitlig kropsvægt på 2 kg var for kontrolgruppen 63 dage, 60 dage for gruppen, der blev givet 1,0 ppm thiopeptin, og 57 dage for den gruppe, der blev givet 1,0 ppm multhiomycin. Der blev følgelig sparet 3 dage ved anvendelse af thiopeptin og 6 dage ved anvendelse af multhiomycin, og antallet af sparede dage ved anvendelse af multhiomycin var to gange det antal dage, der blev sparet ved anvendelse af thiopeptin. Det kan således konkluderes, at den til opdrættet krævede tid kan nedsættes med ca. 10% ved anvendelse af multhiomycin.

(2) I gruppen, der blev givet 1,0 ppm thiopeptin, var mængden af konsumeret foder 49 kg mindre end mængden af konsumeret foder i kontrolgruppen, og i gruppen, der blev givet 1,0 ppm multhiomycin, var mængden af konsumeret foder 171 kg mindre end mængden af foder konsumeret af kontrolgruppen. Det kan følgelig konkluderes, at den ved anvendelse af multhiomycin opnåelige foderbesparelse er 3,49 gange den foderbesparelse, der kan opnås ved anvendelse af thiopeptin.

(3) Hvis det antages, at kyllingerne slagtes, når den gennemsnitlige kropsvægt er 2 kg, kan slagtningen af kyllingerne fremskyn-des med 6 dage ved anvendelse af multhiomycin som anført ovenfor under (1), og foderbesparelsen er 3,49 gange så stor som den foderbesparelse, der kan opnås ved anvendelse af thiopeptin. Brugen af multhiomycin som vækstfremmende middel må følgelig anses for værende yderst fordelagtig for fjerkræavlere.

Eksempel 9.

Sammenlignende afprøvning af multhiomycins og thiopeptins vækstfremmende virkning på grise.

Som forsøgsdyr blev der anvendt 50 grise (samme antal han- og hun-grise) (landrace x hampshire første datter-sønnegeneration), som var 90 dage gamle. Grisene blev opdelt i fem grupper hver bestående af 10 grise, hvoraf 1 var en kontrolgruppe, til hvilken der blev givet basal-foder uden indhold af antibiotikum, to grupper blev givet foder indeholdende 5 ppm henholdsvis 10 ppm multhio- 16 147569 mycin, og de øvrige to grupper var sammenligningsgrupper, til hvilke der blev givet foder indeholdende 5 ppm henholdsvis 10 ppm thiopeptin. Sammensætningen af basal-foderet er vist i nedenstående tabel C. Fodringen blev fortsat, indtil den gennemsnitlige kropsvægt af grisene var 90 kg i hver gruppe. Den tid (antal dage), som var nødvendig for opnåelse af den gennemsnitlige kropsvægt på 90 kg, mængden af konsumeret foder i denne periode, den daglige forøgelse af kropsvægten, foderudnyttelsen og mængden af konsumeret antibiotikum blev bestemt. På grundlag af de målte resultater blev de to antibiotika sammenlignet med hensyn til nyttevirkning. De opnåede resultater er vist i nedenstående tabel IX.

Tabel C

Sammensætning af basal-foderet.

Foderkomponenter Indhold %

Bygmel 21,0

Majs 35,0

Affedted risklid 7,0

Hvedeklid 23,0

Soj'abønnemel 6,0

Fiskemel (CP 66) 2,0

Lucernemel 4,0

Calciumkarbonat 1,0

Calcumphosphat 0,5

Prernix (1) 0,5

Premixen var den samme som den i eksempel 8 benyttede og som er anført i forbindelse med TABEL A.

4, JL 17 t47B6-9 O) 3 <|) Η +J Λ! co o H vo 92 O H ·. » *> -

Η o ΰ O O H H

l^W Η <Ί H OJ

als · rs O /-N /-N Λ»

CO O ON O

O *n *s »V N

o o r-> vO 1Λ , Η σ\ co on ov 1 V-/ W W v—'

«3 rH vO m ON CM

yj y oo cn vo vo 13 *5 ^ ^ ^v <*s ·- p x m ro m m m •d

Hl aiij'S'SSBi ^ ^ 40 ^ d> § $ & 3 -8 ffi · h. « r- ^ * as 1^6 g tn ti g H ti *i Cl • /—«v jjgiø o <-> sr <r rJ R jU rQ vD λ ΟΜΛ Γ>· O Γ** t n ro t n S di co o vo*·. σν π hvo m«tf ® j3 dfl d cm o oo ov co mov hov OOOm CM H CM Ον H CM'-' CM'-' ΒΛΉ B v ^________ ‘ 1 Γ"' : : " " " Η ω id η 0) i vo o »o vo μ 8 ft , H cm r§! tn >3 J? ro fi co r- co h mt o ό . 00 · vo vo r- h ^ C 'nj ro ^ v ^ ^ ^

Ilf · •Τ' rs t~\ /> * /-s ,__0} o o\ o on ’ m U> , ^ fS r*v s<J . ,(i 4J PJ O Or^ IT) O CON r*4 m

Η σιΗΙΓΛ t-> o ON O OH ΙΓΟ O

^S'r-igl^r-lr^iHOOrH P*-4 I— tH

H -.5¾ w ^ wv-, w i τ h

® 8 ||| s £ £ £ S

b» ^ /"> /"N

tn in o ov co cm h Q, tJV'-»' ·" *- *~V -v

o H+J VC O Ov co 00 H CM CO vo VO

H tJl Η tn H O CO O OH «tf O VO O

•3 .-¾ ¢1¾ OOH 00 H OV H 00 H 00 H

td #ti v-' v-' v-' v* <H O Q >

* Τ H

0) o ni ro Γ" vo ro., 'i cm tn tn ti in m »3· ί* · m m

Si ^ ra ^ ^ o H 00 Si ίο 0 tnl ,-Γ ·* *- *~ - S tn^ 2 vo η h cm

H 4J 2 g O O O

Bi H# ri ri Η Η H

X tn .3 V v-' ^ v-* v-' te « V® CO CO CO o o Q |> g co m h cm LO vO vO vo vo o O rtj ro η ΰ &i i» h o co cm

O ft CO CO CO CO CO

Τ' τ ·Τ τ o o cp _ o H CO co co 1¾ O *- CM~sJ-^H*-«3·*^

IH UI—· *Ό «-o -Η . — H

<0 Otti 3 O O O O O O O O O

O σ' 00H CO H CO H CO H CO H

« -P Μ ΓΌ ν' v-' ^ w w jr ft * * ^ ro η "ά?

Ijy j! 5 O o O 0.0 > tS 3 >3' ^ ^ ^ < ~ - ________ __—fc-— -J---«- c c Ή ·Η λ øs

— o U ti C

fS H fc> £> "*· ·Η S O § S u ti 3 h ° o _ a. a ,h +>+! ’ri« h s ^ <u 6

In '66 ÆgjSftag ο,ο.

-Η Q “ g- P« OO. OO.

T<5 ci2 H O. H Ha H

S g fl a· 3 oo x: j-ο

*5 H y- vo ?ί Η H vo HH

18 147569

Af de i tabel IX viste resultater kan følgende konklusion uddrages: (1) Den til opnåele af en gennemsnitlig kropsvægt pi 90 kg nødvendige tid var for kontrolgruppen 183 dage, for gruppen, der blev givet 10 ppm thiopeptin, var den 174 dage og for gruppen, der blev givet muithiomycin, 163 dage. Der blev følgelig ved anvendelse af thiopeptin sparet 9 dage og ved anvendelse af muithiomycin 20 dage, hvilket svarer til, at antallet af sparede dage ved anvendelse af multiomycin var 2,2 gange antallet af sparede dage ved anvendelse af thiopeptin. Det kan sifedes konkluderes, at den til opdrættet nødvendige tid kan nedsættes med mere end 10% ved anvendelse af muithiomycin.

(2) I den gruppe, der blev givet 10 ppm thiopeptin, var mængden af konsumeret foder 129 kg mindre end den fodermængde, der blev konsumeret af kontrolgruppen, og i den gruppe, der blev givet 10 ppm muithiomycin, var mængden af konsumeret foder 289 kg mindre end den fodermængde, der blev konsumeret af kontrolgruppen. Det kan følgelig konkluderes, at den foderbesparelse, der kan opnås ved anvendelse af muithiomycin, er ca. 2,2 gange den foderbesparelse, der kan opnås ved anvendelse ved thiopeptin.

(3) Hvis det antages, at grisenes slagtes, når deres gennemsnitlige kropsvægt er 90 kg, kan grisenes slagtning fremskyndes ved anvendelse af muithiomycin, som anført ovenfor under (1). Produktionshastigheden kan følgelig øges, og genanvendelsen af produktionsapparat og investeringer kan fremskyndes. Foderbesparelsen er endvidere ca. 2,2 gange større end den foderbesparelse, der kan opnås ved anvendelse af thiopeptin. Anvendelsen af muithiomycin som vækstfremmende middel giver følgelig svineavlerne store fordele.

Eksempel 10.

Sammenlignende afprøvning af multhiomycins og thiopeptins vækstfremmende virkning og indflydelse på ammoniakkoncentrationen i fordøjelseskanalen i kvæg.

Som forsøgsdyr blev der anvendt seks Holstener-kalve (samme antal tyre- og kviekalve), som var to måneder gamle. Kalvene blev delt i tre grupper, hver bestående af 2 kalve, af hvilke den ene var 19 147569 en kontrolgruppe, som blev givet basal-foderet uden indhold af antibiotikum, en anden gruppe, som blev givet et foder indeholdende 100 ppm multhiomycin, og den sidste gruppe, som var en sammenligningsgruppe, der blev givet et foder indeholdende 100 ppm thiopep-tin. Basal-foderet havde den i ovenstående TABEL C viste sammensætning. Kalvene fik derudover lov til at æde naturligt foder (tørret græs) ad libitum. Forsøget blev udført over en fire måneders periode.

Ammoniakkoncentrationen i venøst blod, forøgelsen af kropsvægten, mængden af konsumeret foder og foderudnyttelsen blev bestemt, hvorved der opnåedes de i tabel X viste resultater.

Tabel X

Forsøgsparameter Multhiomycin, 100 ppm Thiopeptin, 100 ppm Kontrol Krops vægt ved start (kg) 80 (100,0) 80 (100,0) 80 (100,0)

Kropsvægt efter 4 måneder (kg) 205 (115,2) 192 (107,9) 178 (100,0)

Forøgelse af kropsvægt (kg) 125 (127,6) 112 (114,3) 78 (100,0)

Konsumeret fodermængde (kg) 850 884,8 862,4

Foderbehov 6,8 (77,3) 7,9 (87,8) 8,8 (100,0) N Hg" N - koncentration (pg/ml) 8,2 (82,0) 9,4 (94,0) 10,0 (100,0)

Bemærkning:

Foderbehovet blev beregnet ifølge følgende formel:

Foderbehov = Konsumeretfødemængde Forøgelse af kropsvægt

Af de i tabel XIII viste resultater fremgår følgende forhold: (1) Den fodermængde (basal-foder/naturligt foder = 1/1), der er nødvendig for at øge kropsvægten med 1 kg, var 17,6 kg i kontrolgruppen, 15,8 kg i den gruppe, der blev givet thiopeptin, og 13,6 kg i den gruppe, der blev givet multhiomycin. Den fodermængde, der kræves til at øge kropsvægten med 1 kg, var følgelig 1,8 kg 20 147569 og 4 kg mindre ved anvendelse af thiopeptin henholdsvis multhiomy-cin end den fodermængde, der krævedes i kontrolgruppen. Det ses heraf, at den ved anvendelse af multhiomycin opnåelige foderbesparelse er ca. 2,2 gange så stor som den foderbesparelse, der kan opnås ved anvendelse af thiopeptin. Besparelsen af naturligt foder er endvidere ved anvendelse af multhiomycin ca. 2,2 gange så stor som den, der opnås ved anvendelse af thiopeptin.

(2) De relative værdier af ammoniakkoncentrationen i venøst blod var 100 i kontrolgruppen, men den var reduceret til 94 og 82 ved indgivelse af 100 ppm thiopeptin henholdsvis 100 ppm multhiomycin. Det ses heraf, at ammoniakkoncentrationsformindskelsen ved anvendelse af multhiomycin er 2 gange så stor som ammoniakkoncentrationsformindskelsen ved anvendelse af thiopeptin.

I fordøjelseskanalen hos dyr nedbrydes føden, hvorved der bl.a. også dannes skadelige stoffer, såsom ammoniak, aminer og hydrogensulfid, og disse stoffer antages almindeligvis at have en uheldig indflydelse på dyrenes vækst. Hvis man derfor er i stand til at undertrykke dannelsen af disse skadelige stoffer, skulle dette have en vækstfremmende virkning på dyrene, og omvendt skulle den undertrykkende virkning med et stof, der indgives dyrene, på dannelsen af de skadelige stoffer, såsom ammoniak, være et indicium for stoffets evne til at virke vækstfremmende. Denne sammenhæng synes bekræftet af ovenstående resultater.