DK151797B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af terbutalinderivater eller terapeutisk acceptable salte deraf - Google Patents

Description

DK 151797 B

Den foreliggende opfindelse angår en analogifrem- gangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte terbutalinde- rivater med den i krav 1's indledning viste almene formel 1 2 I, hvor R, R og R har de sammesteds angivne betydninger, 5 eller terapeutisk acceptable salte deraf. Disse forbindelser har terapeutisk virkning, navnlig har de bronkospasmoly-tisk effekt og er værdifulde til behandling af reversible obstruktive lungesygdomme af forskellig oprindelse, navnlig astmatiske tilstande. Forbindelserne udviser forlænget 10 varighed af den terapeutiske effekt og nedsat grad af bivirkninger, navnlig nedsat hjertestimulerende virkning i sammenligning med beslægtede kendte forbindelser. Forbindelserne udviser også en indre (intrinsic) bronkodilateren-de virkning.

15 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 1's kendetegnende del angivne.

Det er ønskeligt at finde frem til bronkodilaterende midler som har længere virkning af aktiviteten end de stoffer som er til rådighed på markedet. Den forbindelse der 20 kendes under det generiske navn terbutalin og som har formlen H0^_ OH CH3 // V CH-CH--NH-C-CH-2S nW ch3 H0 3 er et af de for tiden foretrukne langtidsvirkende bronkodilaterende lægemidler på markedet og er beskrevet i bl.a.

30 US patentskrift 4 011 258 som havende en varighed af den terapeutiske aktivitet på 6-8 timer. Denne varighed bekræftes af mange års klinisk erfaring og kan kvantificeres ved den iagttagelse at en serumkoncentration på mindst ca. 2 ng/ ml terbutalin er nødvendig for at opnå den ønskede terapeu-35 tiske aktivitet (Hornblad et al., Europ. J. clin Pharmacol.

10 /9-18, 1976) .

DK 151797B

2

En anden langtidsvirknende, bronkospasmolytisk effektiv forbindelse som er til rådighed på markedet er salbuta-mol med formlen 5 H0CH2_ CIH jH3 ho—v nVch-ch2-nhc-ch3 ch3 10 som har en varighed af den bronkospasmolytiske aktivitet som er ca. den samme som virkningsvarigheden af terbutalin.

Forsøg på at vinde bronkospasmolytisk aktive forbindelser med lang aktivitetsvarighed er angivet i litteraturen. Således anfører Zolss, Sci. Pharm. _32, 1964, 2 76-92, bl.a.

15 visse estere af ætanolaminderivater som var kendt på det pågældende tidspunkt. Minatoya diskuterer i The Journal of Pharmocology and Experimental Therapeutics Vol. 206, nr. 3, 515-527, de farmakologiske egenskaber af en forbindelse der kendes som bitolterol og som har formlen 20 o r p H3CCV"0—\ VyCH'CH2"NH"|:"CH3 25 0 CH3

Forbindelsen bitolterol, der også er angivet i belgisk patentskrift 748 178, viste sig at have en varighed af virk- 30 ningen, som er sammenlignelig med salbutamols.

Det er opfindelsens formål at finde en fremgangsmåde til fremstilling af oralt indgivelige og aktive bronkospas-molytiske terbutalinderivater med en klinisk nyttig varighed af aktiviteten på mindst 12 timer.

35 De fremstillede forbindelser med formel I har bronkospasmoly tisk aktivitet ved oral indgift og med en varighed af aktiviteten på indtil 12 timer eller mere. De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser, der er mono-

; DK 151797 B

3 eller diestere af terbutalin, udviser også en lavere grad af uønsket kardiovaskulære bivirkninger. De har således en svagere chronotrop og inotrop effekt end terbutalin. Forbindelserne har også indre (intrinsic) bronkodilaterende virk-5 ning.

Formel I omfatter monoestere, dvs. forbindelser hvor én hydroxysubstituent i stilling 3 eller 5 på fenyl-gruppen er forestret og den anden hydroxysubstituent ufor-estret, samt diestere, dvs. forbindelser hvor begge de to 10 nævnte hydroxygrupper i grundstrukturen er forestrede.

Særlige eksempler på grupperne R^ og R2 er 0 0 *j HQ—^ ^— ϋ- CH3CH -ch2-c-o C- CH3

qJ.0^_L

o o 11 /TV11 20 CH3CH2-C-0-fyC- o II / V\ « o o ho - c —(/ y— c- ch3ch2ch2-S-0^-L .

„ “*1 ? “3 o _ o II II o o 30 CH3(CH2)3-C-0-Y/ y C- II /T\\\ \—/ ch3ch2ch2-o-c-v y-d- og CH- o o Vzn/

I 3 II /7Λ J

ch3-c - C-ofVc 0 35 ChL 0 o CH3 L-ch,-* - o^Q-l ^3 i 4

DK 151797 B

Foretrukne grupper af forbindelser med den almene formel I er i øvrigt: 1. Forbindelser hvor R betegner 2. Forbindelser med den almene formel 5 !

\r=/ X_ OH

(/ n-CH-CH2-NHC(CH3)3 II

r3ohQ--o hvor R3 har den i krav l's indledning angivne betydning.

3. Forbindelser med den almene formel

15 HO OH

// y-CH-CH2-l\IH-C(CH3)3 III

c-° 20 \=/ || 0 3 hvor R har den i krav 1's indledning angivne betydning.

4. Forbindelser med de almene formler II og III, hvor 3 R er en pivaloylgruppe.

25 Den mest foretrukne af de omhandlede forbindelser er forbindelsen med formlen 30 Γ3 S jp\ « “>1 - . - .-(J- C- CH3 (/ NV-CH-CH2-NH-C(CH3)3 iv 35 Γ ff~\_ ' CH3-C - j - c-o CH3 0 0 5

DK 151797 B

hvilken forbindelse eller dens terapeutisk acceptable salte derfor ifølge opfindelsen fortrinsvis fremstilles.

Da forbindelserne med den almene formel I indeholder mindst ét usymmetrisk kulstofatom, omfatter opfindelsen frem-5 stilling af de mulige optisk aktive former og racemiske blandinger af forbindelserne. Den racemiske blanding kan opspal-tes ved konventionelle metoder, fx ved saltdannelse med en optisk aktiv syre, efterfulgt af fraktioneret krystallisation.

10 Opfindelsen omfatter tillige fremstilling af solvater af forbindelserne med den almene formel I såsom solvater med vand - 1/2, 1 eller 2 mol vand pr. mol forbindelse I - og med alifatiske alkoholer, 1 mol af alkoholen pr. mol forbindelse I.

15 I klinisk praksis vil forbindelserne normalt blive indgivet oralt, ved injektion eller ved inhalation i form af et farmaceutisk præparat indeholdende den virksomme bestanddel i form af den oprindelige forbindelse eller eventuelt i form af farmaceutisk acceptable salte deraf, sammen 20 med et farmaceutisk acceptabelt bærestof der kan være et fast, halvfast eller .flydende fortyndingsmiddel eller en fordøjelig kapsel. Forbindelserne kan også bruges uden bæremateriale. Som eksempler på farmaceutiske præparater kan nævnes tabletter, dråber og aerosoler til inhalation. Sædvanligvis 25 vil det aktive stof udgøre mellem 0,05 og 99, navnlig mellem 0,1 og 99 vægt% af præparatet, fx mellem Q»5 og 20% for præparater beregnet til injektion og mellem 0,1 og 50% for præparater beregnet til oral indgift.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede 30 forbindelser kan indgives i form af salte med fysiologisk acceptable syrer. Egnede syrer der kan bruges er fx saltsyre, brombrintesyre, svovlsyre, fumarsyre, citronsyre, vinsyre, maleinsyre og ravsyre.

Farmaceutiske præparater af de omhandlede forbindel-35 ser eller deres salte kan være udformet til oral, bronkial, rektal eller parenteral indgift.

DK 151797B

6

Farmaceutiske præparater i form af dosisenheder fremstilles fortrinsvis således at hver dosisenhed indeholder 1-50 mg virksomt stof.

Flydende præparater til oral anvendelse indeholder 5 fx 0,1-20 vægt% virksomt stof og tillige om ønsket kendte

hjælpestoffer. I

Flydende præaprater til rektal indgift kan være i form af vandige opløsninger indeholdende fx 0,1-2 vægt% ' virksomt stof.

10 Til parenteral anvendelse ved injektion kan bæreren være en steril, parenteral acceptabel væske og dosisenheder af opløsningen kan fordelagtigt indgå i ampuller og således at hver dosisenhed fortrinsvis indeholder 0,1-10 mg virksomt stof.

15 Til administration til bronkierne er præparaterne fordelagtige i form af en sprøjteopløsning eller sprøjtesuspension. Opløsningen eller suspensionen indeholder fordelagtigt 0,1-10 vægts virksomt stof.

Den dosis med hvilken de virksomme stoffer indgives 20 kan variere inden for vide grænser og vil afhænge af forskellige faktorer som fx den enkelte patients individuelle behov.

Et passende oralt dosisområde kan ligge på 5-200 mg om dagen.

Ved behandling med dosis-aerosolsprøjter kan en passende dosisenhed indeholde 0,1-10 mg af det virksomme 25 stof. En eller to sådanne doser kan indgives ved hver behandling.

Det er anført i forsøgsresultaterne i omstående tabel 1 at den S-2-styrede bronkodilaterende virkning af de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser 30 sætter ind langsommere end den bronkodilaterende virkning af referencestoffet terbutalin sætter ind. Denne aktivitetsprofil vil gøre de ved fremgangmsåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser egnede ikke blot til anvendelse i sig selv ved kontinuerlig vedligeholdelsesterapi, men også ved 35 akut terapi i kombination med bronkodilaterende lægemidler hvis effekt sætter ind hurtigere. Som eksempler på kendte bronkospasmolytiske aktive forbindelser som er egnede til 7

DK 151797 B

brug i kombination med de ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse fremstillede forbindelser kan nævnes ter-butalin, ibuterol, orciprenalin, salbutamol, epinephrin, iso-prenalin og ephedrin.

5 Disse forbindelser har følgende strukturformler: HO —~y-- HO ft \VcH-CH2-NH-CH3 epinephrin

OH

10 ' HO _ 9H3 HO^VCH-CH^H- H isoprenalin.

15 \=/ ch3 H\ ch,

/—\ i J

(/ V\-CH-CH2-NH-CH orciprenalin 20 / ' OH CH3

HO

CH- 0

I 3 II

25 HC - CH3 CH, Γ 7-CH-CH0-NH-C-CH, ibuterol i·.,k

I II

ch3 o 30 HO CH3 {/ S\_CH-CH2'NH-C“CH3 terbutalin 35 °H CH3

DK 151797B

8 HOCH, · CH3 HO-(/ CH-CH,-NH-C-CH, salbutamol 5 I l OH CH3 i

(/ 7— CH-CH-NH-CHo ephedrin I

\=/ || 3 | 10 OH CH3 Følgende bronkospasmolytisk virksomme forbindelser i kan også bruges i kombination med de ved fremgangsmåden iføl-15 ge opfindelsen fremstillede forbindelser: i

HO

/CH2\ (/ \y-CH-CH2-NH-CH CH2 20 °H XcH2^

HO

25 HO

)—V CH- CH? (/ y—CH-CH2-NH-C^ \h2 )=-* OH CH2

HO

30 I farmaceutiske præparater indeholdende en kombination af en forbindelse med formlen I med et konventionelt anvendt bronkospasmolytisk middel som det ovennævnte, er vægtforholdet mellem den kendte forbindelse og en forbindel-35 se med den almene formel I hensigtsmæssigt i området 1:2 til 1:5 og fortrinsvis 1:3 til 1:4.

DK 151797 B

9

De omhandlede forbindelser fremstilles som nævnt ifølge opfindelsen ved de i krav 1's kendetegnende del angivne i og for sig kendte fremgangsmåder.

Hvis man går frem ifølge reaktion a) og reducerer 5 en forbindelse V som defineret, kan der som eksempler på grupper der kan bruges til beskyttelse af hydroxysubsti- 1 2 tuenterne i radikalerne R og R nævnes sædvanligt anvendte hydroxybeskyttende grupper som let kan udskiftes med hydrogen, fx alkyl- eller acylgrupper med højst 5 kulstof-10 atomer eller mono- eller bicykliske aralkylgrupper med højst 11 kulstofatomer, fx benzyl eller naftylmetyl.

Som eksempler på grupper der kan bruges til beskyttelse af aminonitrogenatomet kan nævnes sædvanligt anvendte beskyttelsesgrupper såsom mono- eller bicykliske aralkylgrup-15 per indeholdende højst 11 kulstofatomer såsom benzyl og naf-tylmetyl.

Hvis man går frem i henhold til reaktion b) og omsætter en forbindelse VI med en forbindelse VII til dannelse af en forbindelse VIII, alle som defineret i krav 20 1's kendetegnende del, kan der som eksempler på gruppen X nævnes fraspaltelige grupper såsom F, Cl, Br, I og 7 7 OSC^R , hvor R er alkyl, aralkyl eller aryl.

Hvis X sammen med den ætanoliske hydroxygruppe i forbindelsen VI danner en epoxydbro, har udgangsforbindel-25 sen i reaktion b) formlen RX0._ ix 30 R^C) ' 1 2 hvor R og R har de i krav 1's indledning angivne betydninger.

Går man frem i henhold til reaktion c) og omsætter 35 en forbindelse XVI som defineret i kravet med en forbin-2 2 delse R OH, hvor R også er som defineret i patentkravet, idet dens karboxylgruppe er aktiveret, kan den aktiverede

DK 151797B

10 syregruppe fx være en syrehalogenid-, alkylester-, syre- anhydrid- eller blandet anhydridgruppe med myresyreestere eller karboxylsyrer,, sulfonsyrer eller uorganiske estere. i

Til fremstilling af sådanne forbindelser med den al- : 5 mene formel If hvor R er et hydrogenatom, vil det forstås i at der i de foran beskrevne metoder a) til c) vil blive anvendt et udgangsmateriale som er en 3,5-disubstitueret forbindelse såsom angivet i metoderne a) til c) hvor radikalet -OR"*- eller den tilsvarende substituent er en hydroxybe- 14 14 10 skyttet gruppe -OR , hvor gruppen R er en almindeligt anvendt hydroxybeskyttende gruppe som eksemplificeret foran under metode a), der erstattes med hydrogen i det trin hvor man om nødvendigt fjerner beskyttelsesgrupper og udskifter dem med hydrogen.

15 Benzyl er en foretrukken hydroxybeskyttende gruppe.

Benzyl er også en foretrukket beskyttelsesgruppe for aminoni-trogenet.

De på denne måde vundne forbindelser med den almene formel I kan om ønsket opsplittes i deres optiske isomerer.

20 Forbindelserne I kan også om ønsket omdannes til farmaceutisk acceptable salte.

De mellemprodukter der bruges i de foran beskrevne metoder a) til c) er i nogle tilfælde hidtil ukendte forbindelser. Det vil blive belyst hvorledes mellemprodukterne kan 25 fremstilles. Alle de belyste reaktioner er kendte. For forenklingens skyld vil de forskellige reaktionsveje, der er mulige til fremstilling af mellemprodukterne, blive belyst ved særlige eksempler. Det vil let forstås hvorledes disse specifikke eksemplifikationer kan appliceres til fremstilling af andre 30 mellemprodukter som måtte være nødvendige ved fremstilling af andre slutprodukter.

I nedenstående formelskemaer vil benzylradikalet blive benævnt Bz.

35

DK 151797 B

11

Reaktionsveje til fremstilling af mellemprodukter der an- vendes i metode a_

Reaktionsvej a 1: -1) benzylklorid, K2C03

H0—(COOC2H5 -—"-nQl-—> BzO—/~\-COOH

\=/ 2) koh \=y S0C12 ? ---) BzO -U y- c-ci 1 r, triklor- \—/ ætylen 0 H0\_ jj B20-f\- Ld , f\!-CH3 _, \—/ \—/ pyridin

HO

15 0 -> Bz0-^J>-C-0^ o I n, iCH3l2C0 , c“ch3 “77—> • H2 20 /—v /

BzO -J/ V C- 0

7=/ II

o

25 , HO —(/~^)— C-0^ 0 I

-* \—/ pyridin

»a-f\zY

30 W II

0 (Ch3)3C-J-0-^”^S-0_^ Il Br2 · ______i 3 3 \=/ y/VS-C-CH- ---» \—/ dioxan 0 35

DK 151797 B

12 i

I ·> ' Ί\ * I

(CHjljC-d-O—(/ 'V- C-Q^ α -} \r=y /Γ~\\ II Bz-NH-C(CH,)« ( XVc-CH?Br -f o W iH2{12 5 I /fV / (ch3)3c-c-o—(/ y-c-o o o o ii /T\ 11 10 (CH3)3C-C-0_// y- c-o 0 -> 11 {/ y— c-ch2n-c(ch3)3 j 1t- /—r\ Bz (CH3)3C-c-o—r Y- C-o

Hvis der ad reaktionsvej a 1 skal fremstilles en slut-20 3 forbindelse med R = H, kan følgende reaktionsvej bruges:

SlD/yl '- // jl Se02 25 \—/ 3 ) ' dioxan

BzO-^^)- C-O

0 30 0

BzO —// — I-Ο [j /OH

\ \ / —v II H-.NC (CH-,) η : * (Mvc-ch -¥

\—/ dioxan/CH.30H

35 /T\ ' 0H

Bzo-// y-c-o 13

DK 151797B

O

BzO—(/ 7— C-0

-> \=/ O

5 li b (ζ C-CH2-NH-C(CH3)3

BzO-^ ^-C-Q^ 10 °

Reaktionsvej a2: 0 HG\ 0 (CH3)3C-C-0-/_A-C0Cl * </^_C-CH2-NH-C(CH3)3 ho""" n

o P

II f \ II

iCH3)3C-C-0^J)-C-D o __, v 7-c-ch,-nhc(ch,),

20 dioyklchexyl- /'“'λ W

...... (CHq)~C-C-0—(/ y— C-0 karbodumid 3 3 jj / |j

pyridin O O

25

Reaktionsvej til fremstilling af mellemprodukter anvendt i metode b) når forbindelsen VI ikke skal indeholde en epoxydbro 0 _ jj 30 '“3ι3ι:-!·ο/νΜ^ ? N=/ II NaBH4 % // \y_C-CH2Br -> (ch3)3'c-c-o-^ C-0 35 0 c

DK 151797B

14 O _ 0 (CH3)3cJ-o-^JV c-o^^ oh —> CH-CH2Br

(CM-J-C-C-O —Y 'V-C-O

II \=/ i 0 o 10 Reaktionsvej til fremstilling af mellemprodukter anvendt i metode b) når forbindelsen VI skal indeholde en epoxydbro 0 0 (CH~) „C-I-Q—Z'y— C-0 n 15 \_/ N_ jj 1) NaBH4 /7~\ 23 0H' (ch3)3c-c-o// y-c-o 20 0 0 ^H3)3cJ-o/yL 0 „ “* rx (ch3)3c-c-0H( y-c-o--- ! o o 30 Fremstillingsvej for mellemprodukter anvendt i metode c)

Udgangsmaterialet til anvendelse i denne fremgangsmåde er forbindelser der i og for sig er slutforbindelser for fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Dette udgangsmateriale kan derfor fremstilles ad de reaktionsveje som er beskre-35 vet under metoderne a) og b) og fremstillingen af udgangsmaterialerne for disse.

15

DK 151797 B

Udgangsmaterialet med formlen R1Q

\-- 0 R

R20 X 2 6 hvor R, R , R og R har de i relation til metode a) angiv-10 ne betydninger er hidtil ukendt.

Også udgangsmaterialer for fremgangsmåde c) med formlen R130 15 ?h

(/ y-CH-CH2-NH-R

20 1 3 hvor R og R har de i krav 1 angivne betydninger, er hidtil ukendte.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgende belyses nærmere ved nogle eksempler.

25 30 35

DK 151797B

16

Eksempel 1 1—[3,5-Bis-(4-pivaloyloxy-benzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylamino- ætanol-hydroklorid_

En opløsning af 118,2 g 3',5'-bis-(4-pivaloyloxybenzo-5 yloxy)-2-N-benzyl-t-butylaminoacetofenon-hydroklorid i 1000 ml C2H^OH hydrogeneredes ved 345 kPa i 4 dage i nærværelse af 3 g 20% Pd/C og 1 ml benzylklorid. Katalysatoren frafil-treredes og den krystallinske remanens vundet efter inddamp-ning omkrystalliseredes fra diætylæter.

Identiteten af den vundne forbindelse med det i overskriften angivne bekræftedes af NMR-analyse. Udbytte 35,3 g (33%). Beregnet: 5,3% Cl , fundet 5,4% Cl .

HPLC: 99,5%. NMR δ ppm: 1,4, 18H (s); 1,5 9H (s); 3,2 2H (m); IH (m); 7,7 11H (m) (CDC1.., TMS).

15 3 S? /~r\ 8 cH-f-c-o^QVd-o CH3 Va PH fH3 i

20 (C'VCH-CH2-N-C-CH3 I

^ Λλ\_ ' ^ Ha I

CHo—C-C-Q—(( J )—C-0 · I

ciC I ^o I

D 2438 25

Det 3',5'-bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-t-butyl-aminoacetofenon-hydroklorid, der anvendtes som udgangsmateriale, fremstilledes på følgende måde: 30 1a) 3Λ5-ΒΪ3-|4-ρ iyaloyloxybenzoyloxy)_-acetofenon

Til en opløsning af 27,4 g 3,5-bis-(4-hydroxybenzoyl-oxy)-acetofenon i 400 ml pyridin sattes 25 ml pivaloylklorid. Blandingen omrørtes i 18 timer ved stuetemperatur. Remanen-35 sen efter inddampning opløstes i diætylæter og vaskedes med saltsyre (pH 3). Æterfasen tørredes over MgSO^ og inddampedes til frembringelse af en olie som krystalliserede fra ætanol/ ligroin 1:5.

DK 151797 B

17

Produktets indentitet med det i overskriften angivne bekræftedes ved NMR. Udbytte 32 g (82%). NMR, δ ppm: 1,4 18H (s); 2,6 3H (s); 7,8 11H (m) (CDC13, TMS).

5 fM /^\Jn /QVc-CH3 CH3 /Τ7Λ / ' 1° ch3-c—c-o-^QVc-o ch3 o n ' o lb) 3',51-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-bromacetofenon 15 — "

Til en opløsning af 91,4 g af det acetofenon der vandtes i trin a) i 800 ml dioxan sattes der 8,7 ml brom i 200 ml dioxan. Blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 2 timer. Den efter inddampning vundne remanens opløstes i diætylæter, 2q behandledes med aktiveret kul, filtreredes og inddampedes.

Remanensen omkrystalliseredes fra C2H,-OH. Produktets indentitet med det i overskriften angivne bekræftedes ved NMR. NMR: δ ppm: 1,4 18H (s); 4,4 2H (s); 7,7 (11H (m) (CDC13, TMS).

25 f”3 ϊ _/^\ l n CH3-C—c-o-^0)-c-o

^H3 /T\ H

\0/"C'CH2‘Br 30 ?H3 /~T\ / CH3-C-jj-^OVS-0 CH3 o v—1 o lc) 3',5'-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-t-butyl-35 aminoacetofenon-hYdroklorid______________________

Til en opløsning af 73,6 g af den i trin b) vundne bromketon i 900 ml acetone sattes der 40,8 g N-benzyl-t-

DK 151797B

18 butylamin i 100 ml acetone. Blandingen tilbagesvaledes under omrøring i 24 timer. Den efter inddampning vundne remanens opløstes i diætylæter. Det udfældede N-benzyl-t-butylamino-hydrobromid frafiltreredes (25,1 g). Til filtratet sattes _ der 125 ml 2N HC1 i 100 ml vand. Det dannede krystallinske bundfald frafiltreredes og vaskedes med vand og diætylæter. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 51,1 g (59%). NMR, δ ppm: 1,4 18H (s); 1,7 9H (s); 4,8 4H (m); 7,7 16H (m) (CDC13, TMS).

10 CH- 0 ,- 0

CH3-|—i-0-/o)-C-0 I

CHa 17\ S Γ3 i iO)-c‘CH2‘N'V"CH3 i 15 ™3 y~/ CH3

CH--C C-0—(OV-C-0 Bz I

3t«31 8 ; 20 Eksempel 2 i l-[3,5-Bis-(4-isobutyryloxy-benzoyloxy)-fenyl]-2-t-butyl- j aminoætanol-hydroklorid_

En opløsning af 100 g 3',51-bis-(4-isobutyryloxyben-25 zoyloxy)-2-N-benzyl-t-butylaminoacetofenon-hydroklorid i 600 ml ætanol hydrogeneredes i nærværelse af 3 g 10%s Pd/C i et Parr“trykapparat i 24 timer ved stuetemperatur og 345 kPa. Katalysatoren frafiltreredes og filtratet inddampedes til én gul olie som krystalliseredes fra isopropylal-30 kohol/diætylæter.

Dette produkt opløstes i 700 ml ætanol, der tilsattes 1 ml benzylklorid plus 2 g 20%s Pd/C og denne blanding hydrogeneredes ved 345 kPa og stuetemperatur i yderligere 24 timer. Blandingen oparbejdedes på samme måde som beskre-35 vet ovenfor. Produktet omkrystalliseredes fra isopropylal-kohol.

Produktets identitet med det i overskriften angivne bekræftedes ved NMR. Udbytte 26,4 g. HPLC 98%. NMR, δ ppm:

DK 151797 B

19 0,85 9H (s); 1,0 12H (d) ; 1,6 CD3COCD3; 2,45 2H (m); 2,8 2H (m); 5,15 IH (d); 5,9 IH (bred); 7,35 11H (m) . (CD3COCD3, TMS). Beregnet 5,5% Cl , fundet 5,5% Cl-.

5 CH-, O .-v O

,°¾ W Υγ\ T 6¾ (0)-i:H-CH2-N-C-CH3 D 2301 W H ch3 .

to ch3 —. / txwr 15 Det som udgangsmateriale anvendte 3',5'-bis-(4-iso- butyryloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-t-butylaminoacetofenon-hydro-klorid fremstilledes på følgende måde: 2a) ^S-Bis^i^-isobutyryloxybenzoYloxY^-acetofenon 20

Til en opløsning af 44,8 g 3,5-bis-(4-hydroxybenzoyl- oxy)-acetofenon i 500 ml pyridin sattes der 28 ml isosmørsy- reklorid. Blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 18 timer.

Remanensen efter inddampning blev optaget i diætylæter/^O.

Diætylæterfasen vaskedes med 2N HCl og derefter med vand.

25

De forenede æterfaser tørredes over MgSO^, behandledes med aktiveret trækul, filtreredes og inddampedes. Den tilbageværende olie krystalliseredes fra ætnaol. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 44,0 g (75%). NMR, δ ppm: 1,15 12H (d); 2,6 3H (s); 2,8 2H (m); 7,7 11H (m). (CDCl^,

30 J

TMS).

CH * i? /-v 9 35 · CHg /-V yT ' ch3 o N—' o

DK 151797B

20 2b) 3^-Bis-£4^isobutYrYloxYbenzgYloxY )^-2-bromacetofenon

Til en opløsning af 44 g af det i trin a) vundne acetofenon i 400 ml dioxan sattes der dråbevis under omrøring en opløsning af 4,6 ml brom i 100 ml dioxan. Blandingen 5 omrørtes ved stuetemperatur i 2 timer. Efter inddampning opløstes remanensen i diætylæter og behandledes med aktiveret trækul. Filtratet inddampedes og remanensen omkrystalliseredes fra ætnaol. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 43,9 g (86%). NMR, δ ppm: 1,15 12H (d); 2,8 2H 10 (m); 4,4 2H (s); 7,75 11 H (m). (CDC13, TMS).

.ri-LVoVk k i (ryyi-cH2-Br

HiAc-a7o>i-0^ i i ' i

20 I

2c) 3',5'-Bis-(4-isobutyryloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-t- ; ________________

Til en opløsning af 56 g af den i trin b) vundne brom- ‘ ^ keton i 500 ml CI^C^ sattes der 32,7 g benzyl-t-butylamin. Blandingen omrørtes under tilbagesvaling i 48 timer. Remanensen efter inddampning opløstes i diætylæter. Det bundfældede benzyl-t-butylaminhydrobromid, 21 g, frafiltreredes. Filtratet afkøledes til +5°C og der tilsattes 100 ml 2N HC1 Of) under omrøring. De udfældede krystaller frafiltreredes og vaskedes med vand og diætylæter. Produktets identitet bekræftedes ved. NMR: Udbytte 40,7 g (62%). NMR, δ ppm: 1,35 12H (d); 1,75 9H (s); 2,85 2H (m); 4,75 4H (m); 7,8 16H (m).

(CDC1-, TMS).

35

DK 151797B

21 Ϊη3 Β /r\ i? Η -C-0^O)-C-0 ch, /~λ η I 3 CH /-' CH2 CH3 10

Eksempel 3 1—(3,5-Bis-[4-benzoyloxy-benzoyloxy]-£enyl)-2-t-butylamino- ætanol-hydroklorid_________ „ En opløsning af 1,3 g 3',5'-bis-(4-benzoyloxybenzoyl- 15 oxy)-2-N-benzyl-t-butylaminoacetofenon-hydroklorid i 75 ml ætanol hydrogeneredes til 345 kPa i 18 timer ved stuetemperatur i nærværelse af 0,3 g 10% Pd/C. Katalysatoren frafil-treredes og filtratet inddampedes. Remanensen krystallise-redes fra ætanol/diætylæter og omkrystalliseredes derefter fra ætanol. Det i overskriften angivne produkts identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 0,5 g. Beregnet 5,0% Cl , fundet 4,9% Cl-. NMR, δ ppm: 0,85 9H (s); 1,95 DMS0-dg; 2,9 2H (m)? 4,2 IH (m, bred); 7,4 21H (m). (DMSO-dg, TMS).

” * (0)-tH-CH2-N-C—CH3 /-' H EH3

” <2>T"-®T

S 6955

Det som udgangsmateriale anvendte 31,5'-bis-(4-benzoyl- oxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-t-butylaminoacetofenon-hydroklorid 35 0 0 fremstilledes pa følgende made:

DK 151797B

22 3a) 3-BenzOYloxYbenzoesYre

En blanding af 132,5 g ætyl-4-hydroxybenzoat, 135 g I^CO^ og 110 ml benzylklorid i 900 ml ætanol tilbagesvaledes under omrøring i 18 timer. Blandingen varmfiltreredes og fil-5 tratet inddampedes. Remanensen opløstes 1 700 ml vand og der tilsattes 98 g KOH hvorpå blandingen tilbagesvaledes under omrøring i 2 timer eller indtil der var dannet en klar opløsning.

Opløsningens pH-værdi reguleredes til 1 med koncentre- 10 ret HC1 og det dannede krystallinske materiale frafiltrere-des. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 162,4 g (89%). NMR, « ppm: DMSO-dg 2,4; 5,1 2H (s); 7,4 9H (m). i (DMSO-dc, TMS). i o 1 i OGH ! 3b) 4-BenzoYloxYbenzgYlklorid 20

En opløsning af 164,7 g 4-benzyloxybenzoesyre vundet i trin a) og 80 ml tionylklorid i 750 ml triklorætylen tilbagesvaledes under omrøring i 3 timer. Den efter inddampning vundne krystallinske remanens omkrystalliseredes fra petrole-2j- umsæter (kogepunkt s område 80-110°C) . Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 165,8 g (93%). NMR, δ ppm: 5,2 2H (s); 7,6 9H (m) (CDC13, TMS).

30 <0>-2-°<0>-Ll 3c) 3^5-Bis-(^-benzYloxYbenzoyloxY)_-acetofenon 35 Til en opløsning af 50 g 3,5-dihydroxyacetofenon i 500 ml pyridin sattes der 198,9 g 4-benzyloxybenzoylklorid.

Blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 18 timer.

Efter inddampning fordeltes remanens mellemmetylenklorid og

DK 151797 B

23 vand. Cl^Cl^-fasen inddampedes og remanensen krystalliseredes en gang fra metanol og en gang fra ætylacetat/metanol. Produktets identitet bekræftedes ved NMR: Udbytte 151 g (80%) . NMR, δ ppm: 2,6 3H (s); 5,2 4H (s); 7,7 21H (m) (CDClg, TMS).

5 10 .

3d) 3 ^^Bis-£4-1ιγάΓθχγ]3§ηζογ1οχγ)_-acetofenon' 15 En opslæmning af 143,8 g 3,5-bis-(4-benzoyloxybenzoyl- oxy) -acetofenon, vundet i trin c), i 1000 ml acetone opvarmedes til 45°C og hydrogeneredes i nærværelse af 3 g 10%s Pd/C ved atmosfæretryk i 6 timer, hvorefter den beregnede mængde hydrogen (11,3 liter) var forbrugt.

20 Den krystallinske remanens vundet efter inddampning omkrystalliseredes fra isopropylalkohol/petroleumsæter. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 90,5 g (92%). NMR, δ ppm: DMSO-dg 2,4; 2,5 3H (s); 7,5 11H (m) (DMSO-dg, TMS) .

25 0 H0-<§h-0 3e) 3,5-Bis-(i-benzoYloxybenzoyloxY^-acetofenon 35 Til en opløsning af 11,8 g 3,5-bis-(4-hydroxybenzoyl- oxy)-acetofenon, vundet i trin d), i 200 ml pyridin sattes der 10,5 ml benzoylklorid. Blandingen omrørtes ved 70°C i 18 timer. Remanensen efter inddampning fordeltes mellem

DK 151797 B

24 I^O/CHCl^. Kloroformfasen vaskedes med 2N HC1 og vand og tørredes derefter over MgSO^. De efter inddampning vundne krystaller tilbagesvaledes i ætanol og filtreredes derefter. Produktets identitet bekræftedes ved NMR: Udbytte 18,0 5 g. NMR, δ ppm: 1,9 3H (s); 7,1 21H (m). (CDC13, TMS).

10 <Ό)-έ-εΗ3 i \ 15 3f) 3^S^-Bis-^-benzoyloxybenzoYloxy^^-bromacetofenon

Til en opløsning af 9 g acetofenon, vundet i trin e), i 200 ml varmt dioxan sattes der en opløsning af 0,9 ml brom i 30 ml dioxan. Blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 2 timer. Den krystallinske remanens vundet efter inddampning 20 kogtes med ætanol. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 10,1 g (99%). NMR, « ppm: 3,65 2H (s); 7,05 2IH

(m). (CDC13, TMS).

25 Q

<g)-i!-CH2er 3„ <^iro~®To/ 3g) 3',51-Bis-(4-benzoyloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-t-butyl-aminoacetofenon-hydroklorid__________________________

Til en opløsning af 5,1 g af den i trin f) vundne bromketon i 100 ml CI^C^ sattes der en opløsning af 2,45 g N-benzyl-t-butylamin i 25 ml CE^C^· Blandingen tilbagesvaledes under omrøring i 18 timer. Efter inddampning blev remanensen

DK 151797B

25 optaget i diætylæter. Æteren dekanteredes, hvortil der så sattes 2N HC1 under omrøring- Det dannede krystallinske bundfald frafiltreredes og vaskedes med vand og diætylæter. Omkrystallisation udførtes fra ætanol/diætylæter. Produktets 5 identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 1,4 g. NMR, <5 ppm: 1,0 9H (s); 2,9 4H (m, bred); 7,0 26H (m). (CDC13, TMS).

W N-/ \_ o CH

10 /VAJ-cHj-n—c—ch3 )—< lH_ CH, ®r©r (éi 15

Eksempel 4 1—[3,5-Bis-(4-hydroxybenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylaminoætanol- sulfat__ 4a) 1—[3,5-Bis-(4-benzyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylamino- §£____________________________________________

Til en opløsning af 8,2 g 3,5-bis-(4-benzyloxybenzoyl-oxy ) -fenylglyoxal i 80 ml dioxan og 160 ml metanol sattes der 1,5 g t-butylamin. Blandingen omrørtes ved stuetemperatur 25 i 18 timer hvorefter der tilsattes 0,04 mol NaBH^. Efter omrøring i 2 timer inddampedes opløsningen og remanensen fordeltes mellem æter og vand. Æterfasen tørredes over MgSO^ og inddampedes. Remanensen opløstes i ætanol og der tilsattes svovlsyre indtil pH var 5,5. Der dannedes et krystallinsk 30 bundfald. Udbytte 3,0 g. Fundet 98,5% S0^~.

<( )>-CH-CH,-N-C-CH, 35 vt/ 2 ίι L 3 26

DK 151797B

4b) l-[3,5-Bis-(4-hydroxybenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylamino- __________________________________________

En opløsning af 2,8 g l-[3,5-bis-(4-benzyloxybenzoyl-oxy)-fenyl]-2-t-butylaminoætanolsulfat, vundet i trin a) i

R

150 ml metanol hydrogeneredes i nærværelse af 0,5 g 10%s Pd/C ved stuetemperatur og tryk på 345 kPa i 18 timer. Katalysatoren frafiltreredes og remanensen omkrystalliseredes fra isopropylalkohol/diætylæter. Det i overskriften angivne produkts identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 0,7 g. NMR, 10 δ ppm: 0,95 9H (s); 2,7 2H (m); 2,9 CDgOD; DOH 4,45; 4,85 IH (m); 6,95 11H (m). (CD3OD).

HPLC: 96,5%. SO^" 96%.

_ 0 15 ho-/qV-!!-o '-' \-V PH CH_ Λ~\\ I I 3 D 2435

Det som udgangsmateriale anvendte 3,5-bis-(4-benzyl-oxybenzoyloxy)-fenylglyoxal fremstilledes på følgende måde: 2 3 ^5-Bis-H-benzyloxybenzoyloxy ]_-fenylglyoxal

Til en opløsning af 11,5 g 3,5-bis-(4-benzyloxybenzoyl-oxy)-acetofenon i 200 ml dioxan sattes der 2,7 g SeC^ i 10 ml vand. Blandingen tilbagesvaledes under omrøring i 18 timer. Efter filtrering og inddampning af filtratet fordeltes remanensen mellem diætylæter og vand. Den lysegule olie der vandtes efter inddampning af æterfasen krystalliseredes fra metanol. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 8,2 g. NMR (monometylacetal), δ ppm: 1,8 IH (s); 2,75 3H (s); 4,40 4H (s); 4,8 IH (s); 6,8 21H (m). (CDC1,, TMS).

35 27

DK 151797B

<2W^-\ „ „ 10

Eksempel 5 1-[3,5-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylamino- ætanol-hydroklorid_

En opløsning af 3,2 g (0,005 mol) l-[3',5'-bis-(4-1 5 pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-bromætanol og 1,1 g (0,015 mol) t-butylamin i 100 ml metylenklorid koges under tilbagesvaling i 18 timer. Efter inddampning til tørhed sattes der diætylæter til remanensen. Det bundfældede t-butylaminohydro-bromid, 0,2 g, frafiltreredes og filtratet syrnedes derefter 20 med ætanolisk saltsyre. HPLC-analyse af denne opløsning viste tilstedeværelse af den i overskriften angivne forbindelse, i sammenligning med en autentisk prøve.

CH„ 0 /-v 9 25 ch3-c— 'H3 (/ y-CH-CH2-N-C—CH3 ; HC1 CH„ /-v \=/ H CH3 ao cH3-pr°-<0^ro -30 ch3 o n—7 o

Det som udgangsmateriale anvendte l-[3',51-bis-(4- pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-bromætanol fremstilledes på følgende måde: 1-[_3 ^5 _]_-Bis-(_4-giyaloyloxYbenzoyloxY)_-fenYll-2-bromætanol Til en opløsning af 7,8 g (0,012 mol) 31,5'-bis-(4- 35

DK 151797B

28 pivaloyloxybenzoyloxy)-2-bromacetofenon i 200 ml dioxan og 40 ml vand sattes der portionsvis 0,45 g (0,012 mol) NaBH^ opløst i 30 ml vand. Efter hver tilsætning reguleredes pH med IN HC1 således at den reagerende blandings pH-værdi al-5 drig oversteg 7. Blandingen omrørtes ved stuetemperatur 1 time hvorefter opløsningen inddampedes til tørhed og remanensen blev optaget i diætylæter. Æterfasen vaskedes med vand, tørredes over MgSO^ og inddampedes derefter til tørhed til frembringelse af en krystallinsk remanens. Produktets iden-10 titet bekræftedes ved NMR. Udbytte 6,7 g (87%). NMR (CDCl^), 6 ppm: 1,43 18H (s); 3,70 2H (m); 5,05 IH (m); 7,82 11H (m).

CHo 0 / y Q

I 3 II v\ il CHo-C-C-0-(/ X)-C-0

15 ^ Λ=Α >V'H

(' y— CH-CH2Br CH3-f—S-°-V 71·° CHo 0 ^=/ 0 20

Eksempel 6 1-[3,5-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-cyklobutylami- noætanolsulf at__ 25 En opløsning af 2,2 g 3',5'-bis-(4-pivaloyloxybenzoyl oxy )-2-cyklobutylaminoacetofenon-hydroklorid i 75 ml ætanol hydrogeneredes ved 380 kPa og 45°C i 18 timer i nærværelse af 0,4 g 10%s Pd/C. Efter frafiltrering af katalysatoren inddampedes filtratet til tørhed for at give en olie som rema-2q nens. Denne olie fordeltes mellem ætylæter og 10%s natriumkarbonatopløsning. Æterfasen tørredes over MgSO^, filtreredes og inddampedes til tørhed til frembringelse af en krystallinsk remanens. Remanensen opløstes i ætanol som syrnedes med æta-nolisk svovlsyre til pH 5,5. Efter inddampning omkrystallise-25 redes remanensen fra isopropanol/ætylæter. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 1,4 g. HPLC: 99,3% renhed. SO^-: 97%.

NMR (CDC13)f δ ppm: 1,36 18H (s); 1,5-4,0 9H (bred m) ; 5,65 IH (m); 7,65 llH (m).

DK 151797B

29

CH~ O /-\ O

I 3 II // \\ II

CH3"f—c"0“\ y—c“° ch3 \zr/ \ /r\jH y\ </ y—CH-CH2-N-<^^J) ; 1/2 H2S04

CHo-i) C-0—(/ —C-Q

ch3 o n-' o

Det som udgangsmateriale anvendte 3 1., 5 1-bis-(4-piva-loyloxybenzoyloxy)-2-cyklobutylaminoacetofenon-hydroklorid fremstilledes på følgende måde: 3',5'-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-cyklobutylaminoaceto-f§325lilYdroklorid_________________________________________

En opløsning af 5,1 g (0,008 mol) 3',5*-bis-(4-piva-loyloxybenzoyloxy)-2-bromacetofenon og 2,7 g (0,017 mol) N-benzylcyklobutylamin i 100 ml tør acetone kogtes under tilbagesvaling og omrøring i 18 timer. Efter filtrering og inddamp-ning til tørhed opløstes remanensen i ætylæter hvortil der sattes 2N HC1 under omrøring.

Æterfasen fraskiltes, vaskedes med 2N HC1 og inddampedes til tørhed og gav 5 g rødbrun olieagtig remanens. Denne olie opløstes i 100 ml acetone og hydrogeneredes i nærværelse af 0,5 10%s Pd/C ved omgivelsernes temperatur og tryk i 1 time. Der dannedes et bundfald under hydrogeneringen og det opløstes ved tilsætning af ætanol. Katalysatoren frafiltrere-des derefter og filtratet inddampedes. Remanensen krystalliseredes fra acetone og dette materiale omkrystalliseredes yderligere fra ætanol/diætylæter. Produktets identitet bekræftedes ved NMR. Udbytte 2,2 g. NMR (CDCl^), δ ppm: 1,40 18H (s); 1,4-4,3 7H (bred m) ; 4,65 2H (s); 7,65 HH (m) .

30

DK 151797B

CH- 0 r—D

CH3-C-S-0 ch3 \=/ \_ 5 fy y—H-CH2-nY ^ ; HC1 CH _ y=^ A ^

CH,-C-C-Q -Μ V—C-Q

3 I .|| \—/ II

ch3 o n' o 10

Eksempel 7 1- [3,5-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-(1-metyl)-cyklo- butylaminoætanolsulfat__

En opløsning af 3',51-bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-1 5 2- N-benzyl-(1-metyl)-cyklobutylaminoacetofenon-hydroklorid i 100 ml ætanol hydrogeneredes ved 50°C og 345 kPa i nærværelse af 0,3 g 101s Pd/C i 18 timer. Katalysatoren frafiltrere-des derefter og filtratet inddampedes til tørhed. Den krystallinske remanens omkrystalliseredes fra 25 ml tør ætylæter 20 til frembringelse af 0,3 g af en forbindelse der ved HPLC-analyse viste sig at have en renhed på 79,2%. Filtratet inddampedes derefter til tørhed og remanensen gjordes alkalisk med natriumkarbonatopløsning som derpå ekstraheredes med ætyl- ter. Æterfasen inddampedes og remanensen blev optaget i æta-25 nol og syrnet med ætanol til pH 5,5. Derefter inddampedes denne opløsning og remanensen opløstes i 20 ml varm isopropa-nol og henstod til krystallisation. Den første isolerede krystallinske fraktion, 0,3 g, viste sig ved HPLC at have en renhed på 91% og den anden fraktion, 0,1 g, viste sig ved 30 HPLC at have en renhed pa 94,4% og indeholdt 96% af det bereg-2- nede SO^ . Produktets identitet bekræftedes ved NMR. NMR (DMSO), δ pprn: 1,16 21H (s); 1,55 6H (m); 2,33 (DMSO); 2,72 2H (m); 4,80 IH (m); 7,68 11H (m).

35

DK 151797B

31 ΐ”3 3 Αλί ch3-c-c-oV/_\Vc-o

CH3 ?h IX

5 (S_V-CH-CH2-NHr \ ; 1/2 H2S04

|H3. / ^ H

CHrf—i-°X>ii-D

CHg 0 '-f 0 10

Det som udgangsmateriale for denne forbindelse anvendte 3 ', 51-bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-(1-metyl)-cyklobutylaminoacetofenon-hydroklorid fremstilledes på følgende måde: 15 3 ', 5 '-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-N-benzyl-(1-metyl)- ___________________

En opløsning af 8,9 g (0,014 mol) 3',5'-bis(4-pivaloyloxybenzoyloxy ) -2-bromacetofenon og 5,3 g (0,03 mol) N-ben-zyl-l-metylcyklobutylamin i 200 ml acetone kogtes under tilbagesvaling i 18 timer. Efter inddampning i vakuum sattes der ætylæter til remanensen, hvorved der udfældedes 3,1 g N-benzyl-l-metylcyklobutylaminhydrobromid. Efter filtrering syrnedes filtratet med ætanolisk saltsyre hvorved den i over-skriften angivne forbindelse udfældedes. Bundfaldet frafil-treredes og vaskedes med vand. Produktets identitet bekræftedes ved NMR: Udbytte 3,0 g (33%). NMR (CDCl^, TMS), δ ppm: 1,30 18H (s); 1,70 7H (m); 2,70 2H (m)? 3,83 2H (t); 4,50 2H (m); 7,75 16H (m).

30 ih3 ? A » CH3-c—c-°-</j-c-o i «Cl 35 CH .3—c-o-<f~Yc-D' k ch3 o ' ' a r' Π

DK 151797B

32

Eksempel 8 l-[3,5-Bis-(4-karboxymetylbenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylamino- ætanol-hydroklorid_ 5 En opløsning af 1,5 g 3',5'-bis-(4-karboxymetylbenzoyl- oxyfenyl)-2-N-benzyl-t-butylaminoacetofenon i 50 ml ætanol hydrogeneredes i nærværelse af 0,2 g 10%s Pd/C ved 345 kPa og 50°C i 24 timer. Efter frafiltrering af katalysatoren inddampedes filtratet til tørhed og den krystallinske remanens ^ q omkrystalliseredes fra isopropanol. Produktets identitet bekræftedes ved NMR: Udbytte 0,3 g. HPLC: 97,5%. Beregnet 6,05% Cl”; fundet 5,7% Cl“.

NMR ( CD3OD), S ppm: 0,9 9H (s); 2,8 2H (m); 3,45 6H (s); 4,25 (CD3OH); 4,55 IH (m); 6,8 3H (m); 7,7 8H (m).

^ Den som udgangsmateriale anvendte forbindelse frem stilledes på følgende måde: 8a) SiS-Bis-H-karboxYmetYlbenzoyloxYfenyl^-acetofenon

En opløsning af 5,7 g 3,5-dihydroxyacetofenon og 15,0 20 g p-karboxymetylbenzoylklorid i 200 ml pyridin omrørtes ved 60°C i 24 timer. Efter inddampning opløstes remanensen i di-ætylaster og vaskedes med vand. Æterfasen tørredes over magniumsulfat og filtreredes og inddampedes. Den krystallinske remanens omkrystalliseredes fra ætanol. Udbytte 9,5 g. NMR 25 (CDC13 + TMS), δ ppm: 2,65 3H (s); 4,05 6H (s); 7,75 3H (m); 8,30 8H (m).

8b) l^V^Bis-(_4-karboxYmetYlbenzoYloxYfenYl)_-2-bromacetofenon

Til en opløsning af 9,4 g acetofenon, vundet i trin 3^ a), i 100 ml kloroform og 100 ml dioxan sattes der dråbevis under omrøring 1,1 ml brom. Blandingen omrørtes i 2 timer ved stuetemperatur hvorefter den inddampedes til tørhed. Remanensen opløstes i ætanol og herfra udkrystalliserede den i overskriften angivne forbindelse. Udbytte 7,7 g. NMR 35 (CDC13 + TMS), δ ppm: 4,10 6H (s); 4,60 2H (s); 7,95 3H (m); 8,35 8H (m).

DK 151797 B

33 8c) 3 ', 5 '-Bis-(4-karboxymetylbenzoyloxyfenyl)-2-N-benzyl- έΐ*22ί:Υΐ2ΐϊ22222£2ί2222______________________________

En opløsning af 6,0 g af den i trin b) vundne bromketon og 3,52 g N-benzyl-t-butylamin i 100 ml acetone kogtes 5 under tilbagevaling og omrøring i 18 timer. Efter afdampning af acetone ekstraheredes remanensen med diætylæter. Til de forenede æterekstrakter sattes der derpå 2N HC1 og der udskilte sig en lysegul olie. Denne olie isoleredes og opløstes i ætanol og den i overksriften angivne forbindelse udkrystal- 10 liserede ved tilsætning af diætylæter. Udbytte 1,5 g. NMR (CDC13 + CD30D+ TMS), δ ppm: 1,65 9H (s); '4,00 6H (s); 4,60 2H (m); 4,95 2H (m); 7,50 8H (m); 8,10 8H (m).

Eksempel 9 15 ---------- 3'-Hydroxy-5'-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl-2-t-butyl- aminoætanol-hydroklorid_ 9a) 3'-Benzyloxy-5'-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-(N-benzyl)-t-butylaminoacetofenon-hydroklorid 20

En opløsning af 3,2 g (0,006 mol) 31-benzyloxy-5'- (4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-bromacetofenon og 2,2 g (0,013 mol) N-benzyl-t-butylamin i 100 ml acetone tilbagesvaledes i 18 timer. Efter inddampning sattes der diætylæter til remanensen og det derved udfældede N-benzyl-t-butylamin-25 hydroklorid (1,2 g) frafiltreredes. Filtratet syrnedes med ætanolisk hydrogenklorid og det dannede bundfald frafiltre-res. Det krystallinske bundfald vaskedes to gange med vand og en gang med diisopropylæter.

Udbytte 0,7 g. NMR (CDC1-J δ ppm: 1,4 (s,9H); 1,75 30 j (s,9H); 4,7 (m,4H); 5,1 (s,2H); 7,5 (m,17H) ( ch3 ) 3CCOO-^^_C00 ^"""\_CO-CH2-N-C(CH3)3; HC1

35 CEL

CH0-0X I 2 0 (iii) 34

DK 151797B

9b) 3'-Hydroxy-51-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl-2-t-butYiami noætanol—hYdroJclorid._____________________

Til en opløsning af 0,6 g 3'-benzoyloxy-51-(4-pivaloyloxybenzoyloxy )-2-(N-benzyl)-t-butylaminoacetofenon-5 hydroklorid i 100 ml ætanol sattes der 0,1 g 20%s Pd/C og blandingen hydrogeneredes ved 50°C og 3,5 kg/cm2 i 20 timer. Katalysatoren frafiltreredes og filtratet inddampedes hvorved der vandtes en olie som hurtigt krystalliserede. Omkrystallisation skete fra isopropylalkohol/diætylaster.

1 0

Herved vandtes den i overskriften angivne forbindelse. Produktets identitet bekræftedes ved NMR og HPLC. Udbytte 0,3 g. HPLC-renhed 98,3%. NMR (CDCl-j) 5 ppm: 1,45 (d,18H); 3,2 (m,2H); 5,4 (m,!H); 7,5 (m,7H)

15 (CH ) JZCOO-f \—COO

J J \=/ \ OH CH, /.—\ l 1 ^ (f \—CH-CH,-N-C-CH,; HC1 2,| 3 /-* H CH,

HO

20

Den som udgangsmateriale anvendte 31-benzyloxy-5'-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-2-bromacetofenon fremstilledes på følgende måde: ll?®5?oyloxy-5-^4-piyaloyloxybenzoYloxY2-acetofenon

2S

En opløsning af 7,5 g (0,03 mol) 3-benzyloxy-5-hy-droxyacetofenon og 7,9 g (0,033 mol) 4-pivaloyloxybenzoyl-klorid i 200 ml pyridin omrørtes ved 60°C i 18 timer. Efter afdampning af opløsningsmidlet ekstraheredes inddamp- ningsresten med diætylæter. Æterfasen vaskedes med 2N HC1 30 og vand hvorefter den tørredes over MgSO^, behandledes med aktiveret trækul og filtreredes, hvorpå filtratet inddampedes. Der vandtes en lysegul olie. Udbytte 12,5 g. NMR (CDClg) δ ppm: 1,2 (s,9H); 2,5 (s,3H); 5,1 (s,2H); 7,6 (m,2H) 35

DK 151797 B

35 (ch3)3ccoo. O coo v \—COCH ~ \=y u) 5 0C«2-° 3^I§§2ZYloxY25^2|422iYaloYloxYben20YloxY2-2-bromacetofenon

Til en opløsning af 12,5 g (0,028 mol) 3-benzyloxy-10 5-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-acetofenon i 200 ml dioxan sat tes der under omrøring dråbevis en opløsning af 0,028 mol brom i 20 ml dioxan. Blandingen omrørtes ved 20°C i 2 timer hvorpå opløsningsmidlet afdampedes. Remanensen opløstes i æter, behandledes med aktiveret trækul og filtreredes 15 og filtratet inddampedes til frembringelse af en olie. Udbytte 11,0 g. NMR (CDC13) δ ppm: 1,4 (s,9H); 4,4 (s,2H); 5,1 (s,2H);.7,65 (m,12H) (CH3) 3CCOO -^rycoo 20 /~V-COCH2Br (ii) r <Q>—Ca2o/^

Eksempel 10 25 ----------- 1-[3,5-Bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylamino-ætanol-hydroklor id___ ch3 O O °\ ch3 CEL-C-C-0—V—C-Cl + $ V_CH-CH„-N-C-CH-,; HC1 30 'in, ^ 2Uh33

J OH

CH, .0 0 CH3-fC-°^Cy^0 CH3 ?H f3 35 A \-CH-CH2-N-C-CH3; HC1 f 3 _ * <*3 CH,-C-C-0_/ V-c^

3 I \ \=,/ II

CH3 o o

DK 151797 B

36

Til en suspension af 0,01 mol (2,6 g) Ι-Ο',δ'-άϊ-hydroxyfenyl)-2-(t-butylamino)-ætanol-hydroklorid i 25 ml tør CH2C12 sattes der under omrøring en blanding af 0,022 mol (5,3 g) p-pivaloyloxybenzoylklorid i 25 ml tør CH2C12 5 indeholdende 0,022 mol (1,7 ml) tør pyridin. Reaktionsblandingen kogtes under tilbagesvaling og omrøring i 20 timer. Til den resulterende klare blanding sattes der 50 ml CH2C12, hvorpå opløsningen vaskedes to gange med tynd natriumkarbonatopløsning og en gang med vand. Den organiske fase tørre-10 des over MgSO^, filtreredes og inddampedes til tørhed.

Remanensen opløstes i 25 ml varm i-propanol, hvorefter der tilsattes 50 ml petroleumsæter (kogepunktsområde 40-60°C). Opløsningen afkøledes under omrøring på et isbad og herved vandtes der et hvidt bundfald. Efter 1 time tilsattes der 15 25 ml petroleumsæter (kogepunktsområde 40-60°C) og bund faldet opsamledes ved filtrering.

Udbytte 3,4 g (54%) af baseformen af 1-[3,5-bis-(4-pivaloyloxybenzoyloxy)-fenyl]-2-t-butylaminoætanol.

Bundfaldet opløstes i 10 ml i-propanol plus 5 ml 20 i-propanol mættet med hydrogenklorid. Opløsningen filtreredes hvorefter der tilsattes 30 ml petroleumsæter (kogepunktsområde 40-60°C). Den resulterende opløsning henstod ved omgivelsernes temperatur i 1 time, hvorefter den afkøledes på et isbad i 1/2 time og filtreredes.

25 Udbytte 3,0 g (45%) af den ønskede, i overskriften angivne forbindelse i form af hydrokloridet deraf. NMR (CDC13, TMS), δ ppm: 1,4 (s,18H); 1,5 (s,9H); 3,2 (m,2H); 5,6 (m,1H); 7,7 (m,11H).

30 35

DK 151797 B

37

Farmakologiske forsøg A. Varighed af serumkoncentrationer af terbutalin efter ind-gift_af„forbindelser_med_formlen_I_til_uanæsteserede_hunde

Metode 5 5 Hanhunde (beagle, 13-18 kg) anvendtes gentagne gan ge i forsøget. Hver hund blev højst brugt en gang om ugen.

Føde tilbageholdtes fra dyrene natten før forsøget (vand ad libitum). Testforbindelsen blev opløst eller suspenderet i 8 ml destilleret vand og indgivet i den bageste del af mun-10 den ved hjælp af en sprøjte og et kort rør. Denne orale tilførsel efterfulgtes af en skylning med 8 ml vand.

Blodet opsamledes fra forbenenes cephalvener ved anvendelse af evakuerende rør. Der tilsattes esteraseinhibito-ren diisopropylfluorfosfat (DFP), prøverne centrifugeredes 15 ved +5°C og mængden er terbutalin i plasmaet bestemtes ved en massefragmentografisk analysemetode. Serumindholdet af terbutalin angiver graden af bronkospasmolytisk effekt af testforbindelserne, men svarer ikke for den interne (intrinsic) bronkospasmolytiske effekt, der udvises af testforbindelserne. 20 De mængder teststof der skal indgives, blev valgt på en sådan måde at koncentrationen af terbutalin ved indgift som sådant svarer til de serumkoncentrationer der opnås og har vist sig effektive hos patienter ved klinisk anvendelse, dvs. en koncentration af terbutalin på mindst 2 ng/ml serum 25 i 6-8 timer. Doseringerne af de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede testforbindelser valgtes på en sådan måde at de opnåede serumkoncentrationer af terbutalin ville svare tilnærmelsesvis til de serumkoncentrationer der opnås efter indgift af terbutalin som sådant.

30

Resultater

Forsøgsresultaterne fremgår af nedenstående tabel 1, hvor tidsforløbene af serumkoncentrationer af terbutalin i forsøgsdyrene er anført. Hvert sæt serumkoncentrationer er 35 resultatet af forsøg med én hund. Det indrammede tidsinterval repræsenterer det interval hvori der opnås en klinisk effektiv serumkoncentration af terbutalin. Det indrammede tidsinterval repræsenterer således den klinisk nyttige varighed af 38 Η 3 Pi fri (+ 01 Η CD O 0> Ct>

HH h I-S

M C 0“ 3 CD H· 3 3 3 rt ?f

I P O

H 3 Η· Ω

3! M » ^ 3 CD

O H (D CD 3 ffi ω 0) rt

ui ft- rt H

TT Hi CD P

O O H rt V H (C μ· o=o tf o A H rt 3

<9 3 Η· CD

L Pj HH

S (ΰ I H 3“ H· 01 3 r CD 3 0=0 g1 g

. - I CD cQ

\ 3 æ a ja hi h o i____, NJ o tu '—'-v—' H π

ιο h O' CD

I Τ' (D rt HH

ωπ Hl CD 3 0* V CD H O* 3 0=0 0 O' CD rt 1 CD 3 HP) O 3 rt 01 H t3

1 OP) CD Η P

<^5, CD H 3 3 tf

il I — H M CD

3 3 CD H

' CD Hi

0=0 & rt H

VCD

Hi H

3 tf rt 3 H O

O O O ιΡ H CD {ti 3 HO

- > \3 oi 3 Pi 3 O

<n OH?CPirtvPip η p

co iP CD Hi Pi H· (DH

H 0 CD < 3

01 H CD H

CD I rt H 3

" P. iP

_ — H

O >&> (Jl CD CO Hi - *· » H Hi CD 3 rt to co -j rt tj CD 3 II P) H 3 Hl H Ff Μ to ιο p O O rt

-* ^ > tu 3 3 —CD

o co -o (+0 OH

- P CD K tf co to cd H 3 lo p ·* » lo rt ^ rt

o ife to rt H co P

Η- P · H

cn to σι 3 rt H

« it=» CD H· 3

co to η H O

3 0 σι i—1 co cp » » ^ σι p CO CO *t=» Hl Hl

- O

to rt H

> ^ » oo CD m co H· to Η

Ft — tf P

co Ft Η H 3 H

- ro » to rt H

Η Η P H

3 H iP

t_i po O Η H· CD

·>. i— <· σ> 3 co rt oo o o 3

-· >· tsJ uQ

00 U) rfs» \ cn 3 H -

DK 151797B

39

Det ses af tabel 1 at den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede testforbindelse giver en serumkoncentration på 2 ng/ml eller derover i ca. 16 timer. Referencestoffet terbutalin giver en tilsvarende serumkoncentration 5 i ca. 8 timer, hvilket er den varighed som normalt opnås ved klinisk anvendelse af terbutalin. Serumkoncentrationen af terbutalin angiver graden af testforbindelsens bronkospas-molytiske effekt, men svarer ikke for den intrinsic bronko-spasmolytiske effekt af testforbindelserne.

10 B. Varighed af bronkospasmolytisk aktivitet efter lokal ind- 2i£i_yia_aerosol_________________________________________

Metode

Marsvin af stammen Dunkin-Hartley af begge køn og med 1 ζ en vægt på 500-900 g anæsteseredes ved intraperitoneal injektion og intravenøs infusion af pentobarbital. Dyrene fik kunstigt åndredræt med en Braun konstant rumfangs-respirationspumpe der giver 70 slag pr. minut og et slagvolumen på 0,75 ml/100 g legemsvægt. Det intratrakeale tryk (indblæs- 20 o ningstrykket) maltes ved hjælp af en T-forbindelse på trakeal-kanylen, forbundet med en Statham tryktransducer P23BC. En forøgelse af det intratrakeale tryk, der tyder på bronkokon-striktion blev fremkaldt ved intravenøs injektion (vena jugular is) af histamin. Konstriktionsmidlet blev injiceret hver 25 10. minut ved hjælp af en stopurskontrolleret perfusor i en dosis som giver ca. 80% af den maximale kontraktile reaktion _8 (1-2 x 10 mol/kg). De til afprøvning værende bronkospasmo-lytiske midler opløstes i destilleret vand indeholdende 3% glycerol og forstøvedes ved hjælp af en "Bird Inline Nebulizer" (lufttryk 0,2 MPa; smådråbespektrum omkring Ιμιη.ϋβη dannede aerosol førtes gennem respiratoren og trakealkanylen. Inhalation af forbindelsen foregik i perioder på 30 minutter. Den resulterende bronkodilatoriske virkning beregnedes ud fra den procentvise nedsættelse af den histaminfremkaldte stig-ning i insufflationstrykket (indblæsningstrykket). Man målte koncentrationen af testforbindelsen i det opløste præparat som i forstøvet tilstand fremkaldte 50% inhibering af det forøgede trakealtryk (EDC„). Varigheden af den bronkospasmo- 40

DK 151797B

lytiske effekt måltes ved EDj-q dosis-niveauet ved den tid efter inhalationen, det tog for forsøgsdyret at genvinde 80% af den oprindelige bronkokontraktile værdi. Der anvendtes 26 marsvin i forsøget.

5

Resultater

Forsøgsresultaterne fremgår af nedenstående tabel 2.

10 15 20 25 30 35

DK 151797 B

41 H 13 ϋ 4 3 < 4 CD O (D P)

Hi Di i CO tf H-

(D H- Hi lQ

3 O tf

I i CD

3 Di

H

CD PJ

—- S3 S3 i-3 3 Hi

O HD

S! to H O' lo r+ ' i

— Hi O

to O W 3

0 i X

1 σ ii o η—o η· cn I 3 1¾ 0 pi O pi 1 D —' co H O 3

f co S3 O

I CD lo h V -r 0=0 cn

i X

P>

X

^ S3 S3 rt O to H- S3 i — <3 lo CD rt H- ^ Hi CD c+

Lo (D i CD i-3 0 i σ rt P> 1 D 3 tf 0=0 3 ft ro ro

I O P> Hi H

0 ro H rt 1 ^ η· ro μ p = f

0=0 H

H

3

Di

W et tf cn rt S3 iQ

co O i ro O ro O H- - - ui pi il 3 io 3 Hi

Ln σι o X μ· rt Ω rt > CD 3 iQ Hi ro X X PMQ H· O 3 <1 3 Η < H rt H-

Η H O rt pj CD tf i D

o o Hi Hi i H- £U

I I \kj 3 rt PJ

>μ ifc· H X Hi lu d H· ro 0 o ro o i

1 o\o H 3 O

S co co lq p-ro pi o

ro 3 Hi H

rt 3J μι H| 0 H Di r+ < cn < tf ^ μ- μ- ro ¾ ro μ- ro O Di PJ i 3 i 3 CO μ- Dl - h 3 id ro

-0031 H

lo H rt iLn h CD tn ro ro o t< Di ro i H rt 3 tf pu if μ·ρι 3 rt O cn Hl

rt μ- 3 X

PJ <! Ω tf h ro ro ro i μ- 3 hi o 3 < rt Hi 3 3 i ro x1 il i pj x o

DK 151797B

42

Det ses af tabel 2 at varigheden af den bronkospasmo-lytiske effekt af forbindelse I, fremstillet ifølge opfindelsen, ved lokal administration via aerosol ved ED^Q-dosisni-veau er ca. tre gange længere end varigheden af virkningen 2 af referencestoffet terbutalin. Det ses også at ED^q for forbindelse I, fremstillet ifølge opfindelsen, var højere end -4 ED™ for terbutalin, eller 4,5 x 10 mol/liter mod 2,6 x -4 10 mol/liter.

Det bemærkedes også at forbindelse I gav en indsæt-1 q ning af virkning, der er sammenlignelig med den der fremkaldes af terbutalin.

Der konstateredes ingen signifikant virkning på det kardiovaskulære system af de inhalerede stoffer i de anvendte koncentrationer.

15 C. Bronkodilaterende virkning af de ved fremgangsmåden iføl-

Cl. Forsøg_in_vitro_på_isolerede_marsvineluftrør

Metode 9 0

Luftrør blev dissekeret ud fra marsvin, spiral-opskåret og overført til et 10 ml stort organbad indeholdende

Krebs' opløsning ved 37°C og luftet med karbogen. Trakeal- —6 strimlen kontraherede med pilocarpin (4 x 10 mol/1), hvil ket fremkaldte en spænding på ca. 1,5 g. Isometrisk aflæsning 25 blev foretaget ved hjælp af en transducer FT03 og en Grass polygraf 7D. Før indgiften af testforbindelsen sattes estera-seinhibitoren eserin til badet i en koncentration på 1 x 10 mol/1. Den koncentration af teststofferne, der frembringer 50% relaxation (EC™) af det pilocarpinkontraherede luftrør, on o blev opnoteret såvel som den potentierende eller inhiberende indflydelse af de ved. fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede teststoffer på terbutalinets relaxerende virkning.

I sidstnævnte forsøg blev organpræparatet forbehandlet med testforbindelserne i 5 minutter før reaktionen på terbutalin blev opnoteret.

Resultater

Forsøgsresultaterne fremgår af nedenstående tabel 3.

DK 151797 B

' ' 43 Η H P Pi Hj td ω H li CD O 4

* I—1 t~4 II O

m cr p CD F- I *

P O O

I - Qj Q F· jjjH [—1 _ sn κ v £ ω £.

O O—Q—O Η (δ f+

J* j" I u" 3- w. S

£ r° s· § cWo ? & ro Λ, O ® S' O T sr S' J 0=0 CD tJ· 0=0 I £ SU M ?d Ό O 0—0 — O tu f“° w a i æ — u OJ (jO I Oo P ft P· — 0=0 CD CD ®

ω I lii 4 O

O O CD £ H

ΦΦ P P 2 CD (+ 2 P P 2- S ^ »5' « , H tu ?=° & ff 0=0 t1 ω

1 I

tn X*

CD

H

Hi

P

P

Η Η P P f+ Λ t—i H NJ O P CD 4 CD O 3

00 00 ' I Hl H CD CO P P

H ~J rt- P 3 Η" O H

1+ 1+ P X IV Hi CD W

1 1+ g $ p p o p < σι σι OPr+MPrt F· o f ro f- Di tr p p - \ r+ o ro η· p U1 η P P P c+ _

Di Di F- 41

Μ P CD CD O O

O Hi Η P 4

ui wen CT

O O CD P F-

-ff o\° Hi P

Qi CD

W H, > F

ui ui σι Φ O P P

iQ H rt CD

I p P

H 3

CD

pPCTtoPPCDVI Di

HiCHPi+FCtHO

P O O P P F r+ Hi

r+ Di P HuQ &(D CD O

μ. μ. CD CD IV Hl CD P P 4 3 3 i P O CD P rt 3

£ CT < Di t+ Hi < F- F- H

cd ro p F· F· F- p ro ro

3 3 γ+ΡηΌγΙ-ΡΕΤΡ P

p tV p P° ® tV F· CD HP t+ Bl I P « μ. μ. CD Dl (i- CD Dl -

p p I CD I I CD iQ P

DK 151797B

44

Det ses i tabel 3 at både teststofferne I og II frem- o _g bringer en bronkodilaterende virkning på ca. 1,8 x 10 mol/1, dvs. i et koncentrationsområde ca. 9 gange højere end den koncentration af referenceforbindelsen terbutalin, der 5 i dette forsøg bevirker normal dilatation af trakea. Denne indre (intrinsic) effekt af teststofferne I og II blev ikke blokeret ved tilstedeværelse af det 8-receptorblokerende middel propranolol i en koncentration på 3 x 10 ^ mol/1.

Den bronkodilaterende virkning af terbutalin blokeres på den 1 g anden side af propranolol.

Den indre bronkodilaterende virkning af testforbindelserne er en fordelagtig egenskab som gør dem særlig egnede til oral eller lokal indgift, fx i aerosolform. Denne egenskab gør også forbindelserne egnede til andre indgiftsformer, J5 fx ved injektion.

Der blev ikke iagttaget nogen potentierende eller inhi-berende aktivitet af teststofferne I og II på terbutalins bronkodilaterende virkning.

2Q C2. Bronkospasmolytisk virkning af testforbindelserne efter oral_indgift_til_marsyin_______________________________

Metode

Hanmarsvin af stammen Dunkin-Hartley og med en vægt på 150-200 g brugtes ved dette forsøg. Dyrene fastede i ca.

25 15 timer (vand ad libitum) før indgift ved hjælp af et mave- rør af testforbindelsen eller blot bærestof (kontrolforsøg). For at fastslå en passende tidsperiode mellem indgift og udsættelse for histamin bestemtes den maximale plasmakoncentration af terbutalin, der frembringes ved hydrolyse af de 30 givne forløbere for terbutalin. Således blev der (i den præeksperimentelle serie) opsamlet blodprøver fra marsvinene på forskellige tidspunkter efter indgift af testforbindelsen, og plasmakoncentrationen af terbutalin bestemtes ved en massef ragmentografisk prøve. En top i plasma-terbutalinet kon-35 stateredes 50-60 minutter efter indgiften og dette tidspunkt valgtes som tidspunkt for starten af udsættelse for histamin.

Histamin-aerosolen udvikledes af Bird Inline Nebulizers fra en opløsning indeholdende 0,02% histamin-hydroklorid og 45

DK 151797B

3% glycerol. Den beskyttende virkning bedømtes på basis af forsinkelsen i fremkomst af tegn på anoxi hos de med forbindelserne behandlede dyr. Af kontroldyrene udviste mere end 90% åndedrætsbesvær inden for 3 minutter i den anvendte ae-5 rosol. Marsvin behandlet med de omhandlede forbindelser og uden nogen tegn på påvirkning af åndedrættet af histamin i løbet af disse første tre minutter blev betragtede som beskyttede .

1 o Resultater

Forsøgsresultaterne fremgår af nedenstående tabel 4. 15 20 25 30 35

DK 151797B

46

Η H EJ Di ^ H W

H li CD O (D (D

• HH Qi tn

Ui CT fi> JV

(D H- >C

d g rt I ro rt

H (D

tn 3 < Di

Ed O Ed S) i-3 μ· CD

Π Ed HDD

i co cn · <! o—o —o n—o—o rt μ-

Ed i æ æ i æ η h gj I lo lo i co o Hj ΕΈ

0=0 0=0 H OD

1 l θ' Η μ- o o μ· σ d Φγ d μ· «ΰ

D Di D

u sr s. " ro tn rt I ro ro o=o o=o d tn i i rt 3 tn ro rt

Di O

Hi

Hi Hi o ro

Ed O Ed Sd HH

0—0 — O id to 3 D

Ed i EC u> H ro

to I co O—O—O rt (D

0=0 Ed t Ed ro D 3 i u> I u> h O >-3 o 0=0 tr h Di ro

Jv Off 3* S*

lil I i ” £ K

V in f : i - 0=0 o μι in — d O—»o ro * o μι Hi id d ro w Di

H ''C

ro ω tn ES · ro

O H

ro 0) w rt σ

H

o

D

** o tn *0 3 u> D o ro Η H o IQ Hl O t n ·> * - \ 3 tn 3

Η H i> ff H-HiH- (D

li 30tn H

D H

rt to tn Ed

rt ® o O

(D iQ 3 t n H tn

Di CT C

η η h 3 —Ηί ro ro

·. » ' g HH (i D

σι σι cn o O (D E* ffi H cn d tn X X x \ o ro rt rt ET rt ro η η h iq μ- ro tn o o o h ro i i i o i OJ CO u> <J ui ro o H <*p

DK 151797 B

47

Det ses af tabel 4 at testforbindelserne I og II på molbasis var lige så effektive som terbutalin med hensyn til at beskytte forsøgsdyrene mod histamininducerede bronko-spasmer. Dette skyldes den indre bronkospasmolytiske virk-5 ning af testforbindelserne.

D. Virkning af testforbindelserne på isolerede hjertepræpa-rater___________________________________________________

Dl. Forsøg in vitro_på isolerede marsvineforkamre 10

Metode

Hanmarsvin af stammen Dunkin-Hartley og en vægt på 400-500 g anvendtes til dette forsøg. Efter blødning og fjernelse af hjertet blev forkamrene dissekeret fri fra hjertekam-^ merdelen og neddyppet i karbogenluftet Krebs' opløsning med en temperatur på 37°C. Frekvensen og styrken af det spontant slående præparat blev opnoteret ved hjælp af en Grass transducer FT03. I polygrafen (Grass 7D) passerede signalerne fra den isometriske transducer en udløserfunktion fra drevfor-2Q stærkeren til takografen til opnotering af hastigheden.

Esteraseinhibitoren eserin sattes i en koncentration på 1 x 10 ^ mol/1 til organbadet før de til afprøvning værende forbindelser sattes til badet. Den indre (intrinsic) aktivitet af testforbindelserne på hjertepræparatet, dvs. deres virkning på hjertefrekvensen (kronotrop virkning) og deres 25 e virkning pa styrken af hjerteslagene (inotrop virkning) og deres mulige samspil med terbutalin blev undersøgt.

Resultater ^ Forsøgsresultaterne fremgår af nedenstående tabel 5.

35

DK 151797 B

48 H H 3 Di ^ 3 < H ti It O CD H-

•HH Di H

cd tr ro H Hi 3

3 O H

I H 3

3 <D

H

ro ro O S 50 i-3 3 l-h æ EC h ro i U) cd H ft 0—0 —O O—O — O r+ -ro EC I 33 33 I 33 w “ u> I to oj * oj o !» r+ 0=0 Π=κΟ H „ Hi i i tr il o 0 o H- 4

φ φ III

o-=o 0=0 w g 1 1 8 ro

V

Do 33 O S3 » {ί- Ο—O— O 33 to ro

33 i 33 OJ ^ O

oj I oj O—O—O r+ ηί lj

0=0 33 I 33 (D 2 S

I oj I oj H 5 £, 0 0=0 tJ* 2 m , id D. ro

JL Od- ro H

Φ O f i " 0=0 g 1 _ H g O 0=0 & ro 0(0 ,-h 4 g1 fi> to 3 ro 0 a ® ro

H

ED

H < < 3 H H- O H 3 ^ i+ ϊΐ ro Η H 3 3* ro O H· OJ.

o o η η *ϋ 3 ro

• ro iQ H

° r+ < r+ Η- Η Ό ro < h ro< h ro x ·

3 H

< H· ED

æ 3 o o

4 iD Η H

Di ro σ μ- Η H- ro <! x ro 3 Η μ- H Dl Dl '-ή o ro ro

o o h ^ g H

3 O Hl ED

o μ-it o ro 3 Η H 3

D O

•o ro

3 H

ro

DK 151797 B

49

Det ses af tabel 5 at ingen af testforbindelserne I og II udviste nogen kronotrop eller inotrop virkning.

Den mulige potentierende eller inhiberende reaktion af testforbindelserne I og II på den kronotrope og inotrope 5 virkning af terbutalin blev også undersøgt ved tilsætning af testforbindelserne I og II til organbadet i samme koncentration som terbutalin. Der blev ikke iagttaget nogen potentierende eller inhiberende virkning på den kronotrope og inotrope effekt af terbutalin for nogen af testforbindelserne 10 I'sogll's vedkommende.

D2. Forsøg in vivo på virkningen af testforbindelserne på ________________________________

Metode

Fem hanhunde (beagle, 13-18 kg) brugtes flere gange ved denne undersøgelse. Hver af hundene brugtes højst en gang om ugen. Dyrene blev unddraget føde natten før forsøget (vand ad libitum). Testforbindelsen opløstes eller suspenderedes i 8 ml destilleret vand og blev indgivet i den bageste del 20 af munden ved hjælp af en sprøjte og et kort rør. Denne orale indgift blev efterfulgt af skylning med 8 ml vand.

Blodet opsamledes fra cephalvenerne i forbene ved hjælp af evakuerede rør. Der tilsattes esteråseinhibitoren diisopropylfluorfosfat (DFP), prøverne centrifugeredes ved Δ=> +5 C og mængden af terbutalin i plasma bestemtes ved en masse- fragmentografisk analysemetode. Serumkoncentrationen af terbutalin angiver graden af bronkospasmolytisk virkning af testforbindelserne, forudsat at terbutalin er eneansvarlig for den bronkospasmolytiske effekt. Denne metode måler imid-30 lertid ikke testforbindelsernes indre (intrinsic) aktivitet.

De indgivne mængder testforbindelse blev valgt på en sådan måde at koncentrationen af terbutalin ved indgift som sådan svarer til de serumkoncentrationer der opnås og viser sig effektive hos patienter ved klinisk anvendelse, dvs. en 35 koncentration af terbutalin på mindst 2 ng/ml serum i 6-8 timer. Doser af teststoffer fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen blev valgt på en sådan måde at de opnåede serumkoncentrationer af terbutalin vil svare tilnærmelsesvis 50

DK 151797B

til de serumkoncentrationer der opnås efter indgift af ter-butalin som sådant.

Hjerteraten bestemtes med et stetoskop (gennemsnittet af tre bestemmelser inden for en periode på 5 minutter) før 5 indgiften af testforbindelsen og før hver blodudtagning.

Resultater

Den relative virkning af testforbindelserne på forsøgsdyrenes hjerterate blev belyst ved at man i et diagram op-10 stillede forøgelsen i hjerteraten, målt ved en vis serumkoncentration af terbutalin, mod logaritmen til denne terbuta-linkoncentration i serum. Der anvendtes kun værdier før og op til den maximale forøgelse i hjerteraten. Ved denne metode frembringes der en graf som består af en i hovedsagen ret 15 linie. Når der optegnes en sådan linie for hver testforbindelse, kan det af liniens hældning ses hvorledes hjerteraten er korreleret til testforbindelsens serumkoncentration.

Ved dette forsøg blev hældningen af linien og korrelationskoefficienten undersøgt for referencestoffet terbutalin 20 og for testforbindelsen I. Resultaterne fremgår af tabel 6.

25 30 35

DK 151797B

51

Η 3 Di Hl S> H

li CD O 3 •HH II Qi tfl O' Hi

CD H- IH

3 oh: I — O,

O CD

35 H

lo m

— CD

lo 3 35 h3

^ Hl H CD pJ

O W Hi 33 f+ LO Hi ft

χ- O CD

to H cn 0 σ rt 1 H- Hi

0=0 3 O

1 S1 tt 0 cd σ 1 Η H- 1 cn 3

0 I

0=0 H

1 M

U)° i-3 3“ 3 h. cr

H5 33 CD CD

O to HH

3J — f+ lo H CD σι

CD H

Lo Hi PJ

0 CD t+ 1 H 2 0=0 CD 2 1 3 «

0 O F

1 CD O

9 ' i 0=0 <0 • O O 3 H £. > Hl

X X iQ pjo O Hl O

LO o \ Qi cn Ό H

I H ?f CD Η H CT

K) I IQ x cn ® Ηχο O < 3 —1 x 3 CD Qj

Η I ft CD

I—1

Ocnt+333'cnpj3i cn cd cd η cd o h. rt ro æ ro O H 3HH3CMDH-3H 3 x x tt CM HiQPj

Ln O H3<ftHr+3H3 3

LO as. cu X cu H- O (D Η- H- H- CD

rt O H HiQ H 3 3 3 Pi H- 3 CD (DiDiPCDiQ O I 3 PiH rt SI Hi 3 PjCDH-CDH-HSU o

CD 3 (+ CD Hi H

I 3

H

CD

O O CD Hi?f O H?5 3

x x 3 H- O 3 ro O

10 o rtorocnrtH h xj Oi HHi I Η·Η

σι LO I I I CD

00 I

iQ H 3 !> H CD H- P)° 3 σι nj H 3 i r+

I PJ H

DK 151797B

52

Det ses af tabel 6 at testforbindelsen I frembringer en forholdsvis langt lavere stigning i hjerteraten end referenceforbindelsen terbutalin.

5

Kommentarer til forsøgsresultaterne af de farmakologiske forsøg_ 10 Det vil for det første bemærkes at de ved fremgangs måden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser hydrolyseres i serum og legemsvæsker og herved frembringer forbindelsen terbutalin, der derpå udøver sin bronkodilaterende effekt. At en sådan hydrolyse finder sted er indirekte ind-15 lysende ud fra de anførte farmakologiske forsøg, hvor serumkoncentrationer etc. af terbutalin konsekvent er målt.

Det fremgår af forsøg A at forbindelsen I giver en klinisk værdifuld serumkoncentration af terbutalin (2 ng/ml serum eller derover) i en tidsperiode der er mindst dobbelt 20 så lang som den periode i hvilken referencestoffer terbutalin giver en tilsvarende serumkoncentration (16 timer mod 8 timer) .

Forsøg B viser at forbindelse I ved lokal indgift som aerosol ved ED50 doser giver en varighed af virkningen som 25 er tre gange længere end varigheden af terbutalins virkning.

I forsøg Cl (bronkodilaterende virkning in vitro på isoleret marsvineluftrør) påvises det at forsøgsforbindelserne I og II udøver en vis indre (intrinsic) bronkodilaterende virkning. I modsætning til hvad tilfældet er med terbutalin 30 inhiberes denne bronkodilaterende virkning ikke af det ø-receptorblokerende middel propranolol. Den indre bronkodilaterende virkning af de ved fremgangmsåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser er en yderligere frodelagtig egenskab som giver disse forbindelser særlig interesse til 35 lokal indgift i lungerne, fx i aerosolform, eller til oral indgift. Den indre virkning gør forbindelserne egnede også til andre indgiftsformer såsom indgift ved injektion.

Forsøg C2 viser den bronkospasmolytiske virkning af

DK 151797 B

53 testforbindelserne I og II ved forsøg in vivo med marsvin.

Den bronkospasmolytiske virkning af testforbindelserne ved oral indgift er på molær basis omtrent den samme som virkningen af referenceforbindelsen terbutalin. Dette viser 5 at testforbindelsernes indre aktivitet er af praktisk værdi.

I forsøg Dl vises det ved forsøg in vitro at de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede testforbindelser som sådanne ikke har nogen inotrop eller kronotrop virkning på præparater af isolerede marsvinehjerter. Estera-1q seinhibitoren tilsættes for at sikre at dét er den indre virkning af testforbindelserne - som er estere - som måles og ikke virkningen af hydrolyseproduktet terbutalin.

Forsøg D2 viser ved forsøg in vivo med hunde at den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede testfor-15 bindelse I har betydeligt nedsat stimulerende virknig på hjerteraten i sammenligning med den hjerteratestimulerende virkning af terbutalin.

I konklusion kan det siges at de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser er bronkospas-2Q molytiske midler med overordentlig lang virkningsvarighed og en hurtigt indsættende virkning ved lokal indgift som aerosol. Desforuden udviser de nedsatte hjertevirkninger i sammenligning med den kendte forbidnelse terbutalin. De udviser også indre bronkospasmolytisk virkning.

25 Virkningens lange varighed, målt som den tidsperiode i hvilken serumkoncentrationen af hydrolyseproduktet terbutalin er mindst 2 ng/ml eller derover, betyder at de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser gør det muligt at nedsætte det antal gange per døgn, hvor 2Q astmapatienter må tage deres medicin. Specielt vil en varighed af den terapeutiske aktivitet på ca. 16 timer gøre det muligt at beskytte patienterne effektivt og med mindre bivirkninger under normale søvnperioder med en enkelt dosis af det virksomme stof.

35

Claims (6)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af terbutalin- derivater med den almene formel 5 R1^ - OH // n\-ch-ch2-nh-r R^^ 10 eller terapeutisk acceptable salte deraf, i hvilken formel R betegner gruppen -C(CH3)3, zcV ^Vch2\ -CH CH, eller -C CH. 15 \CH2 CH2 1 2 2 R er et hydrogenatom eller gruppen R og R er gruppen

20 R30-<^ \>_C- eller R4-0-cL<^ O 3 5 11 i hvilke grupper R betegner (i) hydrogen, (ii) R -C-, 5 hvor R er en lige eller forgrenet C.. . alkylgruppe eller 25 (ni) fy. 30 4 og R er et hydrogenatom eller en C^_3 alkylgruppe, kendetegnet ved at man a) reducerer en forbindelse med den almene formel rV o 35 /T^VI-CH-N-R V \=Γ ii6 r2o· DK 151797B 1 2 hvor R, R og R har de ovenfor angivne betydninger, idet man, såfremt R eller R er hydrogen om ønsket inden reduktionen beskytter vedkommende hydroxygruppe med en hydroxy- g beskyttende gruppe, og hvor R er et hydrogenatom eller 5 N-beskyttende gruppe, hvorpå man om nødvendigt udskifter den eller de beskyttende grupper med hydrogen, eller b) omsætter en forbindelse med den almene formel R1Q /-\ ^ 10. y-CH-CH2X VI r2o med en forbindelse med den almene formel 15 R HIT VII \r6 til dannelse af en forbindelse med den almene formel 20 rV /—\ ?H ' yR

2. VIII R^O 25 hvorpå man om nødvendigt udskifter beskyttende grupper med 12 6 hydrogen, i hvilke formler R, R , R og R har de ovenfor angivne betydninger og X betegner halogen eller en funktionelt ækvivalent gruppe med evne til at reagere med aminen, 30 eller sammen med den ætanoliske hydroxygruppe danner en epoxydbro, eller c) omsætter en forbindelse med den almene formel r13o v_J)-ch-ch2-nh-r XVI r13c/ 35 DK 151797B med en forbindelse med den almene formel R2-OH XVII hvori karboxylgruppen er aktiveret, i hvilke formler R og 5 R2 har de ovenfor angivne betydninger og hvor R^ er H, R eller en hydroxybeskyttende gruppe dog således at i . , 13 det mindste en gruppe R er hydrogen, hvorpå den således vundne forbindelse med den almene formel I om ønsket opsplittes i sine optiske antipoder og/eller om- 10 dannes til et terapeutisk acceptabelt salt deraf.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at den bruges til fremstilling af en forbindelse med formlen

15 CHqQ i-v 0 iH3 '-" -- GH (JH3 U 7-CH-CH--NH-C-CH. IV

20 H3C-C—c-o-r__y—c-o^ CH3 '-S eller et terapeutisk acceptabelt salt deraf. 25 30 35