DK154333B

DK154333B - Fremgangsmaade til fremstilling af et formstofnet

Info

Publication number: DK154333B
Application number: DK421879AA
Authority: DK
Inventors: Frank B Mercer
Original assignee: Plg Res
Priority date: 1978-10-16
Filing date: 1979-10-08
Publication date: 1988-11-07
Also published as: IT1125461B; KR820001946B1; IE791924L; CH649030A5; FR2439076B1; NO793155L; FI793122A7; DK421879A; NL7907475A; BR7906472A; GB2035191A; US4756946A; ES8104042A1; AU5153379A; NZ191795A; GB2035191C; ATA658679A; MY8500925A; MX151400A; FR2439076A1

Description

JIST- i

DK 154333 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav 11 s indledning angivne art.

Det er vanskeligt at fremstille sådanne formstofnet i ét stykke, hvis forbindelsespartier har tilstrækkelig styrke 5 uden at indeholde for meget formstofmateriale.

I GB-patentskrift nr. 982 036 beskrives fremstillingen af sådanne formstofnet ved strækning af en hovedsagelig plan formstoffolie som udgangsmateriale med et mønster af huller, hvis centrer er beliggende på et rektangulært gitter. Folien 10 strækkes biaksialt i to retninger parallelt med hver sin af gitterets to akser. De således fremstillede forbindelsespartier er imidlertid molekylært ustrakte, tykke og tunge.

I GB-patentskrift nr. 1 310 474 beskrives et sådant net, hvis forbindelsespartier har tilstrækkelig styrke til an-15 vendelse af nettet til formål, hvor nettet kun belastes i ringe grad. Dette nets forbindelsespartier er imidlertid ikke tilstrækkeligt stærke til hård belastning. Fig. 5 i sidstnævnte patentskrift viser to par i forbindelsespartiet udmundende strenge. Forbindelsespartiet er dannet af kærv-20 filamenter, et centralt filament og tynde hinder med en tykkelse svarende tilnærmelsesvis til strengenes halve tykkelse. Det har vist sig, at dette kendte net ofte rives itu ved forbindelsespartierne, idet oprivningen begynder i en hinde og fortsætter langs med strengene. En i patentskrif-25 tets fig. 4 vist alternativ udførelsesform for det kendte net er meget lig den i fig. 5 viste, bortset fra, at der ikke findes noget centralt filament. Denne udførelsesforms egenskaber svarer meget vidtgående til den i fig. 5 viste udførelsesforms.

30 I GB-patentskrift nr. 1 544 608 beskrives tynde og flade net, hvis forbindelsespartier ikke er tykkere end netstrengene. Et sådant fladt forbindelsesparti har ikke stor 2

DK 154333 B

styrke, idet der midt i forbindelsespartiet findes et område, hvor formstofmolekylerne er orienteret tilfældigt, hvorfor deres modstandsdygtighed over for oprivning er mindre end i de omgivende dele af forbindelsespartiet, 5 der har samme tykkelse som det nævnte centrale område.

Formålet med opfindelsen er at fremstille et formstofnet med forbedret styrke og dermed større anvendelighed. Dette opnås ved en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art og er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af 10 krav 1 angivne.

Til lettelse af forståelsen af det følgende defineres her først nogle betegnelser og termer.

Betegnelsen "rektangulær" indbefatter kvadratisk.

Betegnelsen "orienteret" betyder som nævnt molekylært 15 orienteret.

Betegnelserne "rækker" og "søjler" er valgt for nemheds skyld og angiver det rektangulære gittermønsters to akser. Det er i denne sammenhæng uvæsentligt, om rækkerne forløber i udgangsmaterialets ekstrusionsretning, dvs.

20 i foliebanens længderetning, eller på tværs af denne.

Betegnelserne "tyk", "tynd", "tykkelse", "dyb", "dybde" og "flad" refererer til dimensionen vinkelret på udgangsfoliens eller nettets plan, medens betegnelserne "bred", "smal" og "bredde" refererer til dimensionen i udgangs-25 foliens eller nettets plan.

Udgangsmaterialets eller nettets tykkelse er afstanden mellem udgangsmaterialets eller nettets ydre flader. Tykkelsen eller dybden af en streng er strengtværsnittets tykkelse uden udragende kanter. Især hvis der ikke er nogen afrundinger 50 på de steder, hvor de oprindelige huller eller fordybninger udmunder i udgangsfoliens ydre flader, vil strengene have et "nålepudeformet" tværsnit med ophøjede kanter og lavere beliggende centrer. Tykkelsen eller dybden måles da inden 3

DK 154333 B

for de nævnte ophøjede kanter.

I det følgende omtalte tænkte forbindelseszoner på udgangsmaterialet er tænkte zoner defineret som krydsningsstedet mellem en tænkt zone med parallelle sider beliggende mellem 5 og tangentialt til to nabosøjler af huller eller fordybninger og en tænkt zone med parallelle sider beliggende mellem og tangentialt til to naborækker af huller eller fordybninger. Betegnelsen "tangentialt" indbefatter, at zonen eller dens sidebegrænsninger berører, men ikke skærer et hul eller 10 en fordybning med rette sider eller berører et hjørne på et hul, en fordybning eller en åbning af anden form.

Fordybningerne er ikke nødvendigvis dannet ved anvendelse af tryk.

Strækningsforhold er enten angivet totalt eller "på stren-15 gene". Er strækningsforhold angivet på strengene, er de målt ved måling af den dimension, med hvilken åbningernes pågældende ender på begge sider af strengen har bevæget sig. For den anden strækningsoperations vedkommende er strækningsforholdene målt ved sammenligning af de strakte 20 længder med det oprindelige udgangsmateriale og ikke ved sammenligning af disse med netemnet efter den første strækning. Strækningsforholdene er målt efter afspænding.

Ved det i krav 1 angivne fremstilles et i kun én retning molekylært orienteret net, medens der ved den i 25 krav 8 angivne udførelsesform for fremgangsmåden fås et biaksialt orienteret net.

Ved biaksial strækning af udgangsmaterialet som angivet i krav 8 tilvejebringes der mellem strengene forbindelsespartier, som ikke er plane, men hvis tykkelse ikke er mindsket 30 excessivt, og der findes ikke filamenter i forbindelses- partierne. Hele forbindelsespartiet har en mindste tykkelse ikke under 75% af tykkelsen af en hvilken som helst i forbindelsespartiet mundende streng, målt midt på denne.

4

DK 154333 B

Hvert forbindelsesparti er massivt i modsætning til et åbent forbindelsesparti formet af et rammeværk af sub-filamenter og folie, eller dannet af et orienteret tyndt folieområde med om dettes omkreds forløbende orienteret fi-5 lamenter. Det foreliggende nets forbindelsespartier har en central zone, der er tykkere end orienterede sidezoner beliggende på mindst to modstående sider af midterzonen, der om ønsket kan indeholde noget uorienteret materiale. Alternativt kan der på hver sin side af forbindelsespartiets cen-10 trum findes to fra hinanden adskilte uorienterede zoner. Denne uorienterede eller tilfældigt orienterede centrale zone er tykkere end strengene og kan således have tilstrækkelig styrke til forhindring af brud eller oprivning i forbindelsespartiets centrum. Forbindelsespartierne har en varig form, 15 der sikrer gode baner til overføring af kraftpåvirkningerne og bevirker, at forbindelsespartiet kan modstå store kræfter mellem enten to flugtende strenge eller mellem to strenge, der oprindeligt danner en vinkel på 90° med hinanden. Nettet fremstillet ifølge opfindelsen er tilstrækkeligt stærkt 20 til anvendelse f.eks. som beskyttelseshegn for træstammer, forudsat, at strengene er tilstrækkeligt kraftigt dimensioneret. Nettet kan dog også anvendes som en forholdsvis stærk letvægtsstruktur, f.eks. til høstning af oliven.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af 25 tegningen, hvor fig. 1, 2 og 3 viser tre stadier ved fremgangsmåden til fremstilling af en udførelsesform for formstofnettet, fig. 4a, 4b og 4c et snit henholdsvis efter linien IVA-IVA, IVB-IVB og IVC-IVC i fig. 2, 30 fig. 4d er et til fig. 4c svarende snit og viser en ændret netform, 5

DK 154333 B

fig. 5 - 9 viser et forbindelsesparti- mellem netmaskestrenge i fem forskellige former for nettet, fig. 9a og 9b et snit henholdsvis efter linien ΙΧΆ-ΙΧΑ og linien IXB-IXB i fig. 9, 5 fig. 10 forskellige mulige former for åbninger eller for dybninger i et udgangsmateriale til fremstilling af nettet, fig. 11 skematisk og set fra siden et anlæg til fremstilling af biaksialt strakte net ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, 10 fig, 12 perspektivisk anskueliggør nettets anvendelse til stabilisering og fastholdelse af materiale, fig. 13 et lodret snit i en væg og i op til denne stødende jord med net fremstillet ifølge opfindelsen, og fig. 14 et lodret snit i en daamning, hvis materiale er sta-15 biliseret ved hjælp af nettet.

Som udgangsmateriale til fremstilling af nettet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes en i fig. 1 vist formstoffolie 11 med plane overflader og cirkulære huller 12. I stedet for gennemgående huller kan folien 20 have fordybninger på en af foliens sider eller på begge sider, mellem hvilke der forbliver en ubrudt hinde, som fortrinsvis er beliggende i foliens midterplan.

Pig. 1 viser en tænkt forbindelseszone 13, nemlig den tænkte zone på det sted, hvor en zone 14 med parallelle 25 sider og beliggende mellem og tangentialt i forhold til to i fig. 1 lodrette rækker huller eller fordybninger krydser en zone 15 med parallelle sider og beliggende mellem og tangentialt i forhold til to i fig. 1 vand-

DK 154333 B

e rette naborækker af huller eller fordybninger 12. I fig. 1 ses desuden linier 14' og 15', der ikke findes i virkeligheden, men som kan ridses i udgangsmaterialet til anskueliggørelse af deformationsprocesserne i ud-5 gangsfolien under nettets fremstilling.

Når plade- eller foliematerialet 11 strækkes vertikalt i fig. 1, fås en netstruktur som vist i fig. 2, fordi zonerne 16 i fig. 1 strækkes til strenge 17, fig. 2, hvis formstof-materiale er molekylært orienteret i strækningsretningen.

10 Der strækkes så vidtgående, f.eks. med et strækningsforhold på 7:1 for strengenes vedkommende, at de tænkte forbindelseszoner 13's yderste dele orienteres molekylært og strækkes ud til dannelse af strengene 17's endepartier, der går jævnt over i strengenes resterende del, jfr. fig. 4c. Den moleky-15 lære orientering kan forløbe lige gennem eller næsten gennem hver tænkt forbindelseszone 13's centrum. Et tænkt punkt 18, fig. 1, der på udgangsfolien 11 var beliggende på en tænkt ret linie parallel med og tangential i forhold til en horisontal række huller eller fordybninger 12, er som vist i fig. 2 vand-20 ret ind i den pågældende netmaskestreng, så at punktet kommer til at ligge et ikke ubetydeligt stykke x fra den tilsvarende tænkte rette linie 19' i fig. 2 og 4c. Dette anskueliggøres også ved hjælp af linierne 15' i fig. 2. Afstanden x er fortrinsvis ikke mindre end 25 pct. af strengenes 17's tykkelse 25 midt på disse, fortrinsvis ikke mindre end svarende til denne tykkelse.

De tænkte zoner 15 med parallelle sider danner horisontale stangformede elementer hvert især bestående af en række af skiftende zoner, nemlig dels zoner 20, der er beliggende mel-30 lem indbyrdes flugtende strenge 17 og forbinder disse med hinanden, og dels med zonerne 20 skiftende zoner 21, inden for hvilke formstofmolekylerne ikke er orienteret i nævneværdig grad, og som har samme tykkelse som udgangsfolien 11, jfr. fig. 4a. X fig. 4a har zonerne 21 plane ydre flader, og

DK 154333 B

7 nævnte zoner 21 kan selv i fig. 4b ligeledes have plane ydre —- flader. I de førstnævnte zoner 20 er formstofmolekylerne derimod orienteret (se de bølgeformede nedre og øvre flader i fig, 4a). Denne orientering kan strække sig lige gennem 5 de første zoner 20 i strengene 17's retning, hvorved der i de horisontale, stangformede elementer dannes trugformede fordybninger, som ses bedst i fig. 4a. Alle første zoner 20 er orienteret i strengene 17's længderetning. Hver første zone 20 er i sin midte, der svarer til midtpunktet i den 10 tænkte forbindelseszone 13 i fig. 1, væsentlig tykkere og i langt mindre grad molekylært orienteret end strengene 17, jfr. fig. 4c, og kan her have en tykkelse på mellem kun lidt mere end strengene 17's tykkelse og op til udgangsfolien 11's tykkelse. Hvis hele den første zone 20 orienteres, kan 15 dens centrale tredjedel strækkes i et forhold på mindst 1,5:1.

Hvis den første zone 20's centrale del ikke strækkes, kan længden af den ikke-strakte del for eksempel være op til fem gange dens tykkelse, såfremt de stangformede elementer er brede eller ikke større end svarende til denne tykkelse. I 20 fig- 4c tiltager tykkelsen gradvis fra punktet 18 til hver første zone 20's centrum. Ved 23 i fig, 2 trækkes den tænkte forbindelseszone 13's materiale ud, idet det genindtræder på begge sider af den første zone 20.

Fig. 4d viser en mulig variant. Orienteringen fortsætter 25 lige gennem den første zone 20, men tykkelsen er kun mindsket lidt i midten af zonen 20, medens tykkelsen på et markeret trin i nærheden af zonen 20's kanter aftager mere pludseligt ned til selve strengene 17's tykkelse.

Til fremstilling af i én retning strakte net kan udgangsma-30 terialet have en hvilken som helst passende tykkelse fra 0,75 mm opad. Net af bedre kvalitet kan fremstilles ud fra et udgangsmateriale med en tykkelse på mindst 1 mm. Afstanden mellem nabohuller eller -fordybninger 12 i udgangsmaterialet 11 kan være større end udgangsmaterialets tykkelse på 35 samme sted.

8

DK 154333 B

I kun én aksial retning strakte net er .som omtalt i det følgende anvendelige til mange formål. Der spares formstofma-teriale ved, at den molekylære orientering strækker sig ind i de første zoner 20. Når orienteringen strækker sig helt 5 gennem de første zoner 20, fås en vis orientering i forbindelserne mellem flugtende strenge 17, samtidigt med, at efter giveligheden i de stangformede elementer under indvirkning af et træk i lodret retning i fig. 2 mindskes. Desuden mindskes risikoen for revnedannelse eller oprivning ved bøjning 10 af de stangfomede elementer derved, at materialet i midten af hver tænkt forbindel~..s z one er molekylært orienteret i væsentlig mindre grad end i nettet i øvtxuc.

Biaksialt strakte net 15 Det i fig. 2 viste net kan alternativt underkastes en yderligere strækning i horisontal retning i fig. 2, hvorved zonerne 24 i fig. 1 svarende til zonerne 21 i fig. 2 strækkes til dannelse af yderligere strenge 25, jfr. fig. 3.

Såfremt nettet under strækningen i tværretningen ikke på-20 virkes med noget træk i vertikal retning, vil længden af åbningerne i den første strækningsretning blive reduceret muligvis op til 33 pct., hvorved strengene 17's endepartier helt eller delvis trækkes ind i nettets forbindelsespartier og endog trækkes ud i den anden strækningsretning på tværs til 25 dannelse af strenge 25, hvis endepartier har den i fig. 3 viste form. Herved mindskes nettets længde i den første strækningsretning tilsvarende, hvilket er antydet ved hjælp af linierne 14' i fig. 3. De yderste dele af de oprindelige tænkte forbindelseszoner 13 kan ved den første stræknings 30 afslutning således have en molekylær orientering i den første strækningsretning, og kan ved enden af den anden strækningsoperation have en fremherskende orientering i den anden strækningsretning eller være tilnærmelsesvis lige meget orienteret i begge disse retninger, afhængigt af forholdet 35 mellem strækningslængderne i de to retninger som forklaret nærmere i det følgende.

DK 154333 B

9

Hvis orienteringen strækker sig helt eller næsten helt gennem den tænkte forbindelseszone 13, fås formodentlig et bedre forbindelsesparti i det færdige produkt. Det er dog end ikke nødvendigt, at orienteringen strækker sig blot næsten 5 gennem zonen 13.

Fig. 5-9 viser nogle eksempler på forbindelsespartier 26 mellem strengene 17 og strengene 25. Disse forbindelsespartier er som nævnt først blevet strakt vertikalt på tegningen og dernæst horisontalt. Det ses, at hvert af for-10 bindelsespartierne 26 tilnærmelsesvis har et rhombeformet eller linseformet tværsnit, hvilket især gælder for fig. 7-9, og at deres længste akse eller største dimension flugter med de ved den anden strækningsoperation dannede strenge 25 og er væsentligt længere end forbindelsespartiernes mindste dimen-15 sion, der flugter med strengene 17. Forbindelsespartierne 26's sider afgrænser afrundede kærve og går gradvis over i strengene 25, medens de går relativt brat over i siderne på strengene 17. Et forbindelsesparti 26 er meget større end det med kortstreglinier i fig. 5 antydede krydsningsareal 20 mellem de to strenge 17 og 25.

Hvert forbindelsesparti 26 er hovedsagelig symmetrisk i forhold til et plan parallelt med nettets midterplan, men forbindelsespartiet 26 er ikke fladt, idet det har en specifik kontur. Hvert forbindelsesparti 26's mindste tyk-25 kelse er ikke mindre end 75 pct. af tykkelsen på midten af en hvilken som helst af strengene 17, 25. Det antages, at forbindelsespartiets styrke aftager, såfremt den mindste tykkelse bliver mindre end tykkelsen midt på den tykkeste streng 17 eller 25, f.eks. mindre end 90 eller 80 30 ' pct. af denne værdi. Forbindelsespartiets største tykkelse er væsentlig større end en hvilken som helst strengs mindste tykkelse og væsentlig større end tykkelsen midt på en streng 17 eller 25.

Netmaskestrenges tykkelse måles normalt midt på strengen, 10

DK 154333 B

og det ville være naturligt at vælge dette sted til måling af strengtykkelsen. Det har imidlertid vist sig, at midten af en streng i visse tilfælde ikke er strengens tyndeste sted, især hvis de oprindelige huller eller fordybninger er cirku-5 lære.

Hvert forbindelsesparti 26 har en central zone 27, hvor forbindelsespartiet er tykkere end de to molekylært orienterede sidezoner 28,28' på mindst to modstående sider af midterzonen 27, og hvor forbindelsespartiet normalt er tyk-10 kere end mindst to af strengene 17, 25 midt på disse. I

fig. 5-9 tiltager tykkelsen væsentligt, når man passerer gennem forbindelsespartiet 26 fra en streng 17 til den med denne flugtende modstående streng 17. Hvis orienteringen ikke forløb lige gennem den første zone 20 i fig. 2, ville 15 den centrale zone 27 i fig. 5-9 tendere imod at være endnu tykkere. Som regel vil den centrale zone 27 være orienteret i væsentligt mindre grad end sidezonerne 28,28', og det kan forekomme, at den centrale zone 27's midterparti ikke er orienteret, skønt størstedelen af forbindelsespartiet skulle 20 være orienteret. I det værste tilfælde kan kun 70 pct. af forbindelsespartiets tværsnitsareal være orienteret. Der er en høj grad af orientering i retningen rundt omkring de kærvformede mellemrum mellem side om side beliggende strenge 17, 25.

25 I fig. 7 - 9 er forbindelsespartiet 26's længste akse i flugt med den anden strækningsretning, dvs. med strengene 25, så at et net med sådanne forbindelsespartier har sin største styrke i denne retning, såfremt strengene 17 og 25 har ens tværsnit og ens indbyrdes afstand. Forholdet mellem forbindel-30 partiet 26's største og mindste dimension kan varieres til opnåelse af en mere balanceret orientering og netform ved et omhyggeligt valg af forholdet mellem strækningslængden ved de to strækningsoperationer. Selv om strækningslængden ved den anden strækningsoperation kan være større end stræknings-35 længden ved den første strækningsoperation, vil en del af 11

DK 154333 B

strækningen ved den anden strækningsoperation medgå til at trække forbindelsespartierne ud og afkorte strengene 17.

En forøgelse af strækningslængden ved den anden strækningsoperation i forhold til strækningslængden ved den første 5 strækningsoperation medfører en styrkeforøgelse i den anden stræknings retning, men en mindskelse af styrken i den første retning.

I fig. 5 er de i fig. 2 med 21 betegnede andre zoner blevet strakt før de første zoner 20, der ikke er blevet helt strakt 10 (eller i hvilke der endog findes et lille centralt område med uorienteret materiale), så at de centrale zoner 27 i forbindelsespartierne 26 danner materialeklumper. Sidezonerne 28, 28' er derimod orienteret og kan have en tykkelse lidt større end tykkelsen af strengene 17 eller 25, på det sted, 15 hvor disse går over i forbindelsespartiet 26 og tilnærmelsesvis lig med eller lidt større end tykkelsen af strengene midt på disse.

Nettet kan have tilnærmelsesvis samme styrke i begge aksers retning, såfremt strengene 17 og 25 har ens tværsnit og ens indbyrdes afstand. Dannelsen.af den i fig. 5 viste type 20 forbindelsesparti 26 lettes ved, at man ikke tillader materialet at blive kortere i den anden strækningsretning under gennemførelse af den første strækningsoperation og tillader orienteringen at nå et godt stykke ind i de første zoner 20, men ikke at strække sig helt gennem disse.

25 Fig. 6 viser et forbindelsesparti 26 hovedsageligt svarende til udseendet af det i fig. 5 viste forbindelsesparti, hvis dette straktes yderligere i den anden retning. I fig. 6 er den centrale zone 27 mere rektangulær end i fig. 5. Kærvene er endnu jævnere krummet end i fig. 5, idet orienteringen i 30 randzonerne forløber rundt omkring kærvene, men randzonerne er udad hvælvede ved den centrale zone 27's hjørner.

Fig. 7 viser et forbindelsesparti 26 hovedsageligt med en form, der fås, hvis forbindelsespartiet i fig. 6 strækkes

DK 154333 B

12 yderligere i den anden retning. Den forhøjede centrale zone 27 er langstrakt, parallel med strengene 25 og strækker sig ind i zoner eller klumper 29 ved begge ender, hvilke klumper er tykkere end den centrale zone 27 og beliggende ved 5 enderne af strengene 25. Hele zonen 27 har form af en rørknogle som vist i fig. 7.

Fig. 8 viser et forbindelsesparti 26 med en form, der fås ved yderligere strækning af det i fig. 7 viste forbindelsesparti i den anden strækningsretning. Den centrale zone 27 10 strækker sig ind i klumper 30, og zonen 27 har form af en håndvægt. Fig. 9 viser et forbindelsesparti 26 hovedsageligt svarende til formen af det i fig. 8 viste forbindelsesparti efter yderligere strækning i den anden retning. Den centrale zone 27 er langstrakt og går jævnt over i hver af 15 de to tilsluttende strenge 25 uden brat aftagende tykkelse, skønt der er en svag tykkelsestilvækst i zonerne 31. Fig.

9a og 9b viser to tværsnit i forbindelsepartierne 26.

Formen af de i det foregående beskrevne forbindelsespartier 26 er afhængig af formen af hullerne eller fordyb-20 ningerne og afstanden mellem disse, af strækningsbetingelserne, såsom temperaturen, samt af formstoffets egenskaber.

De i det følgende angivne detaljer er vejledende.

Der er en tendens til dannelse af forbindelsespartier af den i beskrivelsen til GB-patent nr. 1 310 474 beskrevne type, 25 når udgangsfoliens tykkelse er under 1,5 mm, og især når forholdet w:d (forholdet mellem afstanden w mellem hullerne eller fordybningerne i en hulrække og hullerne i naborækken i udgangsfolien og foliens tykkelse d) er for stort.· Denne tendens øges, når udgangsfoliens tykkelse er mindre end 1 mm, 30 og især, når folietykkelsen er 0,75 mm og ned til 0,5 mm. Den nævnte tendens kan reduceres ved, at man undgår opstående hulkanter, f.eks. kanter omkring udstansede huller, eller ved, at forholdet w:d reduceres. En foretrukken nedre grænse for udgangsfoliens tykkelse er dog 1 mm, idet erfaringen har vist,

DK 154333 B

13 at tykkelsen af et forbindelsesparti 26fs tykkeste zone da kan være ned til omtrent 0,7 mm. Når udgangsfolien bar en tykkelse pj 0,75 mm, vil forbindelsespartierne have en tykkelse på omtrent 0,55 mm.

5 Det antages mere generelt, at materialets egenskaber ændrer sig ved mindre tykkelser, fordi selve molekylstørrelsen da bliver mere relevant. Det formodes, at man ikke nødvendigvis opnår et net fremstillet ifølge opfindelsen, hvis det anvendte udgangsmateriales dimensioner (dvs. tykkelsen, hul-10 størrelsen og afstanden mellem hullerne i begge retninger) reduceres til værdier under de i de følgende eksempler angivne, f.eks. hvis tykkelsen reduceres til 0,5 mm eller mindre.

Der arbejdes fortrinsvis med strækningstemperaturer under de af producenterne anbefalede strækningstemperaturer, 15 f.eks. ved en temperatur på 97°C for polyethylen med høj massefylde i stedet for en temperatur på kun lidt under 126°C.

Ved den første strækning kan det forekomme, at orienteringen ikke passerer gennem de tænkte forbindelseszoner 13 i fig. 1 20 eller end ikke når tilstrækkeligt langt ind i zonerne 13.

Denne tendens kan om ønsket undgås eller i det mindste reduceres ved, at man mindsker afstanden mellem hullerne eller fordybningerne i den første stræknings retning, mindsker afstanden mellem hullerne eller fordybningerne i den anden 25 stræknings retning eller mindsker radius målt ved hjørnerne af hullerne eller fordybningerne. Generelt øges rivestyrken ved mindskelse af forholdet w:d.

Udgangsmaterialet kan have en hvilken som helst passende tykkelse fra 0,75 mm og opad og kan være en flad folie el-30 ler foreligge i slangeform. Det foretrukne materiale er dog nøjagtigt etplans, det vil sige, at alle zoner på udgangsmaterialet bortset fra eventuelle membraner (der kan

DK 154333 B

14 ligge uden for midterplanet)-· er symmetriske i forhold ρ±1" udgangsmaterialets midterplan. Uvæsentlige afvigelser fra étplansformen er dog ikke udelukket. Hullerne (eller eventuelt fordybningerne) kan tilvejebringes ved stansning eller 5 formes under selve udgangsmaterialets formning, f.eks. ved lukning af et slidsformet ekstrusionsmundstykke hovedsageligt som beskrevet i fransk patentskrift nr. 368 393. Som regel vil man foretrække at undgå væsentlige fremspring omkring hullernes eller fordybningernes periferi, især ved fremstil-10 ling af biaksialt strakte net, så at zonerne 21 i fig. 2 fortrinsvis har plane top- og bundflader som vist i fig. 4c og 4d, idet det antages, at man herved reducerer en hvilken som helst tendens til dannelsen af tynde steder i det biaksialt strakte nets forbindelsespartier. Findes der for-15 dybninger, kan membranen, der danner disses lukkede bund, rives itu under strækningsoperationen. Det resterende hindemateriale kan da fjernes.

Udgangsmaterialet er fortrinsvis ikke molekylært orienteret i væsentlig grad, selv om der kan foreligge en vis smelte-20 strømsorientering.

Udgangsmaterialet kan være et hvilket som helst egnet termoplastisk materiale, f.eks. polyethylen med høj massefylde, polyethylen med lav massefylde, polypropylen, copolymere af polyethylen med høj massefylde og polypropylen, samt poly-25 amider. Udgangsmaterialefolien kan på begge sider have en hinde med en ultraviolet-stabilisator, Jo større forholdet bredde:dybde i det færdige nets orienterede strenge er, des mere effektiv er ultraviolet-stabiliseringen, idet strengenes og forbindelsespartiernes ikke-stabiliserede sider udgør en 30 tilsvarende mindre del af det samlede overfladeareal. Udgangsmate rialet kan på den ene side eller på begge sider være forsynet med et specielt overfladelag, således at det færdige net er anvendeligt til lamineringsformål, hvad enten det skal lamineres med ét eller flere tilsvarende net eller med ét eller 35 flere andre materialer, f.eks. textil eller foliemateriale.

DK 154333B

15

Dette overfladelag kan for eksempel bestå af polyethylen med lav massefylde eller ethylenvinylacetat, der smelter og bliver klæbrigt ved temperaturer, hvor nettets hovedkomponent ikke mister sin molekylære orientering. Nævnte dæklag kan 5 påføres nettets udgangsmateriale ved samekstrusion.

Efter strækning kan nettet hærdes på kendt vis.

Fig. 10 viser forskellige hul- eller fordybningsformer.

Til fremstilling af i kun én retning eller biaksialt strakte net kan det linienet, hvorpå hullernes eller fordybningernes 10 centrer er beliggende, være kvadratisk eller rektangulært.

Noget afhængigt af hullernes eller fordybningernes form er hullernes eller fordybningernes samlede fladeareal fortrinsvis mindre end 50 pct. af udgangsmaterialets fladeareal, fortrinsvis mindre end 25 pct. af dette.

15 Fig. 11 viser skematisk et anlæg til fremstilling af nettet. Anlægget, der består af i og for sig konventionelle enheder, indbefatter en tilførselsenhed 41 med en forrådsrulle 42 af uperforeret udgangsmateriale, der fremføres gennem anlægget på den i fig. 11 med stiplede linier og pile antydede bane, 20 og som herved passerer gennem en udgangsfolien affladende enhed 43, en perforator 44, et apparat 45 til strækning af foliebanen på tværs af dennes længderetning, et apparat 46 til strækning af foliebanen i dennes længderetning samt en opviklingsenhed 47. I det andet orienteringsapparat 46 bør 25 en for kort afstand mellem trækrulleparrene undgås, så at der er mulighed for en vis sammentrækning af nettet på tværs af netbanens længderetning. Teoretisk har det næppe nogen betydning, om udgangsmaterialebanen i et kontinuerligt arbejdende anlæg først strækkes på tværs eller i banens længde-30 retning.

16

DK 154333 B

- — · .. >—*

EKSEMPLER

I de efterfølgende tabeller 1 og 2 er anført eksempler på elleve forskellige udførelsesformer for fremgangsmåden og resultaterne. Alle dimensioner er angivet i mm. be- 5 tyder, at den pågældende værdi ikke var registreret. Strækningsforholdet er det samlede forhold. I tabel 2 er tykkelsen angivet i alle søjler, undtagen i de to første og i femte søjle.

Ved alle eksempler undtagen ved eksempel 11 var der hverken 10 under den første strækning eller under den anden strækning nogen begrænsning for materialebanens frie bevægelse på tværs af strækningsretningen. I eksempel 11 var der derimod en vis begrænsning, men ingen fuldstændig fiksering i retningen vinkelret på strækningsretningen under den anden stræk-15 ningsoperation, idet der under den første strækningsoperation ikke var nogen begrænsning. 1 eksemplerne var der variationer henover prøven på grund af små forskelle i udgangsmaterialets tykkelse og på grund af andre faktorer. De givne resultater skønnes dog at være 20 repræsentative for det fremstillede net.

17

DK 154333 B

tor- ['-r- Γ'-Γ'-Γ^Γ-ι-'ροζ'· η cr> σισι οί σι σ> o cn h cm o

E-i ή H

t—I

i Η Η H r-t “ n~t ·· ·· ·· ·· 1Π 1& i H m oo m m h r-ι r- S m O »-»-····-

Jj ή,Μ o o o oooco^mmmco

ω q U

cm 3 $ ΐ. a Ih

u ω g η fi ·· *tJ

i_> Hpj H ·· o. \f) in C u LncoiHcMHLn hhi—ihhhi—im i η k. lu -H >· ·· - ·*···· ·· ·· *· ** *

Hflm n* ro +· 'a1 n lo^^f'vPsrinLnn & oo m g 2 ·Π H to r'-r''CMCMCMr-r'-οο

Hue! *· ““· *·*·*··-*·-* Η η -Ρ η mm Π). (UH CM pH Η Η CM CM CM Η Η

H QN H

Kl H I

W H S' 0 S'! -3 r- Ο'ψ r— r— nsj i—· cnJ t~~ r ro

E"1 H CO -P CM (Tiin CMCMCMCMCMCMCMIO

rn · <D Η H CM HHiNHCMHH

QH i( l£> . <1>

in CO CM mHCMHCMCOCOH H

rrtO CM H rO'tfOO'tfCOCMCMr'' .

£ η CM IDHCMHCM-S'^'O

i mk i i i i i i i i i II I p|«g a I I I I I I I * x; l) ό •s. ο) ω

Pm in m mm m m m go c cOH co co r- cocor^cor-cocoiH 1-1 3 s vo ID CM VOIDCMIOCMVOIOCO g r—i _ :* •S’® $ iH ro ^ rnnm mm mmmmmmm <p Γ7-< Π) ifc. K K * ^ ***** * ^ «31 H Η ·3< *3* "'l* —Ir-I ·3* ** f

il g gi g g g 11111 I

h cm cn ^ιη^θΓ^·οοσ>οΗ

{g rH i—I

18

DK 154333 B

i—!

*» CO

Cj\ · LO 03 (\j i—1 CO Μ 'ί H ri »» V s < ^

0 0 1 \ 1 1 I ro CO CM Η Η I

8 o n ro oo „ CM £2

S I I I I CM I I I I I I

o

N

00 CM ro Γ'-Γ'· ιο m ro ro oo cm

fl) »*. *· K ·>· 1. ·«. K

g I I I I i—1 i—I i—! i—I O O CN

o IS3 4 M Γ"

u CM

g ro oo cm cm

rvm rot'· CO LO) CO CM

ir g -.·.··“· Γζ) 0 I I I I Tf CM CM tH O O 00

•rj N

CM * \A -P m

Η M CM

0 ptn vooo co £r ro O'

E* jj1 ® i i i I Η H CM Η O O H

3 jj a to 1 -p Ή I s S LO t n 3 p -Η -P ro oo lo cm oo ^ oo 0,13 JO to *.·»*·*·*·*· '

4TtQ I I I IHHHHOOH

TJ - -P

H o (ri t" iH

S ftH to ^<^1111111111 « »Si SØpøincnHoo oo ro g P -P P ro ro in cm , ro to .

CL· -p to *···*>* I I I 1**1

P CO g Η H O O O O

Ό *-itD

-H °<d O' g ftP τΙ

-P

^ o

3 OM

Qj ø ro „ ro 4j fl cm in in . . ro co

Ό O ' r—i I i I I * I

rj N Μ1 M1 ri H rH

$ -Pøp cMfK^f^'nt^coocriOin ill (5 i—i tp p ΗθΜΓθ'3,ιηιοΓ--οοσ\θΗ

i?{ Μ M

19

DK 154333 B

Udførelsesformen ifølge eksempel 1 er særlig velegnet til stabilisering af dæmninger (jfr. nedenfor) og havde udmærkede egenskaber hvad angår brudstyrken pr. meter bredde og brudforlængelse.

5 De i eksemplerne 2, 3 og 4 angivne udførelsesformer er i kun én retning strakte net, hvor orienteringen dog ikke forløber helt gennem zonerne 20. I eksemplerne 2, 3 og 4 er den ikke strakte del af zonen 20 henholdsvis 7, 10,5 og 2,5 mm. Disse værdier er henholdsvis 1,56, 7 og 2,5 gange ma-1° terialets tykkelse.

I eksempel 7 var zonen 27 midt på denne meget lidt tykkere end strengene 25, målt midt på disse. I praksis var tykkelsen målt på disse to steder dog ens, I eksempel 11 var w:d-forholdet mindre end én, og det ses, 15 at hele -forbindelsespartiet 26 var orienteret, selv om strækningsforholdet var forholdsvis lille.

Nettet fremstillet ifølge opfindelsen skal ikke nødvendigvis være ensartet i hele sin længde, idet der til specielle formål, f.eks. til som bæreposer anvendte net, kan findes 20 specifikke netdele af anden form. Således kan for eksempel et slangeformet net have afsnit, hvor nettet kun er strakt i én retning (i netbanens længderetning) som vist i fig.

2, hvilke afsnit er adskilt fra hinanden ved afsnit bestående af ustrakt materiale. Disse afsnit danner, når netslangen 25 ved overklipning på tværs opdeles i passende poseemner, bæreposernes top eller disses top og bund.

De i kum én retning strakte net kan anvendes for eksempel til fremstilling af solskærme, til at skygge for afgrøde, som snehegn, læhegn, som beklædningsmateriale, til fremstil-30 ling af antiblændingsskærme, som insektnet eller til forankring eller stabilisering af jord.

DK 154333 B

20

Et biaxialt strakt net kan anvendes, f.eks. som gærde til beskyttelse af træstammer, inden for havebrug, til bygningsarbejde, til høstning af oliven og som armering i laminater.

5 Det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede net kan anvendes til fastholdelse eller stabilisering af et partikelformet materiale af en hvilken som helst art, f.eks. jord, sand, ler eller grus, og på et hvilket som helst egnet sted, f.eks. på siden af en grøft 10 eller en dæmning, under en vejoverflade, i et skinnelegemes grusballast og under en bygning eller kaj. Nettet skønnes at være særlig velegnet til at hindre opdæmnings-vægge i at blive tvunget ud af stilling ved trykket fra partikelformet materiale bag ved væggen. Sådan til-15 bageholdelse af materiale er et specifikt eksempel på stabilisering. Til tilbageholdelse eller stabilisering af partikelformet materiale anvendes fortrinsvis i kun én retning strakt net, skønt biaxialt strakt net også kan anvendes til det angivne formål.

20 Nettet anbringes normalt stort set parallelt med overfladen på det partikelformede materiale, f.eks. horisontalt under en vejs overflade eller hældende i nærheden af en dæmnings overflade eller en grøfts sideflade. Netstrukturen er fortrinsvis tilnærmelsesvis retliniet i et snit vinkelret på 25 dets "plan", i det mindste i et snit parallelt med de orienterede netstrenge, dvs. normalt parallelt med den forventede retning, i hvilken nettet påvirkes af træk. Herved opnås, at nettets trækstyrke kan udnyttes fuldt ud.

Nettet kan i praksis anvendes uden specifik fastgørelse, 30 men er fortrinsvis fastgjort til i det mindste ét stift legeme. Der kan findes blot ét enkelt stift legeme, som for eksempel kan strække sig langs med en af nettets kanter.

21

DK 154333 B

Der kan dog også anvendes to i indbyrdes afstand anbragte parallelle legemer, f.eks. langs med hver sin af modstående kanter på nettet, eller der kan anvendes et antal i indbyrdes afstand placerede parallelle forankringslegemer. Legemet 5 eller legemerne kan forløbe tilnærmelsesvis vinkelret på de orienterede netstrenge.

Som stift forankringslegeme eller forankringslegemer anvendes fortrinsvis et støbt materiale, i hvilket nettet kan være indstøbt inden hærdningen, f.eks. beton. Nettet 10 kan dog også på anden vis være fastgjort til et eller flere i forvejen støbte legemer eller for eksempel til en eller flere stålplader. Det langs med en af nettets kanter forløbende legeme kan for eksempel være en støttevæg for et partikelformet materiale.

15 I fig. 12 ses et net. To modstående kantpartier på nettet er indstøbt i hver sin betonbjælke 52. Nettet har parallelle, orienterede strenge 53 og parallelle tværgående stavformede dele 54 og svarer til den for eksempel i forbindelse med fig. 2 beskrevne udførelsesform, der 20 er strakt i én retning, jfr. også eksempel 1. Nettet er med sine to yderste stavformede, tværgående dele 54 indstøbt i betonbjælkerne 52 under disses støbning, hvorved beton-materialet er blevet vibreret, så at det er trængt ind i mellemrummene mellem strengene 53 og slutter fast omkring 25 delene 54.

Fig. 13 viser anvendelsen af det i fig, 12 viste net, der forhindrer, at en opdæmningsvæg 55 skubbes ud af stilling ved trykket fra opdæmmet jordsmon, i hvilket der i indbyrdes afstand er anbragt et antal planparallelle net 51, placeret 30 over hinanden og indlejret i jordsmonnet 56. En endebjælke 52 for hvert af nettene er indesluttet i opdæmningsvæggen 55. Andre tværbjælker 52 er støbt omkring nettene, og disse bjælker er beliggende i rækker lodret over hinanden. Net-

DK 154333 B

22 tene påvirkes af træk i retning af strengene 53, og hvert net er retliniet i det i fig. 13 viste snit. Nettene yder god skridningsmodstand over for jordsmonnet 56, hvilken modstand forøges ved de uden for opdæmningsvæggen 55 værende tvær-5 bjælker 52, så at netlagene 51 tjener som trækorganer og hindrer opdæmningsvæggen 55's forskydning mod venstre i fig.

13.

Fig. 14 viser en jordvold 62 med i denne i indbyrdes afstand anbragte, i kun én retning strakte net 61 fremstillet ifølge 10 opfindelsen i den for eksempel i fig. 2 viste og i eksempel 1 beskrevne udførelsesform.

Claims

23 DK 154333 B

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et formstofnet ved strækning af et udgangsmateriale (11) i form af en tilnærmelsesvis plan formstoffolie med i et mønster beliggende huller eller fordybninger (12), hvis centrer 5 er beliggende på et tænkt tilnærmet rektangulært gitter af rækker og søjler, og hvor det mindst 0,75 mm tykke udgangsmateriale strækkes i en retning hovedsageligt parallelt med søjlerne til tilvejebringelse af molekylært orienterede netmaskestrengzoner mellem nabohuller 10 eller -fordybninger i hver række, og hvor strengene er forbundet med hinanden ved et antal tilnærmelsesvis parallelle, stangformede netelementer beliggende vinkelret på .strengene, kendetegnet ved, at udgangsmaterialet strækkes så meget, at et tænkt punkt (18), 15 der på udgangsmaterialet (11) er beliggende på en tænkt ret linie (19) parallel med rækkerne og tangential til pågældende huller eller fordybninger (12), forskydes ind i <den pågældende netmaskestreng (17) på en sådan måde, at nævnte punkt (18) på det strakte net kommer 20 til at ligge i en afstand (x) fra den omtalte linie (19), og ved, at strækningen bringes til ophør, medens zoner (20) i stavformede netelementer, der forbinder enderne af hver to parallelle netstrenge (17), målt midt på zonen, endnu er væsentlig tykkere end hver af 25 de med zonerne forbundne strenge, målt midt på disse.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at udgangsmaterialet strækkes i en sådan grad, at afstanden (x) ikke er mindre end 25% af den pågældende netstrengs tykkelse, målt midt på strengen.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at strækningen gennemføres så vidtgående, at den DK 154333 B 24 molekylære orientering strækker sig i det mindste næsten helt gennem hver tænkte forbindelseszone (13) fra en streng (17) til den med denne parallelle streng (17) på forbindelseszonens anden side.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, kende tegnet ved, at afstanden mellem nabohuller eller nabofordybninger (12) i samme række ikke er væsentlig større end udgangsmaterialets (11) tykkelse på samme sted.

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 1-4, kendetegnet ved, at udgangsmaterialet strækkes i en retning hovedsageligt parallel med rækkerne under dannelse af en i det mindste tilnærmelsesvis rektangulær gitterstruktur bestående af ved forbindelsespar-15 tier (26) forbundne, molekylært orienterede strenge (17, 25), at strækningen fortsættes, indtil formstoffet i kantzonerne i kærvene mellem hver to strenge (17, 25. ved forbindelsespartierne (26) er orienteret i retningen rundt langs kærven, at strækningen bringes til 20 ophør, når hvert forbindelsesparti (26) har en mindste tykkelse på ikke mindre end 75% af tykkelsen af midterpartiet af en hvilken som helst i forbindelsespartiet indgående streng (17, 25) og· en største tykkelse væsentlig større end forbindelsespartiets mindste tykkelse 25 og væsentlig større end tykkelsen af midterpartiet af en hvilken som helst i forbindelsespartiet (26) indgående streng, og når forbindelsespartiet har en gennemgående midterzone (27), hvor det er tykkere end i to orienterede randzoner (28) på hver sin side af midter-30 zonen (27), samt når ud mod mellemrummet mellem hver to parallelle strenge vendende kantzoner i forbindelsespartierne (26) er molekylært orienteret i retning rundt om det pågældende mellemrum. 25 DK 154333 B

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, hvor udgangsmaterialet strækkes tilnærmelsesvis parallelt med søjlerne og dernæst hovedsageligt parallelt med rækkerne, kendetegnet ved, at nettet fastholdes uændret i den 5 første retning under den sidste strækningsoperation.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nettet fastholdes uændret i den anden retning under den første strækningsoperation.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 5, 6 eller 7, ved hvilken 10 udgangsmaterialet (11) først strækkes i en retning hovedsageligt parallelt med søjlerne og dernæst i en retning hovedsageligt parallel med rækkerne, kendetegnet ved, at udgangsmaterialet (11) strækkes i den første retning under dannelse af i søjlernes retning 15 forløbende orienterede strenge (17), indtil den moleky lære orientering strækker sig ind i de tænkte zoner (15) af det oprindelige udgangsmateriale med parallelle sider, hvilke strenge strækker sig tangentialt til hullerne eller fordybningerne (12) på begge sider af de tænk-20 te zoner, men ikke passeret gennem disse.

9. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af kravene 5-8, ved hvilken udgangsmaterialet først strækkes i en retning hovedsageligt parallel med søjlerne og dernæst i en retning hovedsageligt parallel med rækkerne, k e n-25 detegnet ved, at udgangsmaterialet (11) på det første strækningstrin strækkes under dannelse af orienterede strenge (17), der forløber i søjlernes retning, og at den molekylære orientering af formstoffet på det andet strækningstrin begynder i de dele af nettet, hvil-30 ke ikke er beliggende mellem enderne af på det første strækningstrin dannede, parallelt orienterede strenge.