DK155341B - Apparat til styring af en fluidumstroem - Google Patents

Description

ί DK 155341 Β i

Opfindelsen angår et hydrostatisk belastningsfølsomt anlæg af den i krav l's indledning angivne type.

En kendt prioritetsventil til styring af fluidumstrømmen til 5 et hydrostatisk styreapparat samt et hjælpeapparat er beskrevet i europæisk patentansøgning nr. 61005 med benævnelsen "Hydrostativ Load-Sense Steering System". Denne ansøgning viser en prioritetsventil, som reagerer over for ændringer i kravet til fluidum ved styreapparatet og ændringer i styrebe-10 lastningen. Den prioritetsventil, som er beskrevet i den nævnte ansøgning, omfatter en prioritetsstrømstyreåbning, igennem hvilken fluidumstrømmen til et hydrostatisk styreapparat reguleres som en funktion af variationer i kravet til fluidumstrøm og som en funktion af variationer i styrebelastnin-15 gen. Prioritetsventilen har også en enkelt åbning med variabel størrelse, igennem hvilken fluidum, som ikke kræves til styreformål, dirigeres til et hjælpeapparat. For at imødekomme kravet om fluidumstrøm, søger prioritetsventilen at opnå en ligevægtstilstand, i hvilken der opretholdes et konstant tryk-20 differential hen over en variabel åbn i ng, som er placeret i styreapparatet.

Den prioritetsventil, der er beskrevet i nævnte europæiske patentansøgning omfatter en ventilspole, som er forbelastet af 25 det tryk, der hidrører fra en pi lotf 1 u i dumstrøm, ind i en stilling, i hvilken den hydrauliske hovedf 1ui dumstrøm dirigeres til et styreapparat. Især etableres der en pilotfluidum-strøm igennem det hydrostatiske styreapparat. Pilotstrømmen begrænses, når der igangsættes en styreoperation. Denne strøm-30 begrænsning bevirker, at der opstår et modtryk i pilotlednin gen. Dette tryk påvirker en prioritetsventilspole, således at denne bevæges ind i en stilling, hvori der dirigeres fluidumstrøm til styreapparatet. Denne prioritetsventil fungerer på tilfredsstillende måde og er effektivt i stand til hurtigt at 35 reagere over for ændringer i krav om fluidum ved kraftstyreanlægget. Ikke desto mindre vil det være ønskeligt at forbedre denne ventil, således at den kan tilfredsstille krav om styrefluidum på en mere glat og nøjagtig måde på trods af et bredt 2

DK 155341 B

interval af fluidumstrømme til ventilen fra en pumpe eller en anden fluidumkilde. En sådan forbedret ventil skal tilvejebringe et ensartet 1igevægtstrykdifferential hen over den variable åbning i styreapparatet og hurtigt genoprette trykdif-5 ferentialet efter at have reageret over for hurtige variationer i styre-og hjælpestrømskravene samt strømmen og trykket fra pumpen. En forbedret ventil vil også skulle fastholde trykfaldet hen over ventilen fra dennes indløb til dens hjælpeport ved et minimum.

10

Der er to velkendte måder, hvorpå en prioritetsventil kan bringes til at tilfredsstille meget varierende krav til styrefluidum og opretholde et minimalt omløbstrykfald hen 15 over ventilen. Den ene måde er at forsyne ventilspolen med et felt med en forholdsvis stor diameter. En forholdsvis lille aksial bevægelse af dette felt i forhold til en fast ventilflade vil således bevirke, at der imellem feltet og ventilfladen åbnes en ringformet åbning, som har et for-20 holdsvis stort maksimalt tværsnitsareal. Hvis spolen skal •styre forholdsvis små fluidumstrømme, er der desværre vanskeligheder med at bevæge ventilspolen nøjagtigt over de små afstande, der kræves for at afmåle strømmen og opretholde det ønskede trykdifferentiale hen over den variable 25 åbning i styreapparatet. Derudover er en ventilspole med et felt med en stor diameter forholdsvis tung, ligesom den har en høj inerti. Den forbelastningsfjeder, som virker på spolen, skal udøve en større forbelastning, hvilket kan kræve en større fjederstyrke. En større fjederstyrke vil gøre 30 det vanskeligere at opretholde det ønskede trykdifferentiale.

En stor prioritetsventil kræver også en forholdsvis stor pilotf luidumstrøm, når ventilen anvendes i et anlæg som det, der er beskrevet i europæisk patentansøgning nr. 61005. En ventilspole med et felt med en stor diameter kan således være ude af 35 stand til at opretholde et ønsket trykdifferentiale, selv om der kan ledes strøm udenom til et hjælpeudstyr ved et passende vurderet trykfald.

DK 155341B

3 også en forholdsvis stor pilotfluidumstrøm, når ventilen anvendes i et anlæg som det, der er beskrevet i U.S.A. ansøgning nr. 243.49-7. En ventilspole med et felt med en stor diameter kan således være. ude af stand til at opret-5 holde et ønsket trykdifferentiale, selv om der kan ledes strøm udenom til et hjælpeudstyr ved et passende vurderet trykfald.

En anden kendt måde, hvorpå en prioritetsventils strøm-10 kapacitet kan øges, er at bevæge, ventilspolen i aksial retning over et større stykke. Det at bevæge en ventilspole over et større aksialt stykke vil muliggøre, at ventilen kan styre forholdsvis små fluidumstrømme nøjagtigt. Den større aksiale spolebevægelse vil imidlertid samtidigt med-15 føre, at ventilen overreagerer ved høje fluidumstrømme. Hvis ventilspolen bevæges over forholdsvis store strækninger, vil variationerne i fjederstyrken som følge af sammentrykningen og strækningen af spolens forbelastningsfjeder derudover blive øget. Ændringer i fjederstyrken vil have ten-20 dens til at forårsage større variationer i det ønskede tryk differentiale. Bevægelsen af en ventilspole over en større aksial strækning kan således også være ineffektiv til at opretholde et ønsket trykdifferentiale.

25 Med de kendte måder, hvorpå en ventil kan bringes til at håndtere store og små fluidumstrømme, er ventilens reaktion over for skiftende operationstilstande enten træg eller overreagerende. Ventilen kan ikke reagere hurtigt eller ensartet på hurtige stigninger eller fald i den mængde 30 af fluidum, der kræves i de hydrauliske kredsløb, hvori ventilen er indrettet til at styre strømmen. Ventilens evne til at styre dets ønskede konstante trykdifferentiale er formindsket for at opnå et lavt trykfald hen over ventilen til hjælpeporten.

Anlægget ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommeligt ved de i krav l's kendetegnende del angivne træk. Dette anlæg har en prioritetsventil, som har et par åbninger med variabel 35 c

DK 155341 B

størrelse til styring af fluidumstrømmen til hjælpeapparatet og en åbning til styring af fluidumstrømmen til styreapparatet. I afhængighed af kravet om fluidum i styreapparatet, kan begge de åbninger, som styrer strømmen til hjælpeapparatet, 5 åbnes. Hvis der kræves mere fluidum af styreapparatet, lukkes den ene af åbningerne, medens den anden åbning styrer strømmen af fluidum til hjælpeapparatet.

Åbningerne i prioritetsventilen dannes ved samvirken imel-10 lem felter på et ventillegeme og overflader på et ventilhus. Den ene ende af ventillegemet er udsat for et fluidumtryk, som tages fra opstrømssiden af en belastningsfølsom åbning med variabel størrelse i styreapparatet. Den anden ende af ventillegemet er udsat for et fluidumtryk, som 15 tages fra nedstrømssiden af styreapparatets belastnings følsomme åbning. Ventilen kan således effektivt håndtere et forholdsvis stort interval af fluidumstrømme til et hjælpeapparat samtidigt med, at den åbner mulighed for, at der opretholdes et forholdsvis konstant belastningsfølsomt 20 styredifferentialtryk.

Ved hjælp af den foreliggende opfindelse tilvejebringes der derfor et anlæg, som varierer størrelsen af fluidumstrømmen til et styreapparat og til et hjælpeapparat, som en funktion 25 af variationer i kravet om fluidum i styreapparatet, og hvorved forholdsvis små fluidumstrømme til hjælpeapparatet dirigeres igennem kun en første hjælpestrømsstyreåbning, og forholdsvis store fluidumstrømme til hjælpeapparatet dirigeres igennem både en første hjælpestrømsstyreåbning og en anden 30 f luidumstrømsstyreåbning, idet det totale tværsnitsareal af den første og den anden hjælpestrømsstyreåbning varieres som en funktion i variationer i kravet til kraftstyrefluidum og variationer i et pilotfluidumtryk.

35 5

DK 155341 B

De nævnte fordele samt andre fordele og træk ved den foreliggende opfindelse beskrives nedenfor under henvisning til tegningen, hvor 5 fig. 1 skematisk viser et anlæg til dirigering af en flui= dumstrøm fra en enkelt pumpe igennem en forbedret prioritetsventilsamling til et styreapparat og et hjælpeapparat, 10 fig. 2 en grafisk afbildning, som viser forbindelsen imellem fluidumstrømmen til hjælpeapparatet og prioritetsventilsamlingens aktiveringsgrad, fig. 3 et snit igennem prioritetsventilsamlingen, som er 15 vist i en udgangs- eller prioritetstilstand, hvori der blokeres for fluidumstrøm til hjælpeapparatet og dirigeres fluidumstrøm til styreapparatet, fig. 4 en del af den i fig. 3 viste prioritetsventilsamling, 20 set i større målforhold, hvilken del viser ventilsamlingen i en mellemliggende tilstand, hvori der dirigeres fluidumstrøm til styreapparatet og en forholdsvis lille fluidumstrøm til hjælpeapparatet, 25 fig. 5 en del af prioritetsventilsamlingen magen til den, der er vist i fig. 4, og som viser prioritetsventilsam-lingen i en tilstand, hvori der dirigeres en forholdsvis stor fluidumstrøm til hjælpeapparatet igennem både en hovedhjælpestrømsstyreåbning og en anden hjælpestrømsstyre- 30 · åbning, og fig. 6 en anden udførelsesform for prioritetsventilsamlingen .

35 1 fig. 1 er der skematisk vist et apparat 10 til dirigering af fluidumstrøm fra en enkelt motordrevet pumpe 12 til et kraftstyreapparat 14 og et hjælpestyreapparat 16. Appara-tet 10 omfatter en forbedret prioritetssamling 20, som indeholder en prioritetstrømsstyreåbning 22 med variabel stør 6

DK 155341 B

relse (dvs. gennemstrømningsareal, og som står i fluidumforbindelse med et hydrostatisk styreapparat 24 via en ledning 26. Styreapparatet 24 aktiveres ved drejning af et rat 27, så at der dirigeres fluidum til en kraftstyremotor 28, som står i forbindelse med styrbare hjul 30 og 32 på et 5 køretøj.

Når styreapparatet 14 befinder sig i den inaktiverede tilstand, der skematisk er vist i fig. 1, er en belastningsfølsom eller hovedstrømsstyreåbning 34 med variabel stør-1° relse (dvs. areal) i styreapparatet 24 lukket samtidigt med, at der er blokeret for fluidumstrøm igennem styreapparatet 24. Ved drejning af rattet 27 for at igangsætte en styreoperation, åbnes der for den belastningsfølsomme åbning 34, hvorved der dirigeres højtryksfluidum til en *5 måleenhed 35. En fluidumstrøm dirigeres fra måleenheden 35 til enten en ledning 36 eller en ledning 38 til motoren 28. Den anden ende af de to ledninger 36 og 38 står i forbindelse med et fluidumreservoir 42 via styreapparatet 24 og en ledning 44. Brugen af motoren 28 bevirker, at de 20 styrbare hjul 30 og 32 i køretøjet drejes på kendt måde.

I-·overensstemmelse.med et træk ved den foreliggende opfindelse dirigeres fluidum, der ikke kræves til aktivering af kraftstyreapparatet 14 til hjælpeapparatet 16 via enten 25 en hovedhjælpestrømsstyreåbning 48 med variabel størrelse (dvs. tværsnitsareal) (fig. 1) eller både hovedhjælpestrøms-styreåbningen og en anden hjælpestrømsstyreåbning 50 med variabel størrelse. Når der skal leveres fluidum til hjælpeapparatet 16 ved en forholdsvis lille strømhastighed, åbnes 30 hovedhjælpestrømsstyreåbningen 48, medens den anden hjælpestrømsstyreåbning 50 lukkes. Når der skal leveres fluidum til hjælpeapparatet 16 ved en forholdsvis stor strømhastighed, åbnes der både for hovedhjælpestrømsstyreåbningen 48 og den anden hjælpestrømsstyreåbning 50.

3 S

Størrelsen af åbningerne 22, 48 og 50 varieres som en funktion i variationer i kravet om fluidum angivet ved den ud-

7 DK 155341 B

strækning, hvortil den belastningsfølsomme åbning 34 åbner sig for at imødekomme kraftstyreapparatets 14 strømkrav under drejning af de styrbare køretøjshjul 30 og 32. For at tilvejebringe et prioritetsventilstyresignal, som vari- „ erer som en funktion af variationer i kravet om fluidum ved 5 styreapparatet 24, overfører en ledning 54 fluidumtryk fra opstrømssiden af den belastningsfølsomme åbning 34 til et kammer 60 med variabelt volumen ved den ene ende af prioritetsventilsamlingen 20. En ledning 66 overfører fluidumtryk fra nedstrømssiden af den belastningsfølsomme åbning 34 via en fast åbning 70 til et kammer 74 med variabelt volumen ved den modsat kammeret 60 beliggende ende af prioritetsventilsandingen 20. Prioritetsventilsamlingen 20 er således udsat for et trykdifferential, som varierer som en funktion af 15 variationerne i trykdifferentialet hen over den belastningsfølsomme åbning 34.

Når der er et forholdsvis stort krav om fluidum ved styreapparatet 24, såsom under hurtig drejning af køretøjshjule-2Q ne 30 og 32, åbnes der fuldt ud for den belastningsfølsomme åbning 34. Øgning af åbningens 34 gennemstrømningsareal medfører, at trykdifferentialet hen over åbningen falder. Denne ændring i trykdifferentialet overføres til kamrene 60 og 74 med variabelt volumen og bevirker, at ventilen 20 be-25 grænser strømmen til hjælpeapparatet og øger strømmen til styreapparatet 24. Den øgede strøm til styreapparatet vil have tendens til at tilfredsstille kravet om fluidum og øge trykdifferentialet hen over den belastningsfølsomme åbning 34. Når der opnås en ligevægtstilstand og kravet om fluidum-30 strøm er blevet tilfredsstillet, vil trykdifferentialet hen over den belastningsfølsomme åbning være konstant, og prioritetsventilsamlingen 20 opretholde en konstant opdeling af strømmen imellem styreapparatet 24 og hjælpeapparatet 16. Bevægelser af rattet 27, som bevirker, at den belast-35 ningsfølsomme åbnings 34 gennemstrømningsareal reduceres, vil på lignende måde medføre, at trykdifferentialet øges

DK 155341 B

s hen over åbningen. Denne ændring i trykdifferentialet vil blive overført til prioritetsventilsandingen 20 og bevirke, at samlingen begrænser strømmen til styreapparatet 24 og øger strømmen til hjælpeapparatet. Denne reduktion i strøm-men til styreapparatet 24 vil have tendens til at reducere trykdifferentialet hen over fluidumsstrømstyreåbningen 34 og forårsage, at der opnås en ligevægtstilstand, i hvilken kravet om fluidumstrøm lige netop tilfredsstilles. I denne ligevægtstilstand vil trykdifferentialet hen over åbningen 34 være konstant, ligesom det samme vil være tilfældet for 10 opdelingen af strøm imellem styreapparatet 24 og hjælpeapparatet 16.

Udover at reagere over for løbende krav om fluidum ved styreapparatet 14, reagerer prioritetsventilsamlingen 20 15 også over for truende krav om fluidum. For at muliggøre, at prioritetsventilsamlingen 20 foregriber krav om styrefluidum, er der tilvejebragt en åbning 64 med variabel størrelse i styreapparatet 24. Når kraftstyreapparatet 14 er inaktiv, er åbningen 24 åben, og herunder løber der en pilotf luidumstrøm igennem åbningen. Ledningen 66 forbinder åbningen 64 med det ene kammer 74 med variabelt volumen, og som befinder sig ved den ene ende af prioritetsventilsamlingen 20, og som står i forbindelse hermed via en åbning 70 med fast størrelse. Kammeret 74 forsynes med flui= 25 dum fra ledningen 26 ved hjælp af en pilotåbning 76 og en ledning 68.

Når styreapparatet 14 er inaktivt, er størrelsen af åbning- 30 en 64 forholdsvis stor, medens pilotstrømstrykket er forholdsvis lavt. Ved igangsætningen af en styreoperation reduceres åbningens 64 størrelse. Denne reduktion af størrelsen af åbningen 64 bevirker en hurtig stigning i trykket i ledningen 66 og kammeret 74. Trykstigningen i kammeret 74 35 reducerer effektivt det trykdifferential prioritetsventilsandingen 20 udsættes for. Ændringen i dette trykdifferentiale bevirker, at ventilsamlingen 20 øger fluidumstrømmen 9

DK 15534 1 B

til den belastningsfølsomme åbning 74 i styreapparatet 24 ved øgning af åbningens 22 størrelse. Når den belastnings-følsomme åbning 34 åbner, er strømmen til styreapparatet allerede i færd med at imødekomme det forventede styrekrav.

5 Under den efterfølgende styreoperation kombineres pilotfluidums t rømmen med strømmen fra ledningen 26 nedstrøms for den belastningsfølsomme åbning 34, hvorpå den dirigeres til motoren 28 via det hydrostatiske styreapparats 24 måleenhed 35. Den måde, hvorpå størrelsen af åbningen 64 redu-10 ceres som signal til begyndelsen af en styreoperation, er den samme som den, der er beskrevet i U.S.A. patentansøgning nr. 243.497, hvortil der henvises.

Den måde, hvorpå fluidumstrømmen til hjælpeapparatet 16 vari-15 eres som en funktion af graden af aktivering af prioritetsventilsamlingen 20 er vist ved hjælp af en kurve 82 i den i fig.

2 viste grafiske afbildning 84. Af illustrative årsager betragtes trykdifferentialet hen over den belastningsfølsomme åbning 34 som værende konstant. Medens prioritetsventilsam-20 lingen 20 aktiveres til en forholdsvis lille grad, som angivet ved hjælp af klammen 86 i fig. 2, vokser flu i dumstrømmen til hjælpeapparatet med en forholdsvis lav og konstant stigning med voksende aktivering af pr i or itetsventi 1 saml i ngen 20. Den udstrækning, hvormed strømmen til hjælpeapparatet 16 tiltager 25 med ventilaktiveringen ved små strømme, er angivet ved hjælp af delen 88 af kurven 82. Ved små strømme bevirker aktivering af priotitetsventiIsamlingen 20 over en lille stigning en ændring i fluidumstrømmens volumen til hjælpeapparatet 16. 1

Hvis prioritetsventilsamlingen 20 er blevet aktiveret i en forholdsvis stor grad, dvs. i det interval, der er angivet ved hjælp af klammen 94 i fig. 2, varierer fluidumstrømningshastigheden til hjælpeapparatet 16 på den måde, der er angivet ved hjælp af delen 96 af kurven 82. Hældningen 36 af delen 96 af kurven 82 er større end hældningen af delen 88 af kurven. Derfor vil, hvis prioritetsventilen 20 er blevet aktiveret i en væsentlig grad, en lille ændring i 10

DK 155341 B

graden af aktiveringen af prioritetsventilsamlingen resultere i en forholdsvis stor ændring i fluidumvolumenstrømmen til hjælpeapparatet 16.

5 De forskellige hældninger af delene 88 og 96 af kurven 82 skyldes åbningen af den anden hjælpestrømsstyreåbning 50 ved det punkt, der er angivet ved 100 i fig. 2. Før det punkt, der er angivet ved 100 i fig. 2, er hjælpestrøms-styreåbningen 50 således lukket, og fluidumvolumenstrømmen 10 til hjælpeapparatet 16 ændres ved at ændre størrelsen af lige netop hovedhjælpestrømsstyreåbningen 48. Efter at begge åbningerne 48 og 50 er blevet åbnet, medfører variationer i graden af aktiveringen af prioritetsventilsamlingen 20, at størrelsen af begge åbningerne 48 og 50 va-15 rierer. Dette resulterer i en forholdsvis stor ændring i det areal, igennem hvilket fluidumet kan strømme til hjælpeapparatet 16 for hver ændring i stigende grad i graden af aktiveringen af prioritetsventilsamlingen 20. Det åbne gennemstrømningsareal af åbningerne 48 og 50 er som følge her-2o af proportionalt med størrelsen af fluidumstrøm til hjælpeapparatet inden for hver del af kurven 82.

Prioritetsventilsamlingen 20 er et apparat, som dirigerer fluidum fra pumpen 12 til styreapparatet 24 og hjælpeappa-25 ratet 16. Prioritetsventilsamlingen 20 deler fluidumstrømmen, der modtages fra pumpen 12 via en ledning 106 (se fig. 1) imellem ledningerne 26 og 80, som står i forbindelse med styreapparatet 24 henholdsvis hjælpeapparatet 16.

Prioritetsventilsamlingen 20 reagerer hurtigt på ændringer 30 i kravet om fluidum i styreapparatet 24. Derudover er prio-ritetsventilsamlingen 20 effektiv til at dirigere et forholdsvis bredt område af fluidumstrømme til hjælpeapparatet 16 via ledningen 20. Dette muliggør, at apparatet 10 kan fungere glat, selv om dette kommer, ud af pumpen 12, varierer o c over et forholdsvis stort arbejdsområde i overensstemmelse med variationer i den hastighed, ved hvilken pumpen drives.

1 1

DK 155341 B

Prioritetsstyreventilsamlingen 20 omfatter et hus 110 (se fig. 3) med en boring 112, hvori der er placeret et aksialt bevægeligt ventillegéme 114. Dette ventillegeme 114 har cylindriske felter 116, 118 og 120, som samvirker med cy-5 lindriske felter 122, 124 og 126 på huset 110, således at de afgrænser åbningerne 22, 48 og 50 med variabel størrelse.

De aksiale endedele 128 og 130 ved hver sin ende af ventillegemet 114 samvirker med huset 110, således at de afgrænser styrekamrene 60 og 74 med variabelt volumen ved enderne 1° af ventillegemet.

Fluidum, der leveres af pumpen 12 (fig. 1],strømmer ind i huset 110 via ledningen 106. Fluidumstrømmen fra ledningen 106 strømmer ind i en hovedhuspassage 134 (fig. 3), som I5 krydser boringen 112 imellem de cylindriske husfelter 122 og 124. Fluidumstrømmen via hovedpassagen 134 dirigeres således til åbningen 22 og åbningen 48. Når ventillegemet 114 befinder sig i den i fig. 3 viste udgangs- eller prioritetstilstand, strømmer alt det fluidum, som trænger ind i 20 huset 110 fra ledningen 106 igennem prioritetstrømsstyreåbningen 22 og frem til pilotstrømsledningen 68 og en passage 204 og den ledning 26, som fører til styreventilsam-lingen 24. Feltet 118 på ventillegemet 114 går i indgreb med husfeltet 124, så at der blokeres for fluidumstrøm igen-25 nem hovedhjælpestrømsstyreåbningen 48.

Ud over at blive ledt fra ledningen 106 til prioritetsstrøms s tyre åbningen 22 og hovedhjælpestrømsstyreåbningen 48, dirigeres der fluidum igennem en huspassage 138 til 3Q den anden hjælpestrømsstyreåbning 50. Når ventillegemet 114 befinder sig i den i fig. 3 viste udgangs- eller prioritetstilstand, er den anden hjælpestrømsstyreåbning 50 lukket.

Det cylindriske ventilfelt 120 er således placeret i tæt-nende indgreb med det cylindriske husfelt 126, så at der 35 blokeres for fluidumstrøm igennem åbningen 50 med variabel størrelse.

Den venstre (set i forhold til fig. 3) endedel 128 af ven tildelen 114 samvirker med et cylindrisk husfelt 142 til 12

DK 155341 B

dannelse af den ene ende af kammeret 60 med det variable volumen. Den resterende del af kammeret 60 med det variable volumen dannes af huset 110 og en fitting 146. Kammeret 60 med variabelt volumen forsynes med fluidum via en ledning 54, som står i forbindelse med huset 110 via fittings 144 5 og 146. Ledningen 54 står også i forbindelse med fluidumforsyningsledningen 126 til kraftstyreapparatet (se fig. 1).

En åbning 152 med fast areal er tilvejebragt imellem ledningen 54 og kammeret 60 med variabelt volumen for at re-gulere den hastighed, ved hvilken der strømmer fluidum til og fra kammeret 60 med variabelt volumen. Ledningen 54 og åbningen 152 kunne naturligvis også være placeret i prioritetsventilsamlingen 120 uden nogen udvendige forbindelser.

Den højre (set i forhold til fig. 3) endedel 130 af ventilen 1 9 114 har et cylindrisk felt 156, som er i indgreb med en cylindrisk væg 158 i huset 110, så at der afgrænses den ene ende af kammeret 74 med variabelt volumen. Den resterende del af kammeret 74 dannes af huset 110 og en fitting 164.

20

Kammeret 74 med det variable volumen står i forbindelse med ledningen 66 via et par fittings 162 og 164. Derudover er kammeret 74 med det variable volumen forbundet med ned- strømssiden af prioritetstrømsstyreåbningen 22 via passagen 25 68, som er udboret i huset 110, og pilotåbningen 76, som og så er placeret i huset. Åbningen 70 med det faste areal er tilvejebragt i den ene fitting 164 med henblik på at styre den hastighed, ved hvilken fluidumet strømmer ind i kammeret 74 med det variable volumen. En fjeder 68 er anbragt 30 imellem den ene fitting 164 og endedelen 130 af ventillegemet 114 i en koaksial forbindelse med ventillegemet. Fjederen 168 presser ventillegemet ind i den i fig. 3 viste udgangs- eller prioritetstilstand.

35 Ud over at blive presset ind i den i fig. 3 viste udgangseller prioritetstilstand ved hjælp af fjederen 168, presses ventillegemet 114 ind i udgangstilstanden ved hjælp af flui=

13 DK 155341 B

dumtrykket i kammeret 74 med det variable volumen. Kammeret 74 forsynes med fluidumtryk via ledningen 68, som står i forbindelse med åbningen 64 med variabel størrelse i styre-apparatet 24 (se fig. 1). Det i kammeret 74 værende fluidum-5 tryk, som påvirker ventillegemets 114 endedel 130, varierer derfor som en funktion af variationer i den belastning, som de styrbare hjul 30 og 32 på køretøjet udsættes for.

I ventillegemet 114 er der tilvejebragt en omløbsventilsam-10 ling 172 placeret koaksialt i forhold til ventilfjederen 168. Denne omløbsventilsamling 172 omfatter et ventillegeme 176, som forbelastes ind i en lukket position ved hjælp af en forbelastningsfjeder 180, i hvilken position det er i indgreb med et ventilsæde 178. Hvis fluidumtrykket i kam-15 meret 74 skulle blive usædvanligt stort, bevæges ventillegemet 176 aksialt imod venstre (set i forhold til fig. 3) imod påvirkningen af forbelastningsfjederen 180, så at der åbnes for gennemstrømning af fluidum til radialt forløbende passager 184, som er tildannet i ventillegemet 114 20 og står i fluidumforbindelse med en ventilhuspassage 186.

Ventilhuspassagen 186 er forbundet med en ledning 188, som fører til reservoiret 44.

Før igangsætningen af motoren, som driver pumpen 12 (fig.

1), befinder prioritetsventilsamlingen 20 sig i den i fig.

25 3 viste udgangs- eller prioritetstilstand. I denne tilstand er der kun et lavt, om overhovedet noget, fluidumtryk i de to kamre 60 og 74 med variabelt volumen. Ventillegemet 114 bliver derfor presset ind i udgangstilstanden, der er vist i fig. 3, ved hjælp af ventilfjederen 168.

30

Ved igangsætning af motoren og drivning af pumpen 12 ledes der fluidum fra pumpen igennem ledningen 106 frem til 'den fuldstændigt åbenstående prioritetstrømsstyreåbning 22.

Fluidumet strømmer igennem den åbenstående åbning 22 til 35 ledningen 26, som står i forbindelse med styreventilsam-lingen i styreapparatet 24. Styreapparatet 24 befinder sig i sin neutrale eller uaktiverede tilstand, der er vist i fig. 1, og den belastningsfølsomme åbning 34 (fig. 1) er 1 4

DK 155341 B

lukket. Derfor er fluidumstrømmen fra ledningen 26 til kraftstyremotoren 28 blokeret. Dette resulterer i et fluidumtryk-differentiale imellem ledningen 26 og ledningen 66, hvilket trykdifferentiale er lig med et forudbestemt styretrykdif-5 ferentiale.

Fluidumtrykket i ledningen 26 overføres via ledningen 54 til kammeret 60 med det variable volumen ved den venstre ende (set i forhold til fig. 3) af ventillegemet 114. Til-10 svarende overføres fluidumtrykket fra ledningen 26 via led ningen 68 til den faste åbning 76 (fig. 1) og kammeret 74 med variabelt volumen ved den højre ende (set i forhold til fig. 3) af ventillegemet 114. Som følge af et trykfald, der skyldes den lille pilotfluidumstrøm igennem åbningen 76, er 15 det fluidumtryk, som overføres til kammeret 74 med det va riable volumen, mindre end det fluidumtryk, der overføres til kammeret 60 med det variable volumen. Fra kammeret 74 dirigeres pilotfluidumstrømmen igennem aflastningsåbningen 70, ledningen 66, den variable åbning 64 og ledningen 44 20 frem til reservoiret 42.

Idet det antages, at den motordrevne pumpe 12 har en ydelse til en motortomgangstilstand, der overskrider pilotstrømskravene, vil fluidumtrykket i kammeret 60 med det variable 25 volumen vokse og i alt væsentligt overstige det fluidumtryk, der overføres via den faste åbning 76 til kammeret 74 med det variable volumen. Fluidumtrykket i kammeret 60 med det variable volumen vil som følge heraf presse ventillegemet 114 imod højre (set i forhold til fig. 3) imod påvirk-30 ningen af forbelastningsfjederen 168 og fluidumtrykket i kammeret 74 med det variable volumen. Dette bevirker, at ventillegemet 114 forskydes imod højre fra den i fig. 3 viste udgangs- eller prioritetstilstand til den i fig. 4 viste mellemliggende tilstand.

35 Når ventillegemet 114 befinder sig i den i fig. 4 viste mellemliggende tilstand, deles fluidumstrømmen fra pumpen 12 imellem hjælpeapparatet 16 og styreapparatet 24 ved hjælp af prioritetsventilsamlingen 20. Åbningens 22 gennemstrøm- 15

DK 155341 B

ningsareal reduceres fra det fuldstændigt åbentstående areal, der er vist i fig. 3, således at fluidumstrømmen til kraft-styreapparatet 14 begrænses. Derudover åbnes åbningen 48, så at der åbnes mulighed for fluidumstrømning igennem den-5 ne åbning 48 frem til en huspassage 200, som står i forbindelse med ledningen 80 (se fig. 3). Den fluidumstrøm, der strømmer ind i ventilpassagen 134, opspaltes således imellem ventilpassagen 200, der fører frem til hjælpeapparatforsyningsledningen 80, og den ventilpassage 204, som fører 10 frem til kraftstyreapparatets forsyningsledning 26.

Når prioritetsventilsamlingen 20 befinder sig i den i fig.

4 viste mellemliggende stilling, varierer fluidumstrømmen til hjælpeapparatet med ventillegemets 114 bevægelse på 15 den måde, der er vist ved delen 88 af kurven 82 (fig. 2).

En bevægelse af ventillegemet 114 over et kort stykke til enten venstre eller højre (se fig. 4), bevirker derfor forholdsvis små ændringer i fluidumstrømmen til hjælpeapparatet 16 og kraftstyreapparatet 14.

20

Hvis på dette tidspunkt kraftstyreapparatet 14 aktiveres til langsomt at dreje køretøjshjulene 30 og 32, vil ventillegemet 114 forskydes et kort stykke imod venstre fra den i fig. 4 viste stilling, så at størrelsen af åbningen 22 øges og størrelsen af åbningen 48 formindskes. Dette resulterer i en lille stigning i fluidumstrømmen, der dirigeres til kraftstyreanlægget 14 og en tilsvarende reduktion i mængden af fluidum, der ledes til hjælpeapparatet 16. Ved afslutningen af den forholdsvis lille drejebevægel-30 se, der foretages af køretøjets styrbare hjul 30 og 32,vil ventillegemet 114 forskydes et lille stykke til højre for i lettere grad at reducere størrelsen af prioritetstrøms-styreåbningen 22 og øge størrelsen af hovedhjælpestrøms-styreåbningen 48. Dette resulterer i en lille stigning 35 i den mængde af fluidum, der er til rådighed for hjælpeapparatet 16.

Det skal bemærkes, at der kontinuerligt er en pilotfluidum- *-* 4- ν»/λτη *i /ronrvnm Λλ 4·λ ·Ραο·<·Ω aVin i n rrnr 7 £ rwr *7Π r\rt Λαη Trav*i aV»l λ 16

DK 155341 B

uaktiverede tilstand. Den kontinuerlige pilotfluidumstrøm muliggør, at fluidumtrykket i kammeret 74 med variabelt volumen hurtigt kan ændres ved aktivering af kraftstyre- apparatet 14 eller ved ændring i strømmen fra pumpen 12.

5

Hvis den hastighed, hvormed pumpen drives, øges, således at fluidumleveringen fra pumpen 12 øges i væsentlig grad, og kraftstyreapparatet 14 forbliver i den i fig. 1 viste uaktiverede tilstand, vil fluidumtrykket i ledningen 26 vokse.

1° Trykket vokser til trods for den kontinuerlige pilotfluidum strøm igennem ledningerne 68, 66 og 44 til reservoiret 42 på grund af, at åbningerne 76, 70 og 64 begrænser pilotstrømmen. Det øgede fluidumtryk i ledningen 26 overføres til kammeret 60 med variabelt volumen og forårsager bevægelse af ventillegemet imod højre væk fra den i fig. 4 viste stilling til den i fig. 5 viste stilling, så at åbningen 50 med den variable størrelse åbnes.

Åbningens 50 åbning muliggør, at fluidumstrømmen ledes til 20 hjælpeapparatet igennem begge åbninger 48 og 50. Trinvis bevægelse af ventillegemet 114 imod enten venstre eller højre (set i forhold til fig. 5) resulterer i en variation i størrelsen af begge åbningerne 48 og 50. Enhver trinvis bevægelse af ventillegemet 114 resulterer derfor i en for-25 holdsvis stor ændring i det areal, der er til rådighed for fluidumstrømning til hjælpeapparatet 16 via prioritetsventilsamlingen 20. Ventillegemet 114 befinder sig nu i det bevægelsesområde, der er antydet ved den del, der på afbildningen i fig. 2 er forsynet med henvisningstallet 94. Den 3 0 måde, hvorpå strømmen ændrer sig ved hver trinvis bevægelse af ventillegemet, er antydet ved hjælp af den del af kurven 82, der er afgrænset ved hjælp af klammen 96 i fig. 2.

Den forholdsvis store ændring i fluidumvolumenstrømmen til 35 hjælpeapparatet 16 for hver trinvis bevægelse af véntille-gemet 114, når dette befinder sig i den i fig. 5 viste position, skyldes ændringer i størrelsen af begge åbningerne 48 og 50. Fluidumstrømmen igennem åbningen 48 vil således variere på den måde, der er antydet ved hjælp af punkterede 17

DK 155341 B

som strømmer igennem åbningen 50. Den kombinerede strøm er angivet ved hjælp af delen 96 af kurven 82.

Da prioritetsventilsamlingen 20 kun bruger den ene åbning 5 48 til at dirigere fluidum til hjælpeapparatet 16 ved for holdsvis svage strømme fra pumpen 12 og anvender begge åbningerne 48 og 50 til at dirigere fluidum til hjælpeapparatet ved forholdsvis kraftige strømme fra pumpen, kan prioritetsventi ls amlingen 20 glat og effektivt håndtere både 10 store og små fluidumstrøm^iastigheder. Hvis blot åbningen 48 blev anvendt til at håndtere hele fluidumstrømmen fra pumpen, skulle enten ventillegemet 114 bevæge sig over et større stykke for at kunne håndtere den maksimale strøm fra pumpen, eller også skulle feltet 118 have en betydelig større diameter for at tilvejebringe en åbning med et gennemstrømningsareal, der er i stand til at håndtere den maksimale strømning fra pumpen. Ved at opspalte strømmen fra pumpen imellem de to åbninger 48 og 50, kan den for-2Q holdsvis kraftige fluidumstrøm håndteres effektivt.

Når strømmen fra pumpen reduceres således, at åbningen 50 lukkes, passerer alt det fluidum, der ledes frem til hjælpeapparatet 16, igennem åbningen 48. Små bevægelser af ven-25 tillegemet 114 bevirker derfor forholdsvis små ændringer i fluidumstrømvolumenet til hjælpeapparatet 16. Der opnås således effektiv styring af små hjælpestrømme uden nogen skadelig virkning på prioritetsventilens virkninger, den glatte regulering af strømmen ved hjælp af ventilen eller 30 opretholdelsen af et væsentligt konstant styretrykdifferentiale hen over den belastningsfølsomme åbning 34 i styre-apparatet 24.

Når ventillegemet 114 befinder sig i den fuldstændigt åbent-35 stående tilstand, der er vist i fig. 5, er åbningen 22 stadigvæk lidt åben, hvorfor der ledes en lille fluidumstrøm igennem åbningen 22. Hvis ventillegemet 114 forskydes til højre i en sådan grad, at åbningen 22 lukkes, vil fluidumstrømmen til ledningen 26 blive afbrudt. En afbrydelse af

18 DK 155341 B

strømmen til ledningen 26 vil resultere i et fald i flui= dumtrykket i både kammeret 60 med variabelt volumen og kammeret 74 med variabelt volumen. Da begge kamrene 60 og 74 står kontinuerligt i forbindelse med reservoiret 42, vil fluidumet i de to kamre strømme ud og trykket heri hurtigt 5 falde. Forbelastningsfjederen 168 vil derefter være i stand til at åbne åbningen 22 ganske lidt for at reetablere en fluidumstrøm til ledningen 26 og trykket i kamrene 60 og 74.

10

Under en styreoperation varierer fluidumtrykket i kammeret 60 med det variable volumen som en funktion af kravet om fluidum i krafts tyrean lægget 14. Hvi-s der foretages en styreoperation med prioritetsventillegemet 114 i den i fig.

15 5 viste position, hvori der dirigeres fluidum til hjælpeap paratet igennem både åbningen 48 og åbningen 50, reduceres trykket i kammeret 60 (fig. 3), ligesom det trykdifferentiale som ventillegemet 114 udsættes for. Forbelastningsfjederen 168 og fluidumtrykket i kammeret 74 med det variab-20 le volumen vil derefter bevæge ventillegemet 114 imod venstre (set i forhold til fig. 5) for at reducere fluidumstrømmen igennem de åbentstående åbninger 48 og 50. Afhængig af kravet om fluidum i kraftstyreanlægget 14, kan ventillegemet 114 bevæge sig tilbage til den i fig. 4 viste posi-25 tion, i hvilken åbningen 50 er lukket og et væsentligt fluidumvolumen dirigeres via prioritetstrømsstyreåbningen 22 til kraftstyreanlægget 14. En reduktion af strømmen igennem åbningerne 48 og 50 øger strømmen igennem åbningen 22 og dermed strømmen igennem den belastningsfølsomme åbning 30 34. Efterhånden som den øgede strøm imødekommer kravet om fluidum i styreapparatet 14 imødekommes, vil trykket i ledningerne 26 og 54 vokse. Trykket i kammeret 60 vil også vokse, ligesom det er tilfældet med forskellen imellem trykkene i kamrene 60 og 74. Når fluidumtrykdifferentialet 35 er lig med et forudbestemt styredifferentialtryk, vil ventillegemets bevægelse standse, og der vil være nået en ligevægts tiIstand.

19

DK 155341 B

Hvis styreapparatet 24 aktiveres først, reduceres størrelsen af åbningen 64, og pilotfluidumstrømmen fra ledningen 56 dirigeres til måleenhedens 35 indløb. Måleenheden 35 forsynes også med fluidum fra ledningen 26 via den belast-5 ningsfølsomme åbning 34. Det, der kommer ud af måleenheden 35, dirigeres til kraftstyremotorens 28 ekspanderende kammer. Fluidumet fra det kammer, der trækker sig sammen i kraftstyremotoren, ledes til reservoiret. I løbet af det øjeblik den variable åbning 64 lukker sig, er pilotfluidum- 10 strømmen via kammeret 74 afbrudt ved åbningen. Dette medfører, at der tilvejebringes en stigning i trykket i kammeret 74, hvilket tryk herved adskiller sig fra styremotorens indstrømningstryk ved en størrelse, der svarer til trykfaldet hen over åbningen 76. Det øgede pilotfluidumtryk 15 hjælper forbelastningsfjederen 68 med at bevæge ventillegemet 114 fra den i fig. 5 viste stilling til den i fig.

3 og 4 viste stilling.

Hvis hjælpeapparatet kommer ud form en pludselig stigning 20 i dets belastning, medens åbningerne 48 og/eller 50 er åbne, overføres stigningen i fluidumtrykket via prioritetsstyreåbningen 22 til ledningen 26. Denne øgning af fluidumtrykket i ledningen 26 overføres til kammeret 60 med det variable volumen og presser derved ventillegemet 114 til 25 højre (set i forhold til fig. 3). Bevægelsen af ventillegemet 114 reducerer momentant pilotstrømmen og styrefluidumstrømmen for at muliggøre, at hjælpeapparatet overvinder den pludselige øgning af belastningen af hjælpeapparatet.

Hvis øgningen i fluidumtrykket, som overføres til hjælpe-30 apparatet 16, er af relativ kort varighed, reduceres flui= dumtrykket i kammeret med det variable volumen straks til et niveau, ved hvilket fjederen 168 bevæger ventillegemet 114 tilbage imod venstre for at øge størrelsen af den variable åbning 22 og opretholde den ønskede strøm igennem 35 ledningen 26.

DK 155341 Β ί 20 I den i fig. 1 og 3 viste udførelsesform, har prioritetsventilsamlingen en enkelt åbning 22, via hvilken der dirigeres fluidum til kraftstyreapparatet 14. For at sikre en glat og effektiv håndtering af et stort område af fluidum-5 strømme til kraftstyreapparatet 14, kan det imidlertid være at foretrække at anvende et par åbninger med variabel størrelse til at dirigere fluidum til kraftstyreapparatet 14. I den i fig. 6 viste udførelsesform for prioritetsven-tilsandingen, anvendes der derfor et par åbninger med variabel størrelse til at styre fluidumstrømmen til kraftstyreapparatet 14 samt et andet par åbninger med variabel størrelse til at styre fluidumstrømmen til hjælpeapparatet. Da den i fig. 6 viste udførelsesform for prioritetsventilsam-lingen er magen til den i fig. 3 viste prioritetsventilsamling, anvendes samme henvisningstal i forbindelse med tilsvarende komponenter, idet dog bogstavet "a" er tilføjet den i fig. 6 viste udførelsesform for at undgå sammenblanding.

20

Den i fig. 6 viste prioritetsventilsamling 20a har to åbninger 48a og 50a med variabel størrelse, og som dirigerer fluidumstrøm til hjælpeapparatet 16 på samme måde som beskrevet i forbindelse med den i fig. 3 viste udførelsesform 25 for prioritetsventilsamlingen 20. I overensstemmelse med et træk ved den i fig. 6 viste udførelsesform for prioritetsventilsamlingen, anvendes der to åbninger 220 og 222 til at styre fluidumstrømmen til styreapparatet 24. Åbningen 222 er en hovedprioritetsstrømstyreåbning og åbnes, når der 3Q enten dirigeres forholdsvis store eller forholdsvis små fluidumstrømme til styrefluidumforsyningsledningen 26a.

Åbningen 220 med variabel størrelse er en anden eller sekundær prioritetsstrømsstyreåbning og åbnes kun, hvis der skal ledes forholdsvis store fluidumstrømme til kraftstyre-fluidumforsyningsledningen 26a.

w O

Prioritetsventilsamlingen 20a omfatter et ventillegeme 114a, som har en endedel 128a, som samvirker med huset 110a til

21 DK 155341 B

dannelse af et kammer 60a med variabelt volumen. Kammeret 60 med variabelt volumen står i fluidumforbindelse med kraftstyrefluidumforsyningsledningen 26a via fittings 144a og 146a. Som følge heraf varierer fluidumtrykket i kammeret 5 60a med variabelt volumen som en funktion af kravet om flui= dum ved styreapparatet 24.

Hvis der sker en tilvækst i kravet om fluidum ved styreap-jq paratet 24, aftager fiuidumtrykket i ledningen 26a og kammeret 60a med variabelt volumen. Dette resulterer i bevægelse af ventillegemet 114a til venstre (set i forhold til fig.

6) for at øge det gennemstrømningsareal, der er til rådighed ved åbningerne 220 og 222, så der er tendens til, at kravet om fluidumet ved kraftstyreanlægget tilfredsstilles. Samtidigt reduceres gennemstrømningsarealerne ved åbningerne 48a og 50a, så at fluidumstrømmen, der ledes til hjælpe-apparatet,reduceres. Hvis omvendt kravet om fluidum ved kraftstyreapparatet 14 aftager, vokser trykket i ledningen 2o 26a med en heraf resulterende stigning i fluidumtrykket i kammeret 60a med variabelt volumen. Dette medfører, at ventillegemet 114a forskydes til højre (set i forhold til fig.

6),så at størrelsen af åbningerne 220 og 222 reduceres, og størrelsen af åbningerne 48a og 50a øges.

25

Den højre (set i forhold til fig. 6) endedel 130a af ventillegemet 114a påvirkes af pilotfluidumtrykket i et kammer 74a med variabelt volumen. Dette kammer 74a med variabelt volumen står i fluidumforbindelse med en pilotfluidumtryk-30 kilde, som øges for at give signal om igangsætningen af en styreoperation og et truende krav om fluidum ved styreapparatet 24. Måden, hvorpå dette sker, er den samme som beskrevet ovenfor i forbindelse med den i fig. 3 viste udførelsesform. I kammeret 74a med variabelt volumen er der 35 anbragt en forbelastningsfjeder 168a, som er indrettet til at presse ventillegemet imod venstre til den i fig. 6 viste position sammen med pilotfluidumtrykket i kammeret 74a med variabelt volumen.

Claims (2)

22 DK 155341 B Patentkrav.

1. Hydrostatisk belastningsfølsomt anlæg (10) omfattende en 5 fluidumkiIde (12), et styrekredsløb (14), som omfatter en styremotor (28) og et styreapparat (24) til styring af fluidumstrømmen til styremotoren (28), et hjælpekredsløb (16) samt en prioritetsventil indretning (20) til dirigering af fluidumstrømmen fra kilden (12) til styrekredsløbet (14) og hjælpe- 10 kredsløbet (16), hvilket styreapparat (24) omfatter retningsstyrende vent i 1 organer (34, 35), som (i) er forbelastet ind i en neutral position, i hvilken flui dumstrømmen til styremotoren (28) er blokeret, og (i i) er bevægelig væk fra den neutrale position til en arbejdsposition, som svar på en styrema-15 nøvre, så at der dirigeres fluidum til styremotoren (28) med henblik på drivning af denne, hvilke retningsstyrende ventilorganer (34, 35) danner hovedstrømsstyreåbningsorganer (34), som åbner for at tillade strømning igennem styreapparatet i retning af styremotoren (24), og som varierer i størrelse som 2 0 en funktion af kravet om fluidum, repræsenteret ved belastningen på motoren og den grad, hvorved styreapparatet opereres, k e n d e t e g n e t ved, at prioritetsventilindretningen (20) omfatter.· 25 (a) et hus (110), som indeholder flere faste ventilflader (122, 124, 126), (b) et bevægeligt ventillegeme (114), som er anbragt inden i huset (110) og har et antal flader (116, 118, 120), som sam-30 virker med de faste ventilflader (122, 124, 126) med henblik på at afgrænse et antal åbninger (22, 48, 50) med variabel størrelse, af hvilke en første åbning (22) står i fluidumforbindelse med styreapparatet (24), en anden åbning (48) og en tredje åbning (50) står i flu idumforbindelse med hjælpekreds-35 løbet (16), DK 155341 B (c) organer (54) til at bringe en første endedel (128) af ventillegemet (114) til at blive udsat for et første fluidumtryk, som tages fra hovedstrømsstyreåbn i ngsorganernes (34) opstrøms-side, og 5 (d) organer (66) til at bringe en anden endedel (130) af ventillegemet (114) til at blive udsat for et andet fluidumtryk, som tages fra hovedtrømsstyreåbningsorganernes (34) nedstrøms-side, 10 at venti 11 egernet (114) er indrettet til at kunne bevæges i en første retning under påvirkningen af en variation i en forskel imellem det første og det andet fluidumtryk med henblik på at reducere størrelsen af den første åbning (22) og åbne den an-15 den åbning (48) som en reaktion på et fald i kravet om fluidum ved styreapparatet, hvorved reduceres fluidumstrømmen til styrekredsløbet (14) og øges fluidumstrømmen til hjælpekredsløbet (16)/ og at vent i 11 egernet (114) er indrettet til at kunne bevæges yderligere i den første retning under påvirkningen af en 2o yderligere variation i forskellen imellem det første og det andet fluidumtryk for yderligere at reducere størrelsen af den første åbning (22), øge størrelsen af den anden åbning (48) og åbne den tredje åbning (50) som et resultat af en yderligere reduktion i kravet om fluidum ved styreapparatet (24), hvorved 25 yderligere reduceres fluidumstrømmen til styrekredsløbet (14) og yderligere øges strømmen til hjælpekredsløbet (16).

2. Anlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der yderligere findes fjederorganer (168) til at påvirke ventille- gemets (114) anden endedel (130) med en forbelastningskraft. 30 35