DK156923B

DK156923B - Fremgangsmaade og apparat til kolorimetrisk analyse af en farvemaalestribe

Info

Publication number: DK156923B
Application number: DK153182A
Authority: DK
Inventors: Hans Ott; Rolf Boegli; Ulrich Birch; Helmut Kipphan; Gerhard Loeffler
Original assignee: Gretag Ag; Heidelberger Druckmasch Ag
Priority date: 1981-04-03
Filing date: 1982-04-02
Publication date: 1989-10-16
Also published as: DK156923C; NO158358B; EP0064024B1; ES511114A0; ZA822290B; NO821126L; AU556480B2; ES8305128A1; AU8229982A; JPS58739A; EP0064024A1; CA1171298A; JPH041293B2; DE3265740D1; US4505589A; DK153182A; ATE15271T1; NO158358C

Description

DK 156923 B

Opfindelsen angâr en fremgangsmâde og et apparat til kolori-metrisk analyse af en trykt farvemâlestribe, som angivet i indledningen til patentkrav 1 henholdsvis 10.

Apparater af den omtalte art, sâkaldte densitometre, finder 5 bred anvendelse især i trykkerivirksomheder. De g0r bogtryk-keren i stand til ved hjælp af en kolobimetrisk analyse af en trykt farvemâlestribe og sammenligning af den derved fund-ne mâleværdi med 0nskede værdier objektivt at bed0mme kvaliteten af trykprocessen, tilligemed en tilsvarende 10 indstilling eller efterregulering af trykkeindretningen med henblik pâ et 0nsket résultat. Nærmere om dette findes i den pâgældende faglitteratur, især ogsâ i USA patentskrifterne 4.200.032 og 3.995.958 og de deri angivne trykskrifter.

Af nærliggende grund tilstræbes det sâ meget som muligt at 15 automatisere udmâlingen og bed0mmelsen af farvestriben. Der-for kendes der ogsâ allerede forskellige aftastnings- eller scànderings-densitometre, som er udstyret med et pâ en over trykarket spændende bro frem- og tilbagegâende mâlehoved og en passende styring, og som formâr mere eller mindre auto-20 matisk at aftaste og udmâle mâlestriben.

Et grundlæggende problem ved den automatiske mâlestribe-ud-mâling bestâr i ops0gning og identificering af de enkelte mâlefelter, tilligemed ops0gning af en egnet mâleposition eller rigtig indordning af mâlesignalerne til de enkelte mâ-25 lefelter. Herved skal der tages i betragtning, at mâlehovedet eller den dette styrende elektronik kan orientere sig ene og alene ved selve de i mâlestriben indeholdte informationer, hvis der ses bort fra det ubrugelige og som regel u0nskede særtilfælde, at der anvendes ekstra hjælpemidler som syn-30 kroniseringstegn eller lignende.

Ved det i det tyske fremlæggelsesskrift 29 01 980 beskrevne aftastnings-densitometer bliver dette problem im0degâet ved, at mâlestriben aftastes kontinuert, og det derved frembrag- 2

DK 156923 B

te mâlesignal differentieres to gange. Ved den dobbelte differentiering opstâr der ved mâlefeltgrænserne nulgennem-gange af signalet. Som mâlefeltmidte og egnet mâlested de-fineres nu det sted, der i en bestemt, forud givet afstand 5 f0lger pâ en nulgennemgang og dermed pâ en mâlefeltgrænse.

Til simpel korrektur af de ved denne fremgangsmâde optræ-dende aperturfejl bliver til strukturen af den til mâling bestemte farvemâlestribe svarende udskiftning af foran mâle-hovedet koblede farvefiltre kun tæthedsspring i en retning 10 taget i betragtning til identificering af mâlefeltgrænserne.

Ved dette kendte densitometer er konstateringen af mâlefeltgrænserne kun sikret, hvis der i farvemâlestriben f0l-ger fuldtonefelter med tilstrækkelig stor tæthed og til stadighed skiftende farver efter hverandre. En yderligere, mere 15 tungtvejende ulempe bestâr i, at sâvel opbygningen eller strukturen af mâlestriben som de nominelle mâlefeltlængder skal være kendt for densitometeret, sâledes at farvefiltrene pâ passende mâde kan udskiftes, og mâlefeltmidterne kan be-stemmes som mâlepositioner.

20 I USA patentskrift nr. 3.995.958 er beskrevet et andet til en vis grad automatisk arbejdende aftastnings-densitometer. Dette densitometer aftaster mâlestriben i diskrete skridt, idet konstatering af en farvetætheds-mâleværdiændring af bestemt omfang ved to pâ hinanden f0lgende aftastningsskridt 25 udnyttes til angivelse af en overgang mellem to mâlestribe-blokke med forskellige farveegenskaber. Som bestemmende far-vetætheds-mâleværdi for en blok udvælges mâleværdien pâ det sted, der har en bestemt afstand fra det efter det nævnte kriterium konstaterede overgangssted. Efter hver blokover-30 gang gennemf0res en udskiftning af farvefilteret for at sik-re et tilstrækkelig stort tæthedsspring for den næstf0lgende blokovergang.

ülempen ved dette kendte densitometer bestâr i, at det for-udsætter en ganske bestemt opbygning af farvemâlestriben, 3

DK 156923 B

nemlig en periodisk rækkef0lge af gensidigt overlappende fuldtoneblokke eller tomme blokke. Endvidere skal farveræk-kef0lgen af de enkelte blokke være kendt for densitometeret eller dettes styring. Desuden skal ogsâ længderne af de en-5 kelte blokke være kendt for at bestemme de effektive mâle-steder pâ grund af de forholdsvis un0jagtigt konstaterede blokovergange.

Ved den foreliggende opfindelse skal disse ulemper nu und-gâs, og en fremgangsmâde og et apparat af den omtalte art 10 forbedres sâdan, at en vidtgâende fuldautomatisk aftastning af vilkârlige farvemâlestriber muligg0res, og det uafhængigt af mâlestribens opbygning, og uden at dennes struktur forud skal være kendt. Især skal det for den automatiske aftastning ikke være n0dvendigt med nogen synkroniseringsmærker 15 eller lignende og heller ikke med nogen filterudskiftning.

Fremgangsmâden, der tilfredsstiller disse krav, og det til-svarende apparat er if0lge opfindelsen ejendommelige ved - de i krav 1 og 10 angivne foranstaltninger og kende- tegn. Fordelagtige udf0relsesforner er angivet i de afhæn-20 gige krav.

If0lge opfindelsen bliver formâlet sâledes opnâet pâ to mâder, som hver for sig allerede medf0rer en betydelig forbedring i forhold til teknikkens stade. Den ene er bestemmelsen af de egentlige mâlepositioner, altsâ de punkter eller aftast-25 ningssteder, ved hvilke det for det pâgældende farvemâle-striben bestemmende aftastningssignal skal opnâs ved hjælp af en analyse af farvemâlestriben i et sâkaldt identifice-ringsforl0b, og oplagringen af de sâledes opnâede mâlepositioner. Pâ grund af oplagringen af mâlepositionerne beh0ver 30 dette identificeringsforl0b kun at blive foretaget en enkelt gang og kan derfor gennemf0res med den n0dvendige omhu og præcision. Ved udmâling af yderligere trykark med de samme farvemâlestriber er da mâlepositionerne allerede kendt, og farvemâlestriben beh0ver da kun at blive aftastet ved disse 35 mâlepositioner, hvilket naturligvis kan foregâ væsentligt 4

DK 156923 B

hurtigere og kompenserer i vid udstrækning den ved forholds-vis langsom identificeringsforl0b n0dvendxge tid. De andre foranstaltninger if0lge opfindelsen er mâden til bestemmelse af selve mâlepositionerne. Ved at mâlepositionerne antages 5 i omrâdet for flade steder af farvetæthedsforl0betf er en væ-sentligt pâlideligere koordination af mâleværdierne til de enkelte mâlefelter af farvemâlestriben mulig, hvorved der praktisk taget ikke kraeves noget kendskab til opbygningen af farvemâlestriben.

10 Som allerede omtalt, letter eller forbedrer hver af de to foranstaltninger if0lge opfindelsen allerede hver for sig den maskinelle, densitometriske analyse af farvemâlestriber be-tydeligt. I kombination bliver denne forbedring imidlertid yderligere betragteligt for0get.

15 Opfindelsen forklares nærmere i det f0lgende under henvis-ning til tegningen, hvor fig. 1 viser noget forenklet et udf0relseseksempel for et apparat if0lge opfindelsen/ fig. 2 mâlebroen i fig. 1 delvis opskâret, 20 fig. 3 mâlebroen i fig. 2 i delvis démonteret eller âbnet tilstand, fig. 4 mâlehovedet i fig. 3 set fra siden, fig. 5 det samme mâlehoved set fra neden, fig. 6/ 7 dïagrammer til forklaring af fremgangsmâden if0lge 2 5 opfindelsen, fig. 8 et blokdiagram af den elektriske del af apparatet, fig. 9 en klemmeblok i lodret snit og fig.10 klemmeblokken i fig. 9 set fra neden.

Det i fig. 1 viste apparat omfatter et mâlebord 1 og pâ el-30 1er under dette en mâlebro 2 med en mâlevogn 3, fire klem-blokke 4 til fastholdelse af et til mâling bestemt trykark 5, en elektronikdel 6 og en borddatamat 7. Pladen af bordet 1 bestâr af træ og har under et 0vre dæklag et stâlpladelag, der tillader at fastholde trykarket 5 ved hjælp af magneter 35 eller lignende. Elektronikdelen er udf0rt som indskydnings- 5

DK 156923 B

modul. Den med en integreret billedskærmsterminal forsynede borddatamat 7 er drejeligt fastgjort til bordet. Mâlevognen 3, elektronikdelen 6 og borddatamaten 7 er forbundet over ikke viste ledninger.

5 Elektronikdelen 6 omfatter et mikroprocessorSystem og inter-faceudstyr til behandling af de dette tilf0rte samt af dette frembragte mâle- og styresignaler. Processorsystemet i elektronikdelen arbejder sammen med borddatamaten 7 i sâ-kaldt master-slave-drift, idet borddatamaten har kontrol-10 funktionen açj foretager behandlingen af de mâlte og indgiv-ne data, medens systemet i elektronikdelen er ansvarlig for udf0relsen af mâlingerne og bevægelsen af mâlevognen, se ogsâ fig. 8.

I fig. 2 og 3 er mâlebroen 2 vist i st0rre mâlestok. Den 15 omfatter to lodrette sidedele 11 og 12, som bærer broens 0vrige dele, tilligemed to dækkapper 13 og 14, der dækker mellemrummet mellem de to sidedele og er svingbart lejret pâ disse, sâledes at de kan klappes fra hinanden til den i fig. 3 viste stilling og frigive adgangen til de indre dele 20 af mâlebroen. De to sidedele 11 og 12 er forbundet med hinanden med en styreaksel 15 og en kun antydet forbindelses-stang 16.

Pâ styreakselen 15 er den som helhed med 3 betegnede mâle-vogn styret frem- og tilbagegâende samt svingbar omkring 25 akselen. Mâlevognen 3 bestâr af en med to kugleb0sninger forsynet styreblok 17 og to til denne fastgjorte mâlehove-der 18 og 19 tilligemed en til begge sider opad afb0jet le-de- og trykplade 20. Ved undersiden er mâlevognen forsynet med ruller 21 tilligemed to fjedrende trykb0jler 22, se 30 fig. 4 og 5. I drift st0tter mâlevognen sig med sine ruller 21 pâ det til mâling bestemte trykark 5, hvorved afstan-den mellem mâlehovederne 18 og 19 og de enkelte felter MF af den pâ trykarket 5 værende mâlestribe MS hele tiden er konstant. Mâlehovederne er i princippet af den i USA pa- 6

DK 156923 B

tentskrift 4.078.858 beskrevne art, idet mâlehovedet 19 samtidig mâler tre farvekanaler, medens det andet mâleho-ved 18 kun er dimensioneret for en kanal, men derfor er udstyret med manuelt eller eventuelt programstyret udskif-5 telige filtre. Mâlehovedet 18 er i særlige tilfælde bestemt til mâling af bygnings- og dekorationsfarver, men i normale tilfælde bliver der altid anvendt simultanmâlehovedet 19, som nærmere forklaret senere.

Til drift af mâlevognen 3 findes en tandrem 23, der er f0rt 10 over to ved hver sin sidedel 11 og 12 drejeligt lejrede ruller eller valser 24 og 25, oq.til hvis nedre for-10b der er fastgjort styreblokken 17. Den i fig. 3 venstre valse 25 drives over et kun med punkterede linier antydet reduktionsgear 26 fra en skridtmotor 27. Den anden valse 24 15 er lejret frit drejelig i en spændeindretning 28. Skridt-motoren 27 og gearet 26 er sâledes dimensioneret, at tand-remmen 23 og dermed mâlevognen 3 videretransporteres pr. fuldstændigt motorskridt med 0,1 mm.

I den bageste dækkappe er anbragt et styreprofil 29, i hvil-20 ket den ikke viste elektriske fladkabelforbindelse af mâlevognen 3 med elektronikdelen 6 forl0ber. Ved sidedelene 11 og 12 er endvidere anbragt blot ved blokke 30 antydede hur-tiglukker til fiksering af de to dækkapper 13 og 14 i den opklappede, lukkede stilling tilligemed en dobbeltfotocel-25 le 31, som samvirker med en ikke vist blikstrimmel eller lignende ved styreblokken 17 eller mâlevognen 3 pâ en sâdan mâde, at mâlevognen automatisk standses, nâr den f.eks. som f0lge af en styrefejl kommer den ene eller den anden sidedel nærmere end en bestemt mindsteafstand.

30 .1 den forreste dækkappe 14 er fastgjort en i tværsnit ü-formet holder 32, i hvilken der er anbragt fem ensartet i mâlebroens længde fordelte markeringslamper 33. Disse lamper bestâr hver af en lyskilde i form af en sâkaldt pilotlampe 33a i den 0v-re flange af holderen og en projektionsoptik 33b i den nedre 7

DK 156923 B

holderflange og frembringer pâ trykarket 5 fem pâ Unie liggende markeringslysstriber 34 hver af ca. 20 mm længde. Strâlegangen for lamperne 33 er i fig. 2 antydet ved punk-terede linier 34a. Lysstriberne tjener til opretning af 5 trykarket 5 pâ en sâdan mâde, at mâlestriben MS kommer til at ligge n0jagtigt under bevægelsesbanen for de to mâle-hoveder 18 og 19. Til n0jagtig justering af selve lysstriberne er projektionsoptikken 33b anbragt ekscentrisk og drejeligt i holderen. I stedet for lysstriberne kan der 10 naturligvis som markeringer anvendes lyspunkter eller -kors eller lignende.

Endelig er der pâ oversiden af den forreste dækkappe 14 en vippekontakt 35, ved hjælp af hvilken mâlevognen 3 manuelt styret kan f0res til den 0nskede mâleposition langs mâle-15 striben MS. For at lette denne manuelle indstilling er trykpladen 20 forsynet med et vindue 36, se fig. 5, hvis kontur danner en viser 37, der stâr i fast rumligt forhold til de med 38 og 39 betegnede, optiske akser for de to mâle-hoveder 18 og 19.

20 Opbygningen af magnetklemblokkene 4 fremgâr af fig. 9 og 10. Hver blok 4 omfatter to arkanslag 4a. Mellem disse er anbragt et om en vandret akse 4d drejeligt anker 4b for en magnet 4c. I den bageste blokdel er desuden lejret en lodret forskydelig stift 4e, som er mekanisk koblet med an-25 keret 4b og angiver optisk ankerstillingen. Ved at pâtrykke magneten 4c en spænding trækker den ankeret 4b op, og der-med trykkes samtidig et fjedrende trykled 4f pâ ankeret 4b nedad, hvorved et mod anslagene 4a liggende trykark fast-klemmes. Aktiveringen af klemblokkene 4 sker automatisk via 30 elektronikdelen 6, f0r mâlevognen 3 sættes i bevægelse.

De elektriske forbindelsesledninger mellem de enkelte dele af mâlebroen indbyrdes og med elektronikdelen er for over-skuelighedens skyld ikke vist pâ tegningen.

8

DK 156923 B

I fig. 8 er vist et principielt blokdiagram af apparatets elektriske dele, for sa vidt det er n0dvendigt til forstâel-se af funktionsmâden. Det er klart, at det viste har rent eksempelvis karakter, og de enkelte funktioner af apparatet 5 kan uden videre ogsâ realiseres ved andre udf0relser.

Den centrale del af diagrammet er, soin allerede nævnt, bor-datamaten 7. Her kan det i princippet dreje sig om enhver vilkârlig mini- eller mikrodatamat. Borddatamaten star i forbindelse med mikroprocessorsystemet i elektronikdelen 6, 10 hvortil der over ikke nærmere betegnede ledninger er til-sluttet apparatets 0vrige elektriske og elektroniske kompo-nenter og dele. Det drejer sig om vippekontakten 35 til manuel styring af mâlevognen, de her som helhed med 40 betegnede fire magnetklemblokke 4 til fastholdelse af tryk-15 arket pâ mâlebordet, fotocelleenhederne 31 til begrænsning af mâlevognens bevægelse, interface-udstyr 41 til styring af skridtmotoren 27, tre mâleforstærkere 42,;43 og 44 for tre fotof01ere 45, 46 og 47 i simultanmâlehovedet 19 og en maleforstærker 48 for en fotof0ler 49 i spécial- eller 20 suppleringshovedet 18. Endvidere findes der desuden ved aile analog-digital-overgange ikke særligt viste analog-digital-omsættere.

Efter det ovenstâende stemmer sâledes apparatets grundlig-gende opbygning og dets grundliggende funktionsmâde overens 25 med de kendte apparater af denne art, f.eks. omtrent med det i USA patentskrift nr. 3.995.958 mere udf0rligt viste apparat: mâlevognen bliver manuelt eller automatisk f0rt langs den til unders0gelse bestemte mâlestribe MS pâ tryk-arket 5, og de derved af det pâgældende aktive mâlehoved 18 30 eller 19 registrerede mâleværdier bliver bearbejdet eller analyseret i en elektronik, her elektronikdelen 6 og borddatamaten 7.

I det f0lgende forklares nærmere apparatets arbejdsmâde eller mâlefremgangsmâden if0lge opfindelsen og forskellene i 35 forhold til det netop nævnte, kendte apparat.

9

DK 156923 B

En af de grundlæggende idéer ved fremgangsmâden if0lge op-findelsen bestâr i opdeling af mâleoperationen i to faser, et sâkaldt identificeringsforl0b og et eller flere derpâ f0lgende mâleforl0b. I det tidsmæssigt f0rst gennemf0rte 5 identificeringsforl0b bliver den for apparatets f0rst ube-kendte farvemâlestribe periodisk aftastet i korte afstande, og ud fra de derved opnâede aftastningsværdier tilvejebrin-ges opbygningen af xnâlestriben tilligemed de bedst egnede mâlepositioner i striben. I det f0lgende mâleforl0b mâles 10 nu farvetæthederne ved de under identïficeringsforl0bet bestemte mâlepositioner pâ vilkârligt mange trykark med samme mâlestribe og tilf0res analysatoren. Ved det f0rste trykark kan mâleforl0bet naturligvis ogsâ gennemf0res sam-men med identificeringsforl0bet„ 15 I efterf01gende programrutediagram er dette arbejdsprincip if01ge opfindelsen vist mere overskueligt.

10

DK 156923 B

Ç START ) _ K ................;-

Identificerings£orl0b:

Geometri og opbygning af en ubekendt farvemâlestribe, ligesom mâlepositio-nerne for de efterf0lgende mâleforl0b bestemmes -K> Mâleforl0b: I de under identificeringsforl0bet be~ stemte positioner mâles farvetæthederne

Analyse af de mâlte farvetæthedsdata og afgivelse af tilsvarende signal

Yderligere^""'---^^^ —tryksager med samme far-^> ^--<yemâlestriber?^^-^

Ne j ^ sager med nye f arve-^>^-:-

Nej Çs lut) 11

DK 156923 B

I fig. 6a er vist et udsnit af et typisk tæthedsforl0b, sâ- ledes soin det opstâr ved periodisk aftastning af en mâle- stribe MS under identificeringsforl0bet, idet der pâ abscissen er indtegnet den med indeks i betegnede fremf0ringsfor0gelse 5 af mâlevognen eller mâlehovedet langs mâlestriben MS. De tre kurver D^, og D^, viser forl0bet af de samtidigt mâlte værdier og for de tre farver magenta, gui og i i i cyan i de enkelte aftastningspunkter for de her med MFl til MF4 betegnede mâlefelter af mâlestribeudsnittet MS.

10 Som det ses, har tæthedsforl0bene indenfor de enkelte mâlefelter MF mere eller mindre udprægede, flade Steder, medens de ved overgangene mellem de enkelte mâlefelter har forholds-vis stejle flanker. Midten af disse flade steder er 0jen-synligt mulige mâlepositioner for mâleforl0bene. Analysen 15 af mâlestribeopbygningen under identificeringsforl0bet be-ror nu if0lge opfindelsens anden væsentlige grundidé pâ til-vejebringelsen af disse flade steder af tæthedsforl0bet.

Herved bliver ud fra aile pâ senere forklaret mâde opnâede, flade steder og dermed i princippet mulige mâlepositioner 20 udvalgt de rigtige mâlepositioner ved, at der desuden udover en forudbestemt minimal mâlefeltlængde tages hensyn til og forhindres, at flere mâlepositioner pâ længere mâlefelter bortfaider. Efter denne analyse af mâlestribens geometriske opbygning kan der tilslutte sig analyser vedr0rende mâle-25 felternes' kvalitative typer, sâsom farve, rastertype osv.

Til identificering af de flade steder opdeles den ubekendte mâlestribe i overlappende intervaller af ens længde, idet der ved hvert aftastningspunkt i begynder et af n aftastningspunkter bestâende, nyt interval j. Længden (n-1) gange 30 afstanden mellem to aftastningspunkter i af intervallet j svarer herved fortrinsvis omtrent til forskellen mellem den gennem mâleoptikken minimalt mulige mâlefeltlængde og dia-meteren af mâlehovedets mâleplet.

12

DK 156923 B

Der bliver nu for hver enkelt af de tre farver dannet standardafvigelserne i hvert interval eller summen af de absolutte værdier af tæthedsmâleværdiernes afvigelser fra tæthedsmiddelværdien i hvert interval. Nu bliver de tre 5 standardafvigelser eller absolutværdisummer i de tre farver summeret for hvert interval·, eller der udvælges for hvert interval den maksimale standardafvigelse eller ab-solutværdisum. Den sâledes fundne værdi betegnes med .

Matematisk lader disse operationer sig formulere omtrent 10 som f0lger:

Intervalinddeling:

Interval j = aftastningspunkter j til j + n-1 1 <: j < i - η + 1 - - max n = antal aftastningspunkter pr. interval, imax = raaksimal 15 aftastningsskridttal.

Tæthedsmiddelværdier i de tre farver i hvert interval j: _ -, j+n-1 dc. 4 y °c.

3 3- i=j 1 j+n-l °M. “ n °M.

3 i i-j i Dïi i=j 20 Dannelsen af summen af de absolutte værdier for tæthedsmâleværdiernes afvigelser fra tæthedsmiddelværdien af det tilh0rende interval for hver farvekanal i hvert interval: 2-1 _ <|D - D J) i j i=j 13

DK 156923 B

j+n-1 _ A = ^DM. °M J ^

XL. i D

i=j j+n-1 Αγ = j> (|DY - Dy |) j -^-=- i j

J i=j J

eller dannelsen af den empiriske standardafvigelse i hvert interval for hvert enkelt tæthedsforl0b: j+n-1 5 sc. - ÿ (Dc. -5c.)211/2 i 4—r i i

j i=j J

j+n-1 SM. = 'À S (DM. - °Μ.)2]1/2 3 ·" j- i 3 1=3 2 3+îl-l _ 2 1/2 sy. = [5=T y (DY. - dy.> 1 : 1 3 i=j

Bestemmelse af maksimalværdien af A„ , AM , A.7 eller , L . M . X . L. .

3 3 3 3 S.. , i hvert interval: M. Y.

3 3 10 A. = max (Ac , A^, ) -'max j j j eller S. = max (Sç , )

Jmax j j j eller dannelse af smranen af A^ , A , Αγ eller j j j j j j 15 i hvert interval: > A. = A^ + Αλλ + Av X 3 C. M. Y.

3 3 3 14

DK 156923 B

eller \ S. = + S.. +

z— 1 D D

Udvælgelse af en af værdierne A. , S. , \ A. eller -^max -^max

Sj som basisværdi for den videre vurdering.

5 Trækker man værdierne if0lge fig. 6b op, da fastslâr man at Xj-forl0bet uafhængigt af det trufne valg i oxnrâdet for tæthedsforl0bets flade steder har relative minima. Omvendt kan der derfor s luttes,, at midten af de intervaller, for hvilke Xj-forl0bet har relative minima, kommer pâ taie som mulige 10 mâlepositioner. I fig. 6b er sâaanne mulige mâlepositioner betegnet med m^ til m^.

Som allerede tidligere omtalt, er af disse mulige mâlepositioner faktisk ikke aile brugbare som effektive mâlepositioner. Fig. 7b viser f.eks., at relative minima af Xj-forl0bet 15 optræder ogsâ ved mellemrum mellem to mâlefelter, her f.eks. mellem de med MF 5 og MF 6 betegnede - eller ved helt smalle, kun for visuel kontrol bestemte felter, eller at der inden-for et enkelt mâlefelt, her MF 6, f.eks. som f0lge inhomoge-niteter ogsâ kan optræde flere minima.

20 For at kunne udskyde disse utilsigtede mâlepositioner eller flertydigheder bliver der kun taget hensyn til sâdanne minima, hvis værdi X. ligger under en bestemt tærskelværdi X .

I eksemplet i fig. 7b er dette tilfældet for minimastederne m,., irig og m^, medens X^ ved mellemrums-minimastedet mg lig-25 ger over tærskelværdien X&. Som alternativ kan uægte mâlepositioner pâ for smalle mâlefelter eller mellemrum ogsâ undertrÿkkes ved, at der tages hensyn til den ved mâleoptik-ken givne minimalafstand mellem to mâlepositioner.

Til fjernelse af flere mâlepositioner i et og samme mâlefelt 30 kan der gâs frem pâ den mâde, at man sammenligner de tre farvetætheder ved pâ hinanden f0lgende minimasteder med hin- 15

DK 156923 B

anden og der ud fra bestemmer, om minimastederne ligger i samme mâlefelt eller ikke. Som alternativ kan det testes, om der mellem to pâ hinanden f0lgende minimasteder ligger en mâlefeltgrænse. En sâdan grænse er da til stede, hvis 5 der mellem de to minimasteder eksisterer et interval, hvor X. overskrider en anden tærskelværdi X, . I fig. 7b er dette j b f.eks. tilfældet for parret irig-rrig, medens betingelsen ikke er opfyldt for parret iiig-ιη^. Disse mâlepositioner ligger sâledes i det samme mâlefelt. I dette tilfælde vil man af 10 de to eller flere mâlepositioner udvælge en, fortrinsvis den med den mindste X..

D

Med de hidtidige skridt af identificeringsforl0bet blev med undtagelse af fâ specielle mâlefelter, der ikke kan opfat-tes eller adskilles af apparatet, f.eks. pâ hinanden f01gen-15 de ensfarvede linierasterfelter, der kun adskiller sig ved retningen af rasterlinierne, opnâet den geometriske opbyg-ning af en ubekendt farvemâlestribe. Med de i det f0lgende beskrevne, princielle fremgangsmâder kan, sâfremt det er 0nsket, opnâs derudover gâende informationer, som f.eks.

20 rastertype osv., om mâlestriben. Graden af denne automa-tiske identificering eller analyse afhænger herved af, hvor meget information om den pâgældende mâlestribe allerede er kendt for apparatet.

Hvis apparatet er bekendt med typen af mâlestriben, der skal 25 analyseres, eller hvis mâlestriben er sammensat af enkelte stykker af kendte mâlestribetyper, kan kendte korrelations-eller sammenligningsmâder tages i betragtning til fuldautoma-tisk typebestemmelse.

Ved en ukendt mâlestribe skal apparatet f0des med visse an-30 givelser over den forekommende mâlefelttype f0r identifice-ringsforl0bet. Apparatet fors0ger da under identificerings-forl0bet af bestemme den geometriske opbygning af striben tilligemed typen af aile mâlefelter. Ikke erkendte eller ikke bestemmelige mâlefelter skal da manuelt defineres eller 16

DK 156923 B

specificeres.

En halvautomatisk mâlefeltbestemmelse ville f.eks. ogsâ være mulig, hvis apparatet f0r identificeringsforl0bet f0des med nominelle tæthedsværdier med tilsvarende tolerancer for 5 aile forekommende mâlefelttyper.

I princippet kan identificeringsforl0bet naturligvis ogsâ gennemf0res manuelt styret. Mâlehovedet placeres herved manuelt successivt pâ de enkelte mâlefelter, og samtidig f0des de n0dvendige angivelser over den pâgældende mâle-10 felttype via tastatur. Tæthedsværdierne og mâlepositionerne bliver automatisk opnâet eller fastholdt.

Ogsâ i det tilfælde, at mâlestriben er kendt for apparatet, kan der ses bort fra et identificeringsforl0b. For at tage hensyn til en eventuel papirkastning f0des herved manuelt 15 kun positionerne af det f0rste og det sidste mâlefelt.

Det f0lgende rutediagram gengiver de enkelte skridt i iden-tificeringsforl0bet mere overskueligt: 17

DK 156923 B

^ Identificeringsforl0b^ /Indkodning af farvemâlestribetypen, / hvis den er kendt, eller indkod- / ning af aile forekommende mâle- / felttyper / periodisk aftastning af den ukendte farvemâlestribe ved samtidig mâling af tre farvetætheder i hvert aftast-ningspunkt konstatering af flade steder (= muli-ge mâlepositioner) i de tre tæthedsfor-10b udvælgelse af de egentlige mâlepositioner ud fra aile konstaterede, flade steder. (Ingen mâlinger pâ for smalle fel-ter og ingen gentagne mâlinger pâ lange-felter)

Bestemmelse af typen for aile mâlefel-ter (farve, rastertype osv.) / Indkodning af ikke bestemmelige / / mâlefelter. / 18

DK 156923 B

Skridtaftastningen, konstatering af flade steder og udvæl-gelse af flade steder ved den geometriske analyse af mâle-striben er i det f0lgende rutediagram mere detaljeret frem-stillet. Pâ baggrund af dette rutediagram er det uden vide-5 re muligt for fagmanden at udarbejde et egnet styreprogram for processorsystemet i elektronikdelen 6 og i borddatama-ten 7.

DK 156923 B

19

fAftastning, konstatering og\ V^udvælgelse af flade steder J

Mâlehovedet til f0rste aftastningspunkt _f....... ........

Fremf0ring af mâleho- Samtidig mâling af tre vedet med et aftast- farvetætheder ningsskridt -- Næst-^v.

Nej ^/sidste aftast^v^ \ningspunkt af det/” intervalJX^

Ja ^

Intervaltæller j = 0 _:_¥ ~

Fremf0ring af mâlehovedet med et aftastningsskridt _j_l

Samtidig mâling af tre farvetætheder

Intervaltælleren j f0res et skridt frem

Dannelse af st0rrelsen X. i intervallet j J

s' SlutN. pâ mâle- Ne.

S. striben? -'

Ja 20

DK 156923 B

@

T

Flade steder = intervaller med relative minima af Xj

Midterpunkter af disse intervaller = mulige mâlepositioner

Udvælgelse af egentlige mâlepositioner ud fra aile midterpunkter af intervaller med relative minima af Xj (miniumssteder): - ingen mâlepositioner i for smalle felter

(X. ved minimumssteder mâ ikke overskride J

tærskelværdien X og afstanden mellem to mâlepositioner skal være st0rre end be-stemt minimalafstand) - ingen gentagne mâlinger i lange mâlefelter (mindst et X^ i et interval mellem to mâlepositioner skal overstige tærskelværdien X^r eller de tre farvetætheder i pâ hinanden f0lgende mâlepositioner skal være forskellige).

21

DK 156923 B

^ Dannelse af Xj y a, b dannelse af empiri- dannelse af summen af de abso- ske standardafvigel- lutte værdier af tæthedsværdi- ser ernes afvigelser fra tætheds- ς ς ς . . middelværdien i intervallet j bC. ' bM.' bY. 1 in er” i hvert af de tre tæthedsforl0bs 3 11 vallet j (i hvert af A, , Αγ de tre tæthedsforl0b) j j j

Bestemmel- Dannelse af Bestemmelse Dannelse af se af raak- summen ES. af maksimal- summen Σ A.

simalvær- _ _ q 3 værdien ud _ , , 3 dien ud fra bC. bM. fra A , C. .

c ς c 11 '-'-î 1 1

c.' bM.' bY· + S 3 + A

3 Ajj , Ay J

3 1 ’ i - i-* v r ^ I 1 K . = X. = X· = A. X. = Σ A.

3 3 3 3max 1 1 X. ES.

1 3

Jraax J ; !_ -x_____ 22

DK 156923 B

Efter at analysen af mâlestriben sâledes er afsluttet, sker den egentlige mâlefase. F0rst indkodes de pâgældende mâlefelter eller mâletyper (maskering af mâlefeltstriben). üd fra disse indkodningsdata og de under identificerings-5 forl0bet opnâede, mulige mâlepositioner udvælges da de, pâ hvilke der faktisk skal udf0res mâling, i særtilfælde kan dette naturligvis ogsâ være aile mâlefelter. Og ende-lig bliver derefter mâlevognen ensartet f0rt hen over mâlestriben, og ved aile steder af interesse opnâs samti-10 dig farvetætheden i de tre farvekanaler. Mâleværdierne behandles af elektronikdelen 6 og derefter videref0rt til borddatamaten 7 til bearbejdning eller vurdering. Den egentlige bearbejdning af selve mâledata er ikke genstand for opfindelsen. Det skal imidlertid fastholdes, at denne 15 bearbejdning kan gennemf0res ved den nuværende teknikkens stade til fuldautomatisk styring af trykkerimaskinen, pâ hvilken det mâlestriben indeholdende trykark er blevet fremstillet. Det efter£0lgende ruteskema viser de enkelte skridt i mâleforl0bet i mere overskuelig form.

23

DK 156923 B

Mâleforl0b J) / Valg af mâlefelter eller mâlefelt-/ /typerf der skal mâles ("maskering af / / mâlestriben) / Mâlepositioner bestemmes pâ grundlag af de valgte mâlefelter og de under identificeringsforl0bet opnâede posi-tioner Mâlehovedet bevæges ensartet over mâlestriben, og ved hver mâleposition ud-10ses tre samtidige farvetæthedsmâlin-ger med simultanmâlehoved eller en farvetæthedsmâling med enkeltmâlehove- det.

Overf0ring af mâleværdierne til bord-datamaten til viderebearbejdning.

24

DK 156923 B

For fuldstændighedens skyld skal det endnu en gang betones, at identificerings- og mâleforl0bet ikke ubetinget skal gennemf0res adskilt, dvs. i to separate genneml0b, men na-turligvis ogsâ kan ske samtidigt. Den egentlige mâling 5 kan endvidere eventuelt ogsâ ske f.eks. ved tilbagel0bet af mâlevognen efter identificeringsforl0bet. Da identificerings-forl0bet som regel for hver farvemâlestribe kun gennemf0res ën gang, er dette sp0rgsxnâl imidlertid af underordnet be-tydning.

10 Som allerede tidligere nævnt er mâlevognen 3 udstyret med et enkeltmâlehoved 18 for særlige farver. Disse i trykteknik-ken ofte anvendte, sâkaldte dekorations- eller bygningsfar-ver har en anden spektral sammensætning end de normale tryk-farver og kræver derfor specielle hertil afstemte mâlefiltre, 15 for at der kan opnâs et tilstrækkelig stort mâlesignal. I mangel af egnet, afstemt densitometer n0jes man i dag som regel med, at man mâler disse særlige farver med de stan-dardfiltre, som giver den st0rste tæthedsværdi. Til styring af trykmaskiner er dette imidlertid ait for utilstrækkeligt.

20 Med dette enkelt- eller "reserve"-mâlehoved 18 er det nu mu-ligt vilkârligt at mâle normale trykfarver og særlige tryk-farver med samme præcision. Datamaten meddeles herved hen-sigtsmæssigt i startindkodningen, hvilket farvéfelt (farve) med hvilket filter der skal mâles. Udvælgelsen af det pâ-25 gældende filter sker da datamatstyret ligesom den éventuelle omkobling fra normalt simultan-mâlehovedet 19 til enkelt-mâlehovedet 18 og omvendt.

En yderligere arbejdsmulighed for aftastnings-densitometret if01ge opfindelsen fâs i sammenhæng med pr0vning af stregko-30 der, især omkring EAN-koden (europæisk artikel-nummering) .

Til EAN-koden stilles bestemte krav, der er fastlagt i nor-mer. Til pr0vning af koden egner sig selve stregkoderne og/el-ler i normer fastlagte pr0vemærker. Pr0vningen eller tryk-kvaliteten af disse koder sker i dag ved hjælp af manuelle 35 pr0veapparater, ved hvilke en laser f0res over pr0vemærker- 25

DK 156923 B

ne eller over EAN-koden. Der kendes ingen kombinations-apparater,med hvilke sâvel farvetætheden som EAN-koden kan pr0ves, især ikke maskinelt. Hidtil skal der for sâ-danne formai altid indsættes to særskilte systemer, der 5 over egne datamater osv. er disponible og tilsvarende dyre. Desuden sker mâleoperationerne for kodepr0vning og farvemâlestriber uafhængigt og tager tilsvarende megen tid.

If0lge en yderligere udf0relsesform for opfindelsen er 10 enkelt-mâlehovedet 18 udformet som stregkode-læser, idet det eventuelt ledforbundet og/eller teleskopagtigt kan være forbundet med simultan-mâlehovedet 19, sâledes at det let kan indstilles pâ den som figur pâ trykarket væren-de EAN-kode. Analysen af de i trykkontrolstriben indeholdte 15 EAN-pr0vemærker sker herved analogt med mâlefelterne for farvemâlestriben, dvs. mâlepositionernes stilling opnâs i et identificerings- eller positioneringsforl0b, og den egentlige tæthedsmâling sker derefter i et særskilt mâle-forl0b, for hvilket der gælder det samme som det for vurde-20 ringen af farvemâlestriben nævnte. Aftastningen af mâle-farvestriber og EAN-pr0vermærker kan naturligvis ske sam-tidigt eller ogsâ tidsmæssigt forsat. Den egentlige pr0v-ning af koden sker da i datamaten og er ikke genstand for den foreliggende ans0gning.

Claims

1. Fremgangsmâde til kolorimetrisk analyse af en farvemalestri.be (MS), som er placeret pâ et trykark, ud 5 fra et antal mâlefelter med forskellige farver frembragt ved hjælp af primærfarver, ved hvilken fremgangsmâde a) farvedensitetsværdierne (Dq , Dj^ , ) bestemmes i i i for hver primærfarve (C,M,Y) i et antal scanningspositio-ner (i) for farvemâlestriben (MS) ved hjælp af et densito-10 meter ved at f0re dets mâlehoved (19) maskinelt langs mâlestriben (MS), b) mâlepositionerne knyttet til de individuelle mâlefelter (MF) bestemmes ud fra variationerne i de detektere- de farvedensitetsværdier (D^ ,DM , DY ), og i i i 15 c) farvedensitetsværdierne ved mâlepositionerne evalueres kolorimetrisk, kendetegnet ved, at der til fastlæggelse af mâlepositionerne foretages f01gende d) for hver af de indbyrdes overlappende afsnit (j), som 20 er fordelt over længden af farvemâlestriben (MS) bestemmes en parameter (EAj;Ajmax;ESj;Sjmax) repræsenterende fluk- tuationerne i farvedensitetsværdierne inden for afsnittet og ud fra farvedensitetsværdierne, der opnâs ved primær- farverne i det pâgældende afsnit (j), og 25 e) at mâlepositionerne placeres i yderomrâderne (1115,1115, Π17) af variationen af parameteren over de f01gende omrâder (j), som er knyttet til et fladt omrâde i variationen for farvedensitetsværdierne (Dq Dj^ ,DY ) over farvemâle- 1' i i striben (MS).

2. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at de farvedensitetsværdier, der anvendes ved bestemmelsen af mâlepositionerne, og de farvedensitetsværdier, der anvendes ved de nævnte mâlepositioner, som anvendes ved de ko-lorimetriske analyser, fastlægges ved en enkelt scanning 35 af farvemâlestriben ved hjælp af mâlehovedet (19). DK 156923 B

3. Fremgangsmâde if01ge krav 1, kendetegnet ved, at mâlepositionerne indledningsvis fastlægges ud fra de farvedensitetsværdier, der detekteres under en f0rste 5 scanning af farvemâlestriben, og at der under en anden e£ter£01gende scanning kun detekteres de farvedensitets-værdier, som er til stede i de udvalgte mâleomrâder.

4. Fremgangsmâde if0lge et af de foregâende krav, kendetegnet ved, at der i tilfælde af et antal ens farve- 10 mâlestriber kun sker en fastlæggelse af identiske mâlepo-sitioner en gang.

5. Fremgangsmâde if01ge et af de foregâende krav, kendetegnet ved, at der som parameter anvendes summen (EAj) af de st0rste (Ajmax) af de absolutte værdiers 15 summer (Aq ,A^ ,Αγ ) af afvigelserne ved farvedensitets-J J J værdierne i det pâgældende omrâde, som opnâs for de enkelte primære farver i hvert afsnit (j).

6. Fremgangsmâde if01ge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at der som parameter anvendes summen ( ES j ) eller 20 den st0rste (S^raax) af standardafvigelserne (So , Sjyj ,5γ ) J 3 3 3 som opnâs ved de individuelle primære farver i hvert af omrâderne (j) for farvedensitetsværdierne i det pâgældende afsnit.

7. Fremgangsmâde if0lge et af de foregâende krav, 25 kendetegnet ved, at de st0rste værdier for variationen af parameteren over afsnittene (j), som er placeret inden for omrâdet for mâlefelterne under en forud fastlagt minimums-længde eller inden for omrâdet af intervaller mellem mâle-felter ved farvemâlestriberne, ikke fastlægges som mâle-30 positioner. 1 Fremgangsmâde if01ge et af de foregâende krav, kendetegnet ved, at kun de yderomrâder for variationen af DK 156923 B parameter over afsnittene (j) fastlægges som mâlepositio-ner, som overstiger eller forbliver under en forud fast-lagt £0rste tærskelværdi (Xa).

9. Fremgangsmâde if01ge et af de foregâende krav, kendetegnet ved, at der kun udvælges og fastholdes ai mâleposition, hvis to eller eventuelt flere mulige mâle-positioner fastlægges pâ sanune mâlefelt (MF) i farve-mâlestriben (MS).

10. Densitometer til kolorimetrisk analyse af en far- vemâlestribe pâf0rt et trykark ud fra et antal farvemâle-felter med forskellige farver frembragt ved hjælp af ad-skillige primærfarver, hvilket densitometer omfatter a) et mâlebord til trykarket (5), 15 b) en mâlebro (2) pâ tværs af nævnte mâlebord, c) et mâlehoved (19), som er styret pâ mâlebroen og ind-rettet til at kunne f0res frem langs farvemâlestriben (MS) ved hjælp af et motordrev (26,27) for detektering af far-vedensitetsværdier i farvemâlestriben i et antal scan- 20 ningslokaliteter for hver primærfarve, d) styreorganer (41) til styring af mâlehovedets (19) be-vægelse, e) en signalbehandlingskreds (6,7) for fastlæggelse af mâlepositioner forbundet med individuelle màlefelter (MS) 25 for farvemâlestriben ud fra variationer i farvedensitets-værdier, som detekteres over længden af màlestriben, og til kolorimetrisk evaluering af farvedensitetsværdier frembragt i mâleomrâderne, kendetegnet ved, 30 f) at signalbehandlingskredsl0bet omfatter et computer-kredsl0b (6,7), der for hver gensidig overlappende indi-viduelt afsnit (j) af farvemâlestriben, som er fordelt ud over farvemâlestriben, fastlægger en parameter (ΣΑj;Aj max; ESj;Sjmax) repræsenterende fluktuationerne i farvedensi- 35 tetsværdierne inden for det afsnit, der vedr0rer farvedensitetsværdier indeholdt i afsnittet for primærfarverne, og DK 156923 B som udvælger de mâlepositioner, hvis st0rste værdier (Μ5,Μβ,Μ7) for parameteren over efter hinanden foigende afsnit (j), som er knyttet til et fladt omrâde i variatio-5 nen af farvedensitetsværdier over længden af farvemâie™ striben.

11. Densitometer if01ge krav 10, kendetegnet ved, at sty-reindretningen (6,7) er indrettet til udefra at blive ind-kodet med ekstra data vedr0rende opbygningen af farvemâle- 10 striben og/eller udvælgelsen af de mâlepositioner i mâle» forl0bet, der skal aftastes.

12. Densitometer if01ge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at mâlehovedet (19) er indretet til at blive bevæget manuelt styret.

13. Densitometer if01ge et af kravene 10-12, kende tegnet ved, at styreindretningen (6,7) er forsynet med et tastatur og en billedskærmterminal.

14. Densitometer if01ge et af kravene 10-13, kendetegnet ved, at styreindretningen er udformet til fortrins- 20 vis optisk at indikere eller i anden form afgive de mâlte farvetæthedsværdier af farvemâlestriben og/eller deraf af-ledte data eller gengive disse pâ anden mâde.

15. Densitometer if01ge krav 10-14, kendetegnet ved, at det har et ekstra mâlehoved (18) med udskiftelige far- 25 vefiltre til mâling af særlige farver.

16. Densitometer if01ge krav 10-15, kendetegnet ved, at det har et ekstra, som stregkodelæser udformet mâlehoved, og at styreindretningen er udformet til at kontrol-lere en af det ekstra stregkode-mâlehoved læst stregkode.

17. Densitometer if0lge krav 15, kendetegnet ved, at styreindretningen (6,7) er udformet til ved aftastning DK 156923 B af farvemâlestriben programstyret at omkoble til hoved-mâlehovedet eller til det ekstra mâlehoved.

18. Densitometer if01ge krav 10-17, kendetegnet ved, 5 at det .har midler (33) til frembringelse af langs mâleho-vedets (19) bevægelsesbane anbragte lysmarkeringer (34) til opretning af trykarkene.

19. Densitometer if0lge krav 18, kendetegnet ved, at lysmarkeringerne er lysstriber (34).

20. Densitometer if01ge krav 18 eller 19, kendetegnet ved, at midlerne omfatter en lyskilde (33a) og en pro j ek-tionsoptik (33b), og at projektionsoptikken er fastgjort drejeligt omkring en til sin optiske akse parallel akse.

21. Densitometer if0lge krav 10-20, kendetegnet ved, 15 at det har i det mindste en elektromagnetisk klemmeblok (4) til fastholdelse af et trykark pâ underst0tningsfladen (1).

22. Densitometer if01ge krav 21, kendetegnet ved, at klemmeblokken (4) er indrettet til at blive aktiveret af 20 styreindretningen (6,7).