DK156961B

DK156961B - Tretrinsfremgangsmaade til fremstilling af ovnkoenroeg med stort overfladeareal

Info

Publication number: DK156961B
Application number: DK217682A
Authority: DK
Inventors: Frank R Williams; Ronald C Hurst
Original assignee: Cabot Corp
Priority date: 1981-05-15
Filing date: 1982-05-14
Publication date: 1989-10-23
Also published as: IN156100B; GB2098972B; PH18805A; ES8302757A1; NL186864B; IL65640A; JPS57195162A; AR240953A2; AR240953A1; DD204099B3; YU43261B; IE52570B1; NL186864C; FR2505857A1; SE8203043L; GB2098972A; PT74871A; JPH0210186B2; ES512210A0; LU84149A1

Description

DK 156961 B

Opfindelsen angâr en tretrinsfremgangsmâde til fremstil-ling af ovnkenreg med stort overfladeareal, der har mange vigtige anvendelser, f.eks. som fyldstoffer, for-stærkningsmidler, pigmenter og lignende. Kanreg frem-5 stilles sædvanligvis ved en forbrændingsproces, ved hvilken et carbonhydrid-râmateriale krakkes og/eller forbrændes ufuldstændigt i en lukket omdannelseszone v/ed temperaturer over 1255,37 °K under dannelse af ken-reg. Den med gassen fra omdannelseszonen medrevne kan-10 reg afkeles derpi hurtigt, hvorefter den opsamles ved vilkârlig gængs mâde.

Det er kendt at fremstille kenreg ved en tretrinsproces, f.eks. fra det senere nærmere omtalte US-PS-Re. nr.

28 974, ved hvilken der genereres en varm gasstrem i 15 en farste zone, hvorpâ kenragudgangsmateriale i form af en flydende carbonhydrid indsprajtes i denne strem i en anden zone, hvorefter konragdannelsen foregâr i en tredie zone, reaktionszonen.

Varierende driftsbetingelser farer til varierende kenrag-20 udbytter og produktionshastigheder samt varierende egen- skaber ved produktet, bl.a. overfladeareal og modulus.

Imidlertid har det vist sig vanskeligt at tilvejebringe en fremgangsmide til fremstilling af kanrag, ved hvilken aile procesmæssige ansker opfyldes samtidigt.

25 Ved fremstilling af kanrag med stort overfladeareal har man i længere tid mâttet affinde sig med en ulempe i form af ringere udbytte.

Ifalge US-PS nr. 3 413 093 kan denne ulempe afhjælpes ved indsprojtning af jordalkalimetaller i metallisk 30 form eller i form af kemiske forbindelser, især i form af vandopleselige sait, sâsom chlorider, i reaktionszo-

DK 156961 B

2 nen, dog ïkke uden en ny ulempe, idet produktets modu-lusværdi reduceres betydeligt.

Hermed fremkom en ny teknisk opgave, nemlig at tilveje-bringe en fremgangsmâde til fremsfcilling af kanrag med 5 stort overfladeareal, med stort udbytte, men uden reduk-tion af modulus.

Denne opgave lases ifalge US-PS nr. 3 408 165 ved en særlig totrinsmetode, hvor der i en farste zone genere-res en varm gassbram, ideb kanrag-udgangsmaberialeb 10 indsprajtes i denne og blandes burbulenb med den varme gassbram, hvorpâ blandingen via en snæver passage ind-fares i en anden zone, reakbionszonen, hvori der indsprajbes et eller flere jordalkalimeballer i meballisk form eller i form af kemiske forbindelser, især i form 15 af vandoplaselige salbe, sâsom chlorider. Eksemplerne i debte pabentskrift viser dog klarb, ab det er essenti-elb, ab jordalkalimetallerne indsprajbes i reaktionszo-nen mens de ved den i ansagningen omhandlede fremgangs-mâde indsprajtes far reaktionszonen.

20 Tretrinsprocessen frembyder imidlertid sa mange andre procesmæssige fordele, ab der er eb beknisk behov for en forbedret version af denne, der billader fremsbilling af kanrag med stort overfladeareal, i stort udbytte, med stor fremstillingshastighed, men uden reduktion 25 af produktets modulus. Den til grund for den foreliggen- de opfindelse liggende opgave gâr ud pâ at opfylde dette behov.

Ifalge opfindelsen har det nu overraskende vist sig, at ovennævnte formai kan opnâs ved modificering af den 30 nævnte kendte tretrinsfremgangsmâde til fremsbilling af kanrag, som f.eks. er beskrevet i US-PS Re. nr. 28 974.

Den foreliggende opfindelse angâr sâledes en tretrinsfrem-

DK 156961 B

3 gangsmâde til fremstilling af ovnkonreg, ved hvilken et brændstof og-en oxidant omsættes i en forste zone under dannelse af en stram af varm primær forbrændings-gas, der bar tilstrækkelig energi til at omdanne et 5 konrag dannende flydende carbonhydridudgangsmateriale til kenrag, hvorefter det flydende carbonhydridudgangs-materiale, i en anden zone, i form af et antal sammen-hængende strâler, sprajtes perifert ind i stremmen af gasformige forbrændingsprodukter i det væsentlige pâ 10 tværs af denne og under tilstrækkeligt tryk til at op- nâ den gennemtrængningsgrad, der er nadvendig til grun-dig forskydning og blanding af udgangsmaterialet, hvor-pâ udgangsmaterialet nedbrydes og omdannes til kanrag i en tredie zone, reaktionszonen, hvorefter den carbon-15 dannende reaktion afsluttes ved bratkaling, og den frem-stillede kanrag afkales, fraskilles og udtages, som er ejendommelig ved, at man indforer en sanderdelelig forbindelse af calcium, barium eller strontium i strom-men af den primære forbrændingsgas pâ et sted, der set 20 i gassens stromningsretning ikke ligger efter det sted, hvor udgangsmaterialet indsprojtes, altsâ inden reaktionszonen .

Medens den tidligere kendte teknik, f.eks. i US-PS nr.

3 408 165 og US-PS nr. 3 413 093 omfatter anvendelse 25 af lignende materialer ved andre fremgangsmâder til fremstilling af konrog, er det i den tidligere kendte teknik ogsâ klart pâpeget, at det er nodvendigt at til-fore materialerne til reaktionszonen, altsâ efter det punkt, hvor râmaterialet indsprojtes, dvs. i fremgangs-30 mâdens sidste trin. Af eksemplerne i det efterfolgende vil det fremgâ, at man i modsætning hertil har fundet, at materialet ved den omhandlede fremgangsmâde, for at denne kan gennemfares med held, mâ tilsættes inden reaktionszonen.

DK 156961 B

4 Mængden af det materiale, der skal tilsættes, afhænger af mange faktorer. F.eks. af typen af den anskede kan-rag, af gennemlabshashigheden, af det særligt tilsatte materiale og af andre faktorer, der kan hâve indvirk-5 ning pâ mængden af tilsat materiale. Det har vist sig, at effektiviteten af det tilsatte materiale stiger med en stigende mængde, indtil et vist punkt nas, hvorefter det er uakonomisk at indfare yderligere materiale. I aile tilfælde er mængden af tilsat materiale en mængde, 10 der er tilstrækkelig til at fremstille enten kanrag med starre overfladeareal end normalt eller til at fremstille kanrag mere akonomisk, hvilket ses af den forage-de produktivitet. En række forsag beskrevet i det efter-falgende har vist, at den foretrukne mængde materiale, 15 der skal tilsættes, ligger fra 0,0026 til ca. 0,0264 g-mol/liter râmateriale anvendt i kanrags-processtrammen.

Efter bratkaling af reaktionen opsamles kanrâgen pâ en hvilken som helst almindeligt anvendt mâde inden for industrien, f.eks. med posefiltre eller under anven-20 delse af cykloner sammen med posefiltre. Den opsamlede kanrag kan herefter eventuelt pelletteres pâ sædvanlig mâde.

Nâr man skal udfare fremgangsmâden ifalge opfindelsen for at opnâ kanrag med stort overfladeareal, skal falgen-25 de arbejdstrin anvendes. Et flydende carbonhydrid-râma-teriale, der kan give kanrag, indsprajtes i det væsent-lige tværs ind i en foruddannet stram af varm forbræn-dingsgas, der strammer med en gennemsnitslineærhastig-hed pâ mindst 152,40 meter pr. sekund. Râmaterialet 30 indsprajtes pâ tværs som sammenhængende strâler ind i forbrændingsgassen fra yderkanten af strammen i en sâdan mængde, at den er tilstrækkelig til opnâelse af gennemtrængning, sâledes at man undgâr koksdannelse pâ væggene i reaktorens carbondannende zone. I dette

DK 156961 B

5 tilfælde vil râmaterialet imidlertid være sprejtet en-ten ind i en foruddannet strem af gasformige forbræn-dingsprodukter, der indeholder et tilsat materiale grun-digt blandet med denne, eller sammen med det tilsatte 5 materiale. Tilstedeværelsen af det tilsatte materiale indsprejtet pâ det korrekte sted, er som angivet tidli-gere kritisk for gennemferelsen af den omhandlede frem-gangsmâde med held. Dette træk muliggor, at den tidli-gere omtalte tretrinsfremgangsmâde kan gennemfores sâ-10 ledes, at der fremstilles konrog med stort overflade- areal, i stort udbytte, med stor fremstillingshastighed, men uden reduktion af produktets modulus.

Ved fremstillingen af de varme forbrændingsgasser, der anvendes ved produktionen af det omhandlede kenreg, 15 omsættes et flydende eller gasformigt brændsel og en passende oxiderende strem som f.eks. luft, oxygen, blan-dinger af luft og oxygen eller lignende i et passende forbrændingskammer. Blandt de brændselsarter, der er egnet til omsætning med den oxiderende strem i forbræn-20 dingskammeret til dannelse af den varme primære forbræn- dingsgas, kan nævnes vilkârlige letforbrændelige gasar-ter, gasformige eller flydende stromme af f.eks. hydro-gen, carbonmonoxid, methan, acetylen, alkoholer og Petroleum. Imidlertid foretrækkes det sædvanligvis at 25 anvende brændselsarter, der har et hojt indhold af car- bonholdige komponenter og specielt af carbonhydrider.

F.eks. er stramme, der er rige pâ methan, f.eks. natur-gas og modificeret eller beriget naturgas, et glimren-de brændsel, men ogsâ andre stremme, der indeholder 30 store mængder carbonhydrider som f.eks. forskellige carbonhydridgasarter og væsker og raffinaderi-biproduk-ter herunder ethan, propan, butan og pentanfraktioner, brændselsolier og lignende. Som beskrevet ovenfor re-præsenterer den primære forbrænding den mængde oxidant, 35 der anvendes ved det ferste trin i den modulerede pro-

DK 156961 B

6 ces, i forhold til den mængde oxidant, der teoretisk kræves for at fâ fuldstændig forbrænding af det farste trins carbonhydrid til dannelse af carbondioxid og vand.

Pâ denne mâde fâs der en stram af varm forbrændingsgas, 5 der strammer med en haj lineær hastighed. Det har yder- ligere vist sig, at en trykforskel mellem forbrændings-kammeret og reaktionskammeret pâ mindst 6,9 kPa og for-trinsvis pâ ca. 10,3 kPa til 60 kPa er anskeligt. Under disse betingelser frembringes der er en stram af gas-10 formige forbrændingsprodukter, der er i besiddelse af tilstrækkelig energi til at omdanne et væskeformigt carbonhydridrâmateriale, der giver kanrag, til de anske-de kanragforbindelser. Den resulterende forbrændings-gasstram, der kommer fra den primære forbrændingszone, 15 nâr en temperatur pâ mindst ca. 1588,71 °K, idet de foretrukne temperaturer er mindst over ca. 1922,04 °K.

Den varme forbrændingsgas fares med strammen med en lineær hastighed, der accelereres ved indfarsel af for-brændingsgasserne i et lukket overgangsstadium med en 20 mindre diameter, der eventuelt kan være tilspidset el- ler begrænset ved hjælp af anordninger som f.eks. ved hjælp af et almindeligt venturirar. Det er pâ dette punkt, der betegnes som det andet trin, at râmateria-let sprajtes ind i strammen af varme forbrændingsgasser.

25 I det andet trin, hvor forbrændingsgassen bevæger sig med haj hastighed og der findes en gaskinetisk-trykdif-ferens pâ over mindst 6,9 kPa, at der indsprajtes et passende flydende carbonhydrid-râmateriale, der kan give kanrag, i forbrændingsgassen under tilstrækkelig 30 tryk til at opnâ den anskede gennemtrængning, hvilket sikrer en haj blandingsgrad og omraring af de varme gasarter og det glydende carbonhydrid-râmateriale. Som et résultat af dette milja dekomponerer det flydende carbonhydrid-râmateriale hurtigt og omdannes til kan-35 rag med stort udbytte. Velegnede til anvendelse heri

DK 156961 B

7 som carbonhydrid-râmaterialer, der er let fordampelige under disse reaktionsbetingelser, er umættede carbon-hydrider som f.eks. acetylen; olefiner som f.eks. ethy-len, propylen og butylen; aromater som f.eks. benzen, 5 toluen og xylen; visse mættede carbonhydrider; og let flygtige carbonhydrider som f.eks. petroleumsarter, naphthalener, terpener, ethylentjære, aroma tiske cycli-ske materialer og lignende. Det flydende râmateriale sprajtes i det væsentlige pâ tværs af den varme for-10 brændingsstram fra den ydre eller indre periferi eller fra begge i form af en hel række smâ sammenhængende strâler, der trænger godt ind i de indre dele eller kernen af forbrændingsgassernes stram, men ikke sâ dybt, at de modstâende strâler stader sammen. l/ed fremgangs-15 mâden ifalge opfindelsen kan carbonhydrid-râmaterialet let indfares som en sammenhængende væskestram, idet det flydende râmateriale tvinges gennem en hel række âbninger, der har en diameter fra 0,25 mm til 3,81 mm og fortrinsvis fra 0,51 mm til 1,52 mm under et tï1 — 20 strækkeligt indsprajtningstryk til at nâ den anskede gennemtrængning.

Det tredie trin ved den omha'ndlede tretrinsfremgangs-mâde foregâr i en reaktionszone, der vil muliggare en tilstrækkelig opholdstid, sâledes at den kanragsdannen-25 de omsætning kan finde sted, hvorefter reaktionen af-sluttes ved bratkaling. Opholdstiden afhænger i hvert tilfælde af de særlige fremstillingsbetingelser og af den særligt anskede kanrag. Efter at den kanragsdannen-de reaktion er forlabet i et vist tidsrum, afsluttes 30 reaktionen ved at pasprajte en bratkalingsvæske som f.eks. vand under anvendelse af i det mindste et sæt sprajtehoveder . De varme affaldsgasarter, der indehol-der kanrags-forbindelserne i suspension, ledes herefter med strammen, hvor afkaling, adskillelse og opsamling 35 af kanrag udfares pâ sædvanlig mâde. F.eks. kan adskil-

DK 156961 B

8 lelsen af kanragen fra gasstrammen let udfares pâ sæd-vanlig mâde ved hjælp af anordninger som f.eks. en ud-fældningsanordning, cyklonseparafcor, posefilter eller kombinationer heraf.

5 Som anfart forer tretrinsfremgangsmâden ifalge opfin- delsen til fremstilling af kanrag med sfcort overflade-areal, i stort udbytte, med stor fremstillingshastig-hed, men uden reduktion af produktets modulus.

Det skal afcter pâpeges, at det ikke blot er den her 10 omhandlede tilsætning af materialet, der bevirker de opnâede resultater, men snarere det sted i processtram-men, hvor materialet xndfares. Som nævnt skal det txl-satte materxale xndfares x processtrammen pâ et punkt, der ikke er længere nede af strammen end det punkt, 15 hvor râmaterialet xndfares i forbrændingsgasstrammen.

Det foretrækkes at indfare tilsætningsmaterialet gen-nem de samme âbninger, der findes for at indfare kali-umkilden, et velkendt kontrolmiddel ved kanragsfrem-stxlling, eller til indfarsel af râmaterialet. Dersom 20 det tilsatte materiale derimod xndfares i den tredie zone eller reaktionskammeret i stedet for i den primæ-re forbrændingsstram, opnâr man ikke den anskede for-bedring med hensyn til overfladearealet eller produk-tionshastighed. I nedenstâende eksempler er den forage-25 de produktion udtrykt i form af hastigheden af tilfart râmateriale ved en given procès til fremstilling af en given kvalitet kanrag.

Falgende afpravningsmetoder er anvendt til at bedamme de analytiske og fysiske egenskaber ved det omhandlede 30 kanrag.

DK 156961 B

9

Iodoverfladeareal

Iodoverfladearealet af kanrag bestemmes ved falgende 2 fremgangsmâde og angives i enheder i m /g. En kanrag- prev/e anbringes i en starrelse 0 porcelænssmeltedigel 5 udstyret med et lest tilpasset lukke for at muliggare, at gasarter kan undslippe, og der a fdampes eller udgla- des ved en temperatur pâ 1199,82 °K i 7 min. Smelte- diglen og indholdet afkales herefter i en ekssikkator, hvorefter det averste lag af den udgladede kanrag til 10 en dybde af ca. 6,35 mm fjernes og bortkastes. Fra kan- ragen, der bliver tilbage i smeltediglen, udtages og vejes en passende prave med en najagtighed pâ 0,1 mm, hvorefter den overfares til en 118,29 cm^ olieprave- flaske. Det har vist sig, at for kanrag, der menes at 15 hâve overfladearealer inden for omrâdet 300 til 750 2 m /g er en passende pravestarrelse 0,1 g, medens det 2 for kanrag, der har overfladearealer over 750 m /g er passende at udtage praver pâ 0,05 g. Til flasken, der indeholder kanragspraven, sættes der 40 ml 0,0473 N 20 iodoplasning. Kolben tildækkes, og herefter rystes ind holdet 10 min. med en hastighed pâ 120 til 260 frem-og tilbagerystninger pr. min. Den fremstillede oplas-ning centrifugeres straks med en hastighed pâ 1200 til 2000 omdr./min., indtil oplasningen bliver klar, og 25 dette varer sædvanligvis 1 til 3 min. Straks efter cen- trifugeringen titreres en 25 ml prave af iodoplasnin-gen, hvortil er sat nogle fâ drâber 1 % stivelsesopl-lasninger som endepunkts-indikator, med 0,0394 N natri-umthiosulfatoplasning, indtil 1 drâbe natriumthiosul-30 fatoplasning bevirker at den blâ farve forsvinger. Som kontrol rystes 40 ml af 0,0473 N iodoplasning, centrifugeres og titreres pâ samme mâde som beskrevet oven-for for den kanragholdige oplasning. Overfladearealet udtrykt i m /g beregnes efter falgende formel: 10

DK 15696 1 B

10 (B-T) - 4,57 S.A. = 1,3375 B er titrering af kontrollen og T er titrering af pre-ven.

Dibubyl Phthalat (DBP) absorptionstal DBP absorptionstallet for en konreg bestemmes som be-skrevet i ASTM forsogsmetode D 2414-76.

5 Blækstyrke

Blækstyrken af en kenregspreve bestemmes i forhold til en industriel trykreference-kenrog sâledes som beskre-vet i ASTM D 3265-76a.

£H -vardien af kenreq 10 I en passende Erlenmeyer-kolbe anbringes en 5 g's prove af konragen og 50 ml destilleret vand. Den konrogholdi-ge vandblanding bringes til kogning under anvendelse af en elektrisk plade, og den holdes pâ langsom kogning i 10 min., men ikke sâledes at man fâr inddampning til 15 terhed. Den fremstillede blanding afkeles til stuetem- peratur, og pH-værdien heraf bestemmes derefter under anvendelse af et pH-meter udstyret med glas- og kalomel-elektroder, der har en najagtighed pâ - 0,05 pH-enheder.

Inden bestemmelsen af k0nragens pH-værdi, kalibreres 20 pH-meteret over for to pufferoplosninger, hvoraf den ene har en pH-værdi pâ 4,0, og den anden har en pH-vær-di pâ 7,0.

Iodabsorptionstallet

Dette bestemmes sâledes som beskrevet i ASTM D 1510-70.

DK 156961 B

11

Opfindelsen bèskrives nærmere nedenfor med henvisning til eksemplerne. Der findes naturligvis mange andre former for den foreliggende opfindelse, der vil være klar for fagmanden, nâr farst opfindelsen er fuldstæn-5 dig beskrevet, og derfor er de falgende eksempler kun givet som en illustration for denne, og ikke som be-grænsende for opfindelsens rammer.

Eksemplerne 1-13 I falgende sérié forsag angivet som eksempler 1-13 har 10 man anvendt et passende reaktionsudstyr, der er udstyret med anordninger til at tilfore forbrændingsgasproduce-rende reaktanter, dvs. et brændstof og en oxidant, enten som adskilte stramme eller som gasreaktionsprodukter til den primære forbrændingszone samt anordninger for 15 tilfarsel af bâde det kanraggivende carbonhydrid-râma- teriale og forbrændingsgasser, der skal indfares med strammen i apparaturet, og midler til at indfare til-sætningsmaterialet i forbrændingsgasserne.

Apparaturet kan være opbygget af hvilket som helst pas-20 sende materiale, f.eks. métal og enten være udstyret med ildfast isolation eller omgivet af kaleanordninger som f.eks. en cirkulerende væske, der fortrinsvis er vand. Herudover er reaktionsapparaturet udstyret med temperatur- og trykskrivende anordninger, midler til 25 at bratkale den kanragdannende reaktion som f.eks. spraj- tehoveder, midler til at afkale kanragsproduktet og midler til at adskille og udvinde kanragen fra andre uanskede biprodukter.

Det farste trin gennemfares sâledes, at der fâs en i 30 det væsentlige fuldstændig forbrænding inden indfars- len af râmaterialet. Som en passende forbrænder findes der en lukket reaktionsbeholder, der har en diameter

DK 156961 B

12 pâ 508 mm og en længde pâ 1080 mm, der gradvis er redu-ceret pâ konïsk mâde over de efterfalgende 260 mm til en diameter pâ 406 mm. I forbindelse med den farste zone eller forbrændingssektionen findes en anden zone, 5 der omtales som overgangszonen, der har en diameter pâ 135 mm og en længde pâ 279 mm. Det er i denne zone, at det væskeformige râmateriale indsprajtes som en sam-menhængende stram gennem sâ mange âbninger, som der anskes. Râmaterialet indsprajtes under sâdanne betin-10 gelser, at der sikres den korrekte gennemtrængnings- grad ind i forbrændingsgasstrammen, hvorved der undgâs problemer med koksdannelse i reaktoren. Herefter trænger den fremkomne varme stram ind i en tredie zone, der omtales som reaktionszonen, hvor kanragen dannes. Denne 15 zone strækker sig til det punkt, hvor selve reaktionen bratkales. I det foreliggende tilfælde har reaktionszonen en diameter pâ 152 mm og en længde pâ 1219 mm. Ved den foreliggende række forsag, hvor tilsætningsmateria-let indfares i den farste forbrændingsgasstram, fore-20 tages indfaringen ved hjælp af en rarformet sonde med en udgangsâbning, der enten er anbragt 1219 mm far det punkt, hvor râmaterialet indfares, eller ved det punkt, hvor râmaterialet indfares. Til sammenligning udfartes forsag, hvor tilsætningsmaterialet blev indfart i reak-25 torsektionen under anvendelse af en rarformet sonde med en udgangsâbning anbragt 229 mm efter râmaterialets indsprajtningspunkt.

Naturgassen anvendt ved denne række forsag havde fal- gende sammensætning udtrykt som rumfangs-%: N2 - 1,90; 30 C2 - 94,51; C02 - 0,53; C2 - 2,52; C? - 0,38; iso-C4 - 0,07; og n-C. - 0,008. Herudover er det nadvendigt at ^3 anvende 9,56 standard m luft for at fâ fuldstændig forbrænding af 1 standard m naturgas. Det anvendte râmateriale i aile forsag bortset fra 10 og 13 er "Exxon 35 R", der er et brændstof, der indeholder 7,96 vægt-?£

DK 156961 B

13 hydrogen, 88,9 vægt-% carbon, 2,7 vægt-% svovl, 0,12 vægt-% nitrogen;. og som har en API-massefylde ved 288,71 °K pâ - 0,9; en specifik massefylde (ASTM D 287) ved 288,71 K° pâ 1,08; en SSU-viskositet (ASTM D 88) ved 5 327,59 °K pâ 597; en SSU-viskositet ved 372,04 K° pâ 69,8; en BMCI pâ 125; og et asfalten-indhold pâ 3,5 %. Til forsogene nr. 10 og 13 er râmaterialet "EXXON" olie R, der er et brændstof, der har' et hydrogenindhold pâ 8,13 vægt-%, et carbonindhold pâ 88,8 vægt-%, et 10 svovlindhold pâ 2,6 vægt-%; en API-massefylde ved 288,71 °K pâ - 0,2; en specifik massefylde ved 288,71 °K pâ 1,078; en SSU-viskositet ved 327,59 °K pâ 561; en SSU-viskositet ved 372,04 °K pâ 67,9; en BMCI pâ 123 og et asfelten-indhold pâ 2,9 %.

15 Yderligere detaljer angâende fremgangsmâden ifolge op- findelsen og de forbindelser, der fremkommer ved den omhandlede fremgangsmâde ved eksemplerne 1-13 ses i folgende tabel I og II. I aile eksemplerne 1-13 ind-sprojtes râmaterialet gennem seks oliedyser, der hver 20 har en storrelse pâ 0,4064 mm.

14

DK 15696 1 B

CM CM CS · CM —1 CD ON * ,—I O □ CM t'- O t—lO ·

(/N - MT UN NO Ο Ο CM

M UN CM <j- _ - - - y r- vo ο σ o__m_ cm -cr 5 ' **i

O CM rN CO

UN —( ίΛ r- O > *— cM-'CO'-d-Nooo ce Μ Mf ^ θ’ - ~ ~ o NO <J O □__O__Ci.

cm r~ O CM ^ on cd t^N o >

M ~ UN NO O O F

M r— r·» <t ~ UN l*N Ο ο o __ g1

CM O CM -H

CM Ή UN On C

CM (*N O CM Γ'- M MO -U

O « CM UN NO OO CM Ό

i—I Γ~~ Γ"- ~ - S

UN f*N O O O M f-1 ________Q.

CO

CM Ο Ό -si" ‘—I NO ^ ON CM KN (N Γ- O > 'T1

on - On ^ NO 00· <D

m r~ <r O» UN OOO ^

CM UN

<f m r~ t) UN ΪΛ ΓΜ CM Γ- O > 2 3 4 5 00 - CM MT NO OO > :— 1— -îJ- - ~ UN KN OOO ^

CM

-.-=· <f M ' ; O UN On CM P"- i

Γ-. - CO ΓΛ NO O I I

CD UN -cj· * ·· _ UN KN Ο Ο Γ

_ CM O CM (H I

M M NO ON Ol _| <f UN 0\ CM Γ·' O MO +J j LU no' ' - 00 ΓΛ M3 O O CM -f | CD r-i UN <t ~ ~ “ m < UN OOO M Cü| " i

CM LA MD

c—I *—I CO .H I

CQ U"\ Γ"-* CM Γ- o CM2 t_r\ * CD <3~ vû O Q CM W 1

IA <J- ~ ~ ~ -N Ξ I

UN PN OOO _o_ ® i

CM (A CM -4"1 J

<t <-h on ω Γ-» JA Γ*'» CM Γ--0 r-iO ^ <r - CM <t no OO CM ® Γ- Γ-~ <T - Λ ^ tA tA σ ο Ο Ή ω

CM r-ί VO

.—i «—! r— co Γ^ΟνΉ CM Γ--Ο CM "Z. z

tA ·» On υΛ \0 OO CM

O CTn <t - *

νβ JA O O O O

CM CM CM

<—I vO Ov ^

VÛGOOv CM Γ-* O «HO

CM *n Γ** ΓΑ MD O O CM jp OV ΓΑ <#· ~ ^ ^ ~ VÛ LA 0-00 *“ί ~ - g, îf M Jj

r-' pn cm r-' -F

m - cm -3- no o 1 1 ” r^· c— <t °

UN PN OO

•H

CT Q) ® 2 1 o] oco ci ·η o > ο i ε 3 Ό QJ *\ R 0 ·Η 0 4-> f-lf-tC-HO-PCO) ® 4 Q) 4J Η rH C 4J ^ I <4- Ό « Τ3 I Ο 0'H4JH^I‘H4JÊ ^ • £ C0 £ U-CD ECOO C 3 R CD R E It-C-HOCOCHJ ·**

R οε C0 τ4 R £= ftJrHCO Ο 03 3«ΡΗ 4J*D£DC-PE " J

,C «Η oCQ Qj R ¢0 ocO 0 R CD *Ό (fl RO Ή (0 "N 4-> 83 “□ R D-*H OoCO 0 O.

, : 4-1 ¢-1 rH J* φ > U 1-i £ CΠ C \ OC £0 O-PrM ^ W CD O QR.-MO

10 ÏO CO >s 4-> CU R CO R -C CO « -R CO ^ rH0O C·—I U- f-4 R R CO

5 R CO Û- 0^·Η O **M 4-1 E C04J« to CJ E -ho CL U- *H *·

; ω ZC TO R h- ε LuCOR ü. U (D Z ZWE CJCOOi Q_4-i CO -H -PU- OJ CO R O

DK 156961 B

15 '"“T " ps co Os r~ ·· „

p. CO PS - SD

PS SD O r-t O OS ^ PS - CO CM SO - CM so p-H <H '—* —1 Q___

PS

. - ~ SOT ~ OS “ "f" r- ps - *· f'S - ^ ps ps r- so Ο os Ό

CM », CO p-H OS p CM SO

pH P-I -H ή α — p^ rH r~ os r- pp PS - - ps *· ^ PS ps p- Os co os so

pH p CO pH 05 - CM SO

i—J (Ή PH P—t CO

__ — CO so Os t"-

p- t»S - - PS - SD

PS οο o p-H co OS SO

□ p O CM Ό - CM 50

pH r-H pH Ή O

PS

PS vt 05 Γ- ' p. ,—1 p p PS pp os PS i-H CO PS O os ΙΛ

n\ p 00 pH OS - CM VO

pH pH O___

PS

ps os r-

p- P-H PS P OS

ps pH œ ο o os os oo P 00 p-l Ό ·» CSIS0

-P pH r-t O

+J------—----- CO « m ps p- os r- ” P- p-l ~ ε 05 P, PS rH C0 05 O os os OP- p CO pH OS » cmso U. P-H___pH___O____

^ PS

PH Pt Os Γ- p» p-h *- PS p <t

_j PS pHOs-tO OSSO

IjJVÛ p CD Ή OS - CM SO

CD r-H pH C3 --= - -t ps os r— p. P-( p P PS p <t PS P-H OS O O OS so US - 00 *-H so - CM sû

rH p-H__O

PS

OS SO OS r- p- pH - - PS p “· PS pH OS O O OS S0 pt P ajp-HSO" CM so

rH PH O

PS

<t p~ os r- p- i—j p p ps p œ

PS pH Os CO O os SO

PS P CD i—I OS - CM so i—1 p—1 C0

PS

cm so Os r-p

pp PH P P PS p p-H

PS PH Os <t O os SO

CM P COp-HOSp cm so

pH p-H CO

PS

CM CM Os l'-

pP pH p P PS P pH

PS pH Os CO o OS so r-t P OOpHSO - cmso

pH p-H O

( U) σ> os it- os en i en c c co è?

C TO C (U C -H -H I f HH

hh i -pi -u ε -pist; k ό xi x> co-phio- (ü

pHOXCCO pHO «C i-H C 3 OC OS CO E M

u s .c c -u e - a H® ce S λ c ni c c a) ή ch ° c oc fn -h ·τ=« eu oc· -h ch +jch w ω ω co ω ch co co • -no qpph -po. ci ο o J0 u cn\ m- enjo en > -p tn co cp i—i p ta cae a. ch h-> ch <u >-h h >. p c p ‘ιοί p h αΊ-·Η ρω ο ο > χ ε οχο·η od uj cD-H4Jtncap co -p <p ss o- ooz ce οί-ό u-i-h

DK 156961 B

16

Tabel II

Kanrag Iodoverflade- Trykfarve, DBR, porast fra for- açeal, porast, ¾ porast' ml/100 g sag nr. rn /g 1 456 2 495 3 474 4 555 142 154 5 468 142 150 6 435 146 149 7 444 134 140 8 564 140 152 9 434 146 148 10 588 11 516 - - 156 12 450 - - 149 13 477

Sammenligninger er draget mellem de forsag, der udfares sa nær ved hinanden som muligt. F.eks. nâr man sammen-ligner forsag nr. 1 med henholdsvls forsagene 4 og 6 vil det bemærkes, at indfarsel af calciumacetat i forbræn-5 deren.enten muliggar at kanragens overfladeareal forages signifikant eller at produktionshastigheden for en gi-ven kanrBg forages, hvilket kan mâles ved en foragelse af den hastighed med hvilket râmaterialet kan indfares i processen.

10 En sammenligning mellem forsagene 7, 8 og 9 viser samme virkning af calciumacetat-tilsætning, idet tilsætnings-midlet indsprajtes pâ det punkt, hvor râmaterialet kom-mer ind. En sammenligning af forsagene 7 og 8 viser den signifikante foragelse i overfladearealet, der er 15 opnâet ved hjælp af fremgangsmâden ifalge opfindelsen.

Nâr man sammenligner resultaterne fra forsag 9 med re-

DK 156961 E

17 sultaterne fra forsag 7 ses en foraget produktionshas-tighed opnâet ved fremgangsmâden if0lge opfindelsen.

Fors0gene nr. 4 og 5 er sammenlignet for at vise de virkninger, der fâs, nâr man tilsætter lige mængder 5 calciumacehat i forbrænderen eller i reaktoren. En gen- nemgang af resultaterne afslarer le t den tydelige for-skel i overfladearealer. Yderligere resulfcerer forsag nr. 5 med calciumaceta tet sat til reaktoren i det væsent-lige i en procès, der er lig med kontrolforsag nr. 1, 10 hvor der intet calciumacetat er tilsat, bâde med hensyn til overfladeareal og med hensyn til gennemlab. Dette ses ogsâ, nâr man sammenligner forsag nr. 2 og 3, hvor en i det væsentlige lignende calciumacetat er tilsat forbrænderen, forârsager en foraget produktionshastig-15 hed i forhold til tilsætning til reaktoren.

For at bestemme de virkninger, der fâs ved varierende mængder tilsat calciumacetat, kan en sammenligning foretages mellem forsag nr. 1, 11, 8, 4 og 10. Resultatet af en sâdan sammenligning er, at overfladearealet af 20 en konr0g kan forages yderligere, dersom der tilsættes store mængder calciumacetat. Imidlertid bar der ved forbedringer i effektiviteten tages hensyn til omkost-ningerne i hver enkelt situation. Det ses ogsâ ved sammenligning af resultaterne fra forsog nr. 1, 12, 6, 25 9 og 13, at stigende mængde tilsat calciumacetat vil forage produktionshastigheden af en given art kanrag. Imidlertid bar igen her omkostningerne ved den anvendte mængde calciumacetat i hvert tilfælde afvejes i forhold til forbedringer i effektiviteten.

30 Eksemplerne 14 og 15

Falgende to eksempler 14 og 15 er medtaget for at vise, at lignende virkninger opnâs ved fremstilling af kan-

DK 156961 B

18 rag, der har lavere overflade end den, der er angivet i eksemplerne 1-13. I de to forsag nr. 14 og 15 er reak-tionsapparafcuret det samme som det i eksemplerne 1-13 anvendte, bortset fra at overgangszonen har en diameter 5 pâ 160 mm og en længde pâ 221 mm og en anden reaktions- zone. Den anvendte reaktionszone her bestâr af en sektion, der har en diameter pâ 229 mm og en længde pâ 343 mm efterfulgt af en sektion, der har en diameter pâ 343 mm og en længde pâ 2286 mm, der herefter âbner ind i 10 en sektion, der har en diameter pâ 457 mm og en længde pâ 1181 mm og endelig en sektion, der har en diameter pâ 686 mm og en længde pâ 914 mm.

Under udfarslen af forsagene 14 og 15 anvendes et râ-materiale af "Shamrock" olie, der indeholder 8,42 vægt-% 15 hydrogen, 91,2 vægt-% carbon, har et hydrogen/carbon- forhold (H/C) pâ 1,10, et svovlindhold pâ 0,5 vægt-%, et asfaltenindhold pâ 4,8 vægt-%, en API-massefylde ved 288,71 °K pâ 1,6, og en specifik massefylde (ASTM D 287) ved 288,71 °K pâ 1,063, en SSU-viskositet (ASTM 20 D 88) ved 327,59 °K pâ 386,7, en SSU-viskositet ved 372,04 °K pâ 56,5 og en BMCI pâ 117. Den anvendte natur-gas ved forsagene har falgende sammensætning udtrykt som rumfangs-%: N2 - 6,35; C02 - 0,152; - 90,94; C2 - 2,45; C3 - 0,09; iso C4 - 0,018; n - - 0,019.

25 Yderligere skal det bemærkes, at det er nadvendigt at anvende 9,10 standard liter luft for fuldstændig at forbrænde 1 standard liter naturgas. Yderligere detal-jer vil fremgâ af resultaterne angivet i tabel III.

Specielt skal det bemærkes, at indsprajtningen af cal-30 ciumnitrat opstrams i forbrænderen signifikant forager fremstillingen af en given kanrag, hvilket er mâlt ved foragede olieindsprajningshastigheder.

19

DK 15696 1 E

Tabel III

Forsogs nr. 14 15

Forbrændingsluft, standard m3//sec·__0,707__0,707

Calciumnitrat, g-mol/1 râmateriale - 0,0135

Naturgas m^/sec. 0,0415 0,0415 Râmateriale, ml/s 117,8 168,2

Oliedyse nr/starrelse, mm 4 X 1,0414 4 X 1,3208

Olietryk KPa (gage) 1448 1034

Kalium, g/100 liter 1057

Bratkoling, i forhold til olie- indsprojtning, mm 4834 4834

Forudvarmet luft, °K 644 914 % primær forbrænding 188,5 188 % totalforbrænding 40,7 30,3

Forvarmning af râmateriale, °K 505 505

Bratkalingstemperatur, °K 1005 1033

Luft/gas 17,2 17,1

Iodtal, pellets 158 160 DBP, pellets, ml/100 g 112 122

Trykfarve, pellets, % 107,8 109,6

DK 156961 B

20

Eksemplerne 16 - 18

Fors0gene 16, 17 og 18 viser, at fremgangsmâden ifalge opfindelsen ogsâ er værdifuld til fremstilling af kanrag 5 med meget store overfladearealer. Her igen frembringer indsprajtning af calciumchlorid opstrams i apparatu-rets brændersektion enten kanrag med foraget overflade eller giver foraget produktivitet ved processen.

10 Forsagene nr. 16, 17 og 18 blev gennemfart i et reaktions- apparatur med en forbrændingssektion, som anvendt i eksempel 1 - 15. Imidlertid har overgangszonen en dia-meter pâ 135 mm og en lsngde pâ 221 mm, og reaktordelen har en diameter pâ 914 mm og en længde pâ 6706 mm, ef-15 terfulgt af en sektion, der har en diameter pâ 686 mm med en længde pâ 1524 mm og en slutsektion, der har en diameter pâ 457 mm og en længde pâ 1524 mm.

Det i denne forsagsrække anvendte râmateriale er "Sun-20 ray" DX, der er brændstof, der indeholder 8,67 vægt-% hydrogen, 89,8 vægt-% carbon, har et hydrogen/carbon (H/C) forhold pâ 1,15, et svovlindhold pâ 1,4 vægt-%, et asfaltenindhold pâ 3,4 vægt-%, en API-massefylde ved' 288,71 °K pâ 0,0, en specifik massefylde (ASTM D 287) 25 ved 288,71 °K pâ 1,076, en SSU-viskositet (ASTM D 88) ved 327,59 °K pâ 611, en SSU-viskositet ved 372,04 °K pâ 67,9 og en BMCI pâ 122. Naturgassen anvendt ved for-sagene har falgende sammensætning udtrykt som rumfangs-procent: - 8,82; CO2 - 0,04; - 87,28; - 3,57; 30 - 0,21; iso - - 0,02; n - - 0,04; iso - - 0,01; og π - Cj - 0,01. Yderligere resultater findes i tabel IV, af hvilken det fremgâr, at tilsætning af calciumchlorid i forbrændingssektionen muliggar enten en foragelse af overfladen af kanrag med allerede stor 35 overflade eller en foraget produktivitet af kanrag med meget stor overflade.

DK 156961 B

21 _^_ | _ — χ ^ .

CO CO LPi CO r-H <N Ά

ΙΑ LA LA CM

00 LA Γ~- LPi CD O CM

i—| Λ Λ ~ **

LA CT\ no CD CM CD IA LA CD MD CD CD CD

X LA NO Ή Γ" MD CD r-H LA Ή CD

MD CO O r-H CM IA

vj- i—I ON H 1-1

CD CA

00 i—l CM Ή

ΙΛ ΙΛ LA CM

|— LTN '—i UN O CM r- ,—] ·>, rv * ·* Λ λ

iÎMD CM CD NO O IA <t CD X Ά <|- CM

χ NO CD CM MD NO ON ^ Cf lA ON

CM<t MD C00N Ή OCM

CM Ch Ή

CO CD

CO CD r-H CM

L/N . O · lA LA

NO IA LA LA O CD

1 ». ». ·> ^ ~ ^

0n NQ QDOIAO IA CM I I CM LA IA

x>< <r co cm r- no cm ,-h la cd cd

LA-cJ· MD COO Ή CD IA

CM CM r-f ON ιΗ Ή

CO

S

g p p

g (D · 0 O

en ü De; +-> cl 0 CO CL) ο ι—)θ·Η en en co ·η ή en r~l v-' · 'x ” -P ^ 'x ^

0 CO IA -P · P Ή CM

p COE E D- O O 30 en ECO

p Q-oCO Z D CD Ή -PE c

ra isCP .—I CO O COI -HCn-O

4J0 ·> jeEPCniDCiHO

0 \ „ c_ _(_) Cl— · P E CD C-HCOrH

rH-Lcco P-roho cl - . æ -a 0 "x

g χ 3 Q. P- ·- Ë TD PCPiH

. μ en I—I en CCD -rH JDEBCOE

f_j ^-PC COCA ·Η O -P P ΡΡ0 . c 0 0 ·Ρ LM CT -H E ·Ρ CO Ο Ο XI TJ *- p r-ι r-ι c o c c ct-p en γη n co en

c ^ CO CO E •HE*'CO£C.C Ο Ή H

0 ·Η -H P r- T) P CO -H ω -H O p l·- C(_ (L,

0 0 p p CO CD C CO CO >H Ό Ή E & >-H P O

i_| en x 00>r-iaj>cniscQ3 eco0Q_ s -ο -p-pQ.C0PQ-P-i£''-IOÉ’,”< ·Η-Ρ> 0 0 00Ο·ΗΧ)Ο3-Ρ0-ΡθωΡΟΟ- 0 ρ ·Η £ E PP P P -P CO Ή CO1—l*H CL -P TD Q_

n Or-loffloffloCDOOCOP'-IPCOi—I OCO

co ü_ α ο^ΰίθ--Ρϋ_ϋ_ζωοσ)θθ£,?&ζι-ΐο 1 _ _______________«

DK 156961 B

22

Eksemplerne 19 - 23 Næste række forsag nr. 19 - 23 viser virkningen af an-vendelsen af materialer, der indeholder barium og strontium sâvel som calcium. I aile tilfælde forages 5. processens produktivitet hvilket ses ved foragede râ- materialehastigheder. Tilsætningsmaterialet i aile for-sagene i denne sérié indfares opstrams i apparaturets forbrændingssektion.

Det i forsagene 19 - 23 anvendte reaktionsudstyr bestâr 10 af en forbrændingsanordning og overgangssektioner, der er identiske med sektionerne i forsagene 16 - 18. Reaktorsektionen har imidlertid en diameter pâ 229 mm og en længde pâ 1829 mm. Det anvendte râmateriale er "Sunray DX" der er et brændstof, der indeholder 8,67 15 vægt-% hydrogen, 89,8 vægt-% carbon, har et hydrogen/ carbon (H/C) forhold pâ 1,15, et svovlindhold pâ 1,4 vægt-%, et asfaltenindhold pâ 3,4 vægt-%, en API-masse-fylde ved 288,71 °K pâ 0,0, en specifik massefylde ved 288,71 °K pâ 1,076, en SSU-viskositet ved 327,59 °K pâ 20 611, en SSU-viskositet ved 372,04 °K pâ 67,9 og en BMCI pâ 122. Den anvendte naturgas har falgende sammen-sætning udtrykt som rumfangsprocent: ^ - 9,75; CO2 -0,35; - 87,40; C£ - 2,40; C3 - 0,08; iso - - 0,01; og n - - 0,01. Yderligere oplysninger findes i ta- 25 bel V, hvor indsætningsstoffet indsprajtes i brænder-sektion i aile tilfældene.

23

DK 15696 1 E

SO i—I

CO t"· LA

OS O so ia os r> a os es cm CM ~ 1> 2 2

x OOO CO CO SO CO LA CO si1 <31 I

CM ,—| CM SO fA LA rp CM fA

sJ- ,-H l1-. LA SO OsOS <P

i—I Ή

SO

Ο Γ" LA

os a so os |~s CO Os i—I st1

Csl ^ "

(SIX r~~s|· COOCSI CO LA O <± O1 I

CM si1 Csl r~ ΓΑ LA i—i CM fA

si1 rp X LA MO OSOS r-1 rp Ή MO CM Γ" a r— scs ή OS CO SO Ή os o os i—i γλ co r—I 1\ r. 1\ r. r» r.

cm X A' LA COOCSI CD LA O si1 si1

[sj ls CM r-~ fA LA i—i CM fA

<)· rP MO LA so OSOS iH

i—I Ή

SQ <—I

O fs LA

OS O SO

Os I" O OS fA CO

O ·1 "

csj X OCO O O LA CO LA O <J1 fA I

fA lA ' ΓΑ A- fA LA i—I CM fA

si1 i—I X LA MO OSOS i—l

i—I i—I

cm r1s

CM A- LA

os a so o o oo i—i cm os ~ 2

rP X ,-Ι CM fA CM CO SO CO si1 CD fA LA I

CMOS CM SO fA si1 i—I CM fA

sfr-lfALA MO OSOs Ή i—I Ή Λ ( u ao u 2 Q3 ,-s r-H 0 ε m ω ca 0 p E x. ai -h x x <u

H 0 P · ο Ή O -P

ω E en ω p -p 1h CO s— -p CL ~ -P 1 Ή .H «s CO -P P \

0 XI CO E fA O— TO O en <P

P0O.OCO Eco ή -P ccno

p X s^ p rH « O CO -H CE

SOI - CJ-CEP ΌΉΙ 4J .p r.C|_ X 0- 0 PE 0TO CTO en

0 -POC0 LpeOCOO Q-rpajC

0 X 0 \Cp-EOP8j·' •r. ropen x en fA C0X;jop-p

. x -p C 0 C E -H O -P P P-Q CO

• p 0 0 ·Ρ OO 1P ~Z- 1P 0 O O P -P

p c rp r-H c ce cn-p en L(_ p- o 0 c 0 0 E -PE-CXC Cpü 0 .p .p p το p 0 -p ω -p 0 p co

0 0 p p 0 C 0 0 1 I 2 3 fp 0 Εΰ 1 i E

> en x 00> aj>poscscnE0O

s TO -P-P.Q. P O- P .X ·Η X \ ·Η -P ‘H

rp 0 0 00O XO0-P0-P-PPOCJ0

0 p -H E E P PP-P0-P 0CpQ.-p,-l-P

XI C 1—I o0 o0 Ο X O O 0 P H P O 01—1

0 Li_ CD QC ÛC Li_ a Li_Li_Z:nOm_lèSàÇCJO

I— __________

DK 156961 B

24

MD

i—I

i“I

a IA | 1 LA a CM ΙΑ ΙΛ

CM (H O CM CM IA

i—I i—I i—I . '—! i—I

r-

rH

O

CM I I ΓΛ ΙΛ <t CM

CM «H ON CM CM IA

i—1 i-i i—I i—I

1 I | CO LA Γ'- <t CD

H ON CM CM fA

i—1 i—H i—li—1

i—I i—I O

Ο I I CO CM CA CM MD

CM rH O CM CM ΓΆ i—Ei—l r—E i—Ii—!

I I I O LA MD IA IA

CM On CM CM ΓΑ

ι—E iH »H iH

P

CD P

•P CD DI

•H -P \ \ DI

rH Ή Ή CM

iH. O E O Di

,-E \ E O

O rH I ri I—I O

E C Di ι-l \ O

| E CD rH rH

CT- I -P CD E \ _p en ce t-ι i—i

CO 4J P CD o° ·> E

CO CO -P -P CD CD

+J · P CO "H TD'i-P·'

^ P +J p C CD CO CD CD CO

O C'H -P E -H ι—1 rH Q

d_ C -H D H C|_f_irHP

COE C -HO P Dh CD O

> en D E -P IH CD -P Q. a.

s -H D CP CO > CD

i—| CD ü CD -H CD O CD -P O -DC »> CD P i—1 *H P -H P -P "D "D 830.0.

JD CD CO rH CO rH -P -H O O rH CD m

CO Ej_CJOQDO CO rH HH IH QD Q Q

I—

DK 156961E

25

Af disse resultater fremgâr det, at tilsætning af ikke blot calciumholdige, men ogsâ barium- og strontiumholdige materialer til forbrændingssektionen i en trinvis metode til fremstilling af kenreg, giver de enskede resultater.

5 10 15 20 25 30 35

Claims

1. Tretrinsfremgangsmâde til fremstilling af ovnkanrag, ved hvilken et brændstof og en oxidant omsættes i en farste zone under dannelse af en stram af varm primær 5 forbrændingsgas, der har tilstrækkelig energi til at omdanne et kanrag dannende flydende carbonhydridudgangs-materiale til kanrag, hvorefter det flydende carbonhy-dridudgangsmateriale, i en anden zone, i form af et antal sammenhængende strâler, sprajtes perifert ind 10 i strammen af gasformige forbrændingsprodukter i det væsentlige pâ tværs af denne og under tilstrækkeligt tryk til at opnâ den gennemtrængningsgrad, der er nadven-dig til grundig forskydning og blanding af udgangsma-terialet, hvorpâ udgangsmaterialet nedbrydes og omdannes 15 til kanrag i en tredie zone, reaktionszonen, hvorefter den carbondannende reaktion afsluttes ved bratkaling, og den fremstillede kanrag afkales, fraskilles og udtages, kendetegnet ved, at man indfarer en sanderde-lelig forbindelse af calcium, barium eller strontium 20 i strammen af den primære forbrændingsgas pâ et sted, der set i gassens stramningsretning ikke ligger efter det sted, hvor udgangsmaterialet indsprajtes, altsâ inden reaktionszonen.

2. Fremgangsmâde ifalge krav 1, kendetegnet 25 ved, at den indfarte mængde af den sanderdelelige forbin delse er fra 0,0026 til ca. 0,0264 g-mol pr. liter ud-gangsmateriale.

3. Fremgangsmâde ifalge krav 1, kendetegnet ved, at den sanderdelelige forbindelse indfares i for- 30 brændingsgassen, far udgangsmaterialet indsprajtes i denne. DK 156961 E

4. Fremgangsmâde if0lge krav 1, k e..n detegnet ved, at den S0nderdelelige forbindelse indf0res pâ det sted, hvor udgangsmaterialet indsprejtes.

5. Fremgangsmâde ifolge krav 1, kendetegnet 5 ved, at den senderdelelige forbindelse er calciumholdig.

6. Fremgangsmâde ifelge krav 1, kendetegnet ved, at den senderdelelige forbindelse er calciumacetat.

7. Fremgangsmâde ifelge krav 1, kendetegnet ved, at den sonderdelelige forbindelse er calciumnitrat.

8. Fremgangsmâde ifelge krav 1, kendetegnet ved, at den sanderdelelige forbindelse er calciumchlorid.

9. Fremgangsmâde ifolge krav 1, kendetegnet ved, at den senderdelelige forbindelse er bariumacetat.

10. Fremgangsmâde ifolge krav 1, kendetegnet 15 ved, at den sonderdelelige forbindelse er strontiumni- trat.