DK160606B - Trykvaerk - Google Patents

Description

DK 160606 B

Opfindelsen angår et trykværk med et antal på en fælles akse drejeligt lejrede indstillingshjul, der står i drivende forbindelse med endeløse trykbånd, som på ydersiden af et langsgående område har tryktyper og på ydersiden af et andet langs-5 gående område har indikatortyper, og som er ført omkring indstillingshjulene og en med afstand til disse anbragt vendekant, og som kan indstilling ved drejning af indstillingshjulene, idet trykbåndene på indersiden af det andet langsgående område er forsynet med tænder, der indgriber i modsvarende udtagninger i indstillingshjulene, og hvor en indstillingsaksel med en betjeningsknap kan bringes i drivende forbindelse med ethvert af indstillingshjulene, og hvor der til begrænsning af indstillingshjulenes drejningsvinkel benyttes indstillingsdele, der i den aktuelle indstillingsretning for trykbåndene har anlægs-15 skuldre, som befinder sig i bevægelsesbanen for den forrest liggende tand.

Et sådant trykværk er beskrevet i tysk patentansøgning nr.

P 34 06 762.0. Ved benyttelse af trykværket bliver hver af 20 de tryktyper, der befinder sig i en bestemt trykposition inden trykningen indfarvet, hvorefter de bringes i kontakt med det medium, hvorpå der skal trykkes. Indikatortyperne er på båndene anbragt således i forhold til tryktyperne, at der for enhver tryktype, der befinder sig i trykpositionen, er anbragt en 25 tilsvarende indikatortype i en indikatorposition, som er synlig for betjeningspersonen, således at denne kan registrere, hvilket tegn der befinder sig i trykpositionen, og hvormed der kan trykkes. Af hensyn til aflæseligheden er indikatortyperne normalt anbragt på en hvid baggrund. Hvis indstillingshjulene 30 ved hjælp af indstillingsaksen kunne drejes vilkårligt langt frem, kunne indikatortyperne ved en fejltagelse komme ind i trykpositionen og blive indsværtet med trykfarve. Herved kunne indikatortypernes lyse baggrund blive indsværtet, hvorved indikatortyperne ikke længere let kunne aflæses. De i trykværket 35 ifølge opfindelsen anbragte anlægsskuldre forhindrer sammen med de i omdrejningsretningen til enhver tid værende forreste tænder, at indikatortyperne ved en fejltagelse bliver sværtet, idet indstillingshjulenes drejningsvinkel begrænses således, 2

DK 160606 B

« ! at indikatortyperne ikke kan komme frem i trykpositionen.

For ved trykværket ifølge tysk patentansøgning nr. P 34 06 762.0 at trykbåndene ved en voldsom drejning af indstillingshjulene 5 ikke kan drejes så meget, at den i indstillingsretningen forre- j ste tand bliver ført forbi anlægsskulderen, og indikatortyperne ! uønsket kommer ind i trykpositionen, er den på indstillings- i akselen anbragte betjeningsknop forbundet med indstillingsakselen ved hjælp af en friktionskobling. Denne friktionskobling 10 er således dimensioneret, at den skrider, dvs. at der ikke længere kan overføres et drejningsmoment til indstillingsakselen, når den i indstillingsretningen forreste tand får anlæg mod den tilhørende anlægsskulder. Dimensioneringen af friktionskoblingen er et kritisk punkt. På den ene side må 15 betjeningsknoppen sidde så fast på indstillingsakselen, at den under ingen omstændigheder skrider for tidligt, dvs. at en normal drejning af båndene for at opnå den ønskede indstilling ikke længere er mulig. På den anden side må grebet i friktionskoblingen være så let, at den med sikkerhed skrider, 20 inden den i indstillingsretningen forreste tand løber over anlægsskuldrene, hvilket betyder, at friktionskoblingen ikke må skride for sent. Disse modstridende krav nødvendiggør et kompromis, hvilket medfører toleranceproblemer ved dimensioneringen af friktionskoblingen. Ved det beskrevne trykværk 25 er friktionskoblingen udformet ved, at betjeningsknappen er fremstillet af et elastisk deformerbart materiale, og at indstillingsakselen er anbragt i en aksial boring i betjeningsknoppen. Den indre diameter af betjeningsknappen er, når sidstnævnte er fjernet fra indstillingsakselen, mindre end den 30 ydre diameter end den del af indstillingsakselen, som skal skydes ind i boringen. Herved opstår der toleranceproblemer, især med at overholde tolerancen på den indre diameter af betjeningsknoppens boring.

35 Formålet med opfindelsen er at anvise et trykværk af den indledningsvis nævnte art, hvor de i forbindelse med anvendelsen af en friktionskobling opstående problemer er elimineret.

3

DK 160606 B

·/

Trykværket ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at anlægsskuldrene er således anbragt, at de grænser umiddelbart op til vendekanten.

5 Anbringelsen af anlægsskuldrene i umiddelbar nærhed af vendekanten bevirker, at den kraft, der er nødvendig for at dreje den i indstillingsretningen forreste tand hen over en anlægsskulder, er væsentligt større end den kraft, der er nødvendig for at dreje tanden forbi en anlægsskulder, der er anbragt længere væk fra vendekanten. På denne måde udgør alene de op til vendekanten grænsende anlægsskuldre tilstrækkelige midler til med stor sikkerhed at begrænse indstillingshjulenes drejningsvinkel. Den mellem betjeningsknoppen og indstillingsakselen bibeholdte friktionskobling kan udformes således, at der skal et væsentligt større drejningsmoment til for at få den til at skride. Herved kan det med sikkerhed udelukkes, at friktionskoblingen på grund af tolerancerne på betjeningsknappens dimensioner begynder at skride for tidligt, og trykbåndene ved gennemførelse af en normal indstillingsoperation 20 ikke længere kan drejes. Anbringelsen af anlægsskuldrene i umiddelbar nærhed af vendekanten giver denne fordelagtige virkning.

Ifølge opfindelsen kan der i det mindste i området ved en 25 anlægsskulder ved trykbåndenes yderside være anbragt en stiver, hvis afstanden fra anlægsskulderen er mindre end i det mindste den i hver af trykbåndenes indstillingsretninger værende forreste tand plus trykbåndenes tykkelse. Herved bliver der i området ved en anlægsskulder dannet en spalte, der er så snæver, at 30 trykbåndet med den på indersiden heraf anbragte tand under ingen omstændigheder kan bevæge sig gennem denne spalte. Herved forhindres, selv ved benyttelsen af et meget stort drejningsmoment, at indikatortyperne kommer frem i trykpositionen og uønsket bliver sværtet.

Endelig kan ifølge opfindelsen højden af den i hver af trykbåndenes indstillingsretninger værende forreste tand være større end den på grund af trykbåndets elasticitet mulige udbøjning 35 4 DK 160606 B j i af trykbåndene i området ved anlægsskuldrene.

På grund af denne dimensionering kan trykbåndet i området ved anlægsskuldrene under ingen omstændigheder blive udvidet 5 så meget, at den op mod anlægsskulderen liggende tand glider hen over anlægsskulderen. Herved forhindres ligeledes med sikkerhed, at trykbåndene bliver drejet for langt.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, 10 hvor fig. 1 viser et trykværk ifølge opfindelsen i et snit efter linien A-A i fig. 2 og 15 fig. 2 samme i et snit efter linien B-B i fig. 1.

Det i fig. 1 viste trykværk 10 omfatter et af to hushalvparter 12 og 14 sammensat trykværkshus, hvori der parallelt ved siden af hinanden er anbragt et antal trykbånd 20, der er ført omkring 20 et indstillingshjul 16 og en vendekant 18. Trykbåndene 20 har på den ene halvdel af deres ydre overflade tryktyper 22 og på den anden halvdel indikatortyper 24. Tryktyperne 22 er således anbragt i forhold til indikatortyperne 24, se fig.

2, at tryktyper 22, som befinder sig nøjagtigt i trykstillingen 25 på vendekanten 18, og indikatortyper 24, som kan ses gennem en på husets overside anbragt rud 26, altid er det samme tal, bogstav eller lignende tegn. Dette betyder, at det gennem ruden 26 på husets overside altid er muligt at se, med hvilke tegn den tryktype 22, der befinder sig neden under vendekanten, 30 vil trykke.

Som det allerede er nævnt, er trykbåndene 20 ført omkring indstillingshjulet 16, som er drejeligt lejret på en cylinderdel 28. Som det ses i fig. 2, er cylinderdelen 28 forsynet 35 med tre slidser 30,32 og 34, som i den i fig. 1 til højre liggende ende af cylinderdelen er åbne. Tre tænder 36,38 og 40, som er anbragt på en indstillingsaksel 42, er ført igennem disse slidser. Indstillingsakselen 42 er lejret aksialt for- V* 5

DK 160606 B

skydeligt i en lejegennemføring 44 i hushalvparten 14. Ved forskydning af indstillingsakselen 42 i aksial retning kan denne aksel, ved at tænderne 36, 38 og 40 indgriber i udtagninger 46 i indstillingshjulenes 16 navområde, bringes i drivende S

forbindelse med disse. I fig. 2 ses, hvorledes tænderne 36,38 og 40 indgriber i et indstillingshjuls 16 udtagninger 46.

På den uden for huset ragende ende af indstillingsakselen 42 er der anbragt en betjeningsknop 48, ved hjælp af hvilken akselen dels kan forskydes aksialt og dels kan drejes. Ved den aksiale forskydning af indstillingsakselen 42 bliver de på denne anbragte tænder 36,38 og 40 først bragt i indgreb med udtagningerne 46 på det indstillingshjul 16, som skal indstilles, dernæst bevæges ved drejning af indstillingsakselen *5 42 det omkring indstillingshjulets ydre omkreds førte trykbånd 20, indtil den ønskede tryktype befinder sig i trykpositionen neden under vendekanten 18. Som tidligere nævnt kan tryktypernes 22 position kontrolleres gennem den oven på huset anbragt rude 26. Med henblik på at opnå en drivende forbindelse mellem 20 trykbåndene 20 og indstillingshjulene 16 er trykbåndene 20 på indersiden forsynet med tænder 50, som indgriber i udtagninger 52 på indstillingshjulenes 16 ydre periferiflader.

For at opnå en nøjagtig placering af tænderne 36,38 og 40 2 5 på fladerne af det indstillingshjul 16, som skal indstilles, benyttes en stopmekanisme, som sikrer, at indstillingsakselen ved dens aksiale forskydning altid på en for betjeningspersonen tydelig registrerbar måde kommer i indgreb i positioner, hvor der er en entydig drivende forbindelse med det indstillingshjul 30 16, som skal indstilles. Denne stopmekanisme omfatter en ud i ét med cylinderdelen 28 tildannet stoparm 54, der rager radialt ind i cylinderdelen og indgriber i en topudtagning 56, som er tildannet i et område af indstillingsakselens 42 ydre periferiflade. For hver af de på cylinderdelen 28 lejrede 3 5 indstillingshjul 16 er der tildannet stopudtagning 56. Når indstillingsakselen 46 - med den i fig. 1 viste placering af enkeltdelene, hvor indstillingsakselen 42 er i indgreb med det længst til venstre liggende indstillingshjul 16 - V» 6

DK 160606 B

bliver forskudt mod højre, således at den f.eks. kommer i indgreb med det næste indstillingshjul 16, må det af stoparmen 54 på indstillingsakselen 42 påtrykte stoptryk overvindes, når stoparmen bliver forskudt opad og ud af den i fig. 1 viste 5 stopudtagning 56; dernæst kan stoparmen falde ned i den næste stopudtagning 56, hvilket nøjagtigt sker, når indstillingsakselen 42 står i indgreb med det andet indstillingshjul 16 fra venstre.

10 Da den opslidsede cylinderdel 28 tjener som lejeaksel for indstillingshjulene 16, må deres lejring og anbringelse i trykværket ofres speciel opmærksomhed. Cylinderdelen 28 må dels af hensyn -til lejringen af omstillingshjulene 16 have en så konstant yderdiameter som mulig og må dels have en nøje 15 defineret indre diameter, således at indstillingsakselen 42 uden at klemme let kan forskydes aksialt. Cylinderdelen 28 er i den ene ende - den ende, der i fig. 1 ligger længst til venstre - anbragt i en cylindrisk udtagning 58. Da slidserne 30,32 og 34 ikke er gennemgående i denne ende af cylinderen 20 28, er det tilstrækkeligt her at lejre cylinderen 28 ved dens ydre overflade. Ved den anden ende - den ende, der i fig.

1 ligger længst til højre - er de tre cylinderdelsegmenter, som dannes på grund af de gennemgående slidser 30,32 og 34, anbragt på et nav 60, som er tildannet ved hushalvparten 14. Navet 25 60 sørger for, at cylinderdelen trods de gennemgående slidser i den tilhørende ende har tilstrækkelig stabilitet til, at indstillingshjulene 16 kan lejres på denne. Navet 60 holder slidserne fra hinanden, således at tænderne 36,38 og 40 uden at klemme let kan bevæges på langs af slidserne.

30

Som det fremgår af fig. 1, forløber indstillingsakselen 42 i det område, som grænser op til betjeningsknoppen 48, igennem en gennemføring 62, som er tildannet i et konisk dæksel 64.

Dette dæksel har blandt andet til formål at tilvejebringe 35 en glat afdækning af trykværkets 10 øvre dele. Dækslet barer også en ramme 27, som omslutter ruden 26, og som er forskydeligt anbragt øverst på huset; princippet for anbringelsen fremgår tydeligt af fig. 2. Når indstillingsakselen 42 bliver 7

DK 160606 B

>* forskudt aksialt, forskydes rammen 27 med ruden 26 tilsvarende, således at den i fig. 1 længst til venstre liggende ende af ruden altid ligger i samme plan som det indstillingshjul 16, hvormed indstillingsakselen 42 er i indgreb, og som derfor 5 kan indstilles. Ved at betragte den venstre ende af ruden 26 ved betjeningspersonen således i enhver af indstillingsakselens aksiale stillinger, hvilke trykbånd der kan bringes ind i den ønskede position.

10 For at sikre, at betjeningspersonen ved drejningen af indstillingshjulene og den hermed forbundne indstilling af trykbåndene altid gennemfører de enkelte indstillingsoperationer således, at en tryktype 22 befinder sig nøjagtigt i trykpositionen på vendekanten 18, benyttes yderligere en stopmekanisme, som 15 gør det lettere for betjeningspersonen at foretage en nøjagtig indstilling. Denne stopmekanisme består af en skruefjeder 66, som forløber parallelt med indstillingsakselens 42 længdeakse, og som er anbragt således ved indstillingshjulenes periferi, at den delvis griber ind i udtagningerne 52 på indstil-20 lingshjulenes 16 periferi, hvilket tydeligt fremgår af fig.

2. For at gøre det muligt at dreje indstillingshjulet 16, selv om skruefjederen 66, som det fremgår af fig. 2, griber ind i indstillingshjulets udtagninger, er skruefjederen 66 anbragt på et elastisk eftergivende mellemlæg 68. Ved drejning 25 af indstillingshjulene 16 kan skruefjederen 66 således undvige ved at blive trykket ind i mellemlægget 68. Betjeningspersonen mærker ved en drejning af indstillingshjulene fra den i fig.

2 viste position til positionen, hvor en tand 70 mellem udtagningerne 52 bliver forskudt hen til skruefjederen 66, først 30 en voksende drejekraft, som dernæst atter aftager, når skruefjederen indgriber i den næste udtagning 52. Betjeningspersonen føler således tydeligt kraftmaksimumet og ved, at kun når der er blevet overvundet et kraftmaksimum, vil en tryktype 22 befinde sig nøjagtigt i trykpositionen neden under vende-35 kanten 18.

Som det allerede er blevet nævnt, er der på halvdelen af trykbåndenes 20 periferi i langsgående retning anbragt tryktyper 22 og på den anden halvdel i langsgående anbragt indikator-

DK 160606 B

8 /· typer 24. Ved benyttelsen af trykværket bliver tryktyperne før hver trykoperation indfarvet, hvorefter de indfarvede tryktyper bringes i kontakt med det medium, hvorpå der skal trykkes. Gennem ruden 26 kan det på indikatortyperne 24 aflæses, 5 hvilket tegn, der ved den foreliggende indstilling af trykbåndene vil blive trykt på mediet. Ved brug af trykværket må det undgås, at indikatortyperne 24 ved indstillingen af trykbåndene kommer til at befinde sig neden under vendekanten 18, hvor de kan komme i kontakt med den indfarvningsmekanisme, 10 som benyttes til indfarvning af tryktyperne. Aflæseligheden af indikatortyperne 24 gennem ruden 26 bliver ved den uønskede indfarvning stærkt forringet. Det må også sikres, at trykbåndene 20 kun kan bevæges således, at alle tryktyperne 22, men derimod ingen af de tilhørende indikatortyper 24 kan komme 15 frem til trykpositionen neden under vendekanten 18. En fuldstændig drejning af trykbåndene 20 forhindres ved hjælp af tænder 50, som er anbragt på en del af trykbåndenes 20 indre periferiflade. Disse tænder benyttes også til at drive trykbåndene 20 via indgreb i udtagningerne 46 i indstillingshjulene 2 0 16. Som det fremgår af fig. 2, er huset i området inden for trykbåndene 20 forsynet med en parallelt med trykbåndene 20 forløbende stiver 72, som er anbragt i en sådan afstand fra trykbåndene, at tænderne 50 uhindret kan bevæges langs med denne. Ved den nær ved vendekanten 18 liggende ende har stive-25 ren 72 en anlægsskulder 74, som er således udformet, at den i bevægelsesretningen værende forreste tand over hele sin højde støder mod denne anlægsskulder 74, når tanden når området ved vendekanten 18. Denne anlægsskulder 74 forhindrer, at det område af trykbåndenes 20 ydre periferiflade, som er for-° synet med indikatortyper 24, kommer frem til trykpositionen neden under anlægskanten 18. Det fremgår af fig. 2, at indikatortyperne 24 befinder sig i det område af trykbåndenes 20 ydre periferiflade, hvor tænderne 50 er anbragt på den indre periferiflade. Stiveren 72 og anlægsskulderen 74 begrænser 3 5 trykbåndenes 20 drejning. I fig. 2 begrænses drejningen i urets omløbsretning, og figuren viser yderligere en af de yderstillinger, trykbåndene 20 kan indtage. For at begrænse trykbåndenes 20 drejning i den anden retning - i fig. 2 i retning imod uret - er der i huset anbragt en anden stiver 9

DK 160606 B

76, der ligeledes har en op til vendekanten 18 graensende anlægsskulder 78. Denne anlægsskulder 78 forhindrer en drejning af trykbåndene 20 forbi en yderstilling, som foreligger, når den ved drejning imod urets forreste kant støder mod 5 anlægsskulderen 78.

Da trykbåndene 20 og de på disses inderside anbragte tænder 50 er fremstillet af et deformerbart materiale, kan trykbåndene 20 ved udøvelse af en stor kraft ved drejning af ind- 10 stillingsakselen 42 muligvis ved en deformering af tænderne 50 drejes forbi de på begge sider af vendekanten 18 fastlagte yderstillinger, hvilket har det uønskede resultat, at indikatortyperne kommer i kontakt med trykfarven. For at undgå denne uønskede "overdrejning" forbi anlægsskuldrene 74 og 78, er 15 betjeningsknoppen 48 ikke forbundet med indstillingsakselen 42 ved hjælp af en formlåst, men derimod en kraftlåst forbindelse. Den kraftlåste forbindelse opstår ved, at betjeningsknoppen 48 er anbragt på den ud af huset ragende ende af indstillingsakselen 42 ved hjælp af en prespasning, som er dimen- 20 sioneret således, at det drejningsmoment, som kan overføres fra betjeningsknoppen 48 til indstillingsakselen 42, lige nøjagtigt er stort nok til, at trykbåndene 20 kan indstilles, men at betjeningsknoppen 48 glider på indstillingsakselen 42, så snart det indstillede trykbånd 20 når en af yderstil-25 lingerne, hvor den i indstillingsretningen til enhver tid forreste tand 50 får anlæg mod anlægsskuldrene 74 eller 78.

Den ønskede prespasning tilvejebringes lettest ved, at betjeningsknoppen 48 er fremstillet i et gummielastisk materiale som f.eks. Vulkollan, og at det i betjeningsknoppen 48 tildan-30 nede hul til optagelse af indstillingsakselen er tildannet med en indre diameter, som er mindre end yderdiameteren af den ud af huset ragende ende af indstillingsakselen 42. På grund af materialets elasticitet kan betjeningsknoppen 48 uden videre skubbes ind over indstillingsakselen 42, således 3 5 at den endda også kan trykkes ind over den i fig. 1 viste udvidede akselende 80, som forhindrer, at betjeningsknoppen, efter at den er presset ind på plads, igen glider af akselen. Forbindelsen mellem betjeningsknoppen 48 og indstillingsakselen 10

DK 160606 B

42 fungerer som en friktionskobling, der glider, så snart det til drejning af trykbåndet 20 nødvendige drejningsmoment bliver større end det drejningsmoment, som kan overføres mellem betjeningsknoppen 48 og indstillingsakselen 42. Denne si-® tuation opstår med sikkerhed, når det trykbånd 20, som skal indstilles, er kommet frem til en af yderstillingerne.

Når der i den i fig. 2 viste yderstilling for trykbåndene bliver påført indstillingsakselen 42 et meget stort drejnings-moment, som vil forsøge at dreje trykbåndet 20 forbi den viste yderstilling, kan det, såfremt der ikke benyttes yderligere foranstaltninger ske, at den i indstillingsretningen forreste tand 50 vipper rundt om anlægsskulderen 74, idet anlægsskulderens 74 næse 82 virker som omdrejningspunkt. For at dette *5 kan ske, må trykbåndet 20 i området ved anlægsskulderen 74 udbøjes så meget, at tanden 50 kan glide rundt om næsen 82.

Med henblik på at forhindre dette er højden af tanden 50 ud over tykkelsen af trykbåndet 20 dimensioneret således, at den er større end den på grund af trykbåndets elasticitet 2 0 mulige udbøjning af trykbåndet i området ved anlægsskulderen 74. Det bør bemærkes, at denne mulige udbøjning er meget lille, idet trykbåndene for at opnå en god indstillingspræcision må have en lavest mulig egenselasticitet. Imidlertid kan det ikke undgås, at der ved fremstillingen af trykbåndene opstår 2 5 en vis restelasticitet, således at en vis udbøjning er mulig. Imidlertid kan som beskrevet udbøjningen ikke blive så stor, at trykbåndet "drejes over". Herved er det endog muligt at udelade den mellem betjeningsknoppen 48 og indstillingsakselen 42 anbragte friktionskobling. Dette betyder, at betjenings- o λ knoppen 48 kan være fast forbundet med indstillingsakselen 42. Ved bibeholdelse af friktionskoblingen bliver toleranceproblemerne ved fremstilling af betjeningsknoppen 48 næsten fuldstændig fjernet, idet det grænsedrejningsmoment, ved hvilket der sker en skridning, kan sættes meget højt.

3 5

Som en yderligere sikkerhed mod en uønsket "overdrejning" af trykbåndene er der på hushalvparten 12 anbragt en stiver 84 med en forkant 86, der er anbragt i en sådan afstand fra

Claims (3)

1. Trykværk med et antal på en fælles akse drejeligt lejrede indstillingshjul, der står i drivende forbindelse med endeløse trykbånd, som på ydersiden af et langsgående område har tryktyper og på ydersiden af et andet langs- 2 5 gående område har indikatortyper, og som er ført omkring indstillingshjulene og en med afstand til disse anbragt vendekant, og som kan indstilles ved drejning af indstillingshjulene, idet trykbåndene på indersiden af det andet langsgående område er forsynet med tænder, der indgriber i modsvarende udtagninger 3 0 i indstillingshjulene, og hvor en indstillingsaksel med en betjeningsknop kan bringes i drivende forbindelse med ethvert af indstillingshjulene, og hvor der til begrænsning af indstillingshjulenes drejningsvinkel benyttes anlægsdele, der har anlægsskuldre i bevægelsesbanen for den til enhver tid - set 3 5 _ DK 160606 B i trykbåndenes indstillingsretning - forrest beliggende tand, kendetegnet ved, at anlaegsskuldrene (74,78) er således anbragt, at de grænser umiddelbart op til vendekanten (18). 5

2. Trykværk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i det mindste i området ved en anlægsskulder (74) ved trykbåndenes yderside er anbragt en stiver, hvis afstand fra anlægsskulderen (74) er mindre end højden af i det mindste den i 10 enhver af trykbåndets (20) indstillingsretninger værende forreste tand (50) plus trykbåndets tykkelse.

3. Trykværk ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den i hver af trykbåndets (20) indstillingsretninger værende 15 forreste tand (50) er højere end den på grund af trykbåndets elasticitet mulige udbøjning af trykbåndet (20) i området ved anlægsskuldrene (74,78). 20 25 30 35