DK170498B1

DK170498B1 - Genstand der omfatter et segment, som er elastisk rynkeligt efter fremstillingen

Info

Publication number: DK170498B1
Application number: DK194587A
Authority: DK
Inventors: James Clark Baird; Ii Thurman John Koger; Delmar Ray Muckenfuhs; Milton Daniel Spahni
Original assignee: Procter & Gamble
Priority date: 1986-04-15
Filing date: 1987-04-14
Publication date: 1995-10-02
Also published as: FI871631A7; AU613578B2; KR950000363B1; DK194587A; JPS63112714A; FI95995C; MX171478B; FI871631A0; JPH0814041B2; NZ219980A; CA1286857C; FI95995B; DK194587D0; US4908247A; KR870009667A; AU7150587A; PH25951A

Description

i DK 170498 B1

Den foreliggende opfindelse angår en genstand, der omfatter mindst et segment, som kan rynkes elastisk efter fremstillingen.

Opfindelsen angår en genstand, der omfatter mindst et segment, som kan rynkes elastisk ved mekanisk håndtering af en forudbestemt del 5 af segmentet.

Opfindelsen omhandler endvidere en fremgangsmåde og et apparat til at anbringe et sådant segment på en genstand, medens segmentet befinder sig i en i det væsentlige uspændt tilstand.

Opfindelsen omhandler yderligere et elastisk rynkeligt segment som sådant. Segmentet omfatter fortrinsvis et forstrakt og spændt elastisk organ, som er fastgjort i stationær forbindelse med mindst et afstivende organ. Den derved dannede sammensatte struktur er stærk nok til at modstå sammenbrud i retning parallelt med de trækkræfter, der virker i det forstrakte spændte elastiske organ forud for den meka-15 niske håndtering af den sammensatte struktur.

Opfindelsen omhandler desuden fremgangsmåder og apparater til fremstilling af elastisk rynkelige segmenter, der omfatter en eller flere sådanne sammensatte strukturer.

En beklædningsgenstands pasform på en bærers krop er en af 20 nøgleaspekterne ved tøjdesign. Beklædningspasform er kritisk af flere grunde. For det første er beklædningsgenstande, der passer, æstetisk til fredsti 11 ende for bæreren såvel som for andre. For det andet hindrer tøj, der passer kroppen godt, ikke kropsbevægelser. F.eks. vil tøj, der er for snævert, forhindre at kroppen udfører sine normale 25 muskel udvidel ser og -sammentrækninger og derved volde bæreren ubehag. Tøj, der er for løst, kan hindre kropsbevægelser ved at vikle kroppen ind i beklædningsgenstanden eller ved at antage uønsket omfang. For det tredje opfylder god pasform ofte en fastgørelsesfunktion ved beklædning. F.eks. holder taljebånd bukser oppe, hattebånd holder 30 hatte på, og nogle borter holder ærmer og bukseben på plads. For det fjerde er der en pasformtype, der tætner omgivelserne under tøjet mod udsivning til de ydre omgivelser eller omvendt. Denne funktion er velkendt i vejrfaste beklædningsgenstande såsom regn- og vintertøj og i éngangsbeklædningsgenstande såsom éngangsbleer.

35 Elastikker i mange udformninger bruges ofte til at tilvejebringe en eller flere typer af beklædningspasform. Disse elastikker kan f.eks. omfatte sammensatte materialer såsom dem, der anvendes i undertøjslinninger, og homogene elastiske materialer såsom talje- og benlinninger, der findes i mange éngangsbleer. Der anvendes også 2 DK 170498 B1 lineære og to-dimensionale strækelastikker i tøj. Linninger og elastiske borter betragtes som lineære, hvorimod materialet i trusser er strækkeligt i to dimensioner for at afpasse sig efter kroppens form.

Et almindeligt problem ved elastikker i fabriksfremstillede 5 genstande såsom tøj er at den spændkraft, som elastikken udøver mod kroppen, ikke passer hver enkelt bærer. Dette problem opstår, fordi fabriksfremstillet tøj fremstilles i bestemte størrelsestrin. Medens * elastikspændingen kan være rigtig for en person, der har dimensioner i midten af et vist størrelsestrin, kan spændingen være for løs for en 10 lidt mindre person eller for stor for en noget større person. Hvis spændingen er for lille, kan beklædningsgenstanden hænge løst, og på den anden side kan elastikkerne efterlade røde mærker på huden og forårsage ubehag, hvis spændingen er for stor.

Opnåelse af beklædningspasform ved brug af elastikker giver også 15 problemer for beklædningsfabrikanten. For det første kræver fastgørelsen af elastiske materialer til et beklædningsstykke en ret kompliceret håndtering af materialerne, især når elastikken er i for strakt tilstand. Ofte kræves opspænding til at holde elastikken i en strakt tilstand eller beklædningsstykket i en rynket eller sammen-20 trukket tilstand, mens forbindelsen udføres. Den ekstra håndtering og opspænding kan nedsætte hastigheden af automatiserede produktionslinier. For det andet gælder, at når elastikken er forbundet med beklædningsstykket, og spændingen er udløst, rynker beklædningsstykket i området ved elastikken, hvilket gør beklædningsstykket uhåndterligt, 25 når det enten ledes til det næste trin i fremstillingsprocessen eller til en pakkeoperation.

Forud for udviklingen af de materialer og fremgangsmåder, der er tilvejebragt ved opfindelsen er de med beklædningselastikker forbundne problemer normalt blevet løst på to grundliggende måder. Således er 30 problemet med at opnå den rigtige spænding for den individuelle bærer typisk blevet løst ved at tilvejebringe flere fastgørelsessteder.

Disse tillader elastikken at blive strakt i forskellige grader, når beklædningsstykket fastgøres til kroppen. Et enkelt eksempel på dette er et elastikbælte til benklæder, der omfatter flere fastgøre!ses-35 punkter for bæltespændet. Dette gør det muligt for bæreren at vælge bæltespændingen inden for et bredt område. Et andet eksempel på dette er en éngangsble, der har en elastisk linning og fastgørelsesbånd. I dette tilfælde kan spændingen i linningselastikken reguleres i nogen grad ved den spænding, moderen giver linningselastikken, før 3 DK 170498 B1 fastgørelsesbåndene fæstnes. På denne måde kan der ganske vist opnås en vis grad af spændingstilpasning, men det er alligevel svært for den person, der anbringer bleen, at tilpasse denne spænding præcist, mens babyen spræller. Denne bleelastikspændingsmetode kan også føre til, at 5 båndet bliver fastgjort i en stilling, der afviger fra den ideelle. Hvis f.eks. elastikken udstrækkes meget stærkt for at opnå den ønskede spænding, kan båndfastgørelsesstederne komme til at ligge så langt fra deres ideelle placering, at hele bleen bliver deformeret. Denne deformation kan forårsage ringe pasform i andre områder f.eks. i 10 området ved benlinningerne.

Problemet ved samling af beklædning med rynkeel astikkomponenter, der ikke er spændt, når de anbringes, er typisk blevet løst i hurtiggående fremstillingslinier ved anvendelse af varmekrympelige elastikker. Disse elastikker er konstrueret til at blive fastgjort til 15 beklædningsstykket såsom en éngangsble, mens de er slappe eller under lav spænding. Efter de er fastgjort tilføres varme til elastikken på et sted under eller lige efter fremstillingsprocessen. Efter opvarmning trækker disse elastikker sig sammen og genvinder det meste af deres oprindelige elasticitet.

20 Disse varmekrympelige elastikker fremstilles i mange former.

Nogle er homogene materialer. Disse er typisk termoplasti ske elastomerer, der efter støbningen strækkes for at orientere deres molekylære strukturer. Når de opvarmes efter montagen i bleen, krymper de tilbage, hvorved de taber noget af deres orientering. Andre varmekrympelige 25 elastikker har sammensatte strukturer såsom dem vist i US patent nr. 4.552.795, udstedt den 12. november 1985. De viste strukturer i US patent nr. 4.552.795 omfattes fortrinsvist af forstrakte elastomertråde, der er lamineret mellem to relativt uelastiske filmstrimler med uelastisk termoplastisk polymer. Efter varmetilførslen blødgøres 30 termoplastpolymererne, hvilket tillader elastikorganerne at bevæge sig i forhold til de ydre lag og derved forårsage, at de ydre lag og genstanden til hvilken de er fæstnet sammentrækkes elastisk og rynker. Hvis dette laminat således fastgøres til en del af et beklædningsstykke f.eks. en blelinning, er resultatet efter opvarmning, at 35 beklædningsstykket rynker i forhold til den relative bevægelse mellem elastikorganet og de ydre lag af laminatet.

Selvom mange af problemerne ved fabriksmontagen af elastikmaterialer kan løses ved den beskrevne fremgangsmåde, kan den krævede varmetilførsel til at aktivere sådanne forstrakte spændte elastikker i 4 DK 170498 B1 nogle tilfælde have en uheldig indvirkning på andre komponenter i den genstand, der skal gøres elastisk. Endvidere hjælper sådanne varmeak-tiverende materialer ikke på en rimelig måde i de tilfælde, hvor elastiktilpasningen ønskes foretaget af forbrugeren. Varmeaktivering 5 foretaget af forbrugeren er upraktisk, fordi det kræver en varmekilde, som normalt ikke er tilgængelig for forbrugeren, det er muligvis farligt, og det er svært at kontrollere på en reproducerbar måde uden standardiserede behandlingstilstande og udstyr.

Det er derfor et formål med opfindelsen at tilvejebringe både 10 elastikmaterialer og elastikpåsætningsmetoder, som undgår alle de omtalte problemer. Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe et præfremstillet elastisk beklædningsstykke, der omfatter mekanismer, der sætter personen, der bærer eller anbringer beklædningsstykket, i stand til at tilpasse beklædningsstykkets elastikspænding til at 15 antage præcis den ønskede elastikspænding.

Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe et elastisk beklædningsstykke, der omfatter organer, så forbrugeren kan indstille eller tilpasse spændingen i beklædningsstykket uden at skulle genanbringe låsene, der holder elastikken i dens udstrakte tilstand.

20 Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe en genstand, der kan anbringes på bæreren, mens den ikke er spændt og derefter gøres elastisk.

Det er endnu et formål med opfindelsen at angive en fremgangsmåde og et apparat til samling af en sammensat struktur omfattende en 25 strakt elastik i en genstand, mens den sammensatte struktur er i en tilnærmelsesvis uspændt tilstand og derefter aktivere elasticiteten i genstanden (enten under fremstilling eller af forbrugeren) uden at ødelægge nogle af de andre komponenter af genstanden.

Elastikmaterialerne ifølge den foreliggende opfindelse har 30 sammensatte strukturer. Et simpelt eksempel på udformningen af denne sammensatte struktur kan omfatte et 3-1 åget laminat. For at beskrive denne struktur yderligere, er det lettest at beskrive den udtrykt ved en foretrukken fabrikationsmetode til en bestemt udformning.

*

Det første trin er at udvælge et elastomerbånd som udgangs-55 materiale. Da der er mange mulige forskellige materialer og størrelseskombinationer for dette bånd, antages det for illustrationens skyld, at båndet er 12 mm bredt (0,5 inches) 250 mm langt (10 inches) og 0,12 mm tykt (0,005 inches). Dette bånd kan udgøres af næsten et hvilket som helst elastomermateriale, men syntetisk naturgummi er DK 170498 Bl 5 specielt velegnet i situationer, hvor der kan gå lang tid, før spændingen i elastomeren skal udløses.

Det næste trin er at strække båndet i mindst én retning. F.eks. kan det strækkes til tre gange dets oprindelige længde. Derefter 5 fastspændes båndet fortrinsvis i hver ende for at holde det i dets udstrakte tilstand. Dernæst fastgøres laminatets to afstivende lag til det udstrakte bånd. Disse to afstivende lag kan være af samme sammensætning og udføres fortrinsvis i et relativt stift og sprødt materiale såsom ekstruderet polystyren. De afstivende polystyrenlag kan være 10 relativt tynde, d.v.s. at en tykkelse på 0,025 mm (0,001 inches) er passende for det i eksemplet omhandlede bånd strakt til 3 gange den oprindelige længde. De afstivende lag har fortrinsvis de samme dimensioner som det udstrakte gummi. Disse polystyrenlag placeres på toppen og på bunden af det strakte gummi og danner derved en sandwich. 15 Derefter varmeforsegles disse tre lag sammen under tryk, hvorved der dannes et termisk bundet laminat. Efter laminatet er afkølet, fjernes fastspændingerne fra gummiets ender. Efter fjernelsen af fastspændingerne har pianlaminatstrukturen (bortset fra de dele der har været fastholdt i fastspændingerne) tilnærmelsesvis den samme længde, som 20 det strakte elastikgummi havde, mens det var udstrakt af fastspændingerne forud for lamineringen. Det fremkomne laminat er relativt fleksibelt og kan let håndteres normalt uden at det holdes i spænding. Hele laminatbåndet eller et del udsnit deraf kan fastgøres til enhver genstand, der ønskes gjort elastisk. F.eks. kan enderne af et stykke 25 med en længde på omkring 125 mm (5 inches) fastgøres til de modstående dele i en justerbar hat ved syning, nitning o.s.v.

For at aktivere det elastisk rynkelige segment, der er sammensat som ovenfor beskrevet, skal man blot bevæge en del af stykket manuelt tilstrækkeligt til at delaminere eller bryde og delaminere polysty-30 renlagene og forårsage relativ bevægelse mellem de forstrakte og spændte elastiske lag og de afstivende lag. Det ses, at der i den del af segmentet, der håndteres på denne måde, frigøres spænding, og at det elastiske lag tilnærmelsesvist går tilbage til den længde, det havde forud for den oprindelige strækkeoperation, mens de uberørte 35 områder forbliver i en lamineret og tilnærmelsesvis uelastisk til stand, d.v.s. at de bibeholder tilnærmelsesvis den samme længde, som de havde efter færdiggørelsen af lamineringsoperationen. Spændingen i den indstillelige hat kan således tilpasses ved håndtering af hele eller en ønsket del af laminatbåndet.

6 DK 170498 B1

Laminerede elastisk rynkelige materialer som de ovenfor beskrevne kan fastgøres til et beklædningsstykke eller en anden genstand på et hvilket som helst sted, der kræver rynkning eller spænding. Når først det laminerede segment er fastgjort til beklædningsstykket kan be-5 klædningsstykket rynkes elastisk ved håndtering af det laminerede segment. Omfanget af den frembragte rynkning og den heraf følgende spænding vil være proportional med den længde af segmentet, der * aktiveres ved håndtering. Maksimal rynkning opnås, når hele det laminerede segment underkastes en håndtering, der er tilstrækkelig til fuldstændigt at delaminere eller bryde og delaminere det eller de afstivende lag fra det forstrakte elastiklag, så at en relativ bevægelse derimellem frembringes. En håndtering af mindre end hele det laminerede segments længde vil give proportionalt mindre rynkning og som følge deraf mindre spænding i den elastiske genstand.

15 Det vil forstås, at det ved udøvelsen af opfindelsen ikke er nødvendigt, at hele det elastisk rynkelige segment omfatter en laminatsammensat struktur af den beskrevne type. F.eks. kan det elastisk rynkelige segment omfatte en eller flere sådanne isolerede laminatsammensatte strukturer langs dets længde. Udløsning af spænding i 20 enhver af de sammensatte strukturdele af segmentet vil rynke den del af genstanden, til hvilken enderne af segmentet er fastgjort, d.v.s. at spændingsudløsning i en hver del af segmentet vil trække segmentets ender tættere på hinanden.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvis-25 ning til tegningen, hvor:

Figur 1 er en forenklet perspektivisk illustration af et elastisk rynkeligt segment ifølge den foreliggende opfindelse vist forud for spændingsfrigørelsen af det forstrakte, elastiske organ.

Figur 1A er et tværsnit gennem det elastisk rynkelige segment i 30 figur 1 set fra snitlinien 1A-1A i figur 1.

Figur 2 er en forenklet perspektivisk illustration af en alternativ udførelsesform af et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen.

*

Figur 3 er en forenklet perspektivisk illustration af en anden 35 udførelsesform af et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen.

Figur 4 er en forenklet perspektivisk illustration af en alternativ udførelsesform af et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen.

Figur 5 er en forenklet perspektivisk illustration af et elastisk 7 DK 170498 B1 rynkeligt segment af den type, der generelt er vist i figur 1 og 1A, efter de afstivende organer er blevet gennemboret af et skarpt instrument for at frembringe spændingskoncentrationer deri.

Figur 6 er en forenklet perspektivisk illustration af en alter-5 nativ udførelsesform af et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen, hvori de afstivende organer er fastgjort til det spændte, elastiske organ i en flydende tilstand og derefter tørret.

Figur 7 er en alternativ udførelsesform af et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen, hvori et par afstivende organer, der er 10 placeret på hver side af et forstrakt elastisk organ, er fæstnet til hinanden men ikke direkte fæstnet til det forstrakte, elastiske organ ud over ved dettes endepunkter.

Figur 7A er et tværsnit af det elastisk rynkelige segment i figur 7 set langs snitlinien 7A-7A i figur 7.

15 Figur 7B er en forenklet perspektivisk illustration af en alter nativ udførelsesform af et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen, hvori et forstrakt, elastisk organ forhindres i at trække sig sammen i længderetningen, ved at det forstrakte, elastiske organ hindres i at udvide sig i nogen retning vinkelret på retningen af 20 forstrækningen.

Figur 8 er et eksploderet billede af en éngangsble, der omfatter et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen ved hver af dens modsatte 1 inningsområder.

Figur 9 er et foto af en samlet ble af den i figur 8 generelt 25 illustrerede type, der er anbragt omkring en babymodels torso, hvor bleen er vist forud for spændingsudløsningen i de elastisk rynkelige segmenter, som bleen indeholder.

Figur 10 er et foto af den i figur 9 viste ble, og det demonstrerer den mekaniske håndtering af et af de elastisk rynkelige 30 segmenter, der er i bleens linningsdel, for at udløse spændingen i det forstrakte elastiske organ.

Figur 11 er et foto af den i figur 9 og 10 viste ble, efter de elastisk rynkelige segmenter er blevet mekanisk håndteret langs hele deres længde.

35 Figur 12 er et forenklet perspektivisk billede set fra bagstyk kesiden af en alternativ éngangsble, hvori elastisk rynkelige segmenter, der har afskalle!ige, afstivende lag, er monteret på den yderste flade af blebagstykket i bleens linningsdele.

Figur 12A er et forenklet perspektivisk billede set fra 8 DK 170498 B1 bagstykkesiden af en anden alternativ éngangsble, hvori spændingen i de elastisk rynkelige segmenter udløses ved at udfolde de overlappende linningsdele af bleen og derved adskille de afstivende organer fra de spændte elastiske organer.

5 Figur 13 er et delvist eksploderet billede af en ble, der gene relt er lig med den vist i figur 12, men som omfatter et mellem- eller bærelag, til hvilket både de elastisk rynkelige segmenter og de tryk-følsomme klæbebånd er fæstnet.

Figur 14 er et foto af en ble af den i figur 13 generelt viste type, der er anbragt rundt om en babymodels torso, hvor bleen er vist forud for udløsningen af spændingen i de elastisk rynkelige segmenter, der indeholdes i bleen.

Figur 15 er et foto af den i figur 14 generelt viste ble, der demonstrerer, hvordan det afskalle!ige, afstivende organ fjernes fra et af de elastisk rynkelige segmenter, der indeholdes i bleen. Og figur 16 er et billede af den i figur 14 og 15 generelt viste ble, efter de afskallelige afstivende organer er blevet fuldstændigt fjernet fra de elastisk rynkelige segmenter, der indeholdes i bleen.

De elastisk rynkelige, sammensatte strukturer ifølge opfindelsen 20 består typisk af tre materialetyper. Disse er det elastiske materiale, det afstivende materiale og et valgfrit mellem!ægsmateri ale såsom et klæbemiddel, der kan anvendes til at fastgøre det elastiske materiale til det eller de afstivende materialer. Disse tre materialetyper omtales hver for sig i det følgende.

25

Det elastiske materiale

Det elastiske materiale er fortrinsvis et materiale, der kan udstå store reversible belastninger. Elastomerer, der kan strækkes til to eller flere gange deres oprindelige længde og derefter gå tilbage 30 til deres oprindelige længde, når strækkræfterne fjernes, er særligt anvendelige til det formål at danne rynket beklædning. Dog kan elastomerer, der ikke kan strækkes reversibelt så langt, finde anvendelse i nogle sammenhænge. Selv elastomerer, der udviser en grad af irreversibilitet, kan anvendes afhængigt af den aktuelle brug.

35

Elastomerer, der vil opretholde en fast spænding, når de strækkes, og som vil holde i lang tid (måske i et år) foretrækkes særligt i situationer, hvor der kan gå lang tid mellem fremstillingen og brugen af den elastisk rynkelige genstand. Generelt består disse foretrukne materialer af varmehsrdelige gummier såsom syntetiske naturgummier.

9 DK 170498 B1

Elastomerer, der ikke vil opretholde spænding i en lang tidsperiode, vil have mere begrænset anvendelse ved udøvelse af opfindelsen. Deres vigtigste anvendelse vil være i sammenhænge, hvor elastikken skal aktiveres, kort efter at lamineringen af den sammensatte struktur er 5 færdig (såsom aktivering i en fabriksfremstillingslinie) eller i sammenhænge, hvor variabel og begrænset elastisk generhvervelse er acceptabel. Elastomerer, der ikke vil opretholde spænding i længere tidsperioder, består generelt af termoplast såsom ethylenvinylacetat co-polymerer.

10

Det afstivende materiale

Udtrykket "stiv" skal forstås som et relativt udtryk. Det betyder, at de afstivende materialer ikke vil forkortes nok til at tillade de af den strakte elastomer udøvede kræfter at føre den strakte 15 elastomer tilbage til dens oprindelige uspændte længde, eller med andre ord at det er relativt uelastisk sammenlignet med elasticiteten af den elastomere komponent i en given laminatsammensat struktur.

Materialer såsom polystyren, blandinger af polystyren og polyethylen, polyethylen lamineret med papir og surlyn er alle blevet anvendt som 20 en afstivende komponent eksempelvis i elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen. Disse materialer har alle meget forskellige elasticitetskoefficienter, men anvendes de på passende måde (den rigtige tykkelse, relativ materialebredde, elastisk forspænding osv.) kan de alle virke acceptabelt som et afstivende organ i elastisk

OC

rynkelige segmenter ifølge opfindelsen.

Det afstivende organ kan være skørt eller ej. Beslutningen om at vælge et skørt materiale fremfor et sejt materiale afhænger af den ønskede elastiske aktiveringsmetode i det elastisk rynkelige segment. Hvis det er ønskeligt at aktivere elastikken ved at vrikke den sam-mensatte struktur til at forårsage brydninger og delaminationer i det eller de stive lag, så foretrækkes et materiale, der er skørt ved anvendelsestemperaturen. Hvis elastikken derimod aktiveres ved afrivning eller afskrælning af det stive lag fra den sammensatte struktur, da foretrækkes et sejere afstivende materiale.

35 I en yderligere udførelsesform af opfindelsen kan det afstivende organ eller lag være et holdbart materiale, som stål. F.eks. kunne det være en permanent komponent af en maskine, der påsætter den forstrakte og spændte elastik på beklædningsstykket. I dette tilfælde bliver elastikken strakt og klæbet på et permanent stift lag såsom et 10 DK 170498 B1 endeløst fleksibelt stål transportbånd. Det derved dannede laminat, der omfatter stål transportbåndet med det påklæbede forstrakte og spændte, elastiske organ, bringes i kontakt med beklædningsstykket eller en anden genstand, der skal gøres elastisk, hvorved det elastiske organ 5 fastgøres til genstanden. Det permanente afstivende lag bliver slutteligt afrevet og efterlader det forstrakte og spændte, elastiske organ påklæbet genstanden, efterhånden som genstanden bevæges fremefter i produktionslinien. Sådan en fremgangsmåde kan være særlig anvendelig til fastgørelse af strakte elastiske benlinninger til en kontinuerligt vandrende bane af éngangsbleer.

De afstivende organer ifølge opfindelsen kan have mange forskellige materialeudformninger. F.eks. kan det være en flad film, en reliefmønstret flad film, et ikke vævet tekstil, et hult rør, et stift skum, et lærred, et laminat af flere materialer eller et støbt form-15 stykke. Materialerne kan have vidt varierende tykkelser afhængigt af spændingen i det forstrakte, elastiske organ, og de kan endda variere i tykkelse hen over bredden og/eller længden af den sammensatte struktur. Det eller de afstivende organer kan også være en integreret komponent af den genstand, der skal gøres elastisk, i stedet for et 20 uafhængigt element.

Det valgfri mellemlægsmateriale

Anvendelsen af et mellemlægsmateriale til at fastgøre det elastiske organ og de afstivende organer til hinanden er valgfri ved 25 opbygningen af elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen. Som det også vil blive påpeget i efterfølgende afsnit af beskrivelsen, er det ikke altid nødvendigt, at de afstivende organer er fastgjort direkte til det forstrakte, elastiske organ langs deres længde. I de tilfælde, hvor et mellemlægsmateriale benyttes, består dette imidler-30 tid typisk af et klæbemiddel. I denne egenskab tjener det til at binde den forstrakte og spændte elastomer til det afstivende organ. Dette er især værdifuldt, hvor en naturlig varmeforseglingsbinding mellem den forstrakte elastomer og det afstivende lag enten er for stærk eller for svag. I dette tilfælde må klæbemidlet være således udvalgt, at det 35 giver de rigtige bindekræfter og ikke forringer den sammensatte strukturs funktion.

Det valgfrie mellemlægsmateriale kan også omfatte mere end blot et klæbemiddel. Det kan have betydeligt omfang i forhold til den forstrakte elastomer og/eller de afstivende lag. Et sådant eksempel på 11 DK 170498 B1 en sammensat struktur ifølge opfindelsen kunne bestå af et antal forstrakte elastiske tråde løbende parallelt med et antal afstivende tråde, hvor begge materialer er indhyllet i en matrice bestående af et tredie materiale, såsom et skum. I denne udføre!sesfonn må skummet 5 udvise tilstrækkelig klæbe- og mekanisk styrke til at holde den sammensatte struktur sammen under spændingen fra de forstrakte elastiske tråde, men være svagt nok til at bryde sammen sammen med elastomeren, når de afstivende tråde brister. Denne strukturtype kan have speciel anvendelse som en erstatning for holdbare beklædningsel astik-10 ker.

I mange udførelsesformer af opfindelsen er mel!emlægsmaterialer ikke nødvendige. Selv når det valgfrie mellem!ægsmateri ale ikke er til stede, er det imidlertid stadig et krav, at det forstrakte elastiske organ og det afstivende organ fastgøres i forhold til hinanden, 15 således at de danner en sammensat struktur, der er stærk nok til at modstå sammenbrud i en retning parallel med trækkræfterne, som virker i det forstrakte, elastiske organ, forud for den mekaniske håndtering af den sammensatte struktur. Fremgangsmåder til fastgørelse af det forstrakte elastiske organ og det afstivende organ direkte til hinan-20 den uden brug af et mellemlægsmateriale omfatter varmeforsegling, opløsningsmiddel-binding (f.eks. ved at påføre et opløsningsmiddel for et eller begge materialer mellem lagene og så uddrive opløsningsmidlet) , opløsningsudstøbning af det ene lag på det andet og mekanisk sammenlåsning. Bindinger, der tilvejebringes uden det valgfrie mel-25 lemlag, må altså være stærke nok til at holde den forstrakte elastomer i dens fuldt udstrakte tilstand før aktiveringen og svage nok til at brydes ved en hver ønsket aktiveringsform fortrinsvis mekanisk håndtering af den sammensatte struktur.

I en yderligere udførelsesform af opfindelsen behøver det for-strakte, elastiske organ og det afstivende organ ikke at fastgøres til hinanden i hele deres længde. Denne udførelsesform kunne simpelt udtrykt omfatte et rørformet organ og et forstrakt og spændt, elastisk organ, der strækker sig gennem det indre af det rørformede organ og er fastgjort til dette ved sine ender. I denne udførelsesform må det 35 rørformede organ tilvejebringe tilstrækkelig styrke til at modstå trækkræfterne, der virker i det forstrakte, elastiske organ, indtil det tidspunkt, hvor mekanisk håndtering af den sammensatte struktur ødelægger kompressionsmodstanden af det rørformede organ og tillader relativ bevægelse mellem det forstrakte, elastiske organ og det 12 DK 170498 B1 rørformede organ.

I en yderligere udførel sesform af opfindelsen kan et forstrakt, elastisk organ være tæt indesluttet mellem et par polymerstrimler, der er fastgjort til hinanden, og kun ved sine ender enten være direkte 5 fastgjort til strimlerne eller på en anden måde forhindret i at blive trukket ind i den mellem strimlerne dannede tunnel f.eks. ved knytning af knuder på enderne af det strakte, elastiske organ. Sålænge polymerstrimlerne er fastgjort i nært forhold til det forstrakte, elastiske organ, vil den sammensatte struktur modstå sammenbrud som følge 10 af trækkræfter, der virker i den forstrakte elastomer. Ved den mekaniske håndtering af den sammensatte struktur adskilles strimlerne imidlertid fra det forstrakte, elastiske organ, og derved frigøres spændingen i de mekanisk håndterede dele af den sammensatte struktur, og strimlerne i strukturens mekanisk håndterede dele rynkes.

15 I en yderligere udførelsesform af opfindelsen kan et elastisk organ være forstrakt og derefter forhindret i sammentrækning i strækretningen ved at det elastiske organ hindres i at udvide sig i nogen retning vinkelret på forstrækningsretningen. Dette forstås let ved at tænke på det elastiske organ udtrykt ved dets volumen dvs. produktet 20 af dets længde, bredde og højde. Når længden af et elastisk materiale øges ved stræk, reduceres dets højde og/eller bredde generelt i overensstemmelse med Poisson's forhold, således at voluminet forbliver konstant. Ved at hindre højde- og breddedimensionerne af det forlængede, elastiske organ i at udvides, vil længden af det elastiske 25 volumen fastholdes, uden at der kræves langsgående kræfter til at hindre det i at gå tilbage til dets oprindelige længde. Denne udvidelsestilstand vil forblive stabil indtil det tidspunkt, hvor højde-og/eller breddedimensionerne tillades at udvide sig ved at fjerne deres respektive fastholdelsesorganer. I denne udførelsesform af 30 opfindelsen er der ikke behov for en binding mellem det omsluttende fastholdelsesorgan og det strakte, elastiske organ for at holde det elastiske materiale i dets udvidede tilstand, da det omsluttende fastholdelsesorgan udøver en kompressionskraft på det elastiske materiale. Denne kompressionskraft, der virker i en retning vinkelret 33 på den ønskede rynkeretning, er tilstrækkelig til at hindre det elastiske materiale i at udvide sig i en retning vinkelret på den ønskede rynkeretning indtil det tidspunkt, hvor det elastisk rynkelige segment påvirkes eller håndteres mekanisk, dvs. indtil det tidspunkt, hvor det omsluttende fastholdelsesorgan enten fjernes eller i det 13 DK 170498 B1 mindste brydes for at frigøre kompressionskraften. Fjernelse af kompressionskraften genopretter øjeblikkeligt trækkraften i en retning parallelt med længden af det elastiske organ. Som følge heraf trækker det elastiske organ sig sammen i den ønskede rynkeretning så snart det 5 omsluttende fastholdelsesorgan er brudt eller fjernet.

Et yderligere eksempel på et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen omfatter et elastisk organ, der, når det er strakt, har en diskontinuerlig eller ujævn overflade. Den diskontinuerlige overflade kan udgøres af åbninger i et gitterværk eller udgøres af hakker, 1° hulrum, indskårede områder, hævede områder eller en på anden måde tekstureret overflade. Et afstivende organ, der trænger ind i disse åbninger, hakker, hulrum, indskårede områder, eller i hvilket hævede områder på det elastiske organ trænger ind, medens det elastiske organ er i en udstrakt tilstand, kan anvendes til at fastholde det elastiske 15 organ og hindre det i at trække sig sammen, uden at der er behov for klæbebinding af det afstivende organ til det elastiske organ. Fjernelse af det afstivende organ og spændingsfrigørelse i den tilsvarende del af det elastiske organ kan gennemføres ved mekanisk håndtering af det sammensatte organ eller ved at trække det afstivende organ bort, 20 så dette bringes ud af indgreb med åbningerne, hakkerne, hulrummene, de indskårede eller hævede områder i eller på det spændte, elastiske organ.

Fordi der kun er en ringe eller slet ingen klæbebinding mellem det afstivende organ og det strakte, elastiske organ, er den nødven-25 dige kraft til at skabe relativ bevægelse mellem det afstivende organ og det strakte, elastiske organ ret lav. Spænding i det elastiske organ vil blive frigjort, så snart fremspringene eller ujævnhederne på det afstivende organs overflade, som går ind i de modsvarende undersænkede områder i det udvidede, elastiske organ, trækkes tilbage, 30 eller så snart de hævede områder på det udstrakte, elastiske organ trækkes tilbage fra de modsvarende undersænkede områder i det afstivende organ. Det vil forstås, at det afstivende organ og det strakte elastiske organ hver kan have begge ujævnhedstyper, dvs. hævede områder og undersænkede områder. I det sidste tilfælde sker fastgø-33 reisen af det strakte, elastiske organ og det afstivende organ til hinanden først og fremmest ved, at komplementære, hævede områder og undersænkede områder indgriber i hinanden. Uanset den specielle udformning er elastisk rynkelige segmenter af den her omhandlede type særlig velegnede til at aktiveres af brugeren, da de er yderst 14 DK 170498 B1 effektive til at fastholde det elastiske organ i en forstrakt og spændt tilstand gennem hele fabrikationsforløbet, men alligevel kun kræver en meget lille kraft for at aktiveres, dvs. at de er meget forskydningsstærke men meget afskalningssvage. Afskalningskraften kan 5 selvfølgelig om ønsket tilpasses opefter ved at tilvejebringe en bindingsgrad i tillæg til mekanisk indgriben af de ujævne overflader.

Metoder til fremstilling af det elastisk rvnkelioe segment

Der findes et antal processer, der kan anvendes til at fremstille 10 elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen. Uden at være udtømmende skal der i det efterfølgende til illustration beskrives fire almindelige proceskategorier til at fremstille elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen. Disse er: laminering, smeltebelægning, støbning med opløsningsmiddel og mekanisk fastgørelse. Hver af disse 15 processer kan udføres på varierende måder.

Laminering

Laminering af det forstrakte elastomer og et eller flere afstivende organer er en proces, hvorved et i forvejen støbt eller på anden 20 måde oparbejdet materiale klæbes på et andet i forvejen oparbejdet materiale. Fastklæbningen kan opnås ved at opvarme det ene eller begge materialer og holde dem sammen under tryk. Fastklæbningen kan også opnås ved at anbringe et opløsningsmiddel for et af de to materialer mellem materialerne og holde materialerne under tryk, indtil opløs-25 ningsmidlet fordamper. Den kan også opnås ved klæbemiddel-binding, hvor der anvendes et tredje eller et mellemmateriale, dvs. klæbemidlet. Det tredje materiale anbringes fortrinsvis som et lag mellem de materialer, der skal bindes til hinanden. Klæbemidlet danner så en binding mellem de to materialer. Bindingen kan brydes ved et antal 30 forskellige former for mekanisk håndtering omfattende afskalning, brydning, strækning, knusning og så videre.

Smeltebelæqninq

Sammensatte, elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen kan 35 også fremstilles ved at hælde det eller de afstivende lag i smeltet tilstand ud på overfladen af en forstrakt elastomer og derefter nedkøle det, før den forstrakte elastomer frigøres fra spænding. Dette kan gøres ved brug af almindeligt smeltebelægningsudstyr.

15 DK 170498 B1

Støbning med opløsningsmiddel

Ved denne alternative proces bliver den polymer, der skal danne det afstivende lag, opløst i et bæreopløsningsmiddel. Det forstrakte, elastiske organ dyppes derefter i bæreopløsningsmidlet. Den belægning, 5 der forbliver på det forstrakte elastomer, lader man derefter tørre (opløsningsmidlet fordamper), hvorved en afstivende polymerbelægning efterlades. Polymerbelægningen, der dannes ved denne proces, har kun en lille eller slet ingen molekyleorientering, hvilket er et særligt fortrin ved støbeprocessen, hvor der anvendes opløsningsmiddel.

10

Mekanisk fastgørelse

Det forstrakte, elastiske organ og det eller de afstivende organer kan fastgøres til hinanden mekanisk uden klæbebinding direkte mellem det elastiske organ og det eller de afstivende organer. Et eksempel på dette kan være et stift lag støbt med små skarpe pigge på den ene side, som kan trænge gennem det udstrakte, elastiske organ og holde det i dets udstrakte længde. Et andet eksempel kan være en forstrakt elastomer med huller langs dens længde med et par afstivende organer bundet til hinanden gennem hullerne i det forstrakte, elas-tiske organ.

Mulige anvendelser for de elastisk rynke!ige segmenter

Elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen kan anvendes til mange beklædningsstykker og andre genstande, hvor der ønskes en 25 sammentrækning eller rynkning. De kan anvendes til både engangsbe-klædninger og varige beklædninger (i den hensigt at rynke artiklen). Desuden kan de anvendes til engangs- og varige genstande, hvor ela-stikspænding, især brugerjusterbar spænding, ønskes. Den følgende liste angiver illustrative eksempler på sådanne mulige anvendelser: 30 1. Eksempler på enaanasbeklædnina

Fordele a. Engangsbleer Tilvejebringer brugerjuster-

OC

bare talje- og benlinningsspændinger uafhængigt af beklædn i ngs1ukn i ngernes stilling (f.eks. klæbebånd) 16 DK 170498 B1 b. Engangssanitetsartikler: Tilvejebringer den ideelle Hårnet og operationshuer. spænding ved huefastgørelse uden at forårsage røde mærker på huden.

5 c. Engangssanitetsartikler: Tilvejebringer en fastgørel sesmekanisme til uelastiske plastichandsker.

10 2. Eksempler på varia beklædning a) Udlejningstøj (hængtes eller Tilvejebringer justerbar pasknappes på tøjet for hver form af tøj, der bæres af me- ny bruger i stedet for en re end en person (f.eks. en 15 permanent elastik) smoking).

b. Som en fabrikants erstat- Tillader fabrikanten at sy ning for tøjelastikker, eller på anden måde fastgøre der skal anbringes i en de elastisk rynkelige segmen- 20 strakt tilstand. ter, mens de er i en tilnær melsesvis uspændt tilstand.

c. Som en brugeranvendelig Tillader hjemmeskrædderen at erstatning for tøjelastikker, anbringe de elastisk rynkeli- 25 skal fastgøres i en lige segmenter, mens de er i strakt tilstand. en tilnærmelsesvis uspændt tilstand.

3. Eksempler nå ikke-beklædninasoenstande 30 a. Affaldsposelukning. Gør at den åbne ende af en affaldspose kan foldes over affaldsspanden uden spænding og derefter kan gøres elas- 55 tisk og lukkes forud for bortkasteisen.

b. Bilsædeovertræk. Giver en lettere installation af sædeovertræk ved at 17 DK 170498 B1 eliminere nødvendigheden af at kæmpe med elastikker, mens sædeovertrækkene hægtes på plads.

5 c. Engangssengelinned. Giver en lettere installation af hjørner, som først el asti-seres efter, de er ordentlig på plads.

10

Udover anvendelser til rynkning af genstande i en enkelt retning, såsom de ovenfor eksempelvis nævnte anvendelser, er der endnu andre anvendelser for elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen.

F.eks. kan elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen også ^ benyttes til at frigøre elastikkræfter i mere end en enkelt retning, dvs. i to eller flere retninger. Udførelsesformer af den sidstnævnte type anvender lignende udgangsmaterialer som de tidligere beskrevne bortset fra, at det elastiske organ før anbringelsen af det afstivende organ forstrækkes i spænding i to eller flere retninger i stedet for i ^ en. Resultatet er et elastisk rynkeligt segment, der, når det er anbragt på et beklædningsstykke eller en anden genstand, vil sammentrække eller rynke en oprindeligt plan del af artiklen i to eller flere retninger i stedet for kun i en retning som ved de tidligere beskrevne ensrettede eksempler.

25

Foretrukne måder til at fastgøre elastisk rvnkeliae segmenter til en genstand

Til illustration skal der nedenfor angives forskellige måder til at fastgøre elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen til et beklædningsstykke eller andre genstande: 1. Varmebinding a. Med eller uden et klæbemiddel.

35 b. Adskilte bindinger eller sammenhængende binding langs længden af den sammensatte struktur.

2. Ultrasonisk binding a. Med eller uden varmetilførsel.

18 DK 170498 B1 b. Med eller uden klæbemiddel.

c. I adskilte eller afbrudte mønstre.

3. Mekanisk fastgørelse 5 (F.eks. i en rørformet del af beklædningsstykket med ela stikken knyttet ved enderne, ved syning, med hæfteklammer osv.).

4. Ved bruo af klæbemiddel (f.eks. varmsmelte-, koldhærdnings-, trykføl somme og kon-taktklæbemidler) .

Ved valg af en bestemt måde til fastgørelse af det rynkelige segment til beklædningsstykket eller en anden genstand er det i de 15 fleste tilfælde at foretrække at fastgøre det beklædningsstykke eller den genstand, der skal rynkes elastisk, i fast forbindelse med den forstrakte, elastiske komponent i den sammensatte struktur fremfor med det afstivende lag. Arsagen hertil er, at der skal forekomme relative bevægelser mellem det forstrakte, elastiske organ og det afstivende 20 organ, for at den sammensatte struktur kan frigøre spænding i det forstrakte, elastiske organ. I det mest ekstreme tilfælde trækkes det afstivende organ fuldstændigt bort. Derfor er det i mange anvendelser højst ønskeligt at have det forstrakte, elastiske organ fritliggende i nogle af den sammensatte strukturs dele med den hensigt at tilveje-25 bringe punkter eller områder til fastgørelse til det beklædningsstykke eller den anden genstand, der skal elastisk rynkes.

Foretrukne måder til frigørelse af spændingen i det forstrakte og spændte elastiske organ 50 Der er forskellige måder at frigøre spænding på i det forstrakte, elastiske organ i sammensatte strukturer ifølge opfindelsen. Selv om den følgende liste ikke tilsigtes at være udtømmende, fremsættes for illustrationens skyld en bred variation af mulige metoder til frigørelse af spænding: 35 1. Manuel mekanisk håndtering a. Stræk hele den sammensatte struktur, der omfatter det forstrakte, elastiske organ og det eller de afstivende organ(er).

19 DK 170498 B1 b. Stræk en afgrænset del af længden af den sammensatte struktur.

c. Skrup, vrid eller vrik en del af den sammensatte struktur mellem fingrene.

® d. Klem eller knus den sammensatte struktur mellem fin grene (specielt en sammensat struktur, der har et tredimensionelt tværsnit).

f. Træk det afstivende organ af langs længden eller hen over bredden af den sammensattte struktur.

^ i. Træk hele lag af.

ii. Træk en del af laget af.

g. Udfold en del af genstanden, til hvilken både den fritliggende overflade af det elastiske organ og den fritliggende overflade af det afstivende organ har 1 ζ været fæstnet.

Ved sidstnævnte udførelsesform for opfindelsen er der fortrinsvis truffet foranstaltninger til at frigøre det tilbageholdte, elastiske organ uden at fjerne det afstivende organ fra ^ det færdige produkt. Dette kan gennemføres ved at lade det afstivende organ udgøre en permanent del af det færdige produkt.

F.eks. kan den fritliggende elastiske overflade af et elastisk rynkeligt segment af afrivningstypen ifølge opfindelsen være permanent bundet til det produkt, der skal gøres elastisk, og ^ derefter foldes over på produktet, så at den fritliggende over flade af det afstivende organ også bringes i berøring med og bindes til overfladen af det produkt, der skal gøres elastisk. Det færdige produkt kan gøres elastisk ved simpelt hen at udfolde produktet til dets oprindelige stilling, hvorved det afstivende 30 organ og det elastiske organ adskilles fra hinanden langs deres respektive længder. Dette tillader det forstrakte, elastiske organ at gå tilbage til sin oprindelige dimension, hvorved genstanden rynkes elastisk i fastgørelsesområdet, mens det afstivende organ forbliver påklæbet på overfladen af produktet.

35 2. Maskinel mekanisk håndtering a. Alle de anførte manuelle metoder kan automatiseres.

b. Del aminer den sammensatte struktur ved vibrationer såsom ultralyd.

20 DK 170498 B1 c. Før den sammensatte struktur gennem riflede ruller.

d. Aktiver en del af, men ikke hele elastikken, ved maskinel håndtering af kun en del af den sammensatte struktur, således at der efterlades en del af den 5 sammensatte struktur til den endelige bruger eller forbruger til at aktivere manuelt.

* 3. Mekanisk håndtering, hvor der anvendes et bindinasødelæqqende element

Et forbindelsesødelæggende element, såsom en snor, en tråd, en knap osv., kan føjes til den sammensatte struktur med den hensigt at afbryde forbindelsen mellem det forstrakte, elastiske organ og det eller de afstivende organer. F.eks. kunne en eller flere bindingsødelæggende tråde forsegles 15 mellem det elastiske organ og det eller de afstivende organer. Ved oprivning af tråden kan bindingen mellem det forstrakte, elastiske organ og det eller de afstivende organer brydes og derved tillade relativ bevægelse mellem disse og dermed en frigørelse af spænding.

20

Udføre!seseksempi er

Som påpeget tidligere kan talrige fordele, der fås ved at udøve opfindelsen, opnås på varierende måder. De følgende udførelseseksempler ifølge opfindelsen er blot repræsentative: 25

Eksempel I

Fast forsegl inqsudformninq

Den udførelsesformen, der er illustreret i det forenklede perspektiv i figur 1, omfatter tynde filmlag 15, 16, der er kontinuerligt 30 forseglede på hver side af et strakt gummi 20, mens det er under spænding "T", og danner derved en tre-lagdelt, sammensat struktur 10 ifølge opfindelsen.

Gummiet fastholdes under spændingen "T" under fabrikations- processen ved at udspændes mellem et par stationære tappe 25, 30, idet det forstrakte gummis ender vikles rundt om tappene og derefter fæstnes i hver ende ved hjælp af modsat rettede fastspændingskræfter "F", som generelt vist i figur 1.

Material er: 35 21 DK 170498 B1

Gummi (20) - Ful flex 25 mm bred x 0,178 mm tyk (IN2732), som fås fra Fulflex, Inc. Bristol, R.I.

Film (15, 16) - Dow Chemical Trycite T-100 D, der har en tykkelse på 0,038 mm, og som fås fra Dow Chemical, Midland, Michigan.

5

Udstyr:

Vertrod - termisk impulsvarmeforsegler Model 30P/PRS 1500 Watt, som fås fra Vertrod Corp., Brooklyn, N.Y.

Varmeindstilling - 3; Dwell Setting - Max (10) 10 Fastspændingsarmatur - Et 914 mm stykke af vinkelstål med 76 mm lange, 12,7 mm bolte fæstnet nær hver ende (vist som tappene 25 og 30 i figur 1)

Fremgangsmåde: 15 Gummiet 20 blev strakt til to gange dets uspændte længde og opspændt i fastspændingsarmaturet ved brug af 50,8 mm elektriske aligatorklemmer ved hver ende (modsatrettede kræfter "F" i figur 1). Gummiet 20 blev derefter renset ved at lede trykluft mod det fastgjorte gummi, så snavs eller uønsket pulver blev fjernet. 25,4 mm 20 brede strimler af Trycite film blev placeret på begge sider af det strakte og opspændte gummi 20. Mens gummiet 20 blev holdt under spænding "T" frembragt ved sin udspænding i fastspændingsarmaturet, blev denne tre-lagssandwich anbragt i forseglingsstillingen i Ver- trod-impulsvarmeforsegleren. Adskillige forseglinger (5-8) (hver 35 3,18-4,76 mm brede og omkring 762 mm lange) blev fremstillet, indtil hele fladen mellem det strakte gummi 20 og de afstivende filmlag var forseglede. Fastspændingsarmaturet blev derefter fjernet fra Vertrod- impulsvarmeforsegleren, og den forseglede tre-lagdelte, sammensatte struktur 10 blev omhyggeligt løsnet.

30 I den specielle laminatsammensatte konstruktion, der er vist i meget forstørret form i tværsnittet i figur 1A, er fastholdelseskræfterne på begge sider af det udspændte, elastiske organ 20 tilnærmelsesvis ens. Denne konstruktionstype er især god ved fortløbende fremstillingsoperationer, da laminatkompositen 10 er tilnærmelsesvis 33 plan og stabil; den fremtræder som en glat, flad, uelastisk lami nat-film, den udviser tilnærmelsesvis uelastiske egenskaber trods tilstedeværelsen af spændingen "T" i det forstrakte, elastiske organ 20, og den vil forblive i denne tilstand, indtil den aktiveres ved brug af en eller flere af de tidligere beskrevne mekaniske håndteringsmetoder.

22 DK 170498 B1 Når spænding frigøres i det forstrakte, elastiske organ 20 ved mekanisk håndtering af kompositen 10, delaminerer filmlagene 15, 16 fra det forstrakte gummi 20, og relative bevægelser mellem disse tillades. Den sammensatte struktur 10 kan aktiveres i små dele eller 5 langs hele dens længde afhængigt af stedet og graden af mekanisk håndtering.

Den grad af elastisk genvinding, der opnås ved brug af sammensatte strukturer af den i figur 1 og 1A viste type vil afhænge af den initiale forlængelsesgrad af det elastiske organ såvel som af styrken af det eller de afstivende organer. Ved rigtigt valg af materialer og spænding er elastiske genvindingsværdi er på over 400% blevet opnået ved brug af udformninger svarende til den i figur 1 og 1A viste.

Eksempel II

^ Intermitterende forsegl ingsudformnino

Der er mange måder, hvorpå ikke kontinuerligt forseglede udførelsesformer ifølge opfindelsen kan fremstilles. De i forbindelse med eksempel II beskrevne udførelsesformer demonstrerer på simpel måde grundbegrebet.

20

Materialer: (de samme som eksempel I)

Udstvr: (det samme som eksempel I)

Fremgangsmåde: ^ Konstruktionen af den første udførelsesform i eksempel II var den samme som for udførelsesformen i eksempel I frem til varmeforseglingen i Vertrod-impulsvarmeforsegleren. Vertroden blev sat på Heat-4 og Dwell-Max (10). I udførelsesformen i eksempel II blev et centralt beliggende udsnit (omkring 1/3 af det strakte gummi 20's bredde), løbende langs længden af det strakte gummi, dog ikke varmeforseglet til de afstivende organer 15, 16. Der blev kun lavet forseglinger langs de langsgående kanter af det forstrakte gummi 20.

I de fleste henseender opførte den sammensatte struktur af den sidst beskrevne type sig på samme måde som de i forbindelse med eksempel I beskrevne strukturer. De ikke-forseglede udsnit af det forstrakte gummi 20 i udførelsesformerne i eksempel II vil dog ikke blive udsat for de højere temperaturer, der er nødvendige til forsegling, hvorved den termiske degradering, der ellers ville kunne forekomme i den forstrakte elastomer i dette område, reduceres. Hvis man 23 DK 170498 B1 også lader de ikke-forseglede områder være udækkede af de afstivende organer, udgør de fritliggende områder ideelle steder til at fastgøre kompositmaterialet til en genstand eller et beklædningsstykke. En sådan udførelsesform 110 er vist i figur 2, hvor det strakte gummi 20 5 fastholdes af to par afstivende organer 115, 116.

Som vist i figur 3, er det også muligt at forsegle det forstrakte, elastiske organ 20 til afstivende organer 215, 216 ved isolerede steder 217, 219 langs længden af det forstrakte, elastiske organ, mens det elastiske organ er underkastet spændingen "T". Hvis et elastisk 10 rynkeligt segment, der indeholder den således fremstillede sammensatte struktur 210, anbringes på en genstand eller et beklædningsstykke, mens det stadig er holdt under spændingen "T", vil det danne en struktur, der bliver delvist el asti seret, når spændingen frigøres fra segmentets ender. Imidlertid kan den delvist el asti serede genstand 15 blive elastiseret yderligere, dvs. spændingen kan øges, ved mekanisk håndtering af de forseglede dele 217, 219 i kompositen 210, således at den spænding, der er tilbage i de forseglede, isolerede dele af kompositen, frigøres.

20 Eksempel III

Afstivende organ på kun én side

En to-laget udformning af opfindelsen (kun gummi og film på én side) kan fremstilles med passende valg af filmtykkelse og spændingsgrad "T" i det elastiske organ.

25

Materialer;

Gummi (det samme som i eksempel I og II).

Film (den samme filmtype som blev anvendt i eksempel I og II, men med en tykkelse gående fra 0,038 mm til over 0,127 mm på en serie 30 af prøver.

Udstvr:

Vertrod (det samme som i eksempel I).

Fastspændingsarmatur (det samme som i eksempel I).

35

Fremgangsmåde:

Den samme grundlæggende fremgangsmåde, som beskrevet i forbindelse med eksempel I, blev anvendt til konstruktionen af det elastisk rynkelige segment i eksempel III, bortset fra at det forstrakte og 24 DK 170498 B1 spændte gummi 20 kun fik ét afstivende filmlag 315 varmeforseglet på den ene side og således dannede en to-lags komposit 310, som generelt vist i figur 4. Ved den fremstillede prøveserie blev det observeret, at hvis den afstivende film 315 havde en tykkelse i området fra 0,25 5 til 0,50 ran, da var kompos i tprøven 310 tilbøjelig til at krølle sig saranen i en rulle, når den blev løsnet. Men når den afstivende film havde en tykkelse i området fra 0,1 til 0,13 mm, da var komposit-strukturen 310 tilbøjelig til at forblive plan, når den blev løsnet.

Anvendelse af en ensidet konstruktion af den i forbindelse med 10 eksempel III beskrevne type tillader delvis eller fuldstændig forsegling af en genstand eller et beklædningsstykke, der skal elas-tiseres, til den fritliggende side af det forstrakte og spændte elastiske organ 20. En sådan fuldstændig tilgængelighed gør det relativt let at fastgøre den sammensatte struktur 30, mens den er i en *5 tilnærmelsesvis uspændt tilstand, til den genstande eller der beklædningsstykke, der skal el asti seres, på næsten alle ønskede steder ved brug af næsten alle typer af fastgørelsesmåder og/eller typer af fastgøre!sesmønstre.

20 Eksempel IV

Fast forsegl inosudformnina med soændinqskoncen- trerende egenskaber i afstivende organer I nogle tilfælde kan det være ønskeligt, at der kun kræves meget lidt mekanisk håndtering af den sammensatte laminatstruktur til at 25 frigøre spændingen i det forstrakte, elastiske organ. En proces, der kan udføres på sammensatte strukturer ifølge opfindelsen, såsom dem, der er beskrevet i forbindelse med eksempel I, er mekanisk perforering af de afstivende filmlag 15 og 16, så den nødvendige håndtering for at få det forstrakte, elastiske organ 20 til at genvinde sin elasticitet 30 reduceres.

Materialer:

Fast forseglingsudformet, sammensat struktur, som beskrevet i eksempel I og generelt vist i figur 1 og 1A.

35

Udstvr:

Et skarptspidset værktøj -- syl, ridsestift, eller lignende. Et fast blødgummi, mindst 3,17 ran tykt (silicone, naturgummi eller lignende).

25 DK 170498 B1

Fremgangsmåde:

Små frakturområder eller huller 28 kan dannes i afstivende organer 15 og 16 ved at anbringe den flade, forseglede, sammensatte struktur 10 på blødgummiet og stikke små huller i den med den skarpe 5 genstand, som generelt vist i figur 5. Jo flere huller 28, des mindre mekanisk håndtering kræves der for at frigøre spænding i det forstrakte, elastiske organ 20 i den færdige sammensatte struktur 10'. At lave huller 28 med en diameter på 1,58 mm med 3,17 mm centerafstand virker specielt godt.

10 Sådanne efterbehandlingsoperationer kan, om ønsket, udføres som en integreret del af konstruktionsproceduren af elastisk rynkelige segmenter, der kræver mekanisk håndtering for at frigøre spænding i det strakte, elastiske organ. Formålet med en sådan efterbehandling er at svække det eller de afstivende organer og/eller at styre, hvor det 15 eller de afstivende organer brydes under mekanisk håndtering af den sammensatte struktur. Sådanne efterbehandlingsprocesser kan også anvendes til at få specielle områder af det forstrakte, elastiske organ til at blive frigjort først eller til at bliver frigjort ved mindre kraft end andre områder af det elastisk rynkelige segment. Det 20 faktiske brud eller brudmønster i det eller de afstivende organer kan kontrolleres ved formen og/eller placeringen af hullerne 28 (eller andre spændingskoncentrerende udformninger), der dannes ved efterbehandlingsprocessen.

25 Eksempel V

Flydende belægning af et forstrakt oa spændt, elastisk organ De elastisk rynkelige segmenter i eksempel V omfatter hver et forstrakt, elastisk organ 20, der holdes i en låst position i et opspændingssystem, og som derefter belægges med tynde lag 415, 416 af et flydende, afstivende materiale.

Materialer:

Gummi - Fulflex 9411 - 15,8 mm bredt x 0,178 tykt, som fås fra Fulflex Inc. i Bristol, R.I.

35 Afstivende lag - Polystyren, Grade IR2P0, som fås fra Amoco

Chemicals Corp., Naperville, 111. Opløsningsmiddel, dichlor-methan, som fås fra MCB Manufacturing Chemists, Inc., Cincinnati, Ohio, og fyldstof, Transword Correction Fluid (Stock No. TW564), som fås fra Elberon Products, Cincinnati, Ohio.

26 DK 170498 B1

Anvendt udstvr:

Opspændingsarmatur - generelt det samme som det opspændingsarmatur, der anvendes i forbindelse med eksempel I.

5 Fremgangsmåde:

Det afstivende lag blev blandet ved at opløse 50 g af en polystyrenharpiks med 150 ml dichlormethan. Til denne blanding blev der tilsat en flaske hvid rettevæske med fibre og opløsningsmiddel base (omkring 22 g).

10 Det 15,8 mm brede gummi blev derefter udspændt til mindst to gange dets uspændte længde og fæstnet i opspændingsarmaturet under spændingen "T". Et jævnt lag af den ovenfor beskrevne væskeblanding blev påstrøget på begge sider af det forstrakte gummi med en pensel, og opløsningsmidlet blev dampet af og efterlod faste dæklag 415, 416 I5 af styren fyldt med fibre på begge sider af det forstrakte gummi 20.

En dæklagstykkelse på ca. 0,025 mm viste sig tilstrækkelig til at hindre sammentrækning af det forstrakte og spændte, elastiske organ 20 forud for en mekanisk håndtering af den dannede sammensatte struktur 410, der er vist generelt i figur 6.

20

Eksempel VI

Forstrakt, elastisk organ, der har afskalleliat. afstivende organ

Elastisk rynkelige segmenter ifølge opfindelsen kan også fabrikeres således, at spændingsfrigørelse fra det forstrakte, elastiske 25 organ fremkaldes ved at afskalle det afstivende organ. De elastisk rynkelige segmenter i eksempel VI er af denne slags.

Materialer:

Gummi - Fulflex 9411 - 12,7 mm bredt x 0,178 mm tykt (IN2732), 30 som fås fra Fulflex Inc., Bristol, R.I.

Film - 0,1 mm tykt polyethylen, som fås fra Ohio Poly Corp.,

Carrollton, Ohio.

Klæbemiddel - 3M Medical Transfer Adhesive Tape (1524), som fås fra 3M Industrial Products Division, St. Paul, Minnesota.

Udstvr:

Vertrod - Termisk impulsvarmeforseglermodel 24 PCS-1/4, som fås fra Vertrod Corp., Brooklyn, N.Y.

35 27 DK 170498 B1

Fremgangsmåde:

Det elastiske gummiorgan blev afskåret til en længde på ca. 178 mm, gnedet med et stykke tøj for at fjerne alle fremmedlegemer fra dets flader, udspændt til omtrent 2,5 gange dets oprindelige, uspændte 5 længde og fastgjort ved hver ende på Vertrod-impulsvarmeforseglerens varmeflade med afdækningstape. Polyethylenfilmen, der danner det afstivende organ, blev skåret i stykker, der målte omtrent 38,1 mm x 254 mm. Et stykke af polyethylenfilmen blev placeret mellem Vertrod-impulsvarmeforseglerens varmeflade og den udvidede elastomer med dens 10 største side parallelt med dee udspændte elastomers største side. Vertrod-impulsvarmeforseglerens varmekontrol blev sat til 5, induktionstiden til 10 (maks.), og materialerne blev varmeforseglede til hinanden. De delvist forseglede materialer blev derefter flyttet og forseglet igen i det område, der ikke blev forseglet oprindeligt.

I5 Denne procedure blev gentaget, indtil det endelige laminat udviste en ensidet, fast forseglingsform, som generelt er den samme, som den, der er beskrevet i forbindelse med eksempel III, og som er illustreret i figur 4.

Laminatet blev derefter fjernet, Vertrod-impulsvarmeforseglerens 20 varmeindstilling justeret til 10 (maks.), og en ende af laminatet blev anbragt i Vertrod-impulsvarmeforseglerens kæber, således at den største dimension af laminatet var vinkelret på den største dimension af kæbernes forseglingsområde. De sidste 6,35 mm af laminatet blev derefter forseglet igen for at opnå maksimal forseglingsstyrke og 25 derved begrænse spontan del aminering i den ende. Laminatet blev derefter fjernet fra Vertrod-impulsvarmeforsegleren, og dets modsatte ender blev grebet fast mellem tommelfingeren og pegefingeren ved et punkt omkring 19 mm fra enden af segmentet. Den udstående elastik blev grebet og trukket, indtil delaminering af de sidste 19 mm af laminatet 30 indtraf. Uden at ændre Vertrod-impulsvarmeforseglerens indstillinger blev den delaminerede ende af strukturen placeret i vertroden, sådan at dens længde blev orienteret vinkelret på Vertrod-impulsvarmefor-seglerens kæber og derefter forseglet indtil ca. 9,5 mm fra laminatets ende. Derved efterlades en ufæstnet lap af polyethylen med en længde på omtrent 9,5 mm til at gribe om ved senere spændingsfrigørelse i den forstrakte elastomer. På dette tidspunkt var der også et overskud af uspændt gummi tilbage ved hver ende af laminatstrukturen.

For at hindre oprulning af laminatet blev det placeret på en fast flade med elastomersiden opad. Hver ende af elastomeren blev anbragt 28 DK 170498 B1 under en lille spænding og og fastgjort med tape. Polyethylenover-skuddet blev derefter trimmet til omtrent samme bredde som elastomeren. Med laminatet stadig fastgjort med tape blev et klæbemiddel anbragt på det fritliggende forstrakte elastiske organ langs længden 5 af laminatstrukturen, og et engangsblebagstykkeemne, bestående af polyethylen, blev fastgjort til det fritliggende elastiske organ ved det bageste taljested ved hjælp af klæbemidlet. Efter fastgørelsen af det bagstykkeemnet blev de udstående ender af uspændt gummi, der ikke blev fastgjort til bagstykket, trimmet. Denne fremgangsmåde blev 10 gentaget ved det foreste taljested ved brug af en anden identisk laminatprøve.

En engangsble med det førnævnte bagstykke blev derefter fæstnet omkring taljen på en babymodel med egnede fastgørelsesmidler, såsom klæbetape, og taljebåndsspændingen blev derefter justeret ved at ^ trække det afstivende polyethylenorgan af bleens forreste og bageste taljebåndsdele. Jo mere afstivende materiale der blev fjernet, des større blev spændingen i bletaljebåndet.

Eksempel VI A

Forstrakt, elastisk organ, der har et afstivende organ fæstnet dertil uden brug af klæbemiddel

Eksempel VI A er nogenlunde lig med eksempel VI i dets aktiveringsmetode, men konstruktionen af udføre!sesformen i eksempel VI A er forenklet ved, at den ikke afhænger af en klæbebinding mellem det 25 afstivende organ og det elastiske organ.

Materialer:

Gummi - nr. 4141 Soft-Stretch Elastic, som fås fra Risdon,

Spartanburg, SC.

Film - nr. 6763 Pet-G[glycolmodificeret (poly) ethylenterephta- lat] , som fås fra Eastman Chemical Products, Kingsport, TN.

Udstvr:

Vertrod - Termisk impulsforseglermodel 24" LAB-SP, som fås fra 35 Vertrod Corporation, Brooklyn, N.Y.

Fremgangsmåde:

Gummiet blev strakt til to gange dets oprindelige, uspændte længde og opspændt i fastspændingsarmaturet på den måde, der er DK 170498 B1 Z9 generelt beskrevet i forbindelse med udførelsesformen i eksempel I. En strimmel af PET-G-film, der målte omtrent 17,8 mm i bredden og 305 mm i længden, blev anbragt på Vertrod-impulsvarmeforseglerens nederste forseglerkæbe. Det strakte, opspændte gummi blev lagt over filmen.

5 Vertrod-impulsvarmeforsegleren, der var forsynet med en vandkølet varmestang, som havde en bredde på omtrent 19 mm, blev anbragt på kompositen ved et manometertryk på omtrent 207 kPa i en periode på omkring 3,5 sek med en opvarmningsstrøm på 80 ampere.

I udførelsesformen i eksempel VI A blev PET-G-filmen kun opvarmet 10 til en temperatur, som tillader delvis flydning af filmen ind i tomrummene, der findes mellem de fibre, som udgør det blødstrakte ela-stikmateriale. Sikkerhed for at den grundlæggende fastgørelsesmekanisme, der bruges i denne udførelse, er en mekanisk indgriben af PET-G-filmen i tomrummene i det blødstrakte elastikmateriale, kunne I5 konstateres ved at undersøge det afstivende organ, efter det endelige, elastisk rynkelige segment var aktiveret ved at fjerne det afstivende organ. Omhyggeligt eftersyn af det afstivende organs overflade afslørede et præget mønster, som næsten var eksakt komplementær til det blødstrakte elastikmateriales overflade. Der var derimod ingen tegn på 20 synlig sammensmeltningsbinding af de to materialer, efter adskillelsen var blevet udført, dvs der var ingen individuelle fibre, der hængte fast på det afstivende organ efter dets adskillelse fra det spændte, blødstrakte elastikmateriale.

25 Eksempel VII

Afstivende organer, der fæstnes til hinanden men ikke til det forstrakte, elastiske organ Den tre-lagede, sammensatte laminatstruktur i eksempel VII kan fremstilles ved, at et par afstivende organer fæstnes til hinanden men 30 ikke til det forstrakte, elastiske organ. Enderne af det forstrakte, elastiske organ kan enten fæstnes til enderne af de afstivende organer, eller de kan på anden måde forhindres i at trække sig tilbage i den tunnel, der dannes af de afstivende organer, som f.eks. ved at der bindes knuder i enderne af den strakte elastomer.

35

Materialer:

Gummi (20) - Ful flex 9411 - 4,76 mm bredt x 0,1 mm tykt x 150 mm langt, som fås fra Ful flex Inc., Bristol, R.I.

Afstivende organer (615, 616) - 0,075 mm tykke.

30 DK 170498 B1

Polystyren 25,4 mm bredt x 202 mm langt ekstruderet af Amoco IR2P0 polystyren, som fås fra Amoco Chemicals Corp., Naperville, 111.

5 Fremgangsmåde:

Gummiet 20 blev strakt til 3 gange dets oprindelige, uspændte længde. Et lag 615, 616 af 0,076 mm polystyren med en bredde på 25,4 mm og en længde på 202 mm blev anbragt på hver af det forstrakte gummis overflader. De to polystyrenlag blev varmeforseglet til hinan-den i det 6,35 mm brede område, der ligger ved kanterne af det strakte gummi, så der ikke forekom forsegling mellem polystyrenlagene og det strakte gummi langs det meste af kompositen 310's længde. Efter det strakte gummi 20 var blevet indhyllet mellem polystyrenarkene, som generelt vist i figur 7 og 7A, blev det forstrakte gummi 20 varmefor-15 seglet til de omsluttende polystyrenark 615, 616 ved hver ende af disse, for at forhindre tilbagetrækning af det forstrakte gummi i den tunnel, der dannedes mellem de forseglede ark. De afstivende polystyrenorganer 615, 616 blev derefter trimmet til at gå 6,35 mm ud over kanterne af det strakte gummi, og de uspændte gummi segmenter, der 2° ragede ud ved enderne af polystyrenarkene, blev trimmet, så der var 25,4 mm uspændt gummi ved hver ende af den fremkomne, sammensatte laminatstruktur 610.

Spændingen i det forstrakte gummi, der indeholdes i den af polystyrenarkene dannede tunnel, frigøres ved mekanisk håndtering af 25 den sammensatte struktur 610 mellem de punkter, hvor den er forseglet til enderne af de afstivende polystyrenorganer 615, 616.

Eksempel VII A

Kontrolleret volumenbearænsende udformning I udførelsesformen 818 i eksempel VII A, som er vist i figur 7B, hvilken udførelsesform er baseret på et kontrolleret vol umenbegrænsende system, kræves ingen varme eller klæbemiddel til hverken at fremstille eller aktivere det elastisk rynkelige segment.

55 Materialer:

Latex laboratorierørslange nr. 203-166, som fås fra Curtin

Matheson Scientific, Houston, TX.

Ekstra svær aluminiumsfolie, som fås fra Reynolds Wrap, Richmond, VA.

Spectape , som fås fra Spectape of the Midwest, Cincinnati, Ohio.

31 DK 170498 B1

Tandtråd, som fås fra Johnson og Johnson Dental Products, East

Windsor, NJ.

Fremgangsmåde: 5 Et stykke latexgummirørslange (element 21 i figur 7B) blev strakt på langs til omtrent 400% af dets slappe længde og opspændt i et holdearmatur, som generelt beskrevet i forbindelse med udførelsesformen i eksempel I. Dette udspændte rør blev stramt indpakket i ekstra svær aluminiumfolie (element 816 i figur 7B). Begge ender af foliet 10 blev omviklet med et lag tape (elementerne 737 i figur 7B) vinkelret på det strakte rørs akse, og et andet stykke tape (element 738 i figur 7B) blev anbragt over hele foliets længde i en retning parallel med rørets akse for at danne et omsluttende tilbageholdelsesorgan. En tynd tråd bestående af et stykke tandtråd (element 909 i figur 7B) blev 15 anbragt uden på røret og under aluminiumsfoliet forud for indpakningen for at lette aktiveringen af det fremkomne, elastisk rynkelige segment.

Udførelsesformen 818 i eksempel VII A blev fjernet fra fastspændingsarmaturet, og latexrøret blev tilladt at gå tilbage til 20 udgangstilstanden i de områder, der ikke var dækket af det af aluminiumsfoliet dannede tilbageholdelsesorgan. (Disse endepunkter vil normalt blive fastgjort til den genstand, som skal rynkes elastisk).

Den del af røret, der blev indpakket stramt i det af aluminiumsfoliet dannede omsluttende tilbageholdelsesorgan, mens det elastiske organ 25 var i en forstrakt tilstand, fastholdtes derimod i en udstrakt tilstand, sålænge røret var forhindret i at ekspandere i en retning vinkelret på rørets akse af det omsluttende aluminiumsfolieorgan, dvs. at det i længderetningen strakte elastiske organ blev fastholdt i en kompressionstilstand vinkelret på den ønskede rynkeretning af det 30 omsluttende, tilbageholdelsesorgan. Restitutionen eller aktiveringen af den i længderetningen strakte del af røret blev udført ved at trække i tråden eller snoren 909, der brød folie/tapestrukturen omfattende det omsluttende tilbageholdelsesorgan, der dækkede det strakte rør. Dette tillod den tilbageholdte del af røret at udvide sig 3^ på tværs, dvs. radialt, såvel som at trække sig sammen til sin oprindelige længde.

Udførelsesformen 818 i eksempel VII A viste klart, at det er muligt at fastholde et forstrakt, elastisk organ i en i længderetningen strakt tilstand ved at benytte et omsluttende 32 DK 170498 B1 tilbageholdelsesorgan, der begrænser dets volumentriske ekspansion i retningerne vinkelret på forstrækningsretningen, uden der er brug for nogen forsegling eller binding direkte mellem det elastiske organ og det omsluttende tilbageholdelsesorgan.

5

Eksempel VIII

Enaanqsble med et elastisk rvnkeliqt segment

Den følgende fremgangsmåde, der skematisk er vist på det eksploderede billede i figur 8, blev anvendt til at konstruere en engangsble 10 750, som demonstrerede muligheden for et brugeraktiveret, elastisk taljebånd:

En timeglasformet engangsblekerne 701, som de brugt i Luvs engangsbleer, fremstillet af The Procter & Gamble Company, Cincinnati, Ohio, blev placeret på et bagstykke 705, der målte omtrent 305 mm x 508 mm og bestod af 0,033 mm tykt polyethylen. Kernen blev holdt på plads ved strimler af dobbeltklæbende tape (ikke vist), såsom 1524 Medical Transfer Adhesive tape, som fås fra 3M Industrial Products Division, Minneapolis, Minn. Den dobbeltklæbende tape (ikke vist) blev også anbragt på bagstykket 705 omtrent 12,5 mm uden for blekernen 20 701's periferi og i området ved bletaljebåndet.

Et 254 mm langt, elastisk rynkeligt segment 710, som det i forbindelse med eksempel VIIX beskrevne, og som har uspændte elastikører 712 i begge dets ender, blev fastgjort til bagstykket 705 nær hver af bleens taljebåndsdele, som vist i figur 8. Bemærk at spændin-25 gen blev holdt i de omsluttede dele af det elastiske organ i hvert segment 710 af et par varmeforseglinger 715 anbragt i de modstående ender af de afstivende organer. Hvert elastisk rynkeligt segment 710 blev fæstnet til den inderste flade af bagstykket 705 med dobbeltklæbende tape ved sine uspændte ender 712, hvor elastikken var fritlig- 30 gende. Et ikke-vævet topstykke 707 bestående af omtrent 0,127 mm tykt polypropylen, som fås fra Scott Paper Company, Philadelphia, PA., blev fastgjort til den fritliggende inderste del af blebagstykket 705 ved brug af det tidligere pålagte medicinal overføringsklæbebånd (ikke vist) for derved at danne en timeglasformet engangsbabyble 750.

35

Afprøvning:

Engangsbabybleen 750 blev sat på en babymodel 760 ved brug af trykfølsomme klæbebåndslapper 735 til at holde bleen på babymodellen, som den ville sidde ved praktisk brug. På billedet i figur 9 er 33 DK 170498 B1 engangsbleen 750 vist pålagt men forud for spændingsfrigørelsen i de forstrakte, elastiske organer, der findes i begge de elastisk rynkelige segmenter 710. Bemærk spændingsmanglen omkring babymodellens talje. Manuel håndtering, som vist i figur 10, blev derefter anvendt 5 til at frigøre spændingen i begge de elastisk rynkelige segmenter 710, der var anbragt i bleens taljebånd. Den ønskede elasticitet, for at opnå god blepasform, var let at styre ved graden og stedet af den mekaniske håndtering. Dette viste, at brugerhåndtering af en genstand, der indeholder et elastisk rynkeligt segment ifølge opfindelsen får 10 genstanden, i dette tilfælde bletaljebåndet, til at blive elastisk rynket, som vist i figur 11.

Eksempel IX

Enaanasble der har afskal 1 el i at afstivende organ 15

Engangsbabybleen i eksempel IX blev fremstillet ved anvendelse af samme konstruktionsteknikker, som dem, der er angivet i forbindelse med bleen i eksempel VIII. De elastisk rynkelige segmenter 710 mellem topstykket 707 og bagstykket 705 i bleudførelsesformen 750 var dog ^ fjernet i bleudførelsesformen 850, der er vist generelt i figur 12. I stedet for de elastisk rynkelige segmenter 710 var et par elastisk rynkelige segmenter 810 fastgjort til den yderste flade af bagstykket 705, hvor en dobbeltklæbende tape igen blev benyttet. De elastisk rynkelige segmenter 810 var konstrueret, som beskrevet i beskrivelsen ^ i eksempel VI. Det forstrakte, elastiske organ 20 i hvert segment 810 blev fastholdt i spænding af et enkelt, afstivende organ 815, fastgjort tilnærmelsesvis langs længden af det forstrakte, elastiske organ ved varmeforsegling. Disse varmeforseglingsbindinger blev forstærket ved punkterne 818 ved at underkaste det forstrakte elastomer 20 og det afstivende organ 815 en anden varmeforseglingsoperation, der var orienteret vinkelret på den første varmeforseglingsoperation for at danne forstærkede varmeforseglingsområder 818 ved enderne af hver sammensat laminatstruktur 810.

^ Afprøvning:

Engangsbabybleen 850 blev sat på en babymodel 760 ved anvendelse af trykfølsomme klæbebåndsstropper 735 til at holde bleen på babymodellen, som den ville sidde ved praktisk brug. Hvert afskalleligt, afstivende organ 815 blev derefter grebet ved dets frie ende 816 og 34 DK 170498 B1 trukket væk fra dets korresponderende forstrakte, elastiske organ 20. Den påkrævede elasticitet for at opnå god blepasform var let at styre ved den grad, i hvilken de afskal 1 elige organer 815 blev trukket af deres respektive, forstrakte, elastiske organer. Når de afskalle!ige 5 lag 815 blev fuldstændig fjernet, blev bletaljebåndet meget elastisk rynket om dets periferi.

Eksempel X

Enoangsble. der har afskalle!iot. afstivende organ 10 anbragt på mellemliggende bærel ag

Engangsbabybleen i eksempel X blev fremstillet ved anvendelse af samme konstruktionsteknikker som dem, der er angivet i forbindelse med bleen i eksempel IX. De elastisk rynkelige segmenter 810 blev dog anbragt på et mellemliggende bærelag 825, der igen var anbragt på den 15 yderste flade af engangsbleens bagstykke 705 ved igen at anvende dobbeltklæbende tape (ikke vist). I udførelsesformen 950 i eksempel X, som er illustreret i det delvist eksploderede billede i figur 13, bestod bærelaget af 0,025 mm tyk polypropylenfilm, der havde en bredde på omtrent 50,8 mm og en længde, som forløb parallelt og sammenfal -20 dende med bleens taljebåndsdele. De elastisk rynkelige segmenter 810 kan fastgøres til de mellemliggende bærelag 825 enten forud for eller efter, at bærelagene er fæstnet til blebagstykket 705.

Trykfølsomme klæbebåndslapper 735 blev også anbragt direkte på den fritliggende flade af det mellemliggende bærelag 825 i umiddelbar 25 nærhed af bleens sidekanter, som generelt vist i figur 13. Når en-gangsbleen 950 anbringes på bærerens krop, fæstnes de fritliggende dele af det trykfølsomme klæbemiddel på båndlapperne 735 til de fritliggende dele af det bærelag 825, der er placeret på bleens modsatte taljebåndsdel.

30 Da alle trækpåvirkninger, for hvilke taljebåndsdelen i bleen 950 udsættes, optages af de indbyrdes forbundne mellembærelag 825, kan man ved at vælge et af mellembærelag 825, der har relativ høj styrke, forhindre beskadigelse af bagstykket 705 eller de øvrige dele af bleen, når den anbringes på bæreren. Endvidere kan andre egenskaber, 35 såsom genfastgørlighed af de trykfølsomme klæbebåndslapper 735, optimeres ved at udvælge et bærelag 825 med en fritliggende flade, som tillader en moder at åbne bleen og efterse for forurening og derefter fæstne tapen igen ved brug af det samme trykfølsomme klæbemiddel på lapperne 735.

35 DK 170498 B1

Afprøvning:

Engangsbabybleen 950 blev anbragt på en babymodel 760 ved anvendelse af trykfølsomme klæbebåndslapper 735 til at holde bleen på babymodellen, som den ville sidde ved praktisk brug. På billedet i 5 figur 14 er engangsbleen 950 vist påsat, men forud for spændings frigørelsen i de forstrakte, elastiske organer, der findes i begge de elastisk rynkelige segmenter 810. Bemærk spændingsmanglen om babymodellens talje. Det afskallelige, afstivende organ 815 blev derefter grebet ved dets frie ende og trukket bort fra det korresponderende, 10 forstrakte, elastiske organ 20, som generelt vist i figur 15. Den påkrævede elasticitet for at opnå god blepasform var let at styre ved det omfang, i hvilket de afskallelige organer 815 blev trukket fri af deres respektive, forstrakte, elastiske organer 20. Når begge afskallelige lag 815 blev fuldstændig fjernet, blev bletaljebåndet kraftigt 15 elastisk rynket, som generelt vist på billedet i figur 16. I det tilfælde, at et afskal1 eligt lag ikke fjernes fuldstændigt, kan de aftrukne dele skæres eller rives af bleen for at bevare et pænt udseende.

20 Eksempel XI

Enoanasble. ved hvilken spændinosfriaørelsen sker ved udfold- ninq af en ombukket del.

Udførelsesformen af engangsbleen i eksempel XI blev fremstillet ved anvendelse af samme konstruktionsteknikker som udførelsesformen i 25 eksempel IX, dog blev der brugt et elastisk rynkeligt segment af den i eksempel VI A beskrevne type, i stedet for det elastisk rynkelige segment 810 i figur 12. Et ekstra lag dobbeltklæbende tape blev lagt på den fritliggende flade af det afstivende organ ved udførelsesformen i eksempel XI.

30 Figur 12A viser en engangsble 855, hvor der anvendes et par identiske elastisk rynkelige segmenter 811A og 81IB i henhold til eksempel XI, der er fastgjort til bleens bagstykke 705. Det elastisk rynkelige segment 811(A) er vist i den uaktiverede eller tilbageholdte tilstand, mens segmentet 811(B) er vist i dets aktiverede eller 35 frigjorte tilstand, dvs. at det afstivende organ 857, der forbliver fastgjort til bagstykket 705, er blevet fuldstændig adskilt fra det spændte, elastiske organ 858, hvilket har bevirket, at bleens taljebånd, til hvilket det er fæstnet, rynkes elastisk.

Den uaktiverede udførelsesform i eksempel XI kan aktiveres ved 36 DK 170498 B1 simpelthen at udfolde den resterende taljebåndsdel af bleen 855 i området 811(A), hvorved segmentets afstivende organ adskilles fra det udspændte, elastiske organ, så at bleen bringes til at rynke på samme måde som vist for segmentet 811(B)'s vedkommende.

5 10 15 20 25 30 35

Claims

37 DK 170498 B1

1. Elastisk rynkeligt segment til fastgørelse på en genstand, der skal rynkes elastisk kendetegnet ved, at segmentet er i 5 stand til at blive elastisk rynket langs mindst en del af sin længde ved mekanisk håndtering af en forudbestemt del deraf, hvor det rynkelige segment omfatter et elastisk organ (20, 858), og hvor den forudbestemte, mekanisk håndterbare del af det rynkelige segment forud for den mekaniske håndtering er fastholdt i en forstrakt og spændt ti 1 -10 stand i den ønskede rynkeretning, det forstrakte og spændte, elastiske organ (20, 858) er fastgjort i fast forhold til mindst et afstivende organ (15, 16, 115, 116, 215, 216, 315, 316, 415, 416, 615, 616, 815, 857) for at danne en sammensat struktur (10, 110, 210, 310, 410, 610, 710, 810, 811), som er stærk nok til at modstå sammenbrud i en retning 15 parallel med trækkræfterne, der virker på nævnte, forstrakte og spændte, elastiske organ forud for den mekaniske håndtering af nævnte, forudbestemte del af nævnte, rynkelige segment, hvor nævnte segment har muligheden for at blive elastisk rynket, efter at nævnte segment er fastgjort til nævnte genstand, ved mekanisk håndtering af nævnte, 20 forudbestemte del af nævnte, rynkelige segment, indtil bevægelse af nævnte, forstrakte og spændte, elastiske organ og nævnte afstivende organ i forhold til hinanden er fremkaldt i området, der omfatter nævnte, sammensatte struktur, den relative bevægelse fremkaldt mellem nævnte, forstrakte og spændte, elastiske organ (20, 858) og nævnte, 25 afstivende organ (15, 16, 115, 116, 215, 216, 315, 415, 416, 615, 616, 815, 857) er tilstrækkelig til at frigøre trækkræfterne i den mekanisk håndterede del af nævnte, sammensatte struktur, hvorved en grad af rynkning i nævnte segment vil opstå i forstrækningsretningen af nævnte, elastiske organ, hvor nævnte rynkegrad af segmentet er propor-30 tionalt med omfanget af den relative bevægelse mellem nævnte, forstrakte og spændte, elastiske organ og nævnte, afstivende organ i området, der omfatter nævnte, sammensatte struktur.

2. Elastisk rynkeligt segment (111) ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det forstrakte og spændte, elastiske organ (858) 35 har i det mindste en ujævn overflade og, at nævnte i det mindste ene afstivende organ (857) også har i det mindste en ujævn overflade, hvilken forstrakte og spændte, elastiske organ (858) og nævnte afstivende organ (857) er orienteret således, at deres respektive ujævne overflader kommer i indgreb med hinanden for at danne den sammensatte 38 DK 170498 B1 struktur (811A), som er stærk nok til at modstå sammenbrud i en retning parallel med trækkræfterne, der virker på nævnte forstrakte og spændte, elastiske organ.

3 Elastisk rynkeligt segment ifølge et af kravene 1 og 2 5 kendetegnet ved, at afstivende organ (315, 815) omfatter et udvideligt materiale, som er skrællet af fra nævnte forstrakte og spændte, elastiske organ (20) for at frigøre spændingerne deri. *

4. Segment ifølge kravene 1-3, kendetegnet ved, at det afstivende organ omfatter et lag af bøjeligt materiale.

5. Segment ifølge krav 4, kendetegnet ved, at laget af bøjeligt materiale består af en polymerfilm.

6. Segment ifølge krav 1 eller et hvilket som helst af kravene 3-5, når det er afhængigt deraf, kendetegnet ved, at det forstrakte og spændte, elastiske organ (20) og det afstivende organ 15 (15, 16, 115, 116, 315, 415, 416, 615, 616, 815)er fastgjort i fast forhold til hinanden ved at være forseglede til hinanden langs længden af den sammensatte struktur.

7. Segment ifølge krav 6, kendetegnet ved, at forseglingen mellem det forstrakte og spændte, elastiske organ (20) og 20 det afstivende organ (15, 16, 115, 116, 315, 415, 416, 615, 616, 815) omfatter en varmeforsegling.

8. Segment ifølge krav 7, kendetegnet ved, at forseglingen mellem det forstrakte og spændte, elastiske organ og det afstivende organ omfatter en klæbeforsegling.

9. Segment ifølge krav 1 eller et hvilket som helst af kravene 6-8, når det er afhængigt deraf, kendetegnet ved, at det afstivende organ (15, 16, 115, 116, 315) omfatter et skørt materiale, som brydes ved mekanisk håndtering af den sammensatte struktur for derved at frigøre spænding i det forstrakte, elastiske organ (20).

10. Segment ifølge krav 9, kendetegnet ved, at det afstivende materiale (415, 416) omfatter en væske, der er blevet tilladt at tørre.

11. Segment ifølge krav 1-10, kendetegnet ved, at mindst en del af det forstrakte og spændte, elastiske organ (20) i det 35 elastisk rynkelige segment er fritliggende til fastgørelse direkte på genstanden.

12. Segment ifølge krav 1-10, kendetegnet ved, at den sammensatte struktur (10, 110, 310, 410, 610, 710, 810, 811), dannet af det forstrakte og spændte, elastiske organ (20, 858) og det afsti-vede organ (15, 16, 115, 116, 415, 416, 615, 616), udstrækker sig 39 DK 170498 B1 langs tilnærmelsesvis hele længden af segmentet.

13. Segment ifølge krav 1-12, kendetegnet ved, at det omfatter et par afstivende organer (15, 16, 115, 116, 215, 216, 415, 416, 615, 616), der er anbragt på det forstrakte og spændte, elastiske 5 organs (20, 858) modstående flader.

14. Segment ifølge krav 13, kendetegnet ved, at de afstivende organer (615, 616) består af et bøjeligt materiale, og at de forsegles til hinanden men ikke til det forstrakte, elastiske organ (20) langs længden af den sammensatte struktur (610), hvor det for- 10 strakte og spændte, elastiske organ (20) bliver forhindret i at trække sig sammen langs længden af de afstivende organer (615, 616) ved fastgørelse ved de modstående ender af de afstivende organer.

15. Segment ifølge krav 14, kendetegnet ved, at fastgørelsen af det forstrakte og spændte, elastiske organ (20) ved de 15 modstående ender af de afstivende organer (615, 616) omfatter en forsegling mellem det elastiske organ (20) og de afstivende organer (615, 616).

16. Segment ifølge krav 15, kendetegnet ved, at en tilnærmelsesvis uspændt del af det elastiske organ (20) forløber ud 20 over de modstående ender af de afstivende organer (615, 616), hvor de tilnærmelsesvist uspændte dele af det elastiske organ (20) er beregnede til fastgørelse direkte på genstanden.

17. Elastisk rynkeligt segment (811) ifølge krav 2 eller hvilket som helst af kravene 3-5 og 11-13, når det er afhængigt deraf, 25 kendetegnet ved, at den ujævne flade på det afstivende organ (857) omfatter et stort antal undersænkede områder og den ujævne flade på det forstrakte og spændte, elastiske organ (858) omfatter et stort antal hævede områder, der rager ind i de undersænkede områder i det afstivende organ (857).

18. Elastisk rynkeligt segment (811) ifølge krav 2 eller hvilket som helst af kravene 3-5 og 11-13, når det er afhængigt deraf, kendetegnet ved, at den ujævne overflade på det afstivende organ (857) omfatter et stort antal hævede områder og den ujævne flade på det forstrakte og spændte, elastiske organ (858) omfatter et stort 35 antal undersænkede områder, der optager de hævede områder i det afstivende organ (857).

19. Elastisk rynkeligt segment (818) til fastgørelse på en genstand, der skal rynkes elastisk ifølge kravene 1-18, kendetegnet ved, at segmentet er i stand til at blive elastisk rynket 40 DK 170498 B1 langs mindst en del af dets længde ved mekanisk påvirkning på en forudbestemt del deraf, hvor det rykkelige segment omfatter et elastisk organ (21), og hvor denne forudbestemte del af det rynkelige segment forud for den mekaniske påvirkning, er fastholdt i en langs-5 gående, udstrakt tilstand i den ønskede rynkeretning, hvor det langsgående, udstrakte, elastiske organ (21) er fastgjort i fast forhold til et omsluttende fastholdelsesorgan (816), mens det elastiske organ - (21) er i en forstrakt og spændt tilstand, hvor det omsluttende fastholdelsesorgan (816) er stærkt nok til at fastholde det langsgå-10 ende, udstrakte, elastiske organ i en tilstrækkelig kompressionstilstand til at hindre det langsgående, udstrakte, elastiske organ (21) i at ekspandere i nogen retning vinkelret på den ønskede rynkeretning, indtil segmentet (818) bliver mekanisk påvirket ved brydning af det omsluttende fastholdelsesorgan (816) langs den forudbestemte del af 15 det rynkelige segment for at frigøre kompressionskræfterne, der virker på det langsgående, udstrakte, elastiske organ (21), og derved samtidig at restituere og frigøre trækkræfterne i den del af det langsgående, udstrakte, elastiske organ, der er blevet frigjort fra fastholdelsesorganet, og fremkalde en grad af rynkning af segmentet langs 20 længden af det langsgående, udstrakte, elastiske organ (21), hvor graden af segmentets rynkning er proportional med det omfang, i hvilket det omslutttende fastholdelsesorgan (816) brydes langs længden af segmentet (818).

20. Elastisk rynkeligt segment ifølge krav 19, kendeteg-25 net ved, at det omsluttende fastholdelsesorgan (816) omfatter et lag af bøjeligt materiale, der er viklet omkring og fastholdt på plads langs længden af det langsgående, udstrakte, elastiske organ (21), medens det elastiske organ (21) befinder sig i en forstrakt og spændt tilstand.

21. Elastisk rynkeligt segment (21) ifølge et af kravene 19 og 20, kendetegnet ved, at det rynkelige segment (21) indeholder organer (909) til brydning af det omsluttende fastholdelsesorgan (816).

22. Elastisk rynkeligt segment ifølge krav 21, kendeteg-35 net ved, at organerne (909) til brydning af det omsluttende fastholdelsesorgan (816) omfatter en tråd, der er fastgjort mellem det langsgående, udstrakte, elastiske organ (21) og det indvendige af det omsluttende fastholdelsesorgan (816), hvor tråden mindst har en ende, der er fremskudt ud over det omsluttende fastholdelsesorgan for at .,τ !·, ; 41 DK 170498 B1 give en let fastgriben og aftrækning, så det omsluttende fastholdelsesorgan (816) brydes.

23. Elastiserbar genstand, kendetegnet ved, at genstanden indeholder mindst et elastisk rynkeligt segment ifølge et 5 hvilket som helst af kravene 1-22.

24. Genstand ifølge krav 23, kendetegnet ved, at de modstående ender af det elastisk rynkelige segment i genstanden er fastgjort til genstanden.

25. Genstand, der indeholder mindst et elastisk rynkeligt 10 segment ifølge kravene 3-5, 11-13, 17 og 18, når den er afhængig deraf, kendetegnet ved, at det afstivende organ (857) og det spændte, elastiske organ (858) i det elastisk rynkelige segment (811) er fastgjort til forskellige dele af genstanden, hvor genstanden er foldet om sig selv, således at den ujævne flade på det spændte, 15 elastiske organ (858) og den ujævne flade på det afstivende organ (857) indgriber med hinanden i overlejret stilling, hvor segmentet (811A) ved mekanisk håndtering er i stand til at rynke genstanden elastisk ved at udfolde de overlejrede dele af genstanden og derved adskille det spændte, elastiske organ (858) fra det afstivende organ 20 (857).

26. Fremgangsmåde til fremstilling af et elastisk rynkeligt segment til fastgørelse på en genstand, der skal gøres elastisk, ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 1-25, kendetegnet ved, at fremgangsmåden omfatter trinnene: 25 a) at underkaste et elastisk organ spænding i mindst en retning og b) at fastgøre det forstrakte og spændte, elastiske organ i fast forhold til mindst et afstivende organ for derved at danne en sammensat struktur, der er stærk nok til at modstå 30 sammenbrud i en retning parallel med trækkræfterne, der virker i det forstrakte og spændte, elastiske organ, men som, når det håndteres mekanisk, vil tillade det forstrakte og spændte, elastiske organ og det afstivende organ at bevæge sig i forhold til hinanden i området, der omfatter 35 den sammensatte struktur, hvor den tilladte, relative bevægelse er tilstrækkelig til at frigøre spændingskræfterne i mindst en del af den sammensatte struktur, hvorved en grad af segmentrynkning vil opstå i forstrækningsretningen af det elastiske organ, hvor graden af rynkning er proportional med 42 DK 170498 B1 omfanget af den relative bevægelse mellem det forstrakte og spændte, elastiske organ og det afstivende organ i det område, der omfatter den sammensatte struktur.

27. Fremgangsmåde til fremssti11 ing af et elastisk rynkeligt 5 segment ifølge krav 26, k e n d e t e g n e t ved, af det spændte, elastiske organ udviser i det mindste en ujævn overflade og, at nævnte i det mindste ene afstivende organ også udviser i det mindste en ujævn * overflade, at trinnet til fastgørelse af nævnte forstrakte og spændte, elastiske organ og nævnte afstivende organ omfatter fastgørelse af den 10 ujævne overflade på det forstrakte og spændte, elastiske organ og u-jævne overflade på det afstivende organ med hinanden for at danne en sammensat struktur, som er stærk nok til at modstå sammenbrud i en retning parallel med trækkræfterne, der virker på nævnte forstrakte og spændte, elastiske organ, men som, når det udsættes for mekanisk hånd-15 tering, vil tillade nævnte forstrakte og spændte, elastiske organ og nævnte afstivende organ til at gennemgå bevægelse i forhold til hinanden i et område, der omfatter nævnte sammensatte konstruktion, hvilken tilladte relative bevægelse er tilstrækkelig til at slippe trækkræfterne i de i det mindste en del af nævnte sammensatte kon-20 struktion, hvorved en del af segmentrynkningen vil opstå i retning af forstrakningen af det elastiske organ, hvilken grad af rynkning er proportional med størrelsen, med hvilken den relative bevægelse imellem den forstrakte og spændte, elastiske organ og afstivningsorganet i området, der omfatter nævnte sammensatte konstruktion.

28. Fremgangsmåde til fremstilling af et elastisk rynkeligt segment til fastgørelse på en genstand, der skal gøres elastisk, ifølge et hvilket som helst af kravene 1-25, kendetegnet ved, at fremgangsmåden omfatter trinnene: a) at underkaste et elastisk organ spænding i mindst en ret- 30 ning, og b) at fastgøre det forstrakte og spændte, elastiske organ i fast forhold til et omsluttende fastholdelsesorgan, mens det elastiske organ er i en forstrakt tilstand for derved at danne en sammensat struktur, hvor det omsluttende fasthol- 35 delsesorgan er stærkt nok til at holde det langsgående, udstrakte, elastiske organ i en tiistækkelig kompressionstilstand til at forhindre det langsgående, udstrakte, elastiske organ i at ekspandere i en hvilken som helst retning vinkelret på den ønskede rynkeretning forud for den DK 170498 B1 43 mekaniske håndtering deraf, men som er - stand til at blive brudt ved mekanisk håndtering for dermed at frigøre kompressionskræfterne, der virker i det la*gsgående, udstrakte, elastiske organ og samtidig at restituere og frigøre træk-5 kræfterne i den del af det langsgående, jdstrakte, elastiske organ, der er blevet frigjort fra til ragehol del sesorganet, og fremkalde en grad af rynkning i segnentet langs længden af det langsgående, udstrakte, elastiska organ, hvor graden af segmentrynkning er proportional med eet omfang, i hvilket 10 det omsluttende tilbageholdelsesorgan rrydes langs længden af segmentet.

29. Fremgangsmåde til fremstilling af en genstand, der indeholder et elastiserbart segment af den type, der er fremstillet i overensstemmelse med et hvilket som helsten af kravene 26, 27 eller 15 28, kendetegnet ved, at fremgangsmåden omfatter det trin at fastgøre den sammensatte struktur, som omfatter det elastisk rynkelige segment, mens det er i en tilnærmelsesvis ikke rynket tilstand, til den del af genstanden, som skal gøres elastisk, således at trækkræfterne, som virker på det forstrakte, elastiske organ, rettes i gen-20 standens ønskede rynkeretning. 25 30 35