DK156037B - Fremgangsmaade ved paasaetning af et varmekrympeligt overtraek samt overtraek til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

' ' ' i

DK 156037 B

Opfindelsen vedrører varmekrympelige beskyttelsesovertræk, såsom f.eks. varmekrympelige polymere overtræk, der kan anvendes på mange forskellige områder til at forsegle, tætne og/eller beskytte svejsede rørsammenføjninger, telefonkab-5 ler, elektriske kabelsplejsninger, rørledninger og lignende fra skadelig miljøpåvirkning, såsom tæring og fugtighed.

Der findes for tiden to hovedtyper af varmekrympelige overtrask til sådanne formål. Et af disse overtræk, såsom f.eks. beskrevet i US-PS nr. 3.297.819 (J.D. Wetmore), består i 10 hovedsagen af en rørformet manchet af varmekrympeligt materiale, i det typiske tilfælde en tværbunden polymer med elastisk hukommelse, der er blevet strakt til en dimensio-nelt varme-ustabil form. Ved påsætningen føres den rørformede manchet ind på den fri ende af røret eller en anden 15 genstand, der skal dækkes, og krympes ved varmetilførsel til tæt eller stram pasning på genstanden. Selv om overtræk af denne art frembyder den fordel, at det danner en fuldstændig og uafbrudt tætning omkring genstanden, og at det ikke er tilbøjeligt til at revne, ddersom der ikke er 20 iboende svaghed i overtræksmaterialet, er disse overtræk behæftet med visse mangler. En indlysende ulempe består således i, at overtrækket kun kan påsættes, dersom den genstand, der skal dækkes, har en fri ende, som overtrækket kan føres ind på. En anden ulempe består i, at over-25 trækket kun er anvendeligt inden for et begrænset variationsområde for størrelsen af de genstande, som overtræk af den pågældende diameter er bestemt for. Endnu en ulempe kommer af den iboende vanskelighed ved at ekstrudere rørformede overtræk for rør med stor diameter.

30 Den anden hovedtype af varmekrympeligt overtræk repræsenteres af de såkaldte omslags-overtræk, hvoraf et eksempel er beskrevet i US-PS nr. 4.200.676 (D.A. Caponigro) og i DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.912.722. Sådanne omslags-overtræk kan lettere tilpasses til forskellige 35 anvendelser end de rørformede overtræk, eftersom de uden videre kan påsættes på genstande, herunder rør af stor diameter, hvis frie ende ikke er tilgænuelig, 2

DK 156037B

men de sammenføjninger, hvormed overtrækkets tilstødende ender eller kanter forbindes med hinanden, udgør en iboende svaghedskilde. Mekaniske sammenføjninger er især sårbare over for beskadigelse, medens sædvanligt limede overlap-5 ningssammenføjninger kan skride under påsætningen og senere krybe på grund af de tangentiale spændinger i de krympede overtræk, således at overtrækkene bliver mindre effektive end de ikke-afbrudte overtræk.

Det er et formål med opfindelsen at anvise et forbedret var-10 mekrympeligt overtræk samt en fremgangsmåde til påsætning af overtrækket på en genstand, hvorved de ovenfor omtalte ulemper i alt væsentligt er overvundet. Dette opnås ifølge opfindelsen i princippet ved at anvende et omslags-overtræk, som før, under eller efter varmekrympningen på den genstand, 15 der skal dækkes, omdannes til et uafbrudt, dvs. i hovedsagen sømløst, rørformet overtræk, ved at dets overlappende endedele sammenføjes ved sammensmeltning. På denne måde opnås, at det resulterende overtræk bliver dannet uden en søm, som kunne være en iboende svaghedskilde, men i stedet 20 for har overtrækket styrkeegenskaber svarende til et sædvanligt sømløst, rørformet overtræk.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er af den i krav l»s indledning angivne art og er ifølge opfindelsen ejendommelig ved de i krav 1"s kendetegnende del angivne træk.

25 Under det yderligere opvarmningstrin, hvorunder omslagsstykket krympes på genstanden, opstår der høje tangentiale spændinger i materialet. Imidlertid har sammensmeltningsbindingen mellem de to endedele karakteren af en svej sesammenføjning, der har en meget høj forskydningsstyrke sammen-30 lignet med den iboende styrke i omslagsstykkets materiale, hvorfor der ikke er nogen risiko for, at overtrækket skal svigte på grund af glidning eller krybning i sammenstødsfladen. Et eventuelt brud i overtrækket vil således skyldes en iboende svaghed i selve materialet, således som det også 35 gælder for de sædvanlige rørformede overtræk.

3

DK 156037 B

Hensigtsmæssige udførelsesformer for fremgangsmåden er angivet i krav 2-15.

Opfindelsen angår også et varmekrympeligt beskyttelsesovertræk af den i krav 16's indledning angivne art, og 5 ifølge opfindelsen er dette overtræk ejendommeligt ved de i krav 16's kendetegnende del angivne træk.

Den funktionelle belægning kan f.eks. udgøres af et forseglingsmiddel, et klæbemiddel, en mastiks, fedt eller en af to komponenter bestående hærdelig sammensætning. I 10 tilfælde af, at belægningen er et klæbemiddel, holder den overtrækket mere fast på genstanden og formindsker eventuelle tilbøjeligheder hos overtrækket til at løsne fra genstanden, dersom overtrækket beskadiges. Dersom der anvendes mastiks, kan denne fungere som et tætnings-15 middel til at danne en tætning mellem overtrækket og genstanden. Eksempler på fedtarter, der kan anvendes, omfatter vandskyende fedt, såsom silikone-fedt. Disse kan især være nyttige ved dannelse af isolerende overtræk omkring telefonkabler eller elektriske kabelsplejsninger. Eksempler på 20 hærdelige sammensætninger af to komponenter, der kan anvendes, omfatter varmehærdelige epoxy- eller urethan-sammensætninger, som kan danne en korrosionsbeskyttende belægning over overfladen på et rør, som overtrækket anbringes på.

25 Eksempler på egnede forseglings- eller tætningsmidler omfatter varmsmeltelige klæbemidler. Varmsmeltelige klæbemidler til dette formål er almindeligt kendt inden for teknikken. Imidlertid kan, som fagfolk på dette område vil kunne indse, mange flydende materialer, som kan være organiske eller 30 uorganiske, og som kan være krystallinske eller ikke-kry-stallinske ved omgivelsernes temperatur og gøres i hovedsagen ikke-krystallinske ved tilførsel af varme, anvendes som forseglingsmiddel.. Når der anvendes et klæbemiddel som forseglingsmiddel, er det vigtigt, at midlet er i stand 35 til at flyde under de yderligere opvarmningstrin, så at det 4

DK 156037 B

og således at det kan fylde eventuelle tomrum og danne en tastning mellem genstandens overflade og overtrækket, efterhånden som overtrækket krymper.

Overtrækkets materiale er fortrinsvis et varme-rekonstituer-5 bart polymert materiale. Materialet kan f.eks. være en polyolefin, en blanding af polyolefiner, eller en blanding af en polyolefin med en olefin-copolymer, eller med en elastomer, eller med en blanding heraf. De materialer, som det er mest almindelige at anvende som varme-rekonstituerbart polymert 10 materiale, omfatter - men er ikke begrænset til - polyolef iner, mættede og umættede polyestere som f.eks. poly-ethylenterephthalab copolymere af ethylen-propylen og buten-1 og polyvinylhalogenider med videre. Andre polymere materialer, som i denne sammenhæng kan være nyttige, er elastomere, 15 såsom chlorosulfoneret polyethylen (f.eks. det materiale, som af Dupont Chemical Co. forhandles under varemærket "Hypalon"), polymeriserede fluorocarboner (f.eks. det materiale, som af Dupont Chemical Co. forhandles under varemærket "Viton"), polysiloxaner, isopren-isobutylen-copolymere, 20 butadien-acrylonitril-copolymere, butadien-styren-copolymere, polychloropren, polybutadien, polyisopren, naturgummi, plastificeret polyvinylchlorid, polybuten, polyurethaner, ethylen-propylen-gummiarter (EPDM), m.v. eller blandinger af udvalgte elastomere med polyolefiner. De mest foretrukne 25 polymere materialer er polyolefiner, f.eks. polyethylener-ne, polypropyleneme, forskellige copolymere af ethylen og propylen, f.eks. ethylenethylacrylat- eller ethylenvinyl-acetat-copolymere med en overvægt af gentagne grupper afledt fra ethylen-comonomer (f.eks. ca. 80-97%), og blandin-30 ger af sådanne copolymere med polyethylen.

Det polymere materiale kan være tværbundet, og når det drejer sig om et polyolefin-materiale, udviser dette fortrinsvis en tværbindingsgrad på 25 til 80%, idet området 45 til 70% foretrækkes endnu mere. I denne sammenhæng kan det be-35 mærkes, at tværbindingsgraden i et givet formstofmateriale bestemmes på grundlag af ekstraktionsundersøgelser med op- 5

DK 156037 B

løsningsmiddel, der udføres på prøvestykker af det pågældende formstof under standardiserede betingelser. Ved en tværbindingsgrad på O vil formstofmaterialet blive fuldstændigt opløst i opløsningsmidlet, medens et materiale, der ikke 5 udviser noget vægttab efter en sådan prøve, betragtes som havende en tværbindingsgrad på 100%. Mellemliggende tværbindingsgrader beregnes på grundlag af de mellemliggende procentvise vægttab.

Holde-klæbemidlet har til opgave at holde overlægget ved 10 omslagsstykkets eller -stykkernes ender sammen efter anbringelsen på genstanden, og medens sammensmeltnings-bindingen dannes. Dersom klæbemidlet er trykfølsomt ("selvklæbende") hæftes den overliggende endedel til den underliggende endedel ved blot at trykke de overlappende endedele sam-15 men. Ved den første varmetilførsel til overlægget vil det imod forskydning modstandsdygtige klæbemiddel forhindre glidning ved sammenstødsfladen, når materialet begynder at krympe, og forhindrer også overlægget i at krølle sig og løsne i bagudgående retning under den begyndende varmetil-20 førsel. Klæbemidlet er fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, modstandsdygtigt over for forskydningsbelastning. Egnede klæbemidler, der er modstandsdygtige imod forskydningsbelastning, kendes af fagfolk på dette område.

De foretrukne materialer er isobutylen-polymere, såsom poly-25 isobutylen, polybuten og butylgummi. Disse polymere kan underkastes en delvis hærdning med henblik på at forøge forskydningsstyrken, navnlig ved høje temperaturer. Andre iso-butylenpolymere, der kan anvendes, omfatter halogeneret butylgummi og andre modificerede butylmaterialer, f.eks. ter-30 polymere, hvortil divinylbenzen er tilsat med henblik på hærdning (f.eks. XL-20 og XL-50 fra Polysar) samt "master-batch crumb", der er tilsat fyldstof, plastifæeret og delvis hærdet (f.eks. "Buear 5214" fra Columbian Carbon).

En passende mængde af en passende sort poly-isobutylen 35 (vistanex) kan også anvendes til at give blandingen den ønskede klæbrighed. Tilsætningen af fyldstoffer er nyttig 6

DK 156037 B

med henblik på at justere klæbrigheden og klæbemidlets kohæsionsstyrke. Som egnede fyldstoffer kan nævnes kønrøg, glimmer, grafit, talkum, asbest, aluminiumhydrat, lerarter, hydratiserede kiselsorter, calciumsilicater, silicat-alumi-5 nater, kønrøg af typerne "fine furnace black" og "thermal black", magnesiumcarbonat og calciumcarbonat. De foretrukne fyldstoffer er imidlertid kønrøg og talkum.

Andre klæbemidler kan også anvendes til holde-klæbefunktio-nen, og disse omfatter sådanne, der er baseret på nitril-10 gummier, styren-butadien-gummier, styren-isopren-gummier, neoprener, polyurethaner, ethylenvinylacetat, acrylater (f.eks. ethylenethylacrylat), siliconer, polyvinylacetat, epoxy-stoffer, aminoharpikser, animalske og vegetabilske limstoffer, polypropylen, amorfe polypropylener og poly-15 vinylacetaler. Disse klæbemidler kan være varmsmeltelige klæbemidler, berøringsklæbemidler ("kontaktlim"), lak-klæ-bemidler, termohærdende klæbemidler, trykfølsomme ("selvklæbende") klæbemidler, tværbundne klæbemidler eller to-komponent-klæbemidler. Der kan tænkes mange forskellige 20 klæbesystemer; f.eks. kan et trykfølsomt overføringsbånd med en tynd polymer-foliestrimmel lamineret mellem to trykfølsomme klæbemiddelhinder anbringes på den overliggende ende, således at den ene klæbemiddelhinde hæfter til den overliggende del og klæbemiddelhinden på den anden side 25 kan hæftes til den underliggende del (f.eks. J-Tape 266P og andre klæbebånd, der leveres af Adchem Corp., U.S.A.).

Holde-klæbemidlet kan også være et materiale, som ikke er trykfølsomt ved omgivelsernes temperatur, men som udvikler trykfølsomhed ved opvarmning. I så fald kan den klæbemid-30 delbelagte zone opvarmes forsigtigt med henblik på at gøre klæbemidlet klæbrigt og hæfte det til den underliggende ende. Klæbemidlet kan opvarmes ved direkte varmetilførsel til klæbemiddelmaterialet, inden omslagsstykket eller -stykkerne anbringes på genstanden.

7

DK 156037 B

Den typiske tykkelse af det imod forskydning modstandsdygtige holde-klæbemiddel kan ligge i området fra 25 pm til 5,1 mm afhængigt af hvilket klæbemiddelsystem, der anvendes. For det foretrukne klæbemiddel på basis af butyl lig-5 ger de foretrukne tykkelser i området mellem 0,25 og 2,0 mm. Den bredde.af klæbemidlet, der er egnet til anvendelse med genstande af den omhandlede art, ligger i almindelighed inden for området mellem 2,5 mm og 10,2 cm, eventuelt større. For de mest almindelige anvendelser har det imid-10 lertid vist sig unødvendigt at anvende bredder på mere end 7,6 cm. For det foretrukne butylbaserede klæbemiddel er den foretrukne bredde for almindelig anvendelse fra 12,7 mm til 5,1 cm.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under 15 henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler, idet fig. 1 til 4 er snitbilleder, der viser de forskellige stadier ved påsætningen af et omslags-overtræk af kendt art på et rør, 20 fig. 5 og 6 viser et overtræk ifølge opfindelsen, set i længdesnit henholdsvis imod en fladside, fig. 7 er et snit, der viser overtrækket ifølge opfindelsen anbragt på et rør, og fig. 8 er et snit, der viser et sammensat overtræk ifølge 25 opfindelsen, anbragt på et rør.

Fig. 1 viser en enkel version af den sædvanlige type af omslags-overtræk, der anvendes for tiden, og som omfatter et rektangulært stykke bøjeligt, varmekrympeligt polymermateriale 10, såsom polyethylen med lav rumvægt, der er ind-30 vendigt belagt med et egnet varmesmelteligt klæbemiddel 11. Materialestykket 10 er som vist i fig. 1 lagt omkring et rør 12, og har en sådan længde i omkredsretningen, at der dannes et overlæg 13 på ca. 10-30 cm. Dersom et overtræk med et sådant enkelt overlæg skulle krympes ved op-35 varmning af overtrækkets materiale, ville klæbemidlet smelte og tillade glidning i overlægget, således at der kun ville være en ringe trækspænding tilbage i det rekonstituerede

DK 156037B

8 overtræk. Som det kan ses af fig. 2, ville overtrækket som følge heraf kun udvise en ringe tilbøjelighed til at presse det indvendige klæbe- og forseglingsmiddel imod rørets overflade for derved at udfylde eventuelle ujævnheder eller 5 huller i overfladen. Ydermere ville fraværet af positiv lukning i overlægget bevirke, at overtrækket ville være tilbøjeligt til at løsne ved overlægget, således at rørovertrækket ville have en ringe virkning. Den mest almindelige måde s at formindske en sådan glidning i overlægget på, er at på-10 føre en dækstrimmel 14 som vist i fig. 3. Dækstrimmelen 14 er selv en strimmel af polymer-materiale, der tjener som udvendig støtte og på den ene side har en klæbemiddelbe-lægning 15. Klæbemidlet 15 er normalt af den varmesmelte-lige art, men udviser en stor forskydningsstyrke og et 15 højt smeltepunkt. Ikke desto mindre skal dette klæbemiddel 15 være i stand til at kunne blødgøres og udvikle en fugte-og klæbeevne, således at det kan befugte overtrækkets yderside og samtidigt hæfte fast til overfladen for derved at modstå overtrækkets krympningskraft. Her foreligger imid-20 lertid den vanskelighed, at der i området ved overlægget skal tilføres en betydelig varmemængde på grund af det antal lag af polymer-materiale, det her drejer sig om, og denne større varmemængde ved overlægget bevirker, at klæbemidlet 15 med høj forskydningsstyrke på dækstrimmelen 14 25 smelter og derved taber noget af sin forskydningstyrke. Som følge heraf kan der under krympningen af overtrækket indtræde glidning i overlægget, således som vist i fig. 4. Der er blevet udviklet forskellige metoder til at formindske glidningen i overlægget, f.eks. ved at for-varme materialela-30 gene i dette område, men disse metoder er ikke helt effektive^ og de er meget tidskrævende.

Problemet med glidning i overlægsområdet i sædvanlige omslagsovertræk medfører ikke alene, at sådanne overtræk er mindre effektive som erstatning for rørformede over-35 træk, men begrænser også deres anvendelse til rør-profiler, som ikke kræver overtræk med et højt sammentrækningsforhold.

Det kan her som eksempel nævnes, at sædvanlige rør- eller 9

DK 156037 B

slangeformede overtræk typisk udviser sammentrækningsforhold i området fra 1:1,05 til 1:1,5, dvs. en krympning på 5-50%. Jo større sammentrækningsforholdet er, desto større er krympningskraften i overtrækket, når der tilføres varme.

5 Sædvanlige omslagsovertræk udviser i almindelighed sammentrækningsforhold på fra 1:1,10 til 1:1,35, og dersom disse værdier overskrides, er der en betydelig risiko for at overtrækket svigter på grund af for meget glidning i overlægget.

Det vil være indlysende, at ved rør med udprægede overgange 10 eller profiler, såsom f.eks. ved muffesamlinger, vil de sædvanlige omslags-overtræk i stor udstrækning være ineffektive.

Fig. 5 og 6 viser et rør-overtræk ifølge opfindelsen, som i princippet omfatter et rektangulært banematerialestykke af polymer-materiale 20, såsom polyethylen med lav rumvægt, 15 som ud fra en oprindelig varme-stabil form er.blevet strakt i længderetningen til en dimensionelt varme-ustabil form, hvorfra det vil være tilbøjeligt til at rekonstituere sin oprindelige form, når der tilføres varme. En holde-klæbe-middelstrimmel 21 er anbragt i en tværgående zone ved den 20 ene ende af omslagsstykket 20. Klæbemidlet er fortrinsvis et trykfølsomt sådant med modstandsdygtighed imod forskydning, og kan meget vel bestå af en blanding af isobutylen-polymere, med fyldstoffer som omtalt i det foregående. Denne klæbemiddelstrimmel kan bestå af en påført belægning, 25 eller den kan også udgøres af et tosidigt overføringsklæbebånd. I det foretrukne udførelseseksempel, der er vist på tegningen, er den ene side af omslagsstykket 20, nemlig den side, der skal lægges imod røret, beklædt med en funktionel belægning 22, der fortrinsvis udgøres af et varmesmel-30 teligt klæbemiddel eller en mastiks, som i tilfældet med et sædvanligt omslags-overtræk. Det fremgår af fig. 5 og 6, at belægningen 22 ligger på den samme side som klæbemiddel-strimmelen 21, og strækker sig fra omslagsstykkets modsatte ende i en således begrænset afstand, at der bliver en bar, 35 klæbemiddelfri zone 23 af polymer-materialet tilbage.

Med henblik på at anbringe dette overtræk på et rør til frembrinaelse af den uafbrudte. sømlOse beklædninu. der 10

DK 156037 B

ved at lægge den side, der er belagt med klæbe-forseglingsmiddel, imod røret på en sådan måde, at omslagsstykkets endedel med den over for forskydningskræfter modstandsdygtige klæbemiddelstrimmel 21 ligger hen over omslagsstykkets an-5 den endedel, så at der bliver et klæbemiddelfrit område på de imod hinanden vendende overflader på disse endedele. Med den udformning af omslagsstykket, der er vist i fig. 5, udgøres dette klæbemiddelfrie område på de imod hinanden vendende overflader af den bare zone 23, der ligger an imod 10 en bar zone 24 på omslagsstykkets modsatte side. Derpå sammenklæbes helt enkelt de overlappende endedele med hinanden, hvorpå der udefra tilføres varme til de overlappende endedele, fortrinsvis ved hjælp af en propangasflamme eller lignende, idet varmen let overføres til den af de to imod 15 hinanden vendende overflader dannede grænseflade, idet hver af overfladerne bliver klæbrig, og der opstår umiddelbart en binding med høj forskydningsstyrke mellem de overlappende dele. Ved polyethylen med lav rumvægt kræves der i det typiske tilfælde en temperatur på ca. 140-150°C til dannel-20 se af denne sammenbinding. Denne sammensmeltnings-binding, som har karakter af en svejsning med en styrke, der kan sammenlignes med selve materialets styrke, dannes ved den delvise smeltning og sammenblanding af de ikke-tværburidne bestanddele i polymeren ved grænsefladen. Når det drejer 25 sig om overtræk af polyolefin, navnlig polyethylen, foretrækkes det, at materialerne udviser en tværbindingsgrad på mellem 25 og 80%, fortrinsvis mellem 45 og 70%. Efter at sammensmeltnings-bindingen er blevet dannet og overlægget derved sikret, opvarmes omslagsstykket yderligere, så 30 at det krymper og trækker sig tæt sammen omkring røret.

Det er indlysende, at sammensmeltnings-bindingen skal være stærk nok til at sikre overlægget under det efterfølgende krympetrin, og når det drejer sig om rør med udprægede overgange, såsom muffekoblinger, vil det i almindelighed 35 være nødvendigt at gøre sammensmeltnings-bindingen færdig, før krympningen af omslagsstykkets materiale udføres. Når det imidlertid drejer sig om simple cylindriske rør og rør, hvori overgangene ikke er for.udprægede, kan det i nogle til- i 11

DK 156037 B

fælde være mere hensigtsmæssigt og bekvemt at begynde med at danne sammensmeltnings-bindingen på en begrænset del af den klæbemiddelfrie grænseflade, i reglen midtvejs mellem dennes ender, for at sikre overlægget under det efterfølgen-5 de opvarmningstrin. Derefter kan sammensmeltnings-bindingen gøres færdig over hele den klæbemiddelfrie grænseflade, enten under eller efter den efterfølgende krympning af omslagsstykket.

Fig. 8 viser et sammensat rørovertræk bestående af tre over-10 trækselementer eller omslagsstykker af den art, der er omtalt i det foregående under henvisning til fig. 5 og 6, idet overtrækselementerne er lagt omkring røret efter hinanden og indbyrdes overlappende som vist i fig. 8 og hæftet til hinanden ved sammensmeltning som omtalt i det foregående 15 til dannelse af det sammensatte overtræk, der er varmekrym-pet på røret.

I de i det foregående beskrevne udførelseseksempler på omslagsstykket ifølge opfindelsen er dette belagt med et klæbe-forseglingsmiddel, som vil være nødvendigt i det fleste 20 anvendelser, men der er talrige anvendelser, hvori klæbeforseglingsmidlet ikke vil være nødvendigt. Opfindelsen omfatter derfor de i det foregående beskrevne fremgangsmåder til påsætning af sådanne overtræk, også når de ikke er belagt et klæbe-forseglingsmiddel. Det bør også bemærkes, 25 at den belægning eller strimmel af forskydningsmodstands-dygtigt klæbemiddel, der er påført en endezone på omslagsstykket, alternativt kan påføres i marken under påsætning af overtrækket på den pågældende genstand.

Med henblik på at afprøve effektiviteten af fremgangsmåden 30 ifølge opfindelsen er der blevet foretaget sammenlignende undersøgelser på prøver under efterligning af de overlapningsbetingelser, der gælder for de forskellige typer af omslags-overtræk. De overtrækstyper, der er repræsenteret i undersøgelserne, omfatter følgende overtræk, der er til-35 gængelige på markedet: T\Ti +-+-n Ttfor» Γπιγργ PW-Wran "ίΠ _ fromcH 1 1 et a-F TCH-Μ-r» rionVn 12

DK 156037 B

Raychem WPC Thermofit-rørover træk, fremstillet af Raychem Corporation/ i det følgende betegnet som "RAYCHEM"/ og

Canusa LPW, fremstillet af Canusa Coating Systems Ltd., i det følgende betegnet som "CANUSA", 5 som alle er omslagsovertræk med dækstrimmel. De samme undersøgelser blev udført på prøver under efterligning af overtrækkene ifølge nærværende opfindelse, i det følgende betegnet som "W/A TUBULAR".

Undersøgelser blev udført på de ovennævnte overtrade for at 10 bestemme de højeste temperaturer, der opstod under påføringen af overtrækkene. Under påføringen var en digital pyrometer sonde indsat under dækstrimmelen, og følgende typiske temperaturer blev noteret:

NITTO: 150-160°C

15 RAYCHEM: 165-175°C

CONUSA: 140-150°C

W/A TUBULAR: 140-150°C

Den overlapningsbinding, der dannes af disse overtræk, skal være stabil ved disse temperaturer for at kunne sammenlig-20 nes med de sædvanlige sømløse, slangeformede overtræk. Un- søgelserne blev udført på overtrækkenes rekonstituerede omslagsstykker af polymer-materiale for at bestemme trækstyrkerne ved visse forlængelser. Prøvestykker på 76,2 mm x 12,7 mm blev indspændt i kæberne på et Instron-strækprøve-25 apparat i et kammer med styret temperatur og blev underkastet strækning. Den maksimalt opnåede belastning blev optegnet. Undersøgelsesbetingelserne var som følger:

Prøvestykkets størrelse: 76,2 mm x 12,7 mm Prøvestykker udskåret fra virkelige, rekonstituerede over-30 træk

Undersøgelsestemperaturer: 23°C, 142°C, 175°C Strækningskastighed: 5,08 mm/minut.

Resultaterne er angivet i tabel 1.

13

DK 156037 B

Tabel 1

Overtrækkets styrke

Ved 5,1 cm = 66% forlængelse

Fabrikat Belastning

5 _ved 23°C_ved 142°C_ved 175°C

NITTO 15,9 kg 0,17 kg 0,14 kg RAYCHEM 11,3 kg 0,22 kg 0,25 kg CANUSA 10,6 kg 0,10 kg 0,10 kg W/A TUBULAR 10,6 kg 0,10 kg 0,10 kg 10 Ved 10,2 cm = 133% forlængelse

Fabrikat Belastning

_ved 23°C_ved 142°C_ved 175°C

NITTO 16,3 kg 0,23 kg 0,23 kg RAYCHEM 12,9 kg 0,40 kg 0,42 kg 15 CANUSA 12,3 kg 0,15 kg 0,15 kg W/A TUBULAR 12,3 kg 0,15 kg 0,15 kg

Prøvestykkerne til undersøgelser af overlapningens forskydningsstyrke blev fremstillet med henblik på at efterligne overlapningsbetingelserne for de forskellige overtræksty-20 per. Med henblik på undersøgelse af de sædvanlige omslagsovertræk (CANUSA, NITTO, RAYCHEM), blev overtrækkets poly-mer-banemateriale og dækstrimmelen opskåret i strimler på 76,2 mm x 12,7 mm og blev lagt på hinanden til dannelse af et overlæg på 50,8 mm x 12,7 mm. Detmed LPW-BUTYL-LPW be-25 tegnede materiale blev også klargjort, idet butyl-materia-let blev indlagt mellem overtrækkets baner af LPW-materiale. Prøvestykket for et overtræk af typen W/A TUBULAR blev klargjort ved helt enkelt at lægge den ene strimmel hen over den anden og tilføre varme. I det ovenstående og i de med-30 følgende tabeller betyder "LPW" det polymere materiale i overtrækket af typen W/A TUBULAR, idet dette materiale er en blanding af på den ene side polyeth-ylen med lav rumvægt og på den anden side ethylen/ethylacrylat-copolymer, og 14

DK 156037 B

"BUTYL" betegner det imod forskydningskræfter modstandsdygtige klæbemiddel, der udgøres af et isobutylen-poly-mer-klæbemiddel, der anvendes i overtrækket af typen W/A TUBULAR.

5 Prøvestykkerne blev tilberedt under styrede temperatur-og trykbetingelser med henblik på at bedømme virkningen af temperatur og tryk på overlapningsbindingen. Prøvestykkerne blev tilberedt ved 150°C og 200°C og under et tryk på O (dvs. at det overliggende stykke helt enkelt blev lagt 2 10 oven på det underliggende) og et tryk på 0,527 kg/cm (dvs. en belastning på 0,34 kg anbragt på overlægget på 50,8 x 12.7 mm) i 3 minutter, hvorpå prøvestykket blev afkølet til stuetemperatur.

Prøvestykkerne blev derpå konditioneret i 24 timer ved stue-15 temperatur og derpå afprøvet på Instron-strækprøveapparatet. Hvert prøvestykke blev fastklemt i apparatets kæber i temperaturkammeret og strakt under en styret strækningshastighed ved undersøgelsestemperaturen. Apparatets skriver optegne-de belastningen som en funktion af forlængelsen. Prøvestyk-20 kerne blev strakt med en forlængelse på 101,6 mm eller til brud, afhængigt af hvad der kom først. Eftersom overlapningslængden kun var 50,8 mm, skulle en forlængelse på mellem 50.8 mm og 61 mm medføre brud, dersom der indtrådte en fuldstændig forskydning i overlapningen. Forlængelsen på 101,6 25 mm var den maksimalt mulige, eftersom temperaturkammeret begrænsede kæbernes bevægelse. Undersøgelsesbetingelserne var som følger:

Størrelse af prøvestykkets overlapningsområde: 50,8 mm x 12,7 mm 30 Afstand mellem kæber: 76,2 mm

Strækningshastighed: 5,1 mm/minut Undersøgelsestemperatur: 142°C og 175°C.

Samtlige resultater er angivet i tabellerne 2-9, hvori 15

DK 156037 B

"LPW-LPW" betegner sammensmeltnings-bindingen i overlægget på overtrækket af typen W/A TUBULAR, og "LPW-BUTYL-LPW" betegner den overlapning, som af det forskydningsmodstandsdygtige holde-klæbemiddel er dannet på enden 5 af omslagsstykket tilhørende overtrækket af typen W/A TUBULAR.

16

DK 156037 B

43 i i g i i m m Oi tr> $ 0> C m o c c c c (H o ih a -d 9 'd M 44 d c ·Η tn d >3 43 οι σ A Q) >1 >Ί ft) >1 •Η Λ 43 X ^ £ -¾ ø β οι οι ό ω

Di Μ α Μ Μ <ΰ y CM Ο Ο Ο Μ α >ι Μ 44 ¾ iH&m-d cu ίβ+JO 3 o p

bi fl Μ Ή O' M tn O' M

C >ιΜ -Η Λ A I Α Λ •Η m .. ø 43 ω ^01¾¾ β ffl ^ t) Bl d d d d d d ,¾ MCUd IS O IS O 18 o

Μ o Ό *·γΙ 4-1 A 4-> -H 4-> -H

K (h it) 4-i c oioi οι oi m οι g 1-(4-)¾ 43® 438)43¾ Q1 A 44 It) 3*i · * · Α ,β . Α Λ . Α Λ .

pq β 01 Μ M O O O 3 0 0 3 O n 3 O o

d W M W 43 43 43 44 M 43 44 M -¾ >*-< * -D

Μ

C a) S

P X s ίΰ n .. ..

li lo *3- «3· *3* *3* r*« r*· 'tf'd·

m 4-1(1)*· ID iDlDiDOJiNOOlDlD

Q, 01 01 Α H AAAC'lCN'*i,''l'AA

P i_i O Fn *· ·>. v n * * * *

ø Oli) H ,¾ o ooooo o O O O

+i 41 Bl oi ai ti

01 Ai (B

oi x M A _

A >1 ft) M S

rrl H jj IH 'ti* *J*'d>^J,C'lCNC0C0^l,5; ø 01 Μ M co O ΟΟΟΓ^Γ'· Ηγ155

)J O' 3 1) Ό * ΗI AAAAA C4C4AA

aid4-)><i)OCii·* **·*·** * * * *

Λ·ΗΠ)Ο>ιηΜ0 OOOOO O O O O

a d M

-H 43 <U

^HS1 I -043 43 43 43¾ οι φ § 43 ti 2 2????

S Λ +> ω · « O OOOMM Μ Μ Μ M

d A 0) > A M id (drtlPiÆ-Q ΛΛΛΛ m+l·®. · ω flj to to <o to ω in mOfDoo k, MAT)·^ *· · * * - -Θ- S ft M 3 ft A A A A O m ΠΑΠΟ

Μ O O M ft 01 SO OOOiniO ΙΟ Ό ID ID

ft^Uft-QltiMSA AAA

Di 0 44 M 04 I =

(rt ^ d CL

O A ft) 01 = Ό 10 10 Ό σι ID A to Ό A

bi A 01 * «»**· - *·*··**·

c 43 MA43 A AAACNO æOO'lD

•h 03 O a) <21 SO OOOcNin m *3<

fl > ft O' > S A AAA

ϋ ~ A It) 01

> — tn I

(U · Q) ^ A Μ Μ Ό σιοοοοιο ΟΑΓ0Π Η ΜωΜ= 00 id O a σι ro ^¢0¾¾

a) M >| ft A ACMCMOA O104OO

s O L : hn ·*. *.**.*%» * 0 44 tn MO ooooo oooo 01 · > &

•Q. S CN

MO) (J *3< C4 IN C\) C4 CM C4 C4 (N CN

Q, 4J o A 41 tf 41 4* 41 -3-^1--3-^

AAAAA A A A A

0) 1 ·

IbH as1 o ooooo oooo

m>i -HO) Urn OtnOmo in O tn O

4_1 +J f-ι 4J OA CMACMACMACNAOl M 01 dl 01 > Dl I 04

0 d · S

rad 3 >1 0 OOOOO OOOO

Dl -3 A M tn ,,

It) >1 E4 4-J M ( 0) φ II si s sis s|| -||

44 01 ftE-i'- ft · · MM HMMCMM

μ 1 > 3 ft ra o 4J 41 S 41 41 ra 4i 41 001 ·& I sd 2 I E4 M 01 ϋ 4 01 D M 01 CMS Dl M SIS Η0?>!Α>(Ο)Μ§ΦΜ 6 (H ft ft&P ftft H>B(J fi>B 3>| AOA 3-W 33 ISO-uB K043 U043

01 44 M

A M 0) ...

Eh^OS a oim ^ m

17 DK 156037 B

Ό

I I S I

tn D> D> I C C C fi ft I O' 'ri -rj O -rj I tu ft β β Ja -H β Ό ft > Φ Η Ό Ό tø ti ni »i oti fl >i « >i

> > "Ό Μ A! Λ X

O Λ " >i W WOW

di Λ oj s a μ a 5 I O) λ* tø O O _ O _ -Η β ^ Ih ft Ή t) UH O' UH Ό

ft β Φ ft tft O

φ >3 D> >ι^ W O' ft 01 O' ft

Di fi +> tø -ft æ -ft i a Λ C ,£ -H tø fi Otø -Dm-Otø

H Hl (i »Hl H) Cg SS?, S

C H ft Di+J Di BO MO «0

M O <3· β Φ β -PH ·Ρ -H -PH

ft Uh Η H * H tøtø tø “ ω m « ft β ,¾ τί Μ obo« a η 3 al ^ . · · η λ · η £ . η λ .

φ β?>ββοοοο β ο ο ,2 ο ο β ο ο w døH+Jift'd'd Ό m^O ή y fl ή ,¾ t) Μ β Φ Β Ρ X Β β ft ft >ι VO β1 -β· si* t- t- „ *3* ·=* *Φ π-> Φ ~ m iDLOLncNtNOOiriLn (i » » Η Η ΗΗΗ(ΝΟΗ’3,’3,'-ΗΗ 5¾ ΜΦΗΛίο οοοοο Ο Ο Ο Ο +j ft ·Ρ bl 0) Π Φ β Φ (0 Λ! Β U) Dl Λ Η „ Η β (Β ft Β φ .□ ft ο s Η β .p UH β< φ η ft ft cd ο ooor't'' η η ο ο ft m β φ Ό - Η Η Η Η Η Η 0U (Ν Η Η ΦΪ-Ρ > φ ο Dl - - - - - - - - ΛφΦΟ>ΐ0Λ;ο ΟΟΟΟΟ ΟΟΟΟ rH η ft •η a ο

ί εΓ i 'S'S'S'S'S'S

(Π^φΌβ ββββββ Φ γη .ρ Φ · « Ο OOOftiH ftftftft c ffl > ri H r, ,¾ c (< <3 Λ Λ Λ Λ Λ Λ

ft π > tø Di O

φ \ ©. · I < VD V0 Ό VO H CH CO O CO 00

e S ft ft β ft _ ,H Η Η Η H VO 00 H O O

ft ^ o ft ft tø S o o O O t'' r- -tf vo m in

ft Γ"- O fri Λ tø W B rH HHH

\Ω o * m - CN I = β O ^ β Cl|

^ Η « tø ϊ ιΟ VO CQ VO V0 O VO CO VO H

Di *-H U] - ------ J- - “ β β ftrHO Η Η Η H O 00 m O t" m -Ηφ Otøtø 6 O OOO'tfoo oo in β> ft O' r* B rH ΗΗΗ $ a &.

g . φ

γΗ,^λ; lm comcODivomH'tfOO

i-η ft m ft = Di ιοΗΟιηοοσιοοπΗ

tø ft >, Ph h i—i m cn a rH cn m O O

>0+)= Di- - - - - - - - - -

0 UH to M O ΟΟΟΟΟ O O O O

tø > ft

0. S CH CNCNCNCNCNCNCNCNCN

ft φ Οβ< (¼ -P Oh η η η η h hhhh tø · · «Ih S s jo ooooooooo

S >, -η φ O U o m O m O in o m O

+j+j Eh-P O h cn h cn h cn h cn h cn φ to K r-r-r-r-r- r-r-r-r- >tji i cn [η ιηιοιουονονονο'ώ'ώ ηβ · Β- ..-------- ι ·η χ> μ Ο ο ooc;92 2'222 φβ Η>1 ^Η· Η Η Η Η Η ΗΗΗΗ

Dl Ό -Η ft θ' . - Η Η tø >1 , φ φ

mra fcj ^ a 'y I

§ g gi ^ % -H S IS -Η ·. B -ft 0lS Φ ftEHr- D ·· ft ft HftftCftft mi s 3 « « o-p-p SS-P+JKiHJ-p mol ·& IfllS I EHfttø O ft 10 to ft tø ^ S g, M s-^ri g S EHtø^rH^mAizg)^ 00 g n, fb g D ftft aa ζο-οβΏο-οοοό φ Ή ft a a g j . . .

ÉSrtOZ rH oh oo β·ιη

is DK 156037 B

'S

3 1 1 i M _ Λ tn

ill di tn in G

0)Λ1 f! G 3 G -g

HJ fij -rl H -HOC

r-l J+ G G -rl *8 43 +i P +4 ό Ό oi >i 0) ¢) +4 0 >1 >4 a ,¾ >>0)4-1 +4 +4 +5 « O > +4 · to 01 Ό tn 0 a) d> +i ++ <0 +4 d · ¢3 G Ο O 0 _ 3 c λ -H 4-1 43 4+ tn 4-1 >d +1 G 0) Λ - G .0 3 dj *13 Cn a) aj ό G> M Cn tn +4 G» >i G +4 +4 >i ;g Λ ΞίΙ,^Ι^ G +4 H +1 +4 A4 ’GW ^ M ^ “

-rl 01 G >t >i 0) GG GG GG

G +4 Qj P P M a O KO B O

X 0 3 01 01 0 +1 ·Η P ·Η +)·Η +4 4-IH014-I 0101 JQ 01 <fl 01 a Mdioi >da -a a tj a g H <D G P G . - . ι-H +3 . H +3 · H +5 .

0) 3 > ·Η 0) 0) Ο O 0300 300300 CQ S O G Ai tJiO 43 43 4+ +4 43 4+ ,y 43 4+ +4 43 +4

3 0) B

+J X B

ιΰ +4 _ +4 >1 «D O' -3* «31 !> (-- O' Ό1 a) +)0) - in ininincMCMOOioin -ft [0 01 i—I pH t-HH H CM CM 'Φ'ςΙ'Ηι—Ι gsj r-iocn- - - --- - -- -

(Up οι 0) H X Q OO OOO OOOO

P P P tn

0) Λ 0) G

o)+4 a: a 01 0) AH „ r-l ft a +4 s

0) g MOB

43 m +J4-I Hi1 ^^^04010000^^ (U+iMM oo O OO or-t"-- H cm Ο Ο +4 01 3 ¢) Ό - H HH Η H r—I CM H r-l i-l o) tn P >o) o tn - - - -- - ----

+3d«JO>io.i4o OO OOO OOOO

r-l .r-| +4 -rl G ® + λ 0, <U g I ¢3434343¾¾ 01 +i 0) 43 C 3 3 3 3 3 3 οι <u p a · a o oo o+i+i +4+4+1+4 G +3 0) > H 4 r < << C +3 +3 +3+3+3+3

+4 3 > Q) di O

0),,+ ¾ · 1 < ιο νο vo vo ω η inrotnco > jj +1 1-4 43 · -- - - - -- - - -- -

•Θ. ft +4 3 ft r-l HH 1—I O r-l roæmO

+IU 0 M C4 a) B 0 OO Oinr- vo -a* m in ft O CJ ft +3 3 01 S r-l > I r-l r-l O 0 m in cm 1 = ns r-l "tf G ft ,

Η B 0) = Ό VO 10 10 01 VS HVOVOVO

£31 HOI - - - -- - ---- p 43 +4 H 43 Η HH H CN O CO in C-~ Γ"

-HO) 00)0) SO Ο Ο O CM -¾1 Η CO

G> ft Gl > BH HH H

+4

+i — I

-H ItS 01

> -^ O' I

a · <u _ H +4 +4 VO LnQCOHOlOlflH'i'

CM +401+1= 03 ClOHdlin^dlCNH

“ Q) +1 >1 ft Η H CM CM Ο H CM CM Ο O

> O 4-> = φ ** * * wfc.»* ·*·*> **·

04+01 X 0 OO OOO OOOO

<D ·

> CU

•ft g CM CMCM CMCMCM CMCMCMCM

+40) Ο -O'

ftp OH Hr+r+Hr+HHHH

d) · · XX +3 ft

a fi HB ,, O OOOOOOOOO

+4>ι -η tu U in inininininminintn

+) '+) £4 p OH HH Η Η Η Η Η Η H

+4 01 oi oi r- r- r- r- r- > rp I cm νο ιονο vo vo oc · s -o -o - 0-0 -

I -rl +3 X Cl ο Ο Ο Ο Ο O

01 G H >1 · H HH HH

tn 43 η +4 tn . ,, “ ί I 3.3 00 s d U a -h s aS -S - a -3 (H ¢) ftE+r- D ”+4+4 0+4+4 fi +4 +4 jj 1 *> a pj s opp Ba+j+jwpp „pas ' k* ess* ass iss

h I j » a«s aa as-ss ss^ ssS

¢) 4+ s+ ja +4 0) E-ι § O 2 h cm n rfin 19

DK 156037 B

i i n i Λ ^ tji σ> in ϋ> · i c c c c

Μ I Cr> -Η ·Η O -H

I g) M C G G -Η G

73 M > 0 P 'O 73¾¾ H) ® ΟΌ fl >i g >1 > > >3 -V Μ Λ Λ! o a - >h tn wow & Λ 0 £ μ M rt u β ø w o o _ o p β ,Μ H G 4-1¾ Ή & 4-1¾ G 3 0 G >i O _3 .0 3

0 6 & -P Ή tr> G Cn t3> G

cn >i G 4J in Amin'S

c Si ί4 vi G Ό m 73 in 73 in •Η cn G in in ø Cg Cg Cg

C G ft Cn P t n RJ O (B O (BO

Λί O fd G 0 G P P P ρ P P

Ή «Η P P ,¾ P tn g ,22^2 S hg*. 5 S d g d g S ri ® ft 8! P · · - H Æ 0) G > <σ G O O O O C O 0 3 0 0 3 0 0 CQ fl o Η P Ή Ό fl ΐ) ΉΜ 73 4-1 ,¾ 73 4-1 73

m I

3 0 g i p ^ s i G >1 vo yj> n· *a1 sr I r- t-χ ^ ø ρ ø χ in in ld m I cn cn O O m in

•Q, 0 CO P H Ρ P Ρ I CN CN TF NT Ρ P

B H O & - - ~ - ' ' ri ~ ri

ø G cn 0 Ρ Λ! O O O O O OOOOO

P 3 P tJ> cn ρ ø G i

0 id M IB

cn g a h _ i i—I d) S o ^ !

Ρ & Ρ4Ί ^ TF TF tF I CN CN CO CO tF CO

0 ø G G æ o O O O : t^HHOO

G p 3 0 73 χ P P P P!P P CN CN P P

ømp>øO&’x x χ ! χ xx XX “·

POi(dO>in>:o O O O ' O OOOOO

2 .5 Ϊ 1 73 73 73 73 ¾ prfft 3 3 3 ι 3 3

rø β I o O O O ‘ O M G G ; G G

0500730 <! < ri! C . < Λ Λ Λ Λ Λ 0 Η Ρ 0) · (Β > Λ β 0 0 > Ρ G r^ CO COCO CO; in CN Q O cn 00 G n > 0t3>O x xx x 1 x xx * ; x

ød·© · I < p PP P ro co P H to O

> ρ η p 73 · '— O OO Oco t-χ co vo | m m

«. p ft G 3 ft _ P P P P ’ I

G O G Pi 0 6

ttOUftcdCtnB

0 O : ; p o m i = i ίϋ o ^ cJ p4 cn p IB 0 = co coco com ococoicdp cn p w x xx x · x x x x x β rrt G P d p PP P ' O co o O t m pø OØØ S o O O O ' to m tF m

C > ft 131 > S P PPP I

X , - · Η n 10 j

> H tn i I

ft) . 0 _ ρλ;λ; cn cofocrico cohpcoco CM G to G = in COP O ! to co oo m on p X-· 0 G >i ft p P cn cn i P PCNCOOOl > Ο P = Dcx xx x x xx xx X.

on in X O OO O ! O OOOOO;

1 I

0 . ! > ft

© S CN CN CN CN CN CN CN CN CN CN

Gø u tf ^ tf tf tf tf tf ·ν< tf > ftp Ο P PP PP PPPPPj I ; 0 * Q, i «ti P& O OOOO OOOOO! U >i -H0 CJO OOOO OOOOO!

PP E-Ip O CN CN CN CN CN CNCNCNCNCN

øø r- Γχ n* ti >tji| CN COCO CO VO 10 ? -S 3 x § o 6 6 o „ 6

to e ·—I >i \ o HO HO H O H O H

cn *9 H U J7 . i i _i 2 B P X I 0 0

win d 'ω ^ j I i; I

§ 0 si ^ ^ P S -H · (B P

°nj m njE-·'-' C -* Η Μ ωΗΜίί>-Ι^

Ml > 3 « « OPP sa p p WPP

øra ·& ' ICS I BMW UHinDHtn S g, h !S\rt SS EH9)^Γ^¾S,'¾5?’¾ί

^ g a ft ftSD ftft H>W0«>(B<>W

hop aa z οΊ3 e 2od u οό

Ο) H U

0 u Φ .

« O U H CN m 4 in

20 DK 156037 B

i i

Cn B>

I ICC

p P H H

g , o) a c c > Λ G > Λ g -d >0 O X O ,M >i >1

OM Ο Μ X X

v| >, ·- x >1 tn tn

(31¾ θ' Μ P M M

C >i in C >i W O O _

HP HP M M-l Ό Ή -G

p CMM C in 01 G _ G _ 3

0) -Θ-Ρ -3 P H O' M O' M

Di >1(00) >UI Kl Oi^jQ ^ Λ C X G X AiC.yc'gm -o (0 •h in o a: in o ,¾ nj c c c c c P ft IB M ft - IB S IB O IB o

*4 O C M O C Μ PH PH

p <P Η P Η Η P O 01 01 (0(0

gj CM C H > Ό IB fl B

S H ft O . ri ft φ. ·$Η ί Μ Λ . ·

S G O > O C S) >0 M 3 O G O O O O

PQ C *4 O -d C H Od ft 44 A! Μ ^ Ό Ό Ό Μ „

C <13 S

P X S

0 M

p >, lO Mi* Mt* Mi* Γ-» CM CM *3* Ml* m 43 φ m Ul Λ >J M CM CM in in

•ØJ (0 01 i—I H HH ΓΟ CM Mi* Mt* Η H

S H O ft * ' - - ' »·“*· ' OP to 0) H X O O O OIO oooo P G P ft

01 P <U C

0) id X ffi

01 M X H

H 0) (B M S

0) ft M O S „ „

>G g P 44 Q O O O h m in O O

O o Μ P CO o O O O *d< H 'd' O O

p p d Ο Ό H HH Η H CM CM Η H

mmp >03 O ft » - - - “ - - - -

PD>rtO>to,yO O O OIO OOOO

H C M

Η H 03 P C ft *o g i *g *d *d *d *d

coSS-dc G G G G G

G P P 0) · W O O O OM MMMM

CO) O > Η P C rtlsC < Λ P Λ Λ £1

ρ o > G O' O

o 3 Bl · I ril VQ 10 10 10 10 O H CO 04 > H p H *0 · - «· * “ * “· * * ' T& p ft P G ft H HH H CO 00 CO O ro p o P ft G S O O O O co in m* m M*

ftCJU hÅ Id Dl S Ή HH H I

O o <p O uo I = G in r- C ft HH (B O s tO vø lø <0 H , ,

Dl H 03 »· ·.·»«.> CM 10 Η H

fi-d P H d _ H HHHCO ‘ ' ' HG O G G SO O O O ro ΗιΠιηιΠ C > fe (Ji > BH HH Hl roro ,¾

P A—» I

η o in

> — O' I

IB * G

^ ri 3^ Ai CM ΗΟ^-Γ" O 10 m Ml*

CM P 01 P = t"~ Dl-tfOCM d<roOH

^ G P >i ft Η H CM CM H CM CM O O

> O 43 : (Ji » - ·- ·. * - r - ·.

0 P to X O O O OIO oooo G · > ft •ø. g in ιηιηιηιηιη in m m m PG u Γ' r* r* o t~r pr

ftp OH HH H HH HHHH

G · · v v n ft

fB p H £? O OOOOO OOOO

ρ hg u in tn m ininm inininm

4Jp £4 p OH HH HHH HHHH

M «1 ^ g to r-» n- r·' r- Γ" >Dil CM <0 <0 10 Ό Ό

IH Xi X 8 O O O O O

G C Η >Ί N— O HO H O rHI O 1 I O r*4 O' -O H P O' , G >i ti P X , mm « « j '-t -Ί >1

§ S si i «5 sil - is I

Utp G p, B ^ D .-PP gpprtjpp 4ji s 3« ffl oppSppwpp ^ i «i asg aa gs-ss 354

G ep M PPG

gH^OZ h cmco rfin

DK 156037 E

21 Ό

G I

I I Μ \ M

A CU (B

0> tn m (CM

+> G G G Hf

© Η H O MM

g s μ ·Η a? s G >3 >ø oi > >

H >i >i (B o O

,¾ a; i A

- 01 01 TJ G ·- A

Cn Μ M (C M Cn c O O A G © , η ή c m cn -ha:

M c G O A C M

© <6 t n M Cn »i >i 0) O’ >, Η Λ -ril h >f -p a:

G u Ό © Kl Hl Ό A! 01 M

η 01 G G G G G01!m G μ So (BO (B M 01 4-1 f o 4-> H +J H 4-1 O G 01

M IH 010)0101 01 H O

S Ό TJ (B Ό (B TJ Cn © S hG . .η. λ · η λ · h h g -Μ · ·

0 GM O GO O GO O G G H © O O

rt G Λ idHAlOHA: 'dB-iGGAJOO

M _

G Cl S

+> £ S

G M

M >< 10 lc in m m m mmm m «φ 0) G © * cn cn cn cn m η σι σι cn cn •04 01 01 H i ........ «. .. . -

S H OOij^, N N CN 10 10 CN CM CN CM

© Μ ® ® ^ ^ H HH HH HHH HH

4-1 r-4 4-1 O'

o) ri di G

© % a: (b

©2 a: H

H m (B M S

© S. MOB

’Off.f'M O Ό ΙΟ 10 CO 00 ^ ^ 1010 ?> © s b .w 00 ίο ίο io io co co m m 1010

MijGulO*· ^ k-. .. - - - *

Smti^SSuO O O Om m η h O O

5&1? Οί> m A! h HH HH H HH HH

1—1 <·μ Η I

H .5 © I

•G G & ! η S _ I ΓΟΌΌΌΌ ; 0)m©OG g G G G G ' S fi t S J S O ØM MM M MØ OQ: m £ £ ©&ø < < λ ΛΛ ΛΛ< « ©h^I—1^ ίο ίο η 00 Οσιιο |ιο ίο' Ρ ._[ Μ rH ‘Ο * *, ». *. ^ η * * * , &4-)°1 bun'fli e Η HOO Om m CO H H Hi

b π r° S S' S 1 O om m cn m o O O

04q U fcÆGWBn Η Η HH

u_l 0 0 * » g m cm c 1¾ i _ H fti S = ID 1010 CN CN r- ID 10 10 10 i CP π W *, ** * K *. K S N, K*.

GiQ jjHlfl c=H Η Γ~ O O CNt^H HH

CgS&SlS S ri H s IS s! « „ ' s

> S Cn I I

(B · © I

^ h ,« Αί cn sf 10 10 O m · σι m O cn | cn j “ ϊ; O Oio ίο ίο ίο h co m ^ > >0 4-)= g1 cn m O O cn mioco oit^i OH© ^H HHHH HHH j j 1 i © ·

>04 I

•a e I

M © Ο (η mm mm mmm imm

04 G O jv, CN CN CN CN CNCNCN j(MCN

i © · · 1 A! 44 A 04 j i

{BG HS ., O OOOO OOO !o O

M t* h © m* m mm mm mmm ;mm G G B G 0H Ηγ_ιηη hhh hh M © ! ©m t-~ γ-Γ'Ιο > Cn I cn ^o ^ ίο ίο I i0 0 G B . -

1 H A X V o O O O O

g, .g ^ & Gi° HO HO HOH i Ο H

G >i B G A! mm © © i SI V >

0 0 !2 D ^ ^ -H a 'g H H

.iV t § οΰϋ dl© Ol IrijÆ I BMW UMMpM© r^g Cn M SS t( Mr) ^ ay gj i B (B 04 ft S D ftfij hoh H'-'pa hm ao'bgKO'O oot!

© Η M

Ο M © g a > m · · · , j r-4fyiOZ H CNm ^J.m

22 DK 156037 B

i i I A! I A! I '1 ft tø ft ft) _ to S-j (OM tT» Cr>

H 4-1 Η P β C

MM M M H H

0) 0) tø tø C G

> > > > Ό "S

0 0 O O >1 >i

,¾ X

Ο» Λ tn M M

C tø d tø O O

-HA! -HA! Ή 'Q Μ P >0 M CM CM P tø

tø Ό >, tø Ό !>i tø tn M H tn M

tn >, P Ai >,Ρ,ΜΗΛΟΐΗΛ C A! tø Μ Αί Μ M Om C Φ tø •h ω >i tø >h c C race

C M tø P M tø P (BO S (BO

Al OCtø O C tø P -H PH

M ip tø 4-) tø m m tø ω ω

tø tnm tru i) IB > Ό S

S h C P · η c P · d « d -S ,ί ,ί

tø β H tø 0 3 H <1)0 P O M C O 0 O O

PQ C C X Ό C C A!T3 M W ft p A! n3 T5 Ό

tø · S

M S

M

>1 IP ^ O CM if ΊΡ P <d - in m in m cm o cm in in

Μ Μ H H Η Η H CM <f ΤΡ Η H

η o tn «. » - - - - - ^ -

Μ tø tø h Ai O O O O O i O O O O

C P t n

P tø C

id A! (B

μ m a; η e

>i tø «μ I

p S' p p Otjocn co m 2; o w tø μ æ o ooor' h-^oo

tn p tø Ό H PH HP cm cm η H

sjCtø>tøOOi·. *· - » - ‘ * * «

3HtnO>tnMo O O O O lOOOO

P 5 C

(ti Ό H

tøM^i ό d d >g d

fttøtøOC C P P P P

& X) U Φ · 8i O O O OM Μ Μ Μ M

tø H tø > Η M ^ 3 rijKCCÆ Λ Ρ P Λ

P η p tø tn O

mpp-lri! ip ip ip ip co in tp m co |> .rj prd·'-' - * « - - "· - - '

SepMCft h HH HO en æ m tf) q o OMfttø S O O O Oin i io in in

n. \ O ft Λ P ω Sh hh H

^ tn 0 P Ai O i = iti m C ft

OpfBtø= io ipipiocn hcmiph j-n H tø - ·· ~ ' ' **·»* C Ό Μ Η Ό _ H HH H CM 00 H f- in •Htø Otøtø So O O O cm I tn m

C > ft tn > Sh HH H

S - I

$ & a, tø · tø ^ rH ϋ ΛΙ 10 cm o OH o om rn m tø M = æ r^OTfen n’TfCMin

J- tø M >i ft Η H CM CM O CM CM O O

> O P = tP - - 0 p ω a: o o o oo ioooo tø · > ft

-©. S CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM

M tø O ^ ’d'Tf Tp ^ ^ <sP Tf ^

ftp O H HH HH HHHHH

tø * · «m „o o o o o ooooo M >i -rf ω Om m in m in in in m in in

pp B P OH HHHH HH Η Η H

M tø tø tø > tn i ™

o C · S

tø C 3 >, \ O O O O O OOOOO

s I SS , h w

Is si £ ..i| *il ,=11

ni ni ft £h n-* to MM piti Μ Μ ri! Μ M

J, I 5 Jq ft Ά O P P Spptnpp mil S IrtS I BMW O M tø D M tø ml & M &\3 SS &^ϊ>ίH¾S1-ίί:5¢¾ ® S S' ft ftSD ftft H>«tø <C>tø _, S ,¾ a-« aa zodsSo^oot?

tø P M

P M tø .

ft o s H CM* m Tfin

23 DK 156037 B

Ό

I G

I X I I Μ I I

(¾ rj ,q cd M (31 CMH (31 &

4-> H+J G C G G G

QJ MM Ή Ή Ο Η Η +j α) tu c c ή ΰ c β >> >Π 10(0101¾ •Μ 00 >. (Β >ι >ι X ΐΛΜ ΐ «. >- (0 Μ ΙΟ (0 Μ (Π θ' Μ Μ (ΰ Μ Μ β G (ϋ Ο Ο <3 Ο _ 4. .3 ·Μ χ ΙΜ Ό 4-1 en (Mig Ή Ό

Μ GM G ο G G

9J, Ό >ι (ϋ Οι Μ ΟιΟιΜΟιΜ

? >ι !>ι +J ·η Λ hi -ij-Q d -Q

5 χ X m Μ Ό (0 Ό (0 Ό (0 Ό (0

ri Μ (0 >( G C G C G S G C

5 M MtO-MMO S O »O Ji O

S o OGCO-P-M 4-1 -ri 4-1Ή 4-1 H

H m ih ti οι m tnto mm ra ro § Ό ir« Ό Μ Ό (Β Ό ffi Ό fti λ» Hj3 » H ^ «—!,£* «Η rC *

$ GM O G H <D O G Ό OGOGOGOQ

w β Λ Ό G G 'H Λ Ό H X «Η χ Ό

0) · S ,¾ S

Μ sf -v|* Γ- Γ- Ο 04 ^ sf ϊ s m ιο in men cn Ο <ν m m X Η Ο (3i H Hr-) Η 04 CN'Si'vPHn-l £t* “ φ H * θ’ OO O 6 6 6 6 6 6

+} 0» G

“ 4* IB

? H

S « ft § •ft μ o e

OMM^OO ^ O ^ O 04 H CO IT) ^ O

<l> a ω Ό ~ o OO or- ^ h q O

MM4J>(DOb''-, H H 1-(1-1 t—( 04 C4 t—I H

ηλη 0> 1/1 x 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 rd h (j) S-4 Ή ^ ft ^ § ti c Ό Ό Ό Ό Ό Ό

S 04 .2 m · S G G G G G G

§ S m 5 Η M .- U OO OM MMMMM

+J O > - φ &>θ < 1¾1¾ < Λ ΛΛΛΛΛ

^'o'h'hO1··^ VO VOID Ifl H VO Η Γ0 H CN

fc’^^OMoimSH HH HH ro co co ο n V.0 A '—l «-Η t-1 rn <H - w i s

Ό Ο Ο β pH

rl LH cu m :

Οι H .3 m CO CO VO CO CO H CO CO CO H

CO Mr-)O *· ·" ·* “·“· .4 ti nmm SH hh HO oo in m r- m $ > is S3 3 * " n " H A m

> ^ Oi I

^ « · Q) H ti’m'ii- to HH ^ 01 > in ID K dl

— m 2 S, Ο. σι 01 H Ovn CMOIHHO

> Ο -μ = tji Η H 04 04 Η H 04 04 Ο O

omm oo oo ο* ο o o' o m .

> (¾ S i Γ1 04 in N 14104 U104U1O4141 α!ϋ) O ^ Γ- ^1 t- ^1 Γ- '-r Γ- 'vT Γ-

i—I i—I i—I rH i™l H i“( rH i—I 1—I

a) · ·

1¾¾ θ& O OOOO OOOOO

SkL .hS n in in m m m mmmmm

$ £ $ ¢) H HH HH HHHHH

ft « 0 i--e— r--r— c— r— r— c— r—

ςϊΐ , r\3 VO VOVOVOVO VO VO VO VO VO

Jl y 1 pH Ik. K N, *» *. K k. >. V k

? .5 A M GO OOOO OOOOO

A) 3 3¾ < H HH HH HHHHH

(31 Ό Η M O' <0 >i EH +4 Λ · , mm

mm hI 1 — S '— S

0 0 & D S % H S % H ..¾ H

° v % g s ΰ ΰ anil mm & i EnMro OMmaMm 01 g Si M s\rf &S frg'X’-'ZiP'XZS*'#, M (U ft ft!3D ftft hoh Β'-ρο 3 3 so-ds woo 00¾ a) Μ-t m Λ M <13 no ·0ι > M · · · · · y tf O 3 H cn m ^Pim 24

DK 156037 B

Der blev foretaget undersøgelser for at bedømme stabiliteten af sammenbindingen i overlapningen, efter at denne havde været udsat for ekstreme temperaturvekslinger. Prøvestykker til afprøvning af overlapningens forskydningsstyrke blev 5 holdt nedsænket i kogende vand i 72 timer, hvorefter de blev taget ud og straks anbragt i en dybfryser ved -50°C. Efter 2 timer blev de taget id og konditioneret ved stuetemperatur i 24 timer, inden de blev afprøvet med henblik på overlapningens forskydningsstyrke. Resultaterne er angivet i tabel 10 10.

25 DK 156037 E

"d i P i II M M i _ tn ni Q) · - »rtj æ x Cp P oø c Q > ft tn J β

(U φ O Η O Μ fi TO H

•Ρ > ·ρ >1 Φ o β β tn +J i Ό -p i to <3 •Η u-ι ftj ø tn Φ >i (tj ,β Λ CP - RJ tP ,¾ Λ!

- O c tn &>i f! M

tP M | Μ ·Η φ fi O -H Rj M

β ·Φ φ β Λ! ·Ρ Λί β Μ Ο Η O' I -d β Μ >d ,¾ β O-ptH-d U β βω φ 0) Ό tu Qi H ® Η Α! Μ >ι CP Α< θ' Μ CP >1 β β Λ Η CP UI fiji c x -H-ritn β Mmtn'dPø'dm -Η ω βββ-ΡΦ Ο Μ β Ο Η β β c Μ ft 3 ο Φ S ‘H-PoajHoao Ϊ3 ,Ο RJ >| ·Η Η φ <H +j i -Ρ ·Ρ Η *Η _ Η ϋ «HH Φ βΑίωβΒωω

ih 'd Μ ω -d a ·η > m^S'd®-ri<diB

i HP . φ μ ρ .c μ ·& &Μ sp (ΡΚΗ,η S PM 0>ΟΜί3φΜ βΜΡβ-ΡΡΟ PQ β Λ 'd O ‘H Λ Φ ·Ρ ft -ri -P Φ M ri in Ρ ,ϋ •Ρ θ' β Μ

Ω Φ S

1 £ ® 00 >, to _*,Η·Ψ •ςΙ’ ιηΗ'^ 0<d |J (I) Η "31 Η Η ΓΟ ΓΟ «Η Η & ωωπ η η ·. - - - - - Μ Η Ο O' - - Η Ο Η Ο Η Ο Φ 0) Φ Η Α! Η Οη η η Ό 4J & Η φ β - X (Β μ λ: η Φ RJ Μ Β S Μ Ο Β -η +j Ή ιο £)ιησι vo oo m σ> +J Ο μ co ' r- Or- ο νο η γ- ο Ο φ *d - - - - - - - - - οι ο > φ ο σ> σι ο οι Ο ο Ο σι ο Ο· LD Ο > ΙΟ X Η ‘Η ία 1 «ο ti φ I 00 Τ3 Μ 0 g > >d β ρρ ο λ ο μ

3 φ · Β Ο Ο Μ Μ <3 <! A

> Μ > Η Μ -- sC C Α Λ ^ Φ φ &ι U VO Ol VO C0 •Hg.irtj νο vocnrP -

•HH'd·'-· ' - - - HLDHO

Ρ -Ρ Μ P ft H Hro CO OHOvn

Φ&1 ο H Ml S O O in ro Η H

>Οοι ΕκΛΦίη Β Η h

·& X

M -rl 1 = ftM C P) l Φ M ftj φ = vo vo ro oo vo ^ vo cm Φ a; φ h in - - - - ----

tn X tn M rH Ό _ H Π ro H H VO H O

ΙμΙμϊμοφφ BO o m no O OH

Μ·ΡΜ|ΐ)6ί>ΗΗ Η Η H

mp tn tw g> a i Φ > Jm tn

01¾¾ & I

Ο Μ Β · Φ , _

M ft H rH A! A! ^ ^ 3; H CO

h «1 M co O in O t^rooioi

φ M >1 Pi ' Ol r- ,-1 rooivoO

> 0 -P = O' H - - - -- -- 0 m in AS H Ocr> o ooocoo

i—I

Φ · > ft Q.B OlrOOirOOlCOOlfOOl

Vi φ CJro ^ Ol --τ m ^01^01^

ft -Ρ Ο ^ Η H HH H

Φ · · ati ri i1 o oo oo oooo o m>i -ri φ Otto vn tn in in LnmLpLnLn

4_).p £h -p OH Hp-| rH H ,—I i—I *—I )—I t—I

mtn F- r-r'-t'-r^r-r-r^r'-r' > όι I οίνο vo vo vovo vovovovovo ? .5 A A! Jo o o o o 6 6 o’ o’ o'

Oj C H >1 Η Η H r-1 i—I i—t <—I »—l (—l t—l CP Ώ Η M CP ,

HJ >i Eh -Ρ X

pH id I

tn ω 9 --.i ---i \ i

BM >H i: S "MS AiS

oo & D EH « H S « -rl ·· R3 H

in φ PjEh·"· D "MMIxIMMsCmM

not > 9« cq o-p-pm-p-pw-p-p Ο φ ω Όι 1 EHMtnuMwDMtn

Hg tp M &S ΕΗΦΛΙΗΐΜΦΛίΗΖΦ^Η fi a P) ftSO ft Ρ) Η>Μ0)<ί>Βφ3>«Φ

hoh 9-^m 9 pi SO'dBrtO'dBoo'dS

φ 4H M

Λ Μ Φ i ΕΪ p5 o S ^ csj'ro in 26

DK 156037B

Med henblik på at kunne iagttage tværbindingsprocentens indflydelse på sammensmeltnings-bindingen og på overtrækkets - krympningskarakteristik, blev overtrækkets LPW-polymer-ba-nemateriale underkastet en tværbindingsdannende operation 5 under anvendelse af ioniserende elektronstråling til forskellige tværbindingsniveauer. Fra de således fremkomne materialer blev der tilberedt prøvestykker under de samme , betingelser som ovenfor, som derpå blev afprøvet med henblik på overlapningens forskydningsstyrke. Hensigten med 10 undersøgelserne var at bedømme tværbindingens indflydelse på sammensmeltnings-bindingen og at finde den optimale tværbindingsgrad for banematerialet. Resultaterne er angiveti tabel 11.

27

DK 156037B

G

£ o tn tn Cn εη tn c g g a g g Ή QJ -r3 *rl -Η ·Η

>§ S ^ >6 'S ‘S

g S3 £ £-j? £ tn cn οι οι oi cn

c G ti G G G G

.¾ O <U o o o o

d m tn tw tH tw IH

s α

"S G H G G G G

(U Q) ti Φ Φ Φ Φ g tn ft tn O’ in tn <d g itj g c- G c pq ·γ| H ri «ri »ri ·Η di g I >1 to

C 4-> <U

cd t n ra r-t g h O tn I t n <D ft m ro +J tn t n tu c

- ·* W

«(0 X ft

ft IB G S

G O B

tn +j m C G oo ft φ Ό ti > a> O t n X O > m x

G H

•δ _ i

G S ti G

•H ft 0) · ffi 1-3 > H G —» in i tu tn u G S · I <

» ti ft rit) tn VOOOtO

4-1 0) i-3 5-t G ft „ *· *“77 G tn O G ft ψ S ti

Φ G ·· ft xi ro tn S co O O OO

ϋ Ή Cl) H ft ft ft 0 ti > I = G G "S. C ft ft -H G K O) =

01 O ft Η tf] ro CO VO CO CO

tn i uhu „ 7 7777

Gin o (H <U B ft ft H ft ft

-ri tn B oo O O O O

tO C] r3 r3 ft r3

G -Η I

•H G in 33 -P t n i M r-1 w · 0 δ Φ rHAtAJ cn ft O æ in i> S G ro Ή = m 000^5;

E-itø flj H ^ Η H O O

>0 4-1 = t7> *· ** ** ** “·

0 Ή te X O O O O O

(U · > ft

•a S CN (N CN CN CN

G S U Ν'

P^4J O r—l rH r-1 i—i *—I

3 i1 ooooo S>1 ft <i) O cn ^ cn in in .jj ØH -P O i—I rH rH r*“-| r—i G 01 o> ro > tn i ni

OG · S

I ft Jp Λ! o ro c H tn \ ro f. B4J £ 00000

ft X CN

ro ro c° B G ft O O η

U3 <D

*j * H > o\° o\° o\° o\° o\° 3 i) a 3 s ' O tnoOco hr tn G g η »o ii in G ffi g. ft

H O r3 G

Φ <H G

n G dl · id ©. > 03 g · ....

EhPSOHJs HCNro^ft

DK 156037 B

28

Eftersom tværbindingsprocenten også har indflydelse på krympningskraften og dermed overtrækkets krympningskarakteristik, blev der ud fra disse LPW-materialer fremstillet overtræk med forskellige tværbindingsgrader, som blev anbragt på pro-5 filerede rør. Denne undersøgelse viste de forskellige overtræks krympningsydelser. Resultaterne er angivet i tabel 12.

Tabel 12

Tværbindingsprocentens indflydelse på overtrækkets krympnings-10 egenskaber_

Tværbindingsprocent Krympningsegenskaber for overtrækket af typen W/A TUBULAR_ 1. 70% Hurtig krympning ved varmetilførsel, stram pasning omkring røret.

15 2. 65% Hurtig krympning. God pasning.

3. 60% Moderat, men ganske tilfredsstillen de krympningshastighed. God pasning 4. 50% Mærkbart langsommere men tilfredsstil lende krympningshastighed. God pas-20 ning ved afkøling.

5. 45% Langsom krympning, men til sidst fuldstændig krympning og pasning.

Diskussion af undersøgelsesresultaterne

Tabel 1 viser overtrækkets styrke ved forlængelser på 5,1 25 og 10,2 cm ved 23, 142 og 175°C. De efterfølgende tabeller viser overlapningens styrke ved disse temperaturer, idet de hertil anvendte prøvestykker var blevet tilberedt ved 150 og 200°C og under tryk på 0 og 10,67 kg/cm^. 1 almindelighed vil det kunne iagttages, at i alle de til-30 fælde, hvor overlapningens forskydningsstyrke er mindre end overtrækkets styrke som målt ved den givne prøvetemperatur, vil overlapningen svigte. Virkningen af prøvestykkets tilberedningstemperatur og -tryk på overlapningens styrke er

DK 156037E

29 også angivet, så at det er muligt at bedømme de forskellige overtrækssystemers følsomhed over for tilberedningsbetingelserne.

Virkning af prøvernes tilberedelsestemperatur (tabellerne 5 2 og 3)_

Tabellerne 2 og 3 viser sammenligninger af overlapningernes forskydningsstyrke i prøvestykker, der er tilberedt ved 150 og 200°C og ved et tilberedningstryk på 0 eller 10,67 kg/cm^. Afprøvningerne blev foretaget ved 142°C. Det viste sig, at 10 ved forlængelser af LPW-LPW-prøvestykket (dvs. et overtræk af typen W/A TUBULAR) på 10,2 cm, var overlapningens forskydningsstyrke større end overtrækkets styrke, og der skete ingen forskydning og intet brud. Også prøvestykket med betegnelsen LPW-BUTYL-LPW blev forlænget med 10,2 cm, og 15 overlapningens styrke var større end overtrækkets, og der indtrådte ingen forskydning og intet brud. Samtlige overtræk med dækstrimmel med betegnelserne NITTO, RAYCHEM og CANUSA udviste forskydningsbrud ved en forlængelse på mindre end 6,4 cm, og samtlige udviste en overlapningsstyrke, der 20 var betydeligt lavere end overtrækkets styrke. Prøvestykkerne med betegnelserne NITTO og RAYCHEM viste også en betydelig forbedring af overlapningens styrke ved en tilberedningstemperatur på 200°C, hvad der viser disse systemers følsomhed overfor varmetilførselen under påføringen.

25 Virkningen af prøvernes tilberedningstryk (tabel 4-7)

Tabellerne 4-7 viser sammenligningerne mellem de forskellige overtræks overlapningsforskydningsstyrke, når prøve- 2 stykkerne var tilberedt med et tryk på 0 eller 10,67 kg/cm .

Ved tilberedningen under et tryk på 0 blev det overliggende 30 stykke med andre ord helt enkelt lagt oven på det underliggende stykke uden noget tryk og derpå underkastet opvarmning. Sammenligningerne blev udført på prøver, der blev tilberedt ved 150 og 200°C, og afprøvningerne blev udført ved 142 og 175°C. Det fremgår klart, at sammensmeltnings-bin-35 dingen LPW-LPW (W/A TUBULAR), selv når den var tilberedt ved 30

DK 156037 B

et tryk på O, udviser særdeles gode præstationer under alle betingelser. Den udviser ingen forskydning eller brud, når •den er tilberedt ved 150 eller 200°C, eller når den afprøves ved 23, 142 eller 175°C. Dette viser den lethed, hvormed 5 sammensmeltnings-bindingen dannes og forbliver stabil under alle betingelser. Denne slutning bekræftes ved at sammenligne værdierne for overlapningens forskydningsstyrke med de LPW-LPW-prøvestykker, der er tilberedt ved et tryk på 2 10,67 kg/cm . Forskellen mellem værdierne er meget ubety-10 delig. Samtlige LPW-LPW-prøvestykker blev forlænget med 10,2 cm, og der var ingen forskydning i overlapningen og intet brud.

De enestående egenskaber ved den imod forskydningskræfter modstandsdygtige holde-klæbemiddelstrimmel fremhæves igen 15 i disse resultater. De prøvestykker af LPW-BUTYL-LPW, der 2 var blevet tilberedt ved et tryk på O og 10,67 kg/cm og en temperatur på 150 og 200°C og afprøvet ved 142 og 175°C, blev alle forlænget med 10,2 cm, de udviste nul forskydning, og der var intet brud. Ved en prøvetemperatur på 23°C var 20 forlængelsen imidlertid mindre end 5,1 cm, og bruddet skete som et fuldstændigt kohæsions-forskydningsbrud. Imidlertid var overlapningens forskydningsstyrke kun en smule mindre end overtrækkets styrke, hvad der er et tegn på, at til praktiske formål var sammenbindingen vedblivende meget 25 stærk. Disse forhold viser også, at selv det klæbemiddel med stor forskydningsstyrke, såsom det her anvendte "BUTYL”-klæbemiddel, og som ikke svigter ved høje temperaturer, vedblivende er tilbøjeligt til at svigte under forskellige betingelser på grund af den kendsgerning, at det 30 trods alt er et udvendigt sammenbindingsmedium, til forskel fra sammensmeltnings-bindingen LPW-LPW i overtrækket af typen W/A TUBULAR, som er stabil ved alle temperaturer.

Samtlige prøver af fabrikaterne NITTO, RAYCHEM og CANUSA svigtede ved en fuldstændig forskydning ved afprøvnings-35 temperaturer på 342 og 200°C efter en forlængelse på mindre end 7,6 cm. Prøvestykkerne af fabrikaterne NITTO og RAYCHEM udviste en betydelig forbedring i overlapnings-forskydnings- 31

DK 156037B

styrke, når tilberedningstrykket blev forøget fra O til 2 10,67 kg/cm . Dette viser disse systemers følsomhed over for påføringstrykket.

Virkningen af afprøvningstemperaturen 5 Tabellerne 8 og 9 viser sammenligninger af overlapningsforskydningsstyrken i forskellige overtrækssystemer under afprøvning ved 142 og 175°C. Prøvestykkerne blev tilberedt o ved tryk på både O og 10,67 kg/cm .

Det fremgår tydeligt ved de forskellige overtrækssystemers 10 krympningstemperatur, dvs. mellem 140 og 175°C, at prøvestykkerne med betegnelserne LPW-LPW (W/A TUBULAR) og LPW-BUTYL-LPW ikke udviste forskydning eller noget brud, selv efter en forlængelse på 10,2 cm. I begge tilfælde var overlapningens styrke større end overtrækkets. På den anden si-15 de svigtede alle de sædvanlige omslagsovertrækssystemer med dækstrimmel, nemlig prøverne af fabrikaterne NITTO, RAYCHEM og CANUSA, ved fuldstændig forskydning efter en forlængelse på mindre end 7,1 cm. I alle disse tre typer var overlapningsstyrken mindre end overtrækkets styrke.

20 Sammensmeltnings-bindingens stabilitet (koge/fryseprøve)

Tabel 10 viser overlapningernes forskydningsstyrke i forskellige overtræks-prøvestykker efter kogning i vand i 72 timer og ophold i en dybfryser ved -50°C i 2 timer. Prøvestykkerne blev derpå afprøvet ved stuetemperatur (23°C) og 25 ved 142°C. Efter en sådan temperaturvekslingsprøve ville en ustabil eller ufuldstændig binding være blevet svækket i betydelig grad.

Det fremgår imidlertid, at prøvestykkerne med betegnelsen LPW-LPW (W/A TUBULAR) blev forlænget med 10,2 cm uden for-30 skydning eller brud,og at overlapningens styrke er større end overtrækkets styrke både ved 23°C og ved 142°C.

Selv om de overtræks-prøvestykker, der er betegnet med 32

DK 156037 B

RAYCHEM og CANUSA, også blev forlænget med 10,2 cm ved stuetemperatur, svigtede de begge efter en forlængelse på mindre end 5,1 cm ved krympningstemperaturen (142°c), og deres overlapnings-styrke var mindre end overtrækkets styrke ved 5 142°C.

Tværbindingsprocentens indflydelse på sammensmeltnings-bindingen_

Tabel 11 viser overlapningens forskydningsstyrke for prøvestykket med betegnelsen LPW-LPW (W/A TUBULAR), når LPW-ba-10 nematerialet var tværbundet i forskellig grad. Det fremgår, at ved en tværbindingsgrad på 70% er sammensmeltnings-bindingen forholdsvis svag og svigter ved at løsne eller gå op uden forskydning ved en forlængelse på 8,1 cm. Ved en tværbindingsgrad på 45-65% er forlængelsen på 10,2 cm uden tegn 15 på svigt. Ved en tværbindingsgrad på mindre end 60% falder overlapningens styrke imidlertid betydeligt. Dette er ikke et tegn på et fald i selve overlapningens forskydningsstyrke, men snarere i overtrækkets styrke. Der indtræder slet ingen forskydning i overlapningen, der er helt intakt 20 efter forlængelsen; men eftersom LPW-banematerialet udviser en lavere tværbindingsgrad, er overtrækkets styrke tilsvarende mindre.

Virkningen af en lavere tværbindingsgrad og den heraf resulterende formindskede overtræksstyrke og formindskede 25 krympningskraft er angivet i tabel 12. Det fremgår, at de overtræk, der udviser en tværbindingsgrad på mere end 50%, krymper hurtigt, medens overtrækkene med en tværbindingsgrad på mindre end 50% krymper trægt. Det er derfor ønskeligt, at finde en balance i tværbindingsgraden med henblik 30 på at opnå en optimal sammensmeltnings-binding og gode krympningsegenskaber. Den optimale tværbindingsgrad for overtrækkene af typen LPW-LPW W/A TUBULAR er fra 50 til 70%. Den optimale tværbindingsgrad vil imidlertid variere i afhængighed af den i det enkelte tilfælde anvendte sammen-35 sætning, idet en sådan optimal værdi kan findes ved at anvende en metode af lignende art som beskrevet i det foregåe- 33

DK 156037 B

de under henvisning til tabellerne 11 og 12. I almindelighed vil det optimale tværbindingsgradsområde ligge mellem 45 og 70%.

Ved en ændret udførelsesform kan den klæbemiddelfrie zone 5 23 være forsynet med klæbende områder, der kan være i form af små og indbyrdes adskilte klæbemiddelområder eller langsgående klæbemiddelstrimler, der strækker sig mellem den imod forskydningsbelastning modstandsdygtige holde-klæbemiddel-strimmel 21 og den funktionelle belægning 22, med mellem-10 liggende klæbemiddelfrie områder for at gøre det muligt at danne den i det foregående beskrevne sammensmeltnings-binding. De klæbende områder kan have den samme sammensætning som klæbemiddelstrimmelen 21, eller i visse tilfælde som belægningen 22. Det foretrækkes, at de består af et tryk-15 følsomt klæbemiddel ("selvklæbende"), og kan holde de sider af omslagsstykket 20, der skal sammensmeltes eller sammen-svejses, fast og i tæt berøring. Dette kan navnlig være nyttigt i de tilfælde, når der skal dannes et omslagsovertræk omkring rørkoblinger med udprægede profiler, såsom en muffe-20 rørkobling.

Claims (29)

1. Fremgangsmåde ved påsætning eller påføring af et tæt eller stramt passende beskyttelsesovertræk på en gen-5 stand, der ønskes dækket, hvilken fremgangsmåde er af den art, der omfatter følgende trin a-e: a) der tilvejebringes et dimensionelt varme-ustabilt materiale (20) i bane-- eller arkform med i indbyrdes afstand i længderetningen beliggende endedele, hvilket 10 materiale er blevet strakt i længderetningen fra en oprindelig varme-stabil form til en dimensionelt varme-ustabil form, der er i stand til at bevæge sig i retning af sin oprindelige form alene ved tilførsel af varme, b) der påføres et holde-klæbemiddel (2) på den ene side 15 af et således dannet omslagsstykke i en tværgående zone ved den ene ende, hvilken zones afstand fra stykkets modsatte ende er større end omfanget af den genstand, der skal dækkes, c) omslagsstykket lægges omkring genstanden ved at lægge 20 det imod genstanden og bringe dets nævnte endedele til at overlappe med hinanden, d) den klæbemiddelbelagte zone anbringes klæbende imod den modsatte side af den anden endedel, og e) materialet opvarmes yderligere, således at omslags- 25 stykket krymper og passer tæt og/eller stramt uden på genstanden, kendetegnet ved, I at der ved sammenstødsfladen mellem de nævnte overlappende endedele dannes en klæbemiddelfri zone (23), og 30 II at inden den (i pkt. e) nævnte yderligere opvarmning af materialet tilføres de overlappende endedele varme udefra i en tilstrækkelig grad, til at der dannes en sammensmeltningsbinding eller svejseforbindelse mellem dem ved den klæbemiddelfrie sammenstødsflade. DK 156037 B

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved den ændring, at der i stedet for et enkelt omslagsstykke anvendes to eller flere onslagsstykker, der lægges således 5 omkring genstanden, at en endedel på et første omslagsstykke griber ind over en endedel på det andet omslags-stykke, og den modsatte endedel på det andet omslagsstykke griber ind over en endedel på et tredje omslagsstykke og så fremefter (fig. 8).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at sammensmeltnings-bindingen til at begynde med dannes på en begrænset del af hver klæbemiddelfrie sammenstødsflade med henblik på at opretholde overlapningen under det yderligere opvarmningstrin, idet sammensmelt-15 nings-bindingen derefter fuldstændiggøres over hver klæbe-middelfri sammenstødsflade.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at sammensmeltnings-bindingen fuldstændiggøres over det hele af hver klæbemiddelfri sammenstødsflade inden det 20 yderligere opvarmningstrin.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, og hvor der anvendes et eller flere omslagsstykker af et varme-rekonstituerbart polymert materiale, kendetegnet ved, at der som det nævnte materiale anvendes en 25 polyolefin, en blanding af polyolefiner eller en blanding af en polyolefin med en olefin-copolymer, eller med en elastomer, eller med en blanding deraf.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der som det nævnte materiale anvendes et sådant, der udvi- 30 ser en tværbindingsgrad på fra 25 til 80%. DK 156037 B

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at tværbindingsgraden ligger mellem 45 og 70%.

8. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 5 1-7, kendetegnet ved, at der anvendes et eller flere om slagsstykker, hvis imod genstanden vendende side eller sider er belagt med en funktionel belægning, med undtagelse af en bar zone, hvor sammensmeltnings-bindingen dannes.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at 10 der som den nævnte funktionelle belægning anvendes et forseglingsmiddel eller et klæbemiddel.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der som den funktionelle belægning anvendes et forseglingsmiddel, der bringes til at flyde under det nævnte 15 yderligere opvarmningstrin, så det danner en tætning eller forsegling mellem overtrækket og genstandens overflade.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at der som det nævnte forseglingsmiddel anvendes et varme-smelteligt klæbemiddel.

12. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-11, kendetegnet ved, at der som holde-klæbemiddel anvendes et trykfølsomt ("selvklæbende") klæbemiddel.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at der som holde-klæbemiddel anvendes en isobutylen-polymer 25 eller en blanding af isobutylen-polymere med et fyldstof.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der anvendes et holde-klæbemiddel, som ikke er trykfølsomt ved omgivelsernes temperatur, men som udvikler en trykfølsomhed ved opvarmning. DK 156037B

15. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der som holde-klæbemiddel anvendes en strimmel af tosidigt klæbende overføringsbånd.

16. Varmekrympeligt beskyttelsesovertræk til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et eller flere af kravene 1-15 og indrettet til at anbringes på en genstand som et omslag omkring denne, hvilket overtræk er af den art, der består af et bøjeligt omslagsstykke af dimensionelt varme-usta-10 bilt banemateriale, hvis endedele kan bringes til at gribe ind over hinanden, når omslagsstykket anbringes på genstanden, hvilket banemateriale er blevet strakt i længderetningen fra en oprindeligt varme-stabil form til en dimensionelt varme-ustabil form, der kan bevæge sig i ret-15 ning af den oprindelige form alene ved tilførsel af varme, idet den ene side af omslagsstykket har en belægning af holde-klæbemiddel i en tværgående zone nær ved den ene ende under dannelse af en tilstødende klæbemiddelfri zone (23), kendetegnet ved, 20 a) at den klæbemiddelfri zone (23) er i stand til at blive sammenføjet ved sammensmeltning til omslagsstykkets anden side, når den bringes til at overlappe den anden endedel, og b) at et lag af en funktionel belægning dækker omslags-25 stykkets ene side med undtagelse af den tværgående zone og den klæbemiddelfrie zone.

17. Overtræk ifølge krav 16, kendetegnet ved, at laget af funktionel belægning dækker et område på den nævnte ene side af omslagsstykket, der strækker sig fra 30 den nævnte anden endedel til den klæbemiddelfri zone.

18. Overtræk ifølge krav 16 eller 17, kendetegnet ved, at den funktionelle belægning er et forseglingsmiddel eller et klæbemiddel. DK 156037B

19. Overtræk ifølge krav 16 eller 17, kendetegnet ved, at den funktionelle belægning er et varmesmelteligt klæbemiddel.

20. Overtræk ifølge krav 16, og hvor materialet er et varme-rekonstituerbart polymert materiale, kendetegnet ved, at materialet er en polyolefin, en blanding af poly-olefiner eller en blanding af en polyolefin med en olefin-copolymer, eller med en elastomer eller med en blanding 10 deraf.

21. Overtræk ifølge krav 20, kendetegnet ved, at materialet udviser en tværbindingsgrad på 25 til 80%.

22. Overtræk ifølge krav 21, kendetegnet ved, at tværbindngsgraden ligger mellem 45 og 70%.

23. Overtræk ifølge et eller flere af kravene 16-22, kendetegnet ved, at holde-klæbemidlet er et trykfølsomt ("selvklæbende") klæbemiddel.

24. Overtræk ifølge krav 23, kendetegnet ved, at holde-klæbemidlet er en isobutylen-polymer, eller en 20 blanding af isobutylen-polymere med et fyldstof.

25. Overtræk ifølge krav 16, kendetegnet ved, at holde-klæbemidlet ikke er trykfølsomt ved omgivelsernes temperatur, men udvikler trykfølsomhed ved opvarmning.

26. Overtræk ifølge krav 16, kendetegnet ved, at 25 holde-klæbemidlet udgøres af en strimmel tosidigt klæbende overføringsbånd. DK 156037 B

27. Overtræk ifølge krav 16, kendetegnet ved, at det omfatter klæbende områder på den nævnte ene side af overtrækket og nær ved holde-klæbemiddelbelægningen, således 5 at der derimellem er dannet klæbemiddelfrie områder.

28. Overtræk ifølge krav 27, kendetegnet ved, at de klæbende områder omfatter langsgående strimler eller adskilte områder af klæbemiddel, hvorimellem der findes et eller flere klæbemiddelfrie områder, der er i stand til at 10 blive sammenføjet ved sammensmeltning med omslagsstykkets anden side.

29. Overtræk ifølge krav 27 eller 28, kendetegnet ved, at de klæbende områder omfatter et trykfølsomt klæbemiddel.