DK161991B - Afvejningsanlaeg og fremgangsmaade til opnaaelse af en mindste kvalificeret vaegt i forhold til en foreskreven referencevaegt - Google Patents

Description

DK 161991 B

Opfindelsen angår et afvejningsanlæg af den i indledningen til 1 angivne art og en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 8 nævnte art.

Mange produkter såsom frugter, grøntsager, bolcher 5 og andre små genstande fremstilles med varierende størrelser og vægte og håndteres som løst massegods inden de adskilles i grupper og pakkes. Der er udviklet forskellige kombinationsvægtsystemer til ud fra et antal individuelle vægtskåle med produktet at vælge en bestemt kombination af vægtskåle, 10 som kumulativt giver en totalvægt, som er tæt ved eller lig med den foreskrevne målvægt eller den angivne indholdsvægt. Sådanne vægtsystemer er f.eks. beskrevet i beskrivelserne til USA-patenterne nr. 3.939.928 og 4.267.894.

Kombinerede vægtsystemer er blevet mere almindelige 15 efter fremkomsten af mikroprocessorer, som er i stand til at eksemplere adskillige kombinationer af vægtskåle på en meget kort tid og bestemme, hvilken kombination der bedst tilvejebringer en foreskreven referenceværdivægt. Når denne kombination er bestemt, tømmes de vægtskåle, som hører til 20 kombinationen, i en fælles skakt, som afgiver det opsamlede produkt til et foliehylster eller en anden beholder i en indpakningsmaskine. Processen kan gentages ved hjælp af en mikroprocessor med vægtskålene fyldt igen eller med de tømte vægtskåle udeladt fra søgeprocessorerne, indtil de er fyldt 25 igen.

Selv om fleksibiliteten hos mikroprocessorer gør det muligt at undersøge et stort antal vægtskåle under søgningsprocessen og tillader let indstilling af vægtparametre i overensstemmelse med varierende produkt- og produktionsbehov, 30 er det formålet med opfindelsen at opnå en endnu hurtigere søgning. At dette er muligt skyldes at i de kendte afvejningsanlæg - f.eks. anlægget iflg. US patent nr. 4.267.894 -er det nødvendigt at generere alle vægtskålkombinationer i hver søgningssekvens, og varigheden af hver søgning ligger 35 fast. I det nævnte kendte anlæg anvendes f.eks. en kombinationsgenerator i form af en binær tæller.

2

DK 161991B

Afvejningsanlægget ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved søgningssekvensorganer, der er indrettede til fra sekvensen at udelade enhver kombination af vægtskåle, der danner en i forvejen undersøgt underkombination, som har vist sig 5 at være kvalificeret.

De nævnte søgningssekvensorganer gør det muligt, at kombinationsgeneratoren under en søgningssekvens kan udelade eller springe over nogle kombinationer af vægtskåle, hvorved den hastighed, hvormed en søgning gennemføres, forøges. De 10 kombinationer, som udelades fra søgningssekvensen, er kombinationer som har underkombinationer, der tidligere er fundet kvalificerede, dvs. underkombinationer, som i sig selv har nået referencevægten. Hvis underkombinationerne når referencevægten, så kan andre kombinationer, der ind-15 befatter disse underkombinationer, ikke længere komme tættere til referencevægten, og derfor kan disse andre-kombinationer springes over i søgningssekvensen. Som nævnt er en sådan afkortning af søgningstiden og eliminering af visse kombinationer ikke mulig med de kendte anlæg, hvor optællingen 20 (hver optælling svarer til én kombination) er sekventiel og ingen numre i tællesekvensen udelades, men alle kombinationer genereres i hver søgningssekvens. Der er således ved opfindelsen opnået et anlæg, der arbejder med væsentlig større hastighed end de kendte. I et anlæg med 10 vægtskåle kan 25 der f.eks. genereres 210 -1 kombinationer. I reglen behøves kun 3-5 vægtskåle til at nå en referencevægt, således at mange kombinationer bestående af 5 vægtskåle eller mere kan udelades af generatoren, således at søgningsprocessen forløber hurtigere.

30 De uselvstændige underkrav omhandler fordelagtige udførelsesformer, der medvirker til hurtig søgning og til sikring af korrekt afvejning ved stadig justering, idet udgangssignalerne fra hver vægtskål bliver eksempleret og behandlet for at forbedre nøjagtigheden og eliminere til-35 fældige fejl på grund af vibrationer og andre forstyrrelser. Organer til frembringelse af signalmiddelværdi er forbundet 3

DK 161991 B

med vægtskålen til modtagelse af udgangssignalet og indbefatter eksempleringsorganer til eksemplering af signalet adskillige gange til fastsættelse af middelværdien af signalerne fra de forskellige eksempleringer.

5 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er særegen vedr at der fra søgesekvensen udelades de kombinationer, som har underkombinationer, der tidligere er afsøgt og har vist sig at være kvalificerede.

Elimineringen af visse kombinationer fra søge-10 sekvensen reducerer cyklustiden. Søgesekvensen etableres også ved at tilføje en ny eller anden vægtskål til kombinationerne eller underkombinationerne, der er afsøgt tidligere. På denne måde bliver mængden af data, som manipuleres under hvert trin af en søgesekvens mindst I5 mulig, og cyklustiden bliver tilsvarende kortere.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram, der skematisk illustrerer et kombineret afvejningsanlæg ifølge op-20 findelsen, fig. 2 et horisontalt standrids, der delvis i snit viser en vægtskål med kalibrerings- og vægtaffølings-mekanismer, fig. 3 et delbillede af kalibreringsmekanismen i 35 fig. 2 i indkoblet tilstand, fig. 4 et delbillede af kalibreringsmekanismen med koblingen udløst, fig. 5 en alternativ udførelsesform for koblingen i fig. 3 og 4, 30 fig. 6 et elektrisk diagram af de vægtsignalind- samlende komponenter i afvejningsanlægget, fig. 7 et diagram af organerne til frembringelse af signalmiddelværdier og kalibrering i en mikroprocessor i afvejningsanlægget, 35 fig. 8 et skema, der viser alle kombinationerne af vægtskåle i søgesekvensen i et 4-skålsystem,

O

, DK 161991B

4 fig. 9 et diagram, der viser detaljerne i de kombinationssøgende elementer i mikroprocessoren i anlægget, fig. 10A og B et driftsdiagram for kombinationssøgerutinen, og fig. 11 et skematisk diagram af det i søge-5 rutinen anvendte sekvensorgan.

Fig. 1 illustrerer de principielle komponenter i et kombinations-afvejningsanlæg, der søger efter og tilvejebringer den bedste kombination af vægtskåle, som tilsammen giver en afmålt vægt af produktet, der ikke er 10 mindre end en forud fastsat tilladelig vægt. Produkterne kan være frugt, nødder eller andre genstande med tilfældig vægt, som i grupper fyldes i flere vægtskåle, fra hvilke kombinationen vælges. Når en "bedste" kombination er opnået, tømmes de hertil svarende vægtskåle 15 ned i et samleapparat eller en skakt til indpakning eller indfyldning i en enkelt pakning i en mængde svarende til den målte vægt. Systemet kan have et hvilket som helst antal "n" vægtskåle 10, som er betegnet henholdsvis 10-1, 10-2.....10-N.

20 Alle vægtskålene 10 er opbygget efter samme hoved princip som beskrevet mere detaljeret i det følgende i forbindelse med fig. 2-5, og de frembringer et elektrisk udgangssignal, der angiver vægten af det i vægtskålen fyldte produkt til eksempierings- og kalibreringskredsløb 25 12. Efter passende eksemplering og anden behandling over føres de fra de elektriske signaler indsamlede vægtdata til en vægtlagertavle 14 for at gøre lokaliseringen af vægtdata lettere under en søgning efter den bedste kombination. I en foretrukken udførelsesform for 30 opfindelsen indgår vægtlagertavlen og alle komponenterne i fig. 1 bortset fra vægtskålene og tømningsstyreorganer 18 i en mikroprocessor, der er i stand til at formulere de viste elementer, når den er programmeret. En i handelen forekommende mikroprocessor, der er egnet 35 til denne funktion, er model 6809E, som fremstilles af

Motorola, Inc. af Austin, Texas.

O

5

DK 161991 B

I mikroprocessoren udgøres vægtlagertavlen 14 af en del af et lager med direkte tilgang, som er fælles med en sekvenslagertavle 20. Sekvenslagertavlen styres sammen med et indeksregister 22 og et afsøgningsstyreorgan δ 24 over en databus 26 til opretholdelse af en løbende registrering af de ikke-udelukkede underkombinationer og tilsvarende vægte under en afsøgningsoperation. En mere detaljeret beskrivelse af funktionen og virkemåden af tavlerne 14 og 20 er givet nedenfor i forbindelse med 10 fig. 9.

En regneenhed modtager vægtdata fra vægtskålene i hver kombination og adderer vægtene til opnåelse af en subtotal for kombinationen. Referencevægtkomparatoren 32 sammenligner subtotalen med en forud fastsat reference-15 vægt, der f.eks. repræsenterer den ønskede vægt i hver pakning som frembringes i anlægget. Hvis en subtotal er lig med eller overskrider referencevægten, så vil denne kombination af vægtskalaer tilvejebringe en kvalificeret vægt for pakningen. I komparatoren 34 20 sammenlignes alle kvalificerede vægte med den bedste kvalificerede vægt, som i forvejen er lokaliseret under afsøgningsoperationen. Hvis den tidligere bestemte vægt er størst, så erstatter den løbende afsøgte kombination og vægt den tidligere bedste vægt og kombination, 25 der er oplagret i afsøgningslageret 36. Efterhånden som afsøgningsprocessen fortsætter kan den i afsøgningslageret oplagrede bedste vægt periodisk udskiftes med lavere kvalificerede vægt, og når afsøgningsprocessen er afsluttet, kan den minimale kvalificerede vægt og den 30 tilsvarende kombination aflæses fra lageret ved hjælp af en afkoder 38. Afkoderen afgiver tømningsinformation til tømningsstyreorganerne 18, og de vægtskåle, som indgår i den bedste kombination tømmes og genfyldes derefter til en anden afsøgning. Processen fortsætter på cyklisk måde, 35 så længe der forekommer et produkt, og pakninger som skal fyldes.

O

6

DK 161991 B

Kombinationsvægtsystemet i en foretrukken udførelsesform anvender en programmeret mikroprocessor til at lede afsøgnings- og sammenligningsoperationer, fordi mikroprocessorer giver den nødvendige hastighed og nøjagtighed 5 til at udføre udregnings- og sammenligningsoperationerne, på, cyclisk måde. Processorerne tillader også at systemparametre såsom antallet af vægtskåle og størrelsen af referencevægten kan varieres ved simple ændringer i programmerede data.

Fig. 2 viser opbygningen af en vægtskål 10, der 10 er indrettet til at kunne kalibrere udgangssignalet automatisk mellem afvejningsoperationer. Vægtskåle indbefatter en bakkekonstruktion med en afvejningsbakke 40, der er ophængt i en balancebom 42 inde i vægtskålens hus 44. Bakken 40 er ophængt i balancebjælken ved hjælp af kæder 41 og kan 15 tømmes ved hjælp af styreorganerne 18 i fig. 1. Balancebjælken er båret af bøjelige hængselorganer 46,48 i huset og af en justeringsfjeder 50, der er spændt af bakken 40 og vægten på denne. Justeringsfjederen er ved sin nederste ende fastgjort til balancebjælken og ved 20 sin øverste ende til en udkraget arm 52 i huset ved hjælp af en justeringsskrue 54. Skruen kan justeres i tarastilling til med tilnærmelse at centrere balancebjælken 42 i huset.

En støddæmper 56 er anbragt mellem balancebjælken og den udkragede arm 52 til dæmpning af svingninger af balance-25 bjælken, som frembringes af massen og fjederkomponenterne i systemet.

En belastningsføler, som i den foretrukne udførelsesform er en strain gauge 60, er monteret i den fremspringende ende af en støtteblok 62, som er monteret i huset. Et træk-30 organ eller en wire 64 er fastgjort mellem belastningsføleren og balancebjælken 42.

Når produktet er fyldt i vejebakken 40, er både justeringsfjederen 50 og strain gaugen 60 strammet. På grund af sin større stivhed absorberer strain gaugen imid-35 lertid foddelen af belastningen og frembringer et udgangssignal, som er repræsentativt for vægten af det tilførte 7

O

DK 161991B

produkt plus al taravægten, dvs. den vægt af balancebjælken 42 og bakken 40, som ikke er båret af justeringsfjederen 50 i den ubelastede tilstand. Dele af produktet, som klæber til vægtbakken 42 efter en udtømningsoperation, 5 bliver også en del af taravægten.

Til kalibrering af vægtskålen 10 og til at eliminere taravægten fra vejeoperationerne er en kalibreringsvægt 70 ophængt i huset 44 ved hjælp af en pneumatisk styret fjeder-og cylinderanordning 72. Normalt er cylinderanordningen 10 inaktiv og fjederen 74, der omgiver stempelstangen 76 ved den øverste ende af anordningen, løfter kalibreringsvægten fri af balancebjælken 72 og den øvrige bakkekon-struktion. Under en kalibreringsoperation aktiveres anordningen 72 imidlertid, og stemplet sænker kalibre-15 ringsvægten 70 ned på balancevægten som vist. Ved hjælp af en envejs-kobling 78 frakobles cylinderanordningen 72 totalt fra kalibreringsvægten, således at kun tilføjelsen af kalibreringsvægten 70, som er en kendt værdi, afføles af strain gaugen 60.

20 Fig. 3 og 4 viser envejs-koblingen 78 og illustrerer dens virkemåde mere detaljeret. Koblingen i fig. 3 består af et første led 80, der er ophængt i stempelstangen 76, og et andet led 82, der er stift forbundet med og strækker sig opad fra legemet, som udgør kalibreringsvægten 70.

25 Når vægten er frit ophængt og fri af balancevægten 42 som vist, er leddene 80 og 82 i kontakt med hinanden og kan som følge af tyngdekræfterne overføre en belastning på vægten. Når kalibreringsvægten 70 imidlertid sænkes ned på bjælken 42, som vist i fig. 4, udkobles vægt-30 transmissionen mellem leddene 80 og 82 automatisk, selvom de stadig er sammenlåsede og hele massen af kalibreringsvægten indbefattet leddet 82 hviler på bjælken. Denne af leddene dannede kobling 78 er af simpel konstruktion og fungerer nøjagtigt. Koblingen frakobler totalt cylinder-35 anordningen 72, som løfter kalibreringsvægten fra bjælken, og sikrer, at det kun er kalibreringsvægten og ikke

DK 161991 B

O

s cylinderanordningen eller nogen del af denne, som påvirker målingerne, der udføres under kalibreringen.

Det er vigtigt, at der afgives et nøjagtigt vejesignal fra vægtskålen, især når indholdene fra flere skåle måles 5 for at opnå en ønsket referencevægt. Hvis hver vægtskål er unøjagtig, føres unøjagtighederne kumulativt med til kombinationsvægten. Desuden kan drift i de elektriske eller målende dele af systemet fremkalde yderligere fejl.

Alle disse fejl kan undgås ved periodisk at kalibrere 10 vægtskålens udgangssignal.

En kalibreringsoperation udføres ved først at aflæse udgangssignalet fra strain gaugen, medens vægtskålen er tom, og ved derefter at sænke kalibreringsvægten ned på bakkekonstruktionen og foretage en anden aflæsning.

15 Den første aflæsning udgør taravægten, og den anden aflæsning repræsenterer størrelsen af taravægten og kalibreringsvægten, som er kendt. Ved at subtrahere den ene aflæsning fra den anden fremkommer en vægtskålsfaktor eller differens for udgangssignalet til brug ved nøjagtig 20 måling af efterfølgende belastninger over og under kalibreringsvægten .

Fig. 5 viser en alternativ udførelsesform for koblingen mellem cylinderanordningen 72 og kalibreringsvægten 70. I denne udførelsesform er et bæger 86, som er 25 fastgjort til vægten 70, anbragt løst om en kugle 88, der er ophængt i stempelstangen 76 ved hjælp af et tov 90.

Bægeret er ved sænksmedning eller på anden måde lukket sammen, så der ved dets øverste ende er dannet en åbning 92, der er mindre end diameteren af kuglen 88.

30 Kalibreringsvægten 70 kan løftes af stempelstangen 76, og den kan sænkes og udkobles fra stangen, når kuglen hviler i en central stilling i bægerets hulrum. Bægeret 86 og kuglen 88 svarer funktionsmæssigt til leddene 80 og 82.

35 Fig. 6 viser et elektrisk kredsløb, som modtager vægtdata fra strain gaugerne 60 i vægtskålene i det kombi- 9

O

DK 161991B

nerede vejeanlæg i fig. 1. Straingaugen er typisk en brokonstruktion/ og udgangssignalet fra broen fødes til en instrumentationsforstærker 100 med stor forstærkning.

I en udførelsesform for opfindelsen omsætter forstærkeren 5 differenssignalet fra strain gaugen til et "single ended" signal og forstærker det med en faktor på 600.

Udgangssignalet fra instrumentationsforstærkeren føres til en lavpas RC filterkreds 102, som f.eks. har en 30 millisekund tidskonstant til at undertrykke signal-10 oscillationer af høj størrelsesorden på grund af vibrationer fra fødere og andre påvirkninger fra omgivelserne omkring vægtskålene. 'F-ilterkredsen arbejder sammen med mekaniske isolatorer, som vægtskålene sædvanligvis er monterede i.

15 Eksemplerings- og kalibreringskredsen 12 i fig. 1 indbefatter en vægtskålsvælger- og eksempleringskreds 106 i fig. 6. Denne kreds modtager strain gauge signalerne fra hver vægtskål i en multiplekser 108 styret af en kanaldekoder 110. Dekoderen bringer multipleksoren til 20 at eksemplere udgangssignalerne fra hver vægtskål i orden, og de eksemplerede værdier føres sekventielt ind i en eksemplerings- og holdekreds 112. Timing og styring af dekoderen 10 og eksempleringskredsen 112 styres af kredsen 114, og de eksemplerede signaler overføres i 25 rækkeorden fra kredsen 112 til en analog-digitalkonverter 116.

For at forbedre pålideligheden af vejesignalerne fra vægtskålene, eksempleres signalerne adskillige gange og bliver derefter middelværdibestemt. I en udførelses-30 for opfindelsen med 10 vægtskåle udsættes konvertions- -digitalformatet f.eks. indtil ca. 130 til 140 millisekunder før tømning af vægtskålene. Hvert udgangssignal omsættes så til en digitalværdi en gang hvert femte millisekund, og digitalsignalerne videresendes til en databus 122 gennem 35 en bufferforstærker 118 og et databusdrivorgan 120.

o 10

DK 161991 B

De eksempierede signaler middelværdibestemmes i elementerne i dataprocessoren i fig. 7. De konsekutivt eksemplerede værdier fra en given vægtskål kombineres i adderingskredsen 124. De adderede signaler oplagres under 5 eksempieringsperioden i et akkumuleringsregister 126-1, 126-2, 126-3... eller 126-N svarende til den bestemte vægtskål, hvorfra signalet opstod. F.eks. eksempleres værdien af signalet fra vægtskål nr. 1 sekten gange med intervaller på 5 millisekunder i en totaleksemplerings-10 periode på 80 millisekunder. De 16 eksempleringer adderes sekventielt og oplagres i akkumuleringsregisteret 126-1. Efter eksempleringsperioden divideres den akkumulerede sum med 16 i divideringskredsen 128 før signalet benyttes i kalibrerings- og tarakredsen 130.

15 Processen med middelværdidannelse af de eksemplerede signaler flere gange før anvendelse giver et mere pålideligt signal, der er mindre påvirket af forstyrrelser i og omkring vægtskålen. I en udførelsesform for opfindelsen har det vist sig, at middelværdidannelses-20 teknikken forbedrer nøjagtigheden af systemet med en faktor på 2 til 10 gange sammenlignet med et enkelt--eksempleringssystem.

Kalibrerings- og tarakredsen 130 bevirker at taravægten og differens (slope) under kalibreringen 25 under vejningen tilvejebringer et signal, der er repræsentativt for nettovægten af produktet i vægtskålen. Nettovægtsignalet transmitteres så til vægtskålslagertavlen 14 til oplagring og brug under en afsøgningsoperation.

I andre kombinations-vægtsystemer, består teknikken 30 med lokalisering af den bedste kombination af vægtskåle i, at enhver mulig kombination undersøges, og de forskellige kombinationer sammenlignes med hinanden, indtil den mindste vægtkombination, som tilvejebringer en vægt lig med eller større end en given referencevægt, er fundet. Denne teknik 35 Π kræver at mikroprocessoren undersøger 2 -1 kombinationer, når n er antallet af operative vægtskåle, som undersøges.

o 11

DK 161991 B

Ved at etablere en speciel afsøgningssekvens med konsekutive trin, hvor de forud undersøgte kombinationer tilføjes til en ny ikke i det forudgående trin undersøgt vægtskål, er det imidlertid muligt at udelade eller springe over visse 5 trin i sekvensen og derved reducere cyklustiden for hver afsøgningsoperation. F.eks. er der, hvis en bestemt kombination af vægtskåle tidligere er blevet afsøgt, og denne kombination giver en totalvægt lig med eller større end referencevægten, ikke brug for yderligere 10 at undersøge andre kombinationer, hvori den tidligere afsøgte og kvalificerede kombination indgår. Med andre ord kan en anden kombination med mindre vægt ikke findes ved at tilføje andre vægtskåle til den forud afsøgte og kvalificerede kombination.

15 Denne idé forstås tydligere ved at undersøge en afsøgningssekvens etableret i overensstemmelse med opfindelsen og ved at diskutere et eksempel, der illustrerer pointen. Fig. 8 viser en tabel, hvor der i søjler a-o er opført alle femten mulige kombinationer, som kan frembringes med 20 fire forskellige vægtskåle. Endvidere er kombinationerne arrangeret i overensstemmelse med sekvensen ifølge den foreliggende opfindelse, som etablerer en prioriteringsordning mellem vægtskålene. Til forklaring af opfindelsen antages det, at prioriteten svarer til den numeriske 25 benævnelse på vægtskålen, idet vægtskål nr. 1 har højest prioritet. I den således etablerede sekvens tilføjes en ny vægtskål i hvert sekvenstrin som illustreret i kombinationer a-d, og derefter erstattes den lavest prioriterede vægtskål i de fraskilte kombinationer i prioriterings-30 orden. Med andre ord vil, når kombinationen e er blevet nået, alle mulige kombinationer indbefattet underkombinationen af vægtskålene 1,2 og 3 have været undersøgt, og kombinationen af vægtskålene 1, 2 og 3 er således blevet udskilt. Den lavest prioriterede vægtskål, skål 35 nr. 3 erstattes med den næste vægtskål, skål nr. 4 i rækken.

Det samme gælder kombinationen f, idet underkombinationen

O

12

DK 161991 B

af vægtskålene 1 og 2 udskilles, og når kombinationen h er blevet afsøgt, er kombinationen bestående af selve vægtskålen 1 blevet udskilt. I kombination i er vægtskål nr, 1 således blevet erstattet af den næste vægtskål, skål nr. 2 5 i prioriteringsorden.

Afsøgningsfrekvensen begynder med kombination a, der kun består af vægtskål nr. 1. Det antages at vægtskål nr. 1 ikke når den minimale kombination eller referencevægt, og den næste kombination b undersøges. Det antages også at 10 kombinationen b ikke når op på referencevægten og at kombinationen c derfor undersøges. Hvis kombinationen overstiger referencevægten og således er en kvalificeret kombination, har det intet formål at undersøge kombinationen d, fordi det er umuligt for denne kombination af give 15 en mindre kvalificeret vægt, end dens underkombination bestående af kombination c. Følgelig udelades eller overspringes kombination d i afsøgningssekvensen. For at fastslå antallet af trin, som kan springes over i sekvensen knyttes der til hver kombination en addend 20 lig med det antal trin, hvorover der skal rykkes frem.

Addenderne er i fig. 8 vist med deres tilhørende kombinationer, og en kort analyse af addenderne viser, at de er lig med 2n N , hvor n er antallet af vægtskåle, der er afprøvet, og N er antallet af den lavest prioriterede 25 vægtskål i kombinationen. Tilføjelsen af en vilkårlig af addenderne til de i skemaet viste kombinationer, viser deres anvendelighed. Hvis f.eks. kombinationen c frembringer en kvalificeret vægt, så er der ikke brug for at undersøge kombinationen d, og afprøvningssekvensen kan så springe 30 over fra kombination c til e. Addendværdien 2 indikerer, at afsøgningssekvensen skal gå fremad eller forøges med to trin, i stedet for et, hvorved kombinationen d udgår fra afprøvningssekvensen. At addenderne kan defineres ved udtrykket 2n -N har direkte forbindelse med den 35 måde eller formel, hvormed afprøvningssekvensen er etableret som ovenfor beskrevet. Endvidere er udtrykket for addenden 13

O

DK 161991B

gyldig uanset antallet af vægtskåle som afsøges, så længe søgningssekvensen er etableret som beskrevet.

Fig. 9 viser detaljeret vægtlagertavlen 14, sekvens-lagertavlen 20, indeksregisteret 22, afsøgningsstyreorganet 5 24 og afsøgningslageret 36. Disse elementer i mikroprocessoren er de primære komponenter, der er involverede i afsøgningsoperationen, bortset fra regneoperationerne, der udføres af regneenheden 30 og komparatorerne 32, 34.

Vægtlagertavlen 14 indbefatter et antal lagerlokali-10 teter eller adresser, der som illustreret oplagrer vægtinformationen og de tilknyttede addender for hver vægtskål. F.eks. er den vægt, som måles i vægtskålen 1 og den tilhørende addend oplagret ved adressen Ql. Tilgangen til enten addenden eller vægtdataen opnås ved hjælp af 15 indeksregisteret 22, som har en dobbeltviser 136, som bevæger sig mellem de forskellige adresser til aflæsning af dataen. Adresserne i lagertavlen læses i en fastsat orden til formulering af de forskellige kombinationer i afsøgningssekvensen. Specielt starter indeksregisteret 22 20 med dataen i adressen Ql og bygger kombinationerne nedad fra dette punkt. Derfor tilvejebringer den orden, hvori adresserne skanderes, prioriteringsordenen for vægtskålene i afsøgningssekvensen som beskrevet i forbindelse med fig. 8, og ved tilførsel af vægtdataen 25 for en bestemt vægtskål til en given adresse bliver en given prioritering tilknyttet til denne vægtskål. Det vil forstås, at da en given adresse repræsenterer en given prioritering ændres addenddataen ved en given adresse kun med det totale antal af vægtskåle, der 30 af søges.

Evnen til at faseslå prioriteringen blandt de forskellige vægtskåle kan med fordel anvendes til at sikre, at alle vægtskåle i systemet modtager omtrent samme aktivitet over et antal fyldnings- og tømningscykler.

4C

Hvis f.eks. en vægtskål ikke tømmes i en periode af cykler, kan produktet samle fugt eller på anden måde ødelægges,

O

14

DK 161991B

eller det strømmer måske ikke længere tilfredsstillende gennem pakkemaskinen på samme måde som det friskere produkt fra andre vægtskåle. Denne situation afhjælpes ved at sikre# at de ældste vægtskåle, dvs. de vægtskåle som ikke har 5 indgået i den bedste kombination, som blev udtømt ved den foregående cyklus, gives prioritet i efterfølge afsøgning.

Tildelingen af prioritet opnås let i vægtlagertavlen 14 ved at skubbe vægtdataen fra de laveste prioritetsadresser mod toppen af tavlen efter tømning og rensning af 10 tavlen for de tømte vægtskåles vægtdata. Opskubning eller opadføring af data fra bunden mod toppen af en lagerstabel er en elementær databehandlingsfunktion.

Lagertavlen 14 har foruden en adresse for hver vægtskål endnu en adresse Q (n + 1), i hvilken en stor 15 negativ vægt er oplagret sammen med en O-addend.

Denne data benyttes som nærmere beskrevet nedenfor i afsøgningsrutinen til at indikere, at den sidste vægtskål i prioriteringsordenen er blevet undersøgt, og enten at afprøvningen er sket, eller at andre under-20 kombinationer skal undersøges.

Lagertavlen 14 kan desuden have flere adresser Q(S + 1) til håndtering af reservevægtskåle, som anvendes til at opnå de bedste kombinationer fra et større antal vægtskåle.

25 Afsøgningen af forskellige kombinationer af vægtskåle i en afsøgningssekvens reguleres primært ved hjælp af afsøgningsstyreorganet 24, og styreorganet bringer viseren 136 i indeksregisteret 22 til at bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige adresser i vægtlagertavlen 14 til 30 opnåelse af den vægtdata, der skal behandles i regneenheden 30 og komparatorerne 32,34.

Afsøgningslageret 36 opretholder en løbende registrering af vigtige parametre under en afsøgnings- operation. Ved adressen 140 opbevarer lageret den 35 løbende subtotal for den specielle kombination af vægtskåle, der undersøges på et givent trin i en afsøg- o 15

DK 16 1991B

ningssekvens. Trinnet i sekvensen svarende til denne kombination, oplagres i kodet form ved adressen 142.

Den bedste vægt, som er fundet i de foregående trin af afsøgningssekvensen og den tilsvarende bedste kombination 5 identificeret ved sekvensnummeret, som frembragte denne vægt, er opbevaret i lageradresserne 144 henholdsvis 146.

Den bedste vægtdata benyttes naturligvis af komparatoren 34 i hvert sammenligningstrin. Kombinationen af vægtskåle, som frembringer denne vægt er udelukkende forbundet med 10 sekvensnummeret ved adressen 146, og den aktuelle kombination kan udledes af sekvensnummeret gennem afkoderen 38. Referencevægten er en fast parameter og oplagres ved begyndelsen af afsøgningsoperationen ved adressen 148. Den sidste addend ved adressen 150 oplagres 15 ved slutningen af afsøgningsoperationen og anvendes til at afkode den bedste kombinationssekvensnummer og bestemme kombinationen. S-flag-information ved adressen 152 benyttes som en instrukskommando for at tillade at afsøgningsfrekvensen starter.

20 Konstruktionen af sekvenslagertavlen 20 svarer i alt væsentligt til opbygningen af lagertavlen 14, og data indføres, læses og slettes fra tavlen 20 ved adresser, der identificeres af indeksregisteret gennem dobbeltviseren 156. Det må forstås, at indeksregisteret 25 22 er et enkelt register med viserne 136 og 156 trukket og styret sammen.

Funktionen af sekvenstavlen 20 under en afprøvning er den, at opretholde en registrering af de udskilte og de ikke-udskilte kombinationer sammen med de til-30 hørende subtotaler af vægtene i disse kombinationer.

Desuden udnytter tavlen 20 sekvensnummeret eller alternativt et negativt tegnsætningsmærke eller nummer til assistance for indeksregisteret ved fremføringen gennem afsøgningssekvensen med udeladelse af trin som foran beskrevet. Specifikke operationer i sekvenstavlen 20 er beskrevet mere detaljeret i det følgende under omtalen af fig. 10A og 10B.

DK 161991 B

O

16

Fig. 10A og 10B indeholder arbejdsdiagrammet, der definerer den programmerede afsøgningsrutine, der udføres af afsøgningsstyreorganet 24. Afsøgningsrutinen tiltrædes ved 160 og undersøger først S-flaget ved forgreningen 162, 5 for at fastslå om en afsøgningsrutine skal gennemføres.

S-f laget lagres i lageret 36/ efter at hver af vægtskålene er blevet fyldt, og en vægt på vægtskålen er bekræftet.

Hvis fyldningen ikke er komplet, gives intet S-flagsignal, og afsøgningsrutinen udgår ved 163. Afsøgningsstyreorganet 10 må så vente og genindføre afsøgningsrutinen eller tage andre afhjælpende skridt, indtil S-flaget indikerer, at en afsøgning kan finde sted med valgte vægtskåle, der er identificerede i vægtlageret 14.

Ved den første ordre 164 under afsøgningsoperationen 15 indstilles begyndelsesværdier for afsøgningssekvensnummeret og vægtsubtotaler i sekvenstavlen 20. Begyndelsesværdien, som indsættes i tavlen ved adressen SO i fig. 9, repræsenterer trin 0 i sekvensen, og den tilsvarende vægt er også 0. I en mikroprocessor behøver digitalkoderne, der 20 indføres for disse numre imidlertid ikke at være numerisk ækvivalente.

Som angivet ved ordren 166 lagres det aktuelle sekvensnummer og subtotal i sekvenstavlen, og lageret 36 uden konsekvenser ved dette trin af sekvensen og viserne 25 i indeksregisteret er gået ned til adresser SI og Ql.

Ved ordren 168 adderes vægten fra vægtskålen 1 til den aktuelle subtotal, der så er 0 ved adressen 140 i afsøgningslageret 36. Den ny subtotal undersøges så ved forgreningen 170 for at afgøre, om den sidste og lavest 30 prioriterede vægtskål i tavlen 14 er blevet undersøgt, og en underkombination således udskilt. En stor negativ værdi opnås under disse omstændigheder altid, ved at der ved adressen Q(n + 1) i lagertavlen 14 lagres en negativ vægtværdi, som er en hel del større end enhver 35 forventet vægt, der kan fremkomme ved kombinationerne af vægtskålene. Hvis den negative værdi er opnået, så

DK 161991 B

O

17 forgrener programmet sig til en underrutine PI ved 172, som beskrevet nærmere nedenfor.

Hvis subtotalen er positiv ved forgreningen 170, beordres en anden prøve ved forgreningen 174 for at bestemme 5 om subtotalen er mindre end referencevægten, som er lagret i afsøgningslageret 36. Denne prøve gennemføres ved hjælp af komparatoren 32. Hvis subtotalen er mindre end referencevægten, er den tilsvarende kombination ikke kvalificeret til at danne en pakning, idet det er en almindelig regel 10 for afsøgningsprocessen, at enhver kvalificeret kombination må være lig med eller overstige referencevægten. Ukvalificerede vægte følger programforgreningen PQ fra forgreningen 174 til ordren 176, som bevirker, at det aktuelle sekvens-nummer, der er 0, i lageret 36 forøges med 1.

15 Ordren 176 følges ved hjælp af et digitalt sekvens--, organ i afsøgningsstyreorganet 24, og fig. 11 viser i detaljer en udførelsesform for sekvensorganet. Sekvensorganet indbefatter et løbende sekvensregister 180, som lades gennem en klokstyret styreport 182 fra en af flere 20 kilder. Et forudindstillet sekvenstal lades i registeret 180 fra en forudindstillet data 184 under initialiseringsoperationen beskrevet ved ordren 164 i fig. 10A. I løbet af en afsøgningsoperation gør ordren 176 i fig. 10A +1 adderingskredsen 186 virksom, således at det aktuelle 25 sekvensnummer forøges med 1, og den forøgede værdi lades ind i registeret gennem porten 182. Udgangssignalet fra registeret lagres i afsøgningslageret 36. En ADDEND adderings-kreds 188, som kan gøres virksom i en senere fase af afsøgningsoperationen, adderer til det aktuelle sekvens-30 nummer den addend, som er knyttet til den ny vægtskål i en afsøgningskombination og lader summen i registeret 180 gennem porten 182. Sekvensorganet i fig. 11 kan således føres frem i et enkelt eller flere trin afhængigt af den virksomtgjorte adderingskreds og værdien af addenden.

35 I overensstemmelse med ordren 166 i fig. 10A bliver det ny, aktuelle sekvensnummer, nu trin 1, sammen med den 18

DK 161991B

O

tilhørende subtotal, som er vægten fra den første kombination, dvs. vægtskålen 1, nu lagret ved adressen SI i sekvensregisteret 20 og i afsøgningslageret 36. Idet subtotalen ikke har kvalificeret sig ved eller over referencevægten, 5 er subtotalen nødvendig for at etablere vægten af andre kombinationer i efterfølgende trin af afsøgningsfrekvensen. Lagring af subtotalen på denne måde minimerer antallet af regneoperationer, som må udføres for at bestemme subtotaler, der er fremkommet fra flere vægtskåle.

10 Ordren 166 indekser også begge visere 156 og 136 i indeksregisteret nedad til de næste adresserum i tavlerne 14 og 20, og cyklen gennem afgreningen Pq gentages med tilføjelse af yderligere vægte fra lavere prioriterede vægtskåle, indtil testen 174 tilsidst identificerer en vægt, 15 som er større end referencevægten. Den tilhørende kombination er nu kvalificeret, og afsøgningsprocessen fortsætter til underrutinen P2 ved 190. Underrutinen P2 er vist mere detaljeret i fig. 10B. Ved testen 192, som udføres af komparatoren 34 for den bedste vægt, sammen-20 lignes subtotalen for en kvalificeret kombination med den bedste tidligere vægt for at afgøre om en mindre kvalificeret vægt er fremkommet ved subtotalen. Hvis subtotalen er mindre, bevirker ordren 194, at den ny bedste subtotal lagres i afsøgningslageret 36 sammen med 25 sekvensnummeret. Hvis subtotalen er lig med eller større end den tidligere bedste sum, sker der ingen ændring i afsøgningslageret. Forkastelse af kombinationer lig med de tidligere bedste vægtkombinationer giver prioritet til de ældre vægtskåle på dette punkt.

30 Uanset resultaterne af testen 192 bevirker ordren 196 at addendkredsen 188 i fig. 11 til den aktuelle sekvens adderer den addend, som er knyttet til den lavest prioriterede vægtskål i den kvalificerede kombination.

Det er dette træk i afsøgningsoperationen, som tillader at et eller flere trin i afsøgningssekvensen udelades, således som forklaret ovenfor i forbindelse med fig. 8. Udeladelsen /

O

19 DK 161991 B

af unødvendige trin i afsøgningssekvensen, som er en frekventativ proces, reducerer afsøgningstiden og tillader at systemet opdeles i adskillige grupper vægtskåle, eller at et større antal vægtskåle håndteres mere effek-5 tivt. Fra ordren 196 fortsætter afsøgningsoperationen til underrutinen RI ved 198.

Underrutinen RI er vist i fig. 10A og indbefatter ordren 200, som medfører at den tidligere subtotal, dvs. den subtotal, som er oplagret i den tidligere adresse 10 i sekvenstavlen, indføres i den næste adresse i sekvenstavlen. Dette arbejdstrin bevirker at ikke-kasserede underkombinationer af de kvalificerede kombinationer undersøges yderligere i afsøgningsprocessen. Hvis f.eks. kombinationen c i fig. 8 har vist sig at være en 15 kvalificeret kombination, så vil subtotalen af kombination b blive lagret ved den næste adresse i sekvenstavlen til brug ved bestemmelse af vægten af kombinationen e.

I ordren 202 bliver den adresse, som bærer den 20 tidligere subtotal flagmærket ved at indføre et negativt skilletegn eller nummer med den tidligere subtotal for at identificere denne subtotal, som værende udskilt næste gang, hvor denne adresse i tavlen undersøges med viserne 156 i indeksregisteret som forklaret nedenfor 25 i forbindelse med underrutinen PI. Et sådant skilletegn gør mikroprocessoren virksom til let at identificere og slette sekvenser og subtotaler, som ikke kan anvendes yderligere i en given afsøgningsoperation, fra tavlen.

Ordren 202 bevirker også at den tidligere subtotal 30 lagres i afsøgningslageret 36 og indekser viseren 136 nedad til den næste vægtskål i vægten 14.

Afsøgningen fortsætter ved at addere vægten af den næste vægtskål som er angivet ved ordren 168 og ved at gentage underrutinerne Pq, P^ eller som beskrevet 35 ovenfor.

20

DK 161991B

O

Efter at den lavest prioriterede vægtskål er blevet testet i en kombination, bevirker den næste bevægelse af viseren 136 at testen 170 omdirigerer programmet til underrutinen PI, der er vist i fig. 10B. Under disse forhold 5 bliver afsøgningen enten afsluttet, fordi alle kombinationer er blevet prøvet, eller afsøgningen har nået et mellemtrin i sekvensen, hvor en underkombination er blevet udskilt. Underrutinen PI får viseren 156 til at indekse opad gennem sekvenslagertavien 20 enten til initialadressen SQ, når 10 afsøgningen er afsluttet, eller til en eller anden mellemliggende adresse i tavlen, hvor sekvensindgangen identificerer en ny ikke udskilt underkombination. Efter at have afgjort at den lavest prioriterede vægtskål er blevet undersøgt sletter den første ordre 210 i underrutinen PI altså 15 sekvensindgangen ved den aktuelle adresse i sekvenstavlen og indekser viseren 156 opad til den foregående adresse som angivet ved ordren 212. Sekvensindgangen afprøves ifølge ordren 214, og testen udføres ved 216 for at afgøre om sekvensindgangen enten er et positivt sekvens-20 nummer, et negativt skilletegn eller 0. Det negative tal angiver, at kombinationen hørende til denne tidligere indgang var udskilt, og i dette tilfælde slettes indgangen og viseren 156 bevæges yderligere trinvis opad gennem sekvenstavlen ved igen at følge ordrene 210-214. Hvis 25 sekvensindgangen er positiv ved testen 216, så er underkombinationen ikke udskilt, og programmet fortsætter til ordren 218. Hvis indgangen er 0 og det dermed angives at adressen Sq er nået i tavlen, så følges også den samme ordre 218. Ordren 218 bevæger viseren 156 et trin 30 yderligere opad i tavlen 20 for at nå den ikke udskilte kombination, hvis afsøgningen ikke er forbi. For at bestemme om afsøgningen er afsluttet eller ej, genundersøges resultaterne fra testen 216 ved testen 220. Antages det at afsøgningen ikke er forbi, vil sekvensindgangen 35 være positiv, og afsøgningen fortsættes altså for at undersøge andre kombinationer herunder de ikke udskilte ;

DK 161991 B

O

21 kombinationer i subrutinen RI som angivet ved 198.

Tilsidst er alle underkombinationer udskilt, og resultaterne af testen 220 angiver, at viseren 156 har nået adressen Sq. Nulindgangen i sekvensnummerlokaliseringen 5 identificeres, og i dette tilfælde bevirker ordren 222, at den største addend føres i "SIDSTE ADDEND" stedet i afsøgningslageret 36, og underrutinen går ud ved 163. Mikroprocessoren anvender det sidste addendtegn til afkodning af den bedste sumkombination fra sekvensnummeret.

10 Den største addend viser hvor mange vægtskåle, der er blevet anvendt i afsøgningen, og er et nøgleelement ved afkodning af sekvensnummeret.

I det foregående er beskrevet et kombinationsveje-anlæg, hvori er anvendt et nyt vægtskålskalibrerings-15 system til etablering af kalibrerede målinger fra vægtskålen mellem vejeoperationer. Det af vægtskålen frembragte signal anvendes i te. kombinationsvejesystem med et antal tilsvarende vægtskåle, og for at forbedre pålideligheden og nøjagtigheden af målingerne middelværdibe-20 stemmes vægtsignalerne, efter at der er foretaget et antal afprøvninger. For at bestemme den bedste kombination af vægtskålene med tilnærmelse til en referencevægt, undersøges kombinationer af vægtene fra vægtskålene på basis af en forud fastsat afsøgningssekvens, og visse trin af 25 sekvensen udelades for at afkorte afsøgningsoperationen.

Selvom der i det foregående er beskrevet en foretrukken udførelsesform, vil det forstås, at der kan ske talrige modifikationer og erstatninger indenfor opfindelsens rammer. F.eks. er det ikke væsentligt at 30 anvende nøjagtigt den vægtskålskonstruktion, der er vist i fig. 2-5 i det kombinerede system i fig. 1. Andre vægtskåle, der afgiver vægtsignaler kan også anvendes.

Teknikken med middelværdibestemmelse forbedrer pålideligheden af vægtsignalerne, men er ikke afgørende for den 35 beskrevne afsøgningsoperation. Afsøgningsprocesserne kan udføres med samme antal vægtskåle i hver operations-

O

22

DK 161991 B

cyklus, eller mikroprocessoren kan fra de successive cykler udelade de vægtskåle, som ikke er blevet fyldt igen.

En foretrukken udførelsesform for opfindelsen er altså snarere blevet beskrevet for at illustrere opfindelsen 5 end for at begrænse denne.

10 15 20 25 30 35 l

Claims (10)

1. Afvejningsanlæg med et kombineret vejesystem til søgning af og opnåelse af en mindste kvalificeret vægt, som ikke er mindre end en foreskreven referencevægt, ved ud-5 vægelse blandt et antal kvantiteter af et produkt f.eks. i stykform, hvilket anlæg indbefatter: et antal vægtskåle (10), der hver kan optage og afveje en kvantitet af produktet og tilvejebringe et vejesignal, der er repræsentativt for vægten af produktet på vægtskålen, 10 en regneenhed (30), der er i forbindelse med vægtskå lene for modtagelse af vejesignalerne til bestemmelse af den kombinerede vægt af produktet i valgte kombinationer af vægtskålene under en søgningsoperation, en første komparator (32) til sammenligning af de 15 kombinerede vægte med en referencevægt til identificering af kvalificerede kombinationer af vægte, en anden komparator (34), til sammenligning af kvalificerede vægtkombinationer med de andre kvalificerede vægtkombinationer til bestemmelse af den bedst kvalificerede 20 vægt og den tilsvarende kombination af vægtskåle, et lager (36) til lagring af den bedste, mindste kvalificerede vægt og den tilsvarende kombination, og ψ et søgningsstyreorgan (24) til styring af søgningen af forskellige kombinationer af vægtskåle i en beordret 25 søgningssekvens, kendetegnet ved, søgningssekvensorganer (20,22,196), der er indrettede til fra sekvensen at udelade enhver kombination af vægtskåle, der danner en i forvejen undersøgt underkombination, som har vist sig at være kvali-30 ficeret.

2. Afvejningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved et lager (14), som er forbundet med vægtskålene til lagring af værdierne for vægtene af produktet i hver vægtskål individuelt, så de er hurtigt tilgængelige under 35 en søgningsoperation. DK 161991B

3. Afvejningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at: søgningsstyreorganet (24) har en programmeret søgningssekvens, i hvilken kombinationerne ved hvert trin af 5 sekvensen indbefatter en ny vægtskål fra antallet af vægtskåle forskellig fra kombinationer undersøgt i foregående trin i søgningssekvensen, og at søgningssekvensorganet er indrettet til at registrere et aktuelt afsøgt sekvensnummer (146) svarende til 10 en given kombination af vægtskåle og et indeksregister (22,196) til at føre sekvensorganet frem i et enkelt trin og over flere trin.

4. Afvejningsanlæg ifølge krav 3,kendetegne t ved, at indeksregisteret (22) til fremføring af se- 15 kvensen indbefatter en enkelttrinsadderingskreds og en ad-deringskreds (196) til addering af addender, som alene er tilknyttet til den nævnte ny vægtskål i kombination i den løbende afsøgte sekvens.

5. Afvejningsanlæg ifølge krav 3, i hvilket vægtskå-20 lene periodisk tømmes i overensstemmelse med den søgningskombination, som tilvejebringer den mindste kvalificerede vægt, kendetegnet ved, en vægtskållagertabel (14), i hvilke vægtene fra hver vægtskål i det antal vægtskåle, som afsøges i en given søgningsoperation, indlæses 25. lagertabellen i orden med de ældste vægtskåle først, hvorhos søgningsstyreorganet (24) er indrettet til at etablere en søgningsprioritet baseret på den orden, hvori vægtene fra vægtskålene indlæses i lagertabellen.

6. Afvejningsanlæg ifølge krav 1, kendeteg net ved, at søgningssekvensorganet indbefatter en se-kvenslagertabel (20), der er styret af søgningsstyreorganet (24) til registrering (166) af de kombinationer og underkombinationer af vægtskåle, der er anvendelige i efterfølgende 35 trin af søgningssekvensen, og at at slette (210,218) de kombinationer og underkombinationer, der ikke længere er / DK 161991 B anvendelige i søgningssekvensen.

7. Afvejningsanlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved, at sekvenslagertabellen (20) har udpegede lageradresser og lagerlokationer (SN) for vægtkombinationer i et 5 antal, der er lig med antallet af vægtskåle.

8. Fremgangsmåde til søgning af et antal ladede vægtskåle efter den kombination af vægtskåle, der giver en mindste totalvægt, som ikke er mindre end en given målvægt eller referencevægt, hvilken fremgangsmåde indbefatter: 10 etablering (fig. 8) af en søgningssekvens for n vægt skåle med 2n -1 kombinationer, hvor de konsekutive trin af sekvensen består af tidligere undersøgte underkombinationer plus en ny vægtskål, der ikke er undersøgt i det foregående trin, 15 addering (168) af vægtene fra vægtskålene i kombina tioner i hvert trin af sekvensen t?l opnåelse af en kombination af vægte, sammenligning (174) af kombinationsvægtene med en referencevægt til bestemmelse af kvalificerede kombinations-20 vægte, der ikke er mindre end referencevægten, sammenligning (192) af de kvalificerede kombinationsvægte med den bedste tidligere fundne vægt til bestemmelse af den mindste kvalificerede vægt og den tilsvarende bedste kombination, kendetegnet ved, at der fra søgese-25 kvensen udelades (196) de kombinationer, som har underkombinationer, der tidligere er afsøgt og har vist sig at være kvalificerede.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, indbefattende ar-bejdstrin med tømning og genfyldning af vægtskålene, der 30 indgår i den bedste kombination, til udførelse af en ny afsøgning, kendetegnet ved, at prioriteten i den ny søgning overdrages til de vægtskåle, som ikke indgår i den bedste kombination i den forudgående søgning.

10. Fremgangsmåde til søgning af et antal vægtskåle 35 ifølge krav 8, kendetegnet ved, at de nye vægtskåle tilføjes til kombinationerne i sekvensen i prioritets- DK 161991 B orden eller erstatter den lavest prioriterede vægtskål i udskilte kombinationer i prioritetsorden til etablering af søgningssekvensen, og at udeladelsestrinnet indbefatter tilførsel til hver kombination af en addend lig med 2n -N, 5 hvor n er antallet af vægtskåle, som afsøges, og N er tallet på den lavest prioriterede vægtskål i kombinationer, og at der efter fundet af en kombination med en kvalificeret kombinationsvægt, i søgningssekvensen springes over et antal trin, der er lig med addenden af den lavest prioriterede 10 vægtskål i kombinationen. /