DK163748B - Gasmaaler - Google Patents

Description

i

DK 163748 B

Den foreliggende opfindelse angår en gasmåler.

Mere præcist angår opfindelsen en gasmåler af bælgtypen.

5 Disse målere er kendte og i det britiske patentskrift nr. 1.508.307 er der beskrevet et eksempel på en udførelsesform. Den består væsentligst af to hulrum, der hver er adskilt i to målekamre ved hjælp af en deformerbar bælg. Hvert målekammer omfatter en åbning for tilførsel derefter evakuering af den gasvolumen, der skal måles.

10

For at synkronisere tilførslen og evakueringen af gassen i kamrene med bælgenes placering er hver bælg forbundet med et transmissionssystem, som styrer en fordeler, der cyklisk vil sætte de med kamrene tilknyttede åbninger i forbindelse med gastilførslen til måleren eller med 15 gasafgangen.

Fordeleren kan være af typen med lineær bevægelse, dette er tilfældet med måleren, som er beskrevet i det ovenfor nævnte britiske patentskrift eller med en drejningsbevægelse. I det andet tilfælde er de med 20 kamrene tilknyttede åbninger anbragt på en cirkulær ring, og fordeleren drejer omkring denne rings akse. Fra fransk patentpublikation nr. 1.112.391 samt amerikansk patentskrift nr. 4.014.212 kendes der målere, hvor fordeleren er forbundet med bælge ved hjælp af et vægtstangs-arrangement.

25 j

Fordeleren glider på et spejl, hvori der er tilvejebragt åbninger, og tætningen mellem fordeleren og spejlet sikres ved hjælp af fordelerens egen vægt og af trykforskellen mellem gassen i fordelen og uden for denne på grund af tryktab. For at opnå en god tæthed, hvilket er en 30 nødvendig tilstand for at tilvejebringe en måler med god nøjagtighed, er det nødvendigt, at sliddet på fordelerens overflade, som er i kontakt med spejlet, er jævnt. I de kendte systemer indfører fordelerens drivorganer imidlertid desuden et drejningsmoment på fordeleren, det vil sige, at ud over fordelerens drejning omkring en akse vinkelret på 35 spejlet, vil drivorganerne desuden påtrykke fordeleren et moment, som vil dreje fordeleren omkring en akse vinkelret på sin normale omdrejningsakse. Dette medfører et uregelmæssigt slid på fordelerens anlægsflade, hvilket frembringer spild og således en dårlig funktion af gasmåleren.

DK 163748 B

2

For at afhjælpe disse ulemper er det formålet med opfindelsen at tilvejebringe en måler med bælge af typen med roterende fordeler, hvori drivorganerne for fordelerens drejning ikke påfører et drejningsmoment på denne.

5

For at opnå dette mål vil måleren, der har en måleenhed omfatte et hus, som danner to måleafdelinger, der hver er adskilt i to kamre af en deformerbar bælg, samt en fordelingsflade, hvori der er tilvejebragt fire åbninger, der hver er forbundet med et af de nævnte kamre 10 gennem indre passager, en fordeler, der er monteret rotérbar på nævnte fordelingsflade, samt transmissionsorganer, der er beregnet til kinematisk at forbinde nævnte fordeler med bælgene, hvilke transmissionsorganer mindst omfatter to vægtstangsenheder, hvilke transmissionsorganer desuden omfatter en del, der udgør en krumtap, som omfatter et I 15 nav, der er monteret drejeligt i forhold til huset, og en første omdrejningsaksel, der er parallel med navet, særpræget ved, at fordeleren omfatter en cylindrisk foring, der er anbragt vinkelret i forhold til fordelingsfladen langs omdrejningsaksen for fordeleren, at navet, med spillerum, er i indgreb i foringen, og at krumtappens omdrejnings-20 aksel er forsat i forhold til navet, hvorhos en ende af vægtstangsenhederne er monteret på nævnte første omdrejningsaksel, og hvorhos krumtappen endvidere omfatter organer, der er beregnet til at forbinde den del, der udgør krumtappen og fordeleren, således at krumtappen og fordel eren drejer sammen.

25

Takket være spillerummet, der eksisterer mellem navet og fordelerens foring, vil drejningsmomentet, der risikerer at blive påført krumtappen af vægtstangsenhederne, således ikke blive overført til selve fordel eren.

30 I gasmålere med fire kamre, f.eks. sådanne som er beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.508.307, består målerens hus af en central blok, der fremviser et centralt hulrum samt to sidedæksler. Omkredsen af hver af de to bælge er fastklemt mellem en kant af den centrale blok 35 og kanten af det ene af sidedækslerne. Endvidere vil den centrale blok (for eksempel fremstillet af et syntetisk materiale) i visse målere, som for eksempel af den type, der er beskrevet i patentskrifterne DE 2.756.163 og FR 1.466.742, omfatte konstruktionselementer, der er beregnet til at tilvejebringe indre passager, der er forbundet med de to

DK 163748 B

3 indre kamre (disse, som er tilvejebragt af den centrale blok), medens en del af konstruktionselementerne, der tilvejebringer de indre passager, der er forbundet med de to ydre kamre (disse, som er tilvejebragt af de to sidedæksler), udgør en integreret del af de to sidedæksler.

5

En sådan indretning af målerens hus er et vanskeligt særpræg, som ikke muliggør en samling ved hjælp af automatiske midler og vil endvidere øge vanskelighederne ved en tætning mellem den centrale blok og sidedækslerne.

10

Et andet formål med opfindelsen er således at tilvejebringe en gasmåler med fire kamre, hvis hus fremviser en særlig struktur for at lette samlingen og navnlig for at muliggøre en samling ved hjælp af automatiske midler, når huset er tilvejebragt med termosvejselige plastmate-15 rialer.

For at nå dette mål er gasmåleren særpræget ved, at huset er dannet af en central blok og af to sidedæksler, der er fast forbundet med den centrale blok, som omfatter konstruktionselementerne, som tilvejebrin-20 ger nævnte indre passager.

Andre særpræg og fordele ved opfindelsen vil fremgå ved gennemlæsning af den følgende beskrivelse, der, som et ikke begrænsende eksempel, beskriver en udførelsesform for opfindelsen under henvisning til den 25 medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser et billede, delvis i snit, af måleren ifølge opfindelsen, fig. 2 et billede af måleren set fra oven, hvor en øvre del af den 30 ydre kappe er fjernet, fig. 3a et lodret snitbillede langs linien A-A i fig. 2, fig. 3b et billede af en detalje fra fig. 3a, hvori fordelerens montering og drev er vist mere tydeligt, fig. 4 et partielt lodret snitbillede ifølge et plan, der er paral-35 1 elt med det i fig. 1, fig. 5 et billede svarende til fig. 4 til belysning af en anden udførelsesform for gassens indføring i og evakuering fra målerens kappe, fig. 6a et snitbillede gennem målerhusets centrale blok langs linien

DK 163748 B

4 VI-VI i fig. 2, fig. 6b et snitbillede gennem den centrale blok efter linien B-B i fig. 6a, fig. 6c et snitbillede gennem den centrale blok efter linien C-C i 5 fig. 6a, fig. 6d et snitbillede gennem den centrale blok efter linien D-D i fig. 6a, fig. 6e et billede, set fra oven, af målerhusets centrale blok, og fig. 7 et eksploderet perspektivisk billede, der illusterer en sam- 10 lingsmåde for bælgene og sidedækslerne på den centrale blok.

Som det er velkendt (jfr. fig. 3a), består måleren i det væsentligste af en ydre tætningskappe A for en måleenhed B, der er anbragt inden i kappen A, samt et tælleværk c, som på en mekanisk måde gør det muligt 15 at vise den volumenmåling, der er udført af måleenheden B.

Måleenheden B omfatter desuden et hus D, som omfatter en central blok 1 samt to sidedæksler respektivt 2 og 3. Således som vist mere specifikt i figurerne 6a-6d, omfatter den centrale blok en central skille-20 væg la, som er anbragt langs den centrale bloks langsgående hovedplan, en bund lj, der er tilnærmelsesvis vinkelret i forhold til den centrale skillevæg la, samt to sidevægge lk. Den øvre del af den centrale blok, som er mere kompleks, vil blive beskrevet herefter. Dækslerne 2 og 3 er svejst til forbindelsesflader, der udgør kanten af bunden lj, 25 sidevæggene lk og den centrale blok l's øvre del. F.eks. ses forbindelsesfladerne lc og ld, som er fastsvejst til forbindelsesfladerne 2a og 3a fra dækslerne 2 og 3. Den enhed, der består af den centrale blok og s idedæks lerne, afgrænser to rum, der er adskilt ved hjælp af den centrale skillevæg la, og som henholdsvis er benævnt 4 og 5. Disse rum 30 bliver herefter kaldt afdelinger. Således som det er velkendt, er hver afdeling 4 og 5 adskilt i to kamre ved hjælp af en deformerbar bælg eller membran. For afdelingen 4 findes bælgen 10 og for afdelingen 5 bælgen 11. Således er afdelingen 4 adskilt af bælgen 10 i et kammer 6 og et kammer 7. Bælgen 11 adskiller symmetrisk afdelingen 5 i et kam-35 mer 8 og et kammer 9. Omkredsen af hver bælg er klemt sammen mellem indre skuldre, som er tilvejebragt i bunden lj, sidevæggene lk og den øvre del af den centrale blok 1 henholdsvis betegnet le og lf samt flanger, der henholdsvis er betegnet 12 og 13. Huset D omfatter endelig ved sin øvre del et fordelingsdæksel 14, som er svejst eller limet

DK 163748 B

5 til den centrale blok l's øvre del, således som det vil blive beskrevet herefter.

Fordelingsdækslet 14 og den centrale blok l's øvre del afgrænser des-5 uden de indre passager henholdsvis betegnet 15,16,17 og 18. Disse dele afgrænser desuden en central afgangspassage 19, der er mere synlig i figurerne 3b og 4. Således som det ses i fig. 2, omfatter fordelingsdækslet 14's øvre flade 14b fire åbninger eller lysninger, som hver har form som en kvartcirkel, og som respektivt er betegnet 23,24, 25 10 og 26, og som er adskilte af radiale tætningsbroer 14c. Den øvre flade 14b danner et sæde eller et spejl, hvori de fire allerede beskrevne lysninger er tilvejebragt. De indre passager 15-18 har til formål at forbinde hvert kammer 6 - 9 med lysningerne 23 - 26. Mere præcist er kamrene 6,7,8 og 9 sat i forbindelse med lysningerne 23,24,25 og 26 15 respektivt ved hjælp af de indre passager 15,16,17 og 18.

Idet der herefter navnlig henvises til figurerne 6a-6e, vil det bedre forstås, hvorledes passagerne 15-18 er tilvejebragt. Fig. 6e viser, at den centrale blok l's øvre del omfatter en øvre væg lm, hvori de åb-20 ni nger, der er adskilt af skillevægselementerne, som er parallelle med den centrale skillevæg la, og som generelt er betegnet med 80, udmun der. Det er på den øvre frie ende af skillevægselementerne 80, at fordelingsdækslet 14 er fastgjort. Åbningerne danner enderne af passagerne 15-19. I fig. 6e er åbningerne angivet ved henvisningsbetegnelsen 25 for passagen, hvortil de udgør enden, men forsynet med en apostrof. Fordelingsdækslet 14 har til formål på en tæt måde at forbinde åbningerne 15'-18' med lysningerne 23-26.

Fig. 6d viser, at den indre passage 17 reduceres til en udskæring, der 30 ligeledes er betegnet 17', og som er tilvejebragt i den centrale bloks øvre væg lm, som direkte sætter kammeret 8 i forbindelse med åbningen 17', og at den indre passage 15 reduceres til en udskæring, der ligeledes er betegnet 15', og som er tilvejebragt i den centrale bloks øvre væg lm, som sætter kammeret 6 direkte i forbindelse med åbningen 35 15'. Den centrale passage 19 er afgrænset af en skillevæg i form af et U, der er betegnet med 82, og hvis top er forbundet med den øvre omkreds af den centrale skillevæg i det mindste over en del af dennes længde, således som vist i fig. 6a.

DK 163748 B

6

Fig. 6b viser, at passagen 18, som forbinder kammeret 9 med åbningen 18' i fig. 6e, er begrænset af en skrå skillevæg 84, der er forbundet med de i fig. 6e viste skillevægselementer, som omgiver åbningen 18'.

5 Fig. 6c viser, at den indre passage 16, som forbinder kammeret 7 med åbningen 16' i fig. 6e, er begrænset af en første skrå skillevæg 86, som strækker fra omkredsen af den centrale skillevæg la til et af skillevægselementerne, som omgiver åbningen 16', af en anden skrå skillevæg 88, der adskiller passagen fra en del af åbningen 18' og af de i 10 fig. 6e viste skillevægselententer, som omgiver åbningen 16'.

Den foregående givne beskrivelse har i forbindelse med figurerne 6a-6e vist, at ifølge et væsentligt særpræg for opfindelsen er alle de indre passager 15-18, såvel som den centrale passage 19, afgrænset af kon-15 struktionselementer, som tilhører den centrale blok 1. Fordelingsdæks let 14 har simpelt hen til formål at forbinde den centrale bloks åbninger 15' - 18' med fordelingslysningerne 23 - 26. Således omfatter sidedækslerne 2 og 3 kun afgrænsningselementer for indre passager.

20 Måleenheden omfatter ligeledes en drejelig fordeler, som generelt er betegnet med 22. Den nedre flade 22' af fordeleren 22 glider på sædet eller spejlet, som er dannet af den øvre side 14b af fordelingsdækslet 14. Mere præcist er fladen 14b forsynet med broer eller ribber 14d, der tydeligst fremgår af fig. 3b, og som samvirker med den nedre flade 25 22' af fordeleren for at sikre de nødvendige tætninger. Fordeleren består af fire cirkel kvadranter, som respektivt består af en åbning 22c og et krumt område 22d, der er adskilt af to plane områder 22b.

Hver af disse fire zoner svarer til en vinkel på 90°. Fordeleren omfatter ligeledes et centralt udsparet område 22f, som er i forbindelse 30 med det korsformede krumme område 22d. Det forstås let at åbningen 22c har til formål successivt at sætte hver lysning i forbindelse med omgivelserne af den centrale enhed, som er begrænset af kappen A, at det krumme område 22b og det centrale område 22f har til formål at sætte den centrale passage 19 i forbindelse med lysningerne, idet enheden 35 isoleres totalt i forhold til måleenhedens ydre, og at de plane områder 22b successivt lukker lysningerne.

Som det allerede er kendt, vil fordelerens drejning gøre det muligt at styre tilførslen og evakueringen af gas i de forskellige målekamre.

DK 163748 B

7 Målerne med fire kamre og drejelig fordeler er i sig selv velkendte, f.eks. fra det amerikanske patentskrift nr. 3.161.049. Det er således unødvendigt her at beskrive detaljerne ved driften af en sådan måler, d.v.s. forbindelserne mellem den drejelige fordelers stilling og bæl-5 genes stilling i måleafdelingerne. Det er tilstrækkeligt at henvise til det ovenfor nævnte dokument.

Som vist mere detaljeret i fig. 3b ses desuden en del 21, som udgør en krumtap for således at sikre synkroniseringen mellem bælgenes bevæge!-10 se og fordeleren 22's drejning. Krumtappen 21 omfatter et nav 21e, der er tilvejebragt i et bundhul og som monteret for drejning omkring en fast aksel 20 i indgreb i en aksial boring lh, der er tilvejebragt i den centrale blok. Krumtappen kan således dreje omkring akslen 20, som er anbragt langs den geometriske akse for lysningerne 23-26. Krumtap-15 pens nav er ligeledes i indgreb i en foring 22e, der er fast forbundet med fordeleren 22. Foringen 22e er placeret langs den geometriske akse for fordeleren 22's cirkulære flade i kontakt med fladen 14b for fordelingsdækslet. Navet 21e er i et frit indgreb, med et meget lille spillerum e (overdrevet i fig. 3b), f.eks. på 1/10 mm, i foringen 22e.

20 Tætningen sikres ved hjælp af en af broerne 14d, som er cirkulær, og som er tilvejebragt i fordelingsdækslet 14, og som samvirker med den nedre ende af foringen 22e. Krumtappen 21 omfatter ligeledes et tandhjul 21c, som driver tælleværket C, således som forklaret senere såvel som en vorteknap 21b, der er excentrisk i forhold til navakslen 21e.

25 Endelig er krumtappen 21 og fordeleren 22 drejefast forbundne i ved samvirkningen mellem en tap 21a, der er tilvejebragt i krumtappen 21, og en radial rille 22a, der er tilvejebragt i fordeleren 22.

Idet der vendes tilbage til bælgene 10 og 11, som er vist mere detal-30 jeret i fig. 3e, ses, at disse, i deres centrale del, er fastklemt henholdsvis mellem pladerne 29 og 30 og forstærkningsplader 31 og 32.

Arme, henholdsvis 71 og 72, er forbundet for drejning omkring centret for pladerne 29 henholdsvis 30. Således som det tydeligere fremgår af fig. 1, er den anden ende af armene 71 og 72 anbragt fast forbundet i 35 drejning med den nedre ende af lodrette aksler henholdsvis 33 og 34. Akslerne 33 og 34 er monteret drejeligt i passager 35, som er tilvejebragt i den centrale blok 1. Akslerne 33 og 34 passerer gennem delen 1 på en tætnende måde takket være en tætningsforbindelse 36.

DK 163748 B

8

Den øvre ende af akslerne 33 og 34 er henholdsvis fast forbundet i drejning med første vægtstænger henholdsvis betegnet 37 og 38. Positioneringsorganerne for disse vægtstænger danner mellem sig en karakteristisk vinkel på 90°, og disses vægtstængers længde er tilvejebragt 5 således, at de rette linier, som passerer gennem yderpunktet for de buer, som er frembragt af nævnte vægtstængers drejning, krydser hinanden på fordeleren 22's omdrejningsakse, idet der dannes en karakteristisk vinkel på 90°. Denne indretning gør det muligt kun at anvende en enkel krumtap. Vægtstængerne 37 og 38 er ved deres anden ende forbun-10 det med forbindelsesstænger, der henholdsvis er betegnet med 39 og 40. Disse forbindelsesstænger er monteret på vorteknappen 21b.

Ud fra den foregående beskrivelse forstås det let, at forskydningerne af bælgene 10 og 11 medfører tilsvarende drejninger af akslerne 33 og 15 34. Disse akslers drejning medfører på sin side en tilsvarende drej ning af fordeleren 22 ved hjælp af vægtstangsenhederne 37/39 og 38/40. Således styres tilførslen eller evakueringen fra kamrene 6-9 synkront med dækslernes forskydning. Desuden er det med et sådant medbring-ningssystem muligt at tilvejebringe et vist forspring for tilstrøm-20 ning, d.v.s. at det er muligt at tillade indføring af gas i et kammer, før bælgen når sit endestop, uden det er nødvendigt at gøre brug af et stopsystem.

Dette gør det muligt, med en bedre præcision, at definere bælgens 25 yderstilling og således kammerets nyttevolumen.

Idet der henvises til fig. 4 ses, at den ydre kappe A består af to skaller 57 og 58 henholdsvis en nedre og øvre. Den øvre skal 58 er forsynet med en gastilførselsstuds 62 og en gasevakueringsstuds 63.

30 Evakueringsstudsen 63 er gennem en ledning 64 forbundet med den indre evakueringspassage 19 gennem en åbning 65, der er tilvejebragt i et perforabelt område 65' af fordelingsdækslet 14, som er anbragt uden for den overflade, som bestryges af fordeleren 22. 1 Tælleværket C, der er synligt i fig. 3a, omfatter tromler 53 til visning af målet. Disse tromler er kinematisk forbundet med krumtappen 21's hjul 21c ved hjælp af en samling tandhjul 41,43,45 og 48, som det ikke er nødvendigt at beskrive mere detaljeret.

DK 163748 B

9

Som variant er det mellem foringen 22e og navet 21e muligt at tilvejebringe et spillerum e, som er ikke-ubetydeligt, f.eks. i størrelsesordenen 1 mm. Under indflydelse fra krumtappen 21's drejning sættes fordeleren 22 i drejning omkring en usikker variabel akse på grund af 5 spillerummet e, som er ikke-ubetydeligt. Fordelerens bevægelse er således excentrisk i forhold til omdrejningsaksen for navet 21e.

Som følge heraf varierer kontaktfladen mellem fordelingsdækslets broer 14d og fordeleren 22's nedre flade 22' samtidigt med fordelerens om-10 drejningsakse. Det medfører, at sliddet på fordeleren 22's nedre flade 22' omfatter en meget stor del af denne, hvilken del er defineret af spillerummet e. Således er sliddet på fordeleren 22's flade 22' meget mere jævnt.

15 Det er væsentligt at gå mere i detaljer med den særlige drivmåde, hvorved fordeleren 22 sættes i drejning.

Udover omdrejningsdrevet af fordeleren vil vægtstangsenhederne 37-39 og 38-40 risikere at påtrykke fordeleren et drejningsmoment, således 20 som det allerede tidligere er forklaret. Ifølge opfindelsen er dette drejningsmoment påtrykt krumtapenheden 21. Da der eksisterer et vist spillerum mellem navet 21e for krumtappen og fordelerens foring 22e, og da den eneste forbindelse mellem krumtappen 21, og fordeleren 22 er tilvejebragt ved denne samvirkning, vil der påtrykkes en kipdrejning 25 på krumtappen, men denne bliver ikke overført til selve fordeleren. j!

Det medfører at sliddet på fordelerens flade, der er i kontakt med spejlet 14b, er jævnt. 1 den udførelsesform, der er beskrevet, og som navnlig er vist i fig.

30 4, koraner gassen ind og for!ader'måleren ved den øvre del af kappen A.

Ifølge et særpræg ved opfindelsen er måleren tilvejebragt på en sådan måde, at gassens indføring i kappen altid lader sig gøre ved kappens øvre del ved hjælp af simple bearbejdnings- og montageoperationer, medens gassens evakuering lader sig gøre fra kappens nedre del tilnær-35 melsesvis i forlængelse af indføringen. Til dette formål tilvejebringer den centrale blok 1 og sidedækslerne 2 og 3 en adskilt indre passage 19', se fig. 4, af passagen 19 ved hjælp af en tynd perforabel skillevæg 66. Passagen 19' udmunder gennem en åbning 67 ved den nedre ende af huset D.

DK 163748 B

10

For at tilvejebringe indførings-evakueringssystemet i fig. 4 ses det, at det er tilstrækkeligt at bryde gennem åbningen 65 i området 65' af fordelingsdækslet 14 for at tilvejebringe en tilførselsstuds 62 og en evakueringsstuds 63, således som det er vist i fig. 4, samt at montere 5 ledningen 64.

For at tilvejebringe indførings-evakueringssystemet i fig. 5 gennembrydes åbningen i fordelingsdækslet 14 ikke, men den tynde skillevæg 66 udelades for at sætte passagerne 19 og 19' i forbindelse med hinan-10 den. Desuden monteres der på kappen A en tilførselsstuds 68, som har samme rolle som studsen 62 i fig. 4, og en evakueringsstuds 69 anbringes ved den nedre del af kappen A. Endelig forbindes evakueringsstudsen 69 og åbningen 67 ved hjælp af en ledning 70.

I 15 Det fremgår af den foregående beskrivelse, at det ved fremstilling af en enkelt type hus er muligt at tilvejebringe målere med to tilførsels-evakueringssystemer ved hjælp af et meget begrænset antal specifikke bearbejdninger. For den i fig. 4 viste montering er det tilstrækkeligt at gennembryde åbningen 65 i området 65' af tilførsels-20 dækslet 14. På den i fig. 5 viste montering er det tilstrækkeligt at fjerne den tynde skillevæg 66, som er let tilgængelig.

Idet der herefter specielt henvises til figurerne 6d og 7, vil der mere detaljeret beskrives en foretrukket monteringsmåde for bælgene og 25 sidedækslerne på den centrale blok 1, i det tilfælde hvor målerens hus er tilvejebragt af et plastmateriale.

Fig. 6d viser, at den centrale blok l's sidevæg lk, lj, lm er forbundet med skillevæggen la og omfatter to sammenkoblingsflader lc og ld 30 for fastgørelsen af sidedækslerne 2 og 3. Disse sammenkoblingsflader lc og ld er ikke helt plane. Hver flade omfatter en plan del 100, som svarer til bunden af huset lj og har den største del af husets sideflader lk anbragt i et plan, der er parallelt med planet for skillevæggen la, en anden del 102, der ligeledes er plan, men som er anbragt 35 i et plan, der er forskelligt fra det for delen 100 og parallelt med dette og svarende til den øvre flade lm, hvorpå fordelingsdækslet 14 er fastgjort, hvilke to plane dele 100 og 102 er forbundet ved hjælp af to kurveformede dele 104 og 106.

DK 163748 B

11

De kurveformede dele 104 og 106 er frembragt ved hjælp af en ret del, som er forskudt, idet den forbliver parallel med den centrale skillevæg la og vinkelret i forhold til den centrale bloks øvre flade lm. Således som det allerede er indikeret, tilvejebringer den centrale 5 blok ligeledes to skuldre, der respektivt er betegnet le og lf. Disse skuldre er plane og anbragt symmetrisk i forhold til den centrale skillevæg la i plan, der er parallelle med dette. Planet for hver skulder befinder sig indefter i forhold til planet, hvori den første plane del 100 for den tilsvarende sammenkoblingsflade befinder sig.

10 Hver skulder le, lf omfatter tappe, som f.eks. 110, der er blevet støbt sammen med resten af den centrale blok 1. Planet for skulderen lf er anbragt mellem passagen 17, der er forbundet med kammeret 8, og udmundingen af passagen 18, der er forbundet med kammeret 9. Der findes ét tilsvarende arrangement for skulderen le.

15

Fig. 7 viser de forskellige faser ved anbringelsen af bælgene og sidedækslerne. Først monteres enden af armen 72 for drejning på pladen 30, der er fast forbundet med bælgen 11. Derefter anbringes omkredsen 112 plant med bælgen på skulderen lf på en sådan måde, at tappene 110 20 trænger ind i åbninger 114, der er tilvejebragt i bælgens omkreds 112. Endelig anbringes flangen 13, som er forsynet med tilsvarende åbninger 116. Flangen 13 bliver under tryk påtrykt på bælgens omkreds, og tappene 110's hoveder deformeres ved ultralyd for således at tilvejebringe en tæt fastgørelse af bælgens omkreds 112 på skulderen lf.

25

Den øvre del af fig. 7 viser, at sidedækslet 3 fremviser en sammenkoblingsflade 3a, som er samvirkende med den centrale blok l's sammenkoblingsflade ld. Mere præcist omfatter sammenkoblingsfladen en plan del 120, som svarer til sammenkoblingsfladen Id's del 100, en anden plan 30 del 122, der svarer til delen 102 samt to kurveformede dele 124 og 126, som svarer til overfladen Id's dele 104 og 106.

Således som vist i fig. 7 omfatter sidedækslet 3 en plan del 128, som forlænger sammenkoblingsfladens del 122 samt en skråtstillet del 130, 35 som forbinder den plane del 128 med sammenkoblingsfladen 3a's del 120, hvilken skråtstillet del 130 desuden er begrænset af sammenkobl ings-fladen 3a's kurveformede dele 124 og 126.

Sidedækslet 3 er fastgjort på den centrale blok 1 gennem friktions-

DK 163748 B

12 svejsning. ΤΠ dette formål er dækslet 3 anbragt på den centrale blok 1 på en sådan måde, at dækslets sammenkoblingsflade 3a er i kontakt med den centrale bloks sammenkoblingsflade ld. Derefter vil enheden bestående af den centrale blok 1 og sidedækslet 3, idet der påtrykkes 5 en tilstrækkelig kraft på dækslet 3's del 128, få en indbyrdes vibrationsbevægelse i retningen F, som er vinkelret på den centrale bloks øvre del lm. Dette er muligt på grund af den i det foregående givne tilvejebringelse af de to sammenkoblingsflader. Kombinationen af den påtrykte kraft og den relative vibrationsbevægelse fremkalder en lokal 10 opvarmning af sammenkoblingsfladerne og således en svejsning. Det forstås, at dækslet 3 er tilvejebragt af et termoplastisk materiale, som er identisk med eller sammenlignelig med det, som den centrale blok er fremstillet af. Der opnås således en tæt fast forbindelse mellem den centrale blok 1 og sidedækslet 3.

15

Der fortsættes på en tilsvarende måde for monteringen af bælgen 10 og sidedækslet 2 henholdsvis på skulderen le og på sammenkoblingsfladen lc. Det termosvejselige materiale er fortrinsvis en polyesterbutylen-terephtalat, der er forstærket med glasfibre. Trykket, som udøves vin-20 kelret på dækslerne, er i størrelsesordenen 700 dan, og vibrationerne, som påtrykkes dækslerne parallelt med sammenkoblingsfladerne, har en frekvens i størrelsesordenen 200 hz samt en amplitude på 0,7 til 1,5 mm.

25 En sådan udførelsesform for tællerens hus udviser flere fordele i forhold til de sædvanligt anvendte teknikker. Det skal tilføjes, at denne udførelsesform for huset er lige anvendelig i tilfælde med en fire-kammer-måler, der har en fordeler med lineær eller oscillerende forskydning.

30

Da alle de indre passager 15-18, der forbinder kamrene med fordelingsdækslet såvel som den centrale passage 19, er tilvejebragt i den centrale blok 1, er tætningsproblemerne mellem den centrale blok og sidedækslerne forenklet. I de konstruktioner, hvor sidedækslerne fungerer 35 for således at tilvejebringe en del af de indre passager, som er forbundet med to ydre kamre, er det faktisk nødvendigt at tilvejebringe særlige tætningssamlinger for disse indre passager.

Desuden vil adskillelsen mellem bælgenes fastgørelse og sidedækslernes 13

DK 163748 B

fastgørelse på den centrale blok gøre det muligt i betragtelig grad at forenkle målerens samling og muliggøre automatiseringen i forhold til kendte teknikker, ifølge hvilke bælgens omkreds er fastklemt mellem en kant på den centrale blok og kanten af et af sidedækslerne. I disse 5 kendte teknikker er det nødvendigt, at bælgen udviser en overtykkelse ved sin omkreds for at sikre den dobbelte tætning mellem bælgen, den centrale blok og sidedækslet. Ifølge den foreliggende opfindelse vil det, da tætningen er tilvejebragt direkte mellem den centrale blok og sidedækslerne, derimod være muligt at anvende en friktionssvejsning, 10 hvilket er umuligt, hvis en tætningspakning skal være indskudt mellem disse to dele.

Endelig vil selve formen for sidedækslerne udvise to fordele i forhold til en løsning, hvori dækslerne er plane. For det første vil tilstede-15 værelsen af den skråtstillede del 130 gøre det muligt at afstive dækslet, og på den anden side vil denne samme skråtstillede del gøre det muligt at formindske målerens totale pladsbehov, navnlig ved at gøre det muligt at anvende en nedre skal 57, som er forsynet med udløb uden at forøge dimensionerne.

20 25 30 35

Claims (11)

1. Gasmåler, der omfatter en måleenhed, som har et hus (D), som danner to måleafdelinger, der hver er adskilt i to kamre af en deformerbar 5 bælg, samt en fordelingsflade (14b), hvori der er tilvejebragt fire åbninger (23-26), der hver er forbundet med et af de nævnte kamre gennem indre passager (15-18), en fordeler (22), der er monteret rotérbar på nævnte fordelingsflade, samt transmissionsorganer, der er beregnet til kinematisk at forbinde nævnte fordeler med bælgene, hvilke transit) missionsorganer mindst omfatter to vægtstangsenheder (37-39 og 38-40), hvilke transmissionsorganer desuden omfatter en del, der udgør en krumtap (21), som omfatter et nav (21e), der er monteret drejeligt i forhold til huset (D), og en første omdrejningsaksel, der er parallel med navet (21e), kendetegnet ved, at fordeleren (22) omfat-15 ter en cylindrisk foring (22e), der er anbragt vinkelret i forhold til fordelingsfladen (14b) langs omdrejningsaksen for fordeleren, at navet (21e), med spillerum, er i indgreb i foringen (22e), og at krumtappens (21) omdrejningsaksel er forsat i forhold til navet (21e), hvorhos en ende af vægtstangsenhederne (37-39 og 38-40) er monteret på nævnte 20 første omdrejningsaksel, og hvorhos krumtappen endvidere omfatter organer (21a, 22a), der er beregnet til at forbinde den del, der udgør krumtappen (21) og fordeleren (22), således at krumtappen og fordeleren drejer sammen. 25

2. Nåler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter en anden omdrejningsaksel (20), der er fast med huset (D), idet den er fremspringende fra fordelingsfladen (14b) og er anbragt langs omdrejningsaksen for fordeleren (22), og ved at navet (21e) er hult og er monteret for drejning på den anden omdrejningsaksel. 30

3. Måler ifølge et hvilket som helst af kravene 1 og 2, kendetegnet ved, at forbindelsesorganerne omfatter en tap (21a), der er fast med krumtapdelen, og en slids (22a), der er tilvejebragt i fordeleren, og hvori tappen er i indgreb. 35

4. Måler ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at fordelingsfladen (14b) omfatter en ringformet tætningsribbe (14d), der er beregnet til at samvirke med den ende af foringen (22e), der er nærmest fordelingsfladen. DK 163748 B

5. Måler ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, som omfatter organer for mekanisk visning, kendetegnet ved, at krumtapdelen (21) desuden omfatter en del (21c), der danner et tandhjul med samme akse som navet og vinkelret i forhold til aksen for navet (21e), 5 hvilket tandhjul (21c) driver visningen.

6. Måler ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den første aksel (21b) er fast forbundet med tandhjulsdelen (21c). 10

7. Måler ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, kendeteg net ved, at spillerummet (e) mellem foringen (22e) og navet (21e) er tilstrækkeligt til, under indflydelse fra krumtapdelens (21) drejning, at muliggøre en drejningsbevægelse for fordel ere (22), hvilken drejningsbevægelse er excentrisk i forhold til navets akse.

8. Måler ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at huset (D) desuden danner en første (19) og en anden (19') indre passage, hvilken første passage (19) ved den ene ende udmunder i fordelingsfladen (14b) i området, som bestryges af fordele- 20 ren, hvilken anden passage (19') har en ende, der udmunder gennem en åbning i enden af huset (D) modsat fordelingsfladen (14b), hvilke to passager (19,19') er adskilte ved hjælp af en perforabel indre skillevæg (66), hvilken fordelingsflade (14b) omfatter et perforabelt område ved enden af det område, som bestryges af fordeleren (22) for at for-25 binde den første passage (19) med husets ydre.

9. Gasmåler ifølge krav 1, kendetegnet ved, at huset (D) er dannet af en central blok (1) og to sidedæksler (2,3), der er fast forbundne med den centrale blok (1), hvilken central blok (1) omfatter 30 alle konstruktionselementerne, som tilvejebringer de indre passager (15-18).

10. Måler ifølge krav 9, kend e t egnet ved, at den centrale blok (1) omfatter to skuldre (le,lf)* der er anbragt i indbyrdes pa- 35 rallelle planer, samt to sammenkoblingsflader (lc,ld), at hver bælgs (10,11) omkreds (112) på en tætnende måde er fastgjort til skuldrene (le, lf), og at hver sidedæksel (2,3) omfatter en kant, der er forsynet med en sammenkoblingsflade (2a, 2b), hvilke sidedæksler (2,3) er fastgjort direkte til den centrale blok (1) ved hjælp af sammenkob- DK 163748 B lingsfladerne (2a,3a, lc,ld).

11. Måler ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den centrale blok (1) og sidedækslerne (2,3) er tilvejebragt af et termosvejseligt 5 materiale og er fastgjort til hinanden ved friktionssvejsning. 10 15 20 25 30 35