DK160342B - Malkemaskine - Google Patents

Description

DK 160342 B

Opfindelsen angår en malkemaskine af den i krav l's indledning angivne art.

Ved brug af konventionelle malkemaskiner kan en operatør 5 behandle mælk fra cirka 20 køer ad gangen, men til gengæld er der en vis risiko for opståelse af yverbetænd-else, og man er derfor kommet ind på at anvende foranstaltninger til at forhindre en umådeholden malkning.

10 Det er således kendt at anvende en strømningsmåler indsat i en mælkeafgivende ledning til at forhøje vakuumgraden og ændre antallet af pulsationer ved en aftagende mælkestrømning, så at stimuleringen af patten kan formindskes.

15 Fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2 926 944 er det således kendt, at detektere en ændring (nedsættelse) af mælkestrømmen ved hjælp af en føler, som har et par elektroder, således at detektoren starter en signalgiver eller alarm som tegn på, at malkningen er ved at ophøre.

20 Det er også kendt herfra at tidsforsinke detektorens udgangssignal med et forudbestemt tidsrum, så man undgår utilsigtet afbrydelse af malkningen som følge af en midlertidig nedsættelse af mælkestrømmen. Herved undgås nok en umådeholden malkning fra malkemaskinen, men til gen-25 gæld kan man ikke fuldføre en udmalkning af de fire kopa tter, fordi man måler den samlede strømningshastighed fra alle fire patter med det resultat, at nogle af patterne afsuges umådeholdent. Desuden er konstruktionen kompliceret og vejer temmelig meget, hvilket forringer 30 bærbarheden.

Det er også kendt at anvende et vakuumkredsløb, der afbrydes, når mælkestrømmen standses, så at pattekoppen automatisk slipper patten. For at forhindre et utilsigtet 35 fald af pattekoppen på gulvet kræves der dog her en særskilt foranstaltning til understøtning af pattekoppen, og endvidere kan det indtræffe, at pattekoppen automatisk 2

DK 160342 B

slipper patten, selv om der stadig er mælk i yveret. Derfor kan standsningen af mælkestrømmen ikke altid falde sammen med afslutningen af malkningen, hvilket gør det vanskeligt at opnå samtidighed af disse fænomener.

5

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en malkemaskine uden disse ulemper, som automatisk kan aftaste mælkeophøret fra hver individuel kopatte og standse sugningen fra den tilsvarende pattekop, når patten er aftas-10 tet som værende gold, og som kan opretholde ansætningen af pattekoppen på patten under et foreskrevet tidsrum, i hvilket der kan foretages en perfekt udmalkning af hver patte, og hvor en umådeholden malkning kan forhindres til at forebygge yverbetændelse, og hvor de individuelle 15 pattekopper ikke utilsigtet kan løsnes fra patterne ved standsning af malkningen.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en malkemaskine af den i krav l’s kendetegnende del angivne konstruktion.

20

En normalt tilladelig malketid for en malkeko er 5-6 min., men tiden kan variere lidt alt efter arten og den fysiologiske tilstand af malkekoen. Såfremt koen bliver urolig under malkningen, vil mælkestrømmen standse, og 25 ved afslutningen af malkningen kan mælkestrømmen blive intermitterende.

Når elektroderne derfor detekterer en standsning af mælkestrømmen, skiftes den pulserende ventil øjeblikke-30 ligt om til malkningsafslutning, og resten af mælken efter afsugningen vil forblive i yveret. Ifølge opfindelsen bliver ved en sådan detektering varigheden af mælkefraværssignalet optalt, og omskiftningssignalet til den pulserende ventil afleveres efter udløbet af den 35 foreskrevne tid for mælkefraværssignalet, og når mælkestrømmen genoptages forud for udløbet af den foreskrevne tid, udløses tælleoperationen til start af optællingen og

DK 160342B

3 til at tilvejebringe en gentagelse af tællingen fra den næste standsning af mælkestrømmen, og den pulserende ventil omskiftes gennem det udsendte signal til at opretholde trykkammeret i pattekoppen på atmosfærisk tryk, så 5 at pattekoppen kan holdes fastklæbet til yveret automatisk uden hjælp fra operatørens side og derved sikre afslutningen af malkningen.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med 10 tegningen, hvor fig. 1 er en skematisk afbildning af en første udførelsesform for malkemaskinen ifølge opfindelsen, fig. 2 er en delvis udtrukket perspektivisk afbildning af et sæt omfattende en pattekop, en mælkefødeledning, en mælkesamler og en del af en mælkeopsamlingsbeholder for udførelsesformen på fig. 1, 2Φ fig. 3 er et snit igennem en ændret mælkesamler, fig. 4 er et længdesnit igennem en mælkeopsamlingsbehol-er til malkemaskinen ifølge opfindelsen, 2g fig. 5 er et andet snit igennem mælkeopsamlingsbeholderen, fig. 6 er et længdesnit set forfra af et lufttryksskifteorgan til malkemaskinen på fig. 1, hvor de to til venstre afbildede ventillegemer holdes på atmosfærisk tryk og de to til højre afbildede ventillegemer holdes på vakuumtryk,

oU

fig. 7 er et blokdiagram for styreenheden til malkemaskinen på fig. 1, __ fig. 8 er en skematisk afbildning af en anden udførelses-35 form for malkemaskinen ifølge opfindelsen, fig. 9 er et længdesnit set forfra gennem et trykomskiftningsorgan til malkemaskinen på fig. 8, hvor de to til 4

DK 160342B

venstre afbildede ventillegemer holdes på atmosfærisk tryk og de to til højre afbildede ventillegemer holdes på pulsationstrykket, fig. 10 er et blokdiagram for en mælkeovervågningsenhed 5 i forbindelse med malkemaskinen ifølge opfindelsen, og fig. 11 er et blokdiagram for en anden overvågningsenhed til malkemaskinen.

Fig. 1-7 viser en foretrukken udførelsesform for malkemaskinen ifølge opfindelsen med pattekopper la, lb, lc og 10 ld til påsætning på patterne af en malkeko, idet pattekopperne er ens og kun kræver en nærmere beskrivelse for den enes vedkommende. Som vist på fig. 2 har pattekoppen la et legeme 2 af rustfrit stål, i hvilket en foring 3 af et fleksibelt og uigennemtrængeligt materiale er anbragt til 15 dannelse af et trykkammer 4 imellem pattekoplegemet 2 og foringen 3.

Som vist på fig. 1 er mælkefødeledninger 5a,..5b, 5c og -5d ved den ene ende forbundet med pattekopforingerne 3 og ved den anden ende forbundet med en mælkeopsamlingsbehol-20 der 6 via mellemliggende mælkesamlere 7a, 7b, 7c og 7d, hvis konstruktion er ens, hvorfor kun den ene beskrives nærmere nedenfor.

Mælkesamleren 7a kan udformes på to måder, af hvilke den ene er vist ved 7a på fig. 2 og den anden ved 7a' på fig.

25 3.

Mælkesamleren 7a omfatter et rørlignende legeme 8 med en gevindskåret flange 9. I sidevæggen af legemet 8 er der udformet en langsgående shuntkanal 10 i form af en rille.

I den periferiske væg af legemet 8 og nedstrøms i kana-30 len 10 er der udformet et lille hul 11, igennem hvilket kanalen 10 står i forbindelse med en central kanal 15.

DK 160342 B

5

Legemet 8 er indsat i et yderrør 13, gennem hvilket legemet 8 står i forbindelse med mælkefødeledningen 5a. Yderrøret 13 er forbundet med legemet 8 gennem en kobling 14, der er skruet på flangen 9, og et par elektroder 17 og 18 er lej-5 ret i væggen af yderrøret 13 og blottet mod inderfladen af dette.

Den på fig. 3 viste mælkesamler 7a' har en væsentlig simpler e konstruktion, idet mælkeføderøret 5a er delvis for-snævret til dannelse af et smalt parti 16, og elektroder-10 ne 17 og 18 er også her lejret i væggen af ledningen 5a opstrøms for det forsnævrede parti 16 til dannelse af mælkesamleren 7a".

Elektroderne 17 og 18 er i begge tilfælde fremstillet af et hygiejnisk inoxidabelt, elektrisk ledende materiale, 15 såsom platin, rustfrit stål eller kulstof. Når disse elektroder vædes med mælk, passerer der en foreskreven strømstyrke igennem elektroderne, så at tilstedeværelsen eller fraværet af mælken kan detekteres ved udnyttelse af elektrodernes ledningsevne.

20 Fig. 4 og 5 viser en mælkeopsamlingsbeholder 6' med elektroder og af den i U.S.A.-patentskrift nr. 4 403 568 beskrevne type. Det indre af et cylindrisk legeme 20 er ved skillevægge 19 opdelt til dannelse af et samlekammer 22 for mælk og fire inspektionskamre 21 for mælk uden for 25 samlekammeret 22. Et transportrør 24 i forbindelse med kammeret 22 er fastgjort til legemet 20 imellem et par hosliggende kamre 21. Mælkefødeledningerne 5a, 5b, 5c og 5d er forbundet med et dæksel 25 og står i forbindelse med kamrene 21 og 22, og inspektionskamrene 21 og samle-30 kammeret 22 står også i forbindelse med hverandre gennem små huller 23. Elektroder- 26 og 27 af den ovenfor angivne art er lejret i den periferiske ydervæg af kamrene 21. Ved denne anordning kan elektroderne 17 og 18 for mælkesamlerne 7a og 7a' undværes. Transportrøret 24 er 6

DK 160342B

forbundet med en ikke vist sugeenhed.

Som vist på fig. 1 er trykoverføringsrør 29a, 29b, 29c og 29d ved den ene ende forbundet med de tilsvarende trykkamre 4 i de respektive sugekopper la, lb, lc og ld og 5 ved den anden ende forbundet med et lufttryksorgan 30.

Som vist på fig. 6 har organet 30 et hus 31, hvis indre er opdelt ved hjælp af en skillevæg 32 i et vakuumkammer 33 og et skiftekammerafsnit, der ved hjælp af skillevægge 34 er yderligere opdelt i fire skiftekamre 35a, 35b, 10 35c og 35d. Vakuumkammeret 33 står i forbindelse med en sugeledning 37, der er forbundet med en vakuumkilde 36 (fig. 1), og skillevæggen 32 er udformet med sugeåbninger 38a, 38b, 38c og 38d, gennem hvilke de respektive skiftekamre 35a, 35b, 35c og 35d står i forbindelse med vaku'um-15 kammeret 33. Skiftekamreme 35a, 35b, 35c og 35d har tilsvarende lufttryksoverføringsrør henholdsvis 39a, 39b, 39c og 39d, der er forbundet med de respektive trykoverføringsledninger 29a, 29b, 29c og 29d, og med tilsvarende kanaler 40a, 40b, 40c og 40d, der står i forbindelse med atmosfæ-20 ren. Atmosfærekanalerne 40 er beliggende ud for sugeåbningerne 38.

I de fire skiftekamre 35 er der anbragt fire ens skifteventiler. Skifteventilerne omfatter et ventillegeme 42, der er aksialt bevægeligt imellem sugeåbningen 38 og atmos-25 færeåbningen 40 til lukning af et af disse, en fjeder 43 indrettet til forspænding af ventillegemet opad på fig. 6, og en spole 44, der kan aktiveres til at bevæge ventillegemet nedad modsat fjederforspændingen.

Som vist på fig. 7 har mælkesamlerne 7 hver især et sæt 30 elektroder 17 og 18, hvor elektroden 18 i hvert sæt er forbundet i serie med en styreenhed 47 gennem en ledning 46. Selv om det ikke er vist, kan elektroderne 26 og 27, i stedet for elektroderne 17 og 18, anbringes i en lignende forbindelse, når mælkeopsamlingsbeholderen 6* med 7

DK 160342B

elektroderne 26 og 27 anvendes i stedet for mælkesamleren 7. Den anden elektrode 17 af hvert elektrodesæt er forbundet med udgangen fra en bufferforstærker 72 i en inspektionsenhed, der beskrives nærmere nedenfor i forbindelse 5 med fig. 10. Indgangen til forstærkeren 72 er forbundet med udgangen fra en sinusbølgegeneratorkreds 71.

Styreenheden 47 er vist detaljeret på fig. 7. Mælkedetekteringskredse 48 er forbundet med det tilsvarende sæt elektroder 18 til modtagelse fra disse af signaler, der repræ-10 senterer tilstedeværelsen eller fraværet af mælk på basis af elektrodens ledningsevne og frembringelse af forstærkede signaler. Tællerkredse 49 er forbundet med de tilsvarende detekteringskredse 48 til fra disse at modtage signaler til tælling af varigheden af de modtagne signaler, når 15 disse repræsenterer "fravær af mælk" til frembringelse af resulterende "tællinger". Senderkredse 50 modtager udgangssignalerne fra tællerkredsene 49 og sammenligner de optalte tidsrum med et signal repræsenterende et fastsat tidsrum.

Når de optalte tidsrum falder sammen med det foreskrevne 20 tidsrum, frembringer senderkredsene 50 "holdesignaler", der sendes gennem ledninger 52 til feltspolerne 44 i lufttryksorganet 30 til afmagnetisering af disse. Såfremt der igen strømmer mælk ind, før det indgangssignal, der repræsenterer den optalte tid, når det foreskrevne tidsrum, så 25 at det signal, der angiver "fravær af mælk", afbrydes, vil senderkredsen 50 standse sammenligningen og bringe alle de tilknyttede kredse tilbage til deres oprindelige tilstand.

Når en ko skal malkes ved hjælp af malkemaskinen ifølge opfindelsen, sættes patterne ind i foringerne 3, og maski-30 nen startes. I lufttryksorganet 30 som vist på fig. 6 er eksempelvis feltspolerne 44c og 44d aktiveret til at bevæge ventillegemerne 42c og 42d modsat forspændingskraften fra fjedrene 43c og 43d. Som følge heraf lukkes de atmosfæriske kanaler 40c og 40d til udelukkelse af det atmosfæ-35 riske tryk, og samtidigt åbnes sugeåbningerne 38c og 38d 8

DK 160342B

til at sætte trykkamrene 4 og pattekopperne lc og ld i forbindelse med vakuumkilden 36 til evakuering af trykkamrene 4. Efter forløbet af ét til to sekunder afmagnetiseres feltspolerne 44c og 44d, hvorved ventillegemerne 42c og 5 42d forspændes opad af fjedrene 43c og 43d til lukning af sugeåbningerne 38c og 38d og åbning af de atmosfæriske kanaler 40c og 40d til at sætte trykkamrene 4 i pattekopperne lc og ld i forbindelse med det atmosfæriske tryk til tryksætning i trykkamrene 4. Magnetisering og afmagneti-10 sering af feltspolerne 44c og 44d gentages cyklisk. Det samme gælder, når de to andre feltspoler 44a og 44b magnetiseres og afmagnetiseres cyklisk, idet de pågældende operationer for feltspolerne 44a og 44b og for feltspolerne 44c og 44d gentages skiftevis.

15 På den anden side afsuges mælkefødeledningerne 5 i forbindelse med foringerne 3 af den (ikke viste) sugeenhed gennem transportledningen 24. Denne sugning og pulsering af foringen 3 som følge af den periodiske omskiftning mellem atmosfærisk tryk og vakuum i trykkammeret 4 bringer forin-20 gen 3 til at udsuge patten og derved muliggøre malkningen.

I malkemaskiner med mælkesamlerne 7 vil den opsugede mælk for størstedelens vedkommende strømme gennem den centrale kanal 15 og resten gennem omløbskanalen 10 (fig. 2) og hen til mælkeopsamleren 6. En del af den mælk, der passerer 25 igennem omløbskanalen 10, er begrænset af det lille hul 11 og retarderes til midlertidigt ophold der, hvorved ledningsevnen af mælken detekteres ved hjælp af elektroderne 17 og 18.

På denne måde detekteres mælken af elektroderne 17 og 18 30 eller 26 og 27, og de resulterende signaler føres til mælkedetekteringskredsene 48. Når derimod mælkepåfyldningen standser og elektroderne ophører med at detektere mælk, vil nogle eller alle detekteringskredsene 48 levere signaler angivende "fravær af mælk" svarende til en lednings-

DK 160342 B

9 evneværdi af mælken, der er mindre end et foreskrevet niveau. Tællerkredsene 49 reagerer på "fravær af mælk”-signalerne og tæller varigheden af disse signaler til frembringelse af tilsvarende tællinger. De optalte tidsrum 5 sammenlignes med et foreskrevet tidsrum (typisk 20-30 s) ved senderkredsene 50. Når de optalte tidsrum falder sammen med eller overstiger det foreskrevne tidsrum, leverer nogle eller alle senderkredsene 50 standsningssignaler, der igen føres til de tilsvarende feltspoler 44.

10 Når feltspolerne 44 modtager standsningssignalerne, afmagnetiseres de til at åbne de tilsvarende atmosfæriske ka-. . naler 40 og at bringe trykkamrene 4 i de tilsvarende pattekopper 1 i forbindelse med det atmosfæriske tryk, og pulsationstilgangen til de tilsvarende patter ophører til at standse 15 malkningen. Da der stadig er vakuum i foringerne 3, forbliver imidlertid pattekopperne 1 fastklæbet til patterne.

Nogle eller alle senderkredsene 50 leverer standsningssignalerne samtidigt med en tilbagestilling af de tilsvarende tilknyttede kredse.

20 Lad os nu antage, at mælkeudstrømningen fra en patte midlertidigt standser af en tilfældig grund, efterfulgt af leveringen af "fravær af mælk"-signalet fra elektroderne 17 og 18 eller 26 og 27 til den til patten svarende detekteringskreds 48. Såfremt nu mælkestrømningen genstarter 25 inden for det foreskrevne tidsrum som indstillet for senderkredsene 50 og elektroderne igen leverer signalét for tilstedeværelsen af mælk, vil den til patten svarende senderkreds 50 ikke levere standsningssignalet, og den til patten svarende tællerkreds 49 vil tilbagestilles til dens 30 oprindelige tilstand, så at den vil genstarte tællingen, så snart den igen modtager et standsningssignal.

Når malkningen fra alle pattekopperne 1 er blevet foretaget på den angivne måde, standses malkemaskinen, og pattekopperne fjernes fra patterne. Senderkredsene 50 kan

10 DK 160342 B

fortrinsvis forbindes med signallamper 51 som vist på fig. 7 eller med ikke viste alarmhorn til angivelse af aftagningen af pattekopperne.

Pig. 8 og 9 viser en anden udførelsesform for malkema-5 skinen ifølge opfindelsen med et lufttryksorgan 30', der afviger fra lufttryksorganet 30 i den første udførelsesform ved at omfatte en pulsationstrykgenerator 53 og et skifteorgan 54. Pulsationstrykgeneratoren' 53 kan'være af konventionel type, der forbindes med en vakuumkilde 36 10 til at frembringe periodisk og skiftevis atmosfærisk tryk og vakuum.

Skifteorganet 54 har et hus 55, hvis indre er opdelt ved hjælp af en skillevæg 56 i et mellemliggende kammerafsnit og et skiftekammerafsnit. Det mellemliggende kammeraf-15 snit er igen ved hjælp af en skillevæg 57 opdelt i to mellemliggende kamre 58a og 58b, og skiftekammerafsnittet er ved hjælp af skillevægge opdelt i fire skiftekamre 60a, 60b, 60c og 60d.

De mellemliggende kamre 58 står i forbindelse med hvert sit 20 trykføderør 61a og 61b, som er forbundet med pulsations trykgeneratoren 53 til skiftevis at frembringe atmosfærisk tryk og vakuum med en konstant periode. I skillevæggen 56 er der udformet trykkanaler 62, gennem hvilke skiftekamrene 60 står i forbindelse med de mellemliggende kamre 25 58a og 58b. Skiftekamrene 60 har trykoverføringsrør 63, der er forbundet med de respektive trykoverføringsledninger 29, og atmosfæriske kanaler 64 til forbindelse med atmosfæren. De atmosfæriske kanaler 64 er beliggende ud for de respektive trykkanaler 62.

30 Som i skiftekammerafsnittet i den foregående udførelsesform er der anbragt skifteorganer omfattende ventillegemer 65, fjedre 66 og feltspoler 67. Disse skifteorganer fungerer dog på en anden måde end skifteorganerne i den før- 11

DK 160342B

ste udførelsesform. Når der således tilføres standsningssignaler fra alle eller nogle senderkredse 50 til de tilsvarende feltspoler (67a og 67b på fig. 9), afmagnetiseres disse feltspoler til åbning i de atmosfæriske kana-5 ler 64a og 64b, hvorved trykkamrene 4 af de tilsvarende pattekopper la og lb sættes i forbindelse med atmosfærisk tryk, som i den første udførelsesform. Under dette tidsrum tilføres de øvrige feltspoler 67c og 67d ikke standsningssignaler til at lukke de atmosfæriske kanaler 64c og 10 64d og åbne trykkanalerne 62c og 62d, så at der kontinuer ligt tilføres pulsationstryk til de tilsvarende pattekopper lc og ld.

Fig. 10 og 11 viser to forskellige overvågningsenheder til overvågning af den mælk, der afsuges fra hver patte el-15 ler fra alle patterne ved hjælp af malkemaskinen ifølge opfindelsen, hvor overvågningsresultaterne tilkendegiver tilstedeværelsen eller fraværet af en ko eller køer med yver-betændelse, hvilken kopatte der har yverbetændelse, eller i hvor stor udstrækning en ko med yverbetændelse bliver 20 dårlig.

Når en malkeko har en yversygdom, såsom yverbetændelse eller kælvningsfeber, har den fra den syge ko opsugede mælk en unormal forhøjet mængde af Na- og Cl-ioner og dermed en forøget elektrisk ledningsevne. Overvågningsenheden 25 udnytter dette fænomen til at overvåge den fra hver patte afsugede mælk, idet ledningsevnen af mælk fra hver af patterne måles, differensen mellem minimumsværdien og de andre ledningsevneværdier af mælken beregnes, og det afgøres, om en malkeko eller den fra en patte strømmende mælk 30 med en ledningsevnedifferensværdi, der overstiger en unormal referenceværdi, er syg. Ud fra størrelsen af differensværdien fra referenceværdien afgøres det, i hvor stor udstrækning koen eller patten bliver dårlig.

Den beskrevne overvågningsenhed kan kombineres med malke-

DK 160342 B

12 maskinen ifølge den første udførelsesform som beskrevet nedenfor.

I inspektionsenheden er udgangen fra sinusbølgegenerator-kredsen 71 forbundet med den ene elektrode 17 af den re-5 spektive mælkesamler 7 gennem bufferforstærkeren 72. Den anden elektrode 18 af den respektive mælkesamler 7 er forbundet med målekredse 73 for måling af ledningsevnen.

Udgangen fra hver af målekredsene 73 er forbundet dels med en minimalsværdiselektorkreds 74 og dels med indgangen til 10 respektive subtraktionskredse 75, hvis anden indgang er forbundet med udgangen fra selektorkredsen 74.

Udgangen fra hver af subtraktionskredsene 75 er forbundet dels med den ene indgang til respektive første sammenligningskredse 76 og dels med den første indgang til respek-15 tive andre sammenligningskredse 77. Den anden indgang til hver af de første sammenligningskredse er forbundet med en iavreferenceværdiindgangsklemme 78L, og den anden indgang til hver af de andre sammenligningskredse 77 er forbundet med en højreferenceværdiindgangsklemme 78H.

20 Udgangen fra hver af de første sammenligningskredse 76 er forbundet dels med indgangen til respektive logiske IKKE-kredse 79 og dels med den ene indgang til respektive logiske OG-porte 80.

Udgangen fra hver af de andre sammenligningskredse 77 er 25 forbundet dels med indgangen til respektive logiske IKKE-kredse 81 og dels med den ene indgang til respektive tredje drivkredse 84.

Udgangen fra hver af de logiske IKKE-kredse 79 er forbundet med indgangen til respektive første drivkredse 82, og 30 udgangen fra hver af de logiske IKKE-kredse 81 er forbundet med den anden indgang til de respektive logiske OG-

DK 160342 B

13 kredse 80. De logiske OG-kredse 80 har deres udgang forbundet med indgangene til andre drivkredse 83.

De første drivkredse 82 har udgange forbundet med respektive lamper 85 til indikation af normal mælk. De an-5 dre drivkredse 83 har udgange forbundet med respektive lamper 86 til indikation af semi-unormal mælk. De tredje drivkredse 34 har udgange forbundet med lamper 87 til indikation af unormal mælk.

Minimalværdiselektorkredsen 74 har sin udgang forbundet 10 med indgangen til en tredje sammenligningskreds 88, der er indstillet på en referenceværdi til diskriminering af unormal mælk. Udgangen fra sammenligningskredsen 88 er forbundet med den anden indgang til hver af de tredje drivkredse 87.

15 Denne overvågningsenhed fungerer på følgende måde:

Lavreferenceværdiindgangsklemmen 78L og højreferenceværdiind- gangsklemmen 78H påtrykkes en referenceværdi for forskellig -4 ledningsevne imellem patter af størrelsesordenen 5 x 10 S/cm og en referenceværdi for en differensledningsevne på 20 15 x 10 ^ S-cm (hvor S =-Π. ^).

Mælk opsuget fra de respektive pattekopper på fig. 1, men ikke vist på fig. 10, standser midlertidigt i de respektive mælkesamlere 7.

Da der gennem forstærkeren 72 påtrykkes et af generatorkred-25 sen 71 frembragt sinusbølgesignal til den ene elektrode 17 i hver af mælkesamlerne 7, leveres der fra den anden elektrode 18 en vekselstrøm i overensstemmelse med ledningsevnen af mælken i hver mælkesamler 7. Vekselstrømmene føres til ledningsevnemålekredsene 73 og omsættes af disse til 30 jævnstrømsudgangssignaler, der angiver ledningsevneværdier.

DK 160342 B

14

De fire jævnstrømssignaler leveres dels til minimalværdi-selektorkredsen 74 og dels til den ene indgang,til de respektive subtraktionskredse 75. Selektorkredsen 74 vælger ud fra dens indgangssignaler en minimalværdi og udleverer 5 et minimalværdisignal, der igen tilføres til den anden indgang til de respektive subtraktionskredse 75.· Subtraktionskredsene 75 subtraherer minimalværdisignalet fra de fire jævnstrømssignaler til frembringelse af respektive differenssignaler, der tilføres til den ene indgang til hver af 10 de første sammenligningskredse 76 og til den ene indgang på hver af de andre sammenligningskredse 77.

Den første sammenligningskreds 76 sammenligner differenssignalet med den lave referenceværdi på 5 x 10 ^ S/cm og frembringer et første signal, når differenssignalet over-15 stiger den lave referenceværdi. Den anden sammenligningskreds 77 sammenligner differenssignalet med den høje refe- -4 renceværdi på 15 x 10 S/cm til frembringelse af et andet signal, når differenssignalet overstiger den høje referenceværdi .

20 (1) Normal_mælk

Her vil de første sammenligningskredse 76 ikke levere de første signaler, fordi differenssignalet ligger under den lave referenceværdi. Derfor aktiverer inverterede udgangssignaler fra de logiske IKKE-kredse 79 den tilsvarende før-25 ste drivkreds 82 til tænding af den tilsvarende indikationslampe 85 for normal mælk.

(2) Semi-unormal_mælk

Her vil de første sammenligningskredse 76 levere de første signaler, fordi differenssignalet overstiger den lave re-30 ferenceværdi, medens de andre sammenligningskredse 77 ikke vil levere de andre signaler, fordi differenssignalet ligger under den høje referenceværdi. Derfor muliggør de første signaler og de inverterede udgangssignaler fra de logi-

DK 160342 B

15 ske IKKE-kredse 81, at de tilsvarende logiske OG-kredse 80 kan aktivere den tilsvarende anden drivkreds 83 til tænding af den tilsvarende semi-unormale mælkeindikåtionslampe 86 sammen med en ikke vist akustisk alarm.

5 (3) Unormal_mælk

Her vil de første og de andre sammenligningskredse 76 og 77 levere de første og de andre signaler, og de tilsvarende logiske IKKE-kredse vil forhindre aktiveringen af de første og de andre drivkredse 82 og 83. Kun de tredje driv-10 kredse 84 bliver aktiveret til tænding af den tilsvarende indikationslampe 87 for unormål mælk samtidigt med en aktivering af en ikke vist akustisk alarm.

På denne måde detekteres den fra hver patte afsugede mælk til at overvåge tilstedeværelsen eller fraværet af en unor-15 mal patte. Men såfremt alle patterne er syge, vil mælken fra alle patterne besidde en høj ledningsevne uden at bevirke en ledningsevnedifferens imellem mælkestrømmene fra de respektive patter.

I dette tilfælde kan den unormalt høje ledningsevne detek-20 teres ved hjælp af den tredje sammenligningskreds 88, idet et minimalværdisignal'fra selektorkredsen 74 leveres til den tredje sammenligningskreds 88 og sammenlignes med en i denne indstillet referenceværdi for unormal mælk. Når minimalværdisignalet overstiger referenceværdien, angiver 25 dette, at den fra alle patterne afsugede mælk er unormal, og sammenligningskredsen 88 leverer et unormalhedssignal, der aktiverer de tredje drivkredse 34 til tænding af indikationslamperne 87 for unormal mælk samt den tilhørende akustiske alarm.

30 Selv om mælken har den høje ledningsevne uden at bevirke den foreskrevne differens i ledningsevne mellem mælkestrømmene fra de respektive patter, og minimalværdisignalet fra kredsen 74 ikke overstiger referenceværdien i sammenlig-

DK 160342 B

16 ningskredsen 88, kan minimalværdisignalet detekteres ved hjælp af substraktionskredsene 75, så at en eksisterende unormal mælketilstand kan detekteres.

Fig. 11 viser en anden inspektionsenhed, hvor udgangene 5 fra ledningsevnemålekredsene 73 er forbundet "med en mak-simalværdiselektorkreds 91 og en minimalværdiselektorkreds 92. Udgangssignalerne fra selektor»kredsene 91 og 92 subtraheres fra hinanden i en substraktionskreds 93.

Det fra subtraktionskredsen 93 leverede differenssignal 10 aktiverer en drivkreds 82a, 83a eller 84a gennem en første sammenligningskreds 76a eller en anden sammenligningskreds 77a til tænding af en tilsvarende indikationslampe og aktivering af en tilhørende akustisk alarm.

Det forstås ud fra den foregående beskrivelse, at den på 15 fig. 11 viste overvågningsenhed ikke kan detektere unormaliteten af mælk fra hver patte, men kan detektere, at en eller anden patte er unormal og derved identificere en syg ko.

Claims (4)

5 Patentkrav:

1. Malkemaskine med anvendelse af pattekopper (la - ld) indsat på individuelle kopatter, hvilken malkemaskine om-10 fatter: elektroder (17, 18; 26, 27) til detektering af de af individuelle pattekopper (la - ld) afsugede mælkestrømme, 15 trykoverføringsledninger (29a - 29d) til overføring af lufttryk til et trykkammer (4) ved hver pattekop (la -ld), kendetegnet ved, at 20 malkemaskinen har et lufttryksorgan (30, 30’) til skiftevis og periodisk tilførsel af vakuum og atmosfærisk tryk til hver overføringsledning (29a - 29d), 25 lufttryksorganet (30; 30') har et omkoblingsorgan, som omfatter imellem lufttryksåbninger (40a - 40d; 64a - 64d) og vakuumåbninger (38a - 38d; 62a - 62d) beliggende ventillegemer (42a - 42d; 65a - 65d) og solenoider (44a -44d; 67a - 67d), som selektivt forskyder hvert ventil-30 legeme i en lufttryksstilling, hvor trykoverføringsledningen (29a - 29d) er i forbindelse med lufttryksåbningerne, og en vakuumstilling, hvor trykoverføringsledningen er i forbindelse med vakuumåbningen, 35 lufttryksorganet (30; 30') er koblet til et styreorgan (47), som aktiverer omkoblingsorganet, og som omfatter en tællerkreds (49a - 49d), der kan reagere over for en af DK 160342B 18 elektroderne (17, 18; 26, 27) givet "fravær af mælk" signal til måling af det tidsrum, hvor elektroderne ikke de-tekterer mælkestrøm, og til afgivelse af et udgangssignal, som svarer til dette tidsrum og at 5 en senderkreds (50a - 50d), som reagerer på udgangssignalet, er koblet til tællerkredsen (49a - 49d) til sammenligning af det modtagne signal med en i forhold til hver pattekop (la - ld) forudbestemt tidsrum til afgivelse af 10 et stopsignal til en eller flere solenoider (44a - 44d; 67a - 67d), når det fra en til den tilsluttet elektrode (17, 18, 26, 27) modtagne signal modsvarer eller overstiger det forudbestemte tidsrum, hvorved solenoiden standser ventillegemet (42a - 42d, 65a - 65d) i en lufttryks-15 stilling, som tilfører atmosfærisk tryk til trykoverføringsledningerne (29a - 29d).

2. Malkemaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mælkef ødeledninger (5a - 5d), som er forbundet 20 med pattekopperne (la - ld), er forsynet med elektroder (17, 18).

3. Malkemaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at inspektionskamre (21) i en mælkecentral (6), som 25 er forbundet til mælkef ødeledningerne (5a - 5d), er forsynet med elektroder (26, 27).

4. Malkemaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at elektroderne (17, 18; 26, 27) er i malkeorganer 30 sædvanligvis anvendte elektroder, som måler mælkens konduktans . 35