DK170593B1

DK170593B1 - 1-Cyclopropyl-5-amino-6,8-difluor-7-piperazinyl-1,4-dihydro-4-oxo-quinolin-3-carboxylsyre-derivater, deres fremstilling og farmaceutisk præparat indeholdende disse derivater

Info

Publication number: DK170593B1
Application number: DK514586A
Authority: DK
Inventors: Jun-Ichi Matsumoto; Teruyuki Miyamoto; Hiroshi Egawa; Shinichi Nakamura
Original assignee: Dainippon Pharmaceutical Co
Priority date: 1985-10-29
Filing date: 1986-10-28
Publication date: 1995-11-06
Also published as: LU88596I2; YU137191A; ATE66210T1; NO864247L; NO864247D0; CN1009930B; EP0221463A3; EP0221463A2; DE10075028I2; GEP19960467B; NL970020I2; DK514586D0; PT83643B; YU46414B; CN86107491A; FI87457B; MY100574A; PT83643A; ATE109472T1; NZ218089A

Description

i DK 170593 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte 1-cyclopropy l-5-amino-6,8-dif luor-7-piperazinyl-l, 4-dihydro- 4-oxo-quinolin-3-carboxylsyre-derivater med den i krav 1 angivne formel (I) med meget høj antibakteriel virkning, 5 fremgangsmåder til fremstilling af disse forbindelser samt et farmaceutisk præparat indeholdende dem.

I JP offentliggørelsesskrift nr. 58-174.367 (hvoraf der foreligger et sammendrag i Derwent World Patent Index, Accession No. 83-823272) er det beskrevet, at forbindelser 10 repræsenteret ved den almene formel NH 0 (10) ,= R-N^

15 W F c H

C2H5 i hvilken R er et hydrogenatom eller en lavere alkylgruppe, har antibakteriel aktivitet. Forbindelserne ifølge den fore-20 liggende opfindelse har dog højere antibakteriel aktivitet end de ovennævnte kendte forbindelser, jf. de i det følgende angivne resultater af sammenligningsforsøg.

Sydafrikansk offentliggørelsesskrift nr. 8502396 angiver forbindelser med den følgende almene formel 25 NH0 0 F \ COORi Z p

r R

30

Offentliggørelsesskriftet angiver imidlertid ikke en cyclopropylgruppe som gruppen R i formlen (11).

EP offentliggørelsesskrift nr. 172.651 omhandler 35 forbindelser, som er repræsenteret ved den almene formel DK 170593 B1 2 NH, 0 p v. Ji. ^.COOR-, VYY 1 (12) 5 ZA^ .

R2

Offentliggørelsesskriftet omhandler imidlertid ikke en piperazinylgruppe som gruppen Z i formlen (12).

10 US patentskrift nr. 4.556.658 omhandler forbindelser, som er repræsenteret ved den almene formel 0

F v/vA ^COOH

15 jj (13)

Disse forbindelser har imidlertid ikke en aminogruppe i 5-20 stillingen i quinolinringen, således som det klart fremgår af formlen (13).

I EP offentliggørelsesskrift nr. 113.093 er der beskrevet antibakterielt aktive quinolinderivater med formlen 25 i?

r2 R3 rV>r^V'COOH

-ΛΛ J

30 R4 R5 i hvilken R1, R2, R3, R4 og R5 har de i skriftet nærmere angivne betydninger.

I EP offentliggørelsesskrift nr. 132.845 er der beskrevet antibakterielt aktive 1,8-naphthyridin-derivater 35 med formlen ♦ * DK 170593 B1 3

O

*3 V Ii jj (15)

N

5 ' Δ

RrHH

i hvilken R1; R2 og R3 er ens eller forskellige og betyder hydrogen eller alkyl med 1-5 carbonatomer, samt estere deraf 10 og salte deraf tillige med fremgangsmåder til fremstilling af disse forbindelser.

I EP offentliggørelsesskrift nr. 160.578 er der beskrevet antibakterielt virksomme 1,8-naphthyridin-derivater med formlen 15

*rfyC00H

K A

20 i hvilken R er en eventuelt substitueret cyclisk aminogruppe, og X er et halogenatom, samt deres farmakologisk acceptable salte og en fremgangsmåde til fremstilling af disse forbindelser.

25 I EP-A-159.174 er der beskrevet quinolinderivater med formlen (17) Y 0 F A A c°2Ri mM| (i’)

30 AV

R2

Omend en aminogruppe er omfattet af definitionen af sub-stituenten Y i denne formel, er en sådan forbindelse ikke 35 konkret beskrevet i det nævnte EP-skrift. Endvidere er Z i formlen (17) en diazabicyclogruppe eller en amino-substitue- DK 170593 B1 4 ret azabicyclogruppe, hvorimod definitionen af Z ikke omfatter 1-piperazinylgruppe.

I EP-A-126.355 er der beskrevet quinolinderivater med formlen (18)

psW°ycooH

(ΐβ)

r/ p A

10

Disse forbindelser har imidlertid ingen aminogruppe i 5-stillingen i quinolinringen, og forbindelserne ifølge den foreliggende opfindelse har højere anti-mycoplasma-akti-vitet end de kendte forbindelser (18).

15 Det fremgår af de i det følgende angivne resultater af sammenligningsforsøg, at repræsentative forbindelser kendt fra de ovenfor omtalte EP offentliggørelsesskrifter nr. 113.093, nr. 132.845 og nr. 160.578 har en væsentligt lavere antibakteriel aktivitet end repræsentative forbindel-20 ser ifølge den foreliggende opfindelse. Det fremgår desuden af de også i det følgende angivne resultater af sammenligningsforsøg, at en typisk forbindelse ifølge JP-A-58.174.367 og typisk forbindelser ifølge EP-A-126.355 har væsentligt lavere antibakteriel aktivitet end forbindelser ifølge opfin-25 delsen; det fremgår også, at anti-mycoplasma-virkningen af forbindelser ifølge opfindelsen er væsentligt højere end virkningen af forbindelser kendt fra det sidstnævnte EP-skrift.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes der 30 således hidtil ukendte quinolinderivater med høj antibakteriel aktivitet mod såvel gram-positive som gram-negative bakterier, visse estere af disse derivater og farmaceutisk acceptable salte af disse forbindelser, ligesom der tilvejebringes en fremgangsmåde til fremstilling af forbindel-35 serne samt et farmaceutisk præparat indeholdende dem.

De her omhandlede quinolinderivater er ejendommelige * DK 170593 B1 5 ved, at de har formlen

F HH- O

H3Cv

R

i hvilken R betyder et hydrogenatom eller en methylgruppe, og C1_5-alkylestere, acetoxymethylestere, pivaloyloxymethyl-10 estere, ethoxycarbonyloxyethylestere, cholinestere, dimethyl-aminoethylestere, 1-piperidinylethylestere, 5-indanylestere, phthalidylestere, 2-hydroxyethylestere eller 2,3-dihydroxy-propylestere deraf, og farmaceutisk acceptable salte af de nævnte derivater eller estere.

15 Saltene af forbindelserne med formlen (I) eller deres estere kan være ethvert salt, som er dannet ud fra forbindelserne med formlen (I) eller deres estere med farmaceutisk acceptable syrer eller baser. Saltene af de her omhandlede forbindelser er salte, som er afledt af uorganiske syrer, 20 såsom saltsyre eller phosphorsyre, salte afledt af organiske syrer, såsom eddikesyre, mælkesyre, oxalsyre, ravsyre, methansulfonsyre, maleinsyre, malonsyre eller gluconsyre, salte afledt af sure aminosyrer, såsom asparaginsyre eller glutaminsyre, metalsalte (f.eks. natrium-, kalium-, cal-25 cium-, magnesium-, zink- eller sølvsalte), salte afledt af organiske baser, såsom dimethylamin, triethylamin, dicyclo-hexylamin eller benzylamin, og salte afledt af basiske aminosyrer, såsom lysin eller arginin.

Esterne af forbindelserne med formlen (I) omfatter 30 ikke kun substituerede eller usubstituerede Ci_5-alkylestere, såsom methyl- eller ethylestere, men også estere, som kan i det mindste delvis omdannes til forbindelserne (I) ved kemisk hydrolyse eller ved enzymatisk hydrolyse in vivo, såsom acetoxymethylestere, pivaloyloxymethylestere, ethoxycarb-35 onyloxyethylestere, cholinestere, dimethylaminoethylestere, 1-piperidinylethylestere, 5-indanylestere, phthalidylestere, DK 170593 B1 6 2-hydroxyethylestere eller 2,3-dihydroxypropylestere.

Forbindelserne med formlen (I), deres ovennævnte estere og salte af disse forbindelser betegnes således generelt som de her omhandlede forbindelser.

5 De her omhandlede forbindelser kan også forekomme * som hydrater. Disse hydrater er også omfattet af de her omhandlede forbindelser.

De her omhandlede forbindelser har asymmetriske car-bonatomer på piperazinringen ved 7-stillingen og kan derfor 10 forekomme i optisk aktive former. De omfatter således D-isomere, L-isomere og blandinger deraf.

En af forbindelserne ifølge opfindelsen har to asymmetriske carbonatomer på piperazinringen ved 7-stillingen og kan derfor forekomme som stereoisomere med forskellige 15 konfigurationer (cis eller trans). Disse stereisomere og deres blandinger er også omfattet af de her omhandlede forbindelser.

Forbindelserne ifølge opfindelsen omfatter de følgende forbindelser: 2 0 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-dif luor-7- (3-methyl-l-piper- azinyl) -1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre (forbindelse 1) med formlen NH2 o

COOH

V ' Δ GH3 3 0 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3,5-dimethyl-l- piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre (forbindelse 2) med formlen 35 DK 170593 B1 7 NH., 0

CH3 F C00H

HN ? s y F Δ ch3

Forbindelserne ifølge opfindelsen udviser fremragende antibakteriel virkning og et bredt antibakterielt spektrum 10 i in vitro-forsøg. Endvidere udviser disse forbindelser en fremragende infektions-forsvarende virkning in vivo mod topiske eller systemiske infektioner forårsaget af grampositive og gram-negative bakterier.

De her omhandlede forbindelser har også fremragende 15 anti-mycoplasma-virkning.

Fremgangsmåderne til fremstilling af de her omhandlede forbindelser fremgår af krav 3's kendetegnende del og beskrives nærmere i det følgende: A. Substitutionsreaktion med pioerazinderivater 20 De her omhandlede forbindelser kan fremstilles ved at omsætte en carboxylsyre eller dens ester (fortrinsvis en C1_5-alkylester), som er repræsenteret ved følgende almene formel 9- NH2 o P Λ 30 i hvilken X er et halogenatom, og Y er et hydrogenatom eller Ci_5-alkyl, med en forbindelse med den almene formel h3c ) \

35 HN NH

W

R

DK 170593 B1 8 i hvilken R er et hydrogen eller en methylgruppe.

Eksempler på halogenatomet X i formlen (II) er fluor-, chlor- eller bromatomer.

Denne reaktion kan udføres ved omrøring af udgangs-5 forbindelserne (II) og (III) ved 10-180°C i fra 10 minutter til 24 timer i et indifferent opløsningsmiddel. Eksempler på det indifferente opløsningsmiddel omfatter alkoholer, såsom ethanol, ethere, såsom dioxan, tetrahydrofuran og 1,2-dimethoxyethan, aromatiske carbonhydrider, såsom benzen, 10 toluen og xylen, acetonitril, dimethylformamid, dimethylsulf-oxid, pyridin og vand.

Generelt udføres den ovennævnte reaktion i nærværelse af en syreacceptor under anvendelse af udgangsforbindelsen med formlen (III) i en mængde, der er ækvivalent ned eller 15 er en smule i overskud i forhold til udgangsforbindelsen (II). Om ønsket kan udgangsforbindelsen (III) anvendes i overskud for at få den til at virke samtiig som syreacceptor. Eksempler på syreacceptorer er natriumhydrogencarbonat, natriumcarbonat, kaliumcarbonat, triethylamin, pyridin og 20 picolin.

Udgangsforbindelserne (II) og (III), der anvendes i denne reaktion, kan, om muligt, anvendes på beskyttede former, og efter reaktionen fjernes beskyttelsesgrupperne på gængs måde. Beskyttelsesgrupperne kan være enhver beskyttel-25 sesgruppe, som kan fjernes uden ødelæggelse af de her omhandlede, ved reaktionen dannede forbindelsers struktur. Grupper, som sædvanligvis anvendes som beskyttelsesgrupper for aminogruppen inden for det kemiske område vedrørende peptider, aminosukkere, nucleinsyrer eller /?-lactamforbin-30 delser, kan anvendes til den foreliggende opfindelses formål.

Aminobeskyttelsesgrupperne kan fraspaltes ved solvo-lyse (herunder hydrolyse) eller reduktion, afhængigt af beskyttelsesgruppernes egenskaber.

Specifikke eksempler på beskyttelsesgrupper, som kan 35 elimineres ved solvolyse, omfatter acylgrupper, såsom formyl, acetyl og trifluoracetyl, substituerede eller usubstituerede DK 170593 B1 9 alkoxycarbonylgrupper, såsom ethoxycarbonyl, tert-butoxy-carbonyl, benzyloxycarbonyl, p-methoxybenzyloxycarbonyl og β-(p-toluensulfonyl)-ethoxycarbonyl, en tritylgruppe, en trimethylsilylgruppe, en o-nitrophenylsulfenylgruppe, en 5 diphenylphosphinylgruppe og en tetrahydropyranylgruppe.

Reaktionen udføres i et opløsningsmiddel ved 0-150°C i nærværelse eller fraværelse af en katalysator, såsom en syre eller base.

Eksempler på syren er uorganiske syrer, såsom salt-10 syre, hydrogenbromidsyre, svovlsyre og phosphorsyre, organiske syrer, såsom eddikesyre, trifluoreddikesyre, myresyre og toluensulfonsyre, og Lewis-syrer, såsom bortribromid og aluminiumchlorid. Eksempler på basen er alkalimetal- og jordalkalimetalhydroxider, såsom natriumhydroxid og barium-15 hydroxid, alkalimetalcarbonater, f.eks. natrium- og kalium-carbonat, alkalimetalalkoxider, såsom natriummethoxid og natriumethoxid, og natriumacetat. Sædvanligvis anvendes vand som opløsningsmiddel. Afhængigt af forbindelsens egenskaber kan der anvendes et andet opløsningsmiddel, såsom 20 ethanol, dioxan, ethylenglycoldimethylether, benzen eller eddikesyre, eller et blandet opløsningsmiddel af et sådant opløsningsmiddel og vand.

Eksempler på beskyttelsesgrupper, som kan elimineres ved reduktion, omfatter arylsulfonylgrupper, såsom p-toluen-25 sulfonyl, en methylgruppe, som er substitueret med phenyl eller benzyloxy, såsom benzyl, trityl eller benzyloxymethyl, arylmethoxycarbonylgrupper, såsom benzyloxycarbonyl og p-methoxybenzyloxycarbonyl, og halogenethoxycarbonylgrupper, såsom /3,/3,/3-trichlorethoxycarbonyl- og /J-iodo-ethoxycarb-3 0 onylgrupper.

Ved denne reaktion anvendes forskellige reaktionsbetingelser, afhængigt af beskyttelsesgruppens egenskaber med hensyn til eliminering. Eksempelvis gennemføres denne ved behandling af forbindelsen med en hydrogenstrøm i et indif-35 ferent opløsningsmiddel ved 10-60°C i nærværelse af en katalysator, såsom platin, palladium eller Raney-nikkel, eller DK 170593 B1 10 ved at behandle den med metallisk natrium i flydende ammoniak ved -50 til -20°C, eller ved at behandle den med et metal, såsom zink i eddikesyre eller i en alkohol, såsom methanol. Eksempler på opløsningsmidlet ved den katalytiske reduktion 5 kan omfatte ethylenglycoldimethylether, dioxan, dimethylform-amid, ethanol, ethylacetat og eddikesyre.

Udgangsforbindelsen (II) kan fremstilles ved de fremgangsmåder, som er beskrevet i referenceeksemplerne 1 og 2 eller ved metoder, som i alt væsentligt er i overensstemmelse 10 hermed.

B. Aminerinosreaktion

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan fremstilles ved at omsætte en carboxylsyre eller dens Ci_5-alkylester, som er repræsenteret ved følgende almene formel Η» / F λ (IV) 20 yj Δ

R

i hvilken R, X og Y har de ovenfor angivne betydninger, med 25 ammoniak.

Denne reaktion kan udføres ved at bringe udgangsforbindelsen (IV) i kontakt med ammoniak i 1-50 timer ved en temperatur på 50-150'C i et indifferent opløsningsmiddel, f.eks. en alkohol, såsom ethanol, pyridin, dimethylformamid 30 eller vand, fortrinsvis i et forseglet rør.

Denne reaktion gennemføres i nærværelse af en syre-acceptor under anvendelse af ammoniak i en mængde, der er ækvivalent med eller er i ringe overskud i forhold til udgangsforbindelsen (IV). Hensigtsmæssigt anvendes ammoniak i 35 overskud for også at få den til at virke som syreacceptor.

Et salt, såsom ammoniumacetat, kan bringes til at virke i DK 170593 B1 11 stedet for ammoniak.

Udgangsforbindelsen (IV), som anvendes ved denne reaktion, kan, om muligt, anvendes på en form, som er beskyttet med en sådan beskyttelsesgruppe som beskrevet ovenfor i 5 forbindelse med reaktion A, og efter reaktionen elimineres beskyttelsesgruppen på gængs måde.

Udgangsforbindelsen (IV) er hidtil ukendt og kan fremstilles ved den i referenceeksempel 3 beskrevne metode eller ved metoder, der i det væsentlige svarer dertil.

10 Når de her omhandlede forbindelser, som fås ved de ovennævnte fremgangsmåder, er estere, kan de omdannes til forbindelser med formlen (I) ved hydrolyse af esterdelen på gængs måde. Om nødvendigt, kan forbindelserne med formlen (I) esterificeres på gængs måde 15 til dannelse af estere af forbindelserne med formlen (I).

Farmaceutisk acceptable salte · af forbindelserne med formlen (I) eller deres estere kan fremstilles ved at behandle forbindelserne med formlen (I) eller estere deraf med syrer, eller ved at behandle for-20 bindeiserne (I) med baser eller metalsalte. Syrer, som er egnede til saltdannelse, omfatter f.eks. saltsyre, phosphor-syre, eddikesyre, mælkesyre, oxalsyre, ravsyre, methan-sulfonsyre, maleinsyre, malonsyre, gluconsyre, asparagin-syre og glutaminsyre. Baser eller metalsalte, som er egnede 25 til saltdannelse, omfatter f.eks. metalhydroxider, såsom natriumhydroxid og kaliumhydroxid, metalcarbonater, såsom natriumcarbonat og kaliumcarbonat, zinkchlorid, zinksulfat, zinknitrat og sølvnitrat.

De her omhandlede forbindelser, som er fremstillet 30 som anført ovenfor, isoleres og renses på gængs måde, og afhængigt af isolerings- og rensningsbetingelserne kan de fås i form af et salt eller en fri syre. De kan omdannes til hinanden til fremstilling af de her omhandlede forbindelser i de ønskede former.

35 Stereoisomerene (cis- og trans-former) af de her om handlede forbindelser kan isoleres ved en konventionel 0 DK 170593 B1 12 metode, såsom fraktioneret krystallisation eller chromato-grafi. Det er muligt at fremstille de her omhandlede forbindelser med en cis- eller trans-konfiguration ved de ovenfor beskrevne reaktioner under anvendelse af udgangs-5 forbindelserne med en cis- eller trans-konfiguration.

De optisk aktive isomere af de her omhandlede forbindelser kan adskilles ved kendte metoder.

De således fremkomne forbindelser (I), deres estere og salte af disse af alle hidtil ukendte forbindelser.

10 Især er forbindelserne (I) og deres salte værdifulde som antibakterielle midler, eftersom de har meget høj anti-bakteriel aktivitet. Forbindelserne (I) og deres salte kan ikke blot anvendes som medicin til mennesker og dyr, men også som fiskemedicin, landbrugskemikalier og næringsmid-15 delkonserveringsmidler.

Esterne af forbindelserne (I) er naturligvis værdifulde som udgangsmaterialer til syntese af forbindelserne (I). Når esterne på enkel måde kan omdannes til forbindelserne (I) in vivo, kan de udvise en tilsvarende 20 virkning og er også anvendelige som antibakterielle midler.

Når de her omhandlede forbindelser anvendes som antibakterielle midler til mennesker, anbefales det, at de indgives i en dosis på 5 mg til 5 g pr. dag én eller flere gange daglig, selvom dosen kan varieres afhængigt af 25 alder, legemsvægt og patientens symptomer, indgivelsesmåden etc. Forbindelserne kan indgives oralt eller paren-teralt.

De her omhandlede forbindelser kan indgives i den fremkomne pulverform, men de indgives sædvanligvis i form 30 af et farmaceutisk præparat sammen med farmaceutisk acceptable hjælpestoffer. Specifikke eksempler på de farmaceutiske præparater er tabletter, opløsninger, kapsler, granulater, fingranulater, pellets, pulvere, sirupper, injektionspræparater og salver. Disse farmaceutiske præparater fremstilles ved i og for sig kendte metoder. Hjælpestoffer til oral indgift er sådanne, som sædvanligvis anvendes 0 13 DK 170593 B1 inden for området af farmaceutiske præparater og ikke reagerer med de her omhandlede forbindelser, såsom stivelse, mannitol, krystallinsk cellulose, CMC-Na, vand og ethanol. Hjælpestoffer til injektionspræparater er 5 sådanne, som sædvanligvis anvendes inden for området, såsom vand, isotonisk natriumchloridopløsning, glucose-opløsning og transfusionsopløsning.

De ovennævnte flydende præparater og salver kan også anvendes til lokale behandlinger i oto-rhino-laryngologi 10 eller ophthalmologi.

De følgende eksempler illustrerer fremstillingen af de her omhandlede forbindelser nærmere.

Referenceeksempel 1 15 l-Cyclopropyl”5,6,7,8-tetrafluor-l,4-dihydro-4-oxo- guinolin-3-carboxylsyre:

F F O

Fv>^C0CH,C00C9H, f\AA/OOC2H5 XX xxr

20 F P F NB

Λ

F 0 F O

25 COOC H FWVC00H

^,xxx F F Å F Δ 30 Numrene på de nedenfor beskrevne reaktionstrin sva rer til de ovenfor i skemaet angivne.

(1) En blanding af 25 g af den kendte forbindelse ethylpenta-fluorbenzoylacetat [J. Org. Chem. 35, 930 (1970)J, 20 g ethylorthoformiat og 23 g eddikesyreanhydrid tilbagesvales 35 i 2 timer. Reaktionsblandingen inddampes til tørhed under formindsket tryk. Remanensen opløses i diethylether og 0 DK 170593 B1 14 får lov til at reagere med 5,1 g cyclopropylamin til dannelse af 28 g ethyl-2-pentafluorbenzoyl-3-cyclopropylamino-acrylat, smp. 89°C.

(2) 28 g af den ovennævnte forbindelse opløses i tør 5 tetrahydrofuran og får lov til at reagere med 3,85 g 60%'s natriumhydrid ved stuetemperatur til dannelse af 18,4 g ethyl-1-cyclopropyl-5,6,7,8-tetrafluor-1,4-dihydro--4-oxoquinolin-3-carboxylat, smp. 170-171°C.

(3) 10 g af den ovennævnte forbindelse hydrolyseres ved at 10 tilbagesvale den i en blanding af 60 ml iseddike, 500 ml vand og 7 ml koncentreret svovlsyre i 30 minutter til dannelse af 8,7 g 1-cyclopropy1-5,6,7,8-tetrafluor-1,4-dihydro--4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, smp. 181-182°C.

15 Referenceeksempel 2 5-Amino-1-cyclopropy1-6,7,8-trifluor-1,4-dihydro-4--oxoquinolin-3-carboxylsyre:

CcH-CH0NH

F O 6 5 2| o 20 F v JL / COOC-H. F. X. ^.COOC-H,.

25

NH, O NH, O

F. JL ^ JL ^COOC0H- F. JL ^ JL ^COOH

• λ XiQf F^Å F * Δ 30

Numrene på de nedenfor beskrevne reaktionstrin svarer til de ovenfor i skemaet angivne.

(1) En blanding af 28,2 g ethyl-1-cyclopropy1-5,6,7,8--tetrafluor-1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylat frem-35 stillet i referenceeksempel 1 (2), 9,8 ml benzylamin, 23,6 g vandfritkaliumcarbonat og 140 ml acetonitril opvarmes i 0 15 DK 170593 B1 ved 100-110°c i i time til dannelse af 21,4 g 5-benzyl-amino-l-cyclopropyl-6,7,8-trifluor-1,4-dihydro-4-oxoqui-nolin-3-carboxylat, som omkrystalliseres fra ethanol, smp. 134-135°C.

5 (2) 20 g af den ovennævnte forbindelse opløses i 100 ml eddikesyre og 150 ml ethanol og hydrogenolyseres i nærværelse af 0,5 g 5%'s palladium-carbon til dannelse af 14,1 g ethyl-5-amino-l-cyclopropyl-6,7,8-trifluor-1,4-dihydro-4--oxoquinolin-3-carboxylat, som omkrystalliseres fra 10 chloroform-ethanol, smp. 236-237°C.

(3) En blanding af 12,6 g af ovennævnte forbindelse, 80 ml eddikesyre, 50 ml vand og 9 ml koncentreret svovlsyre opvarmes ved 100-110°C i 40 minutter til dannelse af 11,1 g 5-amino-1-cyclopropy1-6,7,8-trifluor-1,4-dihydro-4-15 -oxoquinolin-3-carboxylsyre, som omkrystalliseres fra chloroform-ethanol, smp. 294-295°C.

Eksempel 1 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methyl-1-20 -piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre og dennes hydrochlorid: nh9 o nh2 o

Fk /COOH /—\ COOH

25 KIJ M + "sj18 kil U

K "p FA

A ζ (2) 30 ψ

NH« O

fN<^Vn<V^C00H

HC1-HN N T V

35 Ή Δ CHj 0 16 DK 170593 B1

Numrene på de nedenfor beskrevne reaktionstrin svarer til de i skemaet ovenfor angivne.

(1) En blanding af 1,25 g 5-amino-1-cyclopropy1-6,7,8-tri-fluor-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, 2,0 g 5 2-methylpiperazin og 13 ml pyridin opvarmes ved 105-110°C i 1 time med omrøring. Reaktionsblandingen inddampes til tørhed under nedsat tryk, og der sættes vand til remanensen. Blandingen ekstraheres med chloroform, og ekstrakten tørres. Efter afdampning af chloroform sættes ethanol til 10 remanensen. De fremkomne krystaller filtreres fra og omkrystalliseres fra chloroform-ethanol til dannelse af 1,4 g 5-amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)--l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, smp. 251-253°C.

(2) 700 mg af ovennævnte forbindelse opløses i 7 ml 20%'s 15 saltsyre og inddampes til tørhed under nedsat tryk. Ethanol sættes til remanensen, og de fremkomne krystaller filtreres fra og omkrystalliseres fra vand-ethanol til dannelse af 425 mg 5-amino-1-cyclopropy1-6,8-difluor-7-(3-methy1-1--piperazinyl)-1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre-20 hydrochlorid, smp.^ 300°C.

Eksempel 2 5-Amino-1-cyclopropy1-6,8-difluor-7-(cis-3,5--dimethyl-l-piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-25 -carboxylsyre :

NH0 0 \tt3 p i 2 " .COOH

YYY + ηΓ)η CB^ jj 30 fY? CH3 V F Λ A ch3 På samme måde som beskrevet i eksempel 1 (1) omrøres en blanding af 5-amino-1-cyclopropy1-6,7,8-trifluor-l,4--dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, cis-2,6-dimethyl- piperazin og dimethylformamid ved stuetemperatur i 24 timer til dannelse af 5-amino-1-cyclopropy1-6,8-difluor-7- 35 0 17 DK 170593 B1 -(cis-3,5-dimethyl-l-piperazinyl)-1,4-dihydro-4-oxoquino-lin-3-carboxylsyre, smp. 2 5 8- 260°C.

Eksempel 3 5 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7- (3-methyl-l- -piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre-hydrochlorid : NH, 0 NH0 0

/—\ Fv .λ. 2 JL /C00H

,o IC GT U + y Tr Tj

F I, CH, CH-CO-N IT Y V

Δ 3 3 Η Δ CH3 (2) 15 i nh7 o

FvV^/COOH

/“λ CH3

Numrene på de nedenfor beskrevne reaktionstrin svarsr til de i skemaet ovenfor angivne.

(1) På samme måde som beskrevet i eksempel 1 (1), bort-25 set fra, at der anvendes l-acetyl-2-methylpiperazin i stedet for 2-methylpiperazin, fås der 7-(4-acetyl-3-methyl-l--piperazinyl) - 5-ami no-1-cyclop ropy 1- 6,8-dif luor-1,4-dihydro- 4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, smp. 258-260°C.

(2) En blanding af den ovennævnte forbindelse, 20%'s van-30 dig natriumhydroxid og ethanol tilbagesvales i 12 timer. Reaktionsblandingen behandles med aktiveret carbon og indstilles på pH 1-2 med 10%'s saltsyre. Efter afkøling filtreres de fremkomne krystaller fra, og der omkrystalliseres fra vand-ethanol til dannelse af 5-amino-l-cyclopropyl-6,8-35

-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxo-quinolin-3-carboxylsyre -hydrochlorid, smp.}· 300°C

DK 170593 B1 0 18

Eksempel 4 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7- (3-methyl-l--piperaziny1)-1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre- hydrochlorid: 5 NH 0 NH« 0 B5 /—V FNf^NrAv/COOC2B5

» F B Λ CH3 L

^ CH3 (2)

V

15 NH2 O

F\P\pAs/C00H

HCl· HN N T i ή F Λ CH3 20

Numrene på de nedenfor beskrevne reaktionstrin svarer til de i ovennævnte skema angivne.

(1) På samme måde som beskrevet i eksempel 1 (1), bortset fra,at der anvendes ethyl-5-amino-1-cyclopropy1-6,7,8-25 -trifluor-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylat i stedet for 5-amino-1-cyclopropy1-6,7,8-trifluor-1,4-dihydro-4--oxoquinolin-3-carboxylsyre, fås ethyl-5-amino-l-cyclopropyl--6,8-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxo-30 quinolin-3-carboxylat, smp. 132-134°C.

(2) Den ovennævnte forbindelse behandles på samme måde som beskrevet i eksempel 3 (2) til dannelse af 5-amino-l-cyclo-propyl-6,8-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)-l,4-dihydro--4-oxoquinolin-3-carboxylsyre-hydrochlorid, smp.^ 300°C.

35 0 19 DK 170593 B1

Referenceeksempel 3 l-Cyclopropyl-5,6,8-tri£luor-7-(3-methy1-1-pipera-ziny1)-1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxyIsyre: 5 F JL JL/COOH /—\ ρΝί<Γν^ν^:00Η XØ +ν9 —

r'l l ch3 myJ F A

£—> ΓΗ 10 LH3

En blanding af 910 mg l-cyclopropyl-5,6,7,8-tetrafluor--l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, 320 mg 2-methyl-piperazin og 10 ml pyridin omrøres ved 80°C i 1 time. Efter 15 inddampning af reaktionsblandingen under nedsat tryk opløses remanensen i fortyndet vandig ammoniak og behandles med aktiveret carbon. Filtratet inddampes under nedsat tryk og indstilles på pH 7-8. De fremkomne krystaller filtreres fra, vaskes med vand og tørres til dannelse af 810 mg 1-cyclo-20 propyl-5,6,8-trifluor-7-(3-methy1-1-piperazinyl)-1,4-dihydro- -4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, smp. 235-237°C.

Eksempel 5 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methy1-1-25 -piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxyIsyre:

F 0 NH2 O

W Ϊ +NH3_^. „W|f 30 V^A V *i CH3 ch3

En blanding af 150 mg l-cyclopropyl-5,6,8-trifluor- -7-(3-methyl-l-piperaziny1)-1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-35 -carboxylsyre og 15 ml 28%'s vandig ammoniak opvarmes ved 100°C i 48 timer i et forseglet rør. Reaktionsblandingen inddampes til tørhed under nedsat tryk, og der sættes vand til remanensen. Blandingen ekstraheres med chloroform.

0 20 DK 170593 B1

Efter tørring inddampes ekstrakten, og remanensen omkrystalliseres fra chloroform-ethanol til dannelse af 93 mg 5-amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)--1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre, smp. 251-253°C.

5 *

Eksempel 6 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methyl-l--piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre-hydrochlorid: 10 C2H5OOCNH c2h5oocnh o COOC-H. I - o z —\ f. X. ,cooc0hc r η il + HN /NH <ik ril n 1 5

,5 F ' Δ CH3 Hp A

CH3 (2) Ψ on NH5 0

20 F\vXNiAs^C00H

HC1* HN N I V

/-1 F A

CH3 25 (1) På samme måde som beskrevet i eksempel 1 (1) omsættes ethyl-l-cyclopropyl-5-ethoxycarbonylamino-6,7,8-trifluor- 1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylat (smp. 189-190^0 med 2-methyl-piperazin til dannelse af ethyl-l-cyclopropyl- 5-ethoxycarbonylamino-6,8-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)- 30 1,4-dihydro-4-oxoquinolin-3-carboxylat.

(2) En blanding af ethyl-l-cyclopropyl-5-ethoxycarbo-: nylamino-6,8-dif luor-7- (3-methyl-l-piperazinyl)-1,4-dihydro--4-oxoquinolin-3-carboxylat, 20%'s vandig natriumhydroxid og ethanol tilbagesvales i 12 timer. Reaktionsblandingen behandles med aktiveret carbon og indstilles på pH 1-2 med 10%'s saltsyre. Efter afkøling opsamles de fremkomne krystaller ved filtrering og omkrystalliseres fra vand- 0 21 DK 170593 B1 ethanol til dannelse af 5-amino-1-cyclopropy1-6,8-difluor--7-(3-methyl-1-piperaziny1)-1,4-dihydro-4-oxoguinolin-3--carboxylsyre-hydrochlorid, smp.> 300°C.

5 Eksempel 7

Ethyl-5-amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methyl--1-piperazinyl)-1,4-dihydro-4-oxoguinolin-3-carboxylat: _ nh2 0 nh 0 10 Y^T^T^00H _FvY^vyls^COOC2B5 "Q* F 1

^ Λ ' A

15 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7-(3-methyl-l- -piperazinyl)-l,4-dihydro-4-oxoguinolin-3-carboxylsyre suspenderes i absolut ethanol. R>ncentreret svovlsyre sættes til suspensionen/ og blandingen tilbagesvales i 10 timer under omrøring. Efter inddampning af ethanol 20 sættes chloroform og en 20%’s vandig natriumhydroxidopløsning til remanensen, og blandingen indstilles på . pH 9.

Det organiske lag fraskilles, og chloroformen afdampes under nedsat tryk. De fremkomne krystaller opsamles ved filtrering til dannelse af ethyl-5-amino-1-cyclopropy1-25 -6,8-difluor-7-(3-methyl-l-piperazinyl)-l,4-dihydro-4- -oxoguinolin-3-carboxylat, smp. 132-134°C.

Eksempel 8-10 illustrerer farmaceutiske præparater indeholdende de her omhandlede forbindelser som aktive bestanddele .

30

Eksempel 8

Forbindelse 1 eller 2 250 g

Stivelse 50 g

Lactose 35 g 35 Talkum 15 g

Ovennævnte bestanddele blandes med ethanol og granuleres og fyldes på 1000 kapsler ved konventionelle metoder.

0 22 DK 170593 B1

Eksempel 9

Forbindelse 1 eller 2 250 g

Stivelse 54 g

Calciumcarboxymethylcellulose 40 g 5

Mikrokrystallinsk cellulose 50 g

Magnesiumstearat 6 g

De ovennævnte bestanddele blandes med ethanol og granuleres og formes til tabletter på i og for sig kendt måde. Der fremstilles 1000 tabletter, som hver vejer 10 400 mg.

Eksempel 10

Forbindelse 1 50 g Mælkesyre 120 g 15 De ovennævnte bestanddele opløses i destilleret vand, som er tilstrækkeligt til ti liter opløsning. Opløsningen indstilles på en pH-værdi på ca. 4 med en vandig natriumhydroxidopløsning og fyldes derpå i ampuller (10 ml) til dannelse af en injicerbar opløsning.

20

De her omhandlede forbindelsers kemoterapeutiske virkninger er vist i eksempel 11 - 14. De afprøvede forbindelser omfatter:

Forbindelse 1: 5-Amino-l-cyclopropyl-6,8-difluor-7- -(3-methyl-l-piperazinyl)-l,4-dihydro- 25 -4-oxoquinolin-3-carboxylsyre,

Forbindelse 2: 5-Amino-1-cyclopropy1-6,8-difluor-7- -(3,5-dimethy1-1-piperazinyl)-1,4-di-hydro-4-oxoquinolin-3-carboxylsyre,

Forbindelse A: 5-Amino-l-ethyl-6,8-difluor-7-(1- 30 piperazinyl)-1,4-dihydro-4-oxoquinolin--3-carboxylsyre , der har formlen » 35 DK 170593 B1 0 23

NH 0 (Kendt fra JP

F A^COOH offentliggø- v'TV’ ii relsesskrift _ lOJLJJ nr. 58-174.367) ΗΝν? F Λ η 5 ^ C2H5

Eksempel 11

Den antibakterielle virkning in vitro er vist i tabel I. Tallene i tabellen viser de minimale inhibe-10 ringskoncentrationer (MIC) (pg/ml), beregnet for fri base.

Den minimale inhiberingskoncentration bestemmes ved den dobbelte agar-fortyndingsmetode, som anbefales af Japan Society of Chemotherapy (Chemotherapy 2$KD , 76 (1981)), under anvendelse af Muller-Hinton-agar. En øskenfuld af en kultur 15 af forsøgsorganismer, som har stået natten over i Miiller-

Hinton-næringsmedium, inokuleres på 10 ml medikament-indeholdende agarlag i petriskåle. Bakterielle podestoffer inde- g holder ca. 10 koloni-dannende enheder. Der observeres bakterievækst efter 20 timers inkubation ved 37°C. MIC 20 defineres som den laveste medikamentkoncentration, som forebygger synlig bakterievækst.

25 30 35 DK 170593 B1 24

Tabel I. In vitro antibakteriel virkning

—-^^Forbindelser 1 2 A

stammer_ ‘ ----- S. aureus 209P JC-1 0.025 0.05 0.2 S. aureus nr. 50774 0.0125 0.025 0.2 +____

B

£ S. aureus nr. 80 0.0125 0.0125 0.2 0 ____ S. epidermidis nr. 8 0.025 0.025 0.39 B. subtilis PCI 219 0.05 0.05 0.39

Ac. calcoaceticus P-6901 0.0125 0.0125 0.2 E. coli P-51213 0.025 0.05 0.39 1 ----- 1 Al. faecalis P-7001 0.1 0.2 0.78 c----- P. aeruginosa nr. 12 0.1 0.2 0.78 M. bovis P-7101 0.2 0.39 3.13 > 0 25 DK 170593 B1

Eksempel 12

In vivo-effektivitet mod systemiske infektioner hos mus er vist i tabel II.

Forbindelserne fortyndes hver især i afioniseret 5 vand. Hver enkelt opløsning indgives oralt til mus, som er inficeret med hver enkelt af forsøgsorganismerne under de nedenfor angivne betingelser, og den gennemsnitlige affektive dosis (ED^0) beregnes ved probit-analyse, Tallene i tabellen viser ED,-q (mg/kg)-værdierne, beregnet 10 for fri base.

Forsøgsbetingelser:

Mus: Hanmus (ddY-S), der vejer ca. 20 g Infektion: 15 Staphylococcus aureus 50774 8

Intravenøs infektion med 5 x 10 celler pr. mus suspenderet i saltopløsning.

Streptococcus pheumoniae 1 Neuteld 3

Intraperitoneal infektion med 3 x 10 celler pr.

20 mus suspenderet i hjerne-hjerte-infusionsmedium.

Streptococcus pyogenes A65 7

Intraperitoneal infektion med 3 x 10 celler pr. mus suspenderet i hjerne-hjerte-infusionsmedium. Pseudomonas aeruginosa 12 25 Intraperitoneal infektion med ca. 5 x 10 celler pr. mus suspenderet i tryptosoja-medium med 4% mucin.

Medicinsk behandling:

Fire gange, straks, 6, 24 og 30 timer efter infek-30 tion i tilfælde af Streptocuccus pneumoniae 1. To gange, straks og 6 timer efter infektion i tilfælde af andre organismer.

Observation: 35 I 14 dage i tilfælde af Staphylococcus aureus 50774 og Streptocuccus pneumoniae 1 Neufeld. I 7 dage i tilfælde af andre organismer.

0 26 DK 170593 B1

Tabel II

In vivc^-effektivitet mod systemiske infektioner i mus 5 --- *

—forbindelse c Stammer 1 A

S. aureus 50774 1.35 10 - S. pneumoniae I ln Q Neufeld lu’y S. pyogenes A65 5.26 >25 15 ____ P. aeruginosa 12 1.11 15.0 20 Eksempel .13

Anti-Mycoplasma-virkningen af forbindelse 1 er vist i tabel III. Tallene i tabellen viser de minimale inhibe-ringskoncentrationer (MIC) (pg/ml), beregnet for fri base.

Den minimale inhiberingskoncentration bestemmes ved en 25 dobbelt agar-fortyndingsmetode ved anvendelse af Chanock-agar. Tre μΐ af en kultur af forsøgsorganismer i Chanock-medium inokuleres på 10 ml medikament-indeholdende agarlag i petriskåle. Væksten af Mycoplasma observeres efter inkubation ved 37°C under de nedenfor viste betingelser.

30 MIC defineres som den laveste medikamentkoncentration, som forebygger vækst af Mycoplasma mikroskopisk.

r 35 0 27 DK 170593 B1

Inkubationsbetingelser;

Mycoplasma pneumoniae I 7 dage aerobt.

Mycoplasma arginini og Acholeplasma laidlawii 5 12 dage aerobt.

Mycoplasma hyorhinis I 3 dage aerobt Andre organismer I 2 dage anaerobt.

10

Tabel III. Anti-Mycoplasma-virkning '^'“'--^JForbindelse

Stammer " '— 15 -- M. pneumoniae_Mac 0.025 M. orale CH-19299 0.2 M. hominis_PG-21 0,05 H. fermentans PG-18 0.0063 M. salivarium PG-21 0.2 20 ;---- M, buccale CH-20247 0,0125 Å. laidlawii_PG-8 0.1 M. arginini_G-230 0.1 M. hyorhinis BST-7 0.2 25

Repræsentative forbindelser ifølge opfindelsen er blevet sammenlignet med typiske forbindelser kendt fra EP-A-113.093 (Ref. 3), EP-A-132.845 (Ref. 4) og EP-A-160.578 (Ref. 5): (1) I tabel la er forbindelserne 1, 2 og 3 ifølge opfin-30 delsen sammenlignet med typiske forbindelser B, C og D kendt fra Ref. 3, Ref. 4 og Ref. 5 med hensyn til deres in vitro-antibakterielle aktivitet (MIC). MIC-værdierne i tabel la er målt som angivet i eksempel 11.

35 (2) I tabel Ila er forbindelserne 1, 2 og 3 ifølge opfindelsen sammenlignet med typiske forbindelser B, C og D kendt fra Ref. 3, Ref. 4 og Ref. 5 med hensyn til deres in vivo-effektivitet (ED,, g). ED-«- ^ v DK 170593 B1 0 28 værdierne i tabel Ila er målt som angivet i eksempel 12.

(3) I tabel Illa er forbindelserne 1, 2 og 3 ifølge opfindelsen sammenlignet med den typiske forbindelse B 5 kendt fra Ref. 3 med hensyn til deres anti-Mycoplasma- aktivitet (MIC). MIC-værdierne i tabel Illa er målt * som angivet i eksempel 13.

10 15 20 25 30 35 DK 170593 B1 29

S

~ 8 10 u O =<*-< cncacom®®®® /Tx Q mr-r-.-inr-r·'® ¢) V // ·*«»·» ^ ^ K ^ ooon’-oo»- X _

X

- 8 -9* UV_v . »ϋ-< «λ σ> ® uj Μ η T_^_rjrnnr>)(Nt~> Λ) kj? κ /V οοοοοοοο . ~ fc ^ΑαΓ X _

X I

8 U.

η «Α< Λ_/ od σ% m co (J Cd CQ r-^-tNr'rntNnr' ni γ-\ «»s«*»·'·'''** (2 w I'*-. οοοοοοοο ' <ζΛ. η

X X

•U__. —

4J

<u

+J

> ^ .2 ω H » —--—-" * <u 8 ^ Ό 8=^ . ® . C β< f-0 ΓΜ 1 ' .(_! r- ^ 14-1 g-M O O CM (N (N Π 'Γ1 Qj yxC ~ «i « * *

Hq w O O O O O O

ti Q) »r'É'V

« 5 _4i-—— -- 5 * § n 4-1 °s_ ® C H o/v-O m <N ^ _ 5 w Μ V-/ fN t- σ\ σ\

7 g_uO~h ,- OOiNfnnr-r-(N

o ι*'”^ οοοοοοοο +» <zXx” •H au > -—-yi-- i-4 / X m C Q, / x or^® O r- h tn / xj o «· o oo H / -H U ni rs r»r- Q) / go r— T— ti I Is Ό / c/), oo «η oi in ui *h cu i ·· C / φ t-ι i i #—i 0u -H / (flOJC^HCUZe H Λ / 3 D O « U “ M/ QjtUOU-^-^iU·^ ^ o/ m uuoa^^/o^

® h/ QJ 33>(0pO»wO

-Q / I nj (5 CL «μ O O Λ / -p UJC/5®Wt3W<2 / w / + ure.13 - UIBJ3 30 DK 170593 B1 i I i i in U\_ i

e a/ *-<3 (N

• N—/ et m Π D « *

O }—!( η <N

~ - o

X

- 8 -c uV-v βκ^χ-Ο co m • Λ_( o co 'W / \ C*) «Ν *\ co o Vi: r- T- i * tn___i____ £ _ 8 m )=k ^ μ «<*-< Φ · )=\ tn cn c «ί 1// cn *. -\ O Φ JK rr ΤΗ c rx>] T- P XZtN, "l M .g 0) ------ 4-1

C

•H

<D

Λ tn g "c <3 $ jj W - -._. _ m Ti c tn e C ®K \D f-’·' Ό rj =V>==(_. m m 0 ^ z—i /Z-1" (N rr ^ S D-< /"% frt r- « o «7s +J ^,ΑζΛ» m

QJ φ = I X

Jj tn o u_ _ ._j r—I “”“”5“”“·““ ™~"*— > ^ 8 Η ‘Η V, 4-> W O* X—<1 VO T— ~ i" M ™ r- (¾ 2·^^ /V*iu ^ Λ ^ 1 >Λ tn T- s * O.-

•ri X U

> ___ £ '*4 / H g /

tn / <N

T1 / m t— *k / tn ? / < « ·· 5 / w H -S / η φ c h y / y c *w p / S <D O' η / 5 σι s tu / φ o vj Λ / ii ^ ω ΠJ / t· J CL (0 E-t /

/ W CU

31 DK 170593 B1 e ____ I I i υ.

M >=\ χ, 0=\ r~vJ οι σ\ • )=\ ro ro

u-ι ^ /) ffl ^ A

φ o o S Cl

Sk2«^v fT)

X X

CJ _ ----- c

<D

w ---- Ή g

Φ C

V ^ C o=\ *—ζ] in io •n ^ /=( o o +J 4-1 Z—4 /)-==- (N i. o φ g- , /-S- O o +j o ^ Γ i > Q) H o 4/ -

Jj H S

S ~ *" M O

E Z—/-(> <>~.k r“ O O

W >"S

(d ^ f*', ^ Ux^

ft SO

O--—χ —- >i Φ / Ϊ S / °? o •H 7^ / U ro +J " / CU «Ν a c / u < .5 / u ^ •9 / 2 s c

n / I ro -H

·· P / § r-t C

ro ^ rå ^

H / JA *H P

h / r-< ro i—I / · * Φ / < Σ •Q y η y_____J__ 0 32 DK 170593 B1

Eksempel 14

Den antibakterielle virkning af forbindelsen 1 mod Campylobacter gejuni er vist i tabel IV. Tallene i < tabellen viser de minimale inhiberingskoncentrationer 5 (MIC) (pg/ml), beregnet for fri base. Den minimale inhi-beringskoncentration bestemmes ved den dobbelteagar-fortyndingsmetode ved anvendelse af blod-indeholdende Mueller-Hinton-agar. En øskenfuld af en kultur af forsøgsorganismer i Mueller-Hinton-medium inokuleres på 10 ml 10 medikament-indeholdende agar-lag i petriskåle. Bakteriel vækst observeres efter 48 timers inkubation ved 37°C mikroaerobt. MIC defineres som den laveste medikamentkoncentration, som forhindrer synlig bakteriel vækst.

15 Tabel IV. Antibakteriel virkning mod Campylobacter jejuni -—forbindelse .

Stammer 20

Campylobacter jejuni 10 0.0125

Campylobacter jejuni 12 0.0125

Campylobacter jejuni 20 0.0063

Campylobacter jejuni 77 0.0125 25

Campylobacter jejuni 170 0.0125

Campylobacter jejuni A-ll-3 0.05

Campylobacter jejuni A-19-3 0.05 3Q Campylobacter jejuni A-24-2 0.05

Campylobacter jejuni 19804 0.0125

Campylobacter jejuni 19805 0.0125

Campylobacter jejuni 19806 0.0125 35 Campylobacter jejuni 19807 0.0125

Campylobacter jejuni 19812 0.025 =

~T

DK 170593 B1 0 33

Eksempel 15 (akut toksicitet)

En opløsning indeholdende hver af forbindelserne 1 og 2 ifølge opfindelsen i forskellige koncentrationer indgives oralt til hanmus (ddY) i en dosis på 0,1 5 ml pr. 10 g legemsvægt. Antallet af døde mus tælles efter 7 dage, og værdien af den gennemsnitlige dødelige dosis (LD^Qf mg/kg) beregnes i overensstemmelse med Behrens-Kaerber-metoden. Resultaterne er vist i tabel V.

10 Tabel V

Akut oral toksicitet hos mus 15 Forbindelse LD^q(mg/kg) 1 >2000 2 >2000 20 ____

Af resultaterne vist i tabel V fremgår det, at forbindelserne ifplge opfindelsen har lav oral toksicitet.

25 30 35 DK 170593 B1 34

Tabel VI

In vitro-antlbakteriel aktivitet

Ifølge Ref. 7 opfindelsen EP-A-126.355 * - 11 “'1“ i f 5 '----- Forbindelser Forbind. Forbind.

Stammer ~~~ ~——. _1__2___E__F_ S. aureus 209P JC-1__0.025 0.05__0.1 0.1 S aureus *f No. 50774__0.0125 0.025 0.1 0.1 10 £ S. aureus I No. 80__0.0125 0.0125 0.1 0.1 ^ S. epidermidis

No. 8__0.025 0.025 0.1 0.1 B. subtilis __PCI 219__0.05 0.05___ 0.2 AC. calcoaceticus 15 P-6901__0.0125 0.0125 0.1 0.05 E. coli I P-51213__0.025 0.05 0.1 0.05 £ Al. faecalis § P-7001__0_J__0_J__0.78 0.39 ^ P. aeruginosa 20 No. 12__(KJ__0_t_2__0.781 0.2 M. bovis P-7101_ 0.2 0.39 0.781 0.39

Forbindelserne 1 og 2 ifølge opfindelsen er angivet 25 i det foranstående. Forbindelserne E og F er følgende:

O

H-C F ^COOH

y' |J (E; EP-A-126.355) HN I , 30 ^ F Λ

H3C

V

35 35 DK 170593 B1

O

p /sAyCOOH

H C I I

3 (F; EP-A-126.355) “J Γ λ 5

Det ses af tabel VI (forsøgene udført på samme måde som i henhold til tabel I), at forbindelserne ifølge opfindelsen er væsentligt mere aktive end de kendte forbindelser 10 E og F.

Tabel VII

Ånti-mvcoplasma-aktivitet 15 ^Forbindelser Forbind. Forbind. Ref. 7 Ref. 7

Stammer- ------ 1__2__E__F

M. Hominis PG-21__0.05 0.05 0.2 0.39 M. fermentans PG-18 0.0063 0.0125 0.1 0.2 M. buccale CH-20247 0.0125 0.0125 0.2 0.39 20 Forsøgene er udført på samme måde som i henhold til tabel III, og det ses, at selv de med forbindelserne ifølge opfindelsen (1 og 2) nært beslægtede kendte forbindelser E og F udviser væsentlig ringere virkning.

25 30 35

Claims

3 V-v VyY“ dl W F Λ ίο / R i hvilken R betegner et hydrogenatom eller methylgruppe, og farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf og (^-_5~alkylestere, acetoxymethylestere, pivaloyloxymethyleste-15 re, ethoxycarbonyloxyethylestere, cholinestere, dimethylami-noethylestere, 1-piperidinylethylestere, 5-indanylestere, phthalidylestere, 2-hydroxyethylestere og 2,3-dihydroxy-propylestere deraf.
2. Farmaceutisk præparat, kendetegnet ved, 20 at det indeholder en forbindelse ifølge krav 1 som aktiv bestanddel og en farmaceutisk acceptabel bærer.
3. Fremgangsmåde til fremstilling af et quinolinderi-vat med formlen I ifølge krav 1 eller en C^s-alkylester deraf eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt 25 deraf, kendetegnet ved, at man (i) omsætter en forbindelse med formlen KH2 o FVVVC0OT (II) 30 F Δ i hvilken X betyder et halogenatom, og Y betyder et hydrogenatom eller en C1-5-alkylgruppe, med et piperazinderivat med 35 formlen DK 170593 B1 H,C HN NH \/ (III) 5 ir i hvilken R betyder et hydrogenatom eller en methylgruppe, (ii) omsætter en forbindelse med formlen
10. C F X 0 V-/ F A R. 15 i hvilken R, X og Y har de ovenfor angivne betydninger, med ammoniak, eller (iii) solvolyserer eller reducerer en forbindelse med formlen 20. c Fv W~NH 0 \ νΛ,Α/ΜΟΥ (v> yj F Δ R 25 i hvilken W betyder en beskyttelsesgruppe, og R og Y har de ovenfor angivne betydninger, og (iv) om ønsket, omdanner den således fremstillede forbin-30 delse til et farmaceutisk acceptabelt salt deraf. 35